Denkmal für die ermordeten. Juden Europas. En analyse af debatten om opførelsen af et mindesmærke for Europas myrdede jøder i Berlin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denkmal für die ermordeten. Juden Europas. En analyse af debatten om opførelsen af et mindesmærke for Europas myrdede jøder i Berlin 1988-2005"

Transkript

1 Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten om opførelsen af et mindesmærke for Europas myrdede jøder i Berlin Sune Bechmann Pedersen Bachelorprojekt SAXO-instituttet afd. for Historie, Københavns Universitet Vejleder: Lars Hovbakke Sørensen Sommer

2 Indhold DENKMAL FÜR DIE ERMORDETEN JUDEN EUROPAS... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 PRÆSENTATION AF MATERIALE... 4 MINDESMÆRKETS TILBLIVELSE VESTTYSKLAND OG HOLOCAUST... 5 BORGERINITIATIVET... 7 FØRSTE KONKURRENCE... 8 KOHLS VETO... 9 FIELD OF MEMORY BRANDSTIFTENDE FREDSTALE DELKONKLUSION DEBATTEN OM MINDESMÆRKET...13 FORMÅL Omvendt bevisbyrde FOR HVEM? Historisk diskussion Samtidig diskussion HVOR? Prinz-Albrecht-Gelände Forkert eller ingen betydning HVORDAN? Mindesmærke mod sig selv Didaktik og information DELKONKLUSION KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING ABSTRACT BIBLIOGRAFI KILDER Ikke-trykte Trykte LITTERATUR FORKORTELSER...31 BILAG

3 Denkmal für die ermordeten Juden Europas Et kontroversielt mindesmærke er netop blevet indviet i Berlin d. 10. maj 2005 i forbindelse med 60 årsdagen for 2. verdenskrigs afslutning. Det bærer titlen Denkmal für die ermordeten Juden Europas, og det er opført for at mindes de seks millioner jøder, der blev myrdet under naziregimet i Europa fra 1933 til Forud for indvielsen er gået 17 år med intense og ophedede debatter, siden idéen om et enkelt centralt mindesmærke i Berlin for de dræbte jøder blev bragt på banen af den karismatiske TV-vært Lea Rosh i Hele forløbet har været tynget af prekære spørgsmål. Kan man f. eks. tillade sig at opføre et Holocaustmindesmærke kun for jødiske ofre, selvom der også omkom en halv million sigøjnere? 1 Kan man tillade sig at opføre et mindesmærke for jøderne lige ved siden af den stadig eksisterende førerbunker uden dermed at tillægge én gal mand hele ansvaret for Holocaust og frikende resten af den tyske befolkning? Er det overhovedet muligt kunstnerisk at udtrykke 6 mio. menneskers død, eller ligger det hinsides menneskets evne til formidling? Debatten blev lejlighedsvis gloende varm og luften tyk af ubesindige udsagn. Denne opgave vil analysere de ovennævnte stridspunkter i debatten med fokus rettet mod de mere velovervejede og akademiske standpunkter. Problemformulering Fra 1988 til 2001 blev der i de største tyske aviser tilsammen trykt artikler og debatindlæg med relation til opførelsen af et mindesmærke for Europas myrdede jøder i Berlin. 2 Dermed har emnet været et af de mest diskuterede i det forende Tysklands korte historie overhovedet. Det i sig selv gør mindesmærket til et relevant emne at beskæftige sig med. Hvorfor kan et mindesmærke skabe så mange kontroverser i dag og hvilken opgave kan et mindesmærke udføre i et moderne samfund? Formålet med denne opgave er at belyse ovenstående spørgsmål gennem en kvalitativ analyse af den akademiske debat om mindesmærket. 3 Gennem analyser af indlæg fra de sidste 17 års debat vil jeg påvise, hvordan et mindesmærke er en yderst kompliceret og sammensat størrelse. Mindesmærket for Europas myrdede jøder har været et knudepunkt for en række historiske problemstillinger, hvoraf følgende opgave vil beskæftige sig 1 Da den i Tyskland politisk korrekte betegnelse Sinti og Roma ikke er almindelig i Danmark vil jeg i opgaven anvende betegnelsen sigøjner. Jeg håber på læserens forståelse for, at der ikke menes noget nedsættende herved. 2 Optælling foretaget af Jan-Holger Kirsch publiceret i Kirsch, Jan-Holger: Nationaler Mythos oder historische Trauer. Der Streit um ein zentrales "Holocaust-Mahnmal" für die Berliner Republik, Köln 2003, p Optællingen dækker FAZ, FR, SPIEGEL, SZ, TSP, TAZ & ZEIT. Lokalaviserne Berliner Morgenpost og Berliner Zeitung, der også bragte mange debatindlæg er ikke talt med. 3 Mindesmærket refererer i opgaven til idéen om at opføre et centralt mindesmærke for Europas myrdede jøder, og ikke til et bestemt arkitektonisk forslag

4 med tre af de væsentligste. Det drejer sig om, hvilke offergrupper Holocaust inkluderer, forskellige syn på placeringen af ansvaret for Holocaust og arkitektursprogets begrænsninger i formidlingen af Holocaust. Spørgsmålene krystalliseredes gennem debatterne om til ære for hvem, mindesmærket skulle opføres, hvor det skulle opføres, og hvordan det skulle udformes. Hovedvægten i opgaven befinder sig på perioden 1988 til Dette skyldes to ting. For det første dækker denne periode tiden fra idéens undfangelse til Forbundsdagens endegyldige vedtagelse af opførelsen af Peter Eisenmans bud på et mindesmærke. For det andet dækker de fem kildesamlinger på i alt ca sider udelukkende denne periode. Fordybelse i det trykte materiale fra undfangelse til vedtagelse er dermed blevet prioriteret højere end indsamling af ikkeudgivet kildemateriale fra byggefasen Valget af periode skyldes også, at de seneste fem år ganske vist bød på regulære skandaler, 4 men ikke på egentlig nyt. I studiet af debatterne vil jeg som nævnt ikke inddrage den almene opinion i Tyskland, men udelukkende behandle akademiske indlæg. Derved forstås indlæg forfattet af fagfolk, det være sig historikere, politologer, sociologer, arkitekter mm. Indlæg fra forfattere, kunstnere og de involverede parter (jøder og sigøjnere) vil dog også blive inddraget. Opgaven deler sig overordnet i to dele. Første del redegør kronologisk for tilblivelsen af mindesmærket, mens anden del tematisk analyserer fire centrale problemstillinger: Hvorfor mindesmærket skal opføres, for hvem, hvor og hvordan. Præsentation af materiale Litteraturen om det centrale mindesmærke for Europas myrdede jøder har været støt voksende, siden Forbundsdagen endegyldigt vedtog at opføre det i Hidtil er der udkommet tre tyske monografier 5 og fem samleværker om mindesmærket. 6 De sidstnævnte indeholder debatindlæg og analyser, udbudsmaterialet fra de to konkurrencer, 4 Som da leverandøren af anti-graffitilak viste sig at have leveret Zyklon B til Kzlejrene under krigen (Information ), og Eisenman efterfølgende forsøgte at løfte stemningen ved hjælp af en fejlplaceret vittighed med antisemitiske undertoner (Vejle Amts Folkeblad ). 5 Kirsch, Jan-Holger: Nationaler Mythos oder historische Trauer. Der Streit um ein zentrales "Holocaust-Mahnmal" für die Berliner Republik, Köln 2003; Thünemann, Holger: Das Denkmal für die Ermordeten Juden Europas. Dechiffrierung einer Kontroverse, Munster 2003 & Stavginski, Hans-Georg: Das Holocaust-Denkmal. Der Streit um das "Denkmal für die ermordeten Juden Europas" in Berlin ( ), Paderborn Heimrod, Ute; Günter Schlusche & Horst Seferens: Der Denkmalstreit - das Denkmal? Die Debatte um das "Denkmal für die ermordeten Juden Europas" Eine Dokumentation, Berlin 1999; Jeismann, Michael: Mahnmal Mitte. Eine Kontroverse, Köln 1999; Cullen, Michael: Das Holocaust-Mahnmal. Dokumentation einer Debatte, Zürich 1999; Neuen Gesellschaft für Bildende Kunst (udg.): Der Wettbewerb für das»denkmal für die ermordeten Juden Europas«, Berlin 1995 & Perspektive Berlin (udg.): Ein Denkmal für die ermordeten Juden Europas. Dokumentation , Berlin

5 samtlige indkomne forslag, mødereferater, brevvekslinger, interviews og diverse billed- og kortmateriale. I alt indeholder samleværkerne næsten siders tysksproget kildemateriale dækkende perioden 1983 til Mindesmærket er derudover blevet fast inventar i enhver nyere bog om tysk historie og erindringskultur. Som supplement til de yderst detaljerede monografier er anvendt Sellings, Nivens og Kattagos bøger, der alle forholder sig mere overordnet til mindesmærker og erindringskultur i Tyskland før og nu. 7 Undervejs i opgaveprocessen er diverse foto- og kortmateriale over Berlin blevet benyttet for at give indsigt i byens righoldige historie. 8 Enkelte af disse er vedlagt som bilag, idet kendskab til Berlins topografi letter læsningen af analysernes hyppige geografiske henvisninger. Mindesmærkets tilblivelse De følgende afsnit redegør for mindesmærkets tilblivelse. Indledningsvis godtgøres kort for årsagerne til, at idéen om et mindesmærke for de forfulgte jøder først opstod i slutningen af 1980 erne. Derpå følger en mere detaljeret redegørelse for den særdeles komplicerede tilblivelsesproces fra 1988 til 1999, der bød på to konkurrencer med sammenlagt mere end 500 bud, et kansler veto og tre seminarer med 90 af Tysklands største intellektuelle kapaciteter samlet udelukkende for at diskutere mindesmærket. Vesttyskland og Holocaust I tiden umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 gjorde de vestlige besættelsesmagter en stor indsats for at vise tyskerne, hvad der var foregået i Kz-lejrene. De lokale blev tvunget ud på rundvisninger, og i byerne hang soldater plakater op med uhyrlige billeder og teksten 7 Selling, Jan: Ur det förflutnas skuggor. Historiediskurs och nationalism i Tyskland , Stockholm 2004; Niven, Bill: Facing the Nazi Past. United Germany and the Legacy of the Third Reich, London 2002 & Kattago, Siobhan: Ambiguous Memory. The Nazi Past and German National Identity, Westport Kort over Berlin før 1. Verdenskrig i Blangstrup, Chr. (red.): Berlin, Salomonsens Konversationsleksikon, bind III, 2. udgave, København Kort over Wilhelmstraße og Ministergärten 1936 i Lammers, Karl Christian: Hovedstad Berlin Magt, monumenter og erindring, København 2000, p Kort over førerbunkeren og Ministergärten 1945 i Fest, Joachim: Ragnarok. Hitler og Det Tredje Riges undergang, København 2003, p. 28 & 32. Foto af førerbunkeren og Ministergärten ca i Fest, Joachim: Der Führerbunker, Deutsche Erinngerungsorte, bind I, München 2001, p Rigsdagen og omgivelserne før og nu i Cullen, Michael: Der Reichstag. Im Spannungsfeld deutscher Geschichte, Berlin 1999, p. 19; 50; 57; 59; 61; 63 & 69. Luftfoto af Spreebogen, Brandenburger Tor og Ministergärten 1997 i Wiedmer, Caroline: The Claims of Memory. Representations of the Holocaust in Contemporary Germany and France, London 1999, p Neue Wache, renoveringen af Rigsdagen og diverse nazistisk arkitektur og byplanlægning mm. i Wise, Michael Z.: Capital Dilemma. Germany s Search for a New Architecture of Democracy, New York 1998, 32 siders fotoindlæg mellem p & p

6 Das ist eure Schuld. 9 Ingen tyskere skulle efterfølgende være uvidende om, hvilke forbrydelser der havde fundet sted. Denne stigmatisering medførte dog i højere grad fortrængning end forståelse blandt den tyske befolkning. 10 Nürnbergprocesserne sluttede i 1946 med hårde domme til den nazistiske magtelite, mens de mellemstore fisk undgik retsforfølgelse. Dermed faldt det let for de traumatiserede tyskere at skyde skylden på magtudøverne og undlade at forholde sig til sin egen rolle under krigen. 11 Da Marshall-hjælpen og efterfølgende Wirtschaftswunder snart medførte økonomisk fremgang for alle, svandt lysten yderligere til at bearbejde fortiden. Fra 1958 iværksattes en række nye retsopgør mod nazistiske forbrydere, men det var svært at finde vidner. Ofrene levede nu et almindeligt liv og ønskede ikke at åbne gamle sår. Ikke sjældent boede vidne og bøddel i samme by, hvorfor frygten for overfald og hævnaktioner lagde en dæmper på lysten til at stå frem. 12 I de akademiske kredse var interessen for at beskæftige sig med jødeudryddelsen samtidig begrænset. Forskningen der fandt sted, blev oftest varetaget af politologer, der havde fokus rettet mod stat, politik og magt. 13 Fra de Israelske jøders side var interessen for Holocaust også påfaldende lille. Forklaringen findes i det dengang herskende zionistiske ideal om den stærke jøde, der bekæmper sine modstandere. Holocaustoverlevende blev betragtet som svage diasporajøder, der ikke havde haft modet til at trodse nazisterne. Med denne risiko for at blive stemplet som karakterløse, var de færreste interesserede i at berette om deres lidelser. Dette ideal falmede under retssagen mod Eichmann i 1961 og fik dødsstødet med Yom-Kippur krigen i 1973, hvor Israels eksistens en overgang var truet. De mange vidnesbyrd fra overlevende uden fortid som oprørere tydeliggjorde, at fysisk modstand havde været en umulighed. I krigen 12 år senere så mange israelske jøder et lighedstegn med de europæiske jøders oplevelser under Holocaust. 14 Den afgørende hændelse, der for alvor fik folks øjne op for jødeudryddelsen, var transmissionen af den amerikanske tv-serie 9 Strange-Hansen, Ulla: Fra Undergang til Der Untergang. Kronologisk gennemgang af Vergangenheitsbewältigung i Bundes- og Berlinerrepublikken, København Upubliceret arbejdspapir. Undertegnede takker for indsigten i specialet og de udbytterige diskussioner. 10 Strange-Hansen. 11 Lammers, Karl Christian: Holocaust i den historiske og kollektive erindring. Synet på og bevidstheden om det nazistiske Tysklands udryddelse af Europas jøder, NOTER, 153, 2002, p Her p Fulbrook, Mary: German National Identity after the Holocaust, Cambridge 1999, p Lammers (2002) p Enemark, Birgitte: Holocaust eller heroisme?, NOTER, 153, 2002, p Her p

7 Holocaust på tysk fjernsyn i Først her blev det klart for mange tyskere, hvad der egentlig var foregået under Nationalsocialismen. Tre år efter blev historikeren Kohl valgt til kansler, og hans åbne tilgang til Tysklands historie tilskyndet af die Gnaden der späten Geburt bidrog til at øge opmærksomheden omkring forbrydelserne. Kohls initiativer blev samtidig mødt af en spirende interesse fra neden for historien, som også medierne i stigende omfang bidrog til at eksponere. 15 Debatterne vakte stor interesse, og i kølvandet fulgte en ændring i mindesmærkekulturen. Der havde til en vis grad altid været debatter omkring mindesmærker i Vesttyskland, men fokus ændredes radikalt i 1980 erne imod jødernes lidelser. 16 Borgerinitiativet Idéen om et centralt mindesmærke for det jødiske folkemord, blev første gang præsenteret for offentligheden den 24. august 1988 på et borgermøde i Berlin. På dagsordenen var udstillingen Topographie des Terrors om Gestapos hovedkvarter. Gennem 1980 erne havde en gruppe kæmpet for en permanent udstilling om Gestapos ugerninger på hovedkvarterets gamle adresse i Prinz-Albrect Straße, men det var ikke lykkedes at finde en permanent løsning trods midlertidige udstillingers store succes. Tv-værtinden Lea Rosh foreslog derfor i stedet at opføre et mindesmærke til ære for de af nazisterne myrdede jøder. I de følgende måneder samlede Rosh en skare af prominente tyskere omkring sig, 17 og dannede sammen med dem borgerinitiativet Perspektive Berlin, der arbejdede for et unübersehbaren Mahnmals 18 für die ermordeten Juden auf dem ehemahligen Gestapo- Gelände. 19 Initiativet fik hurtigt opbakning fra det nyvalgte SPD-bystyre i Berlin, men mødte skarp kritik fra Sinti-Roma Centralrådet. 20 Det anklagede projektet for at opstille et hierarki over ofrene, ved kun at ville mindes de dræbte jøder og ikke andre ofre for Holocaust. Den foreslåede placering gav også problemer. I løbet af kort tid ytrede en lang række kunstere, erhvervsfolk og museumsdirektører sig imod et 15 Wielenga, Friso: An inability to mourn? The German Federal Republic and the Nazi Past, European Review, 11, 4, 2003, p Her p Niven p Bl.a. Willy Brandt, Günter Grass & Christa Wolf. 18 På tysk findes to ord for mindesmærke. Denkmal svarer til mindesmærke/memorial. Mahnmal eksisterer udelukkende på tysk og har etymologisk rod i DDR. Her blev det især brugt om Kz-lejren Buchenwald, der spillede en særlig (for-)manende rolle i opdragelsen af befolkningen til antifascister. Det defineres som Denkmal als mahnendes Erinnerungszeichen (Krome, Sabine: Mahnmal, Wahrig. Deutsches Wörterbuch, Gütersloh 1997). Mindesmærket i Berlin omtales i flæng som både Mahnmal og Denkmal. 19 Heimrod p. 27. Kronologisk oversigt Den fælles interesseorganisation for de tyske sigøjnere

8 centralt mindesmærke for jøderne på Gestapohovedkvarterets adresse. Kritikken rettede sig mod tre punkter. For det første var det en didaktisk misforståelse at blande mordet på jøderne sammen med adressen hvorfra hele Det Tredje Riges ondskab billedligtalt udgik fra. For det andet ville et centralt mindesmærke fjerne fokus fra de autentiske mindesteder som Kz-lejrene, der lå spredt over hele Øst- og Centraleuropa. For det tredje ville et mindesmærke udelukkende for jøderne som nævnt være en usmagelig negligering af de lige så systematiske mord på sigøjnere, homoseksuelle og andre minoritetsgrupper. Delstatsregeringen fik derfor kolde fødder og afviste borgerinitiativets forslag. 21 Inden da var borgerinitiativet blevet til en regulær lobbyvirksomhed under navnet Förderkreises zur Errichtung eines Denkmals für die ermordeten Juden Europas. Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, og støttekredsen begyndte at se sig lun på en grund længere nordpå i den gamle ministerhave, hvor muren hidtil havde delt byen i to. Denne placering var dog mindst lige så kontroversiel som den forrige. Det var her Hitlers Rigskancelli og førerbunker havde ligget. Ved at placerer mindesmærket så nær Det Tredje Riges magtcenter skød borgerinitiativet skylden for jødemordet over på nogle få afsindige beslutningstagere og frikendte det tyske folk, lød anklagerne. 22 I 1991 lovede Berlins bystyre sigøjnerne deres eget mindesmærke, men homoseksuelle, politisk forfulgte og handicappede med flere protesterede fortsat over hierarkiseringen af de forfulgte grupper. Det Jødiske Centralråd forpassede heller ikke en chance for at understrege kvalitative og kvantitative forskelle på nazisternes forfølgelse af jøder og sigøjnere, og først da regeringen i 1992 erklærede sin støtte til et mindesmærke for sigøjnerne, dalede intensiteten af skænderierne. Støttekredsens krav om at et sådant mindesmærke ikke måtte ligge for nær det jødiske mindesmærke, var dog med til at nære den fortsat ulmende strid. 23 Første konkurrence I november 1993 blev det besluttet, at en arkitektkonkurrence, åben for alle tyskere samt nogle inviterede udlændinge, skulle afholdes for gennem en offentlig proces at finde det bedst egnede projekt. Bag konceptet stod nu tre bygherrer: Regeringen, Berlins bystyre og Støttekredsen. Konkurrencen sluttede i oktober 1994, men juryen der bestod af 15 personer udpeget ligeligt af de tre bygherrer, udskød i første omgang kåringen med to måneder og måtte i marts 1995 indse at den ikke kunne nå til enighed. Derpå kåredes to vindere som 21 Kattago p I 1998 opdagede man tilmed at Goebbels persolige bunker lå under stedet, hvorpå mindesmærket skulle opføres. 23 Heimrod p Referat af møde mellem bygherrerne

9 bygherrerne måtte diskutere nærmere og vælge imellem. 24 Begge forslag var gigantiske i deres udformning. Det ene var en kolossal skrånende betonplade der skulle dække det meste af den m 2 store grund og rage 11 meter op i luften på det højeste sted. På den skulle samtlige 4,2 millioner kendte navne på jødiske ofre for Holocaust indgraveres. 25 Det andet forslag var en enorm 85x85x6 meter stålramme, der hvilende på fire kæmpe stolper skulle hænge et par meter over jorden med navnene på tilintetgørelseslejrene mejslet ind. 26 De øvrige 526 forslag grupperede sig fra det kitschede over det usmagelige til det helt forskruede: f.eks. forslaget om et pariserhjul med deportationstogvognsgondoler der ifølge kunstneren bewegt sich bewusst provokativ im Spannungsfeld zwischen [ ] Volksfest und Volksvernichtung. 27 De fleste havde fulgt udbudsbeskrivelsens understregning af det ekstreme, og forslagene var rige på monstrøse monumenter. Dertil kom et utal af variationer over jødiske symboler. Fra en kommentator lød det tørt: Die Berichterstatterin hat nach 37 Davidsternen mit dieser Zählung aufgehört. 28 Kohls veto Begge de vindende forslag blev mødt med negativ kritik. Tanken bag gravpladen, var at indgraveringen af de mange navne skulle ske løbende og finansieres af eksterne bidrag. Det blev straks haglet ned for at fremkalde associationer om aflad og generelt blev begge projekter betragtet som kunstens uformåenhed overfor opgaven. 29 Den 25. juni voterede de tre grupper bag projektet og enedes endegyldigt om at kåre gravpladen som vinder, men bare fem dage senere udtalte både regeringen og Berlins borgmester Eberhard Diepgen (CDU) sig imod beslutningen. 30 En meget besynderlig drejning mindre end en uge efter kåringen, men faktisk mødte afvisningen kun begrænset modstand og fra nogle af kansler Helmuth Kohls politiske modstandere lød der tilmed ros. Dette tolker Stavginski som en almen misfornøjelse over de indkomne bud. 31 I pressemeddelelsen havde regeringen lagt vægt på, at der stadig skulle opføres et mindesmærke, og at det skulle ske gennem en offentlig debat i et forsøg på at finde konsensus. 32 Det var dog SPD der samlede stumperne op fra gulvet og tog initiativ til møder med støttekredsen, jødiske repræsentanter og historikere. De blev enige om 24 Kattago p Heimrod p Forslag af Christine Jakob-Marks med flere Heimrod p Forslag af Simon Ungers med flere Heimrod p Forslag af Richard Gruber Heimrod p Elke Schmitter i SZ Stavginski p Heimrod p Pressemeddelelse af Stavginski p Heimrod p Pressemeddelelse af

10 at kræve Forbundsdagen involveret i processen for første gang, og en debat blev fastsat til den 9. maj Det parlamentariske pres fik bygherrerne til at mødes igen, og de enedes om at fastholde beslutningerne om placering og finansiering. Samtidig skulle processen gøres mere åben ved afholdelsen af tre kollokvier med deltagelse af politikere og eksperter. 33 Disse debatmøder blev afholdt i de første måneder af 1997 med deltagelse af en lang række af Tysklands fremmeste hoveder, men rammerne som bygherrerne havde udstukket for diskussionerne affødte kritik. Kun selve udformningen var til debat; formål og placering var afgjort. Derfor mistænkte kritikere møderne for blot at være tænkt som en blåstempling af mindesmærkeidéen. 34 Ikke desto mindre førte debatterne til megen mediebevågenhed og en bredere debat i offentligheden. Den heftige kritik der blev fremført under debatterne, blev da også taget til efterretning og kunne tydeligt spores i udbudsmaterialet til den anden konkurrence der blev udskrevet. Det slog fast at et selvstændigt mindesmærke for sigøjnerne ville blive opført, og placeringen var nu motiveret med den fremtidige betydning af en placering i hjertet af den nye tyske hovedstad - ikke med henvisninger til Hitlers Rigskancelli eller Berlinmuren. 35 Til forskel fra første runde blev der nedsat en ekspertjury bestående af to museumsdirektører, en historiker, en kunsthistoriker og en arkitekt til sammen med bygherrerne at kåre en vinder. Juryen markerede en anerkendelse af kritikken. Især den amerikanske historiker James Youngs indtræden i juryen var interessant. Han havde tidligere advaret mod at tro, at et centralt mindesmærke for jødeforfølgelserne kunne være die Endlösung 36 på hele erindringsproblematikken. 37 I stedet for at iværksætte endnu en åben konkurrence, valgte man denne gang kun at indbyde kunstnerne bag de bedste forslag fra første runde, samt nogle få andre ind- og udenlandske kunstnere som man anså for kvalificerede. 38 Field of Memory Af de 19 bud som femmandsudvalget modtog, udvalgte de to. Et projekt af arkitekten Richard Eisenman og billedkunsteren Richard Serra i samarbejde og et projekt af arkitekten Gesine Weinmiller. Støttekredsen ønskede et forslag fra konceptkunsteren Jochen Gerz realiseret, mens regeringen og bystyret blev enige om at foretrække 33 Stavginski p Heimrod p Korn i FAZ & Heimrod p Stefanie Endlich i TAZ Selling p Jeismann p James Young i FAZ Endlösung var nazisternes betegnelse for jødeudryddelsen. 37 Jeismann p James Young i FAZ Stavginski p

11 arkitekten Daniel Liebeskinds bud. Modeller af de fire projekter blev præsenteret for offentligheden omkring julen 1997, og seks debatter om forslagene blev afholdt. Også denne gang kom Kohl til at spille en afgørende rolle. Da han besøgte udstillingen af projekterne, udtrykte han sin klare støtte for Eisenman og Serras Field of Memory -forslag. Det bestod af 4000 steler 39 i beton placeret i lange rækker på den m 2 store grund. Afstanden mellem stelerne var under en meter, så de ville kun kunne passeres af en enkelt person ad gangen. Stelernes højde varierede fra nul til 7,5 meter og undergrunden varierede i niveau med 6,5 meter som største forskel. Kohl havde dog et par betænkninger over forslaget. Han så gerne antallet og højden af stelerne reduceret betydeligt, samtidig med at budskabet skulle tydeliggøres. I foråret 1998 indvilgede Eisenman i en redigering af forslaget såfremt det ville forbedre hans muligheder for at vinde. Det førte til det såkaldte Eisenman II, der kun havde steler med en maksimum højde på fire meter. Kohl var tilfreds med det nye forslag modsat Serra, der i stedet valgte at forlade projektet. Borgmester Diepgen var heller ikke meget for projektet, der også mødte kritik fra SPD. Kohl valgte derfor, ikke at foretage sig noget, før efter Forbundsdagsvalget i september Valget førte til et koalitionsskift og en regering anført af Gerhard Schröder (SPD). Da Michael Naumann (SPD), der førhen havde kritiseret Eisenmans forslag voldsomt, blev udnævnt til kulturminister, syntes en løsning fjernere end nogensinde. Forfatteren Martin Walser sørgede imidlertid for at det kringlede forløb gjorde endnu en knude. 40 Brandstiftende fredstale Da Martin Walser d. 11. oktober 1998 modtog de tyske boghandleres fredspris, valgte han at udnytte talerstolen til et frontalangreb mod den Monumentalisierung der Schande, 41 han så i Eisenmans mindesmærkeprojekt. Walsers stærkt omdiskuterede tale indeholdt et opgør med, hvad han anså som en venstreorienteret Vergangenheitsbewältigung-konspiration, der ved at holde tyskerne i en selvfordømmende tilstand forhindrede enhver positiv nationalfølelse. 42 Talen fik formanden for det jødiske centralråd, Ignatz Bubis, til at kalde Walser en åndelig brandstifter, og klandrede ham for at ville glemme Nationalsocialismen. 43 I den polariserede debat der fulgte efter, blev modstandere af mindesmærket angrebet for at ville 39 Stele er det græske ord for en opretstående flad sten, der brugtes som gravmonument eller mindesten (Eric Jensen, Bernard: Historie Livsverden og fag, København 2003, p Selling p Heimrod p Walsers tale gengivet i FAZ Niven p Kattago p

12 relativere og normalisere nazismen. Schröder måtte derfor i februar indrømme, at efter Walser-debatten kunne man ikke længere være imod et mindesmærke. 44 Debatten kan ses som kulminationen på en mangeårig strid i Tyskland om, hvorvidt tyskerne må nære positive nationale følelser, eller om de for al fremtid skal leve i nazismens lange skygger. Debatten er samtidig et eksempel på det hysteri og den usaglighed, der gennemsyrer mange debatter om fortiden i Tyskland. Det ses kun al for ofte, at debattører forsøger at påvise antisemitiske undertoner i modstanderes argumentation, for derved at bringe personer eller institutioner i miskredit. 45 Retfærdigvis skal det nævnes, at Schröders beslutning om at foretage en kovending var blevet gjort noget lettere, da kulturminister Naumann forinden havde fået overført beslutningskompetencen fra de tre bygherrer til Forbundsdagen. 46 Naumann indgik herefter i forhandlinger med Eisenman om yderligere at reducere antallet af steler og i stedet indarbejde et Haus der Erinnerung indeholdende et stort Holocaustbibliotek og et Genocide Watch Centre. Modellen høstede ros for at indeholde en didaktisk ramme, men kritik for at overdrive den. Publikum ville nu kunne gå forfærdet rundt mellem Eisenmans steler, men efterfølgende besøge centeret og bevidne, at den tidligere forbryderstat endegyldigt var trådt ind blandt moralens vogtere, lød det blandt andet. 47 Naumann tog kritikken til efterretning og begrænsede dernæst i samråd med Eisenman den didaktiske del til et mindre Ort der Information indeholdende fakta om Holocaust og Kzlejrene. Denne kombination af Eisenmans steler og Naumans Ort der Information blev efter en række afstemninger d. 25. juni 1999 foretrukket af Forbundsdagen frem for de øvrige tilbageværende forslag og står i dag opført i hjertet af Berlin. 48 Delkonklusion Idéen om et mindesmærke for Europas myrdede jøder fulgte i slipstrømmen af en spirende interesse blandt den brede tyske befolkning for fortiden i 1980 erne. Forslaget fra Lea Rosh i 1988 mødte dog megen modstand. De andre offergrupper beklagede sig over at blive hensat som andenrangs ofre, og idéen om at bygge ovenpå det tidligere Gestapo-hovedkvarter kolliderede med et andet græsrodsinitiativs planer. I konkurrencen, der blev udskrevet, indløb mere end 500 forslag, men kvaliteten var forbløffende ringe, hvilket i sidste ende førte til, at kansler Kohl i 1995 nedlagde veto og krævede yderligere debat om projektet. 44 Heimrod p Interview i Zeit Samtale med Ulla Strange-Hansen. Stud. Mag. i Moderne kunst og kultur ved Københavns Universitet. 46 Stavginski p Niven p Stavginski p

13 Tre seminarer med deltagelse af mange tyske eksperter mundede to år senere ud i en ny konkurrence for særligt indbudte. Da resultatet forelå kastede Kohl straks sin kærlighed på et projekt af den amerikanske arkitekt Eisenman. Efter en række forhandlinger mellem Kohl og Eisenman enedes de om en redigeret udgave, men i 1998 tabte CDU valget, og en mere kritisk SPD regering trådte til. Martin Walsers sønderlemmende kritik af mindesmærket tvang dog regeringen til at opføre mindesmærket alligevel, idet modstand mod mindesmærket i slipstrømmen på talen var blevet lig forsøg på normalisering af Nationalsocialismen. Eisenmans forslag blev revideret i samråd med regeringen, og i juni 1999 besluttedes det endegyldigt at opføre amerikanerens Field of Memory. Debatten om mindesmærket I de følgende afsnit vil centrale problemstillinger knyttet til et mindesmærke for Europas myrdede jøder blive analyseret. Debatten har stået på i 17 år og som nævnt affødt omtrent artikler og debatindlæg. Problemerne overlapper hyppigt hinanden, så det er ikke uproblematisk at kategorisere og udskille dem. Jeg har alligevel valgt at opdele debatanalysen i fire afsnit. Først analyseres formålet med et mindesmærke. Efterfølgende analyseres for hvem mindesmærket skal opføres. Dernæst følger spørgsmålet om placeringen, og afslutningsvis analyseres den fysiske udformning. Formål Dette afsnit er en analyse af debatten om, hvorfor Tyskland nødvendigvis bør have et mindesmærke for Europas myrdede jøder. Afsnittet er ganske kort, idet denne debat mindst af alle lader sig udskille fra de tre andre debatter: hvorfor det netop kun skal være for jøderne, hvorfor det netop skal stå nær Hitlers førerbunker, og hvorfor et sådant mindemærke kan noget, som de autentiske mindesteder ikke kan. Omvendt bevisbyrde Det er karakteristisk for formålsdebatten, at initiativtagerne kun i ringe udstrækning argumenterede positivt for mindesmærket. Argumentationen begrænsede sig til, at mange andre lande havde opført Holocaustmindesmærker, hvorfor det kun var naturligt, at Tyskland som gerningsnationen også havde et centralt mindesmærke til ære for de myrdede jøder. 49 Herudover, påpeger Kirsch, forsømte støttekredsen at argumentere for opførelsen. I stedet forsøgte de at vende bevisbyrden, og henføre al kritik til modstandernes manglende indsigt Heimrod p. 52. Lea Rosh i Vorwärts nr. 45, Kirsch p

14 Daß zur Erinnerung daran ein Denkmal errichtet werden soll, erscheint so selbstverständlich, daß es eigentlich einer Begründung nicht bedarf. In allen Ländern gibt es zahllose Denkmäler. Warum sollte es dieses eine nicht auch geben? Diese Frage müssen diejenigen beantworten, die dagegen Einwände erheben 51 Modstanderne mod et mindesmærke for Europas myrdede jøder argumenterede som det tidligere er redegjort for imod idéen på tre planer. For det første kritiserede de den foreslåede placering, for det andet kritiserede de at mindesmærket kun skulle være for jøderne og for det tredje kritiserede de mindesmærket for at ville fjerne opmærksomheden fra de autentiske mindesteder. Efter den kuldsejlede konkurrence i 1995 fremførtes også den kritik, at kunsten ikke evner at beskrive Holocaust. Alle kritikerne tilsluttede sig dog ikke nødvendigvis samtlige kritikpunkter. For hvem? Debatten om for hvem? startede øjeblikkeligt i 1988 og spillede stadig en rolle ved indvielsen i Diskussionen kan underopdeles i to emner. I første ombæring var det en tvist om definitionen af begrebet Holocaust. Omfatter Holocaust samtlige ofre for udryddelserne eller blot jøderne? Det vil sige, er der en afgørende forskel på udryddelsen af jøderne og så på udryddelsen af sigøjnerne, de homoseksuelle med videre? Denne kamp om definitionen af Holocausts grænser varede fra 1988 til 1992, hvor regeringen udtalte sig positivt for et mindemærke udelukkende for jøderne. Lige siden har en anden debat om hvem der skal inkluderes i mindesmærket stået på. Den er ført med udgangspunkt i nutidige samfundsforhold, og ikke historiske. Denne debat endte også med nederlag for sigøjnerne, da Forbundsdagen i 1999 vedtog, at kun jøderne skulle inkluderes i mindesmærket. Mediernes fortsatte dækning af spørgsmålet har dog medført, at det er et emne, der stadig diskuteres. Historisk diskussion I spørgsmålet om definitionen af Holocaust eksisterede der to positioner: den ene udgjordes af de tyske jøders centralråd og støttekredsen, den anden af de tyske sigøjneres centralråd, i begrænset omfang bakket op udefra. Jøderne insisterede på at definere Holocaust som nazisternes folkedrab på de europæiske jøder, hvilket også er den 51 Jäckel, Eberhard: Die Einzigartigkeit des Mordes an den europäischen Juden, i Rosh, Lea: Streit um ein deutsches Denkmal, Berlin 1999, p Her p Gengivet efter Kirsch p

15 gængse betegnelse. 52 Det skete ud fra en overbevisning om en kvalitativ forskel i forfølgelserne. Med dette begrebsmæssige skel mellem de forskellige offergrupper var det oplagt at argumentere for et særligt mindesmærke for de myrdede jøder. Omvendt argumenterede sigøjnerne imod en opdeling af offergrupperne. 53 Eberhard Jäckel begrundede i april 1989 den smalle definition af Holocaust. Han fremførte, at jøderne i tal var langt den største gruppe af myrdede, og at det fra start til slut var et centralt motiv for Nationalsocialisterne at udrydde dem. Til at underbygge påstandene fremhævede han tre ting: For det første havde Hitler lige siden 1919 udtalt sig om det essentielle i jødeudryddelsen. For det andet var fire af de seks Kz-lejre i Polen udelukkende blevet anvendt til at udrydde jøder. For det tredje var der selv i 1944, da Det Tredje Rige var i militær knibe, blevet afsat anseelig transportkapacitet til opgaven. 54 Forretningsføreren for Perspektive Berlin, Jakob Schulze-Rohr, påstod at die reinrassigen Zigeuner wurden geschont und als interessante Rasse anerkannt. Die wurden nicht verfolgt 55 Derfor ville initiativet einfach verhindern, daß durch eine Pauschalisierung alles in einen Topf geworfen wird. 56 Heroverfor svarede formanden for Sinti-Roma Centralrådet, Romani Rose, at Holocaust måtte omfatte både mordet på jøder og sigøjnere. Begge dele havde taget udgangspunkt i die bloße biologische Existenz, 57 for den nazistiske raceteori omhandlede også sigøjnere, fremførte Rose. Hermed var fronterne tegnet skarpt op, og en usmagelig debat om hvem der blev forfulgt først, mest og på værste måde, tog form. Det blev en konkurrence om at være the best racial victim i offerhierarkiet. 58 Denne kamp om definitionen af Holocaust tabte sigøjnerne, om end de opnåede en garanti på deres eget mindesmærke. 52 For en udførlig diskussion af ordvalg og definitioner se: Selling p. 32 og Lammers (2002) p. 6. I danske opslagsværker som Den store danske Encyklopædi og Gads Historieleksikon mødes man med en vis ambivalens overfor problemet. Begge værker anfører Holocaust som betegnelsen for nazisternes folkedrab på de europæiske jøder, mens det længere nede i teksterne nævnes en passant, at sigøjnere også omkom under Holocaust (Hansen, Cliff et al. (red.): Holocaust, Den Store Danske Encyklopædi på cd-rom, København 2004 og Sørensen, Nils Arne: Holocaust, Gads Historieleksikon, København 2001). Det autoritative 2. verdenskrigsværk på dansk (Kirchoff, Hans; Henning Poulsen & Aage Trommer: Den 2. Verdenskrig , København 2002) opfatter udelukkende Holocaust som jødeudryddelsen (p ). Det nævnes kun kort en enkelt gang, at til folkefjenderne i Hitlers racestat hørte også sigøjnerne, homoseksuelle og de såkaldte asociale. p Der findes selvfølgelig en tredje mulighed, hvor Holocaust defineres som udryddelsen af de europæiske jøder, uden at hævde en kvalitativ forskel mellem mordet på jøderne og mordet på andre grupper. Denne position har jeg dog ikke set forfægtet. 54 Jeismann p Eberhard Jäckel i Zeit Heimrod p. 56. Jakob Schulze-Rohr i TAZ Heimrod p. 56. Jakob Schulze-Rohr i TAZ Jeismann p Romani Rose i Zeit Niven p

16 Udgangsbetingelserne var da også hårde. Sigøjnerne var (og er) en ringeagtet minoritet; mange vesttyske delstater havde helt ind i 1970 erne love der begrænsede deres bevægelsesfrihed. 59 Dertil kom, at Holocaust siden slutningen af 1970 erne havde betegnet udryddelsen af det jødiske folk. Samtidig diskussion Da projektet kuldsejlede i 1995, åbnedes debatten om hvem der skulle inkluderes i mindesmærket imidlertid igen. Det var ikke lykkedes sigøjnerne at blive indlemmet i Holocaustdefinitionen med historisk funderede argumenter, men i anden halvdel af halvfemserne fik de med opbakning fra en række intellektuelle og sågar jøder, held til med politisk korrekte argumenter at præge dagsordnen. Salomon Korn har i mange år befundet sig i toppen af det jødiske centralråd, og han gjorde sig stærkt bemærket med sin støtte til sigøjnerne. Korn anså det for en fejl, at staten støttede et byggeri udelukkende for einer partikularistischen Privatinitiative. 60 Statens ansvar burde være die Totalität des nationalsozialistischen Massenmordes zu wahren und daraus die Notwendigkeit eines»ungeteilten«mahnmals gegen den nationalsozialistischen Völkermord in seiner Gesamtheit abzuleiten und es zu verwirklichen. 61 Korn advarede også generelt imod separate mindesmærke for de enkelte offergrupper. Die Addition unterschiedlicher Opfergruppen- Denkmäler, zumal an verschiedenen Standorten, bildet noch kein Mahnmal-Ensamble gegen den nationalsozialistischen Massenmord. 62 Korns argumentation byggede altså ikke på historiske argumenter hentet fra nazismens ideologiske udskejelser, men på idéer om statens rolle som historieformidler med ansvar for helheden. Samtidig advarede Korn imod at isolere massemordet i enkeltdele, idet de ikke ville kunne levere en samlet modstand mod forbrydelsen. Gerhard Schoenberner, grundlæggeren af Haus der Wannsee-Konferenz 63, indvendte at sondring mellem de forskellige mordmetoder ganske vist hørte til på historikerkonferencer, men sie verlieren ihren Sinn, wenn 59 Niven p Cullen p Salomon Korn i FR Cullen p Korn i FR Se f.eks. også historikeren Konrad Schuller i FAZ gengivet i Jeismann, p Cullen p Korn i FR En kritik Korn siden har gentaget adskillige gange, f.eks. i et interview ved indvielsen. Salomon Korn interview i videoklip på Museum i villaen i Wannsee forstaden til Berlin, hvor Adolf Eichmann på et møde 20. januar 1942 præsenterede topfolk fra alle ministerierne for Endlösung. Martin Gilbert: Auschwitz and the Allies, London 1981, p

17 das Thema Gedenken heißt. 64 Her var alle ofre lige vigtige. Lignende politisk korrekte tilgang fandtes hos en af Tysklands fremmeste forfattere, Günter Grass. 65 Grass argumenterede imod at fortsætte that kind of selection undertaken by the Nazis. 66 Han ønskede samtlige offergrupper med i mindesmærket for at komme ud over den diskrimination der havde fundet sted i Tyskland. Som allerede nævnt havde sigøjnerne længe haft begrænset bevægelsesfrihed, og Forbundsrepublikkens antihomoseksuellov blev først nedtonet i 1969 (og helt afskaffet i 1994!). 67 Grass argumenterede altså ud fra en nutidig moralsk pligt over for de ofre, der hidtil ikke havde været i offentlighedens søgelys. Disse angreb svarede centralrådet ikke igen på. Formanden Ignatz Bubis replicerede f.eks. blot retorisk på et kritisk indlæg af Reinhart Koselleck: 68 Desgleichen hätte ich gern gewußt, wenn ein Denkmal für die ermordeten europäischen Juden entsteht, wieso dieses einen strikten Ausschluß jeder anderen Opfergruppe bedeutet. 69 Bubis hævdede tilmed at han på lige fod med flertallet af jøderne havde nok i Yad Vashem 70 og derfor ikke intenderede at blande sig i tyskernes debat. Dette kan ses som en uvilje imod at deltage i en debat med argumenter hentet i nutidige samfundsforhold. Fem år tidligere havde det ikke voldt Bubis kvaler at kræve, at et mindesmærke for sigøjnerne ikke kom for nær jødernes mindesmærke, 71 og i 1998 blandede han sig fortsat med provokerende og usaglige udsagn: es gab auch einen Völkermord an den Sinti und Roma. Aber das kam erst Til trods for sigøjnerne og deres støtters uimodsagte argumenter, vedtog Forbundsdagen i 1999 som nævnt, at mindesmærket udelukkende skulle være for Europas myrdede jøder, om end den forpligtede sig til at finde værdige placeringer til mindesmærker for andre offergrupper. 73 Denne beslutning fik ifølge Niven, de mest kritiske stemmer til at mistænke tyskerne for at ville mindes jøderne udelukkende med henblik på at undgå en konfrontation med de stadigt herskende fordomme overfor sigøjnere og homoseksuelle. 74 Medierne 64 Schoenberner, Gerhard: Ein Mahnmal für alle NS-Opfer, In: Neuen Gesellschaft für Bildende Kunst (udg.), p Her p Som altså havde skiftet holdning, siden han underskrev støtteerklæringen i slutningen af firserne. 66 Grass i SZ Citeret efter Niven p Niven p I Zeit Gengivet i Jeismann p Jeismann p Ignatz Bubis i Zeit Mindesmærke i Israel opført i Heimrod p Mødeprotokol fra møde mellem bygherrerne & Heimrod p Brev fra Bubis til Anton Pfeifer, Staatsminister im Bundeskanzleramt Heimrod p Bubis interview i TSP Niven p redegør for den tidligt iværksatte systematiske forfølgelse og udryddelse af sigøjnerne. 73 Stavginski p Niven p

18 fortsatte dog med at dække udelukkelsen af sigøjnerne, og Støttekredsen fandt ikke bedre argumenter. I januar 2005 udtalte Jakob Schulze-Rohr at: naturligvis skal alle offergrupper mindes, men det skal ske dér, hvor det har historisk relevans; dér hvor forfølgelsen, interneringen og myrderierne af de enkelte grupper fandt sted. 75 Intervieweren spurgte desværre ikke, om det så betød, at jøderne var blevet interneret og myrdet i Hitlers baghave i Berlin. Hvor? Et mindesmærkes placering er en integreret del af selve mindesmærket. Ved valget af placering vælges en bestemt fortolkningsramme for mindesmærket. Det er derfor interessant at undersøge hvilke forskellige forslag der blev stillet, og hvilke sammenhænge de forskellige placeringsforslag ville læse mindesmærket ind i. Debatten om placeringen eksploderede øjeblikkeligt, idet den foreslåede placering på Prinz-Albrecht-Gelände (PAG) som nævnt allerede var tiltænkt en permanent udstilling om Gestapos forbrydelser af borgergruppen Aktives Museum. Indtil Forbundsdagen i 1999 lukkede debatten med vedtagelsen om at opføre mindesmærket i Ministergärten, var der adskillige placeringer i spil. Jeg vil i følgende afsnit behandle de fire mest forskellige og opsigtsvækkende. Det drejer sig om PAG, Ministergärten, Platz der Republik ved Spreebogen og Bebels Platz på Unter den Linden. De fleste andre forslag indeholdt elementer af det særlige ved de fire ovennævnte. Det vil sige, at de f.eks. lå centralt i den gamle bydel som Bebels Platz eller i det nye regeringskvarter omkring Spreebogen. Prinz-Albrecht-Gelände Da Lea Rosh foreslog et mindesmærke for Europas myrdede jøder ovenpå det gamle Gestapohovedkvarter begrundede hun ikke valget nøje. Det lød blot auf dem ehemaligen Gestapo-Gelände, dem Sitz des Reichsicherheitshauptamtes, der Mordzentrale in der Reichshauptstadt. 76 Placeringen var som det vises nedenfor åbenlyst 75 Hans Christian Post i Weekendavisen Spørgsmålet, om hvem mindesmærket var og ikke var til ære for, blev rejst i alle mediers dækning af indvielsen. F.eks. = _3 & alle Stavginski p Opråb fra Perspektive Berlin i FR

19 problematisk, og blev straks mødt med stærk modstand. Kommissionen der skulle behandle de indkomne forslag til anvendelse af PAG afviste forslaget med henvisning til det offerhierarki et sådant mindesmærke ville opstille. PAG var Planungszentrum für die Verfolgung und Ermordung der politischen Gegner, für die Aussonderung und Ermordung der aus sozial-rassistischen Gründen Unerwünschten, für den politischen Terror in den besetzten Ländern, für die rassistischen Verdränungs- und Vernichtungsstrategien in Polen und der Sowjetunion, für den Mord an Kriegsgefangenen und für vieles mehr war, was hier nicht einzeln aufgezählt werden kann. 77 Et mindesmærke her udelukkende for jøderne ville være aldeles politisk ukorrekt. PAG var netop stedet, hvor de modbydelige planer blev udklækket og tilrettelagt; det aspekt ville blive nedtonet af et mindesmærke, hvorimod et museum bedre egnede sig til at formidle viden om bureaukratiet. Et mindesmærke på PAG ville også i for høj grad tildele systemet ansvaret for mordene, imens de almindelige tyskere der udførte mordene ville gå fri. Af disse grunde fandt borgerinitiativet ingen opbakning til deres forslag, og da murens fald samtidig var definitivt, fokuserede initiativet i stedet på den brakliggende Ministergärten. 78 Eberhard Jäckel fremhævede i sin anbefaling af Ministergärten, at stedet hat einen noch höheren Symbolwert. 79 Det var hjemstedet for ophavsmanden til mordene, og det var her Hitler kort før selvmordet 29. april 1945 havde udtalt, at fremtiden ville dem Nationalsozialismus ewig dafür dankbar sein, daß ich die Juden aus Deutschland und Mitteleuropa ausgerottet habe. 80 At placere et mindesmærke for ofrene her ovenover ruinresterne, ville betyde at sætte de myrdede over deres mordere, at hæve ofrene over gerningsmændene, mente Rosh. 81 Støttekredens hensigt med Ministergärten affødte påfaldende lidt debat, og da regeringen og bystyret i 1992 gav opbakning hertil, lukkedes debatten helt indtil krisen i Heimrod p Abschlußbericht Fachkommission zur Erbeiterung von Vorschlägen für die künftige Nutzung des Prinz-Albrecht-Geländes in Berlin- Kreuzberg. Fremlagt marts Niven p Heimrod p Jäckel i: Ein Denkmal für die ermordeten Juden Europas. Udg. Förderkreis zur Errichtung eines Denkmals für die ermordeten Juden Europas, Berlin Heimrod p Jäckel i: Ein Denkmal für die ermordeten Juden Europas. Udg. Förderkreis zur Errichtung eines Denkmals für die ermordeten Juden Europas, Berlin Heimrod p. 86. Lea Rosh gengivet af Stefanie Endlich i Orte 3/

20 Forkert eller ingen betydning Da projektet kuldsejlede i 1995, revurderedes alle faktorerne inklusiv beliggenheden. Kritikerne af placeringen kan opdeles i to grupper. En gruppe der anså Ministergärten for at indebære forkerte budskaber, og en gruppe, der omvendt anså Ministergärten som tømt for betydning. Historikeren og pædagogen Annegret Ehmann tilhørte den første gruppe og gik i rette med det intentionalistiske i placeringen. Hun hævdede, at den nære forbindelse mellem offer og gerningsmand kunne tolkes som der endgültige Triumph Hitlers. 82 Hanno Loewy, i dag direktør for det jødiske museum i Hohenems, betragtede Ministergärten som et mytologisk sted. Hier herrschte das Böse und hier ging es unter. 83 At sætte et mindesmærke her ville kun tjene til vedligeholdelsen af en Hitlermyte. Fælles for de to er en stærk tro på grundens særlige forbindelse til Det Tredje Rige. Et mindesmærke her ville fokusere for ensidigt på magthaverne og det spind af myter undergangen er forbundet med. 84 I direkte opposition hertil forårsagede arkitekten Bruno Flierl megen uro på det andet kollokvium i 1997, med sin sylespidsen analyse af Ministergärten. Han åbnede med ordene: Der Ort ist stadträumlich und städtebaulich betrachtet kein Ort von Bedeutung in der Stadt, er ist leer. 85 Det gjaldt også historisk og politisk. Han understregede, at al den stund der i dag ikke var et eneste synligt spor efter Det Tredje Rige i nærheden, var en sammenhæng mellem mindesmærket og Nationalsocialismen uopnåelig. Stedet manglede forudsætningerne for at kunne gå i dialog med de besøgende om Tysklands historie. Omgivet som det ville blive af trafikerede veje, lejligheder og delstatsadministrationsbygninger, var det uden Historizität og Urbanität, ohne diskursive Struktur og isoliert vom Außenraum. 86 Dette syn på placeringen var ikke udelukkende Flierls, men var tidligere blevet fremført af f.eks. arkitekten Max 82 Ehmann, Annegret: Kein Ort für Kaddisch?! Anmerkungen zum Mahnmalstreit, In: Gesellschaft für Bildende Kunst (udg.), p Her p Jeismann p Hanno Loewy i FR Også placeringens rolle i den historiografiske debat om Holocaust vakte røre. Jäckel og Rosh bekender sig til den intentionalistiske skole, ifølge hvilken Holocaust groft sagt alene var Hitlers værk. Heroverfor står den funktionalistiske skole, der forfægter et strukturalistisk syn på Holocaust og hævder at løsningerne på det jødiske problem spirede gradvist frem, samt at den tyske hær iværksatte udryddelser uden direkte ordrer oven fra. Gennem årene har de to positioner langsomt tilnærmet sig hinanden og i dag er de medieret på mange områder (Niven p ). Harvard historikeren Daniel J. Goldhagen åbnede dog debatten igen i 1996, da han i sin kontroversielle bog Hitlers Willing Executioners hævdede at en unik tysk antisemitisme havde fået ordinære tyskere til at slagte jøderne (Rosenfeld, Gavriel D.: The Controversy That Isn t: The Debate over Daniel J. Goldhagen s Hitlers Willing Executioners in Comparative Perspetive, Contemporary European History, 8, 2, 1999, p ). 85 Heimrod p Bruno Flierls kommentar på andet kollokvium Heimrod p Bruno Flierls kommentar på andet kollokvium

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Kære læser! Design/ layout/ tekst/ foto. Helle Nicolaysen

Kære læser! Design/ layout/ tekst/ foto. Helle Nicolaysen Kære læser! Folderen er lavet på baggrund af studieturen til Berlin i 2012, hvor vi, 11 mediegrafikerstuderende og lærere fra HANSENBERG, tilbragte fem inspirationsdage i Berlin. Her fik vi både udforsket,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

BERLIN WIR VOLK. Tur - retur SIND DAS

BERLIN WIR VOLK. Tur - retur SIND DAS BERLIN Tur - retur WIR SIND DAS VOLK t i e h i e Fr 1 Storbyferie i BERLIN Tysklands hovedstad er bestemt et besøg værd, hvis man er til storbyferie. Byen byder på masser af seværdigheder og attraktioner,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Studie- tur til. Dato 28/3-1/4

Studie- tur til. Dato 28/3-1/4 Studie- tur til Dato 28/3-1/4 Lørdag d.28/3: 08.30 Fælles afrejse fra Vejle Busterminal 17.00 Ankomst til Berlin ZOB Indkvartering på Pegasus Hostel Fælles aftensmad på Pegasus Hostel Søndag d.29/3: 08.00

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Kulturmagasinet. Olympiastadion, Berlin - Udgave februar 2015

Kulturmagasinet. Olympiastadion, Berlin - Udgave februar 2015 Kulturmagasinet Olympiastadion, Berlin - Udgave februar 2015 INDHOLD SIDE 4: Historien om Olympiastadion SIDE 5: FIFA World Cup 2006 SIDE 6-7: UEFA Champions League 2015 2 3 Olympiastadion er ikke bare

Læs mere

Juletur Berlin 29/11 til 2/12-2012

Juletur Berlin 29/11 til 2/12-2012 Riis Rejsers reference: STK1112212 Juletur Berlin 29/11 til 2/12-2012 I fortsættelse af behagelig samtale glæder det os at kunne præsentere følgende forslag til jeres rejse: Op mod jul er Berlin altid

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R.

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R. Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 19. november 2007 (sag nr. 72-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 15. november 2006 har advokat

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 8210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 22. maj 2014

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2015 blev der i sag 249 2013 AA [Adresse] [By] mod Ejendomsmægler Marie Louise Pedersen [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 29. november 2014 har AA indbragt ejendomsmægler

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere