Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015"

Transkript

1 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra Center for Sundhed og Omsorg 1

2 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen, Kristin Eliassen, Tina Bertelsen. Udarbejdet på baggrund af fælles indsatskatalog fra KL. Helsingør Oktober 2014 Redigeret og bearbejdet af Udviklingssygeplejerske Eva Sneum Faglig og indholdsmæssig support: Hanne Hoff-Jessen Godkendt i Driftslederforum, Center for Sundhed og Omsorg, Januar 2015 Senest revideret

3 Indhold Forord... 4 Formålet med indsatskataloget... 5 Begrebsafklaring... 5 katalogets opbygning og anvendelse... 6 Målgruppe for modtagelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser:... 7 katalog med faglige beskrivelser Udredning og opfølgning Funktionsniveau Bevægeapparatet Ernæring A. Hud og slimhinder sår B. Hud og slimhinder personlig pleje Kommunikation Psykosociale forhold Smerte og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering Øvrige opgaver: Rammer og krav Love og retningslinjer Lovgrundlag for sundhedslovsydelser Informeret samtykke Overdragelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser (Delegering) Dokumentation Klagevejledning Rammerne for sygeplejeindsatser Opfølgning og koordinering Kompetencekrav til medarbejderne Krav til leverandøren Krav til borgeren Betaling Krav til dokumentation og observation Pædagogisk indsats Leverencesikkerhed Akutbesøg, nødkald og ekstratid Leverandør af indsatser Kvalitetsmål og opfølgning kataloget Skelnen mellem indsatser efter serviceloven og sundhedsloven Kilder Links

4 Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne. Det vil medføre et øget behov for at kunne følge udviklingen i sygeplejeindsatserne samt at kunne arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje. kataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematiske data på både nationalt og lokalt niveau. Helsingør Kommune har deltaget i KL`s Partnerskabsprojekt og hilser det velkommen at få bedre mulighed for at synliggøre og dokumentere de sygeplejefaglige indsatser, der udføres af kommunens sundhedsfaglige personale, samt mulighed for at sammenligne sygeplejeindsatserne på tværs af kommunerne. Der er i dette indsatskatalog beskrevet rammen om de sygeplejefaglige sundhedslovsydelser, der leveres til borgere i Helsingør Kommune. erne visiteres ud fra individuelle behov for sygepleje efter borgerens samtykke. erne gør sig gældende for alle borgere med behov for sygeplejepleje eller plejebehov i hjemmet eller på plejecentrene. De sygeplejefaglige sundhedslovsydelsers grundstamme er skabt i forbindelse med partnerskabsprojektet mellem KL og de 45 projektkommuner ( ). De sygeplejefaglige sundhedslovsydelser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af andre faggrupper med kompetence hertil. De enkelte faggruppers kompetencer fremgår af Helsingør Kommunes fælles kompetenceprofiler for hhv. Basissygeplejersker/sygeplejeansvarlige, Social-og Sundhedsassistenter og Social-og Sundhedshjælpere. Overleverede sundhedsfaglige ydelser og ydelser der kan videredelegeres, samt de rammedelegerede ydelser fremgår af Helsingør Kommune Hjemmeplejes retningslinjer for delegationer. kataloget tager afsæt i sygeplejens 13 problemområder jævnført vejledning om sygeplejefaglige optegnelser¹ kataloget vil løbende blive evalueret og justeret. 0. Udredning og opfølgning 1. Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2. Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3. Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4. Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. 5. Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6. Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7. Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8. Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9. Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10. Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11. Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12. Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diarré. 13. Medicinhåndtering 4

5 Formålet med indsatskataloget På nationalt plan skal indsatskataloget sikre fælles overordnede rammer for dokumentation af sundhedslovsydelser og synliggøre hvilke sundhedslovsydelser der leveres til borgerne i kommunen samt udviklingen i disse. I Helsingør Kommune skal indsatskataloget endvidere sikre ensartet visitering af sundhedslovsydelserne på tværs i kommunen og danne basis for god, målrettet og rehabiliterende sygepleje med størst mulig grad af egenomsorg. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje / (hjemme)sygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). (Hjemme)sygepleje / (hjemmesygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). 5

6 katalogets opbygning og anvendelse Som ramme for det fælles indsatskatalog er der valgt en model, hvor første og andet niveau i indsatskataloget bliver standardiseret for alle kommuner. På første niveau opereres der med 13 fælles hovedindsatser Sundhedsstyrelsens 13 sygeplejefaglige problemområder. Dette fordi de 13 sygeplejefaglige områder danner den eneste fælles referenceramme for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Udfordringen er imidlertid, at de 13 sygeplejefaglige problemområder ikke i sig selv definerer egentlige indsatser, men definerer helbredsmæssige problemområder, som skal dækkes af tilsvarende sygeplejefaglige indsatser. Derfor har kommunerne i partnerskabsprojektet valgt, at det fælles indsatskatalog også skal standardiseres på andet niveau. Se eksempel på niveauopdelingen i nedenstående figur. Eksempel på niveauopdelingen i indsatskataloget 1. Niveau: Ernæring 2. Niveau: Sondeernæring 2. Niveau: Parenteral ernæring 2. Niveau: IV væskebehandling 2. Niveau: Subcutan væskebehandling 2. Niveau: Væske Per os 2. Niveau: Ernæringsindsats I Helsingør Kommune er det besluttet, at der visiteres sygeplejefaglige sundhedslovsydelser på niveau 2. Undtaget er dog punkt 13.4 Medicinadministration, her er det besluttet at visitere på et mere detaljeret niveau (niveau 3). Med de 13 fælles hovedindsatser og en standardisering af andet niveau vil det være muligt, såvel lokalt som nationalt, at følge udviklingen. Det er væsentligt, at der er fokus på den sygeplejefaglige udredning og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. En sygeplejefaglig udredning er en forudsætning for at finde årsagen til patientens problemstilling(er) og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patientens helbredsproblemer nu og her, samt forbygge nye problemer. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. Systematisk opfølgning vil give en viden om, hvorvidt der tidligere er givet en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. Der skal i langt højere grad tænkes i forløb frem for enkeltindsatser og vedvarende indsatser. I alle patientforløb bør stiles efter at skabe et større fokus på sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Herefter er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen, indeholder disse indsatser. 6

7 erne, der fremgår af figuren, bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb, hvorved det bliver lettere at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgerne. Det er søgt at sætte fokus på den sygeplejefaglige udredning, opfølgning og koordinering ved at placere disse som selvstændige indsatser under hovedkategorien Udredning og opfølgning. Ligeledes er der sat fokus på den sundhedspædagogiske indsats ved at indsætte indsatsen som selvstændige indsatser under hovedindsatsen Viden og udvikling. Ved at disse fokusområder indgår som selvstændige indsatser, får de status som primærindsatser med selvstændige mål. Desuden vil indsatsområderne blive mere synlige for medarbejderne, da de kommer til at fremgå af kørelisterne. Ved ethvert patientforløb, bør sygeplejefaglig udredning, opfølgning, evaluering, sundhedspædagogisk indsats, behandling, og koordinering altid medtænkes i planlægning og iværksættelse af patientforløbene. Medtænkningen og dokumentation af disse fem fokusområder kan fx skabe grundlag for at igangsætte auditforløb¹, og derved følge op på, om fokusområderne i praksis bliver medtænkt og gennemført i det enkelte forløb. ¹ Læs mere om journalaudit i KL s notat, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? Målgruppe for modtagelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser: Tildeling af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser sker på grundlag af en faglig vurdering af behov for sygepleje til borgere, der har behov for forebyggelse af sygdom, fremme af sundhed, sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation. Uanset om borgeren får tildelt enkeltindsatser eller om den sygeplejefaglige indsats er en del af den samlede hjælp borgeren ellers modtager, opstartes sygepleje på baggrund af: Henvisning fra læge/hospital, det vil sige hvor praktiserende læge eller hospitalslæge har vurderet, at borgeren har behov for kommunal sygepleje og henvist til dette. Henvendelse fra borgeren, pårørende, hjemmeplejen, visitationen, sygeplejefaglige medarbejdere med flere. Det gælder dog for nogle af indsatserne, at det kræver lægeordination før behandling eller undersøgelse kan tildeles. Tildeling af sygeplejefaglige indsatser sker på basis af opdaterede oplysninger fra hospital/læge samt ud fra en klar og individuel faglig vurdering, herunder vurdering af: Borgerens behov i relation til akut og kronisk sygdom Borgerens evne til hel eller delvis egenomsorg eventuelt efter instruktion/vejledning/oplæring Hvilken indsats borgeren har behov for ens varighed, hyppighed samt evaluering af indsatsen Hvor indsatsen skal gives Levering af sygeplejefaglige indsatser sker på basis af opdaterede oplysninger fra hospital/læge samt ud fra en klar og individuel sygeplejefaglig vurdering, herunder vurdering af: Borgerens behov i relation til akut og kronisk sygdom Borgerens evne til hel eller delvis egenomsorg eventuelt efter instruktion/vejledning/oplæring Hvilken indsats borgeren har behov for ens varighed, hyppighed samt evaluering af indsatsen Hvor indsatsen skal gives Hvilke faglige kompetencer indsatsen kræver 7

8 katalog med faglige beskrivelser I dette afsnit præsenteres det fælles indsatskatalog, der er udviklet i partnerskabsprojektet. Der er udarbejdet faglige beskrivelser til indsatserne i indsatskataloget. De faglige beskrivelser har til formål at skabe en fælles forståelse af indholdet i den enkelte indsats. Der gives nogle eksempler på, hvilke konkrete handlinger, der kan indgå under indsatserne. Eksemplerne skal ikke ses som en udtømmende liste af indsatser. I alle indsatserne bør medtænkes en sygeplejefaglig udredning, behandling, sundhedspædagogisk indsats, evaluering og dokumentation, se definitioner af begreberne i ovenstående afsnit. Ydelser på Niveau 2(3) som der visiteres efter, er markeret med grønt. 0. Udredning og opfølgning I denne hovedgruppe indgår indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. 0.1 Sygeplejefaglig udredning Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Udredningen indeholder en beskrivelse af patientens situation med henblik på de problemer og behov, som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Både ved opstart og fortløbende i hele behandlings- og plejeperioden gælder det om, at få afdækket de forhold som har betydning for den aktuelle sygeplejeindsats. Det er nødvendigt at inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med med- arbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Udredningen skal skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i relation til de 13 sygeplejefaglige problemområder: - Udredning og opfølgning - Funktionsniveau - Bevægeapparatet - Ernæring - Hud og Slimhinder/ sår - Hud og slimhinder/personlig pleje - Kommunikation. - Psykosociale forhold. - Respiration og cirkulation. - Seksualitet. - Smerte og sanseindtryk. - Søvn og hvile. - Viden og udvikling. - Udskillelse af affaldsstoffer. - Medicinadministration 8

9 - Sygeplejefaglig udredning Vurdering af borgerens behov og problemer i relation til akutte og kroniske sygdomme Vurdering af borgerens potentiale for at klare sig selv helt eller delvist uden hjælp fra plejepersonale. Vurdering af borgerens behov for sygepleje. Sikre at helbredsoplysninger er opdaterede Sikre at medicinstatus er opdateret. Opdatere stamdata Udarbejde indlæggelsesrapport Kontrollere funktionsvurdering v. udskrivning af borger. Afdække evt. screeningsbehov ift. Ernæring, tryksår Oprette habitualtilstand og registrere evt. ændringer i Hjemmeplejens redskab for tidlig opsporing(triage) Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation af indsatsen. Startpakke døgnrehabilitering Nødkald/Akut indsats Vurdere det akut opståede sundhedsproblem Vurdere behov for akut indsats Iværksætte akut indsats Kontakt til læge/vagtlæge/hospital/ambulance Akut iværksættelse af sygeplejefaglig indsats, personlig hjælp eller midlertidig døgnplads Etablering af akut midlertidigt nødkald Orientere pårørende eller andre om tilstanden efter borgerens ønske Overveje opfølgning med sygeplejefaglig vurdering Måle værdier Løse tekniske problemer og iværksætte tiltag ved problemer med nødkald. Afklaring af borgerens tilstand/situation i fbm. Forgæves gang hvor det ikke har været muligt for den kommunale hjemmepleje eller den private leverandør at få kontakt til borgeren eller pårørende. Dokumentation i EOJ. Kriterier for en: Borgeren har behov for sygeplejefaglig indsats, og de forhold, som har betydning for den sygeplejefaglige indsats, skal afdækkes, og handlinger iværksættes. 0.2 Opfølgning Opfølgningen består i systematisk opfølgning på de målsætninger, der er sat for indsatsen, gennem en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for borgernes situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter. Hvis opfølgningen viser, at der imod forventning er iværksat en forkert behandling, bør der foretages en ny vurdering og udfærdiges en ny plan for den videre behandling. Dette må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i forhold til den konkrete indsats. 9

10 Borgeren er bevilget sygeplejefaglig indsats, og der er behov for opfølgning på målsætninger, der er sat for indsatsen. Opfølgning På målsætning for plejen Vurdering af handlinger Iværksætte nye handlinger Beskrivelse af borgerens aktuelle behov, problemer og ressourcer Vurdering af borgerens behov ift. De 13 spl. Faglige problemområder. Støtte og opfølgning til pårørende efter dødsfald, hvor plejepersonale har været involveret. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Faglig opfølgning på videredelegering Tilsyn med videredelegerende opgaver til andet sundhedsfagligt personale Tilsyn og vurderingsbesøg 0.3 Koordinering til borgere, der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdsparter og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne, i relation til det enkelte borgerforløb. Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats. Borgeren er bevilget sygeplejefaglig indsats, og der er behov for koordinering i komplicerede situationer mellem samarbejdspartnere og ved telemedicin. Koordinering Særlig koordineringsindsats mellem hjemmepleje, træning, tilsynsvurderingsbesøg, følgehjem besøg, udskrivningssamtaler. Koordinering af ambulante besøg og lægeaftaler Koordination af den samlede hjælp og det sociale netværks rolle, samt tydeliggørelse af opgave og ansvarsfordelingen mellem samarbejdspartnere. Afklare hvilke kompetencer opgaveløsningen kræver Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Følg hjem fra hospital Følg hjem fra hospital v. forløbskoordinatorer Kontakt til samarbejdspartnere Telemedicin v. Sår Fotografering Beskrivelse Kommunikation 10

11 0.4 Opfølgende hjemmebesøg en gives til ældre, svækkede borgere, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. en indbefatter en undersøgelse af, om denne risiko kan reduceres, og medicingennemgang med egen læge. Modellen består som udgangspunkt i et fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejen, hvilket suppleres med to efterfølgende kontakter ved egen læge. Opfølgende hjemmebesøg m. praktiserende læge Opfølgende hjemmebesøg v. forløbskoordinator og PL Opfølgende hjemmebesøg v. forløbskoordinator Opfølgende hjemmebesøg 1. Funktionsniveau I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, hvor hovedformålet er at øge borgernes evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse ADL ADL erne gives til borgere med funktionsnedsættelse, fx synshandicap, mentalt- og kronisk syge i relation til at udføre almene funktioner i det daglige liv samt forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne for derved at forbedre livskvalitet og funktionsevne. ADL gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter. Borgeren har behov for at forbedre evnen til at klare aktiviteter i daglig livsførelse (ADL) og har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen. ADL Undervisning i teknikker Anvendelse af hjælpemidler til faldforebyggelse, spisning, madlavning, påklædning, telefonering, betjening af komfur/vaskemaskine, oprydning, rengøring, tøjvask, indkøb, post, økonomi mm. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for indsatsen. Tværfagligt samarbejde 11

12 1.2 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats.5 Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter og hjerneskader. Borgeren har eller er i risiko for begrænsninger i funktionsevnen, og har behov for rehabilitering. Borgeren har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med rehabiliterings-indsatsen. Rehabilitering Guidning og vejledning Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Tværfagligt samarbejde Aktiverende pleje Guidning og vejledning Motivation til selvtræning Mobilisering af borger med særligt behov Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Tværfagligt samarbejde Rehab-tværfagligt visitationsmøde 2. Bevægeapparatet I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 2.1 Forflytning og mobilisering Forflytning er en manuel håndtering af personer, der ikke selv evner det. Forflytning er en arbejdsmetode, som begrænser den fysiske belastning af medarbejderen. Medarbejderen kan anvende forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, borgerens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter og andre særlige behov og hensyn. 12

13 Borgeren kan ikke forflytte eller vende sig selv,eller med hjælp af netværk og har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med forflytningen. Forflytning Udarbejde forflytningsvejledning i samarbejde med forflytningsvejleder. Træk, skub og støtte Fra seng til stol, til toilet Ændring af stilling/lejringsskift Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Mobilisering Faldudredning Vejledning til borger for at undgå fald Udredning af behov for hjælpemidler Instruktion i basal selvtræning Tværfagligt samarbejde Inddragelse af borgerens ressourcer Aktivere Støtte og guide/vejlede Mobilisering til stol Mobilisering med gangstativ Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Vending og lejring Vending og lejring med to til tre timers interval af fast sengeliggende borger. Lejring af borger med vejrtrækningsproblemer. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen 3. Ernæring I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer. Dette indbefatter både indsatser der retter sig mod faktorer, såsom kost, appetit, tørst, spisevaner der påvirker spisningen, synkebesvær samt indsatser i forhold til over- og undervægt. 3.1 Sondeernæring Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter med en fungerende mave- /tarmkanal, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost. Sondeernæring har væsentlig klinisk betydning hos patienter, som er underernærede, småt spisende 13

14 gennem længere tid, samt til patienter som skal gennemgå eller nyligt har gennemgået en belastende behandling eller sygdom. Borgeren har behov for sondeernæring og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sondeernæringen. Opsætning/indgift af sondemad samlet ydelse Sondeernæring: Korrekt lejring af borger. Indgift af sondemad Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan til ernæring via sonde og tilhørende pleje Vægtkontrol Bestille sondemad Tværfagligt samarbejde Pleje af sonde Kontrol at sondens placering Rensning og gennemskylning af sonde Rensning af alle brugte utensilier Skifte næseplaster ved nasalsonde / kontrollere vand i ballonen ved PEGsonde, udføre hudpleje samt forebygge tryksår Observere mave-tarm funktion Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af sondeernæring Anlæggelse af sonde 3.2 Parenteral ernæring en gives til patienter, der som følge af sygdom (fx tarmsvigt, kirurgisk indgreb i abdomen), ikke selv formår at spise tilstrækkeligt eller hvor tilstrækkelig ernæring ikke kan tilføres ved sondeernæring, fx nedsat mave-tarmfunktion, eller tarmoperation. I sådanne situationer må føden tilføres ved parenteral ernæring, som almindeligvis foretages via et centralt venekateter og via infusionspumpe for at kontrollere tilførslen. Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset, lægen ordinerer evt. i samarbejde med en diætist og behandling kan følges op i kommunen. Borgeren har behov for parenteral ernæring og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den parenterale ernæring. 14

15 Parenteral ernæring Bestilling Oprettelse af handleplan ifbm parenteral ernæring Vægtkontrol Lægekontakt Obs mave/tarm funktion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for parenteral ernæring Tværfagligt samarbejde Opsætning/indgift af parenteral ernæring samlet ydelse. Blanding Aspiration og opsætning Tilkobling Støtte op om god døgnrytme Evt. oplæring i selvadministration Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af parenteral ernæring Obs af bivirkninger Propning af kateter Pleje af CVK Hudpleje Aspiration og propning Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af Broviac/hickmann kateter Hudpleje Aspiration og propning Skift af forbinding Pleje af Port a Cath Hudpleje Aspiration og propning Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af perifer venflon Hudpleje Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af PICC-line Hudpleje Obs af indstikssted Skift af forbinding 3.3 I.V. Væskebehandling IV-væskebehandling gives til patienter, med fx diarre, dehydrering, nedsat blodvolumen. I.v.-væskebehandling gives udenfor mave-tarm kanalen, via CVK eller perifer venflon. en omfatter, til og frakobling af tynde infusions væske(fx Nacl, glucose), pleje af huden omkring indgang, skift af slange og pose samt skift af forbinding. 15

16 Borgeren har behov for intravenøs væskebehandling og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den intravenøse væskebehandling. Opsætning/indgift af IV væske samlet ydelse: Observation af: ødemer, rødme, blødning, tegn på infektion, almentilstand Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for væskebehandling Tværfagligt samarbejde Dråbehastighed Væskeoptagelse Afkobling af IV væske Anlæggelse af venflon Pleje af venflon Skift af forbinding Obs af indstikssted Hudpleje 3.4 Subcutan(s.c.) væskebehandling en gives for at forebygge, behandle eller lindre uhensigtsmæssige følger af dehydrering, hos fx akut syge ældre, kronisk syge eller terminale patienter med f.eks. feber. Borgeren har behov for subcutan væskebehandling og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den subcutane væskebehandling. Subcutan væskebehandling samlet ydelse: Opsætning/indgift af subcutan væske Observation af: ødemer, rødme, blødning, tegn på infektion, almentilstand Oprettelse af handleplan for subcutan væskebehandling Dråbehastighed Væskeoptagelse Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af subcutan væske Pleje af subutan kanyle Skift af forbinding Hudpleje Obs af indstikssted Anlæggelse af subcutan kanyle 16

17 3.5 Væske per os (p.o.) en omfatter fx, væsketerapi, hjælp til indtagelse af væske, registrering i væskeskema, observation af væskebalance, udregning af væskebalancen (både ind- og udgift). en gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med væskeindtaget, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner tab af vævsvæske mm. Borgeren har behov for væske per os og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af væskeindtaget, og borgeren har sygdom som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med væskeindtaget. Væske pr. os Væskeskema Væskeregnskab Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for væske pr. os Daglig evaluering og dokumentation 3.6 Ernæringsindsats en gives til borgere med ernæringsproblemer, fx som følge af undervægt, overvægt, og ernæringsproblemer som følge af sygdom eller fysisk funktionsnedsættelse. en gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ernæringsindsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved kroniske og akutte sygdomme. Borgeren har ernæringsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af ernæringsindsatsen, og borgeren har sygdom som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ernæringsindsatsen. Ernæringsindsats samlet indsats: Afdækning af problemer og appetit Madning af borger med fejlsynkningsproblem. Afdække behov for hjælpemidler Ernæringsscreening Vurdere kostform/diæt Vurdere behov for supplerende/understøttende indsatser Tandstatus Vejning af borgeren Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Blodsukkermåling 17

18 Vejning BMI EVS - ernæringsvurderingsskema Kostvejledning Rådgive og vejlede borgeren og samarbejdspartnere. Hjælp til indtagelse af mad og drikke Tilberedning og anretning af mad Motivering og hjælp til indtagelse Sætte brugeren til rette Udskære og servere maden Made brugeren Give drikkevarer Føre væskeskema / kostskema ved fejlsynkning 4A. Hud og slimhinder sår I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling. Da sårbehandling udgør en særlig stor andel af hjemmesygeplejen er indsatsen inddelt i underkategorier for at kunne følge udviklingstendenser på området. 4.A.1 Kirurgisk sår en gives til borgere med kirurgiske sår, forårsaget af operation, hvor såret efterfølgende er blevet lukket med suturer, agraffer, lim eller tape, afhængigt af stedet og sårets dybde. Borgeren har kirurgisk sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Kirurgiske sår Sikre optimale betingelser for sårheling Rygestopvejledning Kostvejledning Forebygge infektion Observationer omkring sår Udføre sårbehandling Gøre såret så smertefrit som muligt Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin VAC-behandling 18

19 Pin-pleje Sutur/agraf fjernelse Spaltet cicatrise Insideret absces Fistel 4A.2 Diabetisk fod sår Diabetiske fod sår ses som en senkomplikation til diabetes, der forårsager dårlig omsætning fra blokerede arterier, samt skader på blodkar og nervesystem. Dette giver nedsat følsomhed, unormal trykbelastning og begrænser led bevægeligheden. Diabetiske fod sår kan hurtigt udvikle sig, med risiko for infektion, og sårene er vanskelige at hele. Borgeren har diabetisk fod sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Diabetisk fod sår Trykaflastning Metabolisk kontrol Ernæringsrigtig kost Rygestopvejledning Udføre sårbehandling Forebyggelse og behandling af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin 4A.3 Cancersår Cancersår opstår som følge af cancer, fx hudcancer, metastaser, eller en tumor, der vokser ud gennem huden. Sårene væsker meget, og de har stor infektions- og blødningsrisiko. Behandling af sådanne sår har hovedsageligt til formål at håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte. Borgeren har cancersår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Cancersår Håndtere væske, lugt, blødning 19

20 Minimere smerter Udføre sårbehandling Forebyggelse og behandling af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 4A.4 Tryksår Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør, eller pga. træk på huden ved forflytninger. Der er stor tryksårs risiko hos borgere, som har lammelser, er immobile eller er sengeliggende, har kredsløbsforstyrrelse, er mental påvirket, er inkontinente eller har dårlig ernæringstilstand. Borgeren har tryksår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Forebyggelse af tryksår Risikovurdering Aflastning af udsatte hudområder Ernæringsrigtig kost Intensiv hudpleje Fysioterapi Aktivitet Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for forebyggelsen Tryksår kat Sikre optimale betingelser for sårheling Smertelindring Tryk aflastning Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Forebyggelse der begrænser skadens omfang Forebyggelse og behandling af infektion Forebygge nye sår Intensiv hudpleje Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 20

21 4A.5 Arterielle sår Arterielle sår opstår som følge af reduceret blodtilførsel, hyppigst pga. arteriosklerose. Denne type sår er meget smertefuld, hvorfor der skal etableres en optimal smertebehandling. Personen bør udredes for graden af arteriel insufficiens, og der skal tages stilling til evt. kirurgisk behandling. Der iværksættes forebyggende tiltag for at hindre forværring. Sårbehandlingen skal være skånsom, der skal anvendes forbindinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion. Borgeren har arterielt sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Arterielt sår Fodpuls Elevationstest Måling af ankel/arm- index Smertebehandling Sikre optimale betingelser for sårheling Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Forebygge infektion Intensiv hudpleje Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 4A.6 Venøs-/blandingssår Venøse sår er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Da ødemet og det venøse tilbageløb hos disse personer er den overvejende grund til sårets opståen og manglende heling, består behandlingen bl.a. i en effektiv kompressionsbehandling med kompressionsbind eller kompressionsstrømper. Blandingssår udvikles hos personer, som har både arteriel og venøs insufficiens. Behandlingen af blandingssår tager udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret. Borgeren har venøst sår eller blandningssår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. 21

22 Venøst-/blandings sår Fodpuls Ankel/arm- index Smertebehandling Sikre optimale betingelser for sårheling Reduceret kompression Optimal håndtering af sårvæske Forebyggelse af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Intensiv hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin 4A.7 Traume sår Traumatisk sår opstår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumatiske sår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret. Borgeren har traume sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Traume sår Sårrensning Kompressionsforbinding Forebyggelse af infektion Udføre sårbehandling Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen 4A.8 for hudproblemer en gives til patienter med fx eksem, rødme, udslæt, lus, mider, fnat. en retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. Desuden kan indsatsen anvendes til sårtyper, som ikke hører under indsats 4A.1-4A.7. Borgeren har hudproblemer og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af hud- eller sårplejen. 22

23 Hudproblemer Afdække årsag. Udføre intensiv hudpleje Behandle med ordinerede midler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen 4B. Hud og slimhinder personlig pleje I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til pleje af kroppen og slimhinderne, hos borgere. 4B.1 Personlig pleje Personlig pleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter, læsioner i huden, svækket bevidsthedstilstand og borgere med tracheostomi. Borgeren har behov for personlig pleje og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen og borgeren har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den personlige pleje. 2 gange daglig Personlig pleje Af og påklædning Daglig vask Hudpleje Hårvask Tandbørstning/mundpleje Bad Klipning af negle på hænder Særlige hensyn til borgerens tilstand og formåen Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler Mundpleje Tandbørstning Fugtning af slimhinder Rensning af mundhule Pleje af læber Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler 23

24 Øvre og nedre pleje Vask for og bag Hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler Bad Af og påklædning Hjælp/støtte til bad med særlige hensyn til borgerens tilstand og formåen. Hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler 5. Kommunikation I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til borgerens evne til at gøre sig forståelig, og forstå andres kommunikation, som fx i relation til forventningsafstemning, etnicitet, hørelse, syn eller tale. 5.1 Samarbejde med netværk Samarbejde med netværk indgår i langt de fleste indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at samarbejdet kræver en selvstændig indsats. Samarbejde med netværk Kontakt til frivillige og interesseorganisationer Støtte og vidensformidling til pårørende Inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og praktiske opgaver Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan 5.2 Kommunikation med borgeren Kommunikation med borgerne indgår i alle indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. en kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. Kommunikation med borgeren Inddragelse af tolk Håndtering af kulturforskelle Kommunikation med demente og hjerneskadede. Kommunikation med afatikere Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation af kommunikationen 24

25 6. Psykosociale forhold I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til psykisk pleje og omsorg, social støtte, mestringsevne, misbrug samt støtte til andre følelsesmæssige situationer og sygdomsoplevelser, som fx sorg, utryghed, uro, aggressivitet, arbejdsevne og følelser i forhold til familien. 6.1 Misbrugsindsats Misbrugsindsats gives til borgere med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani, stofmisbrug. Misbrugsindsatser forudsætter et godt teamsamarbejde omkring borgeren, fx gennem tæt samarbejde med læge, socialpsykiatri og misbrugscenter. Borgeren har et misbrug, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af misbrugsindsatsen. Misbrugsindsats Afrusning Vurdering af medicinsk behandling Observation af borgeren. Vejledning om mulige sociale indsatser. Støtte til mestring af hverdagen Relationsarbejde Praktisk hjælp og støtte Supervision af plejepersonalet Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Klubben 6.2 Psykiatrisk sygepleje Psykiatrisk sygepleje gives til borgere med psykiatriske problemer eller en diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk sygepleje omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som f.eks. depression og angst. Psykiatrisk sygepleje kan hjælpe borgerne til at finde ro og få mere samling på sig selv og komme videre med deres liv. en omfatter også, at give borgeren indsigt i sine symptomer og reaktioner på sin psykiske sygdom/problemer samt værktøjer til at overkomme eller leve med disse og på den måde hjælpe borgeren til at mestre sin hverdag. En del borgere med psykiatriske problemer har dobbeltdiagnose, hvor de foruden de psykiske problemer har et misbrug fx alkohol/stoffer. Her er der behov for indsatser som er rettet mod alle problemområderne på samme tid. Dette kræver et udbygget samarbejde med fx læge, misbrugscenter, socialpsykiatri, retspsykiatri. 25

26 Borgeren har psykiatriske problemer, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af de psykiatriske problemer. Psykiatrisk sygepleje Opbygge den gode relation Sikre medicin indgift Skabe struktur og kontinuitet i hverdagen Teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde Supervision af plejepersonale Den svære samtale Praktisk hjælp og støtte Vejledning om adgang til akut psykiatrisk hjælp Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation 6.3 Psykisk pleje og støtte en gives til borgere som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. Psykisk pleje og støtte har til formål at understøtte borgere i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse, forbedre mulighederne for livsudfoldelse, forebygge forringelser af dagligdag, forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder. Det kan bl.a. ske gennem hjælp til at bevare eller skabe struktur og rammer, hos borgere, der af psykiske årsager ikke er i stand til at opretholde en stabil hverdag. Psykisk pleje og støtte gives som en sygeplejefaglig indsat til borgere med kronisk psykiatrisk sygdom, borgere med kronisk somatisk sygdom, fx KOL, hjertesvigt, AIDS mv., borgere med livstruende sygdom, borgere med demensproblematikker der kræver særlig støtte samt borgere der har mistet en ægtefælle. Borgeren har behov for psykisk pleje og støtte, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den psykiske indsats, og borgeren har sygdom som kræver særlig støtte. Psykisk pleje og støtte Hjælp til at skabe og bevare struktur i hverdagen. Psykisk pleje og omsorg til borgere og pårørende i forbindelse med alvorlig, kritisk eller kronisk sygdom, samt ved livskriser. Forebygge forringelser af hverdagen Information om tilbud i forebyggelsescentre, patientforeninger, patientskoler mm. Vejledning om adgang til professionel sorg-og krisehjælp Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation 26

27 7. Respiration og cirkulation I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til patientens respirations- og cirkulationsproblemer. 7.1 Respirationsbehandling Respirationsbehandling gives til patienter med lungesygdomme, som f.eks. KOL, tracheostomi, lungekræft, astma, sklerose og ALS. Borgeren har respirationsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af respirationsproblemet. Respirationsbehandling Telemedicinske indsatser Oplæring af borger og pårørende Vejledning og støtte Rygestop Tackle åndenøds relaterende og udløsende faktorer Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Tracheostomipleje Hudpleje omkring stomaet Bandageskift Rensning af kanyler Sugning Skylning af sug Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Trachealsugning Iltbehandling Observation af tryk Skift af filter Skift af iltkatheter Bestilling af utensilier Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan C-pap/Bipap Vejledning af borger og hjælp til brug Rengøring af udstyr Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Pep maske/fløjte Rengøring af udstyr Vejledning og støtte til borger Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan 7.2 Kompressionsbehandling 27

28 Kompressionsbehandling i forbindelse med cirkulationsproblemer gives f.eks. til borgere med venøs insufficiens og lymfødem. Formålet med kompression er at reducere ødem, at genetablere et normalt venøst flow, at forbedre microcirkulationen. Kompressionsbehandlingen hindrer ødem via øget vævstryk, hindrer kapillærlækage af blodets bestanddele til det omliggende væv, understøtter venemuskelpumpen ved at virke som en ny fascie, og mindsker venediameteren og gør derved veneklapperne mere kompetente. Kompressionsbehandling omfatter behandling med kompressionsbandager, behandlerstrømper eller kompressionsstrømper. Kompressionsbehandlingen skal være lægeordineret. Borgeren har behov for kompressionsbehandling, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af kompressionsbehandlingen. 2 gange dagligt Kompressionsbehandling Aftagning og anlæggelse af kompressionsforbindning Hudpleje Venepumpeøvelser Observation, herunder fodpuls Vask af forbindinger hver 2-3 dag Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Kompressionsstrømper Anlæggelse og aftagning af kompressionsstrømper Hudpleje Vejledning og oplæring, evt. brug af hjælpemidler Observation Vask af kompressionsstrømper hver eller hver anden dag Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Rehab- Kompressionsstrømper 7.3 Cirkulationsbehandling en gives til borgere med f.eks. cyanose, feber, hjerte-karlidelser, atrieflimren, vene-og lungeblodprop og kunstig hjerteklap. Borgeren har cirkulationsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af cirkulationsproblemet. 28

29 Cirkulationsbehandling Måling af blodtryk, puls, temperatur Lejring af borger Udførelse af relevante målinger Videregive og handle på afvigende målinger Rengøring af udstyr Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Dopplermåling Lejring af borger Udførelse af måling Videregive og handle på afvigende målinger Rengøring af udstyr Venepumpeøvelser Motivere, vejledning og oplæring Anlæggelser af stumpforbinding/liner Anlæggelse af forbinding Observation Vask af forbinding hver anden eller tredje dag. Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 8. Seksualitet I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til fx samlivsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler 8.1 ift. seksualitet en gives til borgere med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Borgeren har behov for indsats ift. seksualitet, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af indsatsen ift. seksualitet. ift. Seksualitet Oplæring og vejledning Hjælpemidler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 29

30 9. Smerte og sanseindtryk I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til smerte og sanser 9.1 Smerteudredning og lindring Smerteudredningen foretages med henblik på at afdække sammenhængen mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund, fx ved at registrer smerternes location, karakter, styrke, tidsrelation mv., for at finde frem til smerternes oprindelse, og den rette metode til smertelindring. Smertelindring handler om at dæmpe, mindske eller lindre smerter vha. midler og metoder, der medfører så få bivirkninger eller øvrige gener som muligt. Smertelindring kan gives som følge af fx psykiske, fysiske, eksistentielle, sociale og kroniske helbredsproblemer. Borgeren har smerteproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af smerteproblemet. Smerteudredning og lindring Observation og udredning Oplæring af borger til at bruge vas-skala Psykisk smertelindring Medicinering Massage Lejring Kulde/varme behandling Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 9.2 ift. sanser en gives til borgere med fx hørelses-, syns-, føleforstyrrelser eller nedsat balanceevne. Borgeren har sanseproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sanseproblemet. ift. sanser Hjælp til høreapparat Pleje af glasøjne Rådgivning og vejledning i brug af hjælpemidler Træning og massage v. fx hjerneskade. Øreskylning (KUN EFTER LÆGEORDINATION) Observation af ændringer i borgerens syn eller hørelse. Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 30

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen Indhold Indhold... 2 Forord... 5 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 5 Fokus på indsatser, der højner

Læs mere

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold N OTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Revideret oktober/november 2013 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Finansiering af Sygeplejeartikler. Finansiering af Sygeplejeartikler. For Sygeplejen og Ældreområdet Dok 138980/14 Godkendt af 17.12.2014 på ledermøde. Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Fælles for alle indsatser hvor der er brug for

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8 [Skriv tekst]side 0 Indholdsfortegnelse Forord...2 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...3 Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven...3 Delegering...5

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

INDLEDNING 3 TILDELING AF SYGEPLEJE OG VURDERING AF BEHOV 5 INDSATSOMRÅDER OG SYGEPLEJEFAGLIGE YDELSER 7

INDLEDNING 3 TILDELING AF SYGEPLEJE OG VURDERING AF BEHOV 5 INDSATSOMRÅDER OG SYGEPLEJEFAGLIGE YDELSER 7 YDELSESKATALOG FOR SYGEPLEJE 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 TILDELING AF SYGEPLEJE OG VURDERING AF BEHOV 5 INDSATSOMRÅDER OG SYGEPLEJEFAGLIGE YDELSER 7 KOORDINATION AF SYGEPLEJE 11 SYGEPLEJEFAGLIG

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring.

Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring. Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for personlig pleje og 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved personlig pleje og ernæring forstås

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Oplæg til. Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje

Oplæg til. Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje Oplæg til Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje Kortlægning af sundhedsydelser i kommunerne i region Syddanmark til inspiration ved forhandling om opgaveoverdragelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Kvalitetsstandarden revideres

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceniveauer og uddelegeringsopgaver i Middelfart kommune. --------- Definition på handlekompetence i Middelfart:

Beskrivelse af kompetenceniveauer og uddelegeringsopgaver i Middelfart kommune. --------- Definition på handlekompetence i Middelfart: Ældreafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: Juli 2009 Sagsnr.: 200701669-5 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4401 Fax +45 8888

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for ældreområdet Samsø Kommune. Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp

Kvalitetsstandarder for ældreområdet Samsø Kommune. Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp Kvalitetsstandarder for ældreområdet Samsø Kommune Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp 1. Udvikle/fastholde...2 1.1 Hverdagens aktiviteter...2 1.1.4 Måltider, mad og drikke...4 1.1.4.1

Læs mere

Rengøring, tøjvask og indkøb

Rengøring, tøjvask og indkøb Indholdsfortegnelse Visitationskriterier... 3 Vurderingsområder... 3 Funktionsniveauer Serviceniveau... 4 Kvalitetsstandarder Plejeboliger... 5 Personlig pleje... 5 Ernæring... 6 Praktisk hjælp - Rengøring...

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejecentre

Kvalitetsstandard for plejecentre Kvalitetsstandard for plejecentre Lovgrundlag: 83 og 86 stk. 2 i Lov om Social Service (LSS), Opgaver plejecentrene: på 138 i Sundhedsloven hjemmesygepleje Borgeren der flytter i en plejebolig forventes,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER 2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejecentre

Kvalitetsstandard for plejecentre Kvalitetsstandard for plejecentre Lovgrundlag: Opgaver på plejecentrene: 83 og 86, stk 2 i Lov om Social Service (LSS), 138 i Sundhedsloven hjemmesygepleje Borgeren der flytter i en plejebolig forventes

Læs mere

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune PLEJECENTRE Kvalitetsstandard 2012 December 2011 Norddjurs Kommune 1. Indledning...3 2. Ydelserne...3 2.1 Tildeling af hjælp...3 2.2 Praktiske opgaver...4 2.3 Personlig hjælp og pleje...5 2.4 Demens...5

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning.

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Kommunen er også ansvarlig for at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation.

Kommunen er også ansvarlig for at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation. Beskrivelse af sygeplejen Materialet henvender sig til medarbejdere, der varetager sygeplejeopgaver samt til ledelsen i Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg kommune. Formålet er at sikre: Et redskab

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) DSR Region Nordjylland. TR/KB Seminar 2014 den 25. sep 2014

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere