Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015"

Transkript

1 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra Center for Sundhed og Omsorg 1

2 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen, Kristin Eliassen, Tina Bertelsen. Udarbejdet på baggrund af fælles indsatskatalog fra KL. Helsingør Oktober 2014 Redigeret og bearbejdet af Udviklingssygeplejerske Eva Sneum Faglig og indholdsmæssig support: Hanne Hoff-Jessen Godkendt i Driftslederforum, Center for Sundhed og Omsorg, Januar 2015 Senest revideret

3 Indhold Forord... 4 Formålet med indsatskataloget... 5 Begrebsafklaring... 5 katalogets opbygning og anvendelse... 6 Målgruppe for modtagelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser:... 7 katalog med faglige beskrivelser Udredning og opfølgning Funktionsniveau Bevægeapparatet Ernæring A. Hud og slimhinder sår B. Hud og slimhinder personlig pleje Kommunikation Psykosociale forhold Smerte og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering Øvrige opgaver: Rammer og krav Love og retningslinjer Lovgrundlag for sundhedslovsydelser Informeret samtykke Overdragelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser (Delegering) Dokumentation Klagevejledning Rammerne for sygeplejeindsatser Opfølgning og koordinering Kompetencekrav til medarbejderne Krav til leverandøren Krav til borgeren Betaling Krav til dokumentation og observation Pædagogisk indsats Leverencesikkerhed Akutbesøg, nødkald og ekstratid Leverandør af indsatser Kvalitetsmål og opfølgning kataloget Skelnen mellem indsatser efter serviceloven og sundhedsloven Kilder Links

4 Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne. Det vil medføre et øget behov for at kunne følge udviklingen i sygeplejeindsatserne samt at kunne arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje. kataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematiske data på både nationalt og lokalt niveau. Helsingør Kommune har deltaget i KL`s Partnerskabsprojekt og hilser det velkommen at få bedre mulighed for at synliggøre og dokumentere de sygeplejefaglige indsatser, der udføres af kommunens sundhedsfaglige personale, samt mulighed for at sammenligne sygeplejeindsatserne på tværs af kommunerne. Der er i dette indsatskatalog beskrevet rammen om de sygeplejefaglige sundhedslovsydelser, der leveres til borgere i Helsingør Kommune. erne visiteres ud fra individuelle behov for sygepleje efter borgerens samtykke. erne gør sig gældende for alle borgere med behov for sygeplejepleje eller plejebehov i hjemmet eller på plejecentrene. De sygeplejefaglige sundhedslovsydelsers grundstamme er skabt i forbindelse med partnerskabsprojektet mellem KL og de 45 projektkommuner ( ). De sygeplejefaglige sundhedslovsydelser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af andre faggrupper med kompetence hertil. De enkelte faggruppers kompetencer fremgår af Helsingør Kommunes fælles kompetenceprofiler for hhv. Basissygeplejersker/sygeplejeansvarlige, Social-og Sundhedsassistenter og Social-og Sundhedshjælpere. Overleverede sundhedsfaglige ydelser og ydelser der kan videredelegeres, samt de rammedelegerede ydelser fremgår af Helsingør Kommune Hjemmeplejes retningslinjer for delegationer. kataloget tager afsæt i sygeplejens 13 problemområder jævnført vejledning om sygeplejefaglige optegnelser¹ kataloget vil løbende blive evalueret og justeret. 0. Udredning og opfølgning 1. Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2. Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3. Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4. Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. 5. Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6. Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7. Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8. Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9. Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10. Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11. Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12. Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diarré. 13. Medicinhåndtering 4

5 Formålet med indsatskataloget På nationalt plan skal indsatskataloget sikre fælles overordnede rammer for dokumentation af sundhedslovsydelser og synliggøre hvilke sundhedslovsydelser der leveres til borgerne i kommunen samt udviklingen i disse. I Helsingør Kommune skal indsatskataloget endvidere sikre ensartet visitering af sundhedslovsydelserne på tværs i kommunen og danne basis for god, målrettet og rehabiliterende sygepleje med størst mulig grad af egenomsorg. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje / (hjemme)sygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). (Hjemme)sygepleje / (hjemmesygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). 5

6 katalogets opbygning og anvendelse Som ramme for det fælles indsatskatalog er der valgt en model, hvor første og andet niveau i indsatskataloget bliver standardiseret for alle kommuner. På første niveau opereres der med 13 fælles hovedindsatser Sundhedsstyrelsens 13 sygeplejefaglige problemområder. Dette fordi de 13 sygeplejefaglige områder danner den eneste fælles referenceramme for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Udfordringen er imidlertid, at de 13 sygeplejefaglige problemområder ikke i sig selv definerer egentlige indsatser, men definerer helbredsmæssige problemområder, som skal dækkes af tilsvarende sygeplejefaglige indsatser. Derfor har kommunerne i partnerskabsprojektet valgt, at det fælles indsatskatalog også skal standardiseres på andet niveau. Se eksempel på niveauopdelingen i nedenstående figur. Eksempel på niveauopdelingen i indsatskataloget 1. Niveau: Ernæring 2. Niveau: Sondeernæring 2. Niveau: Parenteral ernæring 2. Niveau: IV væskebehandling 2. Niveau: Subcutan væskebehandling 2. Niveau: Væske Per os 2. Niveau: Ernæringsindsats I Helsingør Kommune er det besluttet, at der visiteres sygeplejefaglige sundhedslovsydelser på niveau 2. Undtaget er dog punkt 13.4 Medicinadministration, her er det besluttet at visitere på et mere detaljeret niveau (niveau 3). Med de 13 fælles hovedindsatser og en standardisering af andet niveau vil det være muligt, såvel lokalt som nationalt, at følge udviklingen. Det er væsentligt, at der er fokus på den sygeplejefaglige udredning og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. En sygeplejefaglig udredning er en forudsætning for at finde årsagen til patientens problemstilling(er) og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patientens helbredsproblemer nu og her, samt forbygge nye problemer. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. Systematisk opfølgning vil give en viden om, hvorvidt der tidligere er givet en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. Der skal i langt højere grad tænkes i forløb frem for enkeltindsatser og vedvarende indsatser. I alle patientforløb bør stiles efter at skabe et større fokus på sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Herefter er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen, indeholder disse indsatser. 6

7 erne, der fremgår af figuren, bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb, hvorved det bliver lettere at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgerne. Det er søgt at sætte fokus på den sygeplejefaglige udredning, opfølgning og koordinering ved at placere disse som selvstændige indsatser under hovedkategorien Udredning og opfølgning. Ligeledes er der sat fokus på den sundhedspædagogiske indsats ved at indsætte indsatsen som selvstændige indsatser under hovedindsatsen Viden og udvikling. Ved at disse fokusområder indgår som selvstændige indsatser, får de status som primærindsatser med selvstændige mål. Desuden vil indsatsområderne blive mere synlige for medarbejderne, da de kommer til at fremgå af kørelisterne. Ved ethvert patientforløb, bør sygeplejefaglig udredning, opfølgning, evaluering, sundhedspædagogisk indsats, behandling, og koordinering altid medtænkes i planlægning og iværksættelse af patientforløbene. Medtænkningen og dokumentation af disse fem fokusområder kan fx skabe grundlag for at igangsætte auditforløb¹, og derved følge op på, om fokusområderne i praksis bliver medtænkt og gennemført i det enkelte forløb. ¹ Læs mere om journalaudit i KL s notat, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? Målgruppe for modtagelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser: Tildeling af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser sker på grundlag af en faglig vurdering af behov for sygepleje til borgere, der har behov for forebyggelse af sygdom, fremme af sundhed, sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation. Uanset om borgeren får tildelt enkeltindsatser eller om den sygeplejefaglige indsats er en del af den samlede hjælp borgeren ellers modtager, opstartes sygepleje på baggrund af: Henvisning fra læge/hospital, det vil sige hvor praktiserende læge eller hospitalslæge har vurderet, at borgeren har behov for kommunal sygepleje og henvist til dette. Henvendelse fra borgeren, pårørende, hjemmeplejen, visitationen, sygeplejefaglige medarbejdere med flere. Det gælder dog for nogle af indsatserne, at det kræver lægeordination før behandling eller undersøgelse kan tildeles. Tildeling af sygeplejefaglige indsatser sker på basis af opdaterede oplysninger fra hospital/læge samt ud fra en klar og individuel faglig vurdering, herunder vurdering af: Borgerens behov i relation til akut og kronisk sygdom Borgerens evne til hel eller delvis egenomsorg eventuelt efter instruktion/vejledning/oplæring Hvilken indsats borgeren har behov for ens varighed, hyppighed samt evaluering af indsatsen Hvor indsatsen skal gives Levering af sygeplejefaglige indsatser sker på basis af opdaterede oplysninger fra hospital/læge samt ud fra en klar og individuel sygeplejefaglig vurdering, herunder vurdering af: Borgerens behov i relation til akut og kronisk sygdom Borgerens evne til hel eller delvis egenomsorg eventuelt efter instruktion/vejledning/oplæring Hvilken indsats borgeren har behov for ens varighed, hyppighed samt evaluering af indsatsen Hvor indsatsen skal gives Hvilke faglige kompetencer indsatsen kræver 7

8 katalog med faglige beskrivelser I dette afsnit præsenteres det fælles indsatskatalog, der er udviklet i partnerskabsprojektet. Der er udarbejdet faglige beskrivelser til indsatserne i indsatskataloget. De faglige beskrivelser har til formål at skabe en fælles forståelse af indholdet i den enkelte indsats. Der gives nogle eksempler på, hvilke konkrete handlinger, der kan indgå under indsatserne. Eksemplerne skal ikke ses som en udtømmende liste af indsatser. I alle indsatserne bør medtænkes en sygeplejefaglig udredning, behandling, sundhedspædagogisk indsats, evaluering og dokumentation, se definitioner af begreberne i ovenstående afsnit. Ydelser på Niveau 2(3) som der visiteres efter, er markeret med grønt. 0. Udredning og opfølgning I denne hovedgruppe indgår indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. 0.1 Sygeplejefaglig udredning Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Udredningen indeholder en beskrivelse af patientens situation med henblik på de problemer og behov, som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Både ved opstart og fortløbende i hele behandlings- og plejeperioden gælder det om, at få afdækket de forhold som har betydning for den aktuelle sygeplejeindsats. Det er nødvendigt at inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med med- arbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Udredningen skal skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i relation til de 13 sygeplejefaglige problemområder: - Udredning og opfølgning - Funktionsniveau - Bevægeapparatet - Ernæring - Hud og Slimhinder/ sår - Hud og slimhinder/personlig pleje - Kommunikation. - Psykosociale forhold. - Respiration og cirkulation. - Seksualitet. - Smerte og sanseindtryk. - Søvn og hvile. - Viden og udvikling. - Udskillelse af affaldsstoffer. - Medicinadministration 8

9 - Sygeplejefaglig udredning Vurdering af borgerens behov og problemer i relation til akutte og kroniske sygdomme Vurdering af borgerens potentiale for at klare sig selv helt eller delvist uden hjælp fra plejepersonale. Vurdering af borgerens behov for sygepleje. Sikre at helbredsoplysninger er opdaterede Sikre at medicinstatus er opdateret. Opdatere stamdata Udarbejde indlæggelsesrapport Kontrollere funktionsvurdering v. udskrivning af borger. Afdække evt. screeningsbehov ift. Ernæring, tryksår Oprette habitualtilstand og registrere evt. ændringer i Hjemmeplejens redskab for tidlig opsporing(triage) Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation af indsatsen. Startpakke døgnrehabilitering Nødkald/Akut indsats Vurdere det akut opståede sundhedsproblem Vurdere behov for akut indsats Iværksætte akut indsats Kontakt til læge/vagtlæge/hospital/ambulance Akut iværksættelse af sygeplejefaglig indsats, personlig hjælp eller midlertidig døgnplads Etablering af akut midlertidigt nødkald Orientere pårørende eller andre om tilstanden efter borgerens ønske Overveje opfølgning med sygeplejefaglig vurdering Måle værdier Løse tekniske problemer og iværksætte tiltag ved problemer med nødkald. Afklaring af borgerens tilstand/situation i fbm. Forgæves gang hvor det ikke har været muligt for den kommunale hjemmepleje eller den private leverandør at få kontakt til borgeren eller pårørende. Dokumentation i EOJ. Kriterier for en: Borgeren har behov for sygeplejefaglig indsats, og de forhold, som har betydning for den sygeplejefaglige indsats, skal afdækkes, og handlinger iværksættes. 0.2 Opfølgning Opfølgningen består i systematisk opfølgning på de målsætninger, der er sat for indsatsen, gennem en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for borgernes situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter. Hvis opfølgningen viser, at der imod forventning er iværksat en forkert behandling, bør der foretages en ny vurdering og udfærdiges en ny plan for den videre behandling. Dette må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i forhold til den konkrete indsats. 9

10 Borgeren er bevilget sygeplejefaglig indsats, og der er behov for opfølgning på målsætninger, der er sat for indsatsen. Opfølgning På målsætning for plejen Vurdering af handlinger Iværksætte nye handlinger Beskrivelse af borgerens aktuelle behov, problemer og ressourcer Vurdering af borgerens behov ift. De 13 spl. Faglige problemområder. Støtte og opfølgning til pårørende efter dødsfald, hvor plejepersonale har været involveret. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Faglig opfølgning på videredelegering Tilsyn med videredelegerende opgaver til andet sundhedsfagligt personale Tilsyn og vurderingsbesøg 0.3 Koordinering til borgere, der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdsparter og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne, i relation til det enkelte borgerforløb. Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats. Borgeren er bevilget sygeplejefaglig indsats, og der er behov for koordinering i komplicerede situationer mellem samarbejdspartnere og ved telemedicin. Koordinering Særlig koordineringsindsats mellem hjemmepleje, træning, tilsynsvurderingsbesøg, følgehjem besøg, udskrivningssamtaler. Koordinering af ambulante besøg og lægeaftaler Koordination af den samlede hjælp og det sociale netværks rolle, samt tydeliggørelse af opgave og ansvarsfordelingen mellem samarbejdspartnere. Afklare hvilke kompetencer opgaveløsningen kræver Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Følg hjem fra hospital Følg hjem fra hospital v. forløbskoordinatorer Kontakt til samarbejdspartnere Telemedicin v. Sår Fotografering Beskrivelse Kommunikation 10

11 0.4 Opfølgende hjemmebesøg en gives til ældre, svækkede borgere, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. en indbefatter en undersøgelse af, om denne risiko kan reduceres, og medicingennemgang med egen læge. Modellen består som udgangspunkt i et fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejen, hvilket suppleres med to efterfølgende kontakter ved egen læge. Opfølgende hjemmebesøg m. praktiserende læge Opfølgende hjemmebesøg v. forløbskoordinator og PL Opfølgende hjemmebesøg v. forløbskoordinator Opfølgende hjemmebesøg 1. Funktionsniveau I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, hvor hovedformålet er at øge borgernes evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse ADL ADL erne gives til borgere med funktionsnedsættelse, fx synshandicap, mentalt- og kronisk syge i relation til at udføre almene funktioner i det daglige liv samt forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne for derved at forbedre livskvalitet og funktionsevne. ADL gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter. Borgeren har behov for at forbedre evnen til at klare aktiviteter i daglig livsførelse (ADL) og har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen. ADL Undervisning i teknikker Anvendelse af hjælpemidler til faldforebyggelse, spisning, madlavning, påklædning, telefonering, betjening af komfur/vaskemaskine, oprydning, rengøring, tøjvask, indkøb, post, økonomi mm. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for indsatsen. Tværfagligt samarbejde 11

12 1.2 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats.5 Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter og hjerneskader. Borgeren har eller er i risiko for begrænsninger i funktionsevnen, og har behov for rehabilitering. Borgeren har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med rehabiliterings-indsatsen. Rehabilitering Guidning og vejledning Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Tværfagligt samarbejde Aktiverende pleje Guidning og vejledning Motivation til selvtræning Mobilisering af borger med særligt behov Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Tværfagligt samarbejde Rehab-tværfagligt visitationsmøde 2. Bevægeapparatet I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 2.1 Forflytning og mobilisering Forflytning er en manuel håndtering af personer, der ikke selv evner det. Forflytning er en arbejdsmetode, som begrænser den fysiske belastning af medarbejderen. Medarbejderen kan anvende forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, borgerens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter og andre særlige behov og hensyn. 12

13 Borgeren kan ikke forflytte eller vende sig selv,eller med hjælp af netværk og har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med forflytningen. Forflytning Udarbejde forflytningsvejledning i samarbejde med forflytningsvejleder. Træk, skub og støtte Fra seng til stol, til toilet Ændring af stilling/lejringsskift Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Mobilisering Faldudredning Vejledning til borger for at undgå fald Udredning af behov for hjælpemidler Instruktion i basal selvtræning Tværfagligt samarbejde Inddragelse af borgerens ressourcer Aktivere Støtte og guide/vejlede Mobilisering til stol Mobilisering med gangstativ Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Vending og lejring Vending og lejring med to til tre timers interval af fast sengeliggende borger. Lejring af borger med vejrtrækningsproblemer. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen 3. Ernæring I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer. Dette indbefatter både indsatser der retter sig mod faktorer, såsom kost, appetit, tørst, spisevaner der påvirker spisningen, synkebesvær samt indsatser i forhold til over- og undervægt. 3.1 Sondeernæring Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter med en fungerende mave- /tarmkanal, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost. Sondeernæring har væsentlig klinisk betydning hos patienter, som er underernærede, småt spisende 13

14 gennem længere tid, samt til patienter som skal gennemgå eller nyligt har gennemgået en belastende behandling eller sygdom. Borgeren har behov for sondeernæring og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sondeernæringen. Opsætning/indgift af sondemad samlet ydelse Sondeernæring: Korrekt lejring af borger. Indgift af sondemad Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan til ernæring via sonde og tilhørende pleje Vægtkontrol Bestille sondemad Tværfagligt samarbejde Pleje af sonde Kontrol at sondens placering Rensning og gennemskylning af sonde Rensning af alle brugte utensilier Skifte næseplaster ved nasalsonde / kontrollere vand i ballonen ved PEGsonde, udføre hudpleje samt forebygge tryksår Observere mave-tarm funktion Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af sondeernæring Anlæggelse af sonde 3.2 Parenteral ernæring en gives til patienter, der som følge af sygdom (fx tarmsvigt, kirurgisk indgreb i abdomen), ikke selv formår at spise tilstrækkeligt eller hvor tilstrækkelig ernæring ikke kan tilføres ved sondeernæring, fx nedsat mave-tarmfunktion, eller tarmoperation. I sådanne situationer må føden tilføres ved parenteral ernæring, som almindeligvis foretages via et centralt venekateter og via infusionspumpe for at kontrollere tilførslen. Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset, lægen ordinerer evt. i samarbejde med en diætist og behandling kan følges op i kommunen. Borgeren har behov for parenteral ernæring og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den parenterale ernæring. 14

15 Parenteral ernæring Bestilling Oprettelse af handleplan ifbm parenteral ernæring Vægtkontrol Lægekontakt Obs mave/tarm funktion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for parenteral ernæring Tværfagligt samarbejde Opsætning/indgift af parenteral ernæring samlet ydelse. Blanding Aspiration og opsætning Tilkobling Støtte op om god døgnrytme Evt. oplæring i selvadministration Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af parenteral ernæring Obs af bivirkninger Propning af kateter Pleje af CVK Hudpleje Aspiration og propning Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af Broviac/hickmann kateter Hudpleje Aspiration og propning Skift af forbinding Pleje af Port a Cath Hudpleje Aspiration og propning Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af perifer venflon Hudpleje Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af PICC-line Hudpleje Obs af indstikssted Skift af forbinding 3.3 I.V. Væskebehandling IV-væskebehandling gives til patienter, med fx diarre, dehydrering, nedsat blodvolumen. I.v.-væskebehandling gives udenfor mave-tarm kanalen, via CVK eller perifer venflon. en omfatter, til og frakobling af tynde infusions væske(fx Nacl, glucose), pleje af huden omkring indgang, skift af slange og pose samt skift af forbinding. 15

16 Borgeren har behov for intravenøs væskebehandling og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den intravenøse væskebehandling. Opsætning/indgift af IV væske samlet ydelse: Observation af: ødemer, rødme, blødning, tegn på infektion, almentilstand Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for væskebehandling Tværfagligt samarbejde Dråbehastighed Væskeoptagelse Afkobling af IV væske Anlæggelse af venflon Pleje af venflon Skift af forbinding Obs af indstikssted Hudpleje 3.4 Subcutan(s.c.) væskebehandling en gives for at forebygge, behandle eller lindre uhensigtsmæssige følger af dehydrering, hos fx akut syge ældre, kronisk syge eller terminale patienter med f.eks. feber. Borgeren har behov for subcutan væskebehandling og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den subcutane væskebehandling. Subcutan væskebehandling samlet ydelse: Opsætning/indgift af subcutan væske Observation af: ødemer, rødme, blødning, tegn på infektion, almentilstand Oprettelse af handleplan for subcutan væskebehandling Dråbehastighed Væskeoptagelse Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af subcutan væske Pleje af subutan kanyle Skift af forbinding Hudpleje Obs af indstikssted Anlæggelse af subcutan kanyle 16

17 3.5 Væske per os (p.o.) en omfatter fx, væsketerapi, hjælp til indtagelse af væske, registrering i væskeskema, observation af væskebalance, udregning af væskebalancen (både ind- og udgift). en gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med væskeindtaget, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner tab af vævsvæske mm. Borgeren har behov for væske per os og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af væskeindtaget, og borgeren har sygdom som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med væskeindtaget. Væske pr. os Væskeskema Væskeregnskab Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for væske pr. os Daglig evaluering og dokumentation 3.6 Ernæringsindsats en gives til borgere med ernæringsproblemer, fx som følge af undervægt, overvægt, og ernæringsproblemer som følge af sygdom eller fysisk funktionsnedsættelse. en gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ernæringsindsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved kroniske og akutte sygdomme. Borgeren har ernæringsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af ernæringsindsatsen, og borgeren har sygdom som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ernæringsindsatsen. Ernæringsindsats samlet indsats: Afdækning af problemer og appetit Madning af borger med fejlsynkningsproblem. Afdække behov for hjælpemidler Ernæringsscreening Vurdere kostform/diæt Vurdere behov for supplerende/understøttende indsatser Tandstatus Vejning af borgeren Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Blodsukkermåling 17

18 Vejning BMI EVS - ernæringsvurderingsskema Kostvejledning Rådgive og vejlede borgeren og samarbejdspartnere. Hjælp til indtagelse af mad og drikke Tilberedning og anretning af mad Motivering og hjælp til indtagelse Sætte brugeren til rette Udskære og servere maden Made brugeren Give drikkevarer Føre væskeskema / kostskema ved fejlsynkning 4A. Hud og slimhinder sår I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling. Da sårbehandling udgør en særlig stor andel af hjemmesygeplejen er indsatsen inddelt i underkategorier for at kunne følge udviklingstendenser på området. 4.A.1 Kirurgisk sår en gives til borgere med kirurgiske sår, forårsaget af operation, hvor såret efterfølgende er blevet lukket med suturer, agraffer, lim eller tape, afhængigt af stedet og sårets dybde. Borgeren har kirurgisk sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Kirurgiske sår Sikre optimale betingelser for sårheling Rygestopvejledning Kostvejledning Forebygge infektion Observationer omkring sår Udføre sårbehandling Gøre såret så smertefrit som muligt Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin VAC-behandling 18

19 Pin-pleje Sutur/agraf fjernelse Spaltet cicatrise Insideret absces Fistel 4A.2 Diabetisk fod sår Diabetiske fod sår ses som en senkomplikation til diabetes, der forårsager dårlig omsætning fra blokerede arterier, samt skader på blodkar og nervesystem. Dette giver nedsat følsomhed, unormal trykbelastning og begrænser led bevægeligheden. Diabetiske fod sår kan hurtigt udvikle sig, med risiko for infektion, og sårene er vanskelige at hele. Borgeren har diabetisk fod sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Diabetisk fod sår Trykaflastning Metabolisk kontrol Ernæringsrigtig kost Rygestopvejledning Udføre sårbehandling Forebyggelse og behandling af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin 4A.3 Cancersår Cancersår opstår som følge af cancer, fx hudcancer, metastaser, eller en tumor, der vokser ud gennem huden. Sårene væsker meget, og de har stor infektions- og blødningsrisiko. Behandling af sådanne sår har hovedsageligt til formål at håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte. Borgeren har cancersår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Cancersår Håndtere væske, lugt, blødning 19

20 Minimere smerter Udføre sårbehandling Forebyggelse og behandling af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 4A.4 Tryksår Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør, eller pga. træk på huden ved forflytninger. Der er stor tryksårs risiko hos borgere, som har lammelser, er immobile eller er sengeliggende, har kredsløbsforstyrrelse, er mental påvirket, er inkontinente eller har dårlig ernæringstilstand. Borgeren har tryksår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Forebyggelse af tryksår Risikovurdering Aflastning af udsatte hudområder Ernæringsrigtig kost Intensiv hudpleje Fysioterapi Aktivitet Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for forebyggelsen Tryksår kat Sikre optimale betingelser for sårheling Smertelindring Tryk aflastning Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Forebyggelse der begrænser skadens omfang Forebyggelse og behandling af infektion Forebygge nye sår Intensiv hudpleje Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 20

21 4A.5 Arterielle sår Arterielle sår opstår som følge af reduceret blodtilførsel, hyppigst pga. arteriosklerose. Denne type sår er meget smertefuld, hvorfor der skal etableres en optimal smertebehandling. Personen bør udredes for graden af arteriel insufficiens, og der skal tages stilling til evt. kirurgisk behandling. Der iværksættes forebyggende tiltag for at hindre forværring. Sårbehandlingen skal være skånsom, der skal anvendes forbindinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion. Borgeren har arterielt sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Arterielt sår Fodpuls Elevationstest Måling af ankel/arm- index Smertebehandling Sikre optimale betingelser for sårheling Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Forebygge infektion Intensiv hudpleje Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 4A.6 Venøs-/blandingssår Venøse sår er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Da ødemet og det venøse tilbageløb hos disse personer er den overvejende grund til sårets opståen og manglende heling, består behandlingen bl.a. i en effektiv kompressionsbehandling med kompressionsbind eller kompressionsstrømper. Blandingssår udvikles hos personer, som har både arteriel og venøs insufficiens. Behandlingen af blandingssår tager udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret. Borgeren har venøst sår eller blandningssår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. 21

22 Venøst-/blandings sår Fodpuls Ankel/arm- index Smertebehandling Sikre optimale betingelser for sårheling Reduceret kompression Optimal håndtering af sårvæske Forebyggelse af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Intensiv hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin 4A.7 Traume sår Traumatisk sår opstår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumatiske sår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret. Borgeren har traume sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Traume sår Sårrensning Kompressionsforbinding Forebyggelse af infektion Udføre sårbehandling Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen 4A.8 for hudproblemer en gives til patienter med fx eksem, rødme, udslæt, lus, mider, fnat. en retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. Desuden kan indsatsen anvendes til sårtyper, som ikke hører under indsats 4A.1-4A.7. Borgeren har hudproblemer og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af hud- eller sårplejen. 22

23 Hudproblemer Afdække årsag. Udføre intensiv hudpleje Behandle med ordinerede midler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen 4B. Hud og slimhinder personlig pleje I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til pleje af kroppen og slimhinderne, hos borgere. 4B.1 Personlig pleje Personlig pleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter, læsioner i huden, svækket bevidsthedstilstand og borgere med tracheostomi. Borgeren har behov for personlig pleje og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen og borgeren har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den personlige pleje. 2 gange daglig Personlig pleje Af og påklædning Daglig vask Hudpleje Hårvask Tandbørstning/mundpleje Bad Klipning af negle på hænder Særlige hensyn til borgerens tilstand og formåen Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler Mundpleje Tandbørstning Fugtning af slimhinder Rensning af mundhule Pleje af læber Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler 23

24 Øvre og nedre pleje Vask for og bag Hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler Bad Af og påklædning Hjælp/støtte til bad med særlige hensyn til borgerens tilstand og formåen. Hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler 5. Kommunikation I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til borgerens evne til at gøre sig forståelig, og forstå andres kommunikation, som fx i relation til forventningsafstemning, etnicitet, hørelse, syn eller tale. 5.1 Samarbejde med netværk Samarbejde med netværk indgår i langt de fleste indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at samarbejdet kræver en selvstændig indsats. Samarbejde med netværk Kontakt til frivillige og interesseorganisationer Støtte og vidensformidling til pårørende Inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og praktiske opgaver Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan 5.2 Kommunikation med borgeren Kommunikation med borgerne indgår i alle indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. en kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. Kommunikation med borgeren Inddragelse af tolk Håndtering af kulturforskelle Kommunikation med demente og hjerneskadede. Kommunikation med afatikere Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation af kommunikationen 24

25 6. Psykosociale forhold I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til psykisk pleje og omsorg, social støtte, mestringsevne, misbrug samt støtte til andre følelsesmæssige situationer og sygdomsoplevelser, som fx sorg, utryghed, uro, aggressivitet, arbejdsevne og følelser i forhold til familien. 6.1 Misbrugsindsats Misbrugsindsats gives til borgere med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani, stofmisbrug. Misbrugsindsatser forudsætter et godt teamsamarbejde omkring borgeren, fx gennem tæt samarbejde med læge, socialpsykiatri og misbrugscenter. Borgeren har et misbrug, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af misbrugsindsatsen. Misbrugsindsats Afrusning Vurdering af medicinsk behandling Observation af borgeren. Vejledning om mulige sociale indsatser. Støtte til mestring af hverdagen Relationsarbejde Praktisk hjælp og støtte Supervision af plejepersonalet Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Klubben 6.2 Psykiatrisk sygepleje Psykiatrisk sygepleje gives til borgere med psykiatriske problemer eller en diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk sygepleje omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som f.eks. depression og angst. Psykiatrisk sygepleje kan hjælpe borgerne til at finde ro og få mere samling på sig selv og komme videre med deres liv. en omfatter også, at give borgeren indsigt i sine symptomer og reaktioner på sin psykiske sygdom/problemer samt værktøjer til at overkomme eller leve med disse og på den måde hjælpe borgeren til at mestre sin hverdag. En del borgere med psykiatriske problemer har dobbeltdiagnose, hvor de foruden de psykiske problemer har et misbrug fx alkohol/stoffer. Her er der behov for indsatser som er rettet mod alle problemområderne på samme tid. Dette kræver et udbygget samarbejde med fx læge, misbrugscenter, socialpsykiatri, retspsykiatri. 25

26 Borgeren har psykiatriske problemer, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af de psykiatriske problemer. Psykiatrisk sygepleje Opbygge den gode relation Sikre medicin indgift Skabe struktur og kontinuitet i hverdagen Teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde Supervision af plejepersonale Den svære samtale Praktisk hjælp og støtte Vejledning om adgang til akut psykiatrisk hjælp Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation 6.3 Psykisk pleje og støtte en gives til borgere som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. Psykisk pleje og støtte har til formål at understøtte borgere i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse, forbedre mulighederne for livsudfoldelse, forebygge forringelser af dagligdag, forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder. Det kan bl.a. ske gennem hjælp til at bevare eller skabe struktur og rammer, hos borgere, der af psykiske årsager ikke er i stand til at opretholde en stabil hverdag. Psykisk pleje og støtte gives som en sygeplejefaglig indsat til borgere med kronisk psykiatrisk sygdom, borgere med kronisk somatisk sygdom, fx KOL, hjertesvigt, AIDS mv., borgere med livstruende sygdom, borgere med demensproblematikker der kræver særlig støtte samt borgere der har mistet en ægtefælle. Borgeren har behov for psykisk pleje og støtte, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den psykiske indsats, og borgeren har sygdom som kræver særlig støtte. Psykisk pleje og støtte Hjælp til at skabe og bevare struktur i hverdagen. Psykisk pleje og omsorg til borgere og pårørende i forbindelse med alvorlig, kritisk eller kronisk sygdom, samt ved livskriser. Forebygge forringelser af hverdagen Information om tilbud i forebyggelsescentre, patientforeninger, patientskoler mm. Vejledning om adgang til professionel sorg-og krisehjælp Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation 26

27 7. Respiration og cirkulation I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til patientens respirations- og cirkulationsproblemer. 7.1 Respirationsbehandling Respirationsbehandling gives til patienter med lungesygdomme, som f.eks. KOL, tracheostomi, lungekræft, astma, sklerose og ALS. Borgeren har respirationsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af respirationsproblemet. Respirationsbehandling Telemedicinske indsatser Oplæring af borger og pårørende Vejledning og støtte Rygestop Tackle åndenøds relaterende og udløsende faktorer Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Tracheostomipleje Hudpleje omkring stomaet Bandageskift Rensning af kanyler Sugning Skylning af sug Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Trachealsugning Iltbehandling Observation af tryk Skift af filter Skift af iltkatheter Bestilling af utensilier Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan C-pap/Bipap Vejledning af borger og hjælp til brug Rengøring af udstyr Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Pep maske/fløjte Rengøring af udstyr Vejledning og støtte til borger Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan 7.2 Kompressionsbehandling 27

28 Kompressionsbehandling i forbindelse med cirkulationsproblemer gives f.eks. til borgere med venøs insufficiens og lymfødem. Formålet med kompression er at reducere ødem, at genetablere et normalt venøst flow, at forbedre microcirkulationen. Kompressionsbehandlingen hindrer ødem via øget vævstryk, hindrer kapillærlækage af blodets bestanddele til det omliggende væv, understøtter venemuskelpumpen ved at virke som en ny fascie, og mindsker venediameteren og gør derved veneklapperne mere kompetente. Kompressionsbehandling omfatter behandling med kompressionsbandager, behandlerstrømper eller kompressionsstrømper. Kompressionsbehandlingen skal være lægeordineret. Borgeren har behov for kompressionsbehandling, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af kompressionsbehandlingen. 2 gange dagligt Kompressionsbehandling Aftagning og anlæggelse af kompressionsforbindning Hudpleje Venepumpeøvelser Observation, herunder fodpuls Vask af forbindinger hver 2-3 dag Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Kompressionsstrømper Anlæggelse og aftagning af kompressionsstrømper Hudpleje Vejledning og oplæring, evt. brug af hjælpemidler Observation Vask af kompressionsstrømper hver eller hver anden dag Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Rehab- Kompressionsstrømper 7.3 Cirkulationsbehandling en gives til borgere med f.eks. cyanose, feber, hjerte-karlidelser, atrieflimren, vene-og lungeblodprop og kunstig hjerteklap. Borgeren har cirkulationsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af cirkulationsproblemet. 28

29 Cirkulationsbehandling Måling af blodtryk, puls, temperatur Lejring af borger Udførelse af relevante målinger Videregive og handle på afvigende målinger Rengøring af udstyr Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Dopplermåling Lejring af borger Udførelse af måling Videregive og handle på afvigende målinger Rengøring af udstyr Venepumpeøvelser Motivere, vejledning og oplæring Anlæggelser af stumpforbinding/liner Anlæggelse af forbinding Observation Vask af forbinding hver anden eller tredje dag. Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 8. Seksualitet I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til fx samlivsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler 8.1 ift. seksualitet en gives til borgere med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Borgeren har behov for indsats ift. seksualitet, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af indsatsen ift. seksualitet. ift. Seksualitet Oplæring og vejledning Hjælpemidler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 29

30 9. Smerte og sanseindtryk I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til smerte og sanser 9.1 Smerteudredning og lindring Smerteudredningen foretages med henblik på at afdække sammenhængen mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund, fx ved at registrer smerternes location, karakter, styrke, tidsrelation mv., for at finde frem til smerternes oprindelse, og den rette metode til smertelindring. Smertelindring handler om at dæmpe, mindske eller lindre smerter vha. midler og metoder, der medfører så få bivirkninger eller øvrige gener som muligt. Smertelindring kan gives som følge af fx psykiske, fysiske, eksistentielle, sociale og kroniske helbredsproblemer. Borgeren har smerteproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af smerteproblemet. Smerteudredning og lindring Observation og udredning Oplæring af borger til at bruge vas-skala Psykisk smertelindring Medicinering Massage Lejring Kulde/varme behandling Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 9.2 ift. sanser en gives til borgere med fx hørelses-, syns-, føleforstyrrelser eller nedsat balanceevne. Borgeren har sanseproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sanseproblemet. ift. sanser Hjælp til høreapparat Pleje af glasøjne Rådgivning og vejledning i brug af hjælpemidler Træning og massage v. fx hjerneskade. Øreskylning (KUN EFTER LÆGEORDINATION) Observation af ændringer i borgerens syn eller hørelse. Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 30

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015 1 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen,

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Sygeplejetildeling hvordan?

Sygeplejetildeling hvordan? Sygeplejetildeling hvordan? (Version 2, 9. juni 2016) Fra den 8. februar 2016 vil alt tildeling af sygepleje foregå centralt. Nedenstående beskriver arbejdsgangene og hvem der handler på hvad Ved udskrivning

Læs mere

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 0-ydelser... 6 Sygeplejefaglig udredning... 6 Koordinering... 6 Opfølgning... 6 Generel

Læs mere

Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG

Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Sygeplejersker Det komplekse niveau Indholdsfortegnelse Forord... 5 Begrebsafklaring:.... 5 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten:... 7 Grundlæggende:... 8 Kompleks:...

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 01.01.2017 Center for Sundhed og Omsorg Om indsatskataloget Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.05.2016 Center for Sundhed og Omsorg Om indsatskataloget Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina

Læs mere

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret

Læs mere

SYGEPLEJE INDSATSKATALOG. med faglige beskrivelser

SYGEPLEJE INDSATSKATALOG. med faglige beskrivelser SYGEPLEJE INDSATSKATALOG med faglige beskrivelser 2 3 Sygepleje indsatskatalog med faglige beskrivelser Indhold Forord... 4 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 6 Indsatskatalogets

Læs mere

Sygeplejefagligt indsatskatalog. Hørsholm Kommune

Sygeplejefagligt indsatskatalog. Hørsholm Kommune Sygeplejefagligt indsatskatalog Hørsholm Kommune Indhold 1. Forord... 1 2. Indledning... 2 3. Begrebsafklaring... 3 4. Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 5. Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016 FORORD...7 LOVGRUNDLAG....7 FORMÅL MED SYGEPLEJE ER....7 SUNDHEDSSTYRELSENS 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER...7 SYGEPLEJEFAGLIG UDREDNING...8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK

Læs mere

NOTAT. Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Indhold

NOTAT. Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Indhold NOTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Den 31. oktober 2012 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen Indhold Indhold... 2 Forord... 5 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 5 Fokus på indsatser, der højner

Læs mere

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Dokumentationsprocessen

Læs mere

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Version 1 - pr. 1. januar 2015 Planlægning og synliggørelse af sygeplejefaglige indsatser og ressourceforbrug Fælles sprog og kommunikation

Læs mere

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder.

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Gruppe arbejde Refleksionscirklen

Læs mere

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold N OTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Revideret oktober/november 2013 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde

Læs mere

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser VEJ nr 9019 af 15/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Indhold Forord... 5 Begrebsafklaring...5 Formålet med et fælles indsatskatalog...5 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten...6 Vejledning til brug i Varde Kommune...9

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 138 i Sundhedsloven. Ydelser inden for hjemmesygepleje: Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Fælles Sprog 3 - FSIII

Fælles Sprog 3 - FSIII Fælles Sprog 3 - FSIII standardisering af dokumentation i den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje Dette notat beskriver grundlaget for den standardiseringsproces, KL har initieret med projektet Fælles

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold Baggrund og begrebsafklaring Indhold Baggrund... 1 Formål... 2 Lovgrundlag... 2 Ansvar og arbejdsgang i Varde kommune... 3 Rehabiliterende og kompenserende indsatser... 3 Sygeplejefaglig udredning... 4

Læs mere

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande version 1.11 (12.04.16) En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder Anlæggelse

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016)

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Formålet med herværende tillæg til statusbeskrivelsen fra januar 2016 er, at beskrive de væsentligste ændringer der er foretaget i projektet fra januar til juli

Læs mere

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Finansiering af Sygeplejeartikler. Finansiering af Sygeplejeartikler. For Sygeplejen og Ældreområdet Dok 138980/14 Godkendt af 17.12.2014 på ledermøde. Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Fælles for alle indsatser hvor der er brug for

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Flere indsatser knytter sig til en helbredstilstand Helbredstilstande-områder Helbredstilstande Indsats Funktionsniveau Problem relateret til

Læs mere

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point I. Forebyggelse Her kan der samlet scores mellem 0 6 Tilbuddet skal overholde: 2012: 2013: 1. Socialforvaltningens 3 principper er implementeret 2 1 2. En lokal rygepolitik er formuleret 2 1 3. Der er

Læs mere

Sygepleje Efter Sundhedslovens 138

Sygepleje Efter Sundhedslovens 138 Sygepleje Efter Sundhedslovens 138 1. LOVGRUNDLAG FOR SYGEPLEJE... 65 2. SUNDHEDSSTYRELSENS 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER:... 65 3. AKTIV HVERDAG OG SYGEPLEJE:... 70 4. VISITATION TIL SYGEPLEJE:... 71 5.

Læs mere

Indholdsfortegnelse side

Indholdsfortegnelse side Ydelseskatalog Personlig og praktisk hjælp for borgere i eget hjem 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse side Forord... 3 Praktisk hjælp til borgeren Rengøring... 4-5 Tøjvask... 5 Indkøb... 5 Personlig hjælp

Læs mere

Ansvars- og kompetencekatalog

Ansvars- og kompetencekatalog Ansvars- og kompetencekatalog Gældende for: Sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere, Pædagoger, Sygehjælpere, og ufaglærte. Center for Sundhed og omsorg Guldborgsund Kommune

Læs mere

Undersøgelser og behandling

Undersøgelser og behandling Ydelsestype (4) Ydelsens ydelsen ydelsen er ifølge Vejledning til hjemmesygepleje: At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Indsatskatalog - sygeplejen

Indsatskatalog - sygeplejen Indsatskatalog - sygeplejen (1) Indsatser m.h.p. at udvikle Sygepleje opgaver Fremme sundhed og forebygge sygdom 1.1.3 Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk, så de kan handle i relation til borgeren

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed Sundhedsdata Sundhedspolitisk dialogforum SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed En spirende kvalitetsdagsorden Nye opgaver betyder behov

Læs mere

Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet

Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet Orientering og status pr. september 2007 Henrik Lindholm, EPJ-sekretariatet Karen Clausen, afdeling N Conny Brandt, afdeling O Disposition Baggrund

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både

Læs mere

Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag 13-9730. Dokument 121665-13.

Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag 13-9730. Dokument 121665-13. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 2 af 32 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Begrebsafklaring...

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov efter sundheds- og servicelov Ydelsestype efter sundheds- og servicelov Ydelsens lovgrundlag Serviceloven: Serviceloven 83 (personlig og praktisk hjælp) Serviceloven 86 (genoptræning og vedligeholdende

Læs mere

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning. Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

Afklaringsmøde Version 1.0.3

Afklaringsmøde Version 1.0.3 Afklaringsmøde Version 1.0.3 MedCom, Odense 30. Januar 2015 Kl. 10.00-13.00 Jeanette Jensen jej@medcom.dk Deltagere 30. jan. Brugerrepræsentanter fra MedCom kommuneleverandørgruppe: Linette Krell, Sydvestjysk

Læs mere

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE. Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE. Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed Udfordringen: Patientens udflugter 2 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL Borgerjournal version 2.0? Kilde: Is It a Bird 4 Samarbejdsflader

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Opfølgende tilsynsrapport 2016 Område Syd, Birkebo Adresse: Hovedgaden 60, 8654 Bryrup Kommune: Silkeborg Leder: Lisbeth Ninn Bøgeholdt Telefon: 89703944 E-post: sikkerpost@silkeborg.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom

Læs mere

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse Ydelses- og plejepakkebeskrivelse for Personlig pleje 2015 FORORD... 3 AKTIV HVERDAG... 3 PLEJEPAKKER... 3 PLEJEPAKKE - DAG 1... 4 PLEJEPAKKE - DAG 2... 5 PLEJEPAKKE - DAG 3... 6 PLEJEPAKKE - DAG 4...

Læs mere

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser N OTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Den 31. oktober 2012 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Personlig pleje Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Funktionsniveau: At flytte sig 0 2 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 0-2. Brugeren bor allerede på plejehjem.

Funktionsniveau: At flytte sig 0 2 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 0-2. Brugeren bor allerede på plejehjem. Plejepakke A2 plejepakken Plejepakke A2 Servicelove 86 Funktionsniveau: At flytte sig 0 2 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 0-2 Brugeren bor allerede på plejehjem. Brugerens funktionsniveau

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Formålet med at dokumentere

Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Opfølgende tilsynsrapport 2016 Århus Friplejehjem Adresse: Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg J Kommune: Århus Ledelse: Forstander Kristian Bräuner, afdelingssygeplejerske Marianne Brandstrup Telefon: 76

Læs mere

MØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen 2010-2011

MØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen 2010-2011 HVIDOVRE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Britta Westh/khl/unn Dato: 19-04-2010 Brevnr.; Sagsid: J.nr.: Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget MØDEARK Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Klippekort Målgruppe Målgruppen er de svageste ældre, der i forvejen modtager daglig hjælp til personlig pleje. Følgende kriterier skal være opfyldt: Borgeren kan ikke selv dække behovet for aktivitet/samvær

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse

Ledelsens værktøjskasse 1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014 Opfølgende tilsynsrapport 2014 Nørager Ældrecenter Adresse: Anlægsvej 10, 9610 Nørager Kommune: Rebild Leder: Tanja Danmark Telefon: 99 88 85 10 E-post: sikkerpost@rebild.dk Dato for ordinært tilsyn: 03.

Læs mere