Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden
|
|
- Egil Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff Februar 2010
2 Biogasdating for fjerkræproducenter Biogas er i den grad kommet på dagsordenen, hvilket blandt andet skyldes regeringens Grøn Vækst aftale, hvor ét af hovedpunkterne på vejen mod et grønnere landbrug og samfund, er etablering af flere biogasanlæg. Herved vil man fremme mulighederne for, at landmanden kan blive leverandør af grøn energi. På nuværende tidspunkt anvendes der oftest gylle fra kvæg eller svin samt slagteriaffald i biogasanlæggene, imens fjerkrægødning er en overset ressource, der vil få større betydning i den nærmeste fremtid, blandt andet fordi slagteriaffaldets mængder allerede er opbrugt på de eksisterede anlæg. For at fremme anvendelsen af fjerkrægødning i biogasanlæggene har vi samlet en liste over samtlige anlæg i Danmark, der har interesse i fjerkrægødning til deres produktion af biogas (tabel 1 og 2). Formålet med denne liste er, at den enkelte fjerkræproducent har mulighed for selv at skabe kontakt til et anlæg i lokalområdet. På den måde håber vi at kunne fremme anvendelsen af fjerkrægødning i biogasanlæggene i Danmark og dermed øge produktionen af bioenergi og afsætningsmulighederne for fjerkrægødning. I det følgende gives en kort gennemgang af, hvad biogas egentlig er, dvs. fordele og ulemper (boks 1), samt energiindholdet i forskellige typer biomasse (tabel 3). Herefter kigges der nærmere på, hvad fjerkrægødning kan have af betydning for biogasproduktionen, og hvilke typer anlæg der findes i Danmark. Dette efterfølges af beregningen af dyreenheder for forskellige typer af fjerkræ (tabel 4). Til sidst forklares harmonikravene og deres betydning for anvendelsen af fjerkrægødning til biogas. Tabel 1. Oversigt over fællesanlæg med interesse i modtagelse af fjerkrægødning. Fællesanlæg Kontaktperson Adresse og telefon Bigadan A/S Karsten Buchhave Vroldvej Skanderborg mail@bigadan.dk Tlf.: Biogasanlægget Århus Nord (Bånlev biogas A/S) Arne M. Jensen Bjergagervej Trige amj@baanlev.dk Tlf.: Blåbjerg Biogas Amba Jens Riddersholm Jensen Præstbølvej Nr. Nebel bb@blaabjergbiogas.dk Tlf.: / Lemvig Biogasanlæg Amba Thorsø Miljø- og Biogasanlæg Amba Lars Kristensen Pillevej Lemvig Ernst Klausen Kongensbrovej Thorsø lemvigbiogas@lemvigbiogas.dk Tlf: kontakt@thorsobiogas.dk Tlf.: / Sinding-Ørre Biogasanlæg Rosmosevej Herning Tlf.: Læs mere om fællesanlæggene og gårdanlæggene på Er du interesseret i at komme med på denne liste, er du velkommen til at kontakte Vibeke Finderup Christensen, Telefon: , vfc@landscentret.dk. Opdateret den 10. marts
3 Tabel 2. Oversigt over privat/gårdanlæg med interesse i modtagelse af fjerkrægødning. Privatanlæg Kontaktperson Adresse Telefon Baunsgård Biogas Bertel Trærup Mellemtoften Spøttrup Danexpo Aps Finn Mikkelsen Gyvelhøjen Spøttrup Farm Energy Processing A/S Løjstrupvej 12 A, 8870 Langå Hillerslev Ejner Kirk Ballerumvej Thisted Lynggården Peder Andersen Over Lyngen Præstø Nedergård I/S Kaj og Finn Pedersen Teglgårdsvej Bording Overgaard Gods A/S Overgårdsvej Havndal Tinggård Søren Leegaard Riis Nørgårdsvej 1, Grurup 7755 Bedsted Thy Tovsgård Jens Kirk Tovsgårdvej Thisted Uhrenholtgård Morten Knudsgård Ålborgvej Hadsund Østenfjeld svineavl Kristian Thorsen Østenfjeldvej Nimtofte / / Læs mere om fællesanlæggene og gårdanlæggene på Er du interesseret i at komme med på denne liste, er du velkommen til at kontakte Vibeke Finderup Christensen, Telefon: , vfc@landscentret.dk. Biogas Biogas består af ca. 2/3 metan, ca. 1/3 kuldioxid og få andre gasser. Da metan er brændbart, kan det anvendes til energiproduktion. I de mindre anlæg er den producerede energi ofte varme, der kan anvendes til opvarmning af ejendommen. De større anlæg anvender gassen til at danne energi i form af elektricitet, der kan sælges til el-nettet. Desuden er biogas en CO 2 - neutral energi, som kan erstatte fossil energi. Biogas dannes ved en bakteriel nedbrydningsproces. Husdyrgødning og andet organisk materiale pumpes ind i nogle tanke og bliver opbevaret der i 2 3 uger. Den bakterielle proces foregår under anaerobe (iltfrie) forhold, og temperaturen under fremstillingen af biogas ligger på enten 37 grader, hvor en svingning mellem 2 grader tolereres, eller 52 grader, hvor der kun tolereres en temperatursvingning på 0,5 grader. En ph er optimal omkring 7,2, men ofte vil man observere en højere ph (omkring 8) i gylle på grund af et højt ammoniakindhold. Ammoniakdannelsen fremmes ved højere ph og højere temperaturer, hvilket gør det sværere at styre biogasprocessen under termofile forhold. Bakterierne vil allerede ved forholdsvist lave Opdateret den 10. marts
4 ammoniak-koncentrationer kunne blive hæmmet, men ved at tilpasse tilførslen af organisk materiale, så der er et konstant flow, vil bakterierne kunne tilpasse sig et højere ammoniakniveau på grund af deres hurtige reproduktion. Tilvænningen skal dog ske over lang tid for at sikre bakteriernes tilpasning. Boks 1. Fordele og ulemper ved biogas: Fordele: - Biogas er en CO 2 -neutral energikilde og hjælper med at reducere drivhusgasemissionen. - Kvælstofudnyttelsen af gødningen øges. - Metan opsamles og udnyttes. - Lugtgener ved spredning nedsættes i forhold til ubehandlet gylle. - Næringsstofindholdet kan analyseres præcist. - Omfordelingen af husdyrgødning bliver lettere i lokalområdet. - Hygiejnen fremmes, så risikoen for spredning af patogener nedsættes. Ulemper: - Risiko for afdampning af ammoniak på grund af manglende svømmelag eller overdække. - Svømmelagsdannelsen nedsættes på grund af lavt tørstofindhold. - ph-stigning medfører omdannelse af ammonium til ammoniak, som er giftigt for bakterierne i høje koncentrationer, og derved hæmmes processen. Hvis man er interesseret i mere viden omkring biogas, kan det anbefales at læse Peter Jacob Jørgensens publikation: Biogas Grøn energi, der findes i pdf-format på Fjerkrægødning og biogas Biogasanlæggene anvender gerne slagteriaffald som tørstofkilde i deres produktion, da affaldet har et stort gas-potentiale (tabel 3). Denne ressource er dog begrænset, og derfor kan de fremtidige biogasanlæg ikke forvente at få tilført organisk affald med højt gas-potentiale fra slagterierne, hvorfor de må klare sig med husdyrgødningen. Ofte vil der være tale om gylle, der har et højt vandindhold og kun lidt tørstof, som er svært nedbrydeligt for bakterierne. Samtidig indeholder gyllen en del ammoniak, der hæmmer bakterierne i biogasprocessen. Alt dette gør, at gylle giver et lavt udbytte af biogas. Man har forsøgt sig med forskellige alternativer for at øge tørstofindholdet. Den mest markante effekt ses ved separering af gyllen eller kildesortering. Fjerkrægødning kan være et andet og måske undervurderet alternativ. Dybstrøelsen fra fjerkræ har et højt gas-potentiale og et højt tørstofindhold (30 40 %) (tabel 3). Det høje tørstofindhold betyder dog samtidig, at en opblanding med gylle (kvæg eller svin) er nødvendig, da maskinerne kan have svært ved at bearbejde massen (Læs mere om emnet i FIB, 6. årgang, Nr. 27, marts 2009). På grund af ammoniakfordampning er det lovpligtigt ved lagring af biomassen at have et svømmelag, så fordampningen begrænses. Flydende gylle danner ikke svømmelag, så ofte er det nødvendigt at tilsætte snittet halm for at få laget etableret. Her kan dybstrøelsen og det høje tørstofindhold i fjerkrægødning bidrage til dannelsen af svømmelaget. Opdateret den 10. marts
5 Ammonium er bedst tilgængeligt for planten, der kan optage det direkte. Ved biogasprocessen øges mængden af tilgængeligt ammonium, og dette indhold øges yderligere ved et højere tørstofindhold - eksempelvis fjerkrægødning. En del af anlæggene nær byerne har reduceret eller helt stoppet produktionen af biogas på grund af klager over lugtgener. Ved at forsyne anlægget med biofiltre og andre foranstaltninger kan man mindske lugtgener, men ikke fjerne dem helt. Der vil stadig kunne forekomme lugtgener efter udbringning af gyllen, selvom gyllen er blevet afgasset, men lugten vil være knap så kraftig. Samtidig vil den afgassede biomasse kunne sive hurtigere i jorden, så eventuelle lugtgener yderligere reduceres. Biogasanlæggene i Danmark I et forsøg på at få udarbejdet en liste over samtlige biogasanlæg (både fælles og private) i Danmark med interesse i at modtage fjerkrægødning (tabel 1 og 2), er vi stødt på nogle fordele og ulemper ved anvendelsen af fjerkrægødning. De fleste har vist interesse i at modtage fjerkrægødning, også selv om de ikke er modtagere på nuværende tidspunkt. Fællesanlæggene har den største kapacitet og er derfor ofte mere villige til at modtage gødningen i forhold til de mindre privatejede anlæg. Dette hænger også sammen med, at de mindre anlæg ikke har samme muligheder for at udvide, og at deres nuværende maskiner og lagre ikke er egnede til at opblande. Det er som regel nødvendigt med opblanding af fjerkrægødning, da det har et højt tørstofindhold og derfor kan skabe problemer for pumperne. De anlæg, der på nuværende tidspunkt modtager fjerkrægødning fra både slagtekyllinge- og konsumægsproducenter, er forsat interesseret i at modtage ren fast gødning med halm som strøelse. En opblanding af forskellige former for gylle eller møg kan give et højere gaspotentiale (se tabel 3). De to anlægstyper Der findes to slags biogasanlæg i Danmark: Fællesanlæg: De større fællesanlæg, som ofte modtager gylle/gødning fra flere landbrug samt affald fra industrien og husholdningen. Gassen herfra sælges til de lokale kraftvarmeværker. Den afgassede gødning, der nu er suppleret med biologisk affald, leveres tilbage til landmanden, som anvender det til gødning på sine marker. Fordelene ved fællesanlæggene er, at der er mulighed for en god fordeling af gyllen blandt de deltagende landmænd, og samtidig opnås en optimal næringsstofsammensætning ved at blande forskellige gylleformer (eventuelt også med fjerkrægødning). En liste over fællesanlæg med interesse i at modtage fjerkrægødning findes i tabel 1. Gårdanlæg: Den anden form for biogasanlæg, er de mindre privatejede anlæg. Normalt vil disse kun bruge gylle/gødning fra deres egen produktion, men der findes en del, der modtager fra andre lokale landbrug. Dette kræver dog, at de har kapacitet og kan afsætte den afgassede gødning, så egne N-kvoter ikke overskrides. Gassen fra disse anlæg anvendes normalt som brændstof i motor-generatoranlæg på gården, hvoraf den dannede elektricitet sælges, og den dannede varme anvendes til blandt andet reaktoropvarmning samt opvarmning af staldene. Fordelene ved gårdanlægget er først og fremmest besparelser på transport og opvarmning af stalde (specielt slagtekyllingestalde). En liste over gårdanlæg med interesse i at modtage fjerkrægødning findes i tabel 2. Dyreenheder og harmonikrav Antallet af DE og dermed mængden af kvælstof er afgørende for, hvor meget af den afgassede gødning landmanden kan aftage, idet der er N-kvoter, der skal overholdes. Nedenfor er kravene for antal dyreenheder samt bestemmelser for harmonikravene kort Opdateret den 10. marts
6 opridset. Dermed kan fjerkræsproducenterne selv beregne antallet af dyreenheder og harmoniforholdet, så mængden af gødning afpasses. 1 dyreenhed (DE) svarer til 100 kg N. Den 9. juni 2009 blev en ny bekendtgørelse for dyreenhedsberegninger offentliggjort. Tabel 4 indeholder beregningen af dyreenheder for forskellige former for fjerkræ, både de gamle beregninger og nye beregninger gældende pr. 1. august Udover antal dyreenheder er der et harmonikrav, som skal overholdes. En landbrugsbedrift med fjerkræ som gødningskilde må højst udbringe en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder (DE) pr. ha pr. planperiode (1. august 31. juli). Harmoniforholdet udregnes ved at dividere den samlede udbragte mængde husdyrgødning (DE) med det antal ha, der indgår i harmonikravet. Yderligere bestemmelser for samt undtagelser fra harmonikravene kan findes på Tabel 3. Typisk energiindhold for ét tons biomasse af forskellige typer. 1 l fyringsolie 10 kwh 1 m 3 methan = 10 kwh Methan / t. biomasse Energi El-prod. andel Varme-prod. andel 1 m 3 biogas = 6,5 kwh (m 3 methan) (kwh) (kwh) (kwh) Svinegylle 11, Kvæggylle 17, Fjerkrægødning Mave-tarm slagteriaffald Slagteriaffald (fedt) Tabellen er lånt fra Den giver et overblik over forskellige kilders gaspotentiale og energi. Det ses tydeligt, at slagteriaffald er den kilde, der giver det største udbytte, men dernæst kommer fjerkrægødning. Beregning af antal produceret pr. DE ved afvigende slagtealdre for slagtekyllinger Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet dage beregnes antal produceret pr. DE på følgende måde: 1. For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. 2. Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. 3. Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. 4. Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. Opdateret den 10. marts
7 Tabel 4. Beregninger af antal dyreenheder for forskellige typer fjerkræ. Type Enhed Antal enheder svarende til 1 DE (gamle beregninger) Antal enheder svarende til 1 DE pr. august 2010 Høns til ægproduktion 1 årsdyr Hønniker til konsumægproduktion Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) 1 produceret produceret Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret Tabellen er lånt fra Plantedirektoratets hjemmeside: Opdateret den 10. marts
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereBiogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs mereBiogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereBiogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereBiogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL
Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereVelkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten
Læs mereNATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereGyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte
Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereBiogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018
Biogasanlæg i Hjørring Kommune 13. Juni 2018 Biogasanlæg i Hjørring Kommune Grøngas Hjørring Gårestrupvej 179 Produktion 50.000 t/år Ønsker udvidelse til 100.000 t/år Anlægget har lokalplan. Skal have;
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereGeneralforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011
Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v/ formand Lars Jakobsen. 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mere010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR Frankrig - Evalor Dette anlæg blev etableret af en svineproducent (300 søer) for at afhjælpe en række problemer, bl.a. at erstatte propan til opvarmning af
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereVersion 8.5- august 2014
1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereSønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs merenedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der
Biogas og landbrugsudvikling Affald og afgrøder i Sydgrønland Hvad er biogas? Naturlig biologisk nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH 4 + 2 H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under
Læs mereBorgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereEffektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereOrganisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche
Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche v. Jakob Lorenzen DFFB Mandag den 7. december 2015 Økonomiseminar Dagens program Den danske biogasbranche kort fortalt muligheder og udfordringer
Læs mereNGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018
NGF Nature Energy Sjælland Biogasanlæg i Holbæk 2. Maj 2018 1 Årsregnskab 2016 Kunder 59.000 Omsætning 882 mio. kr. Produktion af biogas Salg af energiløsninger Ansatte 150 Distribution af gas 2 Danmark
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereBioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereSynergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group
Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng DTU BGG -The Biomass Gasification Group Jesper Ahrenfeldt (DTU KT) Lasse Rønnegaard Clausen (DTU MEK) Tobias Pape Thomsen (DTU KT) Rasmus Østergaard Gadsbøll
Læs mere