Teknisk anvisning for marin overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1

2 Indhold 5.3 Pb datering af sediment Formål Kriterier Principper Prøvetagning Analysemetoder Kvalitetssikring Dataindberetning Referencer Appendiks Appendiks

3 5.3 Pb datering af sediment Formål Der er to formål med at måle på radioaktive isotopers aktivitet i sedimentsøjler: at bestemme sedimentets alder og akkumulationsraten vha. modelberegning. at undersøge om sedimentet er forstyrret af fx bioturbation. Normalt vil det være de øverste lag af sedimentet, der er forstyrret. Afhængig af graden af forstyrrelse vil dybdeprofilen af Pb aktiviteten ikke aftage i den forstyrrede zone (Figur 5.3.2B) Kriterier For fastlæggelse af stationer henvises til teknisk anvisning vedrørende sedimentstationer (miljøskadelige stoffer og næringsstoffer) Principper Det er ofte vigtigt, at man kender til sedimentationsrater og sedimentforstyrrelser i akvaktiske områder. Det giver informationer om akkumulationshastigheder, alder og post-depositionel mobilisering af sedimentet. Radioaktive isotoper er anvendelige, når man skal undersøge de nævnte forhold. Radioaktive isotoper har den egenskab, at de henfalder. Hvis der ikke tilføres yderligere isotopmateriale, vil mængden mindskes eksponentielt med tiden og være udtryk for sedimentets alder. Henfaldstiden (T½) varierer fra millisekunder til millioner af år, for Pb er den 22,3 år. I sedimentet akkumuleres radioaktive isotoper, heriblandt Pb. Der er to kilder til Pb i sedimentet: den atmosfæriske tilførsel (unsupported Pb) og in situ produktionen i sedimentet (supported Pb). Pb er et produkt fra 238 U henfaldsserien og dannes ved, at 226 Ra henfalder til gassen 222 Rn, som igen henfalder til Pb ( 222 Rn, T½=3,8 dage). Da 222 Rn er en gas, kan den undslippe jordens overflade og henfalde i atmosfæren. En del af Pb i atmosfæren vil med tiden akkumuleres i sedimentet. Den del af 222 Rn, der ikke undslipper til atmosfæren, henfalder bl.a. i sediment. Unsupported Pb kan tilføres sedimentet direkte fra atmosfæren, fra udvaskning og ved resuspension. Det er vigtigt at kunne beregne mængden af de to kilder (supported og unsupported), når man skal datere sediment, idet kun mængden af unsupported Pb danner baggrund for de efterfølgende beregninger (Oldfield & Appleby 1984)

4 Pb Sedimentation Figur Forskellige ruter for akkumulering af Pb. (fra Oldfield & Appleby 1984). Ved at måle aktiviteten af unsupported Pb i forskellige dybder i sedimentsøjlen kan man estimere sedimentets alder og sedimentationsrate. Dette gøres med forskellige modeller, hvoraf de mest brugte er Constant Initial Concentration (C.I.C.) og Constant Rate of Supply (C.R.S.) (Appleby og Oldfield, 1983). C.I.C.-modellen antager, at Pb akkumuleres i sedimentet ved forinden at være adsorberet til partikler, og at koncentrationen af Pb i det øverste sedimentlag er konstant med tiden. Ændringer i sedimentationsraten antages derfor at medføre en ligefrem proportionel ændring i Pb akkumulering. C.R.S.-modellen antager derimod, at akkumuleringen af Pb er konstant, og man derfor vil observere en ændring i aktiviteten (koncentrationen) af Pb, hvis sedimentationsraten ændres. A B C Figur Pb dybdeprofiler. A: uforstyrret akkumulering, B: forstyrret akkumulering i den øverste del og C: gradvis stigning af akkumuleret tørstof (fra Jensen & Larsen 1998). Dateringen foregår vha. γ-spektroskopi, der måler isotop aktiviteten. Sedimentets alder og akkumulationsrate beregnes fra model, derudover bestemmes graden af sedimentforstyrrelser. Afhængig af de lokale forhold benyttes den model, der er bedst egnet, og valg af model noteres. Man måler indirekte Pb koncentrationen ved at måle på Po isotopen, der antages at være i ligevægt med Pb

5 På grundlag af den udførte datering kan der foretages modelberegning over den udtagne sedimentprøves følsomhed til at beskrive eventuelle ændringer i tilførslerne af forurenede stoffer til sedimentet. Analyse med γ-spektroskopi er en destruktiv metode, og materialet kan ikke genanvendes. En prøve af tørret sediment (ca. 0,5 g) nedbrydes med HCl og HNO 3, herved kan Po afsættes på en sølvplade under opvarmning. Aktiviteten af Po måles, målingen kalibreres med en Pb standard og Pb aktiviteten beregnes. De målte aktiviteter omregnes til akkumulationsrater og eventuelle sedimentforstyrrelser Prøvetagning 1. Der indsamles én separat sedimentsøjle til isotopmåling ved udvalgte stationer. Sedimentsøjlen indsamles første gang, der tages prøver til andre undersøgelser (næringssalte og/eller miljøfremmede stoffer). En velegnet prøve til datering skal helst have et glødetab på 5-10% eller mere, idet dette erfaringsmæssigt forøger chancerne for en god datering. Sedimentprøver med glødetab under 5% kan være vanskelige at datere med et tilfredsstillende resultat. 2. Sedimentsøjlen udtages med en Haps, Kajak eller lignende sedimenthenter (min. diameter på 8 cm). Det vigtigste er, at man kan udtage en uforstyrret sedimentkerne med en længde på min. 25 cm (gerne længere), og at man senere kan udskære denne kerne i 1-cm intervaller. Længden af søjlen er afgørende for at kunne bestemme den unsupportede Pb mængde. Noter de relevante data på vedlagt skema. 3. Under prøvetagningen er det vigtigt, at man får det øverste lag af sedimentet med (ofte lysere brunt), og at sedimenthenteren går lodret ned igennem sedimentet (kontroller hældningen på sedimentovefladen). Det øverste lag indeholder det sidst akkumulerede materiale, og ofte den højeste Pb aktivitet Analysemetoder 1. Sedimentsøjlen udskæres bedst på stedet, hvis det er muligt, eller transporteres tilbage til laboratoriet. Mål længden af søjlen og noter dette. Endvidere laves en beskrivelse af sedimentkernens udseende (farve, kornstørrelse m.m.) på vedlagte skema. Søjlen opbevares i kølerum indtil opskæring. 2. Sedimentsøjlen opskæres i 1-cm intervaller. 3. Afhængig af tørringsmetode (frysetørring foretrækkes ellers ovntørring ved 105ºC) fordeles delprøverne i afvejede plastikposer eller lign. eller i aluminiumsforme, og den samlede vægt (beholder 5.3-5

6 og sediment) noteres. Frysetørring foretrækkes, da det er lettere at udtage delprøverne til den senere isotopmåling. 4. Prøverne tørres, og tørvægt samt tørvægts-% noteres på vedlagte skema, således at densiteten af tørret materiale kan beregnes. 5. De tørrede prøver sendes til dateringslaboratoriet, der foretager dateringen. Desuden fremsendes sedimentbeskrivelsen sammen med tørstof-% af de enkelte snit ned igennem sedimentsøjlen til dateringslaboratoriet. 6. Isotopaktiviteten måles vha. γ-spektroskopi (kan også måles vha. γ-spektroskopi). Sedimentets alder og akkumulationsrate beregnes, derudover bestemmes graden af eventuelle sedimentforstyrrelser. Dateringslaboratoriet bestemmer, hvilken model der er bedst egnet for hver enkelt station. Desuden foretages en modelberegning over den udtagne sedimentprøves følsomhed til at beskrive eventuelle ændringer i tilførslerne af forurenede stoffer til sedimentet. Resultaterne præsenteres i en kort rapport og fremsendes til klienten Kvalitetssikring Følgende punkter beskriver kort de mulige fejlkilder der kan være. Sedimentforstyrrelser Hvis sedimentet er forstyrret, kan det give problemer for dateringen af sedimentet. Udfra Pb resultaterne er det muligt at beregne størrelsen af sedimentforstyrrelserne (Jensen & Larsen 1998). Det antages, at de forhold, der forårsager forstyrrelser af Pb akkumuleringen, også forårsager forstyrrelser af akkumulering af andre parametre. Sedimentsøjlens længde Længden af sedimentsøjlen kan være kritisk. I områder med høj sedimentationsrate kræver det en længere søjle for at nå det interval, hvor unsupported Pb aktiviteten er nul. Normalt vil en sedimentsøjle på 25 cm være tilstrækkelig. Brug af modeller Modeller, der bruges til bestemmelse af alder og akkumulationsrate, er behæftet med en vis usikkerhed. Hvilken model, der bedst beskriver sedimentakkumulationen, varierer fra område til område. Den beregnede akkumulering er et modelestimat og kan naturligvis afvige fra den reelle sedimentakkumulationsrate Dataindberetning Følgende data indberettes: Stationsoplysninger (som sædvanligt) Prøveoplysninger 5.3-6

7 Dateringslaboratoriet Model (fx C.R.S.) Prøvetagningsudstyr (Haps, Kajak el. lign.) Visuel beskrivelse Søjlens længde Antal opskårede 1-cm intervaller. Analyseresultat Akkumuleringsrate (g/m 2 /år) Standardafvigelse Dybde med forstyrrelse (cm) Målingens kvalitet (skala fra 1-3, hvor 1 er det bedste) Referencer Appleby, P.G. & Oldfield, F. 1983: The assessment of Pb data from sites with varying accumulation rates. Hydrobiologia 103: Jensen, A. & Larsen, B. 1998: Models used in connection with Pbdating of sediment cores from Gulf of Riga. Nordic Environmental Research Programme. Oldfield, F & Appleby, P.G. 1984: Empirical testing of Pb-dating models for lake sediments. In: Haworth, E.Y. & Lund, J.W.G. (Eds.); Lake sediments and environmental history. Leic. Univ. Press, Leicester, pp

8 5.3.9 Appendiks 1 Dato: Station: Ansvarlig: Stationens koordinater: Dybde (m): Søjlens længde (cm): Visuel beskrivelse (farver, tegn på sedimentforstyrrelser, fx dyr m.m.): Antal opskåret intervaller: Tørringsform (frysetørret eller ovn): 5.3-8

9 Appendiks 2 Skema til beregning af % tørstof. Station: Dato: Interval vådvægt (g) tørvægt (g) % tørstof interval vådvægt (g) tørvægt (g) % tørstof 5.3-9

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2 8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt

Læs mere

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05 Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøver til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S06

Titel: Udtagning af sedimentprøver til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S06 Titel: Udtagning af sedimentprøver til analyse for næringsstoffer og totaljern i Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S06 Version: 4 Oprettet: 03.02.2012 Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil

Læs mere

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Indhold. Titel: Næringsstoffer i sediment. Dokumenttype: Teknisk anvisning

Indhold. Titel: Næringsstoffer i sediment. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Næringsstoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M23 Version: 2 Oprettet: 19.12.2017 Gyldig fra: 14.06.2018 Sider: 14 Sidst ændret: 14.06.2018

Læs mere

Oprettet: Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand

Oprettet: Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfarlige forurenende i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S07 Version: 4 Oprettet: 07.09.2011 Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. AAR 001-00793 Den 8. december 2010 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. november 2010 stillet følgende

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.6 Mikrozooplankton Torkel Gissel Nielsen Afdeling for Marin Økologi Per Juel Hansen Marinbiologisk Laboratorium, KU Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN

NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN Projekt Kunde Sammenstilling af analyser af sedimentprøver fra 1986 til 2012 fra Engsøen i Grindsted Billund Kommune Dato 08-11-2012 Til Annette Læbo Matthiesen Fra Mette

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.1, Marint sediment Endeligt forslag til bilag 1.1 i bekendtgørelsen ses i bilag

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af uorganiske næringssalte Undersøgelser i marint vand samt oversigt for alle vandtyper By- og Landskabsstyrelsen Rapport Marts 2009 Stabilitet

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017 Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4/2 2019 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening - Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA. nr.: M24 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 12 Sidst ændret:

Læs mere

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 2 Opdateret udgave Jan. 2010 Januar 2010 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1

Læs mere

Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014

Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014 Ringkøbing J.nr. NST-4852-00009 Ref. ankri Den 9. december 2014 Notat vedr. opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udvidelse af naturgaslageret i Ll. Torup, herunder vurdering af Energinet.dks

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Tungmetaller i danske jordtyper

Tungmetaller i danske jordtyper Tungmetaller i danske jordtyper baggrundsværdier og koncentrationsændringer gennem de sidste 3000 år Hvor stor forskel er der på indholdet af cadmium (Cd), kobber (Cu), bly (Pb) og zink (Zn) i jord fra

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.3 Filtrerende organismer Jens Kjerulf Petersen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.3-1 4.3 Filtrerende organismer

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne

Læs mere

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen

Rent vand i Mølleåsystemet Supplerende modellering af Furesøen "Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Naturstyrelsen Nordsjælland Teknisk Notat 16.01.2012 "Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Agern Allé 5 2970

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment. Dokumenttype: Teknisk anvisning

Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M24 Version: 2 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 13 Sidst ændret:

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning

Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

NEXT IV VOC er i drikkevand

NEXT IV VOC er i drikkevand 1 NEXT IV 2005-2009 VOC er i drikkevand 1. runde, august 2005 Laboratoriernes resultater Revideret version. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Indhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning

Indhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger

Læs mere

Dagens emner v. Nik Okkels

Dagens emner v. Nik Okkels Dagens emner v. Nik Okkels 1. Fastsættelse af Søvindmergelens geologiske forbelastning på Aarhus Havn 2. En model for svelletryk og hviletryk 25-11-2012 1 Typisk arbejdskurve for stærkt forkonsolideret

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand NEXT IV 2005-2009 Phenoler og blødgørere i drikkevand 1. runde, august 2005 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse

Læs mere