Ny struktur og indretningskoncept Det nye Koda hus. 8. februar 2013

Transkript

1 Ny struktur og indretningskoncept Det nye Koda hus 8. februar 2013

2 KODAS NYE HUS SKAL STYRKE DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE OG AFSPEJLE MUSIKKENS KRAFT

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KONCEPT Koda i dag Koda i morgen 04 VIDENSBASERET DESIGN Adfærdsregulering Neutrale zoner Visuelt overblik Dagslys / Gennemlysning Variation og zoneopdeling 08 DISPOSITIONSFORSLAG Planer Lokalefordeling Tæthedsdiagram 12 TIL INSPIRATION Identitet og synlighed Trappe som bindeled og møbel Café og lounge Møde- og projektrum Arbejds- og stllerum 19 ALTERNATIVER Planer 26 FORDELING & RELATIONER Relationsdiagram Fordelingsplaner 31

4 KONCEPT Dispositionsforslaget er et overordnet koncept, i forhold til at disponere og indrette det nye Koda hus. Konceptets hovedtræk er at binde bygningen bedre sammen og gøre huset mere fleksibelt, samt at skabe rum til arbejdsro, samvær og interaktion.

5 SEKUNDÆR TRAPPE TEKØKKEN + TOILET TEKØKKEN + TOILET PRINT SEKUNDÆR TRAPPE Koda i dag Koda beskæftiger ca. 110 medarbejdere fordelt på 15 afdelinger, der varierer i størrelsen fra 1 til 19. De sidder på fire etager, overvejede i enmandser, men der er også enkelte som sidder flere sammen. Forholdsvis lange mørke gange er karakteristisk for huset og etagene adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. Bygningen er vinkelformet med en trappe i hver af de to ender, den ene er der er kun adgang fra med nøgle. De decentrale trapper giver en omstændig infrastruktur med meget trafik og dårlig sammenhæng etagerne i mellem. Der er kun små tekøkner til faglig social samvær, og ophold på gangene forstyrrer på erne, fordi dørene typisk står åbne. CELLEKONTOR EKSISTERENDE FORHOLD Receptionen ligger i stueetagen sammen med 2 rum og huset kaffehjerte, der fungerer som uformel samlingspunkt. Der ligger også to rum på 5. sal, sammen med kantinen, men etagen er vanskelig tilgængelig, grundet den snørklede infrastruktur. Gæster sendes ud på gaden, rundt om hjørnet og ind af bagdøren, hvor man kan tage elevatoren op. KONCEPT 05 Koda i dag

6 Koda i morgen Overordnet er der et ønske om at skabe større sammenhængskraft i bygningen, såvel etagerne som afdelingerne i mellem, for at styrke det tværfaglige samarbejde. Et ønske der deles af både medarbejdere og ledelse. Der er endvidere et ønske om, at skabe en større synlighed i gadeplan, både i forhold til medlemmer og forbipasserende. En synliggørelse af musikken og huset, som skal være med til at brande Koda. ELEVATOR PRINT TOILET ARBEJDS ZONE TRAPPE SEKUNDÆR TRAPPE STILLERUM FORBINDELSESLED SEKUNDÆR TRAPPE Bygningen får en ny struktur med en central trappe der forbinder alle etager fra kælder til kvist, en trappe med meget luft omkring, som giver åbenhed og visuel forbindelse i mellem etagerne. På hver etage ligger cafe, rum og en kerne med print/kopi, garderober, toiletter og elevator, i umiddelbar forbindelse med trappen. Det bliver knudepunkter med aktivitet, dynamik og samvær, afskåret fra erne, knudepunkter der binder huset sammen både vertikalt og horisontalt. Elevatoren der også er bindeled, gemmes lidt af vejen, for at animere til at bruge trappen til gavn for medarbejdere og besøgendes interaktion - og lidt naturlig motion. CAFE AKTIVITETSZONE MØDERUM ARBEJDS ZONE STILLERUM Stueetagen repræsenterer i særlig grad den nye synlighed, men skal favne både medarbejdere og besøgende, så her skal der skabes arbejdsro samtidig med liv og aktivitet. Der etableres arbejdspladser og rum mod gården og et stort loungeområde med reception, cafe og scene der skal være medlemmernes sted. Såvel rum, tekøkken og printfunktioner skal varetages på etagen, sammen med flere rum til medlemsr mv. DIAGRAM: HOVEDKONCEPT Trappe og elevator går til kælder, og det åbne trapperum følger indirekte med i det det foreslås, at lukke åbningen omkring selve trappen med et glasdæk. Det giver en større gulvflade i stueetagen og dermed bedre flow mellem de to fløje, samtidig med at man trækker lys ned i kælderen, hvor der er toilet og garderobe for de besøgende. I kælderen ligger også øvelokale, motionsrum, omklædning, serverrum og depoter mv. Og sidst, men måske ikke mindst, er der adgang fra parkeringskælder. KONCEPT 06 Koda i morgen

7 Møderummene, der også bruges til projektrum, ligger fordelt på alle etager, så den besøgende får fortællingen om hele Koda, når man bevæger sig op i gennem huset. Fra trapperummet er det tanken at lave vindueshuller, der kan fungere som siddenicher og giver visuel kontakt til fløjene og medarbejderne, uden at forstyrre arbejdet. Møderummene indrettes forskelligt, så rnes karakter understøttes, med rum til fortrolighed, kreativitet, forhandling og rum til hvile, pause og fordybelse. Åbne rum og lukkede rum, små rum og store rum. Fælles for dem er dog at IT udstyret skal spille, og principielt være ens i alle - og projektrum. Lige som rummene bliver forskellige, får cafeerne også hvert sit udtryk, så man genkender hvor man er og får en forskellig oplevelse fra etage til etage. Kun den daglige brug vil vise om cafeerne kommer til at tilhøre de enkelte etager eller om alle får en oplevelse at høre til alle steder og derved skabe større interaktion. Den gode kaffe er et vigtigt samlingspunkt, som i dag ligger i stueetagen, men det forstyrrer for meget. Der er to forslag til nye placeringer, den ene på femte sal, hvor det er naturligt at have den i forbindelse med kantinen, derved bliver kantinen også et sted i løbet af dagen, alle s det samme sted ligesom i dag og der er plads til spontane r i det åbne rum, med udsigt over byen. Den anden er at udvide to trappereposer og sætte kaffeautomater op der. Her vil trappen inviterer til ophold, og man kan i højere grad tage en kop kaffe i forbifarten - det skal dog undersøges om pladsen bliver for trang. Kantinen bliver hvor den er, på femte sal, men kommer til at hænge bedre sammen med resten af huset, da den nye trappe og elevator går hele vejen op. På etagen indrettes endvidere anretter køkken, to rum og toiletter. Over kantinefløjen håber vi at loft kan føres til kip, så etagen bliver mere åben, lyst og rummelig. Det vil måske blive styrket af en tagterrasse mod gaden eller alternativt kviste, som også vil give et godt kick ud over byens tage og trækker lys ind på etagen. De nye er placeres i fløjene, så arbejdspladserne ligger trukket tilbage i forhold til de aktive områder omkring trapperne. De afskæres fra cafeområder med døre der gør det muligt at lukke af til fællesområdet, men også bevare en visuel kontakt alt efter ønske. De tilbagetrukne er ikommer ønsket om arbejdsro. I hver fløj er der 1-2 rum, som giver medarbejderne mulighed for at gå hen et andet sted, både for at samtale og for at få ro til fordybelse, alt efter afdelingens arbejdskultur. Det er også muligt at indrette de åbne fløje med siddenicher, telefonbokse og bløde møbler, så det giver medarbejderne en vifte af muligheder alt efter arbejdssituation. Stillerum kan konverteres til akut-rum, hvor det er behovet, eller måske er det rum det begreb hæftes på - noget der kan redefiners hen ad vejen. En åben struktur, med plads til personer i hver fløj, foreslås for at skabe fleksibilitet både i forhold til indretning, når flere afdelinger skal sidde sammen i en fløj og i forhold til kommende organisationsændringer. Den åbne struktur vil også give mere rummelighed og medvirke til mere umiddelbar kontakt mellem både medarbejdere og afdelinger. Medarbejdernes ønske om mindre er, kan ikommes med rumskabende elementer, eksempelvis reoler, skærme, tavler eller andre møbler, så der skabes rum i rummet, der giver et tilknytningsforhold og mulighed for at sidde, uden at have nogen bag sig. Alternativ kan de åbne er kan også indrettes, så alle sidder forskudt, så man hverken sidder over for eller ved siden af nogen. Det er dog mere pladskrævende og kan ikke umiddelbart kombineres med lommer. Mindre er er en anden mulighed, men det fastlåser i højerer grad indretningen. Forskellighed fra såvel etage til etage, fra café til café og fra rum til rum, vil være med til at skabe overskuelighed og identitet, så man instinktivt vil vide, hvor i huset man befinde sig. I den sammenhæng er det også tanken at fløjene indrettes forskelligt efter afdelingernes ønsker og med udgangspunkt i fælles retningslinjer. Det ikommer behov for plads til individualitet og personlighed, som har været et gennemgående ønske fra medarbejderne, så personlig indflydelse er med til at give ejerskab til projektet. DispositionsforsIaget er også inspireret af vidensbaseret design, der tager udgangspunkt i, at fysiske rammer er med til at fremme menneskers evne til at hele sig selv, hvilket også bør komme raske mennesker til gode, i forhold til disponering af Kodas fysiske rammer. I den sammenhæng vil der også være fokus på belysning, akustikregulering, køling og ventilation, så indeklima og indretning i fællesskab løfter opgaven. KONCEPT 07 Koda i morgen

8 VIDENSBASERET DESIGN Det at finde nye undersøgelser og ny viden og at bruge den aktivt i design-processen er kaldet videns baseret design. Videns baseret design begyndte indenfor sundhedsarkitektur og udspringer fra evidens baseret medicin. Vigtigheden af at indsamle ny viden om hvordan man skaber sikre og sunde omgivelser for patienter og medarbejdere gik op for designere indenfor dette felt. Hvis anvendt på andre typer af design - så som er, hoteller, butikker mm. - kan videns baseret design forbedre medarbejderes tilfredshed, øge produktiviten, øge salg og gavne feltet og klienterne i voksende grad. Research er blevet en vigtig del af designprocessen. Den giver viden til at designe bedre løsninger. Øget fokus på området har resulteret i adskillige undersøgelser af omgivelsernes indflydelse på medarbejderes sundhed, trivsel, vidensdeling, kreativitet og produktivitet. Resultaterne fra disse undersøgelser kan bruges til at optimere det arkitektoniske design af arbejdspladser. Undersøgelser har vist at omgivelser som er designet til at fremme kommunikation og samarbejde kunne indeholde følgende elementer: variation og zoneopdeling, visuelt overblik, neutrale zoner og funktionel ulejlighed. Dagslys, belysning, akustik og temperaturregulering har indflydelse på medarbejderes sundhed og velbefindende. Vi vil på de næste sider præsentere resultater fra nogle af undersøgelserne samt hvordan de kommer til udtryk i det nye Koda.

9 Adfærdsregulering Desto mere en organisation støtter op om sund livsstil og motion, jo fler af deres medarbejdere rapporterer at de opfylder anbefalinger for fysisk aktivitet. Undersøgelser har vist at det at være fysisk aktiv i det daglige liv har større betydning for godt helbred end det at motionere jævnligt. Trappers placering er det arkitektoniske tiltag, der har mest betydning for sundhedsfremme på en arbejdsplads. Projekt relateret: - Placering af rum fordelt op igennem bygningen opfordrer til bevægelse, øger afdelingernes synlighed og muligheder for spontan interaktion og vidensdeling. Den trækker medlemerne op i bygningen og er med til at øge synligheden af Kodas arbejde og styrke organisationens brand. DIAGRAM: ADFÆRDSREGULERING - Det at alle medarbejdere skal samles et sted i bygningen for at få en særlig god kaffe skaber mulighed for spontan interaktion og skaber fladere hierarkier og tættere relationer afdeliger imellem. - Printerrum udenfor det åbne opfordrer til bevægelse, mindsker støj og skaber mulighed for interaktion. - Placering af reoler og opbevaring opfordrer til bevægelse i den helt små skala. Neutrale zoner Neutrale zoner minimerer hierarkier og understøtter interaktion og vidensdeling. Projekt relateret: - Den centrale cafézone med printerrum, rum, wc og garderobe samt rum i det åbne. - Lounge i stueetage hvor medarbejdere krydser medlemmer. - Kantinen hvor alle s til fælles måltid. - Motionsrum hvor man s til yoga og fitness. DIAGRAM: NEUTRALE ZONER VIDENSBASERET DESIGN 9 Adfærdsregulering og Neutrale zoner

10 Visuelt overblik Synlighed og nærhed påvirker interaktion, samarbejde og præstation. Øjenkontakt og visuelt overblik øger graden og længden af interaktion og samvær Centrale rum I forbindelse med arbejdspladser styrker forbindelser og reducerer opfattet afstand medarbejdere imellem. Rum for socialt samvær indrettet med høj grad af hjemlighed øger graden af socialt samvær samt længden af samme. Projekt relateret: - Det åbne skaber overblik i forhold til at få fat på en kollega eller se om chefen er i huset. DIAGRAM: VISUELT OVERBLIK - Det åbne giver Kodas medarbejdere muligheder for spontane r og vindensdeling. Trappen, de centrale cafézoner og kantine mv. gør det samme på tværs af organisationen. Dagslys / Gennemlysning Dagslys har indflydelse på oplevet stress. Udsigt til naturelementer har en afslappende og beroligende effekt. Placering af arbejdsstationer tæt på vinduer kan forbedre medarbejderes opfattelse af åbne landskaber. Det at sidde indenfor to meters afstand fra et vindue har den bedste virkning på medarbejderes humør. God belysning øger produktivitet og kan reducere fejl. Projekt relateret: - De åbne er bliver gennemlyste. - I det nye Koda sidder alle medarbejdere indenfor max tre meters afstand fra et vindue. - Naturelementer og planter kan indgå i detailindretning. DIAGRAM: DAGSLYS / GENNEMLYSNING VIDENSBASERET DESIGN 10 Visuelt overblik og Dagslys / Gennemlysning

11 Variation og zoneopdeling i åbne landskaber Variation og zoneopdeling understøtter uformel kommunikation, interaktion og vidensdeling. Det understøtter også medarbejderes behov for at arbejde uforstyrret. Møderum og uformelle områder placeret tæt på arbejdspladser øger medarbejdernes opfattelse af virksomhedens understøttelse af samarbejde. zone Brug af farver i landskabet forbedrer medarbejderes humør i forhold til hvidmalede er. arbejds zone cafézone lounge zone zone gang zone rum arbejds zone zone zone DIAGRAM: VARIATION OG ZONEOPDELING I ÅBNE KONTORLANDSKABER Lyd og efterklang har indflydelse på personales oplevelse af arbejdsmiljø. Det rigtige lydmiljø reducerer konflikter og forbedrer personalets oplevelse af arbejdskrav og stress. Hvis miljøet ikke understøtter fortrolige samtaler kan det reducere kommunikation på arbejdspladsen. Projekt relateret: - Variation skabes ved etablering af rum og uformelle zoner i de åbne landskaber og ved at etablere cafézone, siddenicher og rum i forbindelse dertil. - Møderum bliver etableret i forbindelse til de åbne er af hensyn til samarbejde og akustik. - Der etableres en optimal efterklangstid i de åbne er på 0,4 sek. som er bedre end det arbejdstilsynet anbefaler. - Optimal efterklangstid, rum og rum understøtter fortrolige samtaler i det nye Koda. VIDENSBASERET DESIGN 11 Variation og zoneopdeling

12 DISPOSITIONS- FORSLAG Dispositionsforslaget indeholder forskellige muligheder inden for det overordnede konceptet. Det kan således betragtes som et katalog, hvor de forskellige forslag, til en hvis grad, kan kombineres på kryds og tværs, og således give Koda et solidt beslutningsgrundlag til at kunne disponere det nye Koda hus. De indretninger der er tegnet i dispositionsforslaget skal læses som typer, et stempel, og ikke som de endelige indretninger - de endelige indretninger laves når afdelingerne er fordelt, i dialog med dem og med afsæt i de enkelte kravspecifikationer.

13 serverrum IT lager P-kælder lounge depot depot glas i loft glas i gulv trappe SUHMGADE trappe bad omkld. wc H-toilet tekøkken kaffe omkld. garderobe installationsvæg bad wc motionsrum arkiv/depot øvelokale fyrrum scene/lounge reception medlemsafdeling hovedindgang LANDEMÆRKET KÆLDER STUEN DISPOSITIONSFORSLAG 13 Kælder + stue etage Plan 1:200

14 garderobe wc wc skydedør print kopi trappe skydedør garderobe wc H-toilet reng. trappe kafferepos skydedør skydedør skydedør café café print kopi 1. SAL 2. SAL DISPOSITIONSFORSLAG sal Plan 1:200

15 garderobe wc wc skydedør print kopi trappe garderobe wc wc skydedør print kopi kafferepos trappe skydedør skydedør skydedør skydedør café café 3. SAL 4. SAL DISPOSITIONSFORSLAG sal Plan 1:200

16 wc H-toilet lounge lounge trappe tagterrasse kantine kantine kaffestation loft til kip anretterkøkken buffét 5. SAL DISPOSITIONSFORSLAG sal kantine Plan 1:200

17 LOKALEFORDELING dispositionsforslag kravspecifikationer LOKALEFORDELING dispositionsforslag kravspecifikationer Arbejdspladser Antal medarbejdere Over kapacitet 15 - Kantine Arbejdspladser Antal pladser i kantine 75,0 - Antal medarbejder pr. plads 1,4 - Stillerum Stillerum 1-2 personer 9 12 Stillerum 4 personer 0 1 Akutrum 2 3 Antal arbejdspladser pr. rum 8,9 6,7 Møde- og projektrum personer psersoner personer personer 1 1 Videkonference, 10 personer 1 1 Antal medarbejder pr. rum 9,7 9,7 Støttefunktioner - - Serverrum inkl. IT lager 1 1 print* 6 5 arkiv/disponibel 3 2 Toiletter 10 - Handicaptoiletter 3 Garderober 5 5 Arbejdspladser pr. toilet 9,4 - Øvrige funktioner - - Omklædning og bad 2 1 Fitness og yogarum 1 1 Øvelokale 1 1 rengøringsrum 1 1 Cafe mv. 1 1 Cafe og tekøkken / lounge 4 4 Kaffestationer, den gode kaffe 2 2 Medlemscafe og lounge 1 1 Antal m antal m2 pr. medarbejder 23,0 * kopi og printerrum er meget små! DISPOSTIONSFORSLAG 17 Lokalefordeling

18 TÆTHED 30% TÆTHED 50% TÆTHED 80% Tæthed ved 30% brug af pladser 9 pladser i brug 19 pladser tomme Tæthed ved 50% brug af pladser 14 pladser i brug 14 pladser tomme Tæthed ved 80% brug af pladser 21 pladser i brug 7 pladser tomme DISPOSTIONSFORSLAG 18 Tæthedsdiagram

19 TIL INSPIRATION

20 TIL INSPIRATION Identitet og synlighed 20

21 TIL INSPIRATION 21 Trappe som bindeled og møbel

22 PENDLAR/PENDANTS 85 BORD/TABLE TIL INSPIRATION Café og lounge 22

23 TIL INSPIRATION 23 Møde- og projektrum

24 TIL INSPIRATION 24 Arbejds- og rum

25 TIL INSPIRATION 25 Lys og akustik

26 ALTERNATIVER Der er arbejdet med flere forskellige alternativer, som kan kombineres mere eller mindre. Det mest gennemgribende alternativ, er at lave en halv vindeltrappe i stedet for trappen i det åbne trapperum. Vindeltrappen har ikke den samme åbenhed og vertikale forbindelse, men til gengæld frigiver den kvadratmetre som giver mulighed for større print og kopirum. Et andet alternativ for at få mere plads til print og kopi et at inddrage et stykke af cafeen til et rum, og der ved frigive plads til et større rum til print og kopi. I forhold til arbejdspladserne er der også forskellige alternativer, som i højere grad ikommer medarbejdernes ønske om mindre er. Der er forslag med både to- og firmandser. I den model fastholdes strukturen med fordelingsgange, men forskellen er at væggene udskiftes med glasvægge så bygningen bliver gennemlyst. Det fastlåser i højere grad strukturen, giver en dårligere fleksibilitet og mindre videndeling. Konsekvensen af tomandser bliver at man sidder og kigger ind i væggen, hvilket frarådes. Et andet alternativ er at lave lommer med skillevægge, så bliver rummene defineret uden at være lukket af til omgivelserne. Det bevarer mere af dynamikken, kontakten og interaktionen, men giver mindre fleksibilitet i forhold til at indrette sig forskellig, og kan også udfordre fordelingen af pladser afdelinger i mellem på en anden måde. Det har dog den fordel at der bliver flere flader at møblere op af og må betragtes som et reelt alternativ.

27 ANDEN PLACERING AF SCENE ANDEN UFORMNING PÅ SKRANKE OG INSTALLATIONSVÆG LUKKET ETAGEDÆK TIL KÆLDER ANDEN PLACERING AF HOVEDINDGANG STØRRE SCENEOMRÅDE MINDE KONTOR ÅBNING TIL KÆLDER scene/lounge lounge SUHMGADE trappe SUHMGADE trappe kaffe lounge installationsvæg tekøkn kaffe installationsvæg reception reception medlemsafdeling medlemsafdeling scene/lounge hovedindgang LANDEMÆRKET LANDEMÆRKET hovedindgang STUEN ALTERNATIV A1 STUEN ALTERNATIV A2 ALTERNATIV 27 Stueetagen, alternativ A1 + A2 Plan 1:200

28 KONTOR INDRETTET MED LOMMER GLASDØRE I STEDET FOR SKYDEDØRE EKSTRA MØDERUM VED CAFE STØRRE PRINT OG KOPI KOMBI AF LOMMER OG FIREMANDS KONTORER GLASDØRE I STEDET FOR SKYDEDØRE EKSTRA MØDERUM VED CAFE STØRRE PRINT OG KOPI trappe trappe garderobe garderobe café print kopi café print ETAGEPLANER ALTERNATIV A1 ETAGEPLANER ALTERNATIV A2 ALTERNATIV 28 Etageplaner, alternativ A1 + A2 Etageplan 1:200

29 TO OG FIRE MANDSKONTORER VINDENTRAPPE FOR PLADSOPTIMERING INGEN VERTIKAL ÅBNING STØRRE PRINT OG KOPIRUM INDELIGGENDE GARDEROBE FIRE MANDS KONTORER TRAPPE FOR PLADSOPTIMERING INGEN VERTIKAL ÅBNING STØRRE PRINT OG KOPIRUM INDELIGGENDE GARDEROBE wc print kopi bænk garderobe wc wc wc garderobe trappe print kopi trappe café café ETAGEPLANER ALTERNATIV B1 ETAGEPLANER ALTERNATIV B2 ALTERNATIV 29 Etageplaner, alternativl B1 + B2 Etageplan 1:200

30 wc H-toilet TAGTERRASSE I STEDET FOR KVISTE MOD GADEN INGEN TAGTERASSE MOD GÅRDEN ANDEN GEOMETRI PÅ MØDERUM MINDRE ANRETTERKØKKEN lounge trappe kantine kantine buffét anretterkøkken tagterrasse 5. SAL ALTERNATIV MODEL A ALTERNATIV sal, alternativ A Plan 1:200

31 FORDELING & RELATIONER Der ikke noget entydigt mønster på relationer og fordeling, og hvordan afdelingerne ønsker at side i forhold hinanden. Billedet er, at A ønsker at sidde sammen med B, B sammen med C og så fremdeles, bortset fra helt få afdelinger, hvor der er en gensidig ønske om at sidde sammen. Det giver en stor frihed i forhold til placering af de forskellige afdelinger, og på fordelingsplanerne er der anskueliggjort 4 forskellige modeller, der kan tages afsæt i. I de 4 modeller, er der forskel på hvor meget plads direktionen disponerer over, hvilket skyldes at det er den eneste afdeling, hvor kravspecifikationerne skiller sig særlig ud, samt at de har repræsentative behov. IT afdelingen adskiller sig også i nogen grad, da de til en hvis grad har værkstedslignende funktioner og lagerbehov, men det kan intregreres i den forsslåede struktur. Det giver sig selv, at jo mere plads direktionen råder over, jo mere må resten rykke sammen, men der er stadig plads til alle.

32 JURA SERVERRUM PROCES- UDVIKLING, PROJEKTER OG AFREGNING ØKONOMI OG FACILITY DIREKTØR BROADCAST ONLINE OG KEY ACCOUNT IT MARKED KOMMUNIKAION OG BRANDING CENTRAL PLACERING MUSIKRAP- PORTERING MEDLEMMER HR OG ORGANISATIONS- UDVIKLING RECEPTION RELATION MANAGEMENT REPORTOIRE FORRETNINGS- UDVIKLING OG MARKETING VICE- ADMINISTERENDE DIREKTØR FORDELING & RELATIONER 32 Relationsdiagram

33 FORDELING & RELATIONER 33 Fordelingsplan model A

34 FORDELING & RELATIONER 34 Fordelingsplan model B

35 FORDELING & RELATIONER 35 Fordelingsplan model C

36 FORDELING & RELATIONER 36 Fordelingsplan model D