neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger."

Transkript

1

2 1. Indledning Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler og i den neuromuskulære overgang. Det neurologiske speciale har både klinisk og teoretisk tæt relation til de øvrige neurofag: neurokirurgi, psykiatri, otologi og oftalmologi samt til diagnostiske fag som neuroradiologi og neuropatologi. Endvidere indebærer varetagelsen af en række neurologiske patienter grænseflader til flere intern medicinske specialer og arbejdsmedicin. De store neurologiske sygdomsgrupper omfatter bl.a. bevægeforstyrrelser, cerebrovaskulære sygdomme, demens, dissemineret sklerose, epilepsi, hovedpine og smerte, neuroinfektioner, neuromuskulære sygdomme, neuroonkologi, neurorehabilitering, neurotraumatologi, samt medfødte misdannelser og funktionsforstyrrelser, udviklingsdefekter og sjældne arvelige sygdomme. Symptomer, som hyppigt fører til henvisning til neurologisk undersøgelse omfatter bl.a. hovedpine, smerter, svimmelhed, besvimelse, anfaldsfænomener, hukommelsesbesvær, lammelser, koordinations- og bevægeforstyrrelser, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. En del af disse sygdomme og symptomer kan initialt udredes i primærsektoren (almen- og speciallæge-praksis), men meget hyppigt vil supplerende udredning, diagnostik, observation, behandling, pleje og rehabilitering blive nødvendig i sekundærsektoren (sygehusvæsenet). Uddannelse til speciallæge i neurologi kan føre til såvel funktion som praktiserende speciallæge som afdelingslæge eller overlægestilling ved neurologiske og klinisk neurofysiologiske afdelinger. Det neurologiske speciale er midt i en accelererende udvikling som følge af ny viden og strukturændringer med oprettelse af apopleksiafsnit, neurorehabiliteringsafsnit og nye behandlingsmuligheder både farmakologisk (f.eks. demens, dissemineret sklerose, apopleksi) og neurokirurgisk (neoplasmer, vaskulære malformationer og spinale lidelser). Blandt andet de billeddannende teknikker (f.eks MRI, PET) og neurogenetik giver stadig nye muligheder for avanceret diagnostik Den kliniske neurofysiologi er ligeledes under konstant udvikling med raffinering og fornyelse af teknikker til diagnostik af neuromuskulære lidelser, epilepsi og søvnforstyrrelser, samt til intraoperativ monitorering. Der er i Region Nord 4 neurologiske afdelinger med ca. 130 senge i alt incl apoplexi senge. Dertil kommer et antal sengepladser til rehabilitering indenfor til apoplexibehandling og bredere neurorehabilitering på andre institutioner, hvori deltager neurologiske speciallæger. Klinisk Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling åp Århus Sygehus og på klinisk

3 neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger. Geografisk er afdelingerne lokaliseret i Århus, Aalborg, Holstebro og Viborg. Der forventes oprettet 5 hoveduddannelsesforløb årligt, hver på 48 mdr. En stilling består af 24 mdr. ansættelse neurologisk basisafdeling med 2 gange 2 ugers fokuseret medicinsk afdeling, 3mdr. på psykiatrisk afd., 3mdr. på neurokirurgisk afd., 12 mdr. på højt specialiseret neurologisk afdeling med fokuseret medicinsk afdeling, og 6 mdr. på klinisk neurofysiologisk laboratorium. Formålet med hoveduddannelsen i neurologi er at speciallægen skal opnå selvstændigt at varetage undersøgelse, diagnostik, behandling og profylakse af sygdomme i nervesystemet og det neuromuskulære apparat. Således skal man erhverve en bred viden om normale og patofysiologiske forhold vedrørende det centrale og perifere nervesystem, muskler og den neuromuskulære transmission og om fagets væsentligste diagnostiske procedurer, fx tilrettelæggelsen af et undersøgelsesprogram, og selvstændigt kunne vurdere indikationerne for de almindeligste neuroradiologiske, neurofysiologiske, neuropsykologiske og neuropatologiske undersøgelser. Man skal også lære principperne for mere specielle diagnostiske procedurer i neurofagene at kende, herunder planlægning og fortolkning af nerveledningsundersøgelser, elektromyografi og elektroencephalografi. Lægen skal endvidere blive i stand til at udføre og bedømme visse neurofysiologiske undersøgelser under supervision, men selvstændig beherskelse af neurofysiologiske teknikker og tolkning af undersøgelse indgår ikke i speciallægeuddannelsen. Uddannelsen skal også gøre lægen i stand til selvstændigt at kunne gennemføre såvel den akutte som den senere sygdomme og forebyggelse omfattet af det neurologiske speciale, herunder genetisk rådgivning. Den sigter også mod at lægen skal kunne rådgive om nødvendig neurologisk diagnostik af andre specialers patienter og at kunne kommunikere professionelt med neurokirurgiske afdelinger om fælles patienter, herunder foretage initial vurdering af den akutte og kroniske neurokirurgiske patient. Den uddannelsessøgende skal opnå professionel adfærd og selvstændigt kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale samt beherske interviewog informationsmetode og mestre at informere patienten og pårørende om diagnose, behandlingsmuligheder og prognose under særligt hensynstagen til de pågældendes forudsætninger og øjeblikkelige sindstilstand. Videre skal man blive i stand til at samarbejde med den primære sundhedstjeneste og sociale myndigheder, udfærdige speciallægeerklæringer, få indsigt i sygehusvæsenets organisation, herunder afdelingsbudgetter, sygehusstatistik og visitationsregler. Man skal også opnå kompetence til selvstændigt at kunne arbejde med forskningsopgaver, kvalitetssikringsopgaver eller andet udviklingsarbejde, samt undervise og supervisere yngre kollegers kliniske uddannelse og varetage afdelingens undervisning af kollegaer og andre personalegrupper.

4 Gensidig vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet skal foretages tidligst muligt og som hovedregel ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. 2. Præsentation af uddannelsesforløbet Neurologisk afdeling i Aalborg er stamafdeling under uddannelsen. Den neurologiske uddannelse er sammensat på følgende måde: 1. år: Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus ansættelse 12 måneder. I dette år vil der være indføjet et 3 uger varende fokuseret ophold i Medicinsk Center. 2. år: Psykiatrisk afdeling V, Psykiatrisk Hospital i Aalborg ansættelse 3 måneder. Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus ansættelse 3 måneder. Neurofysiologisk afdeling, Århus Kommunehospital ansættelse 6 måneder. 3. år Neurologisk afdeling, Århus Kommunehospital ansættelse 12 måneder. 4. år Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus ansættelse 12 måneder. Neurologisk- og Klinisk Neurofysiologisk afdeling, Aalborg Sygehus Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus har i år 2003 opnået status som universitetsafdeling, og Aalborg Sygehus er en del af Århus Universitetshospital. Neurologisk- og Klinisk Neurofysiologisk afdeling er én samlet administrativ enhed. Afdelingen har i alt 26 senge og servicerer desuden senge på Rehabiliteringsafdelingen, Brønderslev Sygehus. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. På Klinisk Neurofysiologisk afdeling er der ansat en fagligt ansvarlig overlæge. Den øvrige lægenormering er 8 overlæger, 3 afdelingslæger og 6 enkeltstillingsklassificerede lægestillinger (1. reservelæge- og reservelægestillinger). Afdelingen har en klinisk lektor. Uddannelseslæger går i 6-skiftet forvagt fra bolig (vagtværelse er til rådighed). Det årlige antal af indlæggelser er cirka 1300, antallet af ambulante undersøgelser 4700 og antallet af akutte- og elektive tilsyn Desuden udfører afdelingens Neurovaskulære Laboratorium hvert år ca.700 undersøgelser. Klinisk Neurofysiologisk afdeling udfører cirka 2200 undersøgelser fordelt på cirka 1300 EMG og nerveledningsundersøgelser, 750 EEG-undersøgelse (med og uden videoregistrering), 120 evoked potential undersøgelser (incl. elektroretinografi), samt 15 undersøgelser i forbindelse med intraoperativ monitorering (IOM)). Neurologisk Afdeling har landsdelsfunktioner indenfor områderne epilepsi, basalgangliesygdomme, dystoni, hjernetumorer og svære former for hovedpine og migræne. Klinisk Neurofysiologisk Afd. har landsdelsfunktioner i forbindelse med Botulinum- fokale dystonier, langtids- og video EEG monitorering, encefalografi (EEG), evokerede potentialer (EP), elekromyografi (EMG) og bestemmelse af nerveledningshastighed, søvnundersøgelser med polysomnografi og elektroretinografi. Afdelingen indgår i flere tværfagligt samarbejdsfunktioner, så som Cerebrovaskulært Team, Neuromuskulært Team, Erhvervsteam, team vedrørende arteriovenøse malformationer, Apopleksi-neurorehabiliteringsteam og Neuroonkologisk Team.

5 Ifølge generalplanen vil Neurologisk Afdeling vil få ledelsen af apopleksibehandlingen ved Aalborg Sygehus.

6 Afdelingen forventer at kunne styrke de områder, hvor man i øjeblikket har landsdelsfunktion samt udbygge samarbejdet med de neurologiske afdelinger i andre amter, herunder specielt Århus Universitetshosital med hvem der er udarbejdet en samarbejdsaftale, samt fortsætte forskningssamarbejde med centre i Danmark og i det øvrige Europa. En deltaljeret beskrivelse af afdelingen og dens funktioner er beskrevet i den årlige rapport Neurologisk Afdeling, Aalborg Sygehus", som kan rekvireres i afdelingen. Psykiatrisk afd. Aalborg Sygehus Aalborg Psykiatriske Sygehus, afdeling Vest har som optageområde Aalborg centrum, Aalborg vest samt 5 kommuner i henholdsvis Vesthimmerland og Jammerbugtområdet. Det dækker et befolkningsgrundlag på ca Der er normeret 89 sengepladser. Disse er fordelt på et intensivt lukket afsnit, et rehabiliteringsafsnit (fælles for afdeling Øst og Vest) og fire åbne afsnit med tilhørende distriktspsykiatriske team. Herudover er der et psykoterapeutisk afsnit (beliggende i Aalborg midtby), der dels består af en dagbehandlingsenhed for borderlinepatienter og dels en ambulant psykoterapeutisk enhed for svære personlighedsforstyrrelser, angstneuroser, spiseforstyrrelser m.v. Afdelingen varetager i samarbejde med afdeling Øst psykiatrisk skadestue/modtagelse, ECT for hele amtet, tilsyn på Aalborg Sygehus, og der samarbejdes med de amtslige socialpsykiatriske institutioner. Der er et intensivt samarbejde med den kommunale distriktspsykiatri i Aalborg og i landområderne. Afdelingen har ca. 850 indlæggelser om året udover indlæggelserne på skadestue/modtagelse. Der er knap ambulante konsultationer og ca. 100 tilsyn pr. år. Afdelingen varetager også uddannelse af lægestuderende. Afdelingen deltager aktivt i forskellige forskningsprojekter, og derfor er der uddannelse i brug af diagnostiske skalaer og rating scales. Til varetagelse af de nævnte opgaver er der ansat i alt 28 læger, hvoraf de 12 er yngre læger. Uddannelsesaktiviteter på afdeling V Den uddannelsesansvarlig overlæge planlægger og koordinerer sammen med afdelingens øvrige læger afdelingens uddannelsestilbud, som bl.a. består af løbende klinisk supervision, klinikundervisning, samrating, litteraturkonferencer, faglige diskussioner og fællesundervisning med lægerne på afdeling Ø. Vagtforhold For forvagten er der tale om to-holds drift med vagt på tjenestestedet i 12-skiftet rul, og for bagvagten er der ligeledes to-holds drift, men med vagt på tjenestestedet frem til kl , herefter vagt uden for tjenestestedet i 16-skiftet rul. Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus er den eneste neurokirurgiske afdeling i Nordjyllands Amt, og der modtages også patienter fra tilstødende amter. Afdelingen varetager undersøgelser og kirurgisk svulster i hjerne og rygmarvskanal, diskusprolapser, og andre slidgigt forandringer i nakke og lænd med tryk på nerverødderne, udposninger på hjernens blodkar, evt. med hjernehindeblødning medfødte karmisdannelser (arteriovenøse misdannelser - AVM) svære hjernekvæstelser og brud på rygsøjlen medfødte eller erhvervede lidelser med vand i hovedet lidelser i de perifere nerver og nerve pleksus i nakke og lænd. Afdelingen fungerer som én samlet enhed, men med en arbejdsdeling mellem forskellige delområder. Den har et sengeafsnit med 33 senge. På intensiv afsnittet NOTIA findes 6 intensivsenge og 2 opvågningssenge fortrinsvis til neurokirurgiske patienter. 6

7 Der findes et dagafsnit, der administrativt hører under sengeafdelingen, der modtages patienter om morgenen m.h.p. gennemførelse af undersøgelser og mindre behandlinger, der ikke kræver indlæggelse, men kun observation i nogle timer. I ambulatoriet varetages ambulant for- og efterundersøgelse. Det tilstræbes at patienter ses inden for 2-3 uger efter at henvisningen til forundersøgelse er modtaget. Det tilstræbes ligeledes at ventetiden ved de ambulante kontakter er under 15 minutter. Afdelingen har årligt ca 1500 indlæggelser, 1200 operationer på stationærepatienter og ca 125 operationer på ambulante patienter samt ca 2250 ambulante besøg. Lægenormeringen er 9 overlæger, 1 afdelingslæge og 10 reservelæger (2 1. reservelæger og 8 reservelæger) i klassificerede stillinger. Vagtforhold Vagten består af et forvagtslag, som er 8-skiftet med vagt på tjenestestedet (reservelæger), og et bagvagtslag, som er 7-skiftet med vagt uden for tjenestestedet (overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger). Neurofysiologisk afdeling, Århus Sygehus. Neurofysiologisk afdeling foretager cirka 5000 årlige diagnostiske neurofysiologiske undersøgelser primært med henblik på diagnostik af neuromuskulære sygdomme og epilepsi. De fleste undersøgelser er elektromyografi (EMG), nerveledningsundersøgelse (ENG), elektroencefalografi (EEG) og undersøgelse af evokerede potentialer (EP). Herudover foretages søvnlatensundersøgelser (MSLT), EEG langtidsvideo monitorering på indlagte patienter blandt andet med henblik på udredning til epilepsikirurgi, elektroretinografi (ERG), elektrokortikografi under operationer, EMG vejledte botulinumtoxin injektioner samt intraoperativ monitorering (IOM) af medulla spinalis. Den lægelige bemanding af afdelingen er 2 overlæger (3 normeret) heraf en professor, 3 1. reservelæger, 2 fase II reservelæger og 2 kliniske assistenter. Afdelingen har landdelsfunktion. Århus Amt er optageområde, men der modtages tillige patienter fra andre amter, herunder patienter til special-emg fra Nordjyllands Amt via en formaliseret aftale. Afdelingen har ikke vagtberedskab eller udenbys lægelig tilsynsfunktion. Afdelingen har daglige interne EEG konferencer, ugentlige interne EMG/ENG konferencer, ugentlige konferencer med neurologisk afdeling F og hver 14. dag konferencer med børneafdeling A Skejby Sygehus. Afdelingen er forskningsaktiv og leder et europæisk og et dansk multicenterprojekt indenfor kvalitetssikring af EMG/ENG undersøgelser. Yderligere oplysninger om afdelingen kan fås på hjemmesiden Århus Sygehus. Neurologisk Afdeling Kliniske aktiviteter 7

8 Afdelingen er opbygget med to sengeafsnit med 20 senge i afsnit F1 og 10 senge i afsnit F3. F3 er afdelingens apopleksiafsnit og F1 modtager alle øvrige neurologiske patienter. Antallet af indlæggelser pr. år er godt Den ambulante behandling er opbygget med en række klinikker og specialambulatorier: Skleroseklinik Demensklinik Smerte- og Hovedpineklinik Epilepsiambulatorium Parkinsomambulatorium Neurovaskulært Ambulatorium Neuromuskulært Ambulatorium Det samlede ambulatorium har godt årlige konsultationer. Afdelingen har tilsynsfunktion på Randers og Silkeborg Centralsygehuse og deler overlægestillinger på Sklerosehospitalet i Ry og på Neurorehabiliteringscenter Hammel, ligesom afdelingen varetager den neurologiske vidtgående psykiske og fysiske handicap i Århus amt. Bemanding i Neurologisk Afdeling Afdelingen har 11 overlæger, hvoraf to er ansat i delestillinger. Der er én (to) afdelingslægestillinger, to 1. reservelægestillinger, to uddannelseslægestillinger, én (to) introduktionsreservelægestillinger, én suppleringsstilling til neurokirurgi og to suppleringsstillinger til psykiatri. Undervisning Neurologisk Afdeling deltager i undervisningen af studenter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, i speciallægeuddannelsen i Danmark og i neurologisk undervisning i øvrigt. Læger i uddannelsesstilling roterer i afdelingens specialambulatorier, klinikker og øvrige funktioner. Der er tilstedeværelsesvagt med rådighedsvagt fra bolig. Udenbys boende læger med vagtbinding kan overnatte i kontorfløjen. Ny løn tilbydes til særlige funktioner og til udvikling. Forskning Neurologisk Afdeling har to professorer, som driver forskning indenfor områderne smertetilstande og neuromuskulære sygdomme. Desuden er der forskningsaktivitet inden for områderne dissemineret sklerose, apopleksi, basalganglielidelser, epilepsi og demenstilstande. Der er ansat 5 sats B lektorer i afdelingen samt 10 ph.d.- og forskningsårsstuderende. Der henvises endvidere til 3. Præsentation af kompetenceudvikling I omdenstående skema fremgår kompetencer, eksempler på hvad de omfatter, anbefalede lærings- og evalueringsmetoder samt eventuelt angivelse af i hvilke måneder (1-12) i uddannelsesforløbet den enkelste kompetence skal læres. 8

9 9

10 Hoveduddannelse i neurologi Stamafdeling 1-12 måned Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Almen neurologi Foretage stamtræsanalyse ved mistanke om hereditær lidelse Analysere arbejdsrelaterede og andre ekspositioner som årsag til neurologisk sygdom Foretage objektiv undersøgelse med påvisning af Påvise /erkende specielle sensoriske fænomener Foretage basal neuropsykologisk vurdering Foretage videregående neuroophtalmologis kobjektiv undersøgelse Undersøge for smerter og bevægeindskrænkning i bevægeapparatet Karakterisere bevægeforstyrrelser og ændringer i tonus fascikulationer myotoni myoklonier udtrætning autonom dysfunktion l Hermittes tegn Tinell allodyni amnestisk syndrom anosognosi apraxi alexi, agrafi rum/retningsforstyrrelser visuel, auditiv agnosi højre-venstre konfusion akalkuli fingeragnosi afblegede papiller fundus hypertonicus internukleær ophtalmoplegi rykvise øjensakkader optokinetisk refleks palpation af muskler, led, knogler til vurdering af smerte udføre radikulære provokationstests bestemme bevægeindskrænkning i div. led incl. nakke og ryg forskellige typer tremor andre ufrivillige bevægelser ændringer i tonus psykogen bevægeforstyrrelse eller lammelse kurser og supervision kurser, supervision kurser, klinisk arbejde,selvstudiu m, bed-side supervision,kurser, Godkendt kursus

11 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Udføre hjernedødsundersøg else supervision, kurser bedømmelse 1-4 Behandle hjerneødem Indgå i tværfaglige teams Identificere socialmedicinske konsekvenser Cerebrovaskulære sygdomme diagnostik og transitorisk cerebral iskæmi og apoplexia cerebri tolke fundene ved hjernedødsundersøgelse og konkludere hjernedøds tilstedeværelse informere pårørende om den medicinske og legale betydning af hjernedød identificere og henvise patienter til genetisk rådgivning informere patienter og pårørende om medicinske og sociale følger af neurologiske sygdomme orientere om patientforeningenger, hjælpeforanstaltninger, optræningscentre identificere konsekvenser i forhold til familie, arbejde, kørekortshabilitet, samt økonomi mhp. på tidligt muligt at minimere skadevirkninger og bistå patient og pårørende i kontakt til socialrådgiver og andre relevante instanser differentiere TIA fra epilepsi, migræne og andre episodiske fænomener differentiere apoplexi fra neoplasmer, infektioner, degenerative og demyeliniserende lidelser tolke fund fra strukturelle og funktionelle billeddannende undersøgelser iværksætte akut behandling iværksætte og supervisere komplikationsforbyggende foranstaltninger, herunder sygepleje og fysioterapi identificere og visitere kandidater til neurokirurgisk og karkirurgisk intervention iværksætte ætiologisk udredning iværksætte profylaktisk behandling rådgive om livsstilsfaktorers betydning for cerebrovaskulær sygdom supervision, kurser kurser, kurser special ambulatorier, bedømmelse tilbagemelding fra kolleger, andet personale bedømmelse og (vejleder gennemgang af checkliste eller audit)

12 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Demyeliniserende sygdomme i CNS diagnostik og dissemineret sclerose initial andre demyeliniserende lidelser i CNS Epilepsi og søvnforstyrrelser diagnostik og epileptiske anfald diagnostik og status epilepticus Neurotraumatologi Identificere og visitere patienter til eventuel neurokirurgisk intervention Diagnosticere følgetilstande til lette såvel som svære kranie / hals traumer etablere et undersøgelsesprogram angive forløbsformer tolke MRI-, CSV- og EP-fund anvende gældende diagnostiske kriterier samt anvende scoringsskalaer for funktionsniveau varetage attak behandling samt sygdomsmodificerende behandling erkende og behandle specifikke symptomer herunder blære- og seksuel dysfunktion, spasticitet, smerter ADEM central pontin myelinolyse transversel myelit identificere patienter der må mistænkes for epilepsi stille diagnosen epilepsi ud fra anamnese, klinisk undersøgelse, og parakliniske undersøgelser differentialdiagnosticere fra pseudoanfald, synkoper, metaboliske forstyrrelser, narkolepsi, og psykiatriske forstyrrelser iværksætte ætiologisk udredning identificere status epilepticus iværksætte initial og definitiv medikamentel behandling kunne iværksætte støtte vitale funktioner være orienteret om de kirurgiske behandlingsmuligheder hvad angår de forskellige læsioner vaskulære komplikationer, herunder kronisk subduralt hæmatom posttraumatisk hydrocephalus kognitive forstyrrelser postcommotionelt syndrom special ambulatorier,, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. selvstudium, kurser, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. kurser kurser, neurokirurgisk afdeling bedømmelse og ( eller vejleder gennemgang af checkliste) audit og (struktureret ) og (struktureret )

13 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Kommunikere med klinisk 6-9 patienter og etablere og håndtere samtaler arbejde, pårørende i særlige med patienter eller pårørende i færdighedskur vurdering af og vanskelige situationer med alvorlige ser, videooptagelser kliniske situationer diagnostiske og prognostiske simulationssce forhold narier/ rollespil Diagnosticere og behandle andre medicinske tilstande håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med kritisk neurologisk sygdom håndtere kommunikation med individer hvor kommunikation er vanskeliggjort på grund af f.eks.alder, sprog, etnisk-, socioøkonomisk- og kulturel baggrund, åndelige værdier, psykiske problemer samt misbrug. informere, både skriftligt og mundtligt og indhente samtykke til deltagelse i klinisk forskning pneumoni elektrolytforstyrrelser lægemiddelinteraktioner forgiftninger malnutrition metabolisk coma akut gastrointestinal blødning thyroitoksicose og hypothyroidisme kollagenoser lægemiddelinteraktioner og - forgiftninger supervision,, medicinsk afdeling Medicin 2 gange 2 ugers fokuseret medicinsk afdeling diagnostik gennemføre: og initial nydiagnostik initial behandling diabetes mellitus enkel justering af igangværende diabetesbehandling akut ketoacidose, og hypoglycæmi initial diagnostik, behandling og opfølgning af patienten med akut urinvejsinfektion gennemføre: udredning og behandling differentialdiagnostik til skelnen mellem cystitis og den komplicerende urosepsis medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling 12 mdr fokuseret ophold fokuseret ophold 13

14 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) initial diagnostik, behandling og opfølgning af patienten med hypertension gennemføre: differentialdiagnostik til skelnen mellem essentiel og symptomatisk hypertension hypertensiv krise supervision,, fokuseret ophold initial akut koronar syndrom og akut svær kardiel inkompensation initial dyb vene trombose diagnostik og akut vejrtrækningsbesvæ r ved svær kronisk obstruktiv lungesygdom og astma initial svimmelhed og lipothymier diagnostik og arteritis temporalis gennemføre: differentialdiagnostik til skelnen mellem coronar sygdom og noncoronar sygdom iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi initial behandling af akut kardiogent lungeødem initial behandling af akut højresidigt hjertesvigt ved lungeemboli gennemføre: initial behandling herunder non-farmakologisk foretage henvisning til koagulationsudredning profylaktisk behandling gennemføre: differential akut behandling justering af forebyggende behandling gennemføre: differentialdiagnostik justering af igangværende medicinering gennemføre: behandling medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling og vejleder gennemgang af checkliste fokuseret ophold fokuseret ophold fokuseret ophold fokuseret ophold fokuseret ophold 14

15 Psykiatri initial psykotisk adfærd Erkende og behandle malignt neuroleptika syndrom og andre bivirkninger til psykofarmaka Diagnostisere og iværksætte organisk psykosyndrom initial diagnostik af personlighedsforstyrrelser initial alkoholmisbrug skelne ændringer i bevidsthedstilstanden, herunder mellem bevidsthedssvækkelse og bevidsthedsplumring vurdere forstyrrelser i tænkning, sprog, følelsesliv, stemningstilstande og psykomotorik igangsætte behandling for depression iværksætte psykotiske symptomer diagnosticere og behandle: akut organisk psykosyndrom akutte alkohol intoksikationstilstande og abstinenstilstande Wernickes encephalopati. Korsakoff syndrom differentialdiagnostik overfor somatiske sygdomme ved f.eks. OCD og panikangst kunne diagnosticere kronisk alkoholmisbrug, iværksætte antabus behandling og henvise til alkoholambulatorium informere patient og pårørende om medicinske og sociale konsekvenser af alkohol- og/eller andet misbrug kurser,, psykiatrisk afdeling selvstudium, kurser kurser, kurser,, psykiatrisk afdeling supervision, special ambulatorier,, psykiatrisk afdeling bedømmelse bedømmelse 15

16 Neurokirurgi diagnostik af hovedtraumer modtagelse, og diagnostik af spinale og perifere neurotraumer initial behandling af spontan subarachnoideal blødning, herunder warning leak Diagnosticere diskusprolaps og spinalstenose deltage i neoplasmer intrakranielt og i spinalkanal stille indikation for billeddannende undersøgelse og på denne kunne identificere tegn på traumatisk ødem, epiduralt, subduralt og intracerebralt hæmatom samt kraniefraktur sikre ekstern stabilisering ved mistanke om columnafraktur stille indikation for billeddannende undersøgelser og på disse kunne identificere tegn på ossøse og medullære skader/påvirkning anvende spinalvæskeundersøgelser og billeddannende undersøgelser diagnostisk identificere og visitere kandidater til neurokirurgisk og karkirurgisk intervention intracranielt neoplasme medullært komprimerende tumorer cauda equina syndrom meningeal karcinomatose udredning for primærtumor ved metastase ved billeddannende undersøgelser kende karakteristika for forskellige typer maligne tumorer og differentiere fra lav-maligne, infektiøse og cerebrovaskulære lidelser m.m. hypofysetumorer med baggrund i klinik og radiologi vurdere indikationer for biopsi af tumorer i CNS iværksætte ødemreducerende behandling ved CNS neoplasme i samarbejde med andre specialer tilrettelægge tumorbehandling i form af kirurgi, stråleterapi, kemoterapi tilrettelægge terminal palliativ pleje og behandling ved CNS neoplasme kurser, neurokirurgisk afdeling kurser, neurokirurgisk afdeling special ambulatorier,, neurokirurgisk afdeling neurokirurgisk afdeling supervision,, neurokirurgisk afdeling eller eller bedømmelse 16

17 Informere patient og pårørende om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder med skelnen mellem terapeutisk og palliativ behandling neurokirurgisk afdeling vurdering af videooptagelser 17

18 Neurofysiologi Under supervision udføre og beskrive EEGundersøgelser Beskrive metode og teknik ved samt tolke beskrivelsen af EEG Under supervision beskrive evoked potentialundersøgelser (EP) Beskrive metode og teknik ved samt tolke beskrivelsen af (EP) Under supervision planlægge rutine EMGundersøgelser ved typiske tilfælde af mononeuropati, distal polyneuropati, ALS og myopati Under supervision udføre rutine nerveledningsundersøgelse for carpaltunnelsyndr om under supervision kunne optage EEG kunne forbedømme og beskrive EEGkurver under direkte supervision beskrive metode og teknik ved EEG genkende det normale EEG hos vågne og sovende voksne sammenholde det kliniske billede med en beskrivelse af normale og abnorme EEG kurver, herunder tegn på anfaldsfænomener samt fokale og generaliserede forstyrrelser klassificere kliniske anfaldstyper på basis af specifikke EEG forandringer kunne beskrive metode og teknik ved de enkelte EP-metoder kunne beregne ledningstider og amplituder ved EP kunne sammenholde det kliniske billede med en beskrivelse af normale og abnorme EP undersøgelser kunne beskrive kontraindikationer for udførelse af motoriske EP kende brugen af EP som intraoperativ monitorering ved neurofysiologisk afdeling selvstudium, kurser, ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling checkliste audit checkliste audit checkliste checkliste 18

19 Beskrive metode og teknik ved samt tolke beskrivelsen af EMG og nerveledningsundersøgelser Angive en række specielle metoder ved EMG initial diagnostik af mindre hyppige neuromuskulære lidelser Redegøre for klinisk og paraklinisk diagnostik hos sjældne neuromuskulære sygdomme kunne beskrive princippet for måling og beregning ved nerveledningsundersøgelse kunne beskrive princippet for elektromyografi, herunder gøre rede for forskellen på neurogen og myogen affektion kunne redegøre for forskellen mellem demyeliniserende og aksonale perifere nervelidelser kunne beskrive neurofysiologiske fund ved myasthenia gravis og Lambert- Eaton syndrom kunne sammenholde det kliniske billede med resultatet af EMG og nervelednings-undersøgelser anvendelse af specielle elektroder herunder single fiber EMG i specielle muskler herunder tungemuskler Fordele og ulemper ved henholdsvis overflade og nåleteknik ved nerveledningsundersøgelse indikationer for EMG ved dystoni kroniske immunbetingede polyneuropatier mononeuritis multiplex hereditære polyneuropatier Lambert-Eaton myasthent syndrom dermato- og polymyosit muskeldystrofier og metaboliske myopatier tage stilling til indikation for muskel- nervebiopsi mcardle s test serologiske og genetiske tests identificere og henvise patienter til genetisk rådgivning primær lateral sclerose primære og hereditære spinale muskelatrofier neurosarcoidose sjældne metaboliske polyneuropatier kvantitativ sensorisk testning og autonom testning ved neurofysiologisk afdeling ved neurofysiologisk afdeling, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. audit tilbagemelding fra kolleger, andet personale multiple-choice test 19

20 Århus Sygehus, neurologisk afdeling 1-12 måned Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Bevægeforstyrrelser sygdomme præget af hypokinesi dystoni essentiel tremor initial diagnostik incl. genetisk us.og sygdomme præget af hyperkinesi hereditær ataksi og familiær spastisk paraparese identificere Parkinsons syge og medicininduceret parkinsonisme udfra anamnese og klinisk undersøgelse kende indikationerne for og tolke funktionelle og strukturelle billeddannende undersøgelser kunne differentiere Parkinsons syge fra andre degenerative hjernesygdomme, f.eks. multisystem atrofi, progressiv supranucleær parese, Mb. Wilson kunne iværksætte og monitorere medikamentel behandling indificere og visitere patienter til neurokirurgisk intervention medikamentel dystoni foranledige EMG og botulinumtoxin injektion. Huntingtons chorea anden chorea Gilles de la Tourettes syndrom myoklonus dyston tremor special ambulatorier special ambulatorier special ambulatorier eller bedømmelse 20

21 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetoder Tidsmæssig placering (måned) Demens patienter demens og hukommelsesforstyrrelser Epilepsi og søvnforstyrrelser epileptiske anfald identificere demens og hukommelsesforstyrrelser udfra anamnese, klinisk undersøgelse og test (MMSE) etablere undersøgelsesprogram for årsager til demens og hukommelsesforstyrrelser kunne differentiere dementielle tilstande Alzheimers-, vaskulær-, diffus Lewy-body-, fronto-temporal-, NPH-demens og adskille fra pseudodemens og andre årsager til demens kunne iværksætte behandling, herunder medikamentel, på basis af demenstypen og monitorere medikamentel behandling anvende farmakologiske og nonfarmakologiske behandlingsprincipper for adfærdsforstyrrelser ved demens diagnosticere og behandle humane prionsygdomme klassificere epileptiske anfald og epileptiske syndromer på basis af anfald, EEG og øvrige data iværksætte medikamentel antiepileptisk behandling i relation til anfalds- og syndromklassifikation og monitorere behandlingen kunne vejlede epilepsipatienter om specielle forhold - erhvervsudøvelse, kørekort, graviditet, medicininteraktioner, servicelovens tilbud og patientforeninger kunne identificere kandidater til epilepsikirurgi og visitere til nærmere udredning special ambulatorier, special ambulatorier,, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. audit og (struktureret ) 21

22 Hovedpine og smerter hovedpine og ansigtssmerter komplekst regionalt smertesyndrom (refleksdystrofi) kroniske smerter etablere undersøgelsesprogram for akut og kronisk hovedpine, samt ansigtssmerter herunder kende indikationer for billeddannende undersøgelser skelne mellem de primære hovedpinesygdomme iværksætte medikamentelle og ikke-medikamentelle behandlinger for de forskellige hovedpineformer inkl. medicininduceret hovedpine orientere patienter om risiko for medicininduceret hovedpine iværksætte medicinsk og kirurgisk ansigtssmerter iværksætte og følge op på medikamentelle og ikkemedikamentelle behandlinger for kronisk smerte under hensyn til nociceptive, neurogene og psykosociale faktorer informere patient og pårørende om kroniske smertetilstandes sandsynlige årsager, prognose og betydningen af smertemestring med fokus på funktionsevne forklare kroniske smertetilstandes ofte multifaktorielle årsag og indgå i tværfaglige behandlinger special ambulatorier, special ambulatorier, special ambulatorier, somatiserende adfærd neurologiske komplikationer til kræftsygdomme differentialdiagnostik overfor somatiske sygdomme kende principper for kognitiv adfærdsterapi komplikationer til kræftbehandling paraneoplastiske syndromer psykiatrisk afdeling bedømmelse 22

23 Redegøre for karakteristika ved forskellige bevidsthedsniveau er coma, vegetativt stadie, minimally conscioussness state supervision,, fokuserede studieophold Neuroinfektioner 2 ugers fokuseret infektionsmedicinsk afdeling initial iværksætte akut terapi ved mistænkt neuroinfektion før diagnostisk afklaring, hvor påkrævet. neuroinfektioner ordinere undersøgelser og tolke parakliniske fund hos en patient med mistænkt neuroinfektion. redegøre for karakteristiske parakliniske fund ved neurolues, neuroborreliose, bakteriel meningitis, HSV encephalitis, VZV encephalomyelitis og neuro-tb iværksætte neuroinfektioner iværksætte relevante karantæneog isolationsregimer samt evt. profylaktisk behandling på et mere overordnet plan redegøre for og kende til andre neuroinfektiøse agens, og iværksætte udredning herfor (invandrere, udlandsrejse, initial den septikæmiske patient Udrede patientens immunologiske status erhvervsmæssig eksponering) gennemføre: fokusjagt diagnosticering af DIC indledning af empirisk antibiotisk behandling cardiovaskulær stabilisering undersøge for disponerende faktorer for neuroinfektion (HIV, cancer, alkoholisme, immunosuppressiv behandling m.m.) etablere udredningsprogram supervision,, medicinsk afdeling selvstudium, kurser bedømmelse bedømmelse eller vejleder evaluering 23

24 informere om og iværksætte forebyggelse af neurologiske sygdomme Anvende en akademisk tilgang til det klinisk neurologiske arbejde identificere de mest betydningsfulde faktorer for sundhed, være fortrolig med den underliggende videnskabelige evidens og applicere denne forståelse på neurologiske patienter (f.eks. ernæring, hygiejne, motion, misbrug, trafik samt arbejdsmæssige ricici og belastninger) identificere aktuelle risikogrupper indenfor neurologien og anvende den tilgængelige viden om forebyggelse på disse grupper indenfor praksis gennem anamnese af patientens psykiske og sociale forhold vurdere patientens evne til at opsøge forskellige tilbud i sundheds- og socialsystemet anvende sin neurologiske ekspertviden i overordnede samfundsmæssige og sundhedspolitiske sammenhænge med henblik på reduktion af sygdomsbelastningen opstille en klinisk problemstilling der kan testes videnskabeligt anerkende og påvise manglende viden og ekspertise omkring det kliniske spørgsmål formulere en plan til at udfylde hullerne: udføre en hensigtsmæssig litteratur-søgning baseret på den kliniske problemstilling, gennemgå litteraturen, udvikle et system til opbevaring og genfinding af litteratur, konsultere andre foreslå en løsning af den kliniske problemstilling implementere løsningen i praksis, evaluere resultatet og revurdere løsningen identificere praksisområder egnede til forskning selvstudium tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser patientforløb/cases vurdering af gennemførte opgaver 24

25 Deltage i udførelse af neurovidenskabeli gt arbejde Udarbejde informationsmater iale om neurologiske sygdomme formulere et videnskabeligt spørgsmål (klinisk, basalvidenskabeligt eller befolkningssundhed) deltage i udarbejdelse af en projektbeskrivelse til besvarelse af det videnskabelige spørgsmål deltage i gennemførelse af undersøgelsen forsvare og udbrede resultaterne af undersøgelsen identificere områder for fremtidige undersøgelser som udspringer af resultaterne redegøre for relevante etiske overvejelser i forhold til den videnskabelige undersøgelse anvende grundlæggende videnskabsteori i relation til klinisk og teoretisk forskning udarbejde skriftlig patientinformation udarbejde skriftlige faglige instrukser udbrede information til befolkningen om de neurologiske sygdomme via skriftligt informationsmateriale eller medieformidling tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser tildeling af afgrænsede specifikke opgaver vurdering af gennemførte opgaver vurdering af gennemførte opgaver 25

26 Stamafdeling måned Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Neurorehabilitering Identificere patienter med et rehabiliteringspotentiale henvise patienter til længerevarende rehabilitering efter detaljeret beskrivelse af sygdom, funktionsniveau og vurderet rehabiliteringspotentiale opstille realistiske mål for rehabilitering, fokuserede studieophold struktureret Tidsmæssig placering (måned) Anvende kliniske skalaer for funktionsgrader Tage iniativ til at forebygge senkomplikationer Identificere og iværksætte initial følgetilstande til hjerne- og rygmarvsskade samt perifere nervelæsioner kontrakturer halisterese fejlernæring blæreforstyrrelser svære adfærdsforstyrrelser motorisk dysfunktion herunder spasticitet og kontrakturer cognitive forstyrrelser taleforstyrrelser emotionelle forstyrrelser herunder agitation respirationsforstyrrelser herunder tracheostomi problemer cirkulationsforstyrrelser blærefunktions- og seksuelle forstyrrelser smertetilstande symptomatisk epilepsi forstyrrelse af spise- og synkefunktion decubitus supervision, kurser, fokuserede studieophold supervision,, fokuserede studieophold struktureret struktureret struktureret 26

27 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Neuromuskulære sygdomme diagnostik struktureret og almindeligt forekommende neuromuskulære lidelser amyotrofisk lateral sclerose Guillain-Barré syndrom rod og plexuslæsioner symptomatiske mono-og polyneuropatier myasthenia gravis iværksætte ætiologisk udredning edrophonium-test iværksætte medikamentel behandling identificere og visitere kompression af intraspinale, radikulære og perifere neurale strukturer til kirurgisk intervention, ophold ved klinisk neurofysiologisk afd. Tidsmæssig placering (måned) Identificere patienter med søvnforstyrrelser, iværksætte initial udredning og henvise til videre udredning og behandling diagnostik og typiske tilfælde af narkolepsi initial udredning og behandling ved mistanke om forstyrret liquordynamik Neurotraumatologi Identificere og visitere patienter til eventuel neurokirurgisk intervention Diagnosticere følgetilstande til lette såvel som svære kranie / hals traumer obstruktiv og central søvnpnøea andre hypersomnisynddromer parasomnier redegøre for differentialdiagnostiske forhold til epilepsi. benign intrakraniel hypertension lavtrykshovedpine kende kirurgiske behandlingsmuligheder ved ændret intracerebralt tryk eller volumen være orienteret om de kirurgiske behandlingsmuligheder hvad angår de forskellige læsioner vaskulære komplikationer, herunder kronisk subduralt hæmatom posttraumatisk hydrocephalus kognitive forstyrrelser postcommotionelt syndrom special ambulatorier, special ambulatorier, supervision kurser kurser, neurokirurgisk afdeling struktureret struktureret struktureret struktureret struktureret 27

28 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r diagnostik gennemføre: struktureret og akut differential akut vejrtrækningsbesvær behandling ved svær kronisk justering af forebyggende supervision, obstruktiv lungesygdom behandling og astma, initial svimmelhed og lipothymier Kommunikere med patienter og pårørende i særlige og vanskelige kliniske situationer gennemføre: differentialdiagnostik justering af igangværende medicinering etablere og håndtere samtaler med patienter eller pårørende i situationer med alvorlige diagnostiske og prognostiske forhold håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med kritisk neurologisk sygdom håndtere kommunikation med individer hvor kommunikation er vanskeliggjort på grund af f.eks.alder, sprog, etnisk-, socioøkonomisk- og kulturel baggrund, åndelige værdier, psykiske problemer samt misbrug. informere, både skriftligt og mundtligt og indhente samtykke til deltagelse i klinisk forskning medicinsk afdeling supervision,, medicinsk afdeling færdighedskurser, simulationsscenarie r/ rollespil struktureret struktureret vurdering af videooptagelser Tidsmæssig placering (måned) 28

29 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Samarbejde på en være bevidst om rolle, patientforløb/cases neurologisk afdeling ekspertise og begrænsninger kurser, bedside og tilbagemelding herunder i tværfagligt for øvrige personalegrupper fra kolleger, andet team relateret til videnskabelige supervision personale problemer, uddannelsesmæssige opgaver eller administrative opgaver fastlægge behandlingsplaner for en patient i samarbejde med lægelige kolleger fra eget og andre specialer samt andre personalegrupper fungere i et tværfaglig team, herunder møde med respekt for de øvrige teammedlemmers mening og samtidig bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise Samarbejde med sociale myndigheder politiet embedslægeinstitutionen sundhedsstyrelsen sygehusejere ledelsesopgaver administrative opgaver Udfærdige speciallægeerklæringer beskrive struktur, finansiering og funktion af det danske sundhedssystem og dets faciliteter, fungere effektivt indenfor systemet og være i stand til at spille en aktiv rolle i dets forandringer fungere som teamleder og udføre andre lægelige opgaver, hvori der indgår ledelsesfunktion motivere og engagere samarbejdspartnere arbejdstilrettelæggelse planlægge og evaluere kvalitetssikringsprojekt eller MTV deltage i planlægning, budgettering og evaluering af behandlingsprogrammer administrere egne ressourcer i forhold til patientbehandling, administrative opgaver, økonomiske aspekter og egen livskvalitet give et fagligt begrundet skøn over årsagssammenhænge mellem traume, belastning etc og aktuelle klager/objektive fund samt kritisk vurdere prognostiske, behandlingsmæssige og erhvervsmæssige aspekter selvstudium, kurser tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser tildeling af afgrænsede specifikke opgaver, kurser kurser patientforløb/cases vurdering af gennemførte opgaver eller tilbagemelding fra kolleger, andet personale vurdering af gennemførte opgaver struktureret bedømmelse Tidsmæssig placering (måned) 29

30 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Udvise professionel kontinuerligt evaluere egne struktureret adfærd evner, viden og færdigheder kursus, og kende egne begrænsninger bedømmelse i faglig kompetence simulationsscenarie tilegne sig specifikke r/ rollespil strategier for at højne sin personlige og faglige opmærksomhed samt undersøge og løse interpersonelle problemer i faglige sammenhænge omhyggeligt tilstræbe en balance mellem personlige og faglige roller og ansvar samt vise forskellige veje til løsning af konflikter og anspændthed kende og forstå det faglige og etiske kodeks, som neurologer er bundet af anerkende, analysere og forsøge at løse etiske spørgsmål i klinisk praksis så som fortælling af sandheden, samtykke, tavshedspligt, uprofessionel adfærd, ophør af behandling i forbindelse med livets afslutning, interessekonflikter, ressourceallokering og videnskabsetik Anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet Kunne vejlede neurologiske patienter og pårørende om specielle forhold - erhvervsudøvelse, kørekort, servicelovens tilbud og patientforeninger (cerebrovaskulære sygdomme, epilepsi, demens, neuromuskulære sygdomme) i tilfælde af mulig arbejdsbetinget sygdom eller skade anmelde iht. gældende lovgivning kunne anvende epidemilovens bestemmelser på et overordnet plan (anmeldelsespligt) kunne anvende psykiatrilovgivningen herunder varetage patienters sikkerhed og rettigheder kurser multiple-choice test eller Tidsmæssig placering (måned) 30

31 Mål Eksempler Læringsstrategier Evalueringsmetode r Erhverve sig ny viden holde sig ajour med den forskningstræning, vurdering af nyeste viden inden for litteraturopgaver, gennemførte neurologien herunder kurser opgaver udvikle en personlig kontinuerlig uddannelsesstrategi foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur foretage en kritisk vurdering af lægelig praksis inden for specialet. aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre uddannelsesfunktion overfor andre formidle faglig information til kolleger og andre samarbejdspartnere på baggrund af viden om læring og kompetenceudvikling udvælge hensigtsmæssige læringsstrategier ved uddannelse af studenter, yngre læger, kolleger og andre faggrupper, herunder overveje rammerne for undervisningen kurser, undervisningsopga ver vurdering af gennemførte opgaver Tidsmæssig placering (måned) 4. Læringsstrategi. Valg af metoder til brug for den uddannelsessøgendes læring I skemaet er det for hvert af de opstillede mål (kompetencekrav) beskrevet, hvordan målet kan nås. Beskrivelsen omfatter således en anvisning af den eller de veje - forskellige læringsstrategier - der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. Uddannelseslægen er i hele perioden tildelt en klinisk vejleder blandt afdelingens speciallæger. Vejlederens opgaver er at: sikre at den uddannelsessøgende læge modtager introduktionsmateriale, uddannelsesprogram m.v. forud for tiltrædelse medvirke til at realisere uddannelsesprogrammets indhold for den uddannelsessøgende læge medvirke til opstilling af individuel uddannelsesplan af såvel teoretisk som klinisk karakter (selvstudier, litteratursøgning, undervisning og supervision) supervisere eller anvise supervision af den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb på uddannelsesstedet deltage i introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne 31

32 inspirere til relevante videnskabelige aktiviteter holde den uddannelsesansvarlige overlæge orienteret om den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb. Før og under forløbet evalueres det om væsentlige læringsrammer (eksempelvis patientgrundlag og arbejdstilrettelæggelse), tillader tilstrækkelig progression i forløbet. Vejleder og introduktionslæge udarbejder en uddannelsesplan med udgangspunkt i den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger og egenskaber. Der henvises til målbeskrivelsen for detaljeret beskrivelse af de anbefalede Læringsstrategier. 5. Evalueringsstrategi. Valg af metoder til brug for evaluering af den uddannelsessøgende Der henvises til målbeskrivelsens afsnit om evalueringsstrategier. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Forud for slutevalueringssamtalen udfylder den uddannelsessøgende læge skema D og E i Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 1998, hvorpå uddannelsesstedets uddannelsesindsats evalueres. Det udfyldte skema indgår i slutevalueringssamtalen og tjener primært som bidrag til den løbende justering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion. Efter påtegning fremsender afdelingsledelsen evalueringsskemaet i person-anonymiseret form til sygehusledelsen, der indsamler evalueringsskemaerne fra hele sygehuset og bruger disse til opfølgning af kvaliteten af uddannelsen på det pågældende sygehus i henhold til sygehusets egne retningslinier. Sygehusledelsen indsender - efter nærmere aftale med den amtslige sundhedsforvaltning/det lokale videreuddannelsesudvalg - årligt evalueringsskemaerne til videreuddannelsesudvalget, som kan anvende resultaterne i rådgivningsøjemed og evt. offentliggøre resultaterne i aggregeret form ledsaget af udvalgets kommentarer. Opmærksomheden henledes på Inspektorordningen, der har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse, i praksis ved at afdelingen arbejder med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Ordningen skal først og fremmest virke som inspiration til kvalitetsudvikling af uddannelsen. Dette sker gennem formidling af gode erfaringer og råd, forslag til ændringer i rutiner og uddannelsesmiljø, samt gennem monitorering af uddannelseskvaliteten. 32

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Specialet Neurologi omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i det centrale og perifere

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Diagnoser Regionsfunktion: AZAC3 Højt specialiseret funktion: AZAC4 Apopleksi og hjernekarsygdomme Epilepsi Trombolyse: Patienter som vurderes af trombolyse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI ved Neurokirurgisk Afdeling U, OUH Neurokirurgisk Afdeling NK, Århus Sygehus Indholdsfortegnelse 1 INDHOLD INDLEDNING 2 PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto

Stillings- og personprofil. Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto Stillings- og personprofil Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital Januar 2015 Opdragsgiver Aalborg Universitetshospital, Klinik Hoved-Orto Adresse Aalborg

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst ved Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge.. I perioden fra / - 2013 til / - 2013 Kære kollega Velkommen

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

! " " " # # " "$% & "" "' ($ # " "$% & "" "'

!    # #  $% &  ' ($ #  $% &  ' Målbeskrivelse for uddannelse af specialpsykologer i psykiatri - baseret på de 7 psykologroller Ifølge Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri 1 er specialpsykologen

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere