neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger."

Transkript

1

2 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler og i den neuromuskulære overgang. Det neurologiske speciale har både klinisk og teoretisk tæt relation til de øvrige neurofag: neurokirurgi, psykiatri, otologi og oftalmologi samt til diagnostiske fag som neuroradiologi og neuropatologi. Endvidere indebærer varetagelsen af en række neurologiske patienter grænseflader til flere intern medicinske specialer og arbejdsmedicin. De store neurologiske sygdomsgrupper omfatter bl.a. bevægeforstyrrelser, cerebrovaskulære sygdomme, demens, dissemineret sklerose, epilepsi, hovedpine og smerte, neuroinfektioner, neuromuskulære sygdomme, neuroonkologi, neurorehabilitering, neurotraumatologi, samt medfødte misdannelser og funktionsforstyrrelser, udviklingsdefekter og sjældne arvelige sygdomme. Symptomer, som hyppigt fører til henvisning til neurologisk undersøgelse omfatter bl.a. hovedpine, smerter, svimmelhed, besvimelse, anfaldsfænomener, hukommelsesbesvær, lammelser, koordinations- og bevægeforstyrrelser, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. En del af disse sygdomme og symptomer kan initialt udredes i primærsektoren (almen- og speciallæge-praksis), men meget hyppigt vil supplerende udredning, diagnostik, observation, behandling, pleje og rehabilitering blive nødvendig i sekundærsektoren (sygehusvæsenet). Uddannelse til speciallæge i neurologi kan føre til såvel funktion som praktiserende speciallæge som afdelingslæge eller overlægestilling ved neurologiske og klinisk neurofysiologiske afdelinger. Det neurologiske speciale er midt i en accelererende udvikling som følge af ny viden og strukturændringer med oprettelse af apopleksiafsnit, neurorehabiliteringsafsnit og nye behandlingsmuligheder både farmakologisk (f.eks. demens, dissemineret sklerose, apopleksi) og neurokirurgisk (neoplasmer, vaskulære malformationer og spinale lidelser). Blandt andet de billeddannende teknikker (f.eks MRI, PET) og neurogenetik giver stadig nye muligheder for avanceret diagnostik Den kliniske neurofysiologi er ligeledes under konstant udvikling med raffinering og fornyelse af teknikker til diagnostik af neuromuskulære lidelser, epilepsi og søvnforstyrrelser, samt til intraoperativ monitorering. Der er i Region Nord 4 neurologiske afdelinger med ca. 130 senge i alt incl apoplexi senge. Dertil kommer et antal sengepladser til rehabilitering indenfor til apoplexibehandling og bredere neurorehabilitering på andre institutioner, hvori deltager neurologiske speciallæger. Klinisk Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling åp Århus Sygehus og på klinisk

3 neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger. Geografisk er afdelingerne lokaliseret i Århus, Aalborg, Holstebro og Viborg. Der forventes oprettet 5 hoveduddannelsesforløb årligt, hver på 48 mdr. En stilling består af 24 mdr. ansættelse neurologisk basisafdeling med 2 gange 2 ugers fokuseret medicinsk afdeling, 3mdr. på psykiatrisk afd., 3mdr. på neurokirurgisk afd., 12 mdr. på højt specialiseret neurologisk afdeling med fokuseret medicinsk afdeling, og 6 mdr. på klinisk neurofysiologisk laboratorium. Formålet med hoveduddannelsen i neurologi er at speciallægen skal opnå selvstændigt at varetage undersøgelse, diagnostik, behandling og profylakse af sygdomme i nervesystemet og det neuromuskulære apparat. Således skal man erhverve en bred viden om normale og patofysiologiske forhold vedrørende det centrale og perifere nervesystem, muskler og den neuromuskulære transmission og om fagets væsentligste diagnostiske procedurer, fx tilrettelæggelsen af et undersøgelsesprogram, og selvstændigt kunne vurdere indikationerne for de almindeligste neuroradiologiske, neurofysiologiske, neuropsykologiske og neuropatologiske undersøgelser. Man skal også lære principperne for mere specielle diagnostiske procedurer i neurofagene at kende, herunder planlægning og fortolkning af nerveledningsundersøgelser, elektromyografi og elektroencephalografi. Lægen skal endvidere blive i stand til at udføre og bedømme visse neurofysiologiske undersøgelser under supervision, men selvstændig beherskelse af neurofysiologiske teknikker og tolkning af undersøgelse indgår ikke i speciallægeuddannelsen. Uddannelsen skal også gøre lægen i stand til selvstændigt at kunne gennemføre såvel den akutte som den senere sygdomme og forebyggelse omfattet af det neurologiske speciale, herunder genetisk rådgivning. Den sigter også mod at lægen skal kunne rådgive om nødvendig neurologisk diagnostik af andre specialers patienter og at kunne kommunikere professionelt med neurokirurgiske afdelinger om fælles patienter, herunder foretage initial vurdering af den akutte og kroniske neurokirurgiske patient. Den uddannelsessøgende skal opnå professionel adfærd og selvstændigt kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale samt beherske interviewog informationsmetode og mestre at informere patienten og pårørende om diagnose, behandlingsmuligheder og prognose under særligt hensynstagen til de pågældendes forudsætninger og øjeblikkelige sindstilstand. Videre skal man blive i stand til at samarbejde med den primære sundhedstjeneste og sociale myndigheder, udfærdige speciallægeerklæringer, få indsigt i sygehusvæsenets organisation, herunder afdelingsbudgetter, sygehusstatistik og visitationsregler. Man skal også opnå kompetence til selvstændigt at kunne arbejde med forskningsopgaver, kvalitetssikringsopgaver eller andet udviklingsarbejde, samt undervise og supervisere yngre kollegers kliniske uddannelse og varetage afdelingens undervisning af kollegaer og andre personalegrupper.

4 Gensidig vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet skal foretages tidligst muligt og som hovedregel ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. 2. Præsentation af uddannelsesforløbet Neurologisk afdeling i Aalborg er stamafdeling under uddannelsen. Den neurologiske uddannelse er sammensat på følgende måde: 1. år: Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus ansættelse 12 måneder. I dette år vil der være indføjet et 3 uger varende fokuseret ophold i Medicinsk Center. 2. år: Psykiatrisk afdeling V, Psykiatrisk Hospital i Aalborg ansættelse 3 måneder. Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus ansættelse 3 måneder. Neurofysiologisk afdeling, Århus Kommunehospital ansættelse 6 måneder. 3. år Neurologisk afdeling, Århus Kommunehospital ansættelse 12 måneder. 4. år Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus ansættelse 12 måneder. Neurologisk- og Klinisk Neurofysiologisk afdeling, Aalborg Sygehus Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus har i år 2003 opnået status som universitetsafdeling, og Aalborg Sygehus er en del af Århus Universitetshospital. Neurologisk- og Klinisk Neurofysiologisk afdeling er én samlet administrativ enhed. Afdelingen har i alt 26 senge og servicerer desuden senge på Rehabiliteringsafdelingen, Brønderslev Sygehus. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. På Klinisk Neurofysiologisk afdeling er der ansat en fagligt ansvarlig overlæge. Den øvrige lægenormering er 8 overlæger, 3 afdelingslæger og 6 enkeltstillingsklassificerede lægestillinger (1. reservelæge- og reservelægestillinger). Afdelingen har en klinisk lektor. Uddannelseslæger går i 6-skiftet forvagt fra bolig (vagtværelse er til rådighed). Det årlige antal af indlæggelser er cirka 1300, antallet af ambulante undersøgelser 4700 og antallet af akutte- og elektive tilsyn Desuden udfører afdelingens Neurovaskulære Laboratorium hvert år ca.700 undersøgelser. Klinisk Neurofysiologisk afdeling udfører cirka 2200 undersøgelser fordelt på cirka 1300 EMG og nerveledningsundersøgelser, 750 EEG-undersøgelse (med og uden videoregistrering), 120 evoked potential undersøgelser (incl. elektroretinografi), samt 15 undersøgelser i forbindelse med intraoperativ monitorering (IOM)). Neurologisk Afdeling har landsdelsfunktioner indenfor områderne epilepsi, basalgangliesygdomme, dystoni, hjernetumorer og svære former for hovedpine og migræne. Klinisk Neurofysiologisk Afd. har landsdelsfunktioner i forbindelse med Botulinum- fokale dystonier, langtids- og video EEG monitorering, encefalografi (EEG), evokerede potentialer (EP), elekromyografi (EMG) og bestemmelse af nerveledningshastighed, søvnundersøgelser med polysomnografi og elektroretinografi. Afdelingen indgår i flere tværfagligt samarbejdsfunktioner, så som Cerebrovaskulært Team, Neuromuskulært Team, Erhvervsteam, team vedrørende arteriovenøse malformationer, Apopleksi-neurorehabiliteringsteam og Neuroonkologisk Team.

5 Ifølge generalplanen vil Neurologisk Afdeling vil få ledelsen af apopleksibehandlingen ved Aalborg Sygehus.

6 Afdelingen forventer at kunne styrke de områder, hvor man i øjeblikket har landsdelsfunktion samt udbygge samarbejdet med de neurologiske afdelinger i andre amter, herunder specielt Århus Universitetshosital med hvem der er udarbejdet en samarbejdsaftale, samt fortsætte forskningssamarbejde med centre i Danmark og i det øvrige Europa. En deltaljeret beskrivelse af afdelingen og dens funktioner er beskrevet i den årlige rapport Neurologisk Afdeling, Aalborg Sygehus", som kan rekvireres i afdelingen. Psykiatrisk afd. Aalborg Sygehus Aalborg Psykiatriske Sygehus, afdeling Vest har som optageområde Aalborg centrum, Aalborg vest samt 5 kommuner i henholdsvis Vesthimmerland og Jammerbugtområdet. Det dækker et befolkningsgrundlag på ca Der er normeret 89 sengepladser. Disse er fordelt på et intensivt lukket afsnit, et rehabiliteringsafsnit (fælles for afdeling Øst og Vest) og fire åbne afsnit med tilhørende distriktspsykiatriske team. Herudover er der et psykoterapeutisk afsnit (beliggende i Aalborg midtby), der dels består af en dagbehandlingsenhed for borderlinepatienter og dels en ambulant psykoterapeutisk enhed for svære personlighedsforstyrrelser, angstneuroser, spiseforstyrrelser m.v. Afdelingen varetager i samarbejde med afdeling Øst psykiatrisk skadestue/modtagelse, ECT for hele amtet, tilsyn på Aalborg Sygehus, og der samarbejdes med de amtslige socialpsykiatriske institutioner. Der er et intensivt samarbejde med den kommunale distriktspsykiatri i Aalborg og i landområderne. Afdelingen har ca. 850 indlæggelser om året udover indlæggelserne på skadestue/modtagelse. Der er knap ambulante konsultationer og ca. 100 tilsyn pr. år. Afdelingen varetager også uddannelse af lægestuderende. Afdelingen deltager aktivt i forskellige forskningsprojekter, og derfor er der uddannelse i brug af diagnostiske skalaer og rating scales. Til varetagelse af de nævnte opgaver er der ansat i alt 28 læger, hvoraf de 12 er yngre læger. Uddannelsesaktiviteter på afdeling V Den uddannelsesansvarlig overlæge planlægger og koordinerer sammen med afdelingens øvrige læger afdelingens uddannelsestilbud, som bl.a. består af løbende klinisk supervision, klinikundervisning, samrating, litteraturkonferencer, faglige diskussioner og fællesundervisning med lægerne på afdeling Ø. Vagtforhold For forvagten er der tale om to-holds drift med vagt på tjenestestedet i 12-skiftet rul, og for bagvagten er der ligeledes to-holds drift, men med vagt på tjenestestedet frem til kl , herefter vagt uden for tjenestestedet i 16-skiftet rul. Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus er den eneste neurokirurgiske afdeling i Nordjyllands Amt, og der modtages også patienter fra tilstødende amter. Afdelingen varetager undersøgelser og kirurgisk svulster i hjerne og rygmarvskanal, diskusprolapser, og andre slidgigt forandringer i nakke og lænd med tryk på nerverødderne, udposninger på hjernens blodkar, evt. med hjernehindeblødning medfødte karmisdannelser (arteriovenøse misdannelser - AVM) svære hjernekvæstelser og brud på rygsøjlen medfødte eller erhvervede lidelser med vand i hovedet lidelser i de perifere nerver og nerve pleksus i nakke og lænd. Afdelingen fungerer som én samlet enhed, men med en arbejdsdeling mellem forskellige delområder. Den har et sengeafsnit med 33 senge. På intensiv afsnittet NOTIA findes 6 intensivsenge og 2 opvågningssenge fortrinsvis til neurokirurgiske patienter. 6

7 Der findes et dagafsnit, der administrativt hører under sengeafdelingen, der modtages patienter om morgenen m.h.p. gennemførelse af undersøgelser og mindre behandlinger, der ikke kræver indlæggelse, men kun observation i nogle timer. I ambulatoriet varetages ambulant for- og efterundersøgelse. Det tilstræbes at patienter ses inden for 2-3 uger efter at henvisningen til forundersøgelse er modtaget. Det tilstræbes ligeledes at ventetiden ved de ambulante kontakter er under 15 minutter. Afdelingen har årligt ca 1500 indlæggelser, 1200 operationer på stationærepatienter og ca 125 operationer på ambulante patienter samt ca 2250 ambulante besøg. Lægenormeringen er 9 overlæger, 1 afdelingslæge og 10 reservelæger (2 1. reservelæger og 8 reservelæger) i klassificerede stillinger. Vagtforhold Vagten består af et forvagtslag, som er 8-skiftet med vagt på tjenestestedet (reservelæger), og et bagvagtslag, som er 7-skiftet med vagt uden for tjenestestedet (overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger). Neurofysiologisk afdeling, Århus Sygehus. Neurofysiologisk afdeling foretager cirka 5000 årlige diagnostiske neurofysiologiske undersøgelser primært med henblik på diagnostik af neuromuskulære sygdomme og epilepsi. De fleste undersøgelser er elektromyografi (EMG), nerveledningsundersøgelse (ENG), elektroencefalografi (EEG) og undersøgelse af evokerede potentialer (EP). Herudover foretages søvnlatensundersøgelser (MSLT), EEG langtidsvideo monitorering på indlagte patienter blandt andet med henblik på udredning til epilepsikirurgi, elektroretinografi (ERG), elektrokortikografi under operationer, EMG vejledte botulinumtoxin injektioner samt intraoperativ monitorering (IOM) af medulla spinalis. Den lægelige bemanding af afdelingen er 2 overlæger (3 normeret) heraf en professor, 3 1. reservelæger, 2 fase II reservelæger og 2 kliniske assistenter. Afdelingen har landdelsfunktion. Århus Amt er optageområde, men der modtages tillige patienter fra andre amter, herunder patienter til special-emg fra Nordjyllands Amt via en formaliseret aftale. Afdelingen har ikke vagtberedskab eller udenbys lægelig tilsynsfunktion. Afdelingen har daglige interne EEG konferencer, ugentlige interne EMG/ENG konferencer, ugentlige konferencer med neurologisk afdeling F og hver 14. dag konferencer med børneafdeling A Skejby Sygehus. Afdelingen er forskningsaktiv og leder et europæisk og et dansk multicenterprojekt indenfor kvalitetssikring af EMG/ENG undersøgelser. Yderligere oplysninger om afdelingen kan fås på hjemmesiden Århus Sygehus. Neurologisk Afdeling Kliniske aktiviteter 7

8 Afdelingen er opbygget med to sengeafsnit med 20 senge i afsnit F1 og 10 senge i afsnit F3. F3 er afdelingens apopleksiafsnit og F1 modtager alle øvrige neurologiske patienter. Antallet af indlæggelser pr. år er godt Den ambulante behandling er opbygget med en række klinikker og specialambulatorier: Skleroseklinik Demensklinik Smerte- og Hovedpineklinik Epilepsiambulatorium Parkinsomambulatorium Neurovaskulært Ambulatorium Neuromuskulært Ambulatorium Det samlede ambulatorium har godt årlige konsultationer. Afdelingen har tilsynsfunktion på Randers og Silkeborg Centralsygehuse og deler overlægestillinger på Sklerosehospitalet i Ry og på Neurorehabiliteringscenter Hammel, ligesom afdelingen varetager den neurologiske vidtgående psykiske og fysiske handicap i Århus amt. Bemanding i Neurologisk Afdeling Afdelingen har 11 overlæger, hvoraf to er ansat i delestillinger. Der er én (to) afdelingslægestillinger, to 1. reservelægestillinger, to uddannelseslægestillinger, én (to) introduktionsreservelægestillinger, én suppleringsstilling til neurokirurgi og to suppleringsstillinger til psykiatri. Undervisning Neurologisk Afdeling deltager i undervisningen af studenter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, i speciallægeuddannelsen i Danmark og i neurologisk undervisning i øvrigt. Læger i uddannelsesstilling roterer i afdelingens specialambulatorier, klinikker og øvrige funktioner. Der er tilstedeværelsesvagt med rådighedsvagt fra bolig. Udenbys boende læger med vagtbinding kan overnatte i kontorfløjen. Ny løn tilbydes til særlige funktioner og til udvikling. Forskning Neurologisk Afdeling har to professorer, som driver forskning indenfor områderne smertetilstande og neuromuskulære sygdomme. Desuden er der forskningsaktivitet inden for områderne dissemineret sklerose, apopleksi, basalganglielidelser, epilepsi og demenstilstande. Der er ansat 5 sats B lektorer i afdelingen samt 10 ph.d.- og forskningsårsstuderende. Der henvises endvidere til 3. Præsentation af kompetenceudvikling I omdenstående skema fremgår kompetencer, eksempler på hvad de omfatter, anbefalede lærings- og evalueringsmetoder samt eventuelt angivelse af i hvilke måneder (1-12) i uddannelsesforløbet den enkelste kompetence skal læres. 8

9 9

10 Hoveduddannelse i neurologi Stamafdeling 1-12 måned Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Almen neurologi Foretage stamtræsanalyse ved mistanke om hereditær lidelse Analysere arbejdsrelaterede og andre ekspositioner som årsag til neurologisk sygdom Foretage objektiv undersøgelse med påvisning af Påvise /erkende specielle sensoriske fænomener Foretage basal neuropsykologisk vurdering Foretage videregående neuroophtalmologis kobjektiv undersøgelse Undersøge for smerter og bevægeindskrænkning i bevægeapparatet Karakterisere bevægeforstyrrelser og ændringer i tonus fascikulationer myotoni myoklonier udtrætning autonom dysfunktion l Hermittes tegn Tinell allodyni amnestisk syndrom anosognosi apraxi alexi, agrafi rum/retningsforstyrrelser visuel, auditiv agnosi højre-venstre konfusion akalkuli fingeragnosi afblegede papiller fundus hypertonicus internukleær ophtalmoplegi rykvise øjensakkader optokinetisk refleks palpation af muskler, led, knogler til vurdering af smerte udføre radikulære provokationstests bestemme bevægeindskrænkning i div. led incl. nakke og ryg forskellige typer tremor andre ufrivillige bevægelser ændringer i tonus psykogen bevægeforstyrrelse eller lammelse kurser og supervision kurser, supervision kurser, klinisk arbejde,selvstudiu m, bed-side supervision,kurser, Godkendt kursus

11 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Udføre hjernedødsundersøg else supervision, kurser bedømmelse 1-4 Behandle hjerneødem Indgå i tværfaglige teams Identificere socialmedicinske konsekvenser Cerebrovaskulære sygdomme diagnostik og transitorisk cerebral iskæmi og apoplexia cerebri tolke fundene ved hjernedødsundersøgelse og konkludere hjernedøds tilstedeværelse informere pårørende om den medicinske og legale betydning af hjernedød identificere og henvise patienter til genetisk rådgivning informere patienter og pårørende om medicinske og sociale følger af neurologiske sygdomme orientere om patientforeningenger, hjælpeforanstaltninger, optræningscentre identificere konsekvenser i forhold til familie, arbejde, kørekortshabilitet, samt økonomi mhp. på tidligt muligt at minimere skadevirkninger og bistå patient og pårørende i kontakt til socialrådgiver og andre relevante instanser differentiere TIA fra epilepsi, migræne og andre episodiske fænomener differentiere apoplexi fra neoplasmer, infektioner, degenerative og demyeliniserende lidelser tolke fund fra strukturelle og funktionelle billeddannende undersøgelser iværksætte akut behandling iværksætte og supervisere komplikationsforbyggende foranstaltninger, herunder sygepleje og fysioterapi identificere og visitere kandidater til neurokirurgisk og karkirurgisk intervention iværksætte ætiologisk udredning iværksætte profylaktisk behandling rådgive om livsstilsfaktorers betydning for cerebrovaskulær sygdom supervision, kurser kurser, kurser special ambulatorier, bedømmelse tilbagemelding fra kolleger, andet personale bedømmelse og (vejleder gennemgang af checkliste eller audit)

12 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Demyeliniserende sygdomme i CNS diagnostik og dissemineret sclerose initial andre demyeliniserende lidelser i CNS Epilepsi og søvnforstyrrelser diagnostik og epileptiske anfald diagnostik og status epilepticus Neurotraumatologi Identificere og visitere patienter til eventuel neurokirurgisk intervention Diagnosticere følgetilstande til lette såvel som svære kranie / hals traumer etablere et undersøgelsesprogram angive forløbsformer tolke MRI-, CSV- og EP-fund anvende gældende diagnostiske kriterier samt anvende scoringsskalaer for funktionsniveau varetage attak behandling samt sygdomsmodificerende behandling erkende og behandle specifikke symptomer herunder blære- og seksuel dysfunktion, spasticitet, smerter ADEM central pontin myelinolyse transversel myelit identificere patienter der må mistænkes for epilepsi stille diagnosen epilepsi ud fra anamnese, klinisk undersøgelse, og parakliniske undersøgelser differentialdiagnosticere fra pseudoanfald, synkoper, metaboliske forstyrrelser, narkolepsi, og psykiatriske forstyrrelser iværksætte ætiologisk udredning identificere status epilepticus iværksætte initial og definitiv medikamentel behandling kunne iværksætte støtte vitale funktioner være orienteret om de kirurgiske behandlingsmuligheder hvad angår de forskellige læsioner vaskulære komplikationer, herunder kronisk subduralt hæmatom posttraumatisk hydrocephalus kognitive forstyrrelser postcommotionelt syndrom special ambulatorier,, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. selvstudium, kurser, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. kurser kurser, neurokirurgisk afdeling bedømmelse og ( eller vejleder gennemgang af checkliste) audit og (struktureret ) og (struktureret )

13 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Kommunikere med klinisk 6-9 patienter og etablere og håndtere samtaler arbejde, pårørende i særlige med patienter eller pårørende i færdighedskur vurdering af og vanskelige situationer med alvorlige ser, videooptagelser kliniske situationer diagnostiske og prognostiske simulationssce forhold narier/ rollespil Diagnosticere og behandle andre medicinske tilstande håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med kritisk neurologisk sygdom håndtere kommunikation med individer hvor kommunikation er vanskeliggjort på grund af f.eks.alder, sprog, etnisk-, socioøkonomisk- og kulturel baggrund, åndelige værdier, psykiske problemer samt misbrug. informere, både skriftligt og mundtligt og indhente samtykke til deltagelse i klinisk forskning pneumoni elektrolytforstyrrelser lægemiddelinteraktioner forgiftninger malnutrition metabolisk coma akut gastrointestinal blødning thyroitoksicose og hypothyroidisme kollagenoser lægemiddelinteraktioner og - forgiftninger supervision,, medicinsk afdeling Medicin 2 gange 2 ugers fokuseret medicinsk afdeling diagnostik gennemføre: og initial nydiagnostik initial behandling diabetes mellitus enkel justering af igangværende diabetesbehandling akut ketoacidose, og hypoglycæmi initial diagnostik, behandling og opfølgning af patienten med akut urinvejsinfektion gennemføre: udredning og behandling differentialdiagnostik til skelnen mellem cystitis og den komplicerende urosepsis medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling 12 mdr fokuseret ophold fokuseret ophold 13

14 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) initial diagnostik, behandling og opfølgning af patienten med hypertension gennemføre: differentialdiagnostik til skelnen mellem essentiel og symptomatisk hypertension hypertensiv krise supervision,, fokuseret ophold initial akut koronar syndrom og akut svær kardiel inkompensation initial dyb vene trombose diagnostik og akut vejrtrækningsbesvæ r ved svær kronisk obstruktiv lungesygdom og astma initial svimmelhed og lipothymier diagnostik og arteritis temporalis gennemføre: differentialdiagnostik til skelnen mellem coronar sygdom og noncoronar sygdom iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi initial behandling af akut kardiogent lungeødem initial behandling af akut højresidigt hjertesvigt ved lungeemboli gennemføre: initial behandling herunder non-farmakologisk foretage henvisning til koagulationsudredning profylaktisk behandling gennemføre: differential akut behandling justering af forebyggende behandling gennemføre: differentialdiagnostik justering af igangværende medicinering gennemføre: behandling medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling og vejleder gennemgang af checkliste fokuseret ophold fokuseret ophold fokuseret ophold fokuseret ophold fokuseret ophold 14

15 Psykiatri initial psykotisk adfærd Erkende og behandle malignt neuroleptika syndrom og andre bivirkninger til psykofarmaka Diagnostisere og iværksætte organisk psykosyndrom initial diagnostik af personlighedsforstyrrelser initial alkoholmisbrug skelne ændringer i bevidsthedstilstanden, herunder mellem bevidsthedssvækkelse og bevidsthedsplumring vurdere forstyrrelser i tænkning, sprog, følelsesliv, stemningstilstande og psykomotorik igangsætte behandling for depression iværksætte psykotiske symptomer diagnosticere og behandle: akut organisk psykosyndrom akutte alkohol intoksikationstilstande og abstinenstilstande Wernickes encephalopati. Korsakoff syndrom differentialdiagnostik overfor somatiske sygdomme ved f.eks. OCD og panikangst kunne diagnosticere kronisk alkoholmisbrug, iværksætte antabus behandling og henvise til alkoholambulatorium informere patient og pårørende om medicinske og sociale konsekvenser af alkohol- og/eller andet misbrug kurser,, psykiatrisk afdeling selvstudium, kurser kurser, kurser,, psykiatrisk afdeling supervision, special ambulatorier,, psykiatrisk afdeling bedømmelse bedømmelse 15

16 Neurokirurgi diagnostik af hovedtraumer modtagelse, og diagnostik af spinale og perifere neurotraumer initial behandling af spontan subarachnoideal blødning, herunder warning leak Diagnosticere diskusprolaps og spinalstenose deltage i neoplasmer intrakranielt og i spinalkanal stille indikation for billeddannende undersøgelse og på denne kunne identificere tegn på traumatisk ødem, epiduralt, subduralt og intracerebralt hæmatom samt kraniefraktur sikre ekstern stabilisering ved mistanke om columnafraktur stille indikation for billeddannende undersøgelser og på disse kunne identificere tegn på ossøse og medullære skader/påvirkning anvende spinalvæskeundersøgelser og billeddannende undersøgelser diagnostisk identificere og visitere kandidater til neurokirurgisk og karkirurgisk intervention intracranielt neoplasme medullært komprimerende tumorer cauda equina syndrom meningeal karcinomatose udredning for primærtumor ved metastase ved billeddannende undersøgelser kende karakteristika for forskellige typer maligne tumorer og differentiere fra lav-maligne, infektiøse og cerebrovaskulære lidelser m.m. hypofysetumorer med baggrund i klinik og radiologi vurdere indikationer for biopsi af tumorer i CNS iværksætte ødemreducerende behandling ved CNS neoplasme i samarbejde med andre specialer tilrettelægge tumorbehandling i form af kirurgi, stråleterapi, kemoterapi tilrettelægge terminal palliativ pleje og behandling ved CNS neoplasme kurser, neurokirurgisk afdeling kurser, neurokirurgisk afdeling special ambulatorier,, neurokirurgisk afdeling neurokirurgisk afdeling supervision,, neurokirurgisk afdeling eller eller bedømmelse 16

17 Informere patient og pårørende om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder med skelnen mellem terapeutisk og palliativ behandling neurokirurgisk afdeling vurdering af videooptagelser 17

18 Neurofysiologi Under supervision udføre og beskrive EEGundersøgelser Beskrive metode og teknik ved samt tolke beskrivelsen af EEG Under supervision beskrive evoked potentialundersøgelser (EP) Beskrive metode og teknik ved samt tolke beskrivelsen af (EP) Under supervision planlægge rutine EMGundersøgelser ved typiske tilfælde af mononeuropati, distal polyneuropati, ALS og myopati Under supervision udføre rutine nerveledningsundersøgelse for carpaltunnelsyndr om under supervision kunne optage EEG kunne forbedømme og beskrive EEGkurver under direkte supervision beskrive metode og teknik ved EEG genkende det normale EEG hos vågne og sovende voksne sammenholde det kliniske billede med en beskrivelse af normale og abnorme EEG kurver, herunder tegn på anfaldsfænomener samt fokale og generaliserede forstyrrelser klassificere kliniske anfaldstyper på basis af specifikke EEG forandringer kunne beskrive metode og teknik ved de enkelte EP-metoder kunne beregne ledningstider og amplituder ved EP kunne sammenholde det kliniske billede med en beskrivelse af normale og abnorme EP undersøgelser kunne beskrive kontraindikationer for udførelse af motoriske EP kende brugen af EP som intraoperativ monitorering ved neurofysiologisk afdeling selvstudium, kurser, ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling checkliste audit checkliste audit checkliste checkliste 18

19 Beskrive metode og teknik ved samt tolke beskrivelsen af EMG og nerveledningsundersøgelser Angive en række specielle metoder ved EMG initial diagnostik af mindre hyppige neuromuskulære lidelser Redegøre for klinisk og paraklinisk diagnostik hos sjældne neuromuskulære sygdomme kunne beskrive princippet for måling og beregning ved nerveledningsundersøgelse kunne beskrive princippet for elektromyografi, herunder gøre rede for forskellen på neurogen og myogen affektion kunne redegøre for forskellen mellem demyeliniserende og aksonale perifere nervelidelser kunne beskrive neurofysiologiske fund ved myasthenia gravis og Lambert- Eaton syndrom kunne sammenholde det kliniske billede med resultatet af EMG og nervelednings-undersøgelser anvendelse af specielle elektroder herunder single fiber EMG i specielle muskler herunder tungemuskler Fordele og ulemper ved henholdsvis overflade og nåleteknik ved nerveledningsundersøgelse indikationer for EMG ved dystoni kroniske immunbetingede polyneuropatier mononeuritis multiplex hereditære polyneuropatier Lambert-Eaton myasthent syndrom dermato- og polymyosit muskeldystrofier og metaboliske myopatier tage stilling til indikation for muskel- nervebiopsi mcardle s test serologiske og genetiske tests identificere og henvise patienter til genetisk rådgivning primær lateral sclerose primære og hereditære spinale muskelatrofier neurosarcoidose sjældne metaboliske polyneuropatier kvantitativ sensorisk testning og autonom testning ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. audit tilbagemelding fra kolleger, andet personale multiple-choice test 19

20 Århus Sygehus, neurologisk afdeling 1-12 måned Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Bevægeforstyrrelser sygdomme præget af hypokinesi dystoni essentiel tremor initial diagnostik incl. genetisk us.og sygdomme præget af hyperkinesi hereditær ataksi og familiær spastisk paraparese identificere Parkinsons syge og medicininduceret parkinsonisme udfra anamnese og klinisk undersøgelse kende indikationerne for og tolke funktionelle og strukturelle billeddannende undersøgelser kunne differentiere Parkinsons syge fra andre degenerative hjernesygdomme, f.eks. multisystem atrofi, progressiv supranucleær parese, Mb. Wilson kunne iværksætte og monitorere medikamentel behandling indificere og visitere patienter til neurokirurgisk intervention medikamentel dystoni foranledige EMG og botulinumtoxin injektion. Huntingtons chorea anden chorea Gilles de la Tourettes syndrom myoklonus dyston tremor special ambulatorier special ambulatorier special ambulatorier eller bedømmelse 20

21 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Demens patienter demens og hukommelsesforstyrrelser Epilepsi og søvnforstyrrelser epileptiske anfald identificere demens og hukommelsesforstyrrelser udfra anamnese, klinisk undersøgelse og test (MMSE) etablere undersøgelsesprogram for årsager til demens og hukommelsesforstyrrelser kunne differentiere dementielle tilstande Alzheimers-, vaskulær-, diffus Lewy-body-, fronto-temporal-, NPH-demens og adskille fra pseudodemens og andre årsager til demens kunne iværksætte behandling, herunder medikamentel, på basis af demenstypen og monitorere medikamentel behandling anvende farmakologiske og nonfarmakologiske behandlingsprincipper for adfærdsforstyrrelser ved demens diagnosticere og behandle humane prionsygdomme klassificere epileptiske anfald og epileptiske syndromer på basis af anfald, EEG og øvrige data iværksætte medikamentel antiepileptisk behandling i relation til anfalds- og syndromklassifikation og monitorere behandlingen kunne vejlede epilepsipatienter om specielle forhold - erhvervsudøvelse, kørekort, graviditet, medicininteraktioner, servicelovens tilbud og patientforeninger kunne identificere kandidater til epilepsikirurgi og visitere til nærmere udredning special ambulatorier, special ambulatorier,, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. audit og (struktureret ) 21

22 Hovedpine og smerter hovedpine og ansigtssmerter komplekst regionalt smertesyndrom (refleksdystrofi) kroniske smerter etablere undersøgelsesprogram for akut og kronisk hovedpine, samt ansigtssmerter herunder kende indikationer for billeddannende undersøgelser skelne mellem de primære hovedpinesygdomme iværksætte medikamentelle og ikke-medikamentelle behandlinger for de forskellige hovedpineformer inkl. medicininduceret hovedpine orientere patienter om risiko for medicininduceret hovedpine iværksætte medicinsk og kirurgisk ansigtssmerter iværksætte og følge op på medikamentelle og ikkemedikamentelle behandlinger for kronisk smerte under hensyn til nociceptive, neurogene og psykosociale faktorer informere patient og pårørende om kroniske smertetilstandes sandsynlige årsager, prognose og betydningen af smertemestring med fokus på funktionsevne forklare kroniske smertetilstandes ofte multifaktorielle årsag og indgå i tværfaglige behandlinger special ambulatorier, special ambulatorier, special ambulatorier, somatiserende adfærd neurologiske komplikationer til kræftsygdomme differentialdiagnostik overfor somatiske sygdomme kende principper for kognitiv adfærdsterapi komplikationer til kræftbehandling paraneoplastiske syndromer psykiatrisk afdeling bedømmelse 22

23 Redegøre for karakteristika ved forskellige bevidsthedsniveau er coma, vegetativt stadie, minimally conscioussness state supervision,, fokuserede studieophold Neuroinfektioner 2 ugers fokuseret infektionsmedicinsk afdeling initial iværksætte akut terapi ved mistænkt neuroinfektion før diagnostisk afklaring, hvor påkrævet. neuroinfektioner ordinere undersøgelser og tolke parakliniske fund hos en patient med mistænkt neuroinfektion. redegøre for karakteristiske parakliniske fund ved neurolues, neuroborreliose, bakteriel meningitis, HSV encephalitis, VZV encephalomyelitis og neuro-tb iværksætte neuroinfektioner iværksætte relevante karantæneog isolationsregimer samt evt. profylaktisk behandling på et mere overordnet plan redegøre for og kende til andre neuroinfektiøse agens, og iværksætte udredning herfor (invandrere, udlandsrejse, initial den septikæmiske patient Udrede patientens immunologiske status erhvervsmæssig eksponering) gennemføre: fokusjagt diagnosticering af DIC indledning af empirisk antibiotisk behandling cardiovaskulær stabilisering undersøge for disponerende faktorer for neuroinfektion (HIV, cancer, alkoholisme, immunosuppressiv behandling m.m.) etablere udredningsprogram supervision,, medicinsk afdeling selvstudium, kurser bedømmelse bedømmelse eller vejleder evaluering 23

24 informere om og iværksætte forebyggelse af neurologiske sygdomme Anvende en akademisk tilgang til det klinisk neurologiske arbejde identificere de mest betydningsfulde faktorer for sundhed, være fortrolig med den underliggende videnskabelige evidens og applicere denne forståelse på neurologiske patienter (f.eks. ernæring, hygiejne, motion, misbrug, trafik samt arbejdsmæssige ricici og belastninger) identificere aktuelle risikogrupper indenfor neurologien og anvende den tilgængelige viden om forebyggelse på disse grupper indenfor praksis gennem anamnese af patientens psykiske og sociale forhold vurdere patientens evne til at opsøge forskellige tilbud i sundheds- og socialsystemet anvende sin neurologiske ekspertviden i overordnede samfundsmæssige og sundhedspolitiske sammenhænge med henblik på reduktion af sygdomsbelastningen opstille en klinisk problemstilling der kan testes videnskabeligt anerkende og påvise manglende viden og ekspertise omkring det kliniske spørgsmål formulere en plan til at udfylde hullerne: udføre en hensigtsmæssig litteratur-søgning baseret på den kliniske problemstilling, gennemgå litteraturen, udvikle et system til opbevaring og genfinding af litteratur, konsultere andre foreslå en løsning af den kliniske problemstilling implementere løsningen i praksis, evaluere resultatet og revurdere løsningen identificere praksisområder egnede til forskning selvstudium tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser patientforløb/cases vurdering af gennemførte opgaver 24

25 Deltage i udførelse af neurovidenskabeli gt arbejde Udarbejde informationsmater iale om neurologiske sygdomme formulere et videnskabeligt spørgsmål (klinisk, basalvidenskabeligt eller befolkningssundhed) deltage i udarbejdelse af en projektbeskrivelse til besvarelse af det videnskabelige spørgsmål deltage i gennemførelse af undersøgelsen forsvare og udbrede resultaterne af undersøgelsen identificere områder for fremtidige undersøgelser som udspringer af resultaterne redegøre for relevante etiske overvejelser i forhold til den videnskabelige undersøgelse anvende grundlæggende videnskabsteori i relation til klinisk og teoretisk forskning udarbejde skriftlig patientinformation udarbejde skriftlige faglige instrukser udbrede information til befolkningen om de neurologiske sygdomme via skriftligt informationsmateriale eller medieformidling tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser tildeling af afgrænsede specifikke opgaver vurdering af gennemførte opgaver vurdering af gennemførte opgaver 25

26 Stamafdeling måned Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Neurorehabilitering Identificere patienter med et rehabiliteringspotentiale henvise patienter til længerevarende rehabilitering efter detaljeret beskrivelse af sygdom, funktionsniveau og vurderet rehabiliteringspotentiale opstille realistiske mål for rehabilitering, fokuserede studieophold struktureret Tidsmæssig placering (måned) Anvende kliniske skalaer for funktionsgrader Tage iniativ til at forebygge senkomplikationer Identificere og iværksætte initial følgetilstande til hjerne- og rygmarvsskade samt perifere nervelæsioner kontrakturer halisterese fejlernæring blæreforstyrrelser svære adfærdsforstyrrelser motorisk dysfunktion herunder spasticitet og kontrakturer cognitive forstyrrelser taleforstyrrelser emotionelle forstyrrelser herunder agitation respirationsforstyrrelser herunder tracheostomi problemer cirkulationsforstyrrelser blærefunktions- og seksuelle forstyrrelser smertetilstande symptomatisk epilepsi forstyrrelse af spise- og synkefunktion decubitus supervision, kurser, fokuserede studieophold supervision,, fokuserede studieophold struktureret struktureret struktureret 26

27 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Neuromuskulære sygdomme diagnostik struktureret og almindeligt forekommende neuromuskulære lidelser amyotrofisk lateral sclerose Guillain-Barré syndrom rod og plexuslæsioner symptomatiske mono-og polyneuropatier myasthenia gravis iværksætte ætiologisk udredning edrophonium-test iværksætte medikamentel behandling identificere og visitere kompression af intraspinale, radikulære og perifere neurale strukturer til kirurgisk intervention, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. Tidsmæssig placering (måned) Identificere patienter med søvnforstyrrelser, iværksætte initial udredning og henvise til videre udredning og behandling diagnostik og typiske tilfælde af narkolepsi initial udredning og behandling ved mistanke om forstyrret liquordynamik Neurotraumatologi Identificere og visitere patienter til eventuel neurokirurgisk intervention Diagnosticere følgetilstande til lette såvel som svære kranie / hals traumer obstruktiv og central søvnpnøea andre hypersomnisynddromer parasomnier redegøre for differentialdiagnostiske forhold til epilepsi. benign intrakraniel hypertension lavtrykshovedpine kende kirurgiske behandlingsmuligheder ved ændret intracerebralt tryk eller volumen være orienteret om de kirurgiske behandlingsmuligheder hvad angår de forskellige læsioner vaskulære komplikationer, herunder kronisk subduralt hæmatom posttraumatisk hydrocephalus kognitive forstyrrelser postcommotionelt syndrom special ambulatorier, special ambulatorier, supervision kurser kurser, neurokirurgisk afdeling struktureret struktureret struktureret struktureret struktureret 27

28 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r diagnostik gennemføre: struktureret og akut differential akut vejrtrækningsbesvær behandling ved svær kronisk justering af forebyggende supervision, obstruktiv lungesygdom behandling og astma, initial svimmelhed og lipothymier Kommunikere med patienter og pårørende i særlige og vanskelige kliniske situationer gennemføre: differentialdiagnostik justering af igangværende medicinering etablere og håndtere samtaler med patienter eller pårørende i situationer med alvorlige diagnostiske og prognostiske forhold håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med kritisk neurologisk sygdom håndtere kommunikation med individer hvor kommunikation er vanskeliggjort på grund af f.eks.alder, sprog, etnisk-, socioøkonomisk- og kulturel baggrund, åndelige værdier, psykiske problemer samt misbrug. informere, både skriftligt og mundtligt og indhente samtykke til deltagelse i klinisk forskning medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling færdighedskurser, simulationsscenarie r/ rollespil struktureret struktureret vurdering af videooptagelser Tidsmæssig placering (måned) 28

29 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Samarbejde på en være bevidst om rolle, patientforløb/cases neurologisk afdeling ekspertise og begrænsninger kurser, bedside og tilbagemelding herunder i tværfagligt for øvrige personalegrupper fra kolleger, andet team relateret til videnskabelige supervision personale problemer, uddannelsesmæssige opgaver eller administrative opgaver fastlægge behandlingsplaner for en patient i samarbejde med lægelige kolleger fra eget og andre specialer samt andre personalegrupper fungere i et tværfaglig team, herunder møde med respekt for de øvrige teammedlemmers mening og samtidig bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise Samarbejde med sociale myndigheder politiet embedslægeinstitutionen sundhedsstyrelsen sygehusejere ledelsesopgaver administrative opgaver Udfærdige speciallægeerklæringer beskrive struktur, finansiering og funktion af det danske sundhedssystem og dets faciliteter, fungere effektivt indenfor systemet og være i stand til at spille en aktiv rolle i dets forandringer fungere som teamleder og udføre andre lægelige opgaver, hvori der indgår ledelsesfunktion motivere og engagere samarbejdspartnere arbejdstilrettelæggelse planlægge og evaluere kvalitetssikringsprojekt eller MTV deltage i planlægning, budgettering og evaluering af behandlingsprogrammer administrere egne ressourcer i forhold til patientbehandling, administrative opgaver, økonomiske aspekter og egen livskvalitet give et fagligt begrundet skøn over årsagssammenhænge mellem traume, belastning etc og aktuelle klager/objektive fund samt kritisk vurdere prognostiske, behandlingsmæssige og erhvervsmæssige aspekter selvstudium, kurser tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser kurser patientforløb/cases vurdering af gennemførte opgaver eller tilbagemelding fra kolleger, andet personale vurdering af gennemførte opgaver struktureret bedømmelse Tidsmæssig placering (måned) 29

30 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Udvise professionel kontinuerligt evaluere egne struktureret adfærd evner, viden og færdigheder kursus, og kende egne begrænsninger bedømmelse i faglig kompetence simulationsscenarie tilegne sig specifikke r/ rollespil strategier for at højne sin personlige og faglige opmærksomhed samt undersøge og løse interpersonelle problemer i faglige sammenhænge omhyggeligt tilstræbe en balance mellem personlige og faglige roller og ansvar samt vise forskellige veje til løsning af konflikter og anspændthed kende og forstå det faglige og etiske kodeks, som neurologer er bundet af anerkende, analysere og forsøge at løse etiske spørgsmål i klinisk praksis så som fortælling af sandheden, samtykke, tavshedspligt, uprofessionel adfærd, ophør af behandling i forbindelse med livets afslutning, interessekonflikter, ressourceallokering og videnskabsetik Anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet Kunne vejlede neurologiske patienter og pårørende om specielle forhold - erhvervsudøvelse, kørekort, servicelovens tilbud og patientforeninger (cerebrovaskulære sygdomme, epilepsi, demens, neuromuskulære sygdomme) i tilfælde af mulig arbejdsbetinget sygdom eller skade anmelde iht. gældende lovgivning kunne anvende epidemilovens bestemmelser på et overordnet plan (anmeldelsespligt) kunne anvende psykiatrilovgivningen herunder varetage patienters sikkerhed og rettigheder kurser multiple-choice test eller Tidsmæssig placering (måned) 30

31 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Erhverve sig ny viden holde sig ajour med den forskningstræning, vurdering af nyeste viden inden for litteraturopgaver, gennemførte neurologien herunder kurser opgaver udvikle en personlig kontinuerlig uddannelsesstrategi foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur foretage en kritisk vurdering af lægelig praksis inden for specialet. aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre uddannelsesfunktion overfor andre formidle faglig information til kolleger og andre samarbejdspartnere på baggrund af viden om læring og kompetenceudvikling udvælge hensigtsmæssige læringsstrategier ved uddannelse af studenter, yngre læger, kolleger og andre faggrupper, herunder overveje rammerne for undervisningen kurser, undervisningsopga ver vurdering af gennemførte opgaver Tidsmæssig placering (måned) 4. Læringsstrategi. Valg af metoder til brug for den uddannelsessøgendes læring I skemaet er det for hvert af de opstillede mål (kompetencekrav) beskrevet, hvordan målet kan nås. Beskrivelsen omfatter således en anvisning af den eller de veje - forskellige læringsstrategier - der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. Uddannelseslægen er i hele perioden tildelt en klinisk vejleder blandt afdelingens speciallæger. Vejlederens opgaver er at: sikre at den uddannelsessøgende læge modtager introduktionsmateriale, uddannelsesprogram m.v. forud for tiltrædelse medvirke til at realisere uddannelsesprogrammets indhold for den uddannelsessøgende læge medvirke til opstilling af individuel uddannelsesplan af såvel teoretisk som klinisk karakter (selvstudier, litteratursøgning, undervisning og supervision) supervisere eller anvise supervision af den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb på uddannelsesstedet deltage i introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne 31

32 inspirere til relevante videnskabelige aktiviteter holde den uddannelsesansvarlige overlæge orienteret om den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb. Før og under forløbet evalueres det om væsentlige læringsrammer (eksempelvis patientgrundlag og arbejdstilrettelæggelse), tillader tilstrækkelig progression i forløbet. Vejleder og introduktionslæge udarbejder en uddannelsesplan med udgangspunkt i den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger og egenskaber. Der henvises til målbeskrivelsen for detaljeret beskrivelse af de anbefalede Læringsstrategier. 5. Evalueringsstrategi. Valg af metoder til brug for evaluering af den uddannelsessøgende Der henvises til målbeskrivelsens afsnit om evalueringsstrategier. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Forud for slutevalueringssamtalen udfylder den uddannelsessøgende læge skema D og E i Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 1998, hvorpå uddannelsesstedets uddannelsesindsats evalueres. Det udfyldte skema indgår i slutevalueringssamtalen og tjener primært som bidrag til den løbende justering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion. Efter påtegning fremsender afdelingsledelsen evalueringsskemaet i person-anonymiseret form til sygehusledelsen, der indsamler evalueringsskemaerne fra hele sygehuset og bruger disse til opfølgning af kvaliteten af uddannelsen på det pågældende sygehus i henhold til sygehusets egne retningslinier. Sygehusledelsen indsender - efter nærmere aftale med den amtslige sundhedsforvaltning/det lokale videreuddannelsesudvalg - årligt evalueringsskemaerne til videreuddannelsesudvalget, som kan anvende resultaterne i rådgivningsøjemed og evt. offentliggøre resultaterne i aggregeret form ledsaget af udvalgets kommentarer. Opmærksomheden henledes på Inspektorordningen, der har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse, i praksis ved at afdelingen arbejder med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Ordningen skal først og fremmest virke som inspiration til kvalitetsudvikling af uddannelsen. Dette sker gennem formidling af gode erfaringer og råd, forslag til ændringer i rutiner og uddannelsesmiljø, samt gennem monitorering af uddannelseskvaliteten. 32

Introduktionsuddannelse i neurologi/ klinisk neurofysiologi ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram

Introduktionsuddannelse i neurologi/ klinisk neurofysiologi ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i neurologi/ klinisk neurofysiologi ved Århus Sygehus Uddannelsesprogram Postgraduat klinisk Lektor Flemming Winther Bach Neurologisk Afdeling Århus Kommunehospital 14.januar 2004

Læs mere

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i neurologi ved Århus Sygehus Uddannelsesprogram Postgraduat klinisk Lektor Flemming Winther Bach Neurologisk Afdeling Århus Kommunehospital 14.januar 2004 1 1. Indledning Det neurologiske

Læs mere

Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling åp Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske

Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling åp Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske 1 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler

Læs mere

Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling på Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske

Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling på Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske 1 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler

Læs mere

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Viborg Sygehus. Uddannelsesprogram

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Viborg Sygehus. Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i neurologi ved Viborg Sygehus Uddannelsesprogram 1 2 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi Sundhedsstyrelsen Dansk Neurologisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1: Indledning 3 1.1: Beskrivelse af specialet 3 1.2: Beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI ved Neurokirurgisk Afdeling K, Aalborg Sygehus Neurokirurgisk Afdeling NK, Århus Sygehus Indholdsfortegnelse 1 INDHOLD INDLEDNING 2 PRÆSENTATION AF

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Nærværende introduktionsstilling indebærer ansættelse på Neurologisk Afdeling N, Sønderborg Sygehus, i samtlige 12 måneder.

Nærværende introduktionsstilling indebærer ansættelse på Neurologisk Afdeling N, Sønderborg Sygehus, i samtlige 12 måneder. Indledning - beskrivelse af neurologi Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem

Læs mere

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Introduktionsuddannelse i neurologi. Uddannelsesprogram Neurologisk afdeling Aalborg Sygehus

Introduktionsuddannelse i neurologi. Uddannelsesprogram Neurologisk afdeling Aalborg Sygehus 1. Indledning Introduktionsuddannelse i neurologi Uddannelsesprogram Neurologisk afdeling Aalborg Sygehus Beskrivelse af specialet Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik,

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI ved Neurokirurgisk Afdeling NK, Århus Sygehus Neurokirurgisk Afdeling K, Aalborg Sygehus 2 INDLEDNING...3 PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET...3

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Specialet Neurologi omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i det centrale og perifere

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Holstebro Sygehus. Uddanelsesprogram

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Holstebro Sygehus. Uddanelsesprogram Introduktionsuddannelse i neuroli ved Holstebro Sygehus Uddanelsesprram Postgraduat klinisk Lektor Flemming Winther Bach Neurolisk Afdeling Århus Kommunehospital 14.januar 2004 1 1. Indledning Det neuroliske

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S.

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%( !""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Indledning beskrivelse af neurologi Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Evalueringsmetoder Indlæringsmetoder 1 Medicinsk ekspert I II III

Evalueringsmetoder Indlæringsmetoder 1 Medicinsk ekspert I II III Evalueringsmetoder Indlæringsmetoder 1 Medicinsk ekspert I II III 1.1.2 Ved optagelse af anamnese med vægt på symptomdebut og X 1,2,3, 1-4 symptomudvikling samt risikofaktorer påpege indicier for 13 cerebrovaskulær

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i neurologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

INTRODUKTION TIL I-STILLING

INTRODUKTION TIL I-STILLING Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Er du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark

Er du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark Speciallæge i neurologi Er du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk 2 Speciallæge i neurologi Er det noget

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI ved Neurokirurgisk Afdeling NK, Århus Sygehus Neurokirurgisk Afdeling U, OUH 2 INDLEDNING...3 PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET...3 Ansættelsesforløb...

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Kompetencer i hoveduddannelsen. Bilag 1

Kompetencer i hoveduddannelsen. Bilag 1 Kompetencer i hoveduddannelsen Bilag 1 Medicinsk ekspert Afsnit nr. 2: Diagnostiske færdigheder i behandling af personer med psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser Kompetencekrav Eksempler på relevante

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001298 Afdelingsnavn Neurologisk Afd. N Hospitalsnavn Glostrup Hospital Besøgsdato 09-05-2014 Temaer

Læs mere

Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region/privathospital og dato: Sygehus samt afdeling:

Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region/privathospital og dato: Sygehus samt afdeling: Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region/privathospital og dato: Sygehus samt afdeling: Thorak Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) Speciale:

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Holstebro neurologisk

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Neurofysiologiens udvikling

Neurofysiologiens udvikling Neurofysiologiens udvikling Følger neurofysiologiassistenternes uddannelse med i udviklingen? Martin Fabricius Klinisk neurofysiologisk Afdeling Glostrup Hospital Disposition Hvad er der sket, rent personalemæssigt

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL (bilag 4) Præsentation af sygehuset Kong Chr. X's Gigthospital fungerer som reumatologisk afdeling for Sønderjysk Sygehus (i Region Syddanmark); men modtager også reumatologiske

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

UDDRAG AF MÅLBESKRIVELSEN SAMT SKEMAER TIL ATTESTATION OGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2011

UDDRAG AF MÅLBESKRIVELSEN SAMT SKEMAER TIL ATTESTATION OGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2011 UDDRAG AF MÅLBESKRIVELSEN SAMT SKEMAER TIL ATTESTATION 1 OGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2011 LOGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI 3 Hoveduddannelsen i neurologi Vejledning

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere