Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik
|
|
- Adam Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010
2 Forord I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Fysik. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Indhold Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 2 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil:... 3 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser Opbygningen af tofags uddannelsen i fysik: Modulbeskrivelser for 1. semester, FYS Projektmoduler på 1. semester Kursusmoduler på 1. semester Modulbeskrivelser for 2. semester, FYS Projektmoduler på 2. semester Modulbeskrivelser for 3. semester Modulbeskrivelser for 4. semester, FYS Projektmodul på 4. semester Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Eksamensregler Dispensation Afslutning af kandidatuddannelsen Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget(ene) dette forudsætter Uddybende information
3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i fysik er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1.juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i fysik forudsætter en bacheloruddannelse i fysik eller tilsvarende. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i fysik og /tilvalg/. Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Physics and /Tilvalg på engelsk/. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. 2
4 Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Kandidaten skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden Færdigheder Kompetencer inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fysik, herunder statistisk mekanik, kernefysik, relativitetsteori, elektronisk struktur af faste stoffer og strukturer på nanoskala, overfladefysik, kvantemekaniske metoder og optik kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over viden inden for fysikken samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger mestre fysikkens videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med problemstillinger inden for fysik kunne vurdere og vælge blandt fysikkens videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: 3
5 forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde 3.1 Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser De naturvidenskabelige gymnasiefaglige bacheloruddannelser ved Aalborg Universitet omfatter Datalogi, Fysik, Geografi, Kemi, Biologi, Idræt og Matematik. Alle naturvidenskabelige gymnasiefaglige bacheloruddannelser kan opbygges af to fag, hvoraf det ene betegnes det centrale fag og det andet tilvalgsfaget. Desuden kan der læses etfags-bacheloruddannelser i Matematik, Datalogi, Idræt, Biologi og Geografi. Fysik og Kemi kan kun læses sammen med et andet fag fra den gymnasiale fagrække. Tofags-bacheloruddannelsen i naturvidenskab kan opbygges af et centralt fag i naturvidenskab og et tilvalgsfag i enten naturvidenskab eller et fag fra den gymnasiale fagrække, der ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde. For opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolerne kræves mindst 90 ECTS-point (tre semestre) i tilvalgsfaget. 3.2 Opbygningen af tofags uddannelsen i fysik: På de tre første semestre følges de valgte centrale fag (FYS1-3). På 4. semester (FYS4) læses kursusmoduler fra de centrale fag men projektmodul erstattes med kursusmoduler fra tilvalgsfagene. Det gælder ikke for idræt og matematik som tilvalgsfag. Her følges hele 4. semester fra centralt fag (FYS4). På 5. og 6. semester (FYS5 + FYS6) følges tilvalgsfag dog ikke projektmodulet på 6. semester (bachelorprojekt). Bachelorprojektet skal skrives inden for det centrale fag. Den toårige kandidatuddannelse læses med centralt fag i de første to semestre (FYS7 + FYS8) og tilvalgsfag i det 3. semester (ofte benævnt 9. semester). På 4. semester (FYS10) skrives speciale inden for det centrale fag. Det gælder ikke for idræt som tilvalgsfag. Her læses tilvalgsfag (idræt) de første to semestre og centralt fag på 3. og 4. semester (FYS7 + FYS8). På 5. semester (FYS10) skrives speciale inden for det centrale fag. Generel opbygning af uddannelsen i fysik er illustreret på figur 1, hvor søjlen til venstre angiver opbygningen, når der vælges tilvalgsfag i naturvidenskab (uden idræt) og søjlen til højre angiver en mulig opbygning, når der vælges idræt som tilvalgsfag. Opbygning af kandidatuddannelsen i fysik er illustreret på figur 2. 4
6 Tofagsuddannelse i fysik og tilvalgsfag FYS10 FYS10 NT9T FYS8 FYS7 FYS8 FYS7 IDR8T IDR7T Kandidatuddannelse i fysik og tilvalgsfag NT4 BP IDR2 BP NT3 IDR1 FYS4 NT2 FYS4 FYS3 FYS2 FYS1 FYS3 FYS2 FYS1 Bacheloruddannelse i fysik og tilvalgsfag Figur 1: Opbygningen af uddannelsen i fysik: Semestrene eller modulerne hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til tilvalgsfaget er markeret med rød baggrund. Betegnelsen NT står for et vilkårligt naturvidenskabeligt tilvalgsfag (minus idræt). IDR står for idræt. Betegnelsen BP står for bachelorprojekt. Tilføjelsen T på kandidatsemestre betegner, at semestret læses i forbindelse med en tofagsuddannelse. 5
7 Kandidat i fysik + tilvalgsfag FYS10 Speciale FY S9 FYS8 FYS7 Figur 2: Kandidatuddannelse i fysik: Studiemoduler (kursus- og projektmoduler) hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til tilvalgsfaget er markeret med rød baggrund. Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Kandidatuddannelse i fysik Semester Kode Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1 2 FYS7-1A eller FYS7-1B Fysikkens anvendelser A: Teoretisk faststoffysik eller B: Eksperimentel faststoffysik skala 7-skala Intern Intern FYS7-2 Statistik mekanik 5 B/IB Intern FYS7-3 Faststoffysik II: Elektronisk Struktur 5 7-skala Intern FYS7-4 Moderne fysik 5 7-skala Intern FYS7-5 Fysiske undervisningsforsøg 5 B/IB Intern FYS8-1A eller FYS8-1B Nanofysik A: Optik eller Nanofysik B: Overfladefysik skala 7-skala Ekstern Ekstern FYS8-2 Nanostrukturer og -materialer 5 B/IB Intern FYS8-3 Kvantemekanik II: metoder 5 7-skala Intern FYS8-4A eller FYS8-4B A: Nanooptik eller B: Overfladefysik 3 Tilvalgsfag skala 7-skala Intern Intern 4 FYS10-1 Speciale 30 7-skala Ekstern
8 3.3 Modulbeskrivelser for 1. semester, FYS Projektmoduler på 1. semester Den studerende kan vælge mellem et teoretisk projekt (FYS7-1A) eller et mere praktisk projekt (FYS7-1B). FYS7-1A:Titel: Fysikkens anvendelser: Teoretisk faststoffysik/applications of Physics: Theoretical Solid State Physics. Forudsætninger: Optagelse på kandidatuddannelsen. Projektmodulet skal give den studerende teoretisk og eksperimentel forståelse af nano- og mikrofysik samt evne til at beskrive og karakterisere nanostrukturer. Studerende der gennemfører modulet opnår: Viden om karakterisering og anvendelse af nanofysiske systemer fabrikation af nano- og mikrostrukturer Færdigheder inden for statistisk mekanik kvantemekanik faststoffysik Kompetencer evne til at anvende fysikken til beskrivelse af fænomener og strukturer på nanoskala kendskab til nanofysiske teorier og begreber evne til at anvende disse teorier og begreber på simple nanofysiske problemer indsigt i fagets videnskabsteori samt inddrage videnskabsteoretiske overvejelser i diskussionen af projektarbejdet Individuel intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i afleveret projektarbejde. 7-trinsskala. FYS7-1B: Titel: Eksperimentel Faststoffysik/Experimental Solid State Physics. Forudsætninger: Optagelse på kandidatuddannelsen. Projektmodulet skal give den studerende grundlæggende forståelse for anvendelsen af fysikken i såvel grundvidenskabelige som tekniskvidenskabelige problemstillinger samt viden om fysikkens beskrivelse af stof. 7
9 Studerende der gennemfører modulet opnår: Viden om grundlæggende viden om beskrivelse af stoffers egenskaber eksperimentelle teknikker til syntese og karakterisering af materialer. Færdigheder inden for fysik i en overvejende eksperimentel tilgang til beskrivelse og analyse af forskellige egenskaber af faste stoffer termodynamik kvantemekanik faststoffysik fysiske eksperimenter Kompetencer anvendelse af fysikkens teorier og metoder, herunder statistisk mekanik, kvantemekanik og faststoffysik, til beskrivelse og analyse af naturlige fænomener eller teknologiske anvendelser anvendelse af eksperimentelle værktøjer på fysiske problemstillinger Individuel intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i afleveret projektarbejde. 7-trinsskala Kursusmoduler på 1. semester FYS7-2: Kursusmodul. Statistisk mekanik/statistical Mechanics. Forudsætninger: Kurserne termodynamik og kvantemekanik I. Viden: Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer: Den studerende vil opnå viden inden for følgende emner: tilstandssummer fri energi entropi kemisk potential termodynamisk potential fordelingsfunktioner frielektron- og fonongasser paramagnetisme varmekapacitet faseligevægt og fasediagrammer elektrokemi, elektrolytter og reaktions-kinetik 8
10 Færdigheder: Kompetencer: Motivation: Den studerende vil opnå færdigheder til at løse simple problemstillinger inden for ovenstående emner. Den studerende vil opnå kompetencer til at anvende de præsenterede teorier og metoder på simple modelsystemer. Kurset skaber forbindelsen mellem den mikroskopiske, statistiske beskrivelse af atomer/molekyler og stofs makroskopiske egenskaber. Endvidere skaber kurset grundlaget for en fysisk beskrivelse af kemiske processer. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Intern løbende prøve. Prøven udgøres af aktiv deltagelse i kurset, fx aflevering af skriftlige opgaver eller lignende. Den præcise beskrivelse af prøveformen fastlægges og beskrives af kursusholderen i forbindelse med semesterplanlægningen. Bestået/ikke bestået. FYS7-3: Kursusmodul. Faststoffysik II: Elektronisk struktur/solid State Physics II: Electronic Structure. Forudsætninger: Grundlæggende mekanik og termodynamik, lineær algebra og calculus på semester. Faste stoffers struktur. Kvantemekanik I. Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå en indsigt i elektroniske og magnetiske egenskaber af faste stoffer samt en række fænomener, som opstår i faste stoffer, når en eller flere dimensioner er på nanoskala. Den studerende skal efter at have fulgt kurset kunne: redegøre for berørte begreber, teorier og metoder anvende teorier og metoder på simple systemer Viden Færdigheder Kompetencerne opnås inden for følgende emner: elektroniske egenskaber af faste stoffer Blochs Theorem for elektroner i et periodisk potential og modeller til beregning af elektronisk båndstruktur: Fri-elektron, næste-fri-elektron, thight-binding fermiflader, båndgab, halvledere vs metaller. magnetisk moment, mikroskopisk beskrivelse af dia-, para- og ferromagnetisme. metalliske og halvledende nanostrukturer. Kvantiseringseffekter i nul-, en-og todimensionelle nanostrukturer Den studerende vil opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner samt kompetencer til at anvende teorier og metoder inden for faste stoffers elektroniske struktur. som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i faststoffysik. Den studerende skal ud fra givne 9
11 forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med begreber fra faststoffysik. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Version 26. april 2010 Individuel intern mundtlig prøve, 7-trinsskala. FYS7-4: Kursusmodul. Moderne fysik/modern Physics. Forudsætninger: Kurserne mekanisk fysik, elektromagnetisme og kvantemekanik I. Viden: Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå flg. viden, færdigheder og kompetencer: Den studerende vil opnå viden inden for følgende emner: atomkerners opbygning kernereaktioner fission og fusion radioaktivitet elementarpartikler Galilei- og Lorentz-transformation rumforkortelse og tidsforlængelse impuls og energi inden for relativitetsteorien fire-vektorer og fire-skalarer elektrodynamikkens kovarians Dopplereffekt den generelle relativitetsteori Færdigheder: Kompetencer: Motivation: Den studerende vil opnå færdigheder til at løse simple problemstillinger inden for ovenstående emner. Den studerende vil opnå kompetencer til at anvende de præsenterede teorier og metoder på simple modelsystemer. Kernefysikken danner grundlag for forståelsen af væsentlige og samfundsrelevante fænomener som kernespaltning (fission), fusion og radioaktivitet. Endvidere repræsenterer relativitetsteorien (sammen med kvantemekanikken) 1900-tallets helt store paradigmeskift i forhold til den klassiske fysiks absolutte opfattelse af tid og rum. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Intern individuel mundtlig prøve, 7-trinsskala. 10
12 FYS7-5: Kursusmodul. Fysiske undervisningsforsøg/didactic Issues in Physics. Version 26. april 2010 Forudsætninger: Optagelse på kandidatuddannelsen. Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Den studerende vil opnå viden om: didaktiske problemstillinger i forbindelse med undervisning i fysik på gymnasialt niveau med særlig fokus på det eksperimentelle arbejde funktionaliteten af et bredt udvalg af det eksperimentelle apparatur, der indgår i fysikundervisningen på gymnasialt niveau Færdigheder: Den studerende vil opnå de nødvendige færdigheder for at kunne varetage den eksperimentelle del af fysikundervisningen på gymnasialt niveau. Kompetencer: Den studerende vil opnå kompetencer til at kunne varetage den eksperimentelle del af fysikundervisningen på gymnasialt niveau. Motivation: En meget stor del af fysikundervisningen i gymnasieskolen er lagt an på eksperimentelt arbejde i form af såvel demonstrationsforsøg som elevforsøg. Undervisningsform: Undervisningen gennemføres med adgang til et gymnasiums udvalg af eksperimentelt udstyr og under medvirken af en fysiklærer fra gymnasieskolen. Intern løbende evaluering baseret på aktiv deltagelse, bestået/ikke bestået. 3.4 Modulbeskrivelser for 2. semester, FYS Projektmoduler på 2. semester Den studerende kan vælge mellem et projekt inden for optik (FYS8-1A) eller overfladefysik (FYS8-1B). Hvis man vælger optikprojektet (FYS8-1A) skal man læse kursusmodul FYS8-4A (Nanooptik). Hvis man vælger overfladefysikprojektet (FYS8-1B) skal man læse kursusmodul FYS8-4B (overfladefysik). Fys8-1A: Titel: Nanofysik: Optik/Nano Physics: Optics. Forudsætninger: Projektet på FYS7. Projektmodulet skal give den studerende forståelse af optik og nanooptik herunder teoretisk analyse af nanostrukturers optiske egenskaber, og eksperimentel karakterisering og fremstilling af nanostrukturer. Studerende der gennemfører modulet opnår: 11
13 Viden om optiske egenskaber af nanostrukturer og materialer teoretiske metoder til analyse af optiske og nanooptiske problemstillinger fabrikation og karakterisering af optiske nano- og mikrostrukturer Færdigheder inden for optik og nanooptik teoretiske metoder / numerisk beregning kvantemekanikkurset på samme semester vedrørende metoder inddrages indirekte ved at drage en parallel mellem teoretiske metoder fra kvantemekanikken og teoretiske metoder i nanooptik Kompetencer evne til at anvende optik og nanooptik til beskrivelse af optiske fænomener på nanoskala kendskab til nanooptiske teorier og begreber Individuel mundtlig evaluering med udgangspunkt i afleveret projektarbejde. 7- trinsskala. Ekstern censur. FYS8-1B: Titel: Nanofysik: Overfladefysik/Nano Physics: Surface Science. Forudsætninger: Projektet på FYS7. Projektmodulet skal give den studerende forståelse af faste stoffers overflader samt evne til at beskrive og karakterisere fænomener der foregår ved overflader. Studerende der gennemfører modulet opnår: Viden om karakterisering af metallers og halvleders overflader fænomener og processer der foregår ved overflader Færdigheder inden for Overfladefysik Faststoffysik Eksperimentalfysik og laboratorieteknik Kompetencer kendskab til overfladefysiske teorier, begreber og eksperimentelle metoder evne til at anvende disse teorier, begreber og metoder på simple problemer Individuel mundtlig evaluering med udgangspunkt i afleveret projektarbejde. 7- trins skala. Ekstern censur. 12
14 Kursusmoduler på 2. semester Fys8-2: Kursusmodul. Nanostrukturer og materialer/nanostructures and materials. Forudsætninger: Viden Færdigheder Kompetencerne Kurserne kvantemekanik I, statistisk mekanik samt elektronisk struktur af faste stoffer og nanostrukturer. Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå grundlæggende forståelse af teorien bag forskellige nanoskala elektriske og optiske komponenters funktion. opnås inden for følgende emner: tidsafhængig perturbationsteori metallers elektriske egenskaber halvlederes elektriske egenskaber PN overgange og tunneldioder metal-halvleder forbindelser halvlederes optiske egenskaber excitoner halvleder dioder og lasere fotoniske båndgabsstrukturer optiske egenskaber af nanopartikler Den studerende vil endvidere opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner samt kompetencer til at anvende teorier og metoder inden for faststofelektronik/optik. De studerende opnår indsigt i realistiske nanostrukturers opbygning og elektroniske struktur samt sammenhængen mellem deres opbygning og egenskaber. På baggrund af de tilsvarende egenskaber ved makrostrukturer bliver de i stand til at forstå specielle optiske, elektriske og magnetiske egenskaber af nanostrukturer. Herunder særligt kvantiseringeffekter og udbredelsen af elektromagnetiske felter i nanostrukturer. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Intern individuel mundtlig eller skriftlig prøve. Prøveformen fastlægges og beskrives af kursusholderen i forbindelse med semesterplanlægningen, bestået/ikke bestået. FYS8-3: Kursusmodul. Kvantemekanik II: metoder/quantum Mechanics II: Methods. Forudsætninger: Kurset kvantemekanik I. Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne: redegøre for de vigtigste kvantemekaniske metoder og redskaber redegøre for anvendelsen af metoder og redskaber på atomer og molekyler 13
15 Viden opnås inden for følgende emner: simple atomer variationsregning LCAO formalismen og tilhørende egenværdiproblem simple to-atomige molekyler og deres vibrationstilstande Slater-determinanter og Hartree-Fock approksimationen tæthedsfunktionalteori Færdigheder Kompetencerne Den studerende opnår grundlæggende forståelse af atomers, molekylers og kunstige nanostrukturers kvantemekaniske beskrivelse samt indsigt i metoder til kvantemekaniske beregninger. som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i kvantemekanik. Desuden opbygges forståelse for at nanostrukturers særlige egenskaber ofte bunder i kvantemekaniske effekter, således at praktiske redskaber til beskrivelse heraf vigtige. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Intern individuel prøve. Prøveformen fastlægges og beskrives af kursusholderen i forbindelse med semesterplanlægningen, 7-trins skala FYS8-4A: Kursusmodul. Nanooptik/Nano Optics. Forudsætninger: Viden Elektromagnetisme, optik og spektroskopi. At give kendskab til nanooptiske komponenter, lysudsendelse og lysudbredelse i nanoskala omgivelser samt den bagvedliggende teori og teoretiske metoder. Studerende der gennemfører modulet vil opnå: Viden inden for følgende emner planare nanooptiske komponenter optiske bølgeledere fotoniske krystaller metalliske nanostrukturer overfladeplasmoner resonatorer optiske antenner lysudsendelse og optisk vekselvirkning i nanoskala omgivelser nærfeltsprobe mikroskopi teoretiske metoder i nanooptik, f.eks multipel multipol metode, spektrale metoder og propagator metoder computerbaseret løsning af nanooptiske problemstillinger 14
16 Færdigheder Kompetencer Den studerende vil endvidere opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner, herunder numerisk løsning. Kompetencerne som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i nanooptik inden for andre fagområder. Den studerende skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med begreber fra nanooptik. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Computermodelleringsøvelser. Intern individuel mundtlig eller skriftlig prøve, 7-trinsskala. FYS8-4B: Kursusmodul. Overfladefysik/Surface Science. Forudsætninger: Faste stoffers struktur. Kvantemekanik I. Elektronisk struktur af faste stoffer. Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå en indsigt i principper og metoder fra faststoffysik og -kemi, samt atom- og molekylfysik på faste stoffers overflader, på grænselag og tynde film på nanometerskala. Vækst af nanostrukturer og tynde film samt kemiske reaktioner foregår alle ved overfladen af faste stoffer, hvorfor det er vigtigt at forstå den grundlæggende fysik af overflader samt anvendelser, der har relation til overflader. Den studerende skal efter at have fulgt kurset kunne: redegøre for berørte begreber, teorier og metoder anvende teorier og metoder på simple systemer og fænomener Viden opnås inden for følgende emner: morfologi og struktur af (krystallinske) overflader og grænselag vækstfænomener i 1, 2 og 3 dimensioner. Epitaksi, diffusion, segregation og legeringsdannelse elektronisk struktur af overflader (elektroniske overfladetilstande) på metaller og halvledere gas-overflade vekselvirkninger, herunder adsorption, desorption samt reaktioner mellem adsorbater på overflader (katalyse) spektroskopiske og diffraktive metoder til karakterisering af overfladers og grænselags elektroniske og geometriske strukturer anvendelse af og teorien bag skannende probeteknikker (STM og AFM) Færdigheder Kompetencerne Den studerende vil opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner samt kompetencer til at anvende teorier og metoder inden for overfladefysik. som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i overfladefysik. Den studerende skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med begreber fra overfladefysik. 15
17 Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Intern individuel mundtlig prøve, 7-trinsskala. 3.5 Modulbeskrivelser for 3. semester Projektmodul og kursusmoduler på 3.semester læses fra tilvalgsfag. 3.6 Modulbeskrivelser for 4. semester, FYS Projektmodul på 4. semester FYS10-1: Titel: Kandidatspeciale/Master s Thesis. Forudsætninger: Projektet på FYS8. Modulet skal give den studerende mulighed at dokumentere viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau. Den studerende formulerer selv det problem, der behandles; men problemformuleringen skal godkendes af vejleder og studieleder, før projektet påbegyndes. Studerende der gennemfører modulet opnår følgende kompetencer: kan selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig teori og metode kunne identificere, formulere og analysere den aktuelle problemstilling kan på relevant måde kunne relatere problemstillingen til fagområdet, herunder redegøre for de valg der er truffet i forbindelse med afgrænsning af problemstillingen kan selvstændigt træffe og begrunde valg af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder kan selvstændigt og kritisk kunne vurdere såvel de valgte teorier og metoder som projektets analyser, resultater og konklusioner, både undervejs i projektet og ved dets afslutning kan formidle relevante faglige og professionelle aspekter af projektarbejdet på klar og systematisk måde Individuel mundtlig evaluering med udgangspunkt i afleveret projektarbejde. 7- trinsskala. Ekstern censur. 16
18 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Version 26. april 2010 Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1.september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra september 2009, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2011, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Teknisk- Naturvidenskabelige fakultets hjemmeside. 1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 17
19 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. 5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget(ene) dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 11. juli 2012/mnr. Lay-out 18
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i fysik
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord I medfør
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i fysik
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2016 Campus Aalborg Forord I medfør
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i fysik
Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2018 Campus Aalborg Forord I
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Curriculum and Regulations for the
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informatik
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i fysik
Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2017 Campus Aalborg Forord I
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010)
D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet
Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015
Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 version 22. okt 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereFagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereFAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK
FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I FYSiK SCienCe.aU.dK 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK FYSIK I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i fysik. Her er en beskrivelse af uddannelsens
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010)
D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereStudieordning for Fysik
Studieordning for Fysik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter og Konsistoriums fællesregler
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Idræt
Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2015 Campus Aalborg Forord I medfør af lov 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep.
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereMASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)
MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) (GEOINFORMATION MANAGEMENT) STUDIEORDNING DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET 2011 1. september 2011 1 Master
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mere