Bendt Viinholt Nielsen. Omkring Rued Langgaards første symfoni. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bendt Viinholt Nielsen. Omkring Rued Langgaards første symfoni. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet"

Transkript

1 Bendt Viinholt Nielsen Omkring Rued Langgaards første symfoni PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

2 - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Bendt Viinholt Nielsen Omkring Rued Langgaards første symfoni PUFF nr Esbjerg, januar 2010 VMK Forlag Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61, 6700 Esbjerg. Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 - 2 -

4 - 3 - Bendt Viinholt Nielsen OMKRING RUED LANGGAARDS FØRSTE SYMFONI Indledning I 2004 blev der gjort et højst interessant nodefund i Berlin. Det længe eftersøgte originalmanuskript til Rued Langgaards første symfoni ( ) blev ved et rent lykketræf lokaliseret blandt ukurante biblioteksmaterialer i magasinerne på Staatsbibliothek zu Berlin Unter der Linden, det tidligere østtyske nationalbibliotek. Dette nodefund gav anledning til, at vi kunne påbegynde en udgivelse af symfonien inden for rammerne af Rued Langgaard Udgaven og afdække de usædvanlige omstændigheder omkring værkets tilblivelse og uropførelse. I løbet af dette gravearbejde fremkom der oplysninger om nogle hidtil upåagtede dansk-tyske musikrelationer i årene efter Første Verdenskrig, og sidst, men ikke mindst, lykkedes det at klarlægge, hvorledes det nyopdukkede manuskriptet som en lille brik i det storpolitiske spil i forbindelse med Anden Verdenskrig blev fragtet tværs gennem Tyskland og via Moskva kom tilbage til DDR, hvor det blev lagt til side på en biblioteksreol og glemt. 45 år senere blev det så fundet og i 2005 indlemmet i det statslige musikvidenskabelige instituts samlinger i Berlin. Her findes det i dag i god behold.

5 - 4 - Originalpartituret dukker op Rued Langgaards Symfoni nr. 1 er et af komponistens mest omfattende værker og tillige en af de mest ambitiøse og længste symfonier, som er skrevet af en dansk komponist. Hertil kommer så det ganske usædvanlige, at værket blev uropført i Berlin af Berlinerfilharmonikerne i 1913, da komponisten kun var 19 år gammel. Rued Langgaards efterladte manuskripter findes i dag i Rued Langgaards Samling i det Kongelige Bibliotek i København, og det gælder også de orkesterstemmer til symfoni nr. 1, som blev benyttet i Berlin i 1913, samt en smuk afskrift af originalpartituret, hvori Langgaard har indføjet nogle rettelser og tilføjelser. Blandt tilføjelserne er et notat om, at det originale, renskrevne partitur skal findes i Bückeburg Musikarkiv (Prof. Seifert). Der er tale om Fürstliches Institut für musikwissenschaftliche Forschung i Bückeburg og dets leder Max Seiffert. Men dette institut blev nedlagt i 1935 og dets samlinger flyttet til Berlin. Hvad der var sket efter Anden Verdenskrig, kunne man ikke umiddelbart finde oplysninger om. Da jeg i slutningen af 1970 erne begyndte at spørge til manuskriptet på relevante tyske biblioteker i såvel øst som vest, var den eneste besked, jeg kunne få, at manuskriptet ikke var registreret. Man gav den forklaring, at det måtte være forsvundet i forbindelse med krigen som så meget andet tysk kulturgods. Hvis det ikke var gået til grunde, kunne det eftersøgte partitur muligvis være havnet som krigsbytte et eller andet ukendt sted i Sovjetunionen eller Polen. Da man i begyndelsen af 1990erne foretog et skøn over, hvor meget materiale fra tyske biblioteker og arkiver, der i dag befinder sig i Rusland som krigsbytte fra Anden Verdenskrig, kom man frem til et tal på 4,6 mio. bøger og 3 hyldekilometer arkivmateriale. At foranstalte en eftersøgning efter Langgaards partitur var altså som at lede efter den berømte nål i høstakken. I 2000 blev Rued Langgaard Udgaven grundlagt med det formål at udgive de væsentligste af de omkring 300 endnu upublicerede værker af komponisten. Vi gik i gang med symfonierne, eftersom DR og Dacapo netop havde søsat et indspilningsprojekt, som skulle omfatte alle 16 symfonier med Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard. Dette projekt gjorde det aktuelt endnu engang

6 - 5 - at søge oplysninger om det savnede manuskript til symfoni nr. 1. I juni 2003 fik jeg kontakt med Carsten Schmidt fra Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz (SIMPK) i Berlin. Jeg satte ham ind i sagen, og han lovede at holde øjne og ører åbne. Omtrent halvandet år efter var han så på besøg i magasinrummene på øverste etage i Staatsbibliothek zu Berlin på Unter den Linden, det bibliotek som fra DDRs oprettelse i 1949 og indtil murens fald havde fungeret som østtysk nationalbibliotek. Schmidt havde ikke normalt adgang til disse lokaler, men var inviteret herop for at medvirke til at bestemme proveniensen af noget ældre nodemateriale, som var opmagasineret her. Inden Carsten Schmidt forlod magasinet lod han blikket glide rundt på reolerne, og hans nysgerrighed blev vakt af et bind, som adskilte sig ud fra de omkringliggende trykte materialer og hvis format og tykkelse kunne passe med et nodebind. Og pludselig stod han med det eftersøgte Langgaard-partitur i hænderne. Det lå blandt tilfældigt sammenbragte bøger og tryksager uden særlig biblioteksmæssig interesse, øjensynlig resterne af en samling, som på et tidspunkt var blevet returneret fra Sovjetunionen til DDR. At man blandt disse frasorterede materialer kunne finde et stort originalmanuskript til en symfoni, var der ingen, der drømte om. Når Langgaard-partituret var endt i magasinet og siden var blevet glemt, skyldes det antagelig, at manuskriptet ikke er forsynet med biblioteksstempler, signaturer eller andet, som kan afsløre dets tilknytning til et tysk bibliotek. De biblioteksfolk fra DDR, der i sin tid fik partituret i hænde, kunne altså kun konstatere, at værket var blevet uropført af Berlinerfilharmonikerne i 1913 (hvilket fremgår af titelbladet). At det var blevet udleveret fra Sovjetunionen fremgik af en påført bibliotekssignatur med kyrilliske bogstaver: ИНВ Det nøgleord, der skulle til for at alt kunne falde på plads, viste sig at være Bückeburg, men at Langgaard engang havde doneret manuskriptet til musikinstituttet i denne by, fremgik altså ikke af kilden selv. Først ved at kombinere de oplysninger, vi lå inde med i Danmark, med den tyske viden om Bückeburgsamlingernes skæbne kunne man få den tanke, at det eftersøgte manuskript teoretisk set kunne være endt mellem ukatalogiserede krigsbyttematerialer i DDRs statsbibliotek.

7 - 6 - Hvad partituret fortæller Det nyfundne partitur til den timelange, femsatsede symfoni af Langgaard er ganske velbevaret; på bagsiden ses dog kraftige skurestriber, som viser, at det har været udsat for en hårdhændet behandling. Partituret omfatter 189 nodesider i Langgaards blækrenskrift. Titelbladet er i øverste venstre hjørne forsynet med det russiske accessionsnummer INV[ENTAR] 8752, tilføjet med blyant. Foroven på samme side har Langgaard skrevet dedikationen Til Louise og Christian Augustinus i Taknemmelighed og Hengivenhed, og for neden har han tilføjet: Opført 1ste Gang i Berlin med det philharmoniske Orchester under Ledelse af Max Fiedler 10 April Partituret er hele vejen igennem præget af dirigenten Max Fiedlers notater med blæk, fed blyant og farvestift. Ingen andre dirigenter har benyttet partituret. Efter uropførelsen blev det kun anvendt yderligere én gang, nemlig da Fiedler i februar 1914 genopførte symfoniens anden sats, Fjeldblomster, i Musikforeningen i Oslo. At værket er tilegnet Louise og Christian Augustinus, er en ny oplysning, som ikke fremgår af andre kilder. Langgaards oprindelige dateringer i manuskriptet er ligeledes af interesse, eftersom de ikke blev overført af kopisten til den afskrift, som kendes fra Det Kongelige Bibliotek. To af satserne er dateret Charlottenlund 1910, nemlig fjerde sats, som er Instrumenteret i Charlottenlund. Sept 1910, og finalen, der til slut er dateret Charlottenlund den 4 Nov Rued Langgaard boede ellers sammen med sine forældre i en lejlighed i Niels Juelsgade 7 i København, og det er først for nylig levet klarlagt, hvorfor og hvordan hans ophold i Charlottenlund i 1910 kom i stand. Det skal vi straks vende tilbage til.

8 - 7 - Symfoniens baggrund og tilblivelse Rued Langgaard fik sin første klaverundervisning af forældrene, Emma og Siegfried Langgaard, der begge var pianister. I 1905 debuterede han 11 år gammel som orgelspiller og orgelimprovisator ved en koncert i Marmorkirken. Hans orgellærer var organisten ved Jesuskirken i Valby, Gustav Helsted, og han modtog også undervisning i musikteori af komponisten C.F.E. Horneman, og i nogle få uger af Carl Nielsen. Kompositionsvejledning fik han kun i begrænset omfang af sin far, der også virkede i det små som komponist. Da Rued Langgaard påbegyndte sin første symfoni var han blot 14 år gammel, men havde allerede haft sin symfoniske komponistdebut med uropførelsen af Musae triumphantes (for solister, mandskor og orkester) i København i marts Det blev en publikumssucces, men kritikerne var ikke positivt stemt over for den purunge komponist. I 1909 fulgte så opførelsen af orkesterstykket Drapa i Dansk Koncert-Forening, og her opnåede Langgaard til gengæld en enstemmigt anerkendende kritik. Det var især den smukt klingende orkestersats, som imponerede tilhørerne. Arbejdet med den første symfoni kom til at vare tre år, fra 1908 til Det nyfundne partitur bidrager med nye oplysninger om værkets tilblivelse. Der er kun bevaret få tidlige nodekilder, og den viden, vi hidtil har haft om detaljerne i værkets tilblivelse stammer hovedsageligt fra Langgaards egne, sent tilføjede dateringer i partiturafskriften samt nogle notater om symfonien, som hans mor, Emma Langgaard, nedfældede i Det fremgår af disse kilder, at første sats blev påbegyndt i foråret 1908, og at den endelige version fra marts 1911 faktisk er den femte, renskrevne version af denne førstesats. Kun en af de fire foregående versioner er bevaret. Anden sats, Fjeldblomster, blev komponeret i august 1908 som klavertrio; den blev instrumenteret for orkester samme år og kun ominstrumenteret én gang. Tredje sats, Sagn, er faktisk symfoniens ældste, idet den blev komponoret som et selvstændigt orkesterstykke allerede i marts Sats 3, 4 og 5 blev hver især omarbejdet to gange, inden Langgaard i 1911 var tilfreds med værket. To af satserne i partiturrenskriften bærer som nævnt stedsangivelsen Charlottenlund. Herude, med Charlottenlund Skov som nabo, boede en af

9 - 8 - landets førende erhvervsfolk, tobaksfabrikant Christian Augustinus, hans hustru Louise og deres søn Ludvig, som var jævnaldrende med Rued. Louise Augustinus søster havde været gift med Rued Langgaards morbror (som var død i 1894), og der var således en direkte forbindelse mellem Augustinusfamilien og Langgaard-familien. Symfonien krævede det yderste af den unge komponist, og for at han kunne koncentrere sig fuldt ud om arbejdet, kom Christian Augustinus ham til hjælp. Augustinus lejede simpelthen en stor villa ved navn Villa Pax beliggende Bregnegårdsvej 5, lige i nærheden af sit eget hus, og installerede den 16-årige komponist her i nogle efterårsmåneder i 1910, således at han kunne få fred og ro til at fuldføre sin store symfoni. Da der ikke var klaver i huset, anskaffede Christian Augustinus et Steinwayflygel, som blev stillet til komponistens rådighed. Man fortæller også følgende historie i familiekredsen: En dag kom Langgaard ikke som han plejede over for at spise hos Augustinus-familien, og man sendte derfor et bud over for at se, om der var noget galt. Det viste sig, at komponisten havde forskanset sig på toilettet og bundet et håndklæde om hovedet for at undgå at blive generet i kompositionsarbejdet fuglenes pippen havde forstyrret ham! Trods forstyrrelserne nåede Rued Langgaard til vejs ende med partituret og kunne som nævnt slutdatere finalen i Charlottenlund den 4. november Men kort efter tog han igen fat på symfonien. I marts 1911 fuldførte han en omarbejdet version af første sats, og alt tyder på, at de endelige versioner af satserne 2, 3 og 4 også først blev til i Det er med andre ord kun renskriften af femte sats med titlen Livsmod ( Lebensmut ), som vi med sikkerhed kan sige blev fuldført i Villa Pax i Charlottenlund.

10 - 9 - Uropførelsen i Berlin 1913 Berlin er en af de helt centrale lokaliteter i den unge Rued Langgaards liv. Sammen med sine forældre aflagde han hvert år to til tre uger lange besøg i byen, og altså også i den periode, hvor den årige komponist baksede med sin første symfoni. Langgaard tilbragte mange timer på det gamle Königliche Bibliothek på Unter den Linden, hvor han studerede partiturer, og sammen med forældrene gik han dagligt, nogle gange flere gange om dagen, til koncerter og operaforestillinger. Han hørte Beethoven, Wagner og Richard Strauss og også nyere, franske værker. Den unge komponists musikalske horisont blev altså betydeligt udvidet under disse årlige berlinerophold. Allerede under det første besøg i Berlin i 1908 fik Langgaard-familien foretræde for Berlinerfilharmonikernes assisterende dirigent, Ernst Kunwald. Han studerede de partiturer, Langgaard havde medbragt, og erklærede, at den 15-årige og ganske autodidakte komponistspire var et stort talent. Kunwald lovede på stående fod, at han ville programsætte orkesterstykkerne Sagn (der senere indgik som tredje sats i symfoni nr. 1) og Drapa, først i Holland og senere i Berlin. Men dirigenten holdt ikke sit løfte. Da det et par år senere glippede med at få en uropførelse af den fuldførte symfoni i stand i København, hvor man erklærede, at værket var uspilleligt, bragte Langgaard sit symfonipartitur med til Berlin. Berlinerfilharmonikerne havde i 1910 fået en dansk koncertmester, violinisten Julius Thornberg, og via ham kom Langgaards partitur orkestrets chefkapelmester Arthur Nikisch i hænde i december Den 21. januar 1912, et par uger efter at Langgaardfamilien var rejst hjem til Danmark, skrev Thornberg blandt andet følgende til komponisten: I gaar spurgte jeg Nikisch om han havde set i Deres Partitur hvortil han svarede Han synes mig at være en stor Begavelse, og da jeg kun har set lidt i Partituret, vil jeg gerne beholde det for at se det grundigt igennem, det interesserer mig meget ja saadan var hans Ord, og det synes jeg er storartet Han spurgte i det Hele interesseret om Dem.

11 Det endte med, at Arthur Nikisch og den dengang ligeledes berømte kapelmester Max Fiedler, anbefalede værket til opførelse med Berlinerfilharmonikerne. Koncerten skulle selvfølgelig finde sted i Philharmonie, og tidspunktet blev fastsat til torsdag den 10. april Langgaard skulle selv spille et orgelværk, og Berlins Filharmoniske Orkester blev engageret til at fremføre resten af programmet under ledelse af den 53-årige Max Fiedler. Han havde slået sig ned i Berlin efter først at have været dirigent for Hamborgfilharmonikerne og senere i nogle år chef for Boston Symphony Orchestra. De praktiske foranstaltninger kom i stand gennem Konzert-Direktion Hermann Wolff i Berlin, som havde eneret på at tilbyde solist- og orkesterkoncerter med Berlinerfilharmonikerne. Mellem Langgaards papirer på Det Kongelige Bibliotek finder man to kvitteringer udstedt af Hermann Wolf og de viser, at der blev erlagt et koncertforskud på 4161 Mark. Omregnet til nutidsvaluta svarer det til omkring kr. Om der var flere udgifter, ved vi ikke, men man må formode, at der med langt over 1000 tilhørere har været en ganske pæn entreindtægt, som skal modregnes i det samlede regnestykke. Filharmonikerne var udvidet til 102 mand, men kunne til gengæld gennemføre koncerten med kun én prøve foruden generalprøven. Den finansielle garant i forbindelse med den usædvanlige satsning til fordel for den 19-årige komponist var den samme Christian Augustinus, som allerede havde investeret i værkets tilblivelse. Det er i det lys, man skal se komponistens tilegnelse af symfonien til Louise og Christian Augustinus, som naturligvis begge var til stede ved koncerten. Programmet omfattede tre uropførelser. Først Preludio patetico, et orgelværk, som Rued Langgaard havde komponeret til lejligheden i februarmarts 1913 og selv fremførte på Filharmoniens koncertorgel. Så fulgte tonebilledet Sfinx ( ), og til sidst koncertens hovednummer, Symfoni nr. 1 i h-mol. Titlen Klippepastoraler kom først til i 1940 erne. Det trykte koncertprogram var forsynet med en oversigt over symfoniens musikalske motiver og en gengivelse af værkets programmatiske indhold. Den danske version af denne tekst lyder:

12 Sats I: Brændinger og Solglimt. Ved Bjergets Fod skummer Havbrændingen brølende mod Klipperne. Menneskesjælen stræber ud over Brændingen for at skue Morgenrøden og det forjættede Land. Sats II: Fjeldblomster Opstigningen begynder. Stormen lægger sig. Bjergskoven yder Læ, dog sitrer Bjergets Blomster let i svage Sus, som spøgelsesagtigt stryger gennem Granernes Toppe. Sats III: Sagn Fra det Fjerne mumler Havets Brusen som Stemmer fra længst forsvundne Tider og en Sagastemning henfører Sindet. Sats IV: Opad Bjerget Bort med Drømmene! Opad Bjerget! Det forønskede Maal, Bjergets Top, vinker jo i det Fjerne! Sats V: Livsmod. En kølelig Luftning stryger om Bjergets Top, og Udsigten med den vide Horisont, den højthvælvede Himmel, det fjerne, blaaglitrende Hav med de hvide Skumkamme fylder Hjertet med nyt Livsmod. Den konkrete lokalitet bag disse beskrivelser er Kullen i Skåne, der var rammen om Langgaard-familiens sommerophold i alle årene fra 1898 til Familien boede i det lille, idylliske fiskerleje Arild, som tiltrak mange danske og svenske kunstnere omkring Koncerten i Berlin blev en storslået succes. Filharmoniens store sal var pænt fyldt, og den unge komponist blev fremkaldt adskillige gange. En stor del af det berlinske anmelderkorps var til stede, i hvert fald foreligger der 16 tyske anmeldelser. Anmelderne er generelt positive i deres vurdering og fremhæver Langgaards sans for melodi, tematisk plastik, form og klangfarver. Kritikernes forbehold går i større og mindre udstrækning på selve symfoniens tonesprog, som de finder konservativt og relativt upersonligt, da det så tydeligt læner sig op ad især Wagners musik. Et par af kritikerne nævner i den forbindelse det fire

13 år yngre, østrigske vidunderbarn Erich Wolfgang Korngold, som på samme tidspunkt var ved at slå igennem i Tyskland, og som man mener behersker den moderne kompositionsteknik i modsætning til den klassicistisk orienterede Langgaard. Kritikerne er dog ikke i tvivl om, at Rued Langgaard er en ægte og helt usædvanlig begavelse, hvis videre udvikling man må følge med interesse. Herhjemme kunne man læse Kaj Bendix beretning om en veritabel Dansk Musiksejr i Berlin på forsiden af Nationaltidende den 13. april Han skriver bl.a.: I fem bredt anlagte Tonemalerier skildres Menneskets higende Stræben mod Idealernes hellige Land, og Komponisten gengiver i denne Fjældstigning -Digtning stærkt følte Natur- og Sjælstemninger med ypperlig Prægnans og rig nuancering. [ ] Trods sit Omfang gør Værket et fængslende, til Tider overvældende Indtryk, fuldt som det er af gribende Klangvirkninger, af senespændt Rhytmik, og baaret oppe af en usvigtelig koncis karakterisering af alle Stemninger fra muldblødt Drømmeri til fremstormende Daadskraft, og Stigningen, der begynder ved det 3. Tonebillede og fastholdes indtil Slutningen, griber Tilhørerne med impulsiv Magt. Her er ikke tale om en talentfuld Ynglings lovende Begynderarbejde, nej, man staar Ansigt til Ansigt med en moden, intuitivt-erfaren Kunstner, der er i Besiddelse af et fuldkomment Herredømme af de Midler, Gennemførelsen af hans vidtfavnende Intentioner kræver, selvfølgeligt og med den fødte Tonekunstners instinktive Sikkerhed beherskende Musiksprogets Orkesterdialekt; her staar man simpelthen forbløffet over, at en saadan Kunnen overhovedet kan præsteres af en 19-årig ung Mand. Med denne succes i ryggen forsøgte Langgaard atter at få en dansk førsteopførelse i stand, men uden held. Max Fiedler tilbød ellers at dirigere værket i København med Det Kongelige Kapel, men kapellet afslog med den begrundelse, at man ikke kunne afse den fornødne prøvetid. Langgaard forsøgte også at få Fiedler engageret til den årlige koncert i Københavns Orkester- Forening, men her fik man kolde fødder, da man hørte, at Det kongelige Kapel havde afslået at opføre værket. Fiedler kontaktede personligt Richard Strauss

14 for at gøre ham interesseret i en opførelse ved den årlige Tonkünstlerfest i Jena, men Strauss reagerede ikke. Ingen af anstrengelserne bar frugt, og den anden opførelse af symfonien, den eneste i komponistens levetid ud over uropførelsen, fandt først sted 15 år senere i 1928, hvor Rued Langgaard satte symfonien på programmet ved en koncert, han selv foranstaltede og dirigerede i København. De københavnske anmeldere var generelt imponerede over den unge Langgaards beherskelse af form og især orkestrale klangfarver, og et par af dem omtaler ham ligefrem som den fødte orkesterkomponist. Klangen er i det hele hans Styrke; den kan veksle og spille med Lys og Farver som et Prisme, der drejes i Solskinnet, skrev en af kritikerne (Kristeligt Dagblad ). De syv foreliggende anmeldelser er dog gennemgående præget af en negativ tone. Man savner kunstnerisk økonomi, og Langgaard kritiseres for at trække alt for åbenlyst på sine forbilleder, Tjajkovskij og Wagner. Den korteste, men samtidig mest pointerende karakteristik fremkom i finansavisen Børsen ( ): Ligesom i Langgaards andre Kompositioner var her en Blanding af ondt og godt. Imellem banale Efterligninger af større eller mindre Forgængere fremspringer geniale Partier, gnistrende af Talent og interessant Vovemod, og det var disse Dele, der holdt Humøret oppe hos Tilhørerne. Langgaard benyttede i øvrigt ikke noget partitur ved opførelsen, han kunne symfonien udenad. Få år forinden havde han fået udarbejdet den kopi af symfonipartituret, vi kender fra Det Kongelige Bibliotek; den oprindelige renskrift havde han skænket til det fyrstelige musikinstitut i Bückeburg. Vi springer derfor ned til denne lille by, beliggende omtrent 50 km vest for Hannover.

15 Musikfesten i Bückeburg 1923 Bückeburg var i sin tid hovedstad i det lille fyrstendømme Schaumburg-Lippe. Musikken spillede gennem århundreder en væsentlig rolle ved dette fyrstelige hof. Der var to storhedsperioder, dels , hvor en af Bach-sønnerne, Johann Christoph Friedrich Bach, var kapelmester for hofkapellet, dels omkring 1900, hvor Richard Sahla var dirigent for orkestret og opførte værker af mange af tidens førende komponister, eksempelvis Mahler, Sibelius, Strauss og Debussy. I 1917 grundlagde fyrst Adolf et musikforskningsinstitut i Bückeburg, hvortil han donerede bygninger, driftsmidler og hele det gamle Hofmusikarkiv. Instituttet fik navnet Fürstliches Institut für musikwissenschaftliche Forschung. Grundlæggelsesdagen 21. juni blev hvert år markeret med en festlighed, og ved disse årsfester mødtes en kreds af tyske musikhistorikere samt lejlighedsvis de honorære medlemmer af instituttet, som talte professor Angul Hammerich fra Musikhistorisk Museum i København. Angul Hammerich havde siden 1899 haft kontakt med musikhistorikeren Max Seiffert, der havde titel af Senator der Preussischen Akademie der Künste. Han var en af tidens største kendere af historisk musik, især tysk og hollandsk barokmusik, og i det hele taget en drivende kraft inden for tysk musikvidenskab. Det var hans vision om et samlet tysk, musikhistorisk arkiv, der lå bag oprettelsen af det videnskabelige institut i Bückeburg. Da instituttets første leder døde uventet i 1921 var det naturligt, at Max Seiffert selv overtog ledelsen, om end han var bosat i Berlin. Bückeburg blev altså efter Første Verdenskrig et centrum for musikforskningen i Tyskland. På få år fik man her opbygget et værdifuldt bibliotek, en nodesamling og et musikvidenskabeligt arkiv. Desuden søsatte man et ambitiøst udgivelsesprogram. De politiske forandringer i Tyskland efter Første Verdenskrig medførte imidlertid, at instituttet i 1921 blev en offentlig institution, hvis videreførelse blev afhængig af driftsstøtte fra den lokale, Schaumburg-Lippische Landesregierung. De rigelige midler, der fra starten havde tilflydt instituttet, tørrede for alvor ind i som følge af den ufattelige tyske hyperinflation. For et give indtryk af, hvor grelt det kom til at

16 stå til, så kostede det ikke mindre end 320 mia. Mark at sende et almindeligt brev til Danmark i november 1923, hvor inflationen var på sit højeste. Max Seiffert så da en mulighed i at finde danske donatorer til instituttet. Fra det fyrstelige instituts gæstebog ved vi, at Angul Hammerich var til stede ved stiftelsesfesterne i Bückeburg i juni 1921 og juni Seiffert og Hammerich havde her lejlighed til at drøfte, hvordan man kunne rejse midler fra Danmark til sikring af instituttets fortsatte eksistens. Resultatet blev, at en række københavnske velgørere trådte til med hård, dansk valuta. Instituttet viste sin taknemmelighed ved at sætte fokus på nutidig dansk musik ved den syvende stiftelsesfest, som fandt sted i dagene juni Instituttet havde også modtaget støtte fra hollandsk side, og hele arrangementet fik et patetisk anstrøg med afspilning af nationalmelodier og andre højtidelige indslag. Fra Danmark kom en mindre delegation bestående af blandt andet den dengang kendte koncertsangerinde Ellen Overgaard, komponisten J. L. Emborg og Peder Gram, der var formand for Dansk Tonekunstner Forening. Angul Hammerich var forhindret, og i hans sted mødte musikhistorikeren Godtfred Skjerne som repræsentant for Musikhistorisk Museum og dansk musikvidenskab. Programmet omfattede en orgelkoncert i Bückeburg Stadtkirche (20. juni) samt to kammerkoncerter (20. og 21. juni), helliget henholdsvis dansk og hollandsk musik. Ved kirkekoncerten blev Rued Langgaards Fantasia patetica ( ) for orgel opført. Den danske kammerkoncert den 20. juni rummede en opførelse af Carl Nielsens ganske nye blæserkvintet fra 1922 og J.L. Emborgs Concerto grosso op. 51 (1921) med komponisten ved klaveret og med Hans Seeber van der Floe fra Karlsruhe som dirigent for et strygerensemble. Dette værk er i øvrigt tilegnet Max Seiffert. Hverken Carl Nielsen eller Rued Langgaard var taget til Bückeburg for at deltage i festlighederne. Men det er ikke nogen let sag at finde nærmere oplysninger om begivenhederne i Bückeburg i Bortset fra nogle tilfældigt bevarede kilder forsvandt instituttets arkiver under Anden Verdenskrig. En journal over ind- og udgående post oplyser dog, at instituttet i 1922 modtog donationer fra Angul Hammerich og Christen Overgaard. Sidstnævnte var direktør i skibsværftet Burmeister & Wain (B&W) og var gift med sangerinden Ellen Overgaard.

17 Journalen nævner ikke andre danske velgørere, men i forbindelse med årsfesten i 1923 må der have været samlet penge sammen fra en større kreds. Det fremgår, at Max Seiffert den 23. januar 1923 skrev til Carl Nielsen og den hollandske komponist Julius Röntgen med anmodning om at donere autografmanuskripter til instituttet, og samme dag takkede han Langgaard for et manuskript, han havde modtaget, sandsynligvis en af de penneprøver, Seiffert arbejdede på at skaffe til instituttets samlinger. Seiffert søgte også gennem en direkte henvendelse i tidsskriftet Musik at skaffe materiale til en udstilling af biografiske kilder, noder og skitseblade af danske komponister, som skulle vises i forbindelse med årsfesten dette år. En del af disse kilder må formodes at være endt i det fyrstelige instituts samling, men noget konkret om det ved vi ikke, for materialet og de gamle kartoteker er som nævnt forsvundet. Den 28. juni 1923, altså fem dage efter Bückeburg-festlighedernes afslutning, sender Seiffert igen en skrivelse til Langgaard, og selv om formuleringen i journalen er lidt uklar, er der næppe tvivl om, at han nu takker komponisten for partituret til Symfoni nr. 1, som han altså efter al sandsynlighed har modtaget i forbindelse med den netop afholdte årsfest. Paradiset Danmark Det var ikke blot det gamle bekendtskab med Angul Hammerich, som gjorde det oplagt for Max Seiffert at satse på Danmark som donorland i Han havde ofte været i Danmark og havde gode venner inden for dansk musikliv. Forholdene i Tyskland var kaotiske efter Første Verdenskrig, der var nød og mangel på alt, og mange tyske musikere søgte engagementer i Danmark og Sverige, som ikke havde været inddraget i krigen, og hvor man ikke savnede noget i materiel henseende. En af dem, der søgte mod nord var dirigenten Hans Seeber van der Floe. Han havde første gang besøgt Danmark i 1910 og 1911, hvor han foranstaltede koncertopførelser af uddrag af Wagners opera Parsifal med bl.a. Blüthner-orkestret fra Berlin. Ved en af Floes koncerter med dette orkester i København (den 16. oktober 1911) optrådte Carl Nielsen i øvrigt som dirigent i sin 2. symfoni.

18 Fra bevarede koncertprogrammer ved vi, at Floe var i Danmark igen, nu sammen med Max Seiffert, i december 1920 og i februar og november Floe og Seiffert turnerede med varierende kirkekoncertprogrammer med hovedvægt på renæssance- og barokmusik, bl.a. musik fra Christian IVs hof i Seifferts bearbejdelse. Ved koncerterne medvirkede et strygeorkester, som blev dirigeret af Floe. Seiffert spillede klaver og cembalo. Koncertsangerinde Ellen Overgaard medvirkede i flere tilfælde, og en anden genganger på koncertprogrammerne er violinisten Gunna Breuning-Storm. Koncerterne fandt sted i København og Århus, og i Vordingborg hvor Floe og Seiffert i 1920 havde gjort bekendtskab med byens organist, komponisten J.L. Emborg. Blandt koncerterne var en velgørenhedskoncert til fordel for nødlidende tyske musikere den 22. november 1922 i den tyske St. Petri Kirke i København. Her medvirkede både Floe og Seiffert, der var en opførelse af Emborgs Concerto grosso (der året efter blev opført i Bückeburg) og Rued Langgaard spillede sin nye violinsonate (nr. 2) Den store Mester kommer sammen med Gunna Breuning-Storm. Om ikke før mødte Langgaard altså Seiffert ved denne lejlighed. Rued Langgaard havde imidlertid truffet Hans Seeber van der Floe allerede året før, hvor Floe havde arrangeret en Nordischer Abend i Karlsruhe den 19. januar (1921) med uropførelsen af Emborgs symfoni nr. 2 (som komponisten selv dirigerede). Programmet omfattede også Langgaards Sfinx. Orkestret var Badisches Landestheater-Orchester, og her sad en førstetrompetist ved navn Karl Lahn. Han kom i de følgende år til at arbejde som nodeskriver for både Emborg og Langgaard. Det var således Lahn, der omkring 1922 udfærdigede kopien af partituret til Langgaards symfoni nr. 1, og efterfølgende udarbejdede han blandt andet to forskellige partiturer til operaen Antikrist. Karl Lahn var blandt de tyske musikere, som kom til Danmark, og selv om det kun var nogle få dage, mindedes han mange år efter Danmark som et rent slaraffenland. Også Seiffert omtalte på sine ældre dage landet som et paradis. På den danske side betød mødet med Floe og Seiffert, at Emborg og Langgaard fik muligheder for at få deres musik opført i Tyskland. Hans Seeber van der Floe gjorde en betydelig indsats for at lancere Rued Langgaards orkestermusik. Han tog Langgaards værker på programmet i Karlsruhe, Heidelberg,

19 Essen, Darmstadt, Berlin og Wien i Væsentligst var uropførelsen af Langgaards hovedværk Sfærernes Musik ( ) i Karlsruhe i 1921 under Floes ledelse, en opførelse året efter af samme værk ved en ren Langgaardkoncert i Berlin med Blüthner-orkestret samt uropførelsen af Langgaards symfoni nr. 6 ( ) i Karlsruhe i januar 1923 med Langgaard selv som dirigent. I Karlsruhe havde Langgaard et interesseret og begejstret publikum. Ellen Overgaard medvirkede hyppigt som sangsolist ved van der Floes koncerter rundt om i Tyskland, og hun sang blandt andet sopransoloen i Langgaards 2. symfoni ved flere lejligheder. Der er ingen tvivl om, at Langgaard og Emborg, og i øvrigt andre danske komponister, i mange tilfælde købte sig til opførelser med de tyske orkestre i disse år, hvor dansk valuta var guld værd. Vi ved også, at da Blüthner-Orkestret i september 1923 gæstede København med bl.a. Langgaards 6. symfoni på programmet, måtte komponisten betale 1000 kr., et meget stort beløb, til dækning af omkostningerne. Symfonien blev dirigeret af Langgaard selv, og opførelsen, som var den danske førsteopførelse, blev en decideret skandale på grund af værkets pågående tonesprog. I 1925 blev Floe Generalmusikdirektor for Süddeutscher Rundfunk, og samme år gav han en koncert i radioen med værker af bl.a. Emborg, Langgaard (symfoni nr. 2) og Carl Nielsen og med Ellen Overggaard som solist. Det var den sidste Langgaard-opførelse, Floe foranstaltede. Emborgs møde med Floe og Seiffert blev udgangspunkt for en decideret komponistkarriere i Tyskland med mange opførelser af hans værker helt frem til slutningen af 1930 rne. Det blev også til et livslangt venskab med Seiffert og Floe, og Emborg korresponderede med dem begge, og i øvrigt med kopisten Karl Lahn, lige indtil de tre tyskeres død i sidste halvdel af 1940 rne. Ganske anderledes var det med Langgaard, som var i Tyskland for sidste gang i 1923 og øjensynlig kun bevarede kontakt med Lahn indtil omkring Efter 1925 og i resten af Langgaards levetid fandt der ingen opførelser af hans musik sted i Tyskland.

20 Buste af Rued Langgaard fra ca Kunstneren kendes ikke. Busten findes på Det Kongelige Bibliotek i København. (Forfatterens foto)

21 Partituret på rejse: Berlin-Schlesien-Moskva Max Seifferts kamp for at holde liv i det fyrstelige institut i Bückeburg lykkedes ikke, og omkring 1930 måtte man af økonomiske grunde indstille virksomheden. I 1934 genfremsatte Seiffert så sin kongstanke om et Reichsinstitut für deutsche Musikforschung. Det skulle naturligvis baseres på det arbejde, der allerede var gjort i Bückeburg. Hans initiativ førte til oprettelsen af Staatliches Institut für deutsche Musikforschung i 1935 i Berlin med ham selv som selvskreven leder. Samlingerne fra Bückeburg kom til at udgøre grundstammen i det nye instituts historiske afdeling. To andre, førhen selvstændige institutioner blev også lagt ind under det nye institut, nemlig dels Musikarchiv der deutschen Volkslieder og dels Das Staatlische Musikinstrumentenmuseum Det hele flyttede ind i en imposant bygning i Klosterstrasse 36 i Berlin, en bygning, som for længst er revet ned. Max Seiffert trak sig 73 år gammel tilbage i 1941 og blev ikke involveret i de dramatiske begivenheder, der fulgte. I 1943 intensiveredes de allieredes luftbombardementer af Berlin i en sådan grad, at private og offentlige kunstsamlinger var akut truet af ødelæggelse. Staatliches Institut für deutsche Musikforschung gik, ligesom byens øvrige museer, hastigt i gang med at flytte de værdifulde dele af deres samlinger til de mest bombesikre bygninger og kældre i Berlin, man kunne disponere over. Store mængder af genstande blev dog ført ud af hovedstaden til lokaliteter i Tyskland, som lå uden for bombemaskinernes rækkevidde. Schlesien, som i dag udgør det sydvestlige hjørne af Polen men indtil 1945 var en del af det tyske rige, var et særligt yndet område, her var fredeligt og her lå en lang række slotte og herregårde, der kunne tjene som deponeringssteder. Den historiske afdeling af Staatliches Institut für deutsche Musikforschung med Bückeburg-samlingens noder, bøger, kartoteker og arkivalier blev således oplagret på slottet Seifersdorf nær byen Liegnitz i Schlesien, omkring 350 km sydøst for Berlin. En del af instrumentsamlingen blev også sendt hertil. De mest værdifulde instrumenter forblev dog i Berlin. Nogle mindre betydningsfulde dele af instituttets arkivalier blev bragt i sikkerhed i egnede kældre i byen, blandt andet under instituttets ellers rømmede domicil i Klosterstrasse. Ledelsen

22 af instituttet havde taget ophold på Seifersdorf og opretholdt administrationen indtil 1. januar 1945, hvor instituttets virksomhed blev indstillet. Medarbejderne forlod slottet, kort før området i februar blev besat af den sovjetiske hær. I de følgende måneder kom Schlesien gradvist under polsk forvaltning, og inden udgangen af 1945 var det tysktalende, tidligere befolkningsflertal enten flygtet eller fordrevet fra regionen. Alt det oplagrede tyske kulturgods, for så vidt det ikke var gået til grunde i krigshandlingerne eller gået tabt ved plyndring, blev konfiskeret som krigsbytte af de sovjetiske og polske tropper. Det meste blev så vidt vides transporteret til Moskva, hvor det blev fordelt til relevante institutioner. Langgaard-partituret havnede på denne måde i en sovjetisk musikinstitution, hvor det blev forsynet med accessionsnummeret INV Det er meget sandsynligt, at det er Glinka-Museet i Moskva, der står bag denne registrering, men formodningen har ikke kunnet bekræftes. Opholdet i Moskva blev dog kun midlertidigt - efter 14 år kom partituret atter ud på en rejse. Slottet Seifersdorf i Schlesien i det nuværende Polen, hvor Langgaards partitur var deponeret (Foto: Piotr Frydrych Thor)

23 Tilbage til Berlin I årene skete en omfattende tilbageførsel af krigsbytte fra Sovjetunionen til Østtyskland. Tilbageførslen skulle blandt andet sikre, at kunstmuseerne på museumsøen i Berlin kunne restitueres i anledning af DDRs 10- årige beståen i oktober Returgodset omfattede også 69 kasser med musikbiblioteksmateriale, som havde været en tur i Moskva, og som i 1959 blev indleveret til Deutsche Staatsbibliothek Berlin på Unter den Linden. Det viste sig, at disse kasser indeholdt materialer, der under krigen havde været deponeret på Seifersdorf, blandt andet en del af bogsamlingen og lidt nodemateriale fra det tidligere fyrstelige institut i Bückeburg. Efter Murens fald, i 1992, blev de bøger og noder, der i sin tid havde tilhørt Staatliches Institut für deutsche Musikforschung, leveret tilbage til efterkrigsarvtageren Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz i det omfang, man kunne dokumentere det tidligere ejerskab. Ud over omkring 4000 bind musiklitteratur drejede det sig om nogle få hyldemeter musikalier, som næsten alt sammen stammede fra de gamle Bückeburg-arkiver. Man kender ikke omfanget af Bückeburg-instituttets oprindelige samlinger, end ikke af det gamle, værdifulde hofkapels musikarkiv. Ingen ved i dag, hvor det befinder sig. De håndskrifter, som blev returneret fra Moskva, udgør kun nogle tilfældige, ikke sammenhængende og forholdsvis uinteressante dele fra de historiske samlinger. Flere af noderne er forsynet med en bibliotekssignatur i samme håndskrift og nummerserie som den, der ses på det senere opdukkede Langgaard-manuskript. Der er således ingen tvivl om, at partituret har hørt hjemme i denne sammenhæng, før det blev lagt til side på en hylde og glemt i magasinet på Unter den Linden. Men Langgaard-partituret er mærkeligt nok det eneste originalmanuskript og det eneste partitur til et værk fra det 20. århundrede, som fandtes blandt det returnerede krigsbytte. Kilden er dermed den eneste genstand fra Bückeburg-samlingernes nyere dele, hvis opholdssted er kendt i dag. Det er en gåde, hvorfor netop dette manuskript er kommet med i returgodset fra Moskva. Måske skyldes det, at partituret netop ikke var en del af nodesamlingen, men var anbragt mellem andre typer af materialer og derfor tilfældigvis, måske endog ved en fejltagelse, fulgte med ved udleveringen i

24 I 2005 blev manuskriptet overdraget til Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz, hvor det rettelig må siges at høre hjemme. Med fundet af manuskriptet blev det relevant at søge midler til en kritisk udgivelse af værket inden for rammerne af Rued Langgaard Udgaven. Augustinus Fonden trådte til, og vi forventer det 220 sider lange partitur publiceret i begyndelsen af Desværre blev det ikke muligt at koordinere udgivelsen med Radiosymfoniorkestrets indspilning med Thomas Dausgaard, som blev foretaget i sommeren Man måtte tage til takke med de oprindelige orkesterstemmer fra 1913, som dog har vist sig at være nogenlunde pålidelige i forhold til det nu fundne originalmanuskript. Uropførelsen af Rued Langgaards første symfoni i Berlin i 1913 blev reelt højdepunktet i hele komponistens kunstneriske løbebane, og det var en begivenhed, han senere ofte mindedes og henviste til. I 1935 konstaterede han således tørt og med beklagelse i radiotidsskriftet Lytteren: Kun forbigaaende blev jeg i Berlin som tyveaarig Orkesterkomponist sidestillet med de store Navne.

25 Opslag i originalmanuskriptet til Langgaards første symfoni, som i 2004 blev fundet i Berlin. De viste takter er fra finalen, som blev renskrevet af Langgaard i Charlottenlund i efteråret (Forfatterens foto) Forfatteren oplyser: Artiklen er skrevet i forbindelse med udgivelsen af symfonien på Edition Samfundet. Teksten er baseret på to tidligere publicerede artikler: Rued Langgaards første symfoni. En rejseberetning i Fund & Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, bind 47. Kbh., 2008; s samt Rued Langgaards Sinfonie Nr. 1 auf Reisen: Kopenhagen-Berlin-Bückeburg-Berlin-Moskau-Berlin i Jahrbuch 2008/2009 des Staatlichen Instituts für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz. Herausgegeben von Simone Hohmaier. Mainz, 2009; s

26 LITTERATUR Berner, Alfred: Das Staatliche Institut für Musikforschung, in: Jahrbuch der Stiftung Preußischer Kulturbesitz. Berlin 1962; s Lehmann, Klaus-Dieter (m.fl.): Kulturschätze verlagert und vermisst. Berlin Lynge, Gerhard: Dansk Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. Århus 1917 [1. udgave]; s Nielsen, Bendt Viinholt: Rued Langgaards Kompositioner. Odense Nielsen, Bendt Viinholt: Rued Langgaard. Biografi. København Reinecke, Hans-Peter: Vom Fürst Adolf-Institut zum Staatlichen Institut für Musikforschung, in: Wege zur Musik. Berlin 1984; s Seiffert, Max: Bückeburg-Festen 1923, in: Musik VII, 7. København 1923; s Skjerne, Godtfred: Dansk Musik i Bückeburg, Nationaltidende, Yderligere oplysninger om Langgaard findes på Arkivalier 1. J.L. Emborgs privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, København; Utilg Rued Langgaards privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, København; Utilg Kilder vedrørende Max Seiffert og Fürstliches Institut für musikwissenschaftliche Forschung i: Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz, Berlin. Indspilninger af Langgaards 1. Symfoni Artur Rubinstein Philharmonic Orchestra/Ilya Stupel (Danacord DACOCD 404; 1992) Radiosymfoniorkestret/Leif Segerstam (Chandos CHAN 9249; 1994) DR SymfoniOrkestret/Thomas Dausgaard (Dacapo SACD ; 2008) Om artiklens forfatter: Bendt Viinholt Nielsen er født Musikbibliotekar og musikforsker. Ansat i musikforlagsbranchen , dernæst i Dansk Musik Informations Center (MIC), og siden 2003 i Kunststyrelsen (under Kulturministeriet). Udgav 1991 en fortegnelse over Rued Langgaards værker, i 1993 en biografi om komponisten og grundlagde i 2000 Rued Langgaard Udgaven, en videnskabelig udgivelsesrække af komponistens værker.

27 PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet PUFF kan afhentes eller rekvireres gratis på VMK, så længe oplaget rækker. PUFF bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til VMK men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Elektroniske udgaver af PUFF fås på adressen: PUFF støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tel

28 I øjeblikket kan følgende skrifter i skriftserien PUFF rekvireres: Mogens Christensen: Ugler i musen Musikkonservatorierne er skabt ind i en anden tid end vor og har et langt stykke vej fået lov til at leve med kraften fra denne undfangelse. I det nye årtusinde er vor tilgang til musik og til uddannelse dog ændret så meget, at konservatorieverdenen bør formulere et bud på, hvilke værdier den vil satse på, og hvorledes disse ideer kan levendegøres i de krav og behov, der i dag er til kunst, uddannelse og forskning. Ugler i musen tager sig for at kridte nogle tanker op og henvise til, hvordan man kan formulere nogle muligheder for formidling af, om og med musik, der forener kunstnerisk praksis med videnskabelig teoretisering Fredrik Søegaard: Lyden af Viking Lyden af Viking er en kompositionsproces, hvor virksomhedens medarbejdere komponerer musik, som skal afspejle deres oplevelser af deres virksomhed Carl Erik Kühl: Lytning og Begreb Artiklen præsenterer en række begreber til brug ved beskrivelsen af, hvorledes et musikalsk forløb er bygget op. Begreberne er på en gang så enkle, at de kan benyttes af enhver med eller uden musikalsk skoling og så almene, at de kan benyttes på al slags musik Hans Sydow: Tonespace mere end musik. Tonespace er navnet på Vestjysk Musikkonservatoriums elektroniske projektuddannelse. Computeren er hovedinstrumentet, som bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Tonespace er også navnet på et hus, som endnu ikke er bygget - et musikalsk eksperimentarium, hvor man skal kunne lege sig til erfaringer med lyd og musik Charles Morrow: Lydkunst i det offentlige rum Inden for de seneste årtier er interessen for lydkunst (sound art) stadig vokset, både hvad angår publikum, museer, samlere, gallerier og offentlige kunstbestillinger. Mængden af lydkunstinstallationer i det offentlige rum vokser i takt med, at vi bliver mere opmærksomme på vores auditive milljøer. Denne artikel beskæftiger sig med historien bag samt praksis omkring lydkunsten og fremsætter aktuelle strategier for nye projekter i det offentlige rum.

29 Elisabeth Meyer-Topsøe: Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Sopranen Birgit Nilsson ( ) sang de mest krævende partier hos Wagner, Strauss og Puccini, på verdens største operascener, til hun var langt op i 60erne. Læs her om nogle af hendes vigtigste sangtekniske principper om en bæredygtig sangteknik Niels la Cour: Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen Kvalificeret indsigt i barokkens fugakunst kan næppe opnås uden et studium af dens indlysende stilistiske hovedforudsætning: Renæssancens vokalpolyfoni. Med artiklen har det været hensigten ud fra en række korrektionseksempler fra teoriundervisningen i Bachfuga at vise, hvorledes de foretagne rettelser bedst forstås gennem et kendskab til de bagved liggende og indirekte benyttede Palestrinaregler. Afslutningsvis bringes en række almene betragtninger omkring Palestrinas musikhistoriske betydning Orla Vinther: At skabe en interesse fra et liv i musikformidlingens tjeneste I artiklen beskæftiger forfatteren sig med de motiver, der ligger bag mange års virksomhed som musikteoretiker og musikformidler. Udgangspunktet er en fascination af den kunstneriske oplevelse og en optagethed af at finde og beskrive de formelle mønstre, hvori den kunstneriske oplevelse er forankret. En anden drivkraft har været interessen for værket som tidsdokument. Dette belyses ved en sammenlignende analyse af Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og Gustav Mahlers symfoniske lied Wo die schönen Trompeten blasen Eva Fock: Du store verden! Artiklen præsenterer historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt Leif Ludwig Albertsen: Brahms og Magelone Musikgenren Liederabend udvikler sig på basis af Schuberts Die schöne Müllerin og Winterreise i løbet af 1800-tallet fra sublim privatkunst til en seriøs offentlig koncertgenre med skiftende hensyn til en eventuel handling i tekstforlægget. Schumann-eleven Brahms var selv usikker over for, om man skulle lade rækken af sange afspejle nogen sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for bogen om Magelone siden middelalderen og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Ludwig Tiecks roman med indlagte sange og tekst som et stort, romantisk eventyr Palle Jespersen: Zoltán Kodály. Komponisten, folkemusikforskeren og musikpædagogen Zoltán Kodály fyldte for nylig 125 år. Hans liv og værk præsenteres hér af formanden for Dansk Kodály Selskab, Palle Jespersen.

30 Peer Birch: De tre hjørnevokaler. De tre så kaldte "hjørnevokaler" er hjørnesten i klassisk sangteknik. I artiklen forklares dette med henvisning til resultater inden for nyere stemmeforskning, og i en række enkle øvelser vises det, hvordan man i sanguddannelsen drager praktisk nytte deraf Carl Humphries: Teaching Improvisation Artiklen diskuterer begrebet improvisation, dets betydning i musikhistorien, og hvorledes improvisation på ny kan inddrages i klassisk musikundervisning Magnus Tessing Schneider: Mozart og hans venner. Om uropførelsen af Mozarts opera Don Giovanni i Prag 1787og om barytonen Luigi Bassis dramatiske og musikalske fortolkning af hovedrollen, der blev skabt netop med henblik på ham Ole Kühl: Musikhistoriens ikonisering: motown og bebop. Er det ikoner, der skaber forandringer og fornyelser af musikken? To fortællinger fra det 20. århundredes afro-amerikanske musikhistorie, Motown og Bebop antyder, at der også kan være andre forklaringer.

31 Seneste udgivelser fra VMK Forlag Bogudgivelser Eva Fock: Det gemmer jeg aldrig sagt af en elev på Elling skole efter en intensiv, musikalsk sejlads. Med undertitlen et krydstogt i musikformidling dokumenterer rapporten VMKs forskningsprojekt om kreativ musikformidling i skolen. I centrum af undersøgelsen står professor i musikformidling Mogens Christensens arbejde og metoder. Rapporten er baseret på en musiketnologisk arbejdsform. Pris: kr. 125,00 (95,00 ved køb af min. 15 stk.). VMK Forlag Mogens Christensen (red.): At skabe interesse - Festskrift for Orla Vinther Bogen indeholder en række artikler om musikhistorie og musikpædagogik samt en række hilsener til fødselaren af både erindringsmæssig og musikalsk art. Blandt bidragsyderne er Anders Brødsgaard, Fuzzy, John Høybye og Jan Maegaard samt flere undervisere ved VMK. Pris: kr.225,00 VMK Forlag 2007 Jørgen Mortensen: Portræt CD-udgivelser Portræt rummer værker af docent Jørgen Mortensen udført af musikerne Jørgen Hald Nielsen, Christian Blom Hansen, Christian Martinez, Claus Gahrn, Christina Dahl og Michael Bjærre. Ikke mindst titlerne Mols og Sàlasvàggi antyder, at der her er tale om stemningsbilleder tæt knyttet til naturen. Pris: 100 kr. VMK forlag 2008 En oversigt over alle VMKs publikationer findes på:

PUFF. Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 2 - - 1 -

PUFF. Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 2 - - 1 - - 1 - - 2 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Bendt Viinholt Nielsen Omkring Rued Langgaards første symfoni PUFF nr. 16-10 Esbjerg, januar 2010 VMK

Læs mere

Originalpartituret i Bückeburg Musikarkiv (Prof Seiffert) dette

Originalpartituret i Bückeburg Musikarkiv (Prof Seiffert) dette RUED LANGGAARDS FØRSTE SYMFONI EN REJSEBERETNING af Bendt Viinholt Nielsen Originalpartituret i Bückeburg Musikarkiv (Prof Seiffert) dette var indtil for nylig alt, hvad vi vidste om autografmanuskriptet

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Rued Langgaard: Symfoni nr. 1 Klippepastoraler (BVN 32)

Rued Langgaard: Symfoni nr. 1 Klippepastoraler (BVN 32) RUED LANGGAARD UDGAVEN EDITION WILHELM HANSEN Rued Langgaard: Symfoni nr. 1 Klippepastoraler (BVN 32) Kritisk udgave ved Bendt Viinholt Nielsen, publiceret 2010 (Edition Samfundet) Forord Om symfoni nr.

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK to Efter en velbesøgt generalforsamling føler jeg bestyrelsen har fået fuldmagt til at fortsætte i det spor vi gennem tid har fulgt: At formidle kunst og nedbryde afstanden

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Musikalsk billedfortælling

Musikalsk billedfortælling B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen MUSIK I TV PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. 21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert.

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. 1 plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. Kammermusik 2 I 1709 gennemførte Frederik d. IV en noget lyssky

Læs mere

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet.

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet. 2003-2013 I tilknytning til SeniorSWING s 10-års jubilæum den 17. marts 2013 har bestyrelsen bedt orkestermedlem Søren Anders Simonsen (SAS) om at skrive lidt om, hvordan det efter hans mening er gået

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 Redaktion: Hans Cornelius og Martin Tanggaard Layout og produktion: Schwander Kommunikation Foto: Christian Mikkelsen

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Ældredage 2011. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 11. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2011. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 11. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2011 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 6. oktober 7. oktober 10. oktober 11. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 3/201 2 Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til ferniseringen af Ib Orla-Jensen Lørdag den 1 4. april fra kl. 1

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Skive kammermusikforening

Skive kammermusikforening efterår 2012 forår 2013 www.skivekammermusikforening.dk Trio Nebula, Young-Choon Park, Duo Delirium, William s Birds, Trioen Meike Fomsgaard Franke, Amelie Helmstad og Emil Møller Jensen Skive Kammermusikforening

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere