Resume af høringssvar vedr. sports- og fritidspolitik

Transkript

1 Resume af høringssvar vedr. sports- og fritidspolitik Generel tilbagemelding på høringssvarende Udkast til sports- og fritidspolitik var i høring medio november til medio december Der er modtaget 34 høringssvar. Høringssvarene indeholder mange relevante bemærkninger og ideer både til selve teksten i sports- og fritidspolitikken og til, hvad Sport & Fritid bør lægge vægt på i sit kommende arbejde med implementeringen af politikken. Høringssvarene udtrykker mange forskellige holdninger og opmærksomhedspunkter og går derfor i et vist omfang i forskellige retninger. Høringssvarene har givet anledning til flere rettelser, som er indarbejdet i politikken. Endvidere vil konkrete forslag, anbefalinger og ønsker om samarbejde indgå i det videre arbejde med implementering af sports- og fritidspolitikken. Der er en række fælles tendenser i høringssvarende. Disse opsummeres og kommenteres nedenfor: Tilbud om samarbejde om konkrete opgaver Mange af aktørerne skriver, at de gerne indgår i et partnerskab om udmøntningen af de forskellige indsatsområder. Det drejer sig f.eks. om udviklingen af lokale samlingssteder, udvikling af talentudvikling, deltagelse i Kulturhovedstad 2017 samt konkrete indspark i forhold til målsætningen om et serviceeftersyn af reglerne om aktivitetstilskud og lokaletilskud. Sport & Fritid vil hermed kvittere for interessen i at indgå i et nærmere samarbejde. Når det konkrete arbejde igangsættes, vil der blive taget kontakt til de relevante aktører. Fokus på særlige målgrupper En del høringssvar anfører, at politikken bør indeholde særlige indsatser, som retter sig mod bestemte målgrupper. De særlige målgrupper, som nævnes, er handicappede, ældre, børn og unge, udsatte, borgere uden beskæftigelse, minoriteter og udlændinge inkl. familie, som arbejder i Aarhus. Sports- og fritidspolitikken arbejder med mainstream, således at indsatsen overfor særlige målgrupper tænkes ind i den generelle opgavevaretagelse. Politikken nævner derfor ikke særlige målgrupper frem for andre. Sport & Fritid understøtter via faciliteter Side 1

2 og tilskud et mangfoldigt fritids- og foreningsliv, hvor der er tilbud som favner mange forskellige interesser og grupperinger. Udvidelsesønsker Nogle høringssvar giver udtryk for at ønske om, at indsatsen på bestemte områder skal opprioriteres. Det er f.eks. ønske om bedre støttemuligheder til handicapidrætten, ønske om større kommunal finansiering af nye idrætsfaciliteter, ønske om større tilskud til aftenskoleundervisning samt ønske om driftstilskud til Lystrup-Elsted beboerhus. I forliget om sports- og fritidspolitikken blev der fordelt 12,8 mio. kr. til konkrete projekter i politikken. Derudover er der ikke afsat midler til udvikling af nye tiltag. Udvidelsesønskerne indgår derfor i den generelle politiske prioritering ved budgetforhandlingerne. 2. Afsendere af høringssvar 1. Samrådet for amatørkor, orkestre, teatre og dansere 2. Dansk Handicap Idræts-Forbund 3. Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd 4. Risskov Roklub 5. Daghøjskolen Kompetencehuset 6. Repræsentanter for eliteidrætten i Aarhus v. Jens B. Christensen 7. FO-Aarhus 8. Ældrerådet 9. Vikingeklubben Jomsborg 10. Elisabeth Lidell, medlem af Jomsborg 11. Idrætssamvirket 12. Folkeoplysningssamvirket 13. Handicapidrætsforeningerne Lavia Århus og HASA, Halliwick svømmeklubben 14. ÅUF 15. Daghøjskolen Byhøjskolen 16. Sociale Forhold og Beskæftigelse 17. Integrationsrådet 18. Det Boligsociale Fællessekretariat 19. Fællesrådet for foreninger på FTL-havnen 20. Børn og Unge-byrådet 21. Handicaprådet 22. Børne- og Ungerådet 23. Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup 24. Idrætshøjskolen 25. Borgerservice og Biblioteker Side 2

3 26. Sundhed og Omsorg 27. Ligestillings- og mangfoldighedsudvalget 28. DGI Østjylland 29. Borgmesterens Afdeling 30. Børn og Unge 31. Erhverv Aarhus 32. FDF Aarhus Sabro IF 34. Teknik og Miljø 3. Resume af høringssvar 1. Samrådet for amatørkor, orkestre, teatre og dansere 2. Dansk Handicap Idræts- Forbund Samrådet for amatørkor, orkestre, teatre og dansere ønsker et tættere samarbejde mellem kommunen og amatørkulturen i Aarhus i forhold til følgende: En udvidelse af ordningen vedrørende sommerferieaktiviteter Partnerskaber mellem amatørkulturen og lokalcentre, SFO`er og andre fritidsinstitutioner Øget fokus på at udnytte lokaler på eksempelvis skoler Involvering af amatørkulturen i planlægningen af større events eksempelvis i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet i 2017 Dansk Handicap Idræts-Forbund hilser overordnet set den nye politik velkommen, men mener, at det er en grundlæggende mangel, at mennesker med særlige behov ikke er nævnt konkret i politikken. Der har de seneste år været flere gode initiativer i forhold til handicapidrætten i Aarhus blandt andet tilgængelighedspuljen samt synliggørelse af tilbud for mennesker med særlige behov på kommunens hjemmeside motionstilbud.dk Konkret foreslås det, at der indsættes et punkt i politikkens kapitel 3, der hedder særlige målgrupper, hvor ambitionen kan være følgende: Udvikling af kommunal støtteordning til gavn for handicapidrætten Side 3

4 3. Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd Ansættelse af idrætskoordinator med fokus på miljøer for mennesker med særlige behov Halfordelings-principper, som bakker handicapidrætten op Pulje til indkøb af idrætsmateriale, som kan være særligt dyrt for handicapidrætten Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd tilslutter sig de fremsatte visioner og mål i den nye sports- og fritidspolitik og særligt målet vedr. gode faciliteter til en bred vifte af formål, hvor der arbejdes videre med tankerne om udviklingen af idrætscentre og medborgercentre til lokale samlingssteder. Konkret gøres der opmærksom på følgende: At der er et behov for driftstilskud til Lystrup Elsted Beboerhus Der arbejdes fortsat i regi af Liv i Lystrup med tankerne om udbygning omkring Lystrup Ny Handelscenter og Idrætscentret dette arbejde kunne videreudvikles i forbindelse med intentionerne i politikken om at skabe medborgercentre 4. Risskov Roklub Risskov Roklub har følgende bemærkninger til sports- og fritidspolitikken: Idrætsramblaen bør prioriteres Udgifter til specialiserede sportsanlæg og sportsevents bør nedprioriteres Motionsfaciliteter bør prioriteres frem for eliteidræt Kommunen bør sørge for, at det nye havnebad får tilknyttet en vinterbadeklub 5. Daghøjskolen Kompetencehusestad 2017 og indgå i partnerskaber og Kompetencehuset glæder sig til at bidrage til Kulturhoved- netværk. Kompetencehuset har følgende bemærkninger: En uddybning af valgprocedurer og forhold omkring repræsentation i Folkeoplysningsudvalget ønskes. Under målsætningen om at udvikle samarbejdsrelationerne mellem aftenskolerne og det formelle uddannelsessystem bør daghøjskolerne nævnes som en part. Det bør nævnes eksplicit, at daghøjskolerne har en særlig opgave i forhold til at bidrage til målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang får en ung- Side 4

5 6. Repræsentanter for eliteidrætten i Aarhus v. Jens B. Christensen domsuddannelse og at 60 % af en årgang får en videregående uddannelse. I bilaget om tilskud bør det nævnes, at der gives tilskud til deltagelse på daghøjskoler. Høringssvaret er underskrevet af ni repræsentanter for eliteidrætten, og der signaleres et ønske om at bidrage til en fortsat udvikling af den kommunale eliteidrætspolitik. Der fremgår af høringssvaret en række bemærkninger i forhold til sports- og fritidspolitikkens kapitel 3.5 vedr. talentudvikling. Overordnet set anføres det, at der mangler en opfølgning på ambitionen fra den seneste sports- og fritidspolitik fra om, at Aarhus skal være Danmarks bedste by at dyrke eliteidræt i. Eliteidrætten ønsker, at fokus rettes på følgende: Specifikke elitetræningsfaciliteter anlæg til træning, test og beboelse. Eliteidrætten ønsker i samarbejde med kommunen at udpege områder, som byen satser på som elitetræningsfaciliteter/talentudviklingsmiljøer. Branding og markedsføring Forslag om at indgå barteraftaler. Eksempelvis reklame for byens tophold på skraldevogne, infostandere og hjemmeside. Talentudvikling i byudviklingsperspektiv forslag om en mere offensiv strategi i forhold til ESAA og talentudvikling med henblik på en positionering i forhold til andre byer og et fokus på samarbejde med specialforbund under DIF. Derudover stilles en række overordnede forslag om et øget fokus på udviklingen af en vision for eliteidrætsmiljøet i udviklingen af nye trænings- og organiseringsformer, en optimering af eksisterende faciliteter og økonomiske midler samt en understøttelse af samarbejde mellem erhvervsliv, kommune og universitet. Endelig foreslås det, at samarbejdet omkring Fonden Elite Idræt Aarhus fornyes/udvides, og at den absolutte elite inviteres med om inspirationsbordet. 7. FO-Aarhus FO-Aarhus bakker op om Folkeoplysningssamvirkets høringssvar, som der henvises til. Side 5

6 Derudover mener FO-Aarhus ikke, at udkastet til sports- og fritidspolitik er offensivt nok, når det gælder folkeoplysning/aftenskoler. FO-Aarhus ønsker at spille en rolle i det fremtidige samarbejde i forhold til følgende: Modeller for aktivt medborgerskab på lokalt plan Planlægning i forhold til nye faciliteter Partnerskaber på de frivilliges præmisser Indsat med fokus på at minimere den sociale skævhed i frivillige arbejde Talentudvikling inden for aktivt medborgerskab mv. Kulturhovedstad 2017 Internationale/globale/nordiske emner Klima/miljødebatten og EU-debatten Sammenhængskraft og historisk bevidsthed 8. Ældrerådet Ældrerådet anfører, at politikken primært har sigte på den yngre del af befolkningen end de senere alderstrin. Ældrerådet foreslår, at Folkeoplysningsudvalget bør have en repræsentant fra ældreområdet. Repræsentanten kunne udpeges fra Ældrerådet eller Frivilligrådet under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 9. Vikingeklubben Jomsborg Jomsborg anbefaler, at i forhold til sports- og fritidspolitikken skal ambitionsniveauet være højt, og initiativerne skal være konkrete samt afspejle reelle behov. Politikken bør fremstå som et integreret led i de kommende års udvikling af hele bysamfundet. For at skabe maksimal synergi anbefaler Vikingeklubben Jomsborg, at Sports- og fritidspolitikken for justeres og koordineres i forhold til især Kommuneplanen, Friluftsplanen samt øvrige væsentlige planer for bysamfundets udvikling og planer for befolkningens trivsels- og udfoldelsesmuligheder. Konkret foreslås følgende: At kommunens målsætning om, at de mange kyststrækninger i størst mulig grad sikres mulighed for offentlig adgang og brug gælder hele året. Side 6

7 At målsætningen om at skabe bedre friluftsliv i de bynære landskaber også omfatter helårsbademuligheder i forbindelse med bl.a. boligerne samt andre ejendomme på De Bynære Havnearealer. At Den Permanente Badeanstalt indarbejdes som et konkret initiativområde. At der skabes en naturlig sammenhæng mellem udviklingen i befolkningstal og prioritering af/investering i fritids- og idrætsmuligheder. At kommunen gennem planlægning sikrer, at der er fysisk og visuel sammenhæng og samspil mellem især byens/kommunens anlæg og arealer til fritidsog idrætsaktiviteter. 10. Elisabeth Lidell, medlem af Jomsborg Aarhus Kommune opfordres til at etablere muligheder for vinterbad (inkl. saunafaciliteter) på det kommende havnebad. Det er nødvendigt, at der etableres flere vinterbadeklubber på Aarhus Havn, da det er en fritidsaktivitet, som er i voldsom vækst i disse år. 11. Idrætssamvirket Det er Idrætssamvirkets opfattelse, at processen har været forhastet. Allerede i januar 2012 blev Idrætssamvirket sammen med de øvrige interesseorganisationer opfordret til at afholde møder med medlemsforeninger for at få foreningernes forslag og ideer til en ny politik. Det er Idrætssamvirkets opfattelse, at diskussionerne med idrætsforeningerne kunne have været mere kvalificeret, hvis der havde været den fornødne tid til at udvikle foreningernes ideer og holdninger. Idrætssamvirket finder, at politikken indeholder en lang række positive elementer og tiltag. Idrætssamvirket vil fortsat gerne inddrages som repræsentant for idrætsforeningerne i det fremtidige udviklingsarbejde. I forhold til de enkelte elementer i politikken anføres følgende bemærkninger: Det hilses velkommen, at kommunen i højere grad vil anerkende de frivillige ledere. Det bemærkes, at behovet for anerkendelse er stort. Side 7

8 De administrative processer i forbindelse med lokalebooking og tilskudsudbetaling trænger til et grundigt eftersyn. Idrætssamvirket vil gerne involveres i drøftelserne vedrørende alternative løsninger. Etableringen af partnerskaber mellem kommunen og idrætsforeningerne er en rigtig god ide, men det er vigtigt, at dette sker ad frivillighedens vej. I forhold til attraktive faciliteter peges der på Midtbyen og havnen som områder, der bør have særligt fokus i den kommende periode. Idrætsfaciliteter kan udnyttes optimalt, hvis de er til rådighed for brugerne hele døgnet rundt syv dage om ugen. Kommunen bør tage et større ansvar for udbygningen af faciliteter og finansiere disse fuldt ud. Konsekvenserne af den nuværende politik er at foreninger gældsætter sig i urimelig høj grad, og at timepriserne for leje af haller mv. bliver meget høje. Idrætssamvirket vil gerne være med til at udvikle grønne områder i kommunen til idræt, bevægelse og motion. I forhold til udviklingen af N.J. Fjordsgades skole til et forenings- og fritidshus frygtes det, at manglende vilje til at tænke området omkring Ingerslev som en helhed herunder den nye midtby skole vil ødelægge en enestående mulighed for at skabe gode vilkår for foreningslivet i Midtbyen. Foreningerne skal have større ansvar for faciliteterne, som de benytter. I forhold til at skabe en bedre udnyttelse af faciliteter henvises til aftalen Principper for tildeling af træningstider i kommunale haller, som bør tænkes ind. I forhold til udsatte bolig- og byområder bør der tænkes i langsigtede permanente løsninger frem for midlertidige kortvarige projekter. I den forbindelse er det centralt, at store velorganiserede idrætsforeninger opmuntres og opfordres til at etablere sig i områderne. 12. Folkeoplysningssamvir- Selve forløbet med at udforme en ny fritidspolitik var me- Side 8

9 ket get vellykket, og Folkeoplysningssamvirket har været meget glade for samarbejdet med forvaltningen og byrådspolitikerne. Det er også glædeligt, at der er kommet en bedre balance mellem beskrivelsen af idrætten og de øvrige områder, selv om Folkeoplysningssamvirket er af den opfattelse, at kommunen endnu ikke er helt i mål i forhold til denne del. Folkeoplysningssamvirket og de enkelte aftenskoler og oplysningsforbund vil altid være åbne over for nye initiativer og samarbejdsmuligheder med de kommunale forvaltninger og institutioner. 13. Handicapidrætsforeningerne Lavia Århus og HASA, Halliwick svømmeklubben Desværre løser den nye fritidspolitik ikke to meget store problemer for aftenskoleområdet: At det bliver dyrere og dyrere at deltage i aftenskoleundervisningen. Prisen for at deltage i aftenskoleundervisningen har været støt stigende i de sidste 10 år, fordi tilskuddet til området ikke er fulgt med prisstigningerne. Stigningen rammer primært de socialt dårligt stillede grupper. At lokalesituationen for dagundervisningen stadig er uafklaret.der er endnu ikke kommet en konkret løsning på, hvad der skal erstatte nedlæggelsen af Sct. Annagades Skole og N.J. Fjordsgades Skole og det kommende salg af Brobjergskolen. Parterne bag høringssvaret har en række konkrete forslag og bemærkninger til politikken. Disse er følgende: At kommunen beskriver udviklingen af en kommunal støtteordning, som kan komme handicapidrætten til gavn. At der ansættes en idrætskoordinator, som kan skabe koordinerede miljøer for mennesker med særlige behov. Koordinatoren kan endvidere have en opsøgende funktion og være med til at formidle tilbud til målgruppen af handicappede samt afdække forhold, som virker hæmmende for idrætsdeltagelsen. Der foreslås, at der nedsættes et chaf-forum med Side 9

10 henblik på afdækningen af behov samt udviklingen af nye tiltag for handicappede. Halfordelingsprincipperne bør tilgodese handicapidrætten. Forslaget er forankret i 21 stk.4 i bekendtgørelsen til Folkeoplysningsloven. Afsenderne er af den opfattelse, af denne paragraf ikke finder anvendelse i Aarhus Kommune. For at smidiggøre støtte til transport til deltagelse i idræt bør klubkørsel til dette formål flyttes fra Sundhed og Omsorg til Sport & Fritid Ændringerne af busruterne har ikke taget hensyn til behov for rimelig afstand til idrætsanlæggene. Det gavner ikke handicapforeningslivet. Der ønskes et større fokus på problemerne i lokalområdet omkring Tovshøjsskolen, hvor der er problemer med hærværk, trusler samt ødelagt idrætsmateriel. Er ønskes et højere ambitionsniveau for handicapidrætten med henblik på at kunne tiltrække større indenlandske og udenlandske stævner. Det foreslås, at der udvikles et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og handicapidrætten forhold til et vidensmiljø med væg på tilpasset idræt og bevægelse. 14. ÅUF ÅUF roser processen vedr. den nye politik, hvor interesseorganisationerne er blevet involveret forholdsvis tidligt i forløbet. ÅUF har struktureret sit høringssvar efter kapitlerne i politikken og har følgende bemærkninger: Partnerskaber Afsnit 3.2 Partnerskaber giver kvalitet er noget af det væsentligste i udkastet til ny politik. Særligt hvis kommunen træder et skridt tilbage og ikke kun kigger på problemområder og foreningslivets deltagelse i løsningen heraf, vil der være perspektiver i partnerskaber. Partnerskaber i forhold til motion bør tænkes bredere. Mange andre foreninger end de traditionelle idrætsforeninger laver fysisk aktivitet eks. spejder- Side 10

11 nes vandreture, rollespillernes udendørsaktiviteter eller etnisk kulturelle foreninger, som dyrker motion. Det bør fremgå eksplicit af politikken, at motionspartnerskaber også skal forsøges oprettet på disse områder. Derudover bør den mentale sundhed også vægtes. Der bør også tænkes i partnerskaber i forhold til aktiviteter, som i dag udbydes i ungdomsskole-regi, demokratiopgaver i forbindelse med førstegangsvælgere, naturpleje og naturformidling mm. Der ønskes en tilføjelse til initiativer på side 19. Formuleringen kunne være: Sport & Fritid vil i fritidspolitikkens periode i samarbejde med paraplyorganisationerne gennemføre en bred kortlægning af de folkeoplysende foreningers grænseflader mod kommunale aktiviteter i alle kommunens magistratsafdelinger. Kulturhovedstad 2017 Temaet Demokrati bør nævnes i politikken s. 9 som et væsentligt fokuspunkt. Store events Det handler ikke kun om sportsevents, men også om at sikre events på andre områder. Events som ikke nødvendigvis tiltrækker tusinder af mennesker, men som indenfor deres eget område er store. Det foreslås, at byen arbejder på at rekruttere den næste store spejderlandslejr, der måtte komme. Sportsevents s. 30 bør omdøbes til Events Udvikling af foreningsliv og frivillighed Det bør undersøges, om puljer og tilskud har den fornødne struktur i forhold til at løse nogle af de udfordringer, som området har. Kan lokaletilskuddet til egne og lejede lokaler simplificeres ved en frivillig aftale med foreninger a la Aarhus-ordningen på aktivitetsstøtteområdet? Kan foreninger med egne lokaler tilskyndes til at dele ledige tider med andre foreninger ved at en evt. lejeindtægt ikke fratrækkes i foreningens loka- Side 11

12 letilskud? Understøtter aktivitetstilskudsordningerne godt nok de nyere organisationsformer? Har foreninger i kommunale lokaler tilstrækkeligt incitament til at tage medansvar for disse lokaler? Gode faciliteter Det er vigtigt, at kommunen i god tid sikrer mulighederne for foreningslivet i nye byområder. Det er nødvendigt at finde de økonomiske midler til at understøtte forenings- og fritidshuset på Fjordsgades Skole. Udsatte bydele De udsatte byområder skal vænnes til, at fritidsliv kræver en indsats af både unge og forældre, og at kontingentbetaling er en naturlig ting. Paraplyorganisationerne, herunder ÅUF, kan spille en større rolle i vejlednings- og rådgivningsindsatsen i udsatte områder. Der kunne etableres en foreningsbutik på skolerne i de udsatte bydele, hvor børn og unge hjælpes til at finde den rigtige fritidsaktivitet. 15. Daghøjskolen Byhøjskolen Talentudvikling ÅUF ser også talentudvikling som den lederudvikling, der foregår blandt unge medlemmer i både spejderforeninger og politiske ungdomsorganisationer. Byhøjskolen vil gerne benytte lejligheden til at supplere politikken på følgende områder: 16. Sociale Forhold og Beskæftigelse Det er glædeligt, at daghøjskolerne nu har repræsentation i Folkeoplysningsudvalget, hvor det folkeoplysende arbejde er på dagsordenen, og hvor også daghøjskolerne i høj grad spiller en rolle. Det undrer Byhøjskolen, at daghøjskolerne ikke er nævnt i bilaget om tilskud til voksenundervisning det beror formodentlig på en forglemmelse. Sociale Forhold og Beskæftigelse bakker op om forslaget til en ny sports- og fritidspolitik. Det ville være Side 12

13 hensigtsmæssigt, hvis sports- og fritidsaktiviteternes funktion i forbindelse med inklusion og medborgerskab blev betonet endnu mere. Konkret foreslås følgende: En præcision af, hvordan fritids- og foreningslivet i de udsatte bydele konkret kan styrkes og udvikles. En præcision af, hvilke partnerskaber der kan udvikles med henblik på at styrke, at sociale udsatte og borgere med handicap kan inddrages i tilbud. I forhold til Det tværgående områdesamarbejde er det vigtigt at være opmærksom på, at dette samarbejde vedrører de 0-18 årige. Man skal også have fokus på udsatte borgere over 18 år. I forhold til udsatte bydele bør Beskæftigelsesområdet være en omtalt part i forhold til partnerskaber. For at handicappede inkluderes fuldt og helt er det nødvendigt, at kommune, klubber, foreninger osv. aktivt søger at involvere dem. 17. Integrationsrådet Rådet ser positivt på, at der er fokus på de udsatte bydele og på medborgerskab samt at der lægges op til en helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats. En styrkelse af foreningerne er at foretrække frem for korterevarende projektforløb. I forhold til partnerskaber bør kommunen være opmærksom på sin rolle som koordinator og forsøge at facilitere og støtte initiativer frem for at påtage sig for meget ansvar og kontrol. Det er svært for mange frivillige foreninger at konkurrere mod kommunale klubtilbud. Dette kunne der med fordel tages hånd om igennem udviklingen af den nye sports- og fritidspolitik. Udfordringen for politikken er at konkretisere, hvordan de gode ambitioner vil blive udmøntet i forskellige tiltag, så der ikke bare er tale om en løftepolitik. 18. Det Boligsociale Fælles- Det anses for meget positivt, at kommunen med politikken Side 13

14 sekretariat ønsker at gøre en særlig indsats for fritids- og foreningslivet i byens udsatte boligområder. Det er i den forbindelse vigtigt med en øget koordinering og samarbejde mellem forvaltningerne i Aarhus Kommune med henblik på at skabe helhedsorienterede løsninger for boligområderne. Der vurderes at være et stort potentiale i et øget samarbejde mellem Sport & Fritid og Børn & Unge. 19. Fællesrådet for foreninger på FTL-havnen Konkret anføres følgende: Der bør satses på at tiltrække eksterne foreninger til områderne via eksempelvis foreningssatelitter. Hjælpen til selvhjælp i udsatte bydele må være vedholdende, strække sig over nogen tid og være relativ intensiv. Styrkelsen af foreningerne går hånd i hånd med en hjælp til børnene og de unge, så de kan få fodfæste i foreningerne. Fællessekretariatet og de aarhusianske boligorganisationer er parate til at indgå forpligtende samarbejder med både foreninger, skoler, SFO er, fritids- og ungdomsklubber med henblik på at fremme fritidslivet i de udsatte boligområder. Der er et markant behov for idræts- og fritidsfaciliteter i de udsatte boligområder til de mange børn og unge, som ikke har et aktivt fritidsliv i dag. Fællesrådet mener, at der er udtrykt rigtige mange gode visioner og ambitioner i kommunens udkast til Sport- og Fritidspolitik Det kan imidlertid være skrøbeligt at basere såvel en politik som et aktivitetsområde på frivillige foreninger og frivillig arbejdskraft. Hvis der ikke er sådanne rammebetingelser til stede, som fremmer foreningens og det enkeltes medlems motivation for at bruge sine ressourcer og kompetencer af lyst og interesse, er det dem frit for at nedlægge engagementet og hvervet. Fællesrådet vil derfor gerne pointere, at forudsætningen for at foreningerne og de frivillige medlemmer kan medvir- Side 14

15 ke til at virkeliggøre sports- og fritidspolitikken er, at de foreningsdrevne aktiviteter gives tilstrækkelige og aktivitetsfremmende rammebetingelser, f.eks. i form af Anerkendelse af, at foreningerne kan og vil repræsentere sine medlemmer i visse myndighedsanliggender. Anerkendelse af foreningernes vilje og evne til selv at tage ansvar for disponering over landarealer f.eks. ved indgåelse af brugsaftaler. Indgåelse af leje- og administrationsaftaler vedr. materiel, som fremmer foreningernes mulighed for at fastholde og udvikle sine aktiviteter og i særlig henseende til ungdomsarbejde. Anerkendelse af, at idrætsforeningernes folkeoplysende aktiviteter med tilhørende landarealer på havneområdet er omfattet af Folkeoplysningslovens regler for betalingsfrihed. 20. Børn og Unge-byrådet Muligheden for et rigt fritidsliv med en bred platform af sportsgrene har høj betydning for Børn og Unge-byrådet. Det undrer Børn og Unge-byrådet, at problematikken vedr. frafald i teenageårene ikke behandles i politikken. Idrætstilbuddene til nybegyndere er for få, og tilbuddene bliver mere eliteorienteret. Man bør fokusere på fleksible og løse rammer på det sjove og på fællesskabet. Det vil være nemmere at aktivere unge, hvis de selv har ansvaret. Som det er i dag, er det alt for kompliceret, hvis man som ung ønsker at starte sit eget hold op. Det bør være lettere at leje en hal. Der er behov for en mere rimelig fordeling af faciliteter. De mindre sportsgrene skal have mere tid, end de får i dag, da en bredere diversitet i sportsgrene kan aktivere flere forskellige mennesker. Det er vigtigt for unge mennesker, at der er aktiviteter, som man kan gå til inde i byrummet. Børn og Unge-byrådet undrer sig over, at man har valgt at spare skøjtebanen væk. Den udendørs skøjtebane var en af de eneste udendørs faciliteter i vintertiden, og var et eksempel på en ramme for unge til at mødes med sine Side 15

16 venner og være aktive. Børn og unge-byrådet er glade for, at ESAA-klasserne med den nye politik fortsat prioriteres højt. ESAA-klasserne har stor positiv betydning for de unge, der går i dem. 21. Handicaprådet Handicaprådet har med interesse læst udkast til Sport og Fritidspolitik og vil gerne knytte følgende kommentarer til udkastet: I afsnit 1 Politik for sports- og fritidsområdet , i linjen Det er en forudsætning, at der er gode fysiske rammer til rådighed, og at faciliteterne er åbne og tilgængelige ønskes gerne en formulering om, at faciliteterne er tilgængelige for alle universielt design. I afsnit 2 Vision for sports- og fritidsområdet, i linjen gennem fællesskaber på tværs af alder, sociale-, kulturelle- og etniske skel ønskes handicap tilføjet. I afsnittet omkring Kulturhovedstad 2017 vil Handicaprådet gerne opfordre til, at man tænker tilgængelighed ind fra starten. Handicaprådet er undrende over, at man har valgt at ændre politikken fra at indeholde et afsnit om handicap, til at være helt handicapløs. Handicaprådet ser gerne, at det er synligt i politikken, at man lægger vægt på mainstreaming. Handicaprådet savner et afsnit i politikken, der siger at man som udgangspunkt ikke har ydre barrierer, som forhindrer folk i at deltage i aktiviteter jf. FN s handicapkonvention. 22. Børne- og Ungerådet Titlen forpligtende fællesskaber et fælles ansvar ligger lige i Børne- og Ungerådets ånd. Politikken kommer omkring mange elementer af fritids- og foreningslivet, dog er der stadig elementer som kan forbedres. Børn og unge fortjener et selvstændigt fokus i politikken, Side 16

17 fordi gode vaner ofte grundlægges i barndommen. Derfor vil et mål om at alle børn og unge deltager i fritids- og foreningsaktiviteter være relevant. Der er svært at se, hvordan politikken får sat gang i de børn og unge, som er inaktive eller udsatte, og som ikke af sig selv har lyst til eller mulighed for at være aktivt opsøgende i forhold til fritidsaktiviteter. For at imødekomme dette problem kunne politikken med fordel lægge mere vægt på samarbejde med skoler og institutioner, da de er centrale indgange til børns og unges fritids- og foreningsliv. Det ville være godt, hvis politikken var lidt mindre hensigtserklæring, og lidt mere et arbejdsredskab. 23. Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Den gennemgående grafiske illustration af fem ens hænder lever ikke helt op til politikkens budskaber om mangfoldighed i fritids- og foreningslivet, der vil involvere, udfordre og overraske borgerne. Fællesrådet støtter den borgerinddragelse, som forslaget lægger op til særligt i forhold til medborgercentre. Med høringssvaret er fremsendt et visionsoplæg til Idrætsog Kulturcenter i Egelund. 24. Idrætshøjskolen Idrætshøjskolen finder Aarhus Kommunes nye sports- og fritidspolitik både spændende og perspektivrig. Idrætshøjskolen deltager gerne i samarbejde omkring implementeringen af politikken i forhold til følgende: Et udvidet samarbejde mellem borgerservice, biblioteker og idrætscentre, så disse i endnu højere grad kan blive lokale samlingssteder. Vejlby Risskov Idrætscenter kunne være en mulighed. Udvikling af samarbejdsrelationer mellem aftenskoler og det formelle uddannelsessystem. Idrætshøjskolen vil gerne være en aktiv spiller i forhold til sundhedsfremme, synliggørelse af fitnessredskaber og motionsruter samt motionstiltag for motionsuvante samt de fortsatte aktiviteter i sundhedseksperimentarium. Side 17

18 25. Borgerservice og Biblioteker Deltage i et udvidet samarbejde med ESAA, sportscollege og tankerne bag City of Talent Borgerservice og Biblioteker finder det positivt, at de forskellige tilbud i Kultur og Borgerservice i politikken sættes ind i en fælles ramme gennem skitsering af de fælles værdier, tilbuddene dels hviler på, dels understøtter. Borgerservice og Biblioteker deltager gerne i et samarbejde om at styrke sammenhængen mellem tilbuddene i de to forvaltninger. Bibliotekerne betragtes som en oplagt medspiller i forhold til at fremme en række af satsningsområderne i politikken. Bibliotekerne som lokale medborgercentre vil kunne bidrage til at gøre de kommunale fritidstilbud mere synlige og tilgængelige for borgerne tæt på borgerne med udgangspunkt i lokale behov. 26. Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg mener, at der er tale om en god og spændende sports- og fritidspolitik, som supplerer sundhedspolitikken på en lang række områder. Sports- og fritidspolitikken er i god tråd med det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed bland andet handler om trivlel, velvære, social kontakt og netværk samt sunde vaner. Sundhed og Omsorg vil gerne samarbejde om at udvikle idrætscentre og medborgercentre til lokale samlingssteder. Derudover er der behov for en fælles indsats i forhold til at gøre de mange tilbud til borgerne synlige. Sundhed og Omsorg ønsker endvidere at indgå i en dialog med Sport & Fritid og hele folkeoplysningsområdet i forhold til tilbud til motionsuvante samt borgere i udsatte bydele. I forhold til initiativerne, der skal sikre en bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter foreslås det, at gruppen af motionsuvante borger tilgodeses. Hvad angår de udsatte bydele bør der tænkes ud af Side 18

19 boksen man kan overveje kønsopdelte aktiviteter og alternaive former for fysisk aktivitet og motion med inddragelse af borgerne i udviklingen heraf. Arbejdet omkring ESAA Code of Conduct er vigtigt talenterne skal sikres de bedste betingelser i forhold til udvikling, sundhed og uddannelse. 27. Ligestillings- og mangfoldighedsudvalget Events bør bruges aktivt til at fremme en dagsorden blandt borgerne om mere fysisk aktivitet som eksempelvis U21 EM blev brugt til. Udvalget ønsker at understrege forpligtelsen til at indtænke ligestilling og mangfoldighed i udarbejdelsen af politikker i Aarhus Kommune for at bekæmpe diskrimination. Det forventes, at implementeringen af sports- og fritidspolitikken tager højde herfor, så minoriteter også får glæde af alle de gode initiativer og aktiviteter og inkluderes i fællesskabet. Det anbefales, at der udarbejdes innovative og kreative løsninger i forhold til tilgængeligheden af fritidsfaciliteter og udfoldelsen af fritidsaktiviteter, så der sikres et mangfoldigt udbud af fritidstilbud. Derudover anbefales det, at der i udmøntningen af politikken tages særligt hensyn til udsatte børn og unge, særligt fra de udsatte bydele. 28. DGI Østjylland DGI Østjylland anerkender politikken som et flot stykke arbejde, der i langt overvejende grad signalerer, at det er idræt for den almindelige borger, der er i højsædet og vigtigst i Aarhus Kommune. Det er naturligt at opfordre foreninger, der bruger idræts- og fritidsfaciliteterne til at tage et større ansvar for udvikling, drift og vedligeholdelse. I det kommende udviklingsarbejde kunne det være en ide at formulere, at dette skal ske i samarbejde med idrættens organisationer ud over det lokale foreningsliv. I forhold til Side 19

20 fremtidige partnerskaber vil DGI Østjylland også gerne bringes i spil hvilket i høj grad også allerede sker i dag, men DGI Østjylland vil gerne formalisere dette samarbejde yderligere. Det er ikke rigtigt, at eliten rekrutterer sine udøvere blandt breddeidrættens unge udøvere, som det står anført i afsnit 3.5. Det har flere undersøgelser vist. Det ville være en god ide i endnu større udstrækning at motivere foreningslivet til at styrke de former for idræt, træningsmetoder og organisationsformer, som kan motivere børn og unge til at blive noget længere i de aarhusianske idrætsforeninger. 29. Borgmesterens Afdeling Borgmesterens Afdeling anerkender de mange positive initiativer og elementer, der ligger i den nye politik. Det er positivt, at der lægges op til en helhedsorienteret indsats på forenings- og fritidsområdet i udsatte bydele, men organiseringen heraf bør overvejes nærmere, så der ikke opbygges en parallel organisering ved siden af den nuværende. Integrations og Bydelsudvikling i Borgmesterens Afdeling deltager gerne i dialog herom. Med politikken kan det overvejes, hvordan den helhedsorienterede indsats på forenings. Og fritidsområdet kan medvirke til at bygge bro mellem de udsatte bydele og det omkringliggende samfund. I forhold til et kommende forenings- og fritidshus skal det bemærkes, at finansieringen til omdannelsen ikke er bevilget. 30. Børn og Unge Børn og Unge finder, at der grundlæggende set er tale om en flot og ambitiøs politik for sport og fritid. Børn og Unge henleder opmærksomheden på regeringens udspil til en ny folkeskolereform, hvor der lægges op til en udvidelse af den obligatoriske tid på skolen til Dette peger på spændende perspektiver på et øget samarbejde mellem Børn og Unge og foreningslivet. Side 20

21 Under forudsætning af, at folkeskolereformen vedtages i sin nuværende udformning, må sport og fritids booking af skolens faciliteter som udgangspunkt først gælde fra klokken De beskrevne indsatser omkring medborgerskab, social integration og en helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i udsatte bydele spiller godt sammen med Børn og Unges helhedssyn i udsatte bydele. Konkret i forhold til partnerskaber skal det bemærkes, at Børn og Unge har den opfattelse, at Sundhedseksperimentarium er blevet afløst af SPIR. Politikken kan med fordel justeres herefter. Børn og Unge er enige i, at de faciliteter, der er til rådighed, skal anvendes bedst muligt. I den forbindelse er det en udfordring, at der i de kommende år er begrænsede midler til udbygning, vedligeholdelse og modernisering af kommunens faciliteter generelt, herunder skoler og svømmehaller, som anvendes af fritidsbrugere. Børn og Unge finder det fornuftigt, at regler om tilskud mv. bliver så lettilgængelige som muligt. Børn og Unge foreslår i den forbindelse, at information om tilskudsregler mv. gøres tilgængelige via en hjemmeside, hvor brugerne kan klikke sig frem til relevante afsnit. 31. Erhverv Aarhus Der ønskes et fokus på, hvordan man i sports- og fritidslivet indtænker de mange udlændinge og deres medfølgende partnere og familier. Dansk fritidsliv går ofte gennem foreningslivet, og her er der gode muligheder for at mødes med danskere og bidrage til det danske samfund. 32. FDF Aarhus 2 Afsnittet vedrørende forenings- og fritidshuset har særlig interesse for FDF Aarhus 2, som håber, at hele processen omkring etablering vil ske i åben dialog med de foreninger, som i forvejen er etableret i området. Der bruges meget tid på administration i foreningen, hvorfor et serviceeftersyn af tilskuds- og Side 21

22 puljeadministrationen hilses velkommen. Regelsættet bør tilpasses den virkelighed, som foreningerne befinder sig i. Det er eksempelvis ikke altid ligetil at angive, hvilke lokaler, som spejdernes aktiviteter kan henføres til især ikke, når der er tale om udendørs aktiviteter. Fokus bør ikke kun være på store sportsevents, men på events i det hele taget, hvor spejderne meget gerne vil byde ind. 33. Sabro IF Sabro IF kan bakke om overskriften på politikken: Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar. Der er behov for, at ambitionerne i forhold til aktiviteter, faciliteter og partnerskaber tænkes sammen og ikke hver for sig. Sabro IF vil gerne være med til at skab og udfylde rammerne for et sundt og aktivt liv for alle borgere i Sabro-området og dermed indgå i et forpligtende fællesskab med kommunen med flere om fremtidens idræts- og medborgercenter. 34. Teknik og Miljø Teknik og Miljø finder at sports- og fritidspolitikken hænger fint sammen med den kommende friluftsplan, og at der er gode muligheder for samarbejde og udnyttelse af synergier på tværs. Ligeledes er sports- og fritidspolitikken i overensstemmelse med kommuneplanens mål om en by i bevægelse og med plads til alle samt ambitionerne om en by med fokus på sundhed og aktive borgere. Der er et ændringsforslag til en formulering i afsnit 3.3. Side 22