Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 27. marts 2007 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Ramanavmi. (Herren Rama s fødselsdag). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Husk altid på Rama s navn af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Legemliggørelser af kærlighed! Tusinde af år er gået siden Treta-tidsalderens komme. (Den anden tidsalder i cyklusen af i alt fire tidsaldre; tidsalderen hvor Herren Rama inkarnerede). Selv nu husker alle, fra børn til ældre mennesker, alligevel Rama s navn. Rama s navns herlighed er af en sådan karakter, at denne herlighed ikke bliver så meget som en smule formindsket, efterhånden som tiden går. Denne sandhed bør blive erkendt af alle. Rama er det navn, der blev givet til en form, men Rama s navn er ikke begrænset til en form. Atma (Den guddommelige Gnist) er Rama, og Atma s sande navn er Atmarama. Derfor gælder, at når som helst og hvor som helst I husker navnet Rama, så er Rama der, med jer, i jer og omkring jer. Legemliggørelser af kærlighed! Rama er Én, hvad enten I identificerer Ham med Den guddommelige Gnist eller med den form, I nu engang har installeret i jeres hjerte. Hvert år festligholdes Rama s fødselsdag. Men indtil nu har I ikke forstået dens sande betydning. I identificerer Rama med en form. Men Rama er ikke begrænset til nogen specifik form. Rama er navnet, der er latent til stede i jeres hjerte. I verden indtræffer der hele tiden mange forandringer, men Rama s navn er uforanderligt, det er evigt, uplettet og evindeligt. Rama var ikke et almindeligt individ. Han var i sandhed Gud, der inkarnerede på Jorden for menneskehedens velfærds skyld. Folk kalder Gud ved mange navne så som Rama, Krishna, Easwara (Siva) og Mahadeva (betyder: Den mægtige Herre; andet navn for Herren Siva). De er alle navne på én og den samme Gud. I bør erkende dette navns herlighed. Vismanden Vasistha (kongefamiliens guru på Rama s tid) sagde: Rama vigrahavan dharma (Rama er personificeringen af dharma; rigtig handling eller retskaffenhed). *Rigtig handling selv inkarnerede i skikkelse af Rama. I bør følge rigtig handling. Hvilken rigtig handling bør I følge? Lad være med at følge den rigtige handling, der er knyttet til jeres sind. Følg den rigtige handling, der kommer fra jeres hjerte. Sita blev Rama s gemalinde; den Rama, der var personificeringen af rigtig handling. Hvorfra blev Sita født? Hun blev født ud af Jordens livmoder. Da kong Janaka pløjede en mark som forberedelse til højtideligholdelsen af en yajna (offerceremoni), fandt han er kasse i en plovfure. Da kassen blev åbnet, fandt man et lille barn i den. Idet Janaka anså denne hændelse som værende en Guds velsignelse, tog han babyen med hjem, og han opdrog barnet med stor omhu og kærlighed. Denne baby fik navnet Sita. (Navnet Sita har følgende betydninger: Ren, fri for synd, plovfure). Eftersom hun var kongen af Videha s datter, blev hun også kaldt Vaidehi. (Videha var et kongedømme, hvis hovedstad var Mithila). Dette navn har stor betydning, eftersom det betyder: En person der har transcenderet illusionen forårsaget af tilknytning til kroppen. 1

2 Engang spillede Sita bold med sine kammerater hjemme hos sine forældre. I kong Janaka s palads befandt der sig en stor kasse, der indeholdt en kolossal bue. (Herren Siva s bue). På et tidspunkt, da Sita s legekammerater legede med bolden, trillede den ind under kassen. Det var ikke muligt for nogen at tjenestefolkene eller vagterne at flytte denne kasse. Sita gik nu hen til kassen, og med sin venstre hånd skubbede hun den til side. Da kong Janaka så, hvad Sita havde bedrevet, besluttede han den selv samme dag, at verden skulle have kendskab til Sita s kræfter og evner. Herefter arrangerede han en ceremoni og fremkom med en erklæring: Hvem som helst, der kan strenge Herren Siva s bue, vil jeg ægte min datter Sita til. Konger fra mange lande kom til ceremonien. De tænkte alle, at det ville være en god skæbne at ægte Sita og blive kong Janaka s svigersøn. En efter en trådte de frem og forsøgte at løfte buen, men alle mislykkedes de med deres forsøg. Rama og Hans broder, Lakshmana, befandt sig i denne forsamling. De var ledsaget af vismanden Viswamitra. På vismandens tegn trådte Rama nu frem. I stor ydmyghed og til alles store fryd gik Rama hen mod buen. Hans tale, Hans handlinger og Hans holdning var fuld af blidhed. Han gik helt hen til buen, løftede den med Sin venstre arm og bøjede den for at strenge den. Med en tordnende lyd knækkede buen. Alle udtrykte deres glæde ved at give højrøstet bifald. Folk havde tænkt, at det ville blive meget vanskeligt at løfte buen, men hvad er vanskeligt for Rama? Hans blotte sankalpa (vilje) kunne udføre enhver formidabel opgave. Viswamitra gik hen til Rama og sagde: Rama! I dag har du demonstreret dine guddommelige kræfter. Der er helt sikkert ikke tale om menneskelige kræfter. Det er sandeligt guddommelige kræfter. Alle priste de Rama og begyndte at hænge blomsterkranse om hans hals. Nu bragte kong Janaka sin datter Sita frem. Rama ikke så meget som så i den retning, hvorfra hun kom. Hvorfor? Han ønskede ikke at se på hende, uden Han havde fået ordre til det af sine forældre. Kong Janaka overbragte de gode nyheder til kong Dasaratha (Rama s fader) i Ayodhya. Efter at han havde fået fastsat det lykkevarslende tidspunkt for afholdelsen af brylluppet, henstillede kong Janaka til dem alle om at komme. Han sagde: Din søn har opnået succes i den konkurrence, som jeg arrangerede. Derfor indbyder jeg jer alle til bryllup. Og jeg beder jer alle være indstillet på at fejre Sita s ægteskab med Rama. I skal alle være velkomne til Rama s bryllup. Sammen skal vi bevidne den glædelige begivenhed. Mange er allerede forsamlet, pyntet op i deres fineste stads. Kvinderne er pyntet med halskæder af rene og skinnende ædelstene. I dag skal Rama giftes med den skønne Sita. Oh, hvor passer de godt sammen. Kongerigets kvinder kom for at deltage i brylluppet. Med stor glæde sang de sangen: Kom, lad os gå hen og se Rama s og Sita s bryllup. Synet af denne begivenhed vil skænke os stor fortjenstfuldhed. Velsignet er de, der ser dette sceneri. Oh! Kom alle og enhver, se med glæde dette hellige bryllup. Således hændte det, at samtidig med at kvinderne kom fra den ene retning, kom der mænd fra den anden retning. Sammen sang de i stor glæde: Kom, lad os gå hen og se brylluppet. Sammen med sine dronninger, sine sønner, Bharatha og Satrughna, og sine ministre, ankom 2

3 kong Dasaratha til Mithila; alle var de meget begejstrede. Det forekom, som var hele Ayodhya kommet til Mithila. Kong Janaka gav dem en kongelig velkomst og viste dem stor ære. Navnet på kong Janaka s anden datter var Urmila. Janaka s yngre broder havde to døtre, nemlig Mandavi og Srutakeerthi. Det blev besluttet at gifte Urmila med Lakshmana, Mandavi med Bharatha og Srutakeerthi med Satrughna. Alle var lykkelige over, at alle de fire par skulle giftes samtidigt. Da alle havde taget plads på deres respektive pladser, begyndte bryllupsceremonien. Sita, Urmila, Mandavi og Srutakeerthi stod foran henholdsvis Rama, Lakshmana, Bharatha og Satrughna. Først lagde Sita en krans om Rama s hals. Herefter lagde de tre øvrige brude blomsterkranse rundt om halsen på deres respektive brudgomme. Opfyldt af glæde hyldede alle folk begivenheden. Det er ikke muligt at beskrive Rama s leela er (guddommelige lege) og Hans herligheder. Efter bryllupshøjtideligheden rejste de alle til Ayodhya. På vejen dertil hørte de en øredøvende lyd. Da de så sig omkring for at finde ud af, hvor lyden kom fra, blev de konfronteret med Parasurama i dennes indædte og rasende skikkelse. (Parasurama var en inkarnation af Herren Vishnu i menneskelig skikkelse; født for at tilintetgøre de ondsindede kriger-kongers arrogance). De blev alle foruroliget ved at tænke: Hvad er det for en stor forhindring, der dukker op efter den pragtfulde festligholdelse af bryllupperne? Godt og dårligt følger altid efter hinanden. Efter de havde oplevet stor glæde i Mithila, blev de nu konfronteret med et stort problem på deres vej til Ayodhya. Dasaratha og mange andre blev ramt af frygt. Parasurama kom hen imod dem og spurgte: Hvem har knækket buen? Det er Mig, der har gjort det, svarede Rama. Hvis det er tilfældet, så lad os se, om du kan knække min bue. (Parasurama s bue var Vishnu s bue). Idet Parasurama sagde dette, gav han sin bue til Rama. Selv denne bue knækkede Rama med sin venstre hånd. Da Parasurama så det, hilste han ærbødigt på Herren Rama og gik derfra. Efter de alle havde oplevet sejrens glæde, vendte de tilbage til Ayodhya. Her i hovedstaden deltog de med stor glæde og begejstring i alle festlighederne. Med stor glæde afholdt byens borgere forskellige fester for, over hele verden, at udbrede historierne om Rama s evner og kræfter og om Sita s hengivenhed. Manthara (dronning Kaikeyi s tjenestepige) blev jaloux over at se alle disse festligheder. I kan finde mennesker som Manthara alle vegne. Manthara blev meget vred, da kong Dasaratha besluttede at krone Rama i stedet for Kaikeyi s søn, Bharatha. Hun begyndte at forgifte Kaikeyi s sind ved at fabrikere falske historier om Rama. Kaikeyi s sind forandrede sig, da hun hørte Manthara s ondsindede tale. Skønt hun var dronning, blev Kaikeyi påvirket af sin tjenestepiges ord, og hun endte med at blive ansvarlig for Rama s eksil. Senere angrede hun, idet hun blev klar over, at det var et plot, som Manthara havde tilrettelagt. I virkeligheden elskede Kaikeyi Rama meget højt. Det var Kaikeyi, der op gennem årene havde lært Rama mange ting. Rama elskede også Kaikeyi, endog højere end sin egen moder, Kausalya. Manthara bad indtrængende Kaikeyi om følgende: Moder! Jeg er din tjener. Lige fra du blev født, har jeg passet og opdraget dig. Vil du være sød og opfylde mit ønske. Kong Dasaratha har besluttet at krone Rama. Men i henhold til det løfte, kongen tidligere har givet dig, bør han krone Bharatha. Rama bør sendes i eksil i 14 år. (Dengang fastslog loven, at uhindret besiddelse, og det at man har haft retten til at anvende og nyde besiddelsen i 12 sammenhængende år, giver en person ejendomsret over ejendommen. Derfor skulle eksilperioden vare over 12 år, så Bharatha ville opnå ejendomsretten til kronen). Både Sita og Rama var parat til kroningen. De var iført gule silkeklæder. Alle ventede ved det kongelige hof for at byde dem velkommen. Imidlertid gik Rama til moder Kausalya og sagde: Oh moder! Jeg drager ud i skoven. Giv Mig venligst din tilladelse og din velsignelse. Kausalya 3

4 spurgte: Hvorfor min kære! Hvorfor ønsker du at drage ud i skoven nu, hvor det er tiden for din kroning? Rama svarede: Moder! Det er Min faders befaling, at Jeg skal opholde Mig i eksil i skoven i 14 år. Jeg er nødt til at lade det løfte, som Min fader har givet, stå ved magt. (Dasaratha havde lovet Kaikeyi s fader, at hendes søn skulle arve tronen efter ham). Efter Rama havde sagt dette, sagde Han farvel til Sin moder og gik hen for at møde Sumitra. Sumitra var kong Dasaratha s anden hustru. Før kongen ægtede Sumitra, søgte han Kausalya s samtykke. Dengang svarede Kausalya: Vores kongerige har brug for en arving, er det ikke sandt? Derfor må du gifte dig med en kvinde efter dit eget valg. Jeg vil også deltage i bryllupsfesten. (Dasaratha og Kausalya havde indtil da ikke kunnet få børn). Dasaratha blev meget lykkelig og behageligt overrasket. I dag findes der også sådanne kvinder i verden, som accepterer deres mands ønsker! Sumitra var et menneske, der besad storslåede og gode kvaliteter. Hun levede op til sit navn, Sumitra (en god ven); hun var alles ven. Efter hun havde talt med Rama, gik hun hen til Kausalya og kom med opmuntrende ord: Kære ældre søster! Hvorfor skulle du være bekymret? Hvad tænker du om Rama? Han er selve Herren Narayana (et andet navn for Herren Vishnu). Hvad betyder det for Ham, om Han er i Ayodhya eller i skoven? Uanset hvor Han befinder Sig, så er Han altid hos os. For Rama er Ayodhya og aranya (skoven) én og den samme. Kausalya blev til en vis grad trøstet af at høre Sumitra s ord. Hendes sind faldt også til ro. Sumitra tilføjede: Kære ældre søster! Jeg fødte to børn, mens både du og Kaikeyi fødte en hver. Kender du årsagen til dette? Årsagen er, at begge mine sønner vil få mulighed for at tjene deres ældre brødre. Lakshmana vil tjene Rama, og Satrughna vil tjene Bharatha. Lyt derfor til min beslutning. Lakshmana skal drage ud i skoven med Rama. Her vil han beskytte Rama, som øjenlågene beskytter øjnene. Du skal derfor ikke nære nogen som helst frygt. Før Lakshmana begav sig ud i skoven, gik han hen for at tale med sin hustru, Urmila. Indtil nu havde hun ikke fået kendskab til, at Rama, Sita og Lakshmana ville drage ud i skoven. Hun sad inde i sine gemakker; hun var fuldstændig optaget af at male sceneriet fra Rama s og Sita s kommende kroning. Nu kom Lakshmana ind i hendes gemakker. Han kaldte: Urmila, for at fange hendes opmærksomhed. Ja, Swami!, sagde hun, idet hun straks rejste sig op. Idet hun rejste sig, kom hun til at vælte noget maling ud over det malede billede. Ulykkelig over det, der var sket, udbrød hun: Oh! Et smukt malet billede er ødelagt. Nu sagde Lakshmana: Urmila! Du bekymrer dig over, at billedet er ødelagt. Kaikeyi har ødelagt Sri Rama s kroning, der ville have bragt umådeligt meget godt til alle. Nu informerede Lakshmana hende om, at han ville drage ud i skoven med Rama. Alarmeret og forskrækket over nyheden om, at Rama ville drage ud i skoven, spurgte hun Lakshmana: Hvad mener du, når du siger, at Rama drager ud i skoven? Om få øjeblikke vil Han blive kronet. Er det ikke tilfældet? Nu underrettede Lakshmana hende om alt, hvad der var hændt. Eftersom hun var udstyret med en stor grad af selvopofrelse, blev hun overhovedet ikke foruroliget ved tanken om at skulle være adskilt fra sin mand. Hun var henrykt ved tanken om, at hendes mand ville få mulighed for at tjene Rama og Sita. Hun sagde følgende til Lakshmana: Helliggør din tid ved at tjene Rama og Sita. Meget få mennesker har en så god skæbne. Drag lykkelig herfra. Da hun havde sagt dette, sagde hun farvel til Lakshmana. Idet kong Janaka advarede sin datter mod skovens farer, sagde han: Sita! Du drager nu ud i skoven med Rama. Mange barske og bidske dyr strejfer omkring i skoven, og du vil også komme til at høre skræmmende og uhyggelige lyde. Kan du klare alt dette uden at blive bange? Sita svarede: Hvordan kan der være spillerum for frygt for nogle dyr, når Rama, en løve i menneskelig skikkelse, er sammen med mig? Rama er selve Herren Narayana. Derfor har jeg ikke noget at frygte. På denne måde lagde Rama, Sita og Lakshmana en dæmper på alles frygt og begav sig ud i skoven. Ude i skoven beskyttede Lakshmana omhyggeligt Rama og Sita, og han engagerede sig fuldt ud i at tjene dem. 4

5 Da Rama vendte tilbage til Ayodhya sammen med Sita, efter Han havde dræbt dæmonkongen Ravana, bød borgerne i Ayodhya dem velkommen. Begejstret hyldede de dem og fejrede deres tilbagekomst med mange festligheder. Rama er kommet. Moder Sita er kommet. Ayodhya stråler af deres herligheds stråleglans. Dette er en stor dag for Ayodhya. I forbindelse med deres hjemkomst til Ayodhya blev der afholdt mange strålende festligheder. Folket var henrykt over at se Rama og Sita, som blev æret som Herren Narayana og dennes gemalinde Lakshmi (rigdommens gudinde). Sita rådede Rama: Du bør forandre dette kongerige til et glædens kongerige, hvor alle kan leve deres liv lykkeligt. Selv i dag tilbeder folk i enhver landsby, i ethvert hus og i enhver hytte, Rama. Blandt folk i Bharath (Indien) er det normal praksis at give deres børn navne som Rama og Sita. Selv efter der er gået tusindvis af år, er der ingen forandring i Rama s og Sita s navne. Disse navnes pragt og herlighed er evig og uforanderlig. Der har været krig i mange lande, men ikke i Indien. Folk i Indien har muligvis kæmpet mod hinanden på grund af personlige stridigheder, men ingen krig er blevet udkæmpet i dette land. Ikke blot det, men der vil aldrig blive nogen krig i Indien. Det er Rama Rajya (Rama s kongerige). Det er fredens land. Det er kærlighedens land. I Indien er der født mange ædle kvinder som Savitri, der bragte sin afdøde mand tilbage til livet; som Chandramati, der ved hjælp af sin sandheds kraft kunne slukke den voldsomme ild; som Sita, der beviste sin ærbarhed ved at træde uskadt ud af den flammende ild; og som Damayanti, der med sin ærbarheds kraft reducerede en ondsindet jæger til akse. Dette fromhedens og ædelhedens land opnåede velstand og fremgang, og på grund af sådanne kvinders ærbarhed blev det vejleder for alle verdens lande. Sådanne ædle kvinder lod sig føde i Indien. Derfor er hver eneste dag i Indien en festdag og derfor en anledning til at feste. I ved, at når en mands hustru dør, så bestræber han sig straks på at blive gift igen. Men sådan er kvinderne i Indien ikke. Indien kaldes meget passende verdens vejleder. I dette hellige land inkarnerede Herren Narayana og frelste befolkningens liv ved at vise dem Sit guddommelige drama og Sin guddommelige stråleglans. Hvert eneste individ er et spejlbillede af Atma (Den guddommelige Gnist). Den samme sandhed blev fremsat af Krishna: Mamaivamsho jivaloke jivabhuta sanathana (den evige Atma i alle eksistenser er en del af Min Væren). I er alle Den guddommelige Gnists legemliggørelser. I har muligvis forskellige navne, men Den guddommelige Gnist i jer alle er den samme. Derfor skal I ikke tro, at Rama befinder Sig et andet sted. Jeres hjerte er Rama s tempel. Derfor skal I konstant kontemplere på Rama, der er iboende jeres hjerte. Rama er der, sammen med jer, i jer, omkring jer. Det gælder ikke blot i jeres vågne tilstand, men også i drømmetilstanden og i den dybe søvntilstand. Han er hos jer til evig tid. Rama er ikke begrænset til en speciel form. Han antager utallige former. Skønt formerne er mange, er det guddommelige i dem Èn. Derfor skal I hilse på hvem som helst, I møder, idet I anser hver eneste af dem som Rama s form. Nu bliver Swami (Sai Baba omtaler ofte Sig selv som Swami; guru eller mand af visdom) prist som Sai Rama og Sai Krishna, eftersom Han rummer de samme menneskelige værdier, som Herren Rama og Herren Krishna personificerede, nemlig dharma ( rigtig handling eller retskaffenhed), prema (kærlighed) og santhi (fred). Rama er iboende alle. Easwara (Herren Siva) er til stede i alle. Rama er inden i jer. I virkeligheden er I selv Rama. Grundfæst denne sandhed i jeres hjerte og brug jeres tid på en 5

6 nyttig og gavnlig måde. Så vil jeres liv blive fyldt med evig lyksalighed. Fremsig konstant Rama s navn. Evigheder er gået, alligevel er Rama s navn ikke blevet glemt. Rama er ikke adskilt fra jer. I er ikke adskilt fra Rama. I tiltaler muligvis en anden person med hans navn, men det er Rama, der er til stede i ham. I kan kalde Ham Sai Rama, Sita Rama eller Ayodhya Rama eller et hvilket som helst andet navn, men husk altid på Rama. Oversat af 6