Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden"

Transkript

1 Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff Februar 2010

2 Biogasdating for fjerkræproducenter Biogas er i den grad kommet på dagsordenen, hvilket blandt andet skyldes regeringens Grøn Vækst aftale, hvor ét af hovedpunkterne på vejen mod et grønnere landbrug og samfund, er etablering af flere biogasanlæg. Herved vil man fremme mulighederne for, at landmanden kan blive leverandør af grøn energi. På nuværende tidspunkt anvendes der oftest gylle fra kvæg eller svin samt slagteriaffald i biogasanlæggene, imens fjerkrægødning er en overset ressource, der vil få større betydning i den nærmeste fremtid, blandt andet fordi slagteriaffaldets mængder allerede er opbrugt på de eksisterede anlæg. For at fremme anvendelsen af fjerkrægødning i biogasanlæggene har vi samlet en liste over samtlige anlæg i Danmark, der har interesse i fjerkrægødning til deres produktion af biogas (tabel 1 og 2). Formålet med denne liste er, at den enkelte fjerkræproducent har mulighed for selv at skabe kontakt til et anlæg i lokalområdet. På den måde håber vi at kunne fremme anvendelsen af fjerkrægødning i biogasanlæggene i Danmark og dermed øge produktionen af bioenergi og afsætningsmulighederne for fjerkrægødning. I det følgende gives en kort gennemgang af, hvad biogas egentlig er, dvs. fordele og ulemper (boks 1), samt energiindholdet i forskellige typer biomasse (tabel 3). Herefter kigges der nærmere på, hvad fjerkrægødning kan have af betydning for biogasproduktionen, og hvilke typer anlæg der findes i Danmark. Dette efterfølges af beregningen af dyreenheder for forskellige typer af fjerkræ (tabel 4). Til sidst forklares harmonikravene og deres betydning for anvendelsen af fjerkrægødning til biogas. Tabel 1. Oversigt over fællesanlæg med interesse i modtagelse af fjerkrægødning. Fællesanlæg Kontaktperson Adresse og telefon Bigadan A/S Karsten Buchhave Vroldvej Skanderborg Tlf.: Biogasanlægget Århus Nord (Bånlev biogas A/S) Arne M. Jensen Bjergagervej Trige Tlf.: Blåbjerg Biogas Amba Jens Riddersholm Jensen Præstbølvej Nr. Nebel Tlf.: / Lemvig Biogasanlæg Amba Thorsø Miljø- og Biogasanlæg Amba Lars Kristensen Pillevej Lemvig Ernst Klausen Kongensbrovej Thorsø Tlf: Tlf.: / Sinding-Ørre Biogasanlæg Rosmosevej Herning Tlf.: Læs mere om fællesanlæggene og gårdanlæggene på Er du interesseret i at komme med på denne liste, er du velkommen til at kontakte Vibeke Finderup Christensen, Telefon: , Opdateret den 10. marts

3 Tabel 2. Oversigt over privat/gårdanlæg med interesse i modtagelse af fjerkrægødning. Privatanlæg Kontaktperson Adresse Telefon Baunsgård Biogas Bertel Trærup Mellemtoften Spøttrup Danexpo Aps Finn Mikkelsen Gyvelhøjen Spøttrup Farm Energy Processing A/S Løjstrupvej 12 A, 8870 Langå Hillerslev Ejner Kirk Ballerumvej Thisted Lynggården Peder Andersen Over Lyngen Præstø Nedergård I/S Kaj og Finn Pedersen Teglgårdsvej Bording Overgaard Gods A/S Overgårdsvej Havndal Tinggård Søren Leegaard Riis Nørgårdsvej 1, Grurup 7755 Bedsted Thy Tovsgård Jens Kirk Tovsgårdvej Thisted Uhrenholtgård Morten Knudsgård Ålborgvej Hadsund Østenfjeld svineavl Kristian Thorsen Østenfjeldvej Nimtofte / / Læs mere om fællesanlæggene og gårdanlæggene på Er du interesseret i at komme med på denne liste, er du velkommen til at kontakte Vibeke Finderup Christensen, Telefon: , Biogas Biogas består af ca. 2/3 metan, ca. 1/3 kuldioxid og få andre gasser. Da metan er brændbart, kan det anvendes til energiproduktion. I de mindre anlæg er den producerede energi ofte varme, der kan anvendes til opvarmning af ejendommen. De større anlæg anvender gassen til at danne energi i form af elektricitet, der kan sælges til el-nettet. Desuden er biogas en CO 2 - neutral energi, som kan erstatte fossil energi. Biogas dannes ved en bakteriel nedbrydningsproces. Husdyrgødning og andet organisk materiale pumpes ind i nogle tanke og bliver opbevaret der i 2 3 uger. Den bakterielle proces foregår under anaerobe (iltfrie) forhold, og temperaturen under fremstillingen af biogas ligger på enten 37 grader, hvor en svingning mellem 2 grader tolereres, eller 52 grader, hvor der kun tolereres en temperatursvingning på 0,5 grader. En ph er optimal omkring 7,2, men ofte vil man observere en højere ph (omkring 8) i gylle på grund af et højt ammoniakindhold. Ammoniakdannelsen fremmes ved højere ph og højere temperaturer, hvilket gør det sværere at styre biogasprocessen under termofile forhold. Bakterierne vil allerede ved forholdsvist lave Opdateret den 10. marts

4 ammoniak-koncentrationer kunne blive hæmmet, men ved at tilpasse tilførslen af organisk materiale, så der er et konstant flow, vil bakterierne kunne tilpasse sig et højere ammoniakniveau på grund af deres hurtige reproduktion. Tilvænningen skal dog ske over lang tid for at sikre bakteriernes tilpasning. Boks 1. Fordele og ulemper ved biogas: Fordele: - Biogas er en CO 2 -neutral energikilde og hjælper med at reducere drivhusgasemissionen. - Kvælstofudnyttelsen af gødningen øges. - Metan opsamles og udnyttes. - Lugtgener ved spredning nedsættes i forhold til ubehandlet gylle. - Næringsstofindholdet kan analyseres præcist. - Omfordelingen af husdyrgødning bliver lettere i lokalområdet. - Hygiejnen fremmes, så risikoen for spredning af patogener nedsættes. Ulemper: - Risiko for afdampning af ammoniak på grund af manglende svømmelag eller overdække. - Svømmelagsdannelsen nedsættes på grund af lavt tørstofindhold. - ph-stigning medfører omdannelse af ammonium til ammoniak, som er giftigt for bakterierne i høje koncentrationer, og derved hæmmes processen. Hvis man er interesseret i mere viden omkring biogas, kan det anbefales at læse Peter Jacob Jørgensens publikation: Biogas Grøn energi, der findes i pdf-format på Fjerkrægødning og biogas Biogasanlæggene anvender gerne slagteriaffald som tørstofkilde i deres produktion, da affaldet har et stort gas-potentiale (tabel 3). Denne ressource er dog begrænset, og derfor kan de fremtidige biogasanlæg ikke forvente at få tilført organisk affald med højt gas-potentiale fra slagterierne, hvorfor de må klare sig med husdyrgødningen. Ofte vil der være tale om gylle, der har et højt vandindhold og kun lidt tørstof, som er svært nedbrydeligt for bakterierne. Samtidig indeholder gyllen en del ammoniak, der hæmmer bakterierne i biogasprocessen. Alt dette gør, at gylle giver et lavt udbytte af biogas. Man har forsøgt sig med forskellige alternativer for at øge tørstofindholdet. Den mest markante effekt ses ved separering af gyllen eller kildesortering. Fjerkrægødning kan være et andet og måske undervurderet alternativ. Dybstrøelsen fra fjerkræ har et højt gas-potentiale og et højt tørstofindhold (30 40 %) (tabel 3). Det høje tørstofindhold betyder dog samtidig, at en opblanding med gylle (kvæg eller svin) er nødvendig, da maskinerne kan have svært ved at bearbejde massen (Læs mere om emnet i FIB, 6. årgang, Nr. 27, marts 2009). På grund af ammoniakfordampning er det lovpligtigt ved lagring af biomassen at have et svømmelag, så fordampningen begrænses. Flydende gylle danner ikke svømmelag, så ofte er det nødvendigt at tilsætte snittet halm for at få laget etableret. Her kan dybstrøelsen og det høje tørstofindhold i fjerkrægødning bidrage til dannelsen af svømmelaget. Opdateret den 10. marts

5 Ammonium er bedst tilgængeligt for planten, der kan optage det direkte. Ved biogasprocessen øges mængden af tilgængeligt ammonium, og dette indhold øges yderligere ved et højere tørstofindhold - eksempelvis fjerkrægødning. En del af anlæggene nær byerne har reduceret eller helt stoppet produktionen af biogas på grund af klager over lugtgener. Ved at forsyne anlægget med biofiltre og andre foranstaltninger kan man mindske lugtgener, men ikke fjerne dem helt. Der vil stadig kunne forekomme lugtgener efter udbringning af gyllen, selvom gyllen er blevet afgasset, men lugten vil være knap så kraftig. Samtidig vil den afgassede biomasse kunne sive hurtigere i jorden, så eventuelle lugtgener yderligere reduceres. Biogasanlæggene i Danmark I et forsøg på at få udarbejdet en liste over samtlige biogasanlæg (både fælles og private) i Danmark med interesse i at modtage fjerkrægødning (tabel 1 og 2), er vi stødt på nogle fordele og ulemper ved anvendelsen af fjerkrægødning. De fleste har vist interesse i at modtage fjerkrægødning, også selv om de ikke er modtagere på nuværende tidspunkt. Fællesanlæggene har den største kapacitet og er derfor ofte mere villige til at modtage gødningen i forhold til de mindre privatejede anlæg. Dette hænger også sammen med, at de mindre anlæg ikke har samme muligheder for at udvide, og at deres nuværende maskiner og lagre ikke er egnede til at opblande. Det er som regel nødvendigt med opblanding af fjerkrægødning, da det har et højt tørstofindhold og derfor kan skabe problemer for pumperne. De anlæg, der på nuværende tidspunkt modtager fjerkrægødning fra både slagtekyllinge- og konsumægsproducenter, er forsat interesseret i at modtage ren fast gødning med halm som strøelse. En opblanding af forskellige former for gylle eller møg kan give et højere gaspotentiale (se tabel 3). De to anlægstyper Der findes to slags biogasanlæg i Danmark: Fællesanlæg: De større fællesanlæg, som ofte modtager gylle/gødning fra flere landbrug samt affald fra industrien og husholdningen. Gassen herfra sælges til de lokale kraftvarmeværker. Den afgassede gødning, der nu er suppleret med biologisk affald, leveres tilbage til landmanden, som anvender det til gødning på sine marker. Fordelene ved fællesanlæggene er, at der er mulighed for en god fordeling af gyllen blandt de deltagende landmænd, og samtidig opnås en optimal næringsstofsammensætning ved at blande forskellige gylleformer (eventuelt også med fjerkrægødning). En liste over fællesanlæg med interesse i at modtage fjerkrægødning findes i tabel 1. Gårdanlæg: Den anden form for biogasanlæg, er de mindre privatejede anlæg. Normalt vil disse kun bruge gylle/gødning fra deres egen produktion, men der findes en del, der modtager fra andre lokale landbrug. Dette kræver dog, at de har kapacitet og kan afsætte den afgassede gødning, så egne N-kvoter ikke overskrides. Gassen fra disse anlæg anvendes normalt som brændstof i motor-generatoranlæg på gården, hvoraf den dannede elektricitet sælges, og den dannede varme anvendes til blandt andet reaktoropvarmning samt opvarmning af staldene. Fordelene ved gårdanlægget er først og fremmest besparelser på transport og opvarmning af stalde (specielt slagtekyllingestalde). En liste over gårdanlæg med interesse i at modtage fjerkrægødning findes i tabel 2. Dyreenheder og harmonikrav Antallet af DE og dermed mængden af kvælstof er afgørende for, hvor meget af den afgassede gødning landmanden kan aftage, idet der er N-kvoter, der skal overholdes. Nedenfor er kravene for antal dyreenheder samt bestemmelser for harmonikravene kort Opdateret den 10. marts

6 opridset. Dermed kan fjerkræsproducenterne selv beregne antallet af dyreenheder og harmoniforholdet, så mængden af gødning afpasses. 1 dyreenhed (DE) svarer til 100 kg N. Den 9. juni 2009 blev en ny bekendtgørelse for dyreenhedsberegninger offentliggjort. Tabel 4 indeholder beregningen af dyreenheder for forskellige former for fjerkræ, både de gamle beregninger og nye beregninger gældende pr. 1. august Udover antal dyreenheder er der et harmonikrav, som skal overholdes. En landbrugsbedrift med fjerkræ som gødningskilde må højst udbringe en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder (DE) pr. ha pr. planperiode (1. august 31. juli). Harmoniforholdet udregnes ved at dividere den samlede udbragte mængde husdyrgødning (DE) med det antal ha, der indgår i harmonikravet. Yderligere bestemmelser for samt undtagelser fra harmonikravene kan findes på Tabel 3. Typisk energiindhold for ét tons biomasse af forskellige typer. 1 l fyringsolie 10 kwh 1 m 3 methan = 10 kwh Methan / t. biomasse Energi El-prod. andel Varme-prod. andel 1 m 3 biogas = 6,5 kwh (m 3 methan) (kwh) (kwh) (kwh) Svinegylle 11, Kvæggylle 17, Fjerkrægødning Mave-tarm slagteriaffald Slagteriaffald (fedt) Tabellen er lånt fra Den giver et overblik over forskellige kilders gaspotentiale og energi. Det ses tydeligt, at slagteriaffald er den kilde, der giver det største udbytte, men dernæst kommer fjerkrægødning. Beregning af antal produceret pr. DE ved afvigende slagtealdre for slagtekyllinger Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet dage beregnes antal produceret pr. DE på følgende måde: 1. For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. 2. Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. 3. Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. 4. Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger pr. DE pr. dag. Opdateret den 10. marts

7 Tabel 4. Beregninger af antal dyreenheder for forskellige typer fjerkræ. Type Enhed Antal enheder svarende til 1 DE (gamle beregninger) Antal enheder svarende til 1 DE pr. august 2010 Høns til ægproduktion 1 årsdyr Hønniker til konsumægproduktion Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) 1 produceret produceret Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret Tabellen er lånt fra Plantedirektoratets hjemmeside: Opdateret den 10. marts

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011

Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v/ formand Lars Jakobsen. 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche v. Jakob Lorenzen DFFB Mandag den 7. december 2015 Økonomiseminar Dagens program Den danske biogasbranche kort fortalt muligheder og udfordringer

Læs mere

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT BIOENERGI GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT HVEM ER LUNDSBY BIOENERGI? Projektchef Karsten Hjorth I 2008 ansatte Lundsby Bioenergi A/S, Karsten Hjorth som projektchef. Karsten Hjorth har arbejdet

Læs mere

nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der

nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der Biogas og landbrugsudvikling Affald og afgrøder i Sydgrønland Hvad er biogas? Naturlig biologisk nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH 4 + 2 H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

FORRETNINGSPLAN. NGF Nature Energy Blans A/S

FORRETNINGSPLAN. NGF Nature Energy Blans A/S FORRETNINGSPLAN NGF Nature Energy Blans A/S 1 FORRETNINGSPLAN NGF NATURE ENERGY BLANS A/S 2 FORDELE VED BIOGAS Biogas bliver en central del af fremtidens energiforsyning, hvor kul og olie bliver erstattet

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :

Læs mere

Energi fra husdyrgødning

Energi fra husdyrgødning Energi fra husdyrgødning Af Karina Aarup Mikkelsen, Landscentret Fjerkræ Denne artikel er skrevet efter en studietur til Sverige d. 26.-27. marts 2009 I slutningen af marts måned deltog Landscentret, fjerkræ

Læs mere

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere