REFLECTIONS. Reflections no. 2. Kontrol og vejledning - hvordan findes den rette balance?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFLECTIONS. Reflections no. 2. Kontrol og vejledning - hvordan findes den rette balance?"

Transkript

1 Reflections no. 2 Kontrol og vejledning - hvordan findes den rette balance?

2 Kontrol og vejledning - hvordan 1 findes den rette balance? Af Karen Boll, Post.doc. Copenhagen Business School Introduktion Et mål for alle håndhævende myndigheder er at højne borgernes regelefterlevelse med de regelsæt, som er i fokus. Det gælder indenfor beskæftigelses-, skatte-, fødevareområdet med mere. Et spørgsmål, som vedvarende er relevant for disse myndigheder, er, hvorvidt kontrol og sanktioner er den bedste vej til regelefterlevelse, eller hvorvidt vejledning og service er bedre for at de tilrette de nødstedte borgere. Ser man på den akademiske litteratur er der bred enighed om, at hverken streng kontrol eller blødsøden vejledning er den bedste håndhævelsesstrategi. Derimod skal myndigheder udvikle et sofistikeret miks af de to (Valerie Braithwaite & Braithwaite, 2001). Et sådan miks er kerneideen i, hvad man i den engelsksprogede verden benævner responsive regulation, og hvad der på dansk ofte benævnes differentieret indsats. Differentieret indsats er en håndhævelsesstrategi, som går ud på, at den håndhævende myndighed bestemmer den adfærd, som en given skatteyder har. Dvs. myndigheden afgør, om det er viljen eller evnen til regelefterlevelse, som den er galt med. Dernæst finder myndigheden en passende indsats (varierende fra kontrol til vejledning), som matcher borgerens adfærd, og som kan animere denne til regelefterlevelse. På papiret lyder differentieret indsats som en rigtig fornuftig håndhævelsesstrategi. Der er imidlertid myndigheder, særligt indenfor skatteområdet, som har praktiseret denne håndhævelsesstrategi, og som finder, at ikke alt indenfor differentieret indsats er lige let at udføre i praksis. I denne artikel beskrives først, hvad ideerne i differentieret indsats er. Dernæst beskrives et konkret eksempel på at udføre indsatsarbejde baseret på ideerne i differentieret indsats. Dette fører til en diskussion af de problematikker, som følger med denne håndhævelsesstrategi. Herefter er spørgsmålet selvfølgelig, om differentieret indsats som håndhævelsesstrategi skal fremmes eller kasseres: Er der så mange problemer i denne strategi, at den ikke kan udføres i praksis? Denne artikels svar er, at differentieret indsats er en tilstræbelsesværdig håndhævelsesstrategi. Dog med det aber dabei at konsekvenserne skal ekspliciteres, og at man skal undgå at falde i den fælde, at de menige medarbejdere udtrykker, at Nu er kontrol blevet et fyord. 1 I en kortere version er denne artikel tidligere udgivet i Boll, K. (2011). Den T-formede skattemedarbejder. SKATTEfagligt, nr. 5, side

3 Differentieret indsats I 1992 publicerede reguleringsforskerne Ian Ayres og John Braithwaite deres nu vidt citerede bog Responsive Regulation: Transcending the Deregulation Debate. Som titlen indikerer, introducerer bogen responsiv regulering. Som det ligeledes er antydet i titlen, så forsøger bogen at overskride debatten mellem enten kontrol eller vejledning. Forfatterne argumenterer således for, at regulering altid bør bygge både på kontrol og vejledning, og at brugen af disse reguleringsredskaber netop skal varieres alt efter, hvilke borger, der reguleres. Men hvordan kan dette gøres? Hvordan kan en reguleringsmyndighed vide, hvordan borgeren er, og hvorvidt kontrol eller vejledning er bedst for denne? Et forskningscenter i Australien satte sammen med det Australske skattevæsen sig for at udforske dette. Resultatet af dette arbejde blev udarbejdelsen af den Australske regelefterlevelsesmodel (ATO Compliance Model). Denne model bygger på, at skatteydere (eksemplificeret ved de Australske skatteydere) via surveys klassificeres ind i forskellige segmenter. Den australske undersøgelse viste, at de fleste skatteyderne er villige til at betale den retlige korrekte skat, men måske har ikke alle skatteyderne evnerne til i praksis at være efterrettelige. Derudover viste undersøgelsen, at en anden og mindre del af skatteyderne på modsat vis rent faktisk ønsker bevidst at snyde. Men et flertal af dem, som laver fejl, gør det i mangel af bedre viden (Valerie Braithwaite, 2007; Valerie Braithwaite, 2003). Når skatteydernes således er blevet segmenteret ind i forskellige segmenter alt efter deres vilje og evne til efterrettelighed, så kan myndigheden tilpasse håndhævelsen til dem: dem med viljen det rette sted, men med manglende evner, ydes vejledning, mens dem med manglende vilje udsættes for mere bevidst kontrol. Hvad, der er interessant ved denne ide om differentieret indsats, er, at den ikke blot får gennemslagskraft i Australien, men også OECD får øjnene op for denne håndhævelsesstrategi. I 2004 udgiver OECD rapporten Compliance Risk Management: Managing and Improving Tax Compliance (OECD, 2004). Rapporten kan bedst betegnes som en blåstempling af ideerne om differentieret indsats. OECD rapporten beskriver, at skatteadministrationer verden over er pressede: De skal reformere sig, de skal effektiviseres, og de skal gøres elektroniske. For at opnå dette anbefaler OECD, at skatteadministrationer (1) i højere grad indfører risikovurderinger, hvorved deres indsatser målrettes de største risici, og at de (2) begynder at segmentere skatteyderne og yde differentieret indsats i forhold til skatteydernes evne og vilje til efterrettelighed. Dette skulle sikre en mere målrettet og effektiv indsats. Rapporten fra OECD beskriver ligeledes, at dette kræver, at medarbejderne udvikler nye kompetencer. Det er ikke nok, at medarbejderne kender skattelovgivningen, de skal også kunne forstå skatteydernes adfærd. De skal have indsigt i psykologiske og sociologiske mekanismer vedrørende skatteydernes evner og viljer. Differentieret indsats bygger så- 2

4 ledes på, at medarbejderne bør forstå de underliggende motivationsfaktorer, som driver skatteyderne, og på at behandle skatteyderne på baggrund af deres evne og vilje til at efterleve skattereglerne. Pengene ind ad fordøren I 2005 fusioneres Told-Skat og de kommunale skatteforvaltninger. Samtidigt igangsættes en proces i SKAT, hvor SKAT søger at reformere organisationen. Ifølge SKAT er årsagerne til, at organisationen skal finde et nyt modus operandi, at skatteyderne har stigende forventer til højere standarder i de offentlige ydelser, og at der fra politisk hold er krav om effektiviseringer. Sidst men ikke mindst har SKAT orienteret sig i den nyeste forskning indenfor skatteregelefterlevelse, dvs. i forskning fra Australien. Her har SKAT set, at der blæser nye vinde i forhold til forståelsen af skatteydernes regelefterlevelse. I SKATs hovedcenter bliver der derfor udarbejdet en ny strategi kaldet den bærende strategi (eller indsatsstrategien) (SKAT, 2009a, 2009b). I praksis bygger strategien på, at SKAT skal øge digitaliseringen, lave risikovurderinger, og segmentere skatteyderne således, at SKAT kan differentiere indsatsen i forhold til disse. Siden 2005 har SKAT således arbejdet med at sætte fokus på at øge skatteydernes regelefterlevelse ved at vælge indsatser (eller kanaler), der spænder fra service og vejledning i det ene spektrum til kontrol og revision i det andet spektrum. Om den bærende strategi skriver SKAT, at den prioriterer proaktiv vejledning og helhedstilgang. Målet er, at SKAT skal undgå at kunderne laver fejl, der efterfølgende skal rettes gennem kontrol eller en fejlrettelse. Strategien går således ud på, at pengene komme Ind ad fordøren ved at skatteadministrationen vejleder mere, og at der lægges vægt på anvendelsen af en bred vifte af værktøjer for at påvirke regelefterlevelsen. SKAT har dermed fastlagt en strategi, som er inspireret af- og i overensstemmelse med den Australske forskning og OECDs anbefalinger. Opsummerende kan det siges, at der indenfor den akademiske verden er udviklet en ny teori om håndhævelse. Denne håndhævelsesstrategi er herefter blåstemplet af OECD, og den er implementeret på strategisk niveau i SKAT. Men, hvad betyder det i praksis? Nedenfor gives et kort rids over en kontrolaktion i restaurationsbranchen. Eksemplet skal vise, at det ikke er entydigt at udføre differentieret indsats i praksis. Synlighed og atter synlighed En eftermiddag i november indfinder jeg mig på et skattecenter syd for København til briefing om en forestående kontrolaktion. Inden briefingen går i gang, står jeg og sludrer med en af deltagerne. Han fortæller, at aktionen handler om 3

5 larm, larm og atter larm. Det gælder om synlighed. Han spørger mig, om jeg vil have en SKAT jakke på. Dette aftaler vi, da jeg jo er en del af teamet denne aften. Vi finder en passende jakke ned SKAT logoer på. Indsatsmedarbejderen siger, at vi skal have dem på, da der skal være synlighed. Der skal være synlighed om alt, hvad SKAT laver. Og ikke blot synlighed om selve aktionen. Det, som SKAT laver, skal helst også i pressen. Jeg bliver således også introduceret til SKATs hjemmeside: Her kan borgere og virksomheder frit se information om gennemførte og planlagte kontrolaktioner. De virksomheder, som vi skal på uanmeldte besøg hos, er udsøgte indenfor restaurationsbranchen. Et af besøgene er ved et pizzeria. Her har SKAT noteret sig, at der i en periode kun har været en ansat, nemlig indehaveren. Dette indikerer, at det meget vel kan være sorte ansatte, da det er svært at drive et pizzeria alene. Da vi ankommer i bil til pizzeriaet, kan vi se gennem pizzeriaets store vinduer, at tre personer er på arbejde. De bærer tydelige gule logo T-shirts. Indsatsmedarbejderne er begejstrede; her er udsigt til at afsløre sort arbejde på fersk gerning. Da vi kommer ind i pizzeriaet, er der travlt, og vi står i kø sammen med de almindelige kunder inden, at vi kommer i kontakt med ejeren. Pga. vores jakker er det ingen kunder, der kan være i tvivl om, at SKAT er på besøg. Da indsatsmedarbejderen taler med ejeren, fremgår det, at der er mange ting, som ikke er, som de bør være. Der er ingen ansættelseskontrakter eller lønsedler, én er lige ansat, én modtager både løn (sort) og dagpenge, og der er ingen registrering af arbejdstimerne. På baggrund af en vurdering af denne situation pålægges indehaveren at føre en log-bog, hvor de ansatte og deres arbejdstimer skal registreres. Samme aften besøger vi også en kro. I lighed med pizzeriaet er kroen udsøgt, da der i SKATs systemer i gennem en længere periode ikke har været registreret ansatte. Da vi ankommer tager indsatsmedarbejderne hvert deres fokus. To holder øje med om ansatte forsøger at stikke af, og den tredje begynder at interviewe kroejeren. Igennem interviewet finder indsats-teamet ud af, at der mangler ansættelseskontrakt på servitricen, samt er der uoverensstemmelse mellem kroejerens og hendes forklaring vedr. betaling for aftenens arbejde. Kroejeren mener, at det er en vennetjeneste, og at hun er blevet lovet at holde hendes søns fødselsdag på kroen senere på måneden. Servitricen derimod mener, at hun bliver betalt kontant for arbejdet. Servitricen modtager også dagpenge. De to medarbejdere, der har holdt et vågent øje med køkkenet, oplyser, at de mener, at en dør smækkede meget hurtigt, og at der muligvis har været en ansat mere, som hurtigt fik benene på nakken, da SKAT dukkede op. På baggrund af tingenes tilstand i kroen pålægges også denne indehaver at føre en log-bog over de ansatte. Med aktionen vel overstået blev der udarbejdet en pressemeddelelse: Efterlysning: 2 pizzabude, sidst set i fuld fart hen over en mark. Meddelelsen be- 4

6 skriver, at 22 virksomheder fik besøg i løbet af aftenen, og at 57 personer blev interviewet. Derudover rapporteres det, at 3 personer stak af, 1 blev anholdt af politiet, 5 fik pålagt log-bøger, og at 5 personer var på overførselsindkomst mens de arbejdere. Pressemeddelelsen sendes til de lokale aviser. Gør indsatsmedarbejderne det rigtige eller det forkerte? Tager man kontrolaktionen i betragtning ud fra den Australske forskning og OECDs anbefalinger, så burde der have foregået en vurdering af de to indehaveres evne og vilje til at være regelefterrettelige. Hvis det alene var viljen til regelefterlevelse, som det var galt med, så skulle de begge have modtaget kontrol og sanktioner. Hvis det dels var viljen, dels evnerne, for f.eks. at udarbejde ansættelseskontrakter, som det kneb med, så burde indehaverne have modtaget en kombination af kontrol og vejledning for at få hjælp til at rette op på situationen gennem proaktiv vejledning. Denne vurdering af situationen bygger selvsagt på en teoretisk ideel håndhævelsessituation. For det, som eksemplerne viser, er at aktionen ikke på nogen måde kaster lys over, hvorvidt det var viljen eller evnerne, det kneb med hos virksomhedsejerne. Indsats-teamet gjorde ikke noget ud af at finde årsagerne bag ulovlighederne i de to cases. De spurgte ikke ind til, hvorfor der ingen ansættelseskontrakter eller lønsedler var, hvorfor lønnen blev betalt sort, og hvorfor der var ansatte, der både modtog dagpenge og (sort) løn. Det blev konstateret, at lovgivningen ikke blev overholdt, men det blev ikke afdækket, om det var viljen til efterrettelighed, der manglede, om det evt. var evnerne til at udfærdige dokumenterne og følge regnskabsreglerne, det kneb med. Som følge af dette blev begge indehavere pålagt at føre en log-bog, og der blev ikke ydet service eller vejledning i forhold til at rette op på de forhold, som var kritisable. Ser vi på eksemplet ud fra denne optik, kan det konkluderes, at SKATs strategi ikke følges. Under kontrolaktionen blev der hverken foretaget en mere detaljeret segmentering eller differentieret indsats over for de to indehavere. Begge blev behandlet ens, begge blev pålagt at føre log-bog, og ingen af indehaverne blev tilbudt proaktiv vejledning for at rette fremtidige fejl. Ser man imidlertid aktionen ud fra en anden optik, så kan vurderingen af kontrolaktionen fremstå ganske anderledes. Som beskrevet ovenfor er et mål med SKATs nye strategi at få Pengene ind ad fordøren og at være proaktive i at påvirke skatteydernes regelefterlevelse. I forhold til dette mål er aktionen et perfekt eksempel på, hvordan proaktivitet kan foregå, og hvordan SKAT kan skabe synlighed om sine aktiviteter. Det er helt sikkert, at indsats-teamet skaber synlighed, når det i myldretiden omkring kl går rundt både i pizzeriaer og i stationscentre. Alle i jakker med et lille SKAT logo på brystet og et stort SKAT logo på ryggen. Teamet går med tykke mapper. Alle med papirer, notesblokke 5

7 og skrivestøtter. Det er ikke til at tage fejl af, at det er myndighedspersoner, som er på arbejde. Udover denne synlighed under selve aktionen er der også hjemmesiden og pressemeddelelsen, som gør opmærksom på SKATs aktiviteter. Hvis målet med SKATs strategi er at skabe synlighed om SKATs aktiviteter, således at dette hindrer at andre laver snyd, da de ser, at SKAT er på vagt, så må dette mål siges at være indfriet i forbindelse med kontrolaktionen. I denne optik er kontrolaktionen succesfuld. Specialistviden og kontrol devalueres Alt afhængigt af, hvordan kontrolaktionen betragtes, kan man sige, at medarbejderne enten følger eller fraviger fra SKATs strategi. Årsagerne til, at de omtalte virksomhedsejeres vilje og evne til regelefterlevelse ikke afdækkes i forbindelse med aktionen, kan være mange: Måske har jeg fået fat i en dårlig case, andre steder, bl.a. i Skattecenter Skrive, har man haft stor succes med at opdrage, undervise og skole indehaverne til at håndtere kontrakter, regnskab, fakturakrav, indberetninger m.m. En anden forklaring kunne være, at der ikke er tid nok. I løbet af den razzia, som jeg deltog i, havde indsats-teamet fra kl til til at besøge 5-7 virksomheder. Det giver ca. en halv time til hvert besøg inklusiv transport. Dette efterlader ikke meget tid til sniksnak. Disse forklaringer har givetvis deres berettigelse, men i tilgift til disse, mener jeg, at der også er noget mere principielt på spil. Dette relaterer sig til skattemedarbejdernes kompetencer. Dette er et problem, som er blevet tematiseret ved at tale om skattemedarbejdernes tiltagende T-form. Den britiske skatteforsker, Penelope Tuck, har lavet et studie af skattemedarbejderes identitet i det engelske HM Revenue and Customs i perioden 2003 til 2006 (Tuck, 2010). I denne periode fusionerede en række skatteenheder med relation til Inland Revenue, og skatteadministrationen skiftede navn til HM Revenue and Customs. Tuck studie er baseret på interviews med medarbejdere før og efter fusionen. I studiet argumenterer Tuck for, at de engelske skattemedarbejdere i denne periode undergår forandringer i deres arbejdsidentitet. Fra primært at være internt orienterede bureaukrater skifter de til i højere grad at være såkaldte T-formede skattemedarbejdere. Disse T-formede skattemedarbejdere skal både mestre den bureaukratisk orienterede del af deres arbejde, som fokuserer på tekniske skatteviden, der typisk akkrediteres gennem eksaminer (dette er repræsenteret ved den vandrette del af T et). Derudover skal de også mestre en ny arbejdsidentitet (den lodrette del af T et), som repræsenterer en mere udadvendt side af skattearbejdet. Her er kernen at have fokus på de bløde værdier, såsom at se skatteyderne som kunder, kunne servicere disse, og kunne indleve sig i deres oplevelser og værdier. Tucks påstand er, at fra primært at have været klassiske bureaukrater skal skattemedarbejderne i dag både være hårde skattefaglige bureaukrater og bløde eksperter i at aflæse og handle i forhold til kundernes behov, motivation, vilje, evner m.m. Sidstnævnte 6

8 repræsenterende mere interpersonelle, grænsende til psykologiske færdigheder. Disse færdigheder er således dem, som OECD også referer til, når de skriver, at skattemedarbejdere både skal have viden om skattelovgivningen og skatteydernes adfærd. Tucks afslutter sin artikel med at påpege, at overgangen til den T-formede skattemedarbejder har konsekvenser. Bl.a. forklarer de engelske skattemedarbejdere, at de oplever at specialist og teknisk skatteviden er mindre prized and desired. De oplever, at det er mindre værdsat at have specialistviden. Derudover påpeger Tuck, at forandringerne også er blevet ledsaget af ny lovgivning inden for skatteområdet, som påvirker den måde, som skatter og afgifter opkræves på. Den fusion og de reformer, der er foregået i England, er lig mange af de forandringer, som også er foregået i Danmark. Tucks analyse er derfor interessant at bruge for at forstå, hvad der sker i Danmark og forstå, hvorfor indsatsmedarbejderne (til tider) har svært ved at indfri ideerne i SKATs bærende strategi. Min vurdering er, at SKATs nye strategi indebærer den T-formede indsatsmedarbejder nøjagtigt som man ser det i England. Efter strategiskiftet i SKAT i 2005 er det ikke længere nok at have en identitet som en internt orienteret bureaukrat, der kan skattereglerne på fingerspidserne. Indsatsmedarbejderne skal også mestre en mere udadvendt identitet, som bruges til at sætte kunderne i centrum, og som bruges til at forstå kunderne. De skal være mere markedsorienterede i at brande, promovere og iscenesætte SKAT som en fair, effektiv og proaktiv myndighed. En konsekvens af det nye arbejde er ligeledes, at flere indsatsmedarbejdere lig de engelske giver udtryk for at de oplever, at kontrol er blevet et fyord, og at deres faglige skatteviden er mindre værdsat. Nu gælder det mere om at kunne lave projektarbejde, kunne vejlede, lave pressemeddelelser og aflæse kundernes adfærd. Dette kræver kompetencer, som den teknisk dygtige skattemedarbejder ikke nødvendigvis besidder eller interesserer sig for. Som en skattemedarbejder forklarede mig, så interesserede han sig for at lave en god sag. Ifølge ham, er både forudsætningerne og tiden til dette blevet mindre. Skal vi have mere eller mindre differentieret indsats? Som omtalt påpeger Tuck, at det ikke er uden konsekvenser at promovere T- formede medarbejdere. Sat på spidsen er en risiko, at fokus i arbejdet flyttes væk fra de skattemæssige kernekompetencer. Udviklingen af egentlig skatteekspertise bliver rykket i baggrunden, og i stedet promoveres det, at kunne indleve, forstå og vurdere skatteydernes subjektive evne og vilje. Disse erfaringer er værd at skrive sig bag øret, da disse erfaringer ligner dem, som man er ved at høste i Danmark. 7

9 Denne artikel har præsenteret nogle af de markante skift, der er sket i måden, hvorpå SKAT arbejder med at højne regelefterlevelsen. I SKATs tilfælde vurderer jeg, at et central kim til kravet om en T-formet indsatsmedarbejder ligger i indoptagelsen af Valerie Braithwaites ideer udført i Australien. Der går en lige linje fra hendes forskningscenter Centre for Tax System Integrity til indoptagelse af hendes ideer i Australien Tax Office, til OECDs blåstempling af tilgangen og til, at man implementerer en ny bærende strategi i SKAT. Med den bærende strategi kommer den T-formede indsatsmedarbejder i centrum. Dette er en udvikling, som er foregået parallelt i flere lande, som det påvises i Tucks artikel. Afrundende denne artikel er det relevant at spørgsmål, om der i fremtiden skal tilstræbe mere eller mindre differentieret indsats. Denne artikels udgangspunkt er, at differentieret indsats er en tilstræbelsesværdig håndhævelsesstrategi. Det er centralt, at man segmenterer skatteyderne, at man differentierer indsatsen overfor dem, og at man søger at handle proaktivt ved at skabe synlighed om SKATs aktiviteter. Ved er hvert strategiskifte, vil der imidlertid altid være en bagside af medajlen. Den bagside er, at det nye håndhævelsesparadigme sætter andre og nye kompetencer i forgrunden (f.eks. projektarbejde, indlevelse, pressehåndtering og vejledning), hvorved de tekniske skattemæssige kompetencer devalueres. Dette er et centralt aber dabei ved strategien, idet det netop er brugen af disse kompetencer, og dét at lave en god sag som er centralt for mange skattemedarbejdere. 8

10 Litteraturliste Ayres, I., & Braithwaite, J. (1992). Responsive Regulation: Transcending the Deregulation Debate. Oxford; New York: Oxford University Press. Braithwaite, V. (2007). Responsive Regulation and Taxation: Introduction. Law & Policy, 29(1), Braithwaite, V. (Ed.). (2003). Taxing Democracy. Understanding Tax Avoidance and Evasion. Aldershot: Ashgate Publishing Group. Braithwaite, V., & Braithwaite, J. (2001). An evolving compliance model for tax enforcement. In N. Shover & J. P. Wright (Eds.), Crimes of privilege: readings in white-collar crime (pp ). New York, NY: Oxford University Press. OECD. (2004). Guidance Note. Compliance Risk Management. Managing and Improving Tax Compliance (pp ). Forum on Tax Administration Compliance Sub- Group: Cenrtre For Tax Policy and Administration, OECD. SKAT. (2009a). Adapting to Changing Circumstances: The Danish Experience with New Compliance Strategies and Treatments (pp. 1-20): The Danish Tax and Customs Administration, Management and Compliance, Compliance Office, SKAT, Denmark. SKAT. (2009b). Corporate Plan (pp. 1-11): SKAT, Denmark. Tuck, P. (2010). The Emergence of the Tax Official into a T shaped knowledge expert. Critical Perspectives on Accounting, 21(7),

11 Reflections er en publikationsserie baseret på forskning og analyser gennemført i regi af MindLab. MindLab er en tværoffentlig innovationsenhed, der har som mission at involvere borgere og virksomheder i at udvikle nyskabende offentlige løsninger.

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

SKATs nye Innovative indsatsstrategi

SKATs nye Innovative indsatsstrategi SKATs nye Innovative indsatsstrategi Direktør Steffen Normann Hansen SAS Institute seminar den 30-35 mia. 10 mia. Skattegab? Reguleringer Skat til indbetaling 765 mia. Skatteopkrævning Omkostninger til

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsatsstrategi. December 2008

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsatsstrategi. December 2008 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsatsstrategi December 2008 BERETNING OM SKATS INDSATSSTRATEGI i Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 4 A. Baggrund og formål...

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse. Juni 2010

Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse. Juni 2010 Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse Juni 2010 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs indsats i forbindelse

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

PRINCE2 2009. Projekt & Program Forum - 21-05-2010 1

PRINCE2 2009. Projekt & Program Forum - 21-05-2010 1 PRINCE2 2009 Hvad er nyt? Projekt & Program Forum - 21-05-2010 1 Baggrund for ny version Projekt & Program Forum - 21-05-2010 2 Baggrund Refresh Project startede i 2006 Mere end 170 organisationer og individer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen?

trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen? Hvordan skaber man trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen? Læs om ConCom Safetys holdning. Den er baseret på viden indsamlet gennem internationalt samarbejde, akademisk

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

Dialogmøde 3. maj 2012

Dialogmøde 3. maj 2012 Dialogmøde 3. maj 2012 Status i Novia Katastrofalt 2011 Nye lokalaftaler 3F og HK Løn freeze på de administrative 1. kvt 2012 på budget 1 års fødselsdag i Aviator familien Status udenfor Markedet er presset

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 27. maj 2014

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

EMUC Network Meeting 26/11-2014

EMUC Network Meeting 26/11-2014 EMUC Network Meeting 26/11-2014 Agenda Historik Hvordan udvikler A2SEA ISM systemerne i Crew bådene? Hvordan auditerer A2SEA deres ISM system ombord op skibene? Hvordan implementeres ISM / i skibene med

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Der er god forretning i at arbejde med kundetilfredshed og loyalitet

Der er god forretning i at arbejde med kundetilfredshed og loyalitet Der er god forretning i at arbejde med kundetilfredshed og loyalitet Når kunderne er mere tilfredse med din virksomhed (er de villige til at betale mere for vores produkter) Accept Når kunderne bliver

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården den 30. maj 2013. Juli 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Advokat Kramme. Eksperten

Advokat Kramme. Eksperten Advokat Kramme Eksperten Advokat E. Kramme har været advokat for Kolonihaveforbundet siden år 2000. Advokat E. Kramme har ført et utal af sager for Kolonihaveforbundet. Kramme går over stregen og han er

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk spring ud i det Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk Virksomhedsudvikling med kundens drøm og bundlinje i fokus! Bianca Hegedüs - ejer. Baggrund: En international designer baggrund med mere end

Læs mere

- Forslag til praksis

- Forslag til praksis Sikkerhedsuddannelse for vikarer - Forslag til praksis Psykiatri & Social Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund og formål...3 1.2 Arbejdsgruppens opgave...3 1.2.1 Afgrænsning...3

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1. ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

Vedtægt for Fonden Bagsværd Rostadion

Vedtægt for Fonden Bagsværd Rostadion Præambel Bagsværd Rostadion trænger til en omfattende opgradering. Bygninger, Bagsværd Sø og udstyret på søen er nu i en tilstand, der ikke længere er tidssvarende i forhold til at facilitere træningen

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 For information purposes only Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 Vigtig bemærkning: Denne vejledning er beregnet til enkeltpersoner, hvis tildelinger

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse Tiltrækning, udvikling og fastholdelse - en undersøgelse af virksomheders evne til at sikre de dygtigste medarbejdere Tiltrækning, fastholdelse og udvikling - fra viden til indsats Erhvervslivet står over

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere