HJEM Af: Asta, Léa, Iben og Mia Vester Skerninge Friskole - d. 11. Februar Vejleder: Thomas Visby. Besættelse af huse

Transkript

1 HJEM Af: Asta, Léa, Iben og Mia Vester Skerninge Friskole - d. 11. Februar Vejleder: Thomas Visby Besættelse af huse

2 Indholdsfortegnelse Indledning... S. 3 Slumstormning... S. 4 Bz-bevægelsen... S. 4 Squatting... S. 5 Martin Sundbøll... S. 6 Miriam og Esben... S. 10 Einer... S. 12 Konklusion... S. 14 Kildehenvisninger... S Billeder fra Bumzen... S Rigtig god fornøjelse med rapport læsning :-)

3 Indledning I 80 erne var besættelser af huse en ting, som skete meget ofte. Men det betød ikke, at det var lovligt, for det har det aldrig været i Danmark. For at besætte et hus skal man være en gruppe mennesker, der bestemmer sig for at bosætte sig i et tomtliggende hus. Det kan være hvor som helst. I Berlin og Holland er bosættelse af huse lovligt, og alligevel finder det sted i Danmark, trods det ikke er lovligt her. Det får os til at stille følgende spørgsmål: - Hvor finder man besatte huse i Europa? - Hvordan kan det være, at nogle mennesker mener, at de har ret til at besætte et hus? - Er det godt eller skidt, at det er ulovligt i Danmark? - Hvad kan man gøre for at mindske behovet for at besætte huse? HVAD KUNNE MAN HAVE GJORT TILBAGE I 60 ERNE-80 ERNE OG HVAD KAN MAN GØRE NU? Vi har valgt at undersøge om besættelse af huse fordi vi finder det interessant på grund af de mange forskellige synsvinkler, eksempelvis hvorfor besætterene vælger at gøre som de gør. Vi tænker at det muligvis kan have noget at gøre med, at besætterene har en følelse af fællesskab og sammenhold når de vælger at bosætte sig sammen og dermed stride imod loven og ikke være alene om det, men have et fællesskab. Hvordan kan det ses som moralsk ukorrekthed, at huse står tomme? Priserne på lejligheder stiger, unge mennesker og naturligvis også ældre mennesker kan ikke klare det økonomisk, måske kan det være en af årsagerne til besættelserne foregår i så stort omfang som det gør, eller også kan det være noget andet. Problemformuleringen er vores udgangspunkt til indholdet i rapporten, det vil sige at vi blandt andet vil komme ind på; hvor finder man besatte huse i Europa, hvordan kan det være, at nogle mennesker mener, at de har ret til at besætte et hus, er det godt eller skidt, at det er ulovligt i Danmark, hvad kan man gøre for at mindske behovet for at besætte huse. Gruppen af unge der besatte flere af ejendomme på Nørrebro 1980 kaldte sig for Initivgruppen. Denne gruppe ville gøre opmærksom på Københavns boligmangel for de unge, men ønskede enlig også at opbygge et sted hvor de selv kunne bestemme uden at myndighederne kunne blande sig. Der blev hurtigt anmodet til politiet om at rydde ejendommene. De første rydninger var fredelige. Forholdene mellem de unge og myndigheder blev ikke ved med at forholde sig roligt. " i oktober 1981 tog det danske politi for første gang nogensinde tåregas i brug mod unge demonstranter, der havde besat en tom fabrik på Nørrebro i København.

4 Slumstormning I 1960 erne til begyndelsen af 1970 erne besatte slumstormerbevægelsen tomme ejendomme. Disse ejendomme var ofte kondemneret hvilket vil sige at der var et forbud mod at benytte ejendommene som beboelse eller ophold for mennesker. 19. maj 1971 vedtog folketinget Slumstormer-paragraffen 55, hvilket lovligjorde at borgere kunne bo i ejendomme der skulle nedrives indtil de blev nedrevet. Eksempel på en slumstormbesættelse kan være Sofiegården. Sofiegården var i 1965 ejet af Danske Andelslejligheder. Bygningen stod tom da planerne for andelslejlighederne ikke var færdige. Det blev godkendt af boligselvskabet at, der flyttede nogle unge ind i huset, som så officielt blev brugt som lager. De unge valgte at give stedet navnet Republikken Sofiegården. De unge beboere satte to forhuse i stand, og der blev også revet nogle ubrugelige baghuse ned. Udover alt den istandsættelse, betalte hver person 100 kr. om måneden til boligselvskabet. Ifølge Københavns Kommunes arkiv, står der at, Danske Andelslejligheder Ville gerne have sat beboerne ud, så der blev bedt Kongens foged om hjælp, men de unge beboere havde nægtet om at forlade ejendommen. Derefter blev huset ryddet af politiet. Bz-bevægelsen og slumstormer bevægelsen gjorde begge nøjagtig de samme handlinger. Begge bevægelser besatte tomme bygninger. Forskellen er bare slumstormer bevægelsen handlede om at have et sted og bo, og Bz havde tit et politisk projekt og var meget åbent og ud i verden. Bz-bevægelsen Bz-bevægelsen, også kaldet Bz-brigaden, var en gruppe unge der besatte tomme ejendomme. Besættelserne var ulovlige og det skete i 1980 erne. Udover at besætte tomme ejendomme, så fortog bz erne også det man kalder tag-selv-aktioner i butikker og restauranter. Tag-selv-aktioner gjorde de som protest mod de unges økonomiske og sociale vilkår. Bz-bevægelsen fik inspirationer fra grupper der lignede dem i udlandet, især i Vestberlin, Amsterdam og Zürich. Men det var ikke kun grupper i udlandet der gav dem inspirationen, men også fra de danske slumstormere, som jo protesterede mod den boligpolitik der var. Når Bz erne havde fundet sig en tom ejendom, så besatte de det oftest lige så stille. De flyttede ind i ejendommene og istandsatte dem, så de blev beboelige for store kollektiver, som bz erne jo helt boede i. Bz erne ønskede at bo mange mennesker sammen, da de ikke ville bo hver for sig alene i meget små lejligheder. I sådan en kollektiv kunne der godt være 20 mennesker. De betalte ikke noget for at bo i disse tomme ejendomme. Det de brugte en del tid på var at barrikadere deres ejendomme, så det blev svært for politiet at, komme ind. For ikke at blive genkendt af politiet, så begyndte Bz erne at bruge maskering. De første ejendomme blev besat i 1980 på Nørrebro i København. Det var en gruppe unge der kaldte sig selv for Initivgruppen. Denne initivgruppe ville gerne gøre opmærksom på Københavns boligmangel for unge, men de ønskede også at etabler et sted hvor de selv kunne bestemme uden myndighedernes indblandelse. Initivgruppen bestod af forskellige unge mennesker fra forskellige socialistiske

5 ungdomsorganisationer, som så havde slået sig sammen til en stor gruppe. Det var kvinder fra Rødstrømpebevægelsen, studerende fra det frie Gymnasium og Børnemagtere, som var en gruppe af børn og unge der var imod voksen dominans. Der blev hurtigt anmodet til politiet at ejendomme skulle ryddes. De første rydninger skete rimelig fredelige, men det varede ikke længe før at forholdet mellem de unge og myndighederne blev værre. Der kom i 1981 et alvorligt sammenstød mellem politi og de unge Bz ere, under rydningen af gummifabrikken Schiønning & Arvé. Under rydningen brugte politiet tåregas og affyrede også varselsskud. Konfrontationerne blev stadig voldsommere i den følgene periode. Bz-bevægelsen begyndte at kalde sig selv for Bz-brigaden. Bz-brigaden besluttede sig for at barrikadere de huse som de havde besat, og forberede til de kommende konfrontationer med politiet. Den 1 maj, 1982, blev et lukkede værtshus Allotria besat på Nørrebro. Det ellers lukkede værtshus blev genåbnet af bz erne. Udover at der blev etableret kollektiver, så blev stedet også brugt til et spillested for punkmusik. Den 11 januar, 1983 skulle Allotria ryddes. Det havde kørt meget op i medierne at, nu skulle Allotria ryddes, så Bz erne vidste det lang tid i forvejen. Medierne havde kørt det så meget op, så denne dag blev udset til at blive en af de mest volddige konfrontation mellem politi og bz ere. Der stod mere end 800 kampklædte betjente klar, og deriblandt stod nogle af politiets særlige aktionsstyrker klar, til at bryde barrikaderne ned. Alle betjentene stod klar til at, rydde huset Allotria og sætte en masse unge mennesker på gaden. Det gik op for betjentene at huset var tomt, efter de havde borede gennem husmuren og stormed ind. Bz erne havde gravet en tunnel under Korsgade. Bz erne havde fået ideen om en tunnel, fra en bog om en fangeflugt fra en fangelejrer i Tyskland under 2. verdenskrig. Bz erne havde dog efterladt en besked til politiet, på et banner. Vi bestemmer selv, hvornår vi vil slås stod der på afskedshilsen til politiet. Bz erne og undgik konfrontation med hinanden med hjælp fra tunnelen, og det vandt befolkningens og mediernes sympati, men de unge bz ere mistede også deres huse. Squatting It s very easy for young people in Berlin, to take over buildings, if the property has been empty for a certain period of time.the Squatter culture, makes it legal to occupy a property if it has been empty for at least a year. It has also been legal in the Netherlands, but in 2010, the law was changed, so now it s more similar to the Danish law. The law in German says, that it s illegal to break into a property, but if a person already have entered a property, without breaking in, the person are allowed to stay in the building. When the owner wants to use his property again, then must occupiers leave the building. Its rare there problems whit getting the occupiers out of a property, because the occupiers knows that there s always a new empty house, that they can move in to. In the time when it was legal in the Netherlands, the squat-movement, was quite well organized, and young people cut always turn to this movement if they needed a place to stay. There

6 were also always people in the movement, who kept an eye on empty houses as you possible could occupy when the building had been empty for a year. The reason why this squat movement came up, was because it was stupid to let buildings stand empty for years, when others instead could benefit from using the buildings Martin Sundbøll Martin Sundbøll 50 år - tidligere bz er Vi har idag været ude og interviewe en mand ved navn Martin Sundbøll. Martin er 50 år og har været med i Bz-bevægelsen. Han har i 80 erne været iblandt den store gruppe som der holdte sig på Jagtvej 69, nemlig ungdomshusets rydelse. Ungdomshuset er ikke noget der vil stå særlig meget om i denne rapport, da det ikke er relevant eller noget emne vi har fokus på, men det var alligevel et besat hus i slutningen af den lange proces der foregik i 80 erne. Martin har været med helt fra starten af, i besætter bevægelsen men var faktisk ikke med i den første aktion som fandt sted. Han så hvad der foregik i den aktion, og tænkte at det her: Det ville han sgu gerne være en del af! Det er en del år siden, at det er forgået men der er stadig mange unge som gør det med at besætte huse. Hvorfor startede du med overhovedet at ville være en del af bz-bevægelsen? Dengang det hele begyndte, startede det egentlig bare op fordi at der var nogle der startede med at mangle et sted at bo. Dengang boede jeg i København (det gør jeg stadig) og har gjort lige siden, jeg var 17 år dengang og havde arbejde og lejlighed, en to værelses i NordVest kvarteret. Jeg var lige flyttet hjemmefra og havde selvfølgelig venner, men jeg havde bare ikke så mange, så derfor søgte jeg meget venner men brugte mest min tid på arbejde dengang. Så jeg fik øjnene op for bz-bevægelsen, emn dengang hed det ikke bz-bevægelsen, dengang hed den initiv gruppen. Dengang startede det hele med at man ville have et fælles sted at slå lejr, men det havde København ikke noget af, det eneste de ville tilbyde var sports aktiviteter og andet gøgl som ikke fik os til at hverken bestemme selv eller at have et hus som vi stod sammen om. Det kunne vi enormt godt tænke os at få lov til, altså selv at kunne bestemme og køre et hus. Dengang var man bare meget imod autonome ting, hvis man kan sige det sådan. Grunden til at jeg kom med i det startede faktisk med, at jeg bare ville fotografere demonstrationer som bz-bevægelsen var en del af. Jeg blev så anholdt og endte på en politi station hvor jeg mødte en helt masse fra bevægelsen, de var enormt søde og flink, så blev man løsladt én efter en.

7 Men jeg havde desværre fået meget bank i fængslet, så jeg meldte tilbage til nogle bz ere der havde fået bevilliget en park som de gerne måtte opholde sig i, så der tog jeg hen og fik meget hurtigt en overbevisthed om, at dét her, det var bare noget jeg skulle og gerne ville være en del af. Jeg havde længe ledt efter noget i mit liv efter hvad jeg skulle, og så fandt jeg bare det her hvor der var meget socialt støtte og fællesskab i det, så det føles bare helt rigtigt. Så jeg havde et arbejde, jeg havde et sted og bo, men der var bare meget mere fællesskab i det. Så jeg var egentlig ikke politisk, altså for mig var der mere det sociale der trak. Det med at være bz er er det vildere, større end bare at være en del af en gruppe der besætter? Altså vi kæmpede for ungdomshuset for at lave ting, koncerter og værksteder. Da vi besatte huse for at passe på dem var det meningen vi skulle bo der, så vi ville kæmpe for kollektiver, altså for at mange mennesker kunne bo et sted og føle fællesskab. Det var det bz bevægelsen ligesom udnyttede. Hvordan tror du samfundet ville se ud, hvis selvtægt var den gældende norm? Ja, det tænkte vi faktisk også meget på. Hvis nu det vi gjorde blev en kæmpe ting som alle gjorde. På det tidspunkt betragtede man sig selv lidt som en anarkist uden helt selv at vide hvad det var. Det kunne også være der var nogle der gjorde noget, som ikke alle synes var en god ide. Altså man bliver jo ligesom nød til at have et system som regulere ret jævnt, altså alle kan naturligvis ikke gøre lige som de vil. Vi besat jo, vi forsvarede os med det faktum at vi ikke ødelagde noget for andre, altså vi gik ikke ind i andres huse vi krænkede jo ikke folk privat. Og vi tog dem fra ejendoms spekulanter som har mange penge, det var ikke noget med at vi tog de fattiges hus, for det var jo os der er fattige. Mange var slet ikke interesseret i at leje deres boliger ud, så vi synes egentlig at det var iorden vi gjorde det. Men sammentidig vi gjorde det forhandlede vi også med kommunen om, at vi gerne ville betale el og vand, men samtidig vil vi også gerne have indflydelse på hvordan man skal bo der og hvem, på den måde var selve aktionen selvtægt men efter det forsøgte vi jo at forhandle os til noget tættest på loven som muligt. Forhandlinger med politiske partier og så videre. Dem du gjorde det her sammen med, altså medlemmerne af bevægelsen, gjorde de det også for følelsen af et fællesskab eller var der mere politik indover hos de andre? Bz bevægelsen var jo mange ting, når man kæmpede for husene så var det en bolig-politisk kamp imod det. Men der var også en masse andre ting involveret, Danmarks indblanding i Sydafrika, maersk, skattefordeling, der var mange ting vi forvoldte os til til demonstrationer og aktioner. Vi var involveret i nogle meget kraftige aktioner imod Shell, altså tank stationerne, olie selvskabet shell som er meget involveret i sydafrika som vi prøvede at lave fokus på. Så vi lavede mange af de ting Vi ville ikke være et politisk parti i bz-bevægelsen. Jeg tror heller ikke, at vi ville være så store, selv hvis vi valgte at gå i den retning. Vi ville nok aldrig blive stemt ind! Martin Sundbøll også.

8 Hvorfor var der ingen af jer, der meldte sig ind i et parti, så i måske kunne lave om og have indflydelse på hvordan tingene foregik, de ting som i var utilfredse med? Der var også nogle der var medlemmer af partier som kom ind i bz-bevægelsen, men det var ingen politisk bevægelse. Altså denne her bevægelse byggede ikke på nogle af de her principper overhovedet, jeg bliver selv den dag idag som 50-årig konstant skuffet over det politiske. Har du ændret dig meget, som menneske efter at du valgte at gøre som du gjorde i dine unge dage? Fortryder du noget? De vildeste ting jeg har været med til, har nok været de fysiske kampe med politiet. Selvfølgelig tænker jeg tit over min historie og livsgang, og dengang tænkte jeg også tit over om jeg kunne stå indenfor de ting der skete, og især om jeg kunne tage de slag med politiet, fordi for mig har politiet altid været almindelige mennesker der var blevet sat til et arbejde de skulle passe, derfor undrede mig det lidt at de ikke bare sagde de ikke ville. Vi havde et princip i bevægelsen om, at vi aldrig ville gå i krig mod politiet, altså vi lavede ikke udfald mod dem og angreb dem, men hvis de gik imod os forsvarede vi os. Det var det. Var i aldrig bange for at blive taget busted, blive sat bag tremmer? Når jeg lavede ting, overvejede jeg tit konsekvenserne af de ting jeg gjorde, altså hvad dommen ville lyde på. Og det er jo bare ærgerligt, men hvis jeg kunne stå inde for det jeg gjorde synes jeg ikke det ville være så svært at få en dom. Tror du nutidens besættelse har ændre sig meget, siden din tid? Ja, det er i hvert fald helt klart. Jeg ved ikke om der er mange unge, der er enige med mig men det har helt klart ændret sig. Det er blevet nemmere at komme igennem med i de kommunale systemer, kommunalbestyrelsen i København, eksempel vis er generationen blevet yngre så det er nemmere at komme igennem med ting. De unge idag venter på, at der bliver taget en politisk beslutning om, at du gerne må leje det her værelse og så videre, de kæmper ikke lige så meget for sin sag eller gør oprør som i fortiden, det er helt klart blevet ændret med tiden... De tør måske ikke løbe den risiko, måske bliver man anholdt og få en bøde. Vi spekulerede ikke videre over det dengang, vi satte os for noget og gjorde det til virkelighed. Allotria (et besat hus) Altså vi havde en backup, i tilfælde af at allotria blev ryddet så skulle vi kunne flygte og ikke blive nakket i det vi havde gang i. Vi gravede en tunnel under jorden, vi havde afstivet det hele så vi havde en teknisk måde med vores gode håndværker evner, så vi byggede et tunnel system, vi lavede det af træ og vidste med sikkerhed at vi kunne benytte os af udvejen under jorden indenfor et halvt år, og vi vidste at vi ville blive ryddet indenfor et halvt år. Til sidst blev vi ryddet, og det var eskaleret så meget i pressen at vi ikke kunne tage den kamp med politiet, vi vidste vi ville tabe den så derfor gravede vi tunnelen så vi kunne give dem fingeren og sige: der snød vi jer, og det var ligesom allotria der var basen for vores gruppe, efter det fik vi lov at låne en butik af nogle hvor vi boede 14 mennesker, men det fungerede ikke så vi måtte skilles og bo rundt hos venner for en tid. Filmen Besæt har du medvirket i, ikke sandt? Jo, da man mange år efter skulle rekonstruere det hele havde man ikke så meget at gå udfra, for dengang som jeg sidder og fortæller jeg om, var der ikke rigtig nogle film kameraer, altså man filmede ikke ting og man filmatiserede ikke rigtig noget om vores bevægelse, da man så skulle det og prøve at lave en film om det, var der ikke så meget materiale men der var en smule og det var

9 noget Danmarks radio lå inde med. Da var jeg så med på noget af det, og blev spurgt om de måtte have mig medvirkende da de havde nogle optagelser af mig. Politikernes holdning til at unge besætter huse de syntes at det er en dårlig ting, fordi at de ikke synes at man kan låne noget som andre ejer. Men de kan sagtens se pointen i at der står så mange huse tomme, samtidig med at der er så mange mennesker der har brug for et sted og bo. Den 25. Januar 1986 blev to sammenhængende huse i Baldersgade på Nørrebro besat, og der blev lavet et kollektiv. Huset, også kaldet Bumzen, er det eneste besatte hus fra 80'erne, der senere blev legaliseret. En fond købte huset, beboerne satte det selv i stand, og idag fungerer Bumzen stadig som kollektiv, men også som koncertsted med mere eller mindre private fester og shows. Den første og den tredje onsdag i måneden kan man få et billigt måltid mad i Bumzens folkekøkken. Alt er vegansk, det meste vist frigansk, altså mad der både er vegansk og skraldet fra butikkers affaldscontainere. Huset har fælles rum som cykelværksted, vaskekælder, tag terrasse, en cafe, 2 køkkener, 1 fællesbad. Huset består af to kollektiver, der i fælleskab står for alt det praktiske og politiske omkring huset, f.eks. renovering, folkekøkken, politiske arrengementer og koncerter i cafeen. Der bor i øjeblikket 16 personer mellem 20 og 32 år. Selvom Bumzen blev legaliseret, har der stadig været store problemer omkring huset. Der har bla. været politihærværk imod huset og hvor op til 100 mennesker blev sat i fængsel uden nogen sigtelse, så har der været beboere fra huset der har kastet med flasker og toiletter imod politiet. Da politiet lavede hærværk imod Bumzen forgik det sådan Politiet smed gas ind ad vinduerne og sparkede hovedøren ind. Beboernes dyr blev lukket inde i et rum som også var fyldt med gas og først efter to timer måtte pårørende komme ind og hjælpe hundene. Efter at have smadret adskillige ting i huset, anholdte politiet alle tilstedeværende på adressen uden sigtelser. Da beboere fra Bumzen kastede med flasker osv En politipatrulje blev d. 23 September 2007 angrebet af en større gruppe unge mennesker på Nørrebro. Patruljen var kørt der hen efter de havde fået en anmeldelse om grafittihærværk nær Bumzen. Da politiet fik fat i to gerningsmænd, væltede det pludselig ud med personer fra Bumzen, som kastede med flasker efter politiet. Efter angrebet kom der hurtigt flere patruljer til stedet. De unge gik igen ind i Bumzen, hvorefter politiet afspærrede området, mens de tømte huset for personer. En civil politi bil fik smadret bagruden og to patruljevogne fik skader, da de i al balladen kørte sammen. I alt 13 personer blev anholdt, hvoraf de to blev sigtet for vold mod tjenestemand. Den ene havde kastet en tung trafikkegle i ryggen på en af betjentene.

10 Miriam og Esben Miriam 26 år Esben 25 år Vi har også være på Nørrebro, ude og interviewe to personer omkring besættelse af huse, de har ikke været medlem af bz-bevægelsen, så det er lidt et andet indblik end eksempel vis Martins syn på det at besætte. Miriam er en kvinde på 26 år og Esben er 25 år, de har begge besat huse i tidernes løb men det er helt klart Esben der har besat flest ejendomme. Hvad er jeres vinkel til at besætte huse? Er det noget politisk eller...? Esben: Altså det var jo nok et politisk projekt første gang, men grunden til at jeg gjorde det var nok mere noget socialt og fordi det var sjovt at gøre. Bliver man sat i fængsel? Eller bliver man bare smidt ud fra det besatte hus? Miriam: Man får en bøde og en plet for ulovlig indtrængen, det er paragraf 264. Esben: Jeg har her for meget nylig gjort det igen, altså besat et hus. Jeg gjorde det med en meget lille grubbe, hvor det ikke var et politisk projekt men relaterede til at vi manglede et sted og bo. Så vi havde fundet den her villa hvor vi holdte det helt stille, altså vi gemte os når vi skulle ind og ud. Hvad med hensyn til strøm, el og vand? Skal man ikke selv betale penge til det? Esben: Det nye sted var en rigtig god oplevelse, og det er den måde jeg godt kan lide at det foregår på. Der gik vi bare ind og bosatte os, uden rigtig at gøre os bemærket. Og jeg har mange gange prøvet at fikse noget med strøm før, så jeg gik bare ind og satte nogle sikringer i, tændte for det og så virkede det. For at få vand gik jeg ned i kælderen og trak i et håndtag, og vupti! Så var der varmt vand, det var meget lige til kan man godt sige. Jeg har før prøvet at være inde i et hus hvor jeg var nede og tænde for strømmen, men ikke kunne få vandet til at fungere. Det skete så at vi blev opdaget en dag, jeg tror at årsagen til at vi blev opdaget var, at dem der oprindeligt ejede boligen kunne se at der blev brugt strøm jævnligt. De kom en dag, dem der ejede det, som i dette tilfælde var et stort energifirma. Det var to arbejdere der ankom, og de kunne ikke forstå hvor deres vand og varme forsvandt hen. De var lige rundt og tjekke og så tror jeg at det var der at der lige pludselig var et læk om, hvor der forsvandt varme hen, men vi var jo blevet opdaget

11 før eller siden lige meget hvad. Vi var der alt i alt, i 3 måneder. Det eneste krav der var i vores gruppe var, at man ikke måtte blive set når man forlod ejendommen eller gik ind i den. Så kunne vi ellers spille musik og bore i væggene som det passede os, det skete der sådan set intet ved. Hvordan tror du samfundet ser på besætning af ejendomme/huse? Esben: Jeg ved godt hvordan samfundet ser på det og det er jo klart, man må ikke have lemfældig omgang med andre folks ting/private ejendomme. Kan du se det forkerte ved det? Esben: Jeg kan se at andre folk har det sådan, at de ser meget dårligt på os og det vi gør. Altså hvis man syntes at det er fair på den måde, så er det jo bare fint... Men hvis man ikke gør, så bare skid på det! Miriam: men problemet er jo bare at der står så mange tomme huse i København, især erhvervsbygninger der bare står og venter på at der skal være en masse kontor bokse til arbejdsfolk. Det er problemet. Jeg kender nogen der lige har besat et hus inde på blågårdsgade, som blev smidt ud, men med baggrund på at boligen alligevel bare skulle stå tom bagefter, og ikke blive brugt til noget. Slumstormning af en villa: Esben: Vi var fire venner som førhen havde boet i et kollektiv, og nu manglede vi et sted at bo. Jeg havde set det her sted, som bare stod tomt. Det startede egentlig bare med, at vi sad i haven der tilhørte boligen og hyggede os et par gange om ugen. Det var efterår og derfor stadig rart at være udenfor. Så på et tidspunkt gik vi op til ejendommen for at åbne døren, og så valgte vi bare at gå ind. Så gik der en måned hvor vi ikke gjorde noget, men bare lige tog der ud engang imellem når vi ellers havde lyst og frirum til det. Så på et tidspunkt lagde vi en dato hvor vi lånte en lastbil og en uge før havde samlet nogle forskellige møbler ind, og så tog vi ellers bare derud en aften og læssede møblerne ind i huset, og så var vi ligesom bare flyttet ind. Det var ligesom at det bare skete af sig selv. Der foregik jo ikke nogen aktion eller noget, det var bare ligesom ret naturligt og noget der langsomt skete af sig selv. Har man ikke altid lidt en frygt for, at politiet kan komme når som helst? Esben: Jo, det er der ingen tvivl om! Det var vi enormt bange for, men vi besatte et hus på en rigtig god måde, i forhold til at Miriam sad i fængsel for en nat, altså vi kom jo aldrig til at sidde inde som ellers skete for hende. Da politiet kom, var det efter at håndværkerne havde været ude i huset og opdage at vi havde opholdt os et sted vi ikke selv ejede. Politiet kom halvanden time senere, efter håndværkerne. Det var to unge fyre der kom, imens vi sad i sofaen og drak kaffe. Så sagde vi at vi kun havde været der i en uges tid og at det ikke var vores ting der var der, selvom vi faktisk havde været der i 3 måneder. Vi sagde også at der var åbent da vi ankom. Til sidst sagde vi at vi gerne ville leje det, hvis det kunne lade sig gøre. Vi fik ikke nogen bøde, og faktisk skete der det at vi kom til at snakke med firmaets ejendomschef. Han sagde at han desværre ikke kunne udleje lige netop dét hus til os, fordi det måtte han åbenbart ikke på grund af nogen regler, men at han havde et andet sted vi kunne leje af ham. Vi tænkte så at vi nok kom til at slippe nogle penge efter det forbrug af vand, varme og el vi havde brugt. Men det kom vi aldrig til, så det var faktisk 3 måneders gratis bopæl! Vi har aldrig fået en bøde for det og heller aldrig hørt noget videre om det. Det eneste han sagde var at vi lige skulle skrue nogle plader fast, som vi førhen havde skruet ned men også bare påstod at vi ikke havde gjort. Så lukkede vi huset på en måde så vi stadig har adgang til at have de møbler stående

12 som vi godt kunne tænke os at flytte et sted hen på et senere tidspunkt. Jeg kan ikke forstå at der ikke er flere der gør det på den måde, altså benytter sig af slumstorms metoden, for det er jo faktisk enormt nemt bare man er forsigtig og smart. Hvor længe har i højst prøvet at bo i et hus? Det var det hus hvor vi boede i 3 måneder før vi blev opdaget. Jeg kan dog ikke lade hver med at tænke på at hvis man lader vær med at smide et bander ud af vinduet, så har man bare en bedre chance for ikke at blive opdaget men at blive hængene i længere tid. Samtidig så ved jeg ikke om det er rigtigt, men det gik jo bare så godt for os indtil efter de 3 måneder. Det må jo kunne lade sig gøre på den måde, også fordi at han sagde at han ville leje det til os hvis han kunne, altså chefen for firmaet der ejede boligen. Det var fordi vi ikke opførte os som nogle forvirrede teenagere der ikke vidste hvordan man forlod et sted i god behold som man fandt det. Altså jeg synes jo ikke det er åndssvagt at være imod, jeg synes det er fornuftigt. Altså nogle gange er det rigtigt at man skal kaste med brusten men andre gange er det rigtigt at man skal tage det stille og roligt og snakke om det. Piratfester - Hvad er det? Miriam: Så er der også noget helt andet, som hedder piratfester. Det er en engangs fest hvor man går ind et tomt og fremmede sted og så holder man en fest. (Ryder man så op efter sig?) Miriam: Nej, det er jo bare sådan nogle tomme bygninger der skal rives ned. Esben: Jeg syntes tit de er sådan lidt destruktive og åndssvage de fester, og politiet kommer jo også lige meget hvad. Miriam: Det er kun et spørgsmål om tid, det er måske også det der tit er enormt spændende og nerve pirrende. Det er måske også det der gør at folk er lidt agressive og fester helt igennem! Esben: Sidste gang der var fest, var der bare nogen der systematisk gik og baldrede ruder, det syntes jeg er så vildt åndssvagt. Miriam, fik du egentlig en plet efter den demonstration du var en del af? Miriam: Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Men jeg var i retten i fire dage, sammen med en stor gruppe. Vi var sigtet for paragraf 134, som er grov gadeballade. Så blev vi frikendt og vi fik hver i erstatning. Jeg sad i fængsel i næsten to uger. Da jeg så kom ud på den anden side, altså ud af fængslet, fik jeg også lige 700,- i tabt arbejdstjeneste fordi der ikke var arbejde til os alle sammen i fængslet. Det var ret vildt at komme ind i den der bølge af retsager, som bare føltes helt åndssvage. Vi var flade af grin hele tiden inde i retsalen, fordi det var så komisk. Det handlede om at vi havde lagt en hel masse dæk ud på en vej, altså det var det de ligesom havde fanget os i og derfor de havde valgt at anholde og spærre os inde. Og det var alt fra 8 dæk til 200 dæk ifølge de politimænd der havde været der. De sagde helt de samme ting, de havde siddet og øvet sig på hvad de skulle sige. Det var helt pinligt at sidde og se voksne mennesker lyve overfor hinanden. Altså vi sad jo også og løj helt vildt, alle sad bare og løj for hinanden, det var det der var så sjovt. Jeg kan huske alle dem jeg var blevet sigtet sammen med, de kom allesammen i det stiveste pus, jakkesæt og små ømme smykker. Folk kunne slet ikke genkende mig, jeg lignede en helt fin dame. Og det var bare sjovt at se hvordan vi alle sammen manipulerede med hinanden. Esben: Mine venner var til et møde imens vi boede i den villa, sammen med de besættere som ligesom er sådan mere bander, og som er mere politisk engageret. Det var ligesom at dem der gjorde det af den politiske grund, var meget imod slumstormere og de synes at man ligesom ikke rigtig gør noget for sagen, nu hvor de griber det meget anerledes an.

13 Altså hvis man bare gerne vil have et sted at bo sammen med sine venner, så er det ligesom ikke måden, hvor man smider bander ud af vinduet og laver gadeballade, man skal gøre det på. Det er umildbart min mening. Billedet er G13 aktionen som Miriam kort fortæller om, G13 aktionen var den aktion som Miriam endte i fængsel for, da hun var en del af dæk-balladen på gaden. Miriam er med på billedet i baggrunden. Ellers lød det således: I har født os i en verden af beton. Hvordan kan det undre jer, at vi har sten i hænderne. Historisk fakta Befri dit liv, besæt dit liv. Sådan lød salgsord og kampråb som fik stor opmærksomhed i 80 erne. Efter noget tid udviklede kampråbet sig til brosten mod bank...

14 Einer Lind interview Einer er tidligere chefpolitiinspektør for Københavns politi. I 1985 blev han Ridder af Dannebrog. Han bærer også Hæderstegnet for 25 års tjeneste i politiet, Hæderstegnet for 25 års tjeneste i Civilforsvaret, Luxembourgs Fortjenstorden og Oranje-Nassau Ordenen. Efter en lang karriere som politimand gik han på pension i Det var meget fredligt ved de første besættelser. Men det blev langsomt værre og værre. Der var f.eks. en bil der holdte, som der var nogle mennesker der mente var en politibil. Og så blev bilen ellers bare smadret med brusten. - Einer Hvor meget har besættelser fyldt i din politi karriere? Fra 1978 til omkring begyndelsen af 90 erne. Var det hver Fredag, Lørdag og søndag, hver uge. Det var 24 timer i døgnet. Lige fra om Mandagen hvor vi planlagde hvordan vi skulle få dem smidt ud, til Fredag hvor vi hele weekenden arbejde med at få dem smidt ud. Over 100 huse har jeg været med til at tømme. Konklusion Som gruppe kan vi konkludere at vi har fået svar på alle vores spørgsmål der indgår i vores problemformulering. Vi har fundet ud af at der er nogle regler for at besætte huse i disse lande, ikke at det er lovligt men noget der kaldes squatting. Vest berlin, Amsterdam, Holland, Zürik, Paris og Danmark. Der er forskellige synspunkter og meninger omkring hvorfor man egentlig har ret til, at besætte huse. Eksempel vis det faktum at enormt mange ejendomme bare står tomme, både huse og lejligheder, og så fordi at det i nogle tilfælde også er en kamp om politisk retfærdighed, altså de er autonome og de gør hvad de selv kan stå indenfor. Vi mener at der er mange forskellige holdninger omkring hvorvidt det er ulovligt i Danmark. Vi kan godt se at der står mange tomme huse rundt omkring, men det er alligevel selvtægt når nogle beslutter sig for bare at bosætte sig uden videre. Alle danske borgere betaler for husly og varme, så hvorfor skal besætterene ikke være ligestillet? For at mindske det store behov for alle de besættelser der foregår verden over, kunne man måske gøre noget ved de tomme bygninger som bare står og måske endda alligevel skal

15 rives ned. De unge mennesker der vælger at gøre det, burde måske undersøge omstændighederne om for eksempel boligforeninger og andre måder folk kan hjælpe med at finde ud af det økonomiske på, i stedet for bare at besætte sig rundt omkring. Det vi kunne gøre bedre til næste gang kunne måske være at begynde på de skriftlige store opgaver lidt tidligere som for eksempel rapport som jo også er en vigtig ting at have styr på, vi kan dog konkludere at vi har været meget friske på at ligge kræfter i arbejdet og også tage det op uden for skole tiden og bruge tid derhjemme, og at vi også kunne fordele arbejdet individuelt når der var brug for det. Det var også været hyggeligt altså rent socialt, vi har haft nogle gode aftner i København, naturligvis også med en del stress over de mange arbejdsting vi skulle nå. For Asta og Ibens vedkommende var det også enormt dejligt, at arbejde sammen med nogle der før havde været igennem projekt processen og lidt vidste hvordan det var. Vi har også lært en helt masse om baggrunds kulturen som selvfølgelig er speciel for en bevægelse som Bz ere. Vi har lært en masse om at besætte huse, vi vidste lidt om det i forvejen men har alligevel lært en masse. Kildehenvisninger:

16 kap10.html Einer Lind Martin Sundbøll Miriam og Esben Bøger fra biblioteket: BZ Europa Uro - 25 års gadekamp Bz Ung i 80 erne Fortællinger fra indre Nørrebro Dengang i 80 erne Ungdomsociologi Øjebliksbilleder Her er nogle billeder vi selv har taget i og udenfor bumzen som der også står godt to-tre sider om, men rent layout mæssigt passer det bare bedst at det kommer til at være hver for sig altså tekst/fotos. Hope you like

17 BUMZEN

18

19