Underoverskrift (MetaUM str. 16) Oplæg ved Eksportrådgiver Henrik Visby Offshoreenergy medlemsmøde, CT Offshore, Odense den 19.

Transkript

1 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Oplæg ved Eksportrådgiver Henrik Visby Offshoreenergy medlemsmøde, CT Offshore, Odense den 19. marts 2015

2 Henrik Visby Dansk, norsk gift Eksportrådgiver (underleverandører, olie & gas, maritim industri, vindindustri og forsvarsindustri). Danmarks Ambassade i Oslo siden Udsendt Lokalt ansat Tidligere bl.a. været ansat i Cimbria Unigrain og Novadan som Area Sales Manager Akademiøkonom

3 Handelsafdelingen på Danmarks Ambassade er Eksportrådets platform i Norge. Handelsråd Henrik Petersen Detailhandlen (fødevarer, beklædning, bolig m.v.) henpet@um.dk Eksportrådgiver Henrik Visby Industri og underleverancer, Olie & gas, Skibsværfter, Vindenergi og Forsvar henvis@um.dk Eksportrådgiver Søren Hilligsøe IT og telecom, Medtech og IT til sundhedssektoren, Miljø og Rekruttering sorhil@um.dk Eksportrådgiver Malthe Slemming Byggeri, Anlæg, Arkitektur, Energieffektivisering og Fjernvarme malsle@um.dk

4 Hvorfor Norge? Norsk industris udvikling og introduktion til norsk olie- og gassektor Felter, ressourcer, produktion og operatører Investeringer Teknologisk udvikling Klynger og kompetenceområder Markedsområder Offshore Hvorfor subsea-løsninger og subseaudvikling Materialer, standarder og krav Fremtiden

5 Leverandørsektoren Købsadfærd og trends De største entry barriers Markedsføringsmuligheder Markedsinformation Gode velmenende råd Subsea Valley Conference

6 Norge er et af verdens rigeste lande med en købedygtig og kvalitetsbevidst befolkning på godt 5 mio. Norge er nok et af de lettest tilgængelige eksportmarkeder for danske eksportører Vi forstår hinanden uden større problemer Der er adskillige flyafgange dagligt til og fra København, Aarhus, Aalborg og Billund - og daglig færgefart til og fra København, Frederikshavn og Hirtshals Norge er ikke medlem af EU, men deltager i EØS-samarbejdet i det indre marked og er omfattet af EU-lovgivningen på dette område. Følger således i stort omfang EUs regler og regulativer - dog ikke for landbrugs- og fødevarer Danskere og danske produkter og tjenesteydelser er meget vellidte i Norge

7 Faldende oliepriser har givet økonomiske dønninger, men når priserne bedrer sig indenfor 1-2 år - forventes økonomien igen at komme op i et højere gear. Den økonomiske vækst for 2014 endte på 2,6 %, og i år forventes væksten af falde til 1,8% eller lavere for igen at stige til 2,3% i Den svage vækst skyldes bl.a. faldende investeringer i olie- og gasindustrien, der allerede har resulteret i fyring af over mand, hvoraf en stor del er overgået til ansættelse i fastlandsindustrierne. Som følge af bl.a. historisk lav rente er den norske krone faldet i værdi og ligger nu ca. 5 % lavere end for et år siden, hvilket styrker konkurrenceevnen for eksportvirksomhederne. Også norsk turisme lukrerer på dette. Med en lavere NOK-kurs bliver importerede varer dyrere og efter flere år med en inflation på kun 1% endte inflationen derfor på 2,1% for 2014 med en forventning om en stigning til 2,8% i år.

8 I 2013 og 2014 blev lønfremgangen på omkring 3,5%, men i år forventes et lidt lavere niveau. Købekraftsfremgangen, der har været markant i flere år - med høj lønfremgang og lav inflation - udhules i takt med den stigende inflation. Ifølge Valutafonden var Norges BNP pr. capita USD i 2014 altså 60% højere end Danmarks. Statsbudgettet for 2015 år, der er på NOK mia., har bl.a. fokus på infrastruktur, politi og sikkerhed, uddannelse, sundhed og ældreforsorg. Statens Pensionsfond, populært kaldet Oliefonden, er på ca. NOK mia. - altså omkring NOK 1,4 mio. pr. nordmand. 4% afkast fra fonden kan benyttes til at støtte statsbudgettet, men i 2015 anvendes kun 3%

9 Erna Solberg fra Højre har været statsminister siden den 16. oktober 2013 i en mindretalsregering bestående af Højre og Fremskridtspartiet støttet gennem et samarbejde med Venstre og Kristeligt Folkeparti. Der hersker meget stor stabilitet på den politiske scene i Norge - så uanset hvilken fløj, der har magten, er der ikke de store forskelle i den førte politik i forhold til erhvervsklimaet.

10 Norges geografi betyder, at forretningsbesøg og distribution af varer er både tids- og omkostningskrævende. Mange virksomheder koncentrerer sig derfor indledningsvis om de største byer: Oslo, Bergen, Stavanger og Trondheim, hvilket er fornuftigt, men på sigt skal man dog ikke overse markedspotentialet i andre dele af landet. Lønindkomsterne er høje i Norge, og med et noget lavere skattetræk i indkomsten end i Danmark resulterer det i en høj realløn og købekraft, men Norge er også et land med et højt omkostningsniveau. Knap 4% arbejdsløshed er med til at presse lønningerne i vejret og der er fortsat behov for adskillige ekstra hænder indenfor eksempelvis sundhedsog IT-sektoren - og på sigt vil også olie- og gassektoren igen efterspørge ingeniører og specialuddannet mandskab.

11 Norge er Danmarks 5. største eksportmarked overgået af Tyskland, Sverige, UK og USA Den samlede danske eksport til Norge udgjorde DKK 74,3 mia. i 2014 Knap DKK pr. nordmand Heraf udgjorde: - vareeksporten 42,1 mia. og - eksporten af tjenesteydelser DKK 32,2 mia.

12 Ambassaden ser især muligheder for dansk eksport til Norge indenfor: Maskin- og underleverandørsektoren Olie- og gassektoren Bygge- og anlægssektoren Sundhedssektoren IT og Telekom Miljøsektoren og Detailsektoren

13 Industrien i Norge har udviklet sig meget gennem de sidste 50 år I 50 erne stod industrien for ca. 25 % af værdiskabelsen i Norge, i 2009 var andelen 9% Specielt arbejds- og energitung industri som drikkevare- og tobaksindustrien, tekstil- og beklædning samt træforædling er blevet reduceret Norsk industri er dog stadig i stor grad råvarebaseret (olie, fisk, aluminium etc.) Norge har relativt færre beskæftiget i industrien en nabolande som DK og S. I dag er ca beskæftiget i ca virksomheder i industrien (ekskl. olie/gas). Til sammen genererer de en omsætning på NOK 713 mia. Industriomsætningen er indenfor de sidste 12 måneder steget med 9,4 %.

14 Norge er den 11. største producent af olie i verden og den 6. største producent af gas. Første oliefund 23. december Produktion fra 1971 (Ekofisk feltet). I mere end 40 år har man hentet olie og gas op af den norske kontinentalsokkel, hvilket betyder, at der er tale om et solidt etableret marked med klare love og retningslinjer. Sektoren repræsenterer 25% af det norske BNP 33% af den norske stats indtægter stammer fra denne sektor 50% af eksportindtægterne stammer fra denne sektor Omkring direkte og indirekte job i sektoren (befolkning 5,0 mio.)

15

16 Mere end 78 felter i produktion på den norske kontinentalsokkel, 14 felter under udbygning og 88 fund til vurdering. Mest kendte felter: Statfjord (ca. 600 mill. Sm3 produceret olie) Ekofisk (ca. 500 mill. Sm3 produceret olie) Gullfaks (ca. 350 mill. Sm3 produceret olie) Troll (ca. 250 mill. Sm3 produceret olie) Mange modne felter hvor det er nødvendigt med nye tiltag for at sikre fremtidig produktion 165 projekter i øjeblikket. Adskillige nye og uåbnede områder, specielt i de nordlige dele af den norske kontinentalsokkel.

17

18 Hovedoperatører Norske: Statoil, Det Norske Oljeselskap, Norwegian Energy Company. Internationale: Total, Shell, BP, Esso, ConocoPhillips Sekundære Operatører

19

20

21

22 Hvorfor falder olieprisen, og hvorfor falder investeringsniveauet i Norge? Tre hovedgrunde: 1. Skiferolie / gas i USA 2. Rusland / Ukraine 3. OPEC Underliggende og medvirkende faktorer i Norge: Højt omkostningsniveau Statoil trækker håndbremsen

23 I 2015 er der planlagt investeringer på ca. NOK 195 mia. Samlet investeringsbeløb i perioden ender på godt over NOK mia., ekskl. investeringer til søgning og prøveboring. Investeringsniveau ned fra NOK 221 mia. i 2014 (alltime high). Forventer også nedgang de efterfølgende to år før opgang igen. I de senere år er der gjort to nye meget store fund i Norge, bl.a. Johan Sverdrup og Skrugard i nærheden af eksisterende infrastruktur. Norge har således olie- og gasressourcer til fortsat at kunne opretholde et højt produktionsniveau i mange år frem i tiden. Områderne længere mod nord og i Arktis forventes at indeholde store mængder af både olie og gas, og der er endvidere grund til optimisme omkring nye store forekomster af olie og gas i Barentshavet efter, at aftalen med Rusland om den omstridte delelinje i Barentshavet er kommet på plads.

24

25

26

27

28

29

30

31 Gå dybere Reservoirs med højere temperatur og tryk Regioner med kold klima (arktisk) Procesudstyr som skal være tættere på kilden Langt fra eksisterende infrastruktur

32 1990 Første subsea del-elementer tages i brug Først for at reducere topside vægt. Nu for at: opnå en højere udvindelsesgrad reducere omkostninger reducere HMS-risiko håndtere tung olie / lav tryk 2007 Tordis (first full-scale commercial subsea separation, boosting and injection installation) subsea-installationer i Norge, world-wide 2020 Statoils vision om en komplet undervandsfabrik

33

34

35

36

37 Subsea Production Systems: ISO /3 /3/, NORSOK M-001 /2/, ISO /8/, ISO /4 Wellhead and tree quipment are: ISO /3/, NORSOK M-001 /2/ Umbilicals are: ISO /3/, NORSOK M-001 /2/ Krav om dokumentation (målerapporter, sporbarhed mm.), registrering i Achilles, Norsok, HMS

38 Standardisering - fælles platform og byggemetode

39 Clusteret i Kristiansand har fokus på offshore-aktiviteter. De to store aktører er: Aker Solutions MH og National Oilwell Varco, som hver især er markedsledende indenfor deres teknologi. Clusteret på Østlandet har fokus på subsea-løsninger. De store aktører er Kongsberg Gruppen, FMC Technologies, Aker Solutions og GE Oil & Gas. Disse virksomheder er markedsledende indenfor deres områder. Clusteret i Ålesund har fokus på maritime-aktiviteter. De store aktører er: Rolls-Royce Marine, Vard (STX OTV) og Ullstein Group. Clusteret har specialiseret sig på supply-skibe og lign. (design og produktion). Alle virksomheder er primære leverandører til markeder over hele verden. Omkring disse virksomheder findes der en række offsprings, som også er af stor interesse for danske underleverandører, da dette ofte kan være det rette niveau for mindre virksomheder.

40 Danske potentielle leverandører bør især have fokus på muligheder indenfor: Hasteleveringer af høj kvalitet - kort varsel = høj pris Systemløsninger og teknologi til mere effektiv produktion Opgradering af eksisterende platforme og produktionsenheder Subsea-udstyr og -installationer Særlig teknologi for arktiske områder Nedrivning af gamle installationer, inkl. transport af metalaffald til ophug/genbrug

41 For danske underleverandører, som ønsker at komme ind på det norske marked, er det altafgørende, at man bruger den nødvendige tid på at sætte sig ind i, på hvilket niveau man vil have størst succes med at sælge sine produkter eller services. Niveauspecifikke indkøbsprocedurer Større spillere på niveau 1 og 2 har tendens til at shoppe rundt efter leverandører til individuelle projekter som resultat af den økonomiske krise. Mindre leverandører på niveau 3 og 4 har tendens til at holde sig til deres databaser over foretrukne leverandører. Det er her de fleste danske underleverandører bør forsøge at komme ind. Achilles er vidt brugt til forudgående validering af nye underleverandører, måske endnu mere i dag pga. købsadfærd. Øget fokus på sikkerhed og miljø - DNV. (skrøbelige økosystemer i arktiske områder og selvfølgelig den mexicanske Golf) Tendens til lokal loyalitet og kulturel protektionisme.

42 At komme ind på det rette niveau Nemt at spilde tid og kræfter på tilnærmelse af de forkerte potentielle kunder. Kontakter mere end kontrakter Nordmænd er relationsmennesker så forvent at skulle mødes med dem mere end én gang før kontrakten kan underskrives. Kultur Små men vigtige forskelle mellem DK og NO og også internt i Norge. Mangel på referencer Hvis man ikke er etableret på det norske marked endnu er det vigtigt med de rigtige referencer norske som danske. Godkendelse gennem Achilles eller Sellihca En god investering og tiden værd.

43 Der er rigtig gode muligheder for danske leverandører at markedsføre sig på det norske marked. Bl.a. gennem messer og andre branchetræf. De vigtigste for offshore og maritim industri i 2015 er : Subsea Valley Conference (Oslo), april Nor-Shipping (Oslo), juni ONS Norway (Stavanger), august Offshore Technology Days (Stavanger), oktober Senest gennemførte arrangementer: ONS 2014 (olie- gasmesse): gennemført med ca. 40 danske underleverandører. Stor succes. OTD 2014 (olie- gasmesse): gennemført med 12 danske underleverandører. Subsea Valley 2014 (subsea-messe) gennemført med 13 danske underleverandører.

44 Dansk Olie & Gas Klub er etableret af ambassaden som et tilbud om at deltage i et dansk netværk som er lokalt forankret i Norge. Der udgives jævnligt nyhedsbreve som informerer medlemmerne om hvem, hvad, hvor og hvorfor? i den norske olie- og gassektor og lejlighedsvis afholdes der arrangementer enten i Norge eller i Danmark, forrige var ifm. OTD ( ). Norsk Industri s Olje & Gass division udgiver nyhedsbreve og afholder relevante arrangementer. Næste er ½-års møde i forbindelse med Subsea Valley (april 2015). Netsider som og er gode informationskilder

45 Hold forretningsmøder i tidsrummet kl dog ikke så sent fredag, hvor nordmændene ofte tager på fjeldet Træng dig ikke på der er lavere tærskel end i Danmark for, hvornår man er påtrængende Hav tålmodighed der skal opbygges relationer, og beslutningsprocessen er derfor længere end i Danmark Vær opmærksom på streng myndighedskultur med positiv imødekommenhed, men 0-tolerance Kommuniker på dansk og lær tallene og de få ord, der har anden betydning

46 Etableret i 2010 I dag ca. 210 medlemmer Omsætning ca. NOK 130 mia. (ca. NOK 60 mia. i Norge) Global markedsandel på 73% for havbundssystemer Årlig sammenkomst Subsea Valley Conference (messe / konference). Ca. 120 udstillere, over deltagere Store medlemmer: Aker Solutions, FMC Technologies, GE Oil & Gas

47 Jeg håber, at min præsentation har været en appetitvækker for jer, og at vi kan assistere jer med at starte eller udvikle jeres eksport til Norge. Henrik Visby Eksportrådgiver Danmarks Ambassade i Oslo For yderligere information se: