Referat fra det 5. Nordiske Miljømedicinske Møde,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra det 5. Nordiske Miljømedicinske Møde,"

Transkript

1 Referat fra det 5. Nordiske Miljømedicinske Møde, Af Lis Keiding og Birgitte Brinck, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi I en årrække har der med ca. 2 års mellemrum været møde mellem forskere og administratorer inden for miljømedicin i de nordiske lande. De sidste gange har der også været baltiske repræsentanter med. Det var professor Erik Dybing fra det norske institut Folkehelsa, der var vært denne gang. Der skal her omtales nogle hovedpunkter fra de valgte emner. Partikler i byluft Bjørn V. Johansen fra det norske institut Folkehelsa fortalte om de fysiske/kemiske karakteristika ved partikler, hvor der fra et sundhedsmæssigt synspunkt er særligt fokus på de fine partikler med en diameter under én mikrometer. Disse kan holde sig svævende i dage til uger og transporteres over hundreder til tusinder af km. Der er en lang række kilder til sodpartikler, også indendørs, hvor f. eks. åbne pejse, tobaksrøg og stearinlys kan give væsentlige bidrag. Katte- og birkeallergener er blandt de stoffer, der kan sætte sig på sodpartiklerne. Han kom også ind på afgivelsen af det allergifremkaldende latex fra bildæk med indhold af naturgummi. Der skulle være mere latex i nogle typer dæk, der ikke var pigdæk. Til gengæld har der været problemer med partikeldannelse fra vejmaterialet, når man brugte pigdæk. Matti Jantunen fra Public Health instituttet i Kuopio, Finland, talte på baggrund af det såkaldte EXPOLIS studie om eksponeringsvurdering ud fra hhv. modeller og monitering af partikler i mikromiljøer samt ved de dyrere personbårne målinger. Det var påfaldende, at det i forskellige europæiske byer så ud til at være gennemsnitligt ca. 1 time, man befandt sig under transport hver dag. Partikler med en diameter på højest 2,5 mikrometer forekom i stort set samme koncentration overalt udendørs i Helsinki. Når indendørs koncentrationer var højere, kunne det især tilskrives rygning indendøre. Den personlige partikeleksponering var oftest højere end det, man målte på målestationer. Man kunne konstatere en "personlig sky" af partikler omkring mennesker, særlig udtalt for rygere. Per Schwarze fra det norske institut Folkehelsa orienterede om eksperimentelle undersøgelser af effekter ved eksponering for partikler i hhv. humane og i rottelungecellelinier samt i dyreforsøg. Det kunne bl.a. vises, at nogle slags partikler gav højere frigørelse end andre af et såkaldt interleukin, som anvendes som en markør for at der er en reaktion i cellerne. Der fandtes dog behov for mere sofistikerede modeller. Således er der stadig ikke nogen god dyremodel, hvor man kan undersøge mekanismer, der kan forklare den øgede dødelighed ved partikeleksponering af mennesker. Martinus Løvik, også fra Folkehelsa, gav en status for viden om allergen/adjuvant effekt af partikler. Den øgede forekomst af luftvejsallergi giver anledning til at se nærmere på, i hvilket omfang partikler kan inducere ny allergi, øge det allergiske respons eller give en nonspecifik irritativ effekt (hyperreaktivitet). Det er især kulholdige partikler, der er bærere af allergener fra f. eks. husstøvmider og kat. Der er konstateret et stærkere allergiantistofrespons (IgE) hos mus, der har fået partikler + allergener sammenlignet med dem, der har fået allergener alene, og der er set en kraftigere reaktion i lokale lymfeknuder ved samtidig eksponering for dieselpartikler og allergener. Dieselpartikler har en kraftigere adjuvant effekt end rene kulpartikler. Martinus Løvik refererede også undersøgelser, der viste, at rene plastikpartikler kunne give en adjuvant effekt, hvor det så ud til, at mængden af partikler var 14

2 Soria Moria ved Oslo, den oktober 1998 vigtigere end masse og overflade på partiklerne. Dette kunne tyde på, at der er en "generel partikel-effekt". Göran Pershagen fra Miljømedicinsk Institut i Stockholm sluttede partikel-sessionen af med at omtale resultaterne af de mere end 200 epidemiologiske undersøgelser af partikler og helbredseffekter, der er gennemført i det sidste årti. Der foreligger mest viden om akutte effekter målt i form af hospitalsindlæggelser og dødelighed. I øvrigt er der en mere konsistent sammenhæng mellem ozon og hospitalsindlæggelser end mellem partikler og hospitalsindlæggelser. I en undersøgelse af astmatikeres reaktion på ophold i en svensk vejtunnel viste der sig at være øget modstand i luftvejene ved eksponering for både pollen og små partikler, og der var også sammenhæng med astmasymptomer dagen efter som tegn på, at eksponeringen i tunnelen havde givet en subklinisk inflammationsreaktion i luftvejene. Der er stadig problemer med at tolke korttidseffekter af partikler m.h.t. mekanismer, individuel følsomhed, interaktioner og dosis-respons kurver. Blandt langtidseffekter af partikler kan nævnes nedsat passage i luftvejene hos børn og øget forekomst af astmalignende vejrtrækning, især hos piger, nær tæt trafikerede gader. Der er kun få longitudinelle studier, og ved sådanne studier har der bl.a. været problemer med grove eksponeringsmål og risiko for forveksling med andre årsagsfaktorer (confounding). Göran Pershagen konkluderede, at partikler spiller en rolle for udvikling af helbredsmæssige effekter ved såvel korttids- som langtidseksponering. Han fandt, at selv om det fortsat ser ud til at være vanskeligt at vurdere den samlede betydning af partikeleksponering for folkesundheden er der brug for at vurdere evidensen for partiklers sundhedsskadelige ef- fekter igen nu og at rette grænseværdier for luft ind efter dette. Sundhedsmæssige aspekter ved tunnelarbejde Lars Hagmar fra Universitetet i Lund, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, fortalte om en forureningsepisode i efteråret 1997 i forbindelse med udgravning af en tunnel ved Hallandsåsen i det sydlige Sverige. Spildevandet fra tunnellarbejdet blev ledt ud i et vandløb på et areal, hvor køer gik og græssede. I efteråret 1997 opdagede man, at køerne blev syge, de fik bl.a. paralyse af bagkroppen. Analyser af vandet i vandløbet viste store mængder acrylamid (92 mg/l), som blev brugt i forbindelse med tætning af tunnelen. Man havde anvendt usædvanligt store mængder tætningsmateriale og tætningsmaterialet indeholdt en større procentdel acrylamid end deklareret. Acrylamid er bl.a. neurotoksisk og carcinogent, det er vandopløseligt, absorberes gennem huden og har en biologisk halveringstid på 6 timer. Tunnelarbejdet blev straks stoppet, og man besluttede sig for at undersøge tunnelarbejdere og beboere i området. Allerede en uge efter startede man med at undersøge arbejdernes blod for en biomarkør for acrylamid, og inden der var gået yderligere en uge, var man i gang med helbredsundersøgelser af både beboere og arbejdere. I alt 233 arbejdere blev undersøgt, hvoraf 50 havde perifere nervesymptomer. Hos 74 af de 233 arbejdere lå niveauet af biomarkøren højere end svarende til det tentativt laveste effektniveau for perifere nerveskader. Hos 27% af denne gruppe var der dosisrespons sammenhæng med perifere nervesymptomer. Desuden havde 30 arbejdere hudsymptomer, men kun en enkelt af disse havde acrylamidallergi. Blandt beboerne i området var eksponeringen meget lav. 15

3 Helge Kjuus fra Arbejdsmiljøinstituttet i Oslo fortalte om tilsvarende problemer ved anvendelse af acrylamid i forbindelse med tunnelbygningsarbejdet ved Gardemoen i Oslo. Sagen har dog ikke fået nær det samme omfang. I alt 73 arbejdere blev undersøgt, og 25 af disse havde været højeksponeret. Tunnelbygningsarbejdet fortsatte med anvendelse af et andet tætningsmiddel, som muligvis heller ikke er uproblematisk i forhold til arbejdernes sundhed. Katarina Victorin fra Miljømedicinsk Institut i Stockholm redegjorde for, hvordan man havde foretaget risikovurdering af acrylamid (og methylolacrylamid, som er 5-20 gange mindre farligt). Det var kommet bag på alle, at der i Sverige var så store huller i regulering og kontrol, at der kunne opstå sådanne situationer, hvor såvel arbejdere som beboere blev eksponeret for sundhedsskadelige stoffer i det pågældende omfang. I den efterfølgende diskussion blev der lagt vægt på, at det havde været uhyre nyttigt at undersøge de berørte for biomarkøren for acrylamid, da man herved fik et solidt grundlag for at foretage risikovurdering og information af arbejdere og beboere. Cancerrisiko og risikooplevelse Herman Autrup fra Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin ved Århus Universitet fortalte om projekter inden for Det Strategiske Miljøforskningsprogram i Danmark vedrørende brug af biomarkører for bestemmelse af eksponering for genotoksiske stoffer - og betydningen af den genetisk bestemte metabolisme af visse stoffer i kroppen. Der har været orienteret om disse projekter med undersøgelse af buschauffører og postbude tidligere ved andre lejligheder i Danmark. Derfor skal det blot kort nævnes her, at vi ikke rigtig ved, hvad de viste genotoksiske effekter hos de undersøgte personer skyldes, men at vi tror, at det skyldes dieseludstødningen og at der nu er ved at blive fulgt op på disse undersøgelser. Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet oriente- rede om undersøgelser af biomarkører for oxidative skader. Sådanne skader kan f. eks. opstå ved påvirkning fra alkohol, luftforurening og rygning. Udskillelsen af nogle stoffer, der er et reparationsprodukt efter DNA-skader, kan bruges som biomarkør for oxidative skader. Vi kan dog endnu ikke sige, om biomarkørerne kan forudsige noget om cancerrisiko. Tjernobyl Toomas Veidebaum, Estlands Institut for Eksperimentel og Klinisk Medicin, fortalte om resultaterne af de talrige epidemiologiske undersøgelser, der er lavet efter Tjernobylulykken. Han påpegede problematiske forhold ved mange af undersøgelserne. Ifølge undersøgelserne var der i øvrigt kun én type af cancersygdom, der var steget i incidens efter ulykken, nemlig thyreoideacancer hos børn, hvor incidensen var øget ca. 100 gange. Jon B. Reitan fra det norske Strålebeskyttelsesinstitut fremlagde erfaringer med oplevelse af risici efter Tjernobylulykken. I Norge er der brugt mange penge på at udføre fysiske modforholdsregler efter Tjernobylulykken, og man havde så også interesseret sig for behovet for psykosociale modforholdsregler, hvor information og rådgivning kan være meget costeffektive. Blandt de udspurgte personer ønskede 50% løbende alle informationer og 50% ønskede først information, når eksperterne havde opnået konsensus om, hvilken rådgivning der skulle gives. Der havde især ikke været nok information til mødre. Generelt opleves ens personlige risiko gerne lavere end andres risiko (såkaldt optimistisk bias), men risikooplevelse af luftforurening er næsten den samme for den personlige som for andres risiko - og er i øvrigt blandt de højest oplevede risici. Iveta Pudule fra et Health Promotion Centre i Riga, Letland, kunne fortælle om forskelle i risikooplevelse i to forskellige byer i Letland. Høj forureningstilstand hang ikke sammen med engagement i miljøproblemer. Derimod var de højere uddannede og bedre socioøkonomisk stillede mere engagerede i miljøpro- 16

4 blemer. Højt prioriterede områder var behandling af spildevand og af fast affald samt arbejdsmiljø. Bylufteksponering og børnecancer Ole Raaschou-Nielsen fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse i København, fortalte om den store og grundige undersøgelse af om der kan vises sammenhæng mellem eksponering for byluft og børnecancer i Danmark. Da resultaterne af undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med Ole Raaschou-Nielsens ph.d. forelæsning om undersøgelsen den 4. december 1998, skal der henvises dertil. Biologiske forureningsstoffer i indeluften Aino Nevalainen fra National Public Health Institute i Kuopio, Finland, fortalte om biologiske forureningsstoffer i indeluften (f.eks. bakterier, svampe, partikler fra planter og dyr), som findes i såkaldte biologiske aerosoler. Man ved, at disse aerosoler kan forårsage erhvervsbetingede sygdomme, men først i de senere år har man interesseret sig for disse stoffer ud fra public health synsvinklen. Dette er bl.a. sket i forbindelse med den stigende opmærksomhed over for husstøvmider og skimmelsvamp som sundhedsmæssige problemer i boliger. Aino Nevalainen gennemgik herefter kort den eksisterende viden om sundhedsskadelige effekter af skimmelsvamp. I litteraturen findes mere end 20 undersøgelser, der bekræfter sammenhængen mellem eksponering for skimmelsvamp og diverse symptomer og sygdomme hos børn (luftvejssymptomer og infektioner, kronisk luftvejssygdom (herunder astma), hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær o.s.v.). Finske undersøgelser fra 1996 har vist sammenhæng mellem eksponering og symptomer/sygdom hos såvel voksne som børn. Vi kender endnu ikke sygdomsmekanismerne bag denne sammenhæng. Hun gennemgik herefter metoder til vurdering af eksponering, herunder målinger af de forskel- lige stoffer samt den enkle metode, der består i observation af fugt og mug/skimmelsvampevækst og lugt af mug. Alt efter fugtighedsgrad favoriseres vækst af forskellige typer af skimmelsvampe. Visse skimmelsvampe kan under visse omstændigheder producere toksiner, og disse må opfattes som sundhedsskadelige og derfor altid "a matter of concern". Tilsyneladende favoriserer vækstbetingelserne i bygninger produktionen af toksiner, mens skimmelsvampene ude i naturen ikke i nær samme grad har denne tendens. Den generelle holdning er, at synlige tegn på fugt/skimmelsvamp i bygninger må betragtes som potentielt sundhedsskadeligt, og den tidligere formulering om at der skulle være "substantial growth", før man mistænkte sundhedsrisiko, er man gået bort fra. Det samme gælder i Sverige (jvnf. Marie Beckers indlæg nedenfor). Endotoksinernes og glucanernes mulige sundhedsskadelige effekter ved vi meget lidt om. Magnus Wickman, børnelæge fra en miljømedicinsk afdeling i Stockholm, fortalte om sammenhængen mellem risiko for allergiske sygdomme hos børn og eksponering for hhv. støvmider og pelsklædte kæledyr. Med hensyn til husstøvmideallergi er det tidligere vist, at eksponering for høje niveauer af mideallergen øger risikoen for at blive sensibiliseret over for mideallergen. Ved priktest har man undersøgt børn i såvel Syd- som Nordsverige. Man fandt, at en langt større andel af børnene i syd end i nord var sensibiliserede (hhv % og 5-10%), hvilket kan forklares ved den højere luftfugtighed i Sydsverige. Enfamiliehuse med flat tag og udelukkende naturlig ventilation medfører langt større risiko for eksponering for husstøvmideallergener end lejlighedsbyggeri (og jo højere oppe man bor, jo mindre risiko p.g.a. skorstenseffekten). Mekanisk ventilation med ind- og udsugning mindsker risikoen for mideallergeneksponering betydeligt. Det er endvidere vist, at forældres tobaksrygning øger risikoen for at børn bliver 17

5 sensibiliseret. Med hensyn til allergi over for pelsklædte kæledyr var risikoen i ganske særlig grad knyttet til katteallergener. Hvis børn bliver sensibiliseret over for kæledyrsallergener, har de en meget stor risiko for astma som voksne, og der er generelt tale om svær astma. Risikofaktorer for sensibilisering er, ud over kat i eget hjem, også kat i hjemmet hos nære kontakter (bedsteforældre, dagplejehjem) samt i mindre grad dårlig ventilation og forældres tobaksrygning. Katteallergener spredes let og i en skoleklasse, hvor nogle af børnene har kat hjemme, kan eksponeringsgraden ved 7 timers ophold i skoleklassen sidestilles med 1 times ophold i et hjem med kat. Med hensyn til allergi over for andre pelsklædte kæledyr er der ikke vist de samme kraftige sammenhænge som ved eksponering for katteallergener. Wijnand Eduard fra Arbejdsmiljøinstituttet i Oslo refererede undersøgelser af sammenhænge mellem korttids eksponering for forskellige slags støv ved landbrugsarbejde og slimhindeirritation. Der var stor spredning i støveksponeringen, også ved samme typer af arbejde. Den mest signifikante relation fandtes mellem eksponering for svampesporer og symptomer fra næseslimhinderne samt hoste. Kvinder havde flere symptomer fra næsen end mænd. Marie Becker fra Socialstyrelsen i Stockholm fortalte om forebyggelsesprincipper ved fugt/ skimmel i indemiljøet i Sverige. Ca. 10% af svenske huse antages at være skadet af fugt. Administrationen af tilskud til afhjælpende foranstaltninger har bl.a. været vanskeliggjort af, at det var svært at afgrænse, hvornår skimmelvækst kan siges at være tilstrækkelig synlig til at der skal gøres noget. En stor del af skimmelvæksten kan f. eks. gemme sig bag en vægbeklædning. I et forslag til retningslinier i Sverige er der nu lagt op til, at det ikke er størrelsen af den synlige vækst alene, det kommer an på, men at man også anser fugtproblemer, der ikke er gjort noget ved for at være en risiko for sundheden. Målinger for skimmel anbefales generelt ikke og bør kun bruges som en teknisk hjælp. Man anvender også forsigtighedsprincippet, d.v.s. at mistanke om helbredsrisiko kan være nok til at foretage sig noget forebyggende/afhjælpende. Generelt var holdningen, at det skadede materiale skulle fjernes helt. Vejledning herom udgives i begyndelsen af Marie Becker gjorde endvidere opmærksom på den forestående informationskampagne om indeklima, som starter i 1999 i Sverige. Udfordringer i miljømedicinen Matti Jantunen fra Public Health Institute i Kuopio, Finland, fik lov til at komme med sit bud på de store udfordringer inden for miljømedicin i den kommende tid. Han tog sit udgangspunkt i, at forskerne skal prøve at overbevise politikerne om de vigtigste behov. Dette kan være svært, fordi der nærmest er modsatte måder at se tingene på hos de to parter. F.eks. anser forskeren en individuel case-historie om skadelig effekt af en miljøfaktor for at give lav evidens for effekten, hvorimod en sådan historie af politikerne (og medierne) kan blive opfattet som et bevis. Matti Jantunen mente, at fra forskersynspunktet var klimaforandringerne og de små partikler to store miljømedicinske spørgsmål. Andre vigtige miljømedicinske områder kunne være forebyggelse af ulykker, socialt miljø, urbanisering, vold, rekreative områder og effekter af interventioner. I kommunikationen fra forskeren til politikeren er det vigtigt at gøre rede for, om der er et problem, størrelsen deraf, årsagerne dertil, hvad der kan gøres, og hvad det vil koste. I diskussionen efter oplægget var det bl.a. fremme, at risikovurderinger må gøres gennemskuelige, og at vi efterhånden har fået nogle bedre paradigmer for risikovurderinger. Erik Dybing afsluttede den videnskabelige del af mødet med at orientere om, at der ved et samarbejde mellem EU-Kommissionen, WHO og European Science Foundation er fundet frem til forslag til prioriteringer inden for mil- 18

6 jømedicinsk forskning i Europa. Dette skal lægges op til miljø- og sundhedsministrene ved mødet om miljø og sundhed i London juni 1999, hvorefter prioriterede områder vil blive offentliggjort. Nationale handlingsplaner for miljø og sundhed I forlængelse af den videnskabelige del af mødet var arrangeret et statusmøde for nationale handlingsplaner for miljø og sundhed. Opfordringen til at arbejde med nationale og herunder lokale handlingsplaner for miljø og sundhed kom fra den af WHOs Europakontor arrangerede konference i Helsinki om miljø og sundhed i Men der blev ikke igangsat den samme slags proces i Danmark som i Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande, og vi deltager således heller ikke i det senere etablerede nordisk/baltiske samarbejde herom. Der blev udtrykt undren og beklagelse over Danmarks manglende deltagelse deri ved nærværende møde. Implementering af nationale handlingsplaner for miljø og sundhed er også et af de emner, der tages op ved miljø- og sundhedsministrenes møde i London juni Mange problemstillinger i forbindelse med at prioritere miljømedicinske emner og med at koordinere forbedringer m.h.t. miljørelaterede sundhedsforhold ligner hinanden i Danmark og især i de øvrige nordiske lande. En stor del af de danske deltagere i konferencen fandt det da også nyttigt at overvære fremlæggelserne af status for de andre landes nationale handlingsplaner for miljø og sundhed og at deltage i diskussionen herom. Danmark har i øvrigt ydet økonomisk støtte og ekspertbistand til arbejdet med handlingsplanerne i et par af de baltiske lande. I Estland havde man ud fra andel af dødsårsager, der kunne relateres til miljøforhold, fundet følgende områder mest vigtige: traumer, usund mad og usunde huse. Disse områder adskilte sig fra en række andre landes vurderinger af egne problemer. Handlingsplanen forventes at være klar i slutningen af I Letland er handlingsplanen klar og er oversat til engelsk. Der er blevet udformet en række reguleringer, der vedrører miljø og sundhed, og flere er på vej. Man anser allerede op mod halvdelen af handlingsplanen for at være helt eller delvist implementeret. Som et specielt problem for Letland er forebyggelsen af hjernebetændelse som følge af skovflåtbid højt prioriteret. I Litauen forventer man, som i Estland, at have handlingsplanen klar i slutningen af Der har været mange intersektorielle arbejdsgrupper i gang, og man har måttet konstatere, at man mangler en mængde informationer om eksponering for miljøfaktorer og betydningen for sygeligheden. I Norge er man ikke helt færdig med handlingsplanen endnu. Her arbejder man bl.a. med et register over "evidensbaseret praksis". Det tilstræbes at koordinere de lokale agenda 21 aktiviteter (for en bæredygtig udvikling) med lokale handlingsplaner for miljø og sundhed. Finland har afsluttet udarbejdelsen af sin handlingsplan for miljø og sundhed og kunne ved mødet uddele eksemplarer på svensk. Man fandt, at der var problemer med implementeringen p.g.a. de omkostninger, der var forbundet dermed. Det vurderedes, at hvis der ikke forelå lokale handlingsplaner for miljø og sundhed, så ville der ikke komme så meget sundhed ud af agenda 21 arbejdet. Der var fundet god overensstemmelse mellem, hvad hhv. befolkningen og de styrende dele af det finske samfund fandt vigtigst, nemlig god drikkevandskvalitet, fødevaresikkerhed, sikkerhed i næromgivelserne og mindskning af udeluftforurening. Sverige har allerede længe haft sin handlingsplan klar, og den er nu godkendt af regeringen som en integreret del af bæredygtig udvikling i Sverige. Der er megen fokus på bæredygtig udvikling i Sverige, og det kan være hårdt arbejde at få folkesundheden tilgodeset tilstrækkeligt som en integreret del af miljøprogrammerne. Det viste sig, at man i Sverige - som i Danmark - vil arbejde for at få kortlagt eksponeringer for miljøfaktorer, risikooplevelse, miljørelaterede symptomer m.v. via spørgeskemaer til et repræsentativt udsnit af befolkningen. 19

7 Lokale handlingsplaner for miljø og sundhed Ian McArthur, konsulent i WHOs Europakontor, fortalte om sit arbejde med at medvirke til at igangsætte lokale handlingsplaner for miljø og sundhed i områder, hvor man ikke har haft sådanne handlingsplaner før, eller hvor man i det hele taget ikke har været vant til at fokusere på public health i forhold til lokalmiljøet. Udgangspunktet er Agenda 21, der bl.a. har som formål at sikre "Healthy human environments". Ifølge Ian McArthur er der en tendens til, at man ikke i tilstrækkelig grad indarbejder public health synsvinklen i miljøarbejdet. Projektet foregår i 5 tidligere østlande. Ian McArthur lægger vægt på, at projektet er procesorienteret, og han arbejder på den måde, at han tager ud i lokalmiljøet, kontakter nøglepersoner og sørger for at nøglepersoner mødes og diskuterer muligheder for lokale initiativer. 20

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Skimmelsvampe Syge huse = syge mennesker Steen Rønborg 2008 Skimmelsvampe i hjemmet

Læs mere

Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner

Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner 1. Baggrund og formål Kommunen har de seneste år oplevet et øget ressourceforbrug til udbedring af skimmelsvamp i kommunens

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Hvordan sikrer vi indeklimaet? Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE HVORDAN UNDERSØGER VI I PRAKSIS FOREKOMSTEN AF SKIMMELSVAMPE I BOLIGER, OG HVORDAN INDDRAGER VI FORSKNINGEN I UDVIKLINGEN AF DE UNDERSØGELSESMETODER, VI ANVENDER? V. ADM.

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner 2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet)

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning Jørn Gry (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Svampe, som egner sig til at markedsføres til konsum - Fødevarelovgivning:

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Funktionen Efter utallige forsøg er det nu lykkedes i en speciel proces, at coate og forsegle Led-hygiejne lampen med titanoxid og nanopartikler. Den coatede overflade

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE CITY M LUFTRENSER FRA CAMFIL Camfil Clean Air Solutions 1 I løbet af få timer (afhængig af størrelsen på rummet) vil en CITY luftrenser

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere