Der er intet så praktisk som god teori.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er intet så praktisk som god teori."

Transkript

1 Kronik Ikke én, men mange globaliseringer Bent Gravesen Der findes ikke én globalisering, men mange. Internationaliseringen skaber en ny indre modsætning i kapitalismen mellem på den ene side kapitalens øgede frigørelse fra det lokale og på den anden side kapitalens tiltagende binding til lokalt forankrede kompetencer hos bl.a. medarbejderne. Globaliseringens nye vilkår har på én gang nødvendiggjort og muliggjort en ny mere konkret og reflekteret solidaritet. Der er tale om et konkret lokalt, nationalt og klassemæssigt funderet forsvar mod kapitalens flugt fra det lokale, som for at lykkes kræver international solidaritet og fælles kamp. Der er intet så praktisk som god teori. Men heller intet så ubrugeligt som dårlig teori. Det gælder også spørgsmålet om, hvad fagbevægelsen skal stille op med den såkaldte globalisering. Men hvad gør tillidsrepræsentanten og fagforeningsformanden så, når forskerverdenen har kastet sig ud i en sand konkurrence mellem forskellige teorier om globaliseringen? De handler uden at tænke på teorier, vil mange sikkert svare. Faglige tillidsfolk er praktikere og ikke teoretikere. De lader forskerne skændes om gode og dårlige teorier, mens de selv reagerer på konkrete udfordringer og handler ud fra bestemte værdier og visioner om arbejdsliv og samfund. Men sådan er det ikke, vil jeg hævde. Nærmest tværtimod. Masser af faglige tillidsfolk vælger teori og handler derefter. Med alt hvad det indebærer af risiko for at lade sig vejlede af dårlig teori. Tvivler du, så prøv at læse de mange artikler i fagbladene om globalisering. Overvær tillidsrepræsentanternes kurser og konferencer, eller hør, når tillidsrepræsentanten i et transnationalt selskab argumenterer over for sine kolleger om lønkrav, uddannelse, fyringer, osv. Så skal der ikke megen ideologikritik eller diskursanalyse til, før der viser sig en række klare teoretiske tankefigurer i argumenter og tilgange, som direkte eller indirekte har rødder tilbage til den ene eller den anden teori om globaliseringens betydning for arbejdslivet. Derfor kan der være god grund til at diskutere, hvilken betydning globaliseringens nye vilkår har haft og kan få for fremtidens faglige solidaritet. GLOBALISERING SOM ET VILKÅR Mange teorier beskriver globaliseringen som et nyt entydigt og uundgåeligt vilkår for fremtidens arbejdsliv. Disse teorier reducerer økonomiens stigende internationalisering til én bestemt nærmest uomgængelig udvikling. En dynamik, som man ikke kan ændre eller standse, men kun tilpasse sig. Men en sådan beskrivelse af økonomiens internationalisering er hverken holdbar eller meningsfuld. Hvor massiv og gennemgribende kapitalens jagt på optimale valoriseringsvilkår end er, så er der langtfra kun tale om én lo- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

2 gik, der kun fører ét sted hen. Kapitalen er grundlæggende pragmatisk og søger profitmaksimering der, hvor der er de største og bedste muligheder. Det gælder også kapitalen under globaliseringens vilkår. Virkelighedens kapital har dog aldrig i historien frit kunnet vælge og vrage, hvordan den ville skabe profit. Kapitalen har altid været og er fortsat henvist til de særlige, historisk specifikke vilkår, der tegner sig ud fra verdensøkonomien i forskellige regioner, brancher mv. Uanset hvor mobil specielt finanskapitalen er blevet, er kapitalen fortsat henvist til at placere sin produktion et eller flere steder på kloden med specifikke vilkår for lønninger, uddannelse, beskatning, netværk, infrastruktur osv. Men det betyder ikke, at alt er som før. Vor epokes globale økonomi er ikke den samme som f.eks. internationaliseringen i perioden før 1. verdenskrig. Det nye er bl.a., at kapitalen har fået nye muligheder for profitoptimering, og at nye parametre for profitoptimering er blevet sat i centrum i forskellige dele af verdensøkonomien. IKKE ÉN GLOBALISERING, MEN MANGE Der er imidlertid ikke tale om én globalisering, men om mange forskellige udviklingstendenser med en række indbyggede modsætninger, som kommer forskelligt til udtryk i forskellige økonomiske, politiske og institutionelle miljøer. Den analytiske opgave er netop at indfange disse specifikke globaliseringstræk i deres særlige sociale, økonomisk, politiske og geografiske kontekst. Et af flere væsenstræk i den aktuelle internationalisering af verdensøkonomien er, at kapitalen har fået flere muligheder i sin jagt på de bedste profitmuligheder. Først og fremmest er der skabt nye muligheder for finanskapitalens globale bevægelighed. Men også i selve produktionen sker der en øget global opsplitning af værdikæden gennem intern opdeling i transnationale virksomheder, outsourcing, underleverandører og handel mellem forskellige profitcentre. Internationaliseringen breder sig fra cirkulationssfæren til produktionssfæren, så selve produktionsprocessen internationaliseres (Ougaard 1998). Det indebærer, at kapitalen i stigende grad tænker globalt, selv når den handler lokalt (Jessop 1989). Der udvikles en global elite, der»betragter sig selv som verdensborger, der tilfældigvis er udstyret med et amerikansk pas«, som en leder fra den transnationale virksomhed AT&T har udtrykt det. En sådan transnational kapital får potentielt en ændret relation til både sine lønarbejdere og det omgivende samfund. Zygmunt Bauman (Bauman 1999) har sammenlignet disse nye sociale relationer, som skabes af globaliseringen, med det forhold, som fortidens godsejere havde til bønderne, nemlig ligegyldighed. Godsejernes eneste interesse var, hvor meget bøndernes lokale produktion kunne kaste af sig i feudal udbytning. Både Zygmunt Bauman, Ulrich Beck (Beck 1997) og Manuel Castells (Castells ) har peget på, at modsætningen mellem på den ene side kapitalens stigende globale mobilitet og på den anden side lønarbejdernes fortsatte lokale stedbundethed udgør en ny afgørende faktor i verdensøkonomien. Kapitalen frigøres fra det stedbundne. Den får friere valg af produktionssteder og lønarbejdere. Tilsvarende øges lønarbejdernes indbyrdes konkurrence i global målestok. Det samme gør nationalstaternes indbyrdes konkurrence på selskabsskatter, miljøregler mv. FORRYKNING AF MAGTFORHOLD I ARBEJDSLIVET Således er der grundlæggende tale om en 84 Ikke én, men mange globaliseringer

3 ændring og forrykning af klasse-magtforholdene til gunst for kapitalen og til ugunst for lønarbejderne samt de lokale og nationale omgivelser for kapitalen. Denne tendens er dog endnu slået hurtigt og massivt igennem. Det har flere årsager. Selve den økonomiske internationalisering er langtfra altomfattende. Lønarbejdere, lokalsamfund og nationalstater har gjort modstand. Selv om der således kan konstateres en tendens til forrykning af magtforholdene til ugunst for lønarbejderne, betyder det imidlertid ikke, at udviklingen kun går i én retning. Kapitalens frigørelse fra de lokale sociale, politiske og institutionelle bindinger er ikke nogen entydig udviklingstendens. Tværtimod præges udviklingen af, at globaliseringen har skabt en række nye indre modsætninger i økonomien og dens sociale klasserelationer. Kapitalen får ganske vist nye muligheder for at flygte fra lokale ikke-økonomiske bindinger. Men samtidig skaber udviklingen en modsatrettet tendens, nemlig en voksende langsigtet afhængighed af at kunne konkurrere på særlige lokaliserede kompetencer og ressourcer. STIGENDE USIKKERHED OG LÆRING Denne udviklingstendens hænger sammen med den stigende usikkerhed og foranderlighed i den globale økonomi. Den øgede usikkerhed på verdensmarkedet skyldes bl.a., at der konkurreres mere på tværs af nationale grænser om nye produkter, nye markeder osv. Den afsætning, man var sikker på i går, er måske væk i næste måned. Usikkerheden betyder større, flere og hurtigere ændringer i virksomhederne. Samtidig konkurreres der mere intenst på hurtige forretningsbeslutninger og nye produkter. Der konkurreres hårdere på at tilpasse produkter og ydelser til særlige kundegrupper. Det betyder, at innovation og omstilling til nye produkter, markeder og kundekrav bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter i virksomhederne. Med en tilgang hentet fra den moderne, ressourcebaserede erhvervsøkonomiske teori indebærer globaliseringen, at alle virksomheder mere og mere får den samme adgang til de samme råvarer, de samme maskiner og den samme billige arbejdskraft. Dermed får virksomhederne stadigt sværere ved at skabe sig en særlig konkurrencefordel ved at købe billige råvarer, lavtlønnet arbejdskraft og bestemte maskiner. I stedet bliver det stadig vigtigere for virksomhederne at kunne udvikle nye produkter, finde nye kunder og omstille sig til nye markedsvilkår. Dermed bliver det stadig vigtigere for virksomhederne at finde medarbejdere, der er gode til at lære nyt og tackle nye udfordringer, og det bliver afgørende for virksomheder at være lokaliseret i den egn, det land og/eller den region, hvor der eksisterer den ønskede arbejdskraft, de nødvendige lokale institutioner, netværk, rutiner, kulturer mv. Alt dette bliver mere og mere nødvendigt, hvis virksomhederne skal sikre sig særlige konkurrencemæssige fordele. Økonomer (bl.a. Lundvall 1996) har brugt begrebet lærende økonomi om en sådan økonomi, hvor evnen og viljen til at lære nyt bliver stadig mere central. I den lærende økonomi bliver eksisterende kompetencer hurtigt forældede, hvis ikke de udvikles og fornyes, og dermed bliver evnen til at lære nyt en stadig mere afgørende strategisk konkurrenceparameter for virksomhederne. NYE MODSÆTNINGER SKABER STRATEGISKE VALGMULIGHEDER Internationaliseringen er bl.a. ikke nogen entydig udviklingsdynamik, fordi den samtidig skaber en række nye indre modsæt- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

4 ning i kapitalismen. En af disse modsætninger er modsætningen mellem på den ene side kapitalens øgede mobilitet og frigørelse fra det lokale og på den anden side kapitalens tiltagende binding til lokalt forankrede kompetencer hos bl.a. medarbejderne. Modsætningen er en socialt båret, klassebundet modsætning mellem den abstrakte pengekapitals tiltagende globale mobilitet og lønarbejdernes fortsatte lokale stedbundethed. Men det er samtidig en indre modsætning hos kapitalen, nemlig mellem den supermobile pengekapital og den mere stedbundne produktionskapital. Kapitalens voksende frigørelse her og nu fra ekstraøkonomiske, politiske og sociale bindinger til en bestemt geografisk lokalisering står potentielt i modsætning til den kapitalistiske produktions fortsatte afhængighed af at kunne udnytte lokalt funderede ressourcer (arbejdskraft, infrastruktur, kompetencer, forskning, markedskendskab etc.) til at konkurrere globalt på evnen til at lære. Disse modsætninger skaber en broget og langtfra entydig udvikling. Ikke én, men mange globaliseringer. Hertil bidrager yderligere, at der indgår forskellige tidsdimensioner i kapitalens mobilitet. Ledelsernes evne til hurtige beslutninger og handlinger er blevet en skærpet konkurrencefaktor i en foranderlig verden. De hurtigste beslutninger, den korteste vej til ændringer af produktionen og den hurtigste markedsføring på nye markeder giver den laveste omsætningstid for kapitalen og dermed den højeste profit. Men selve det at udvikle den fleksible og lærende organisation, der kan beslutte og handle hurtigt, tager lang tid. Disse modsætninger er formodentlig en del af forklaringen på, hvorfor kapitalens mobilitet langtfra har været så entydig, hurtig og uindskrænket. Modsætningerne er nærværende i dagligdagen. De stiller virksomhederne over for en række strategiske valgmuligheder. Det er blevet en bestandig ledelsesmæssig opgave at mikse de kortsigtede ønsker om økonomisk gevinst på f.eks. billig arbejdskraft med de mere langsigtede ønsker om udvikling af fleksibilitet og produktiv kompetence. I dag kan det mere og mere gøre en verden til forskel, om ledelsen vælger at satse på de laveste lønninger eller de bedste kompetencer. Dermed gælder de strategiske valg ikke blot ledelsen. Også medarbejdere og faglige tillidsfolk har muligheden for at gå ind i disse valg og gøre det ud fra medarbejdernes interesser og ønsker. ARBEJDSLIVETS MULIGHEDER OG TRUSLER De modsætninger og strategiske valgmuligheder, som globaliseringen byder virksomhederne, danner ramme for en række ændringer i arbejdslivets og lønarbejdernes udfordringer og muligheder. Igen er der ikke tale om én entydig dynamik. For nogle lønarbejdere åbner der sig nye muligheder, fordi virksomhederne satser på at skabe profit på kompetente medarbejdere og en arbejdsorganisering, der fremmer læring og udvikling. I den lærende økonomi kan nogle medarbejdere udnytte det skærpede pres for at konkurrere på arbejdsmotivation, den bedste arbejdsetik, de færreste strejker, de bedste vidensnetværk, brancheviden og -erfaring, den største evne til fleksibel omstilling osv. For andre kan det betyde en fyreseddel, når virksomheden flytter produktion til billigere egne på kloden. En given virksomhed har typisk en række forskellige muligheder for at vælge, hvilke parametre den specielt ønsker at konkurrere på. Men mulighederne er ikke vilkårlige. Verdensmarkedet og kravene til kapitalakkumulation sætter bestemte grænser. Hertil kommer, at den enkelte virksomheds historie og lokalisering typisk sætter en række 86 Ikke én, men mange globaliseringer

5 yderligere snævre grænser for, hvad der kan tænkes og realistisk gøres til brugbare konkurrencestrategier. Her spiller de allerede historisk udviklede lokaliserede kompetencer en afgørende rolle. Men det er vigtigt at betone, at der ikke nødvendigvis er tale om et race to the bottom (laveste lønninger, maksimal udbytning, laveste skatter, svageste miljøkrav etc.) for alle. Globaliseringen giver samtidig medarbejdere, tillidsrepræsentanter og fagbevægelse en række muligheder for at satse på race to the top, hvad angår kompetenceudvikling mv. Globaliseringen har dermed ikke fjernet grundlaget for faglige og politiske kompromiser mellem arbejde og kapital. Men den har ændret vilkårene. Globaliseringen undergraver en del af det materielle grundlag for det historiske kompromis mellem arbejde og kapital, men skaber samtidig muligheder for en ny type tilkæmpet klassekompromis. Det gælder både internt i virksomhederne, i de enkelte brancher, inden for en nationalstatslig ramme og på internationalt niveau. REGIMEKONKURRENCE Dette gælder således også den del af fagbevægelsens og arbejderbevægelsens kampfelt, der udgøres af de nationalstatslige demokratier. Også her ændrer vilkårene og mulighederne sig. Internationaliseringen mindsker råderummet for de atlantiske velfærdsregimer på en række områder og for en række politiske reguleringsformer. Men samtidig får nye områder og reguleringsformer øget betydning. I den forstand er det misvisende at tale om nationalstaternes svækkelse. Bestemte statstyper og regimeformer er svækket og måske i krise, og konkurrencen mellem forskellige nationalstatslige politiske regimeformer er blevet et forstærket grundvilkår i den moderne verdensøkonomi. Der er skabt et mindsket råderum for en række af de politiske værktøjer, som i efterkrigsepoken var arbejderbevægelsens foretrukne, først og fremmest socialiseringen af efterspørgslen i form af keynesiansk beskæftigelsespolitik og udbygningen af velfærdsstaten. Til gengæld øger globaliseringen behovet for det, man modsvarende kan kalde socialisering af udbuddet, nemlig skabelse af forskellige typer af profitable vilkår for kapitalen inden for den givne nationalstats geografiske rammer. Her er mulighederne for variation store, og de kan have meget forskellig effekt for de sociale klasser. I den ene ende af spektret øges betydningen af udbyggede forskningsnetværk, infrastruktur, social ro og veluddannet arbejdskraft. I den anden ende øges konkurrencen på udbud af billig arbejdskraft, lave selskabsskatter og svage miljøkrav. Et af de nye træk er, at på trods af en skærpet konkurrence mellem nationalstatslige regimer indtager denne konkurrence ikke nogen altdominerende førsteplads. Ved siden af og sammen med den nationalstatslige regimekonkurrence fungerer der som vist ovenfor en skærpet konkurrence mellem forskellige ledelsesstrategier, forskellige virksomhedsregimer kunne man sige. Hertil kommer lokale regioners konkurrence (egns- og bykonkurrence, konkurrence a la Silicon Valley, Ørestad, mv.) og supernationale regioners/regimers konkurrence (f.eks. EU, NAFTA). Fremtidens arbejdsliv formes ikke af én af disse faktorer, men af dem alle på én gang. Der foregår et samspil mellem forskellige typer regimekonkurrence. Der er tale om et bredt klaviatur af både sorte og hvide tangenter som både den transnationale kapital og de mere stedbundne lønarbejdere spiller på. Fagbevægelsens varetagelse af medlemmernes interesser må derfor tilsvarende foregå på alle disse niveauer på én gang. Her kan fagbevægelsen fremme medlem- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

6 mernes interesser ved at satse på nogle typer regimekonkurrence frem for andre. F.eks. hellere konkurrence på kompetenceudvikling end på lave lønninger. Sådan har fagbevægelsen altid gjort på virksomhedsog brancheniveau samt inden for den enkelte nationalstat. Det er f.eks. det, der ligger i overenskomsternes begrænsning af kapitalens muligheder for at konkurrere på lønarbejdernes indbyrdes konkurrence og de deraf følgende lave lønninger. Det er også det, der ligger i f.eks. arbejdsmiljølove og lignende. Nogle af disse værktøjer svækkes af internationaliseringen. Skruebrækkeren er billedligt talt ikke længere en arbejder, der løber spidsrod mod den lokale faglige blokade, men en arbejder i det transnationale firmas afdelinger i et andet land. Skal fagbevægelsen matche disse ændringer, må den sætte ind der, hvor kapitalens konkurrence i dag finder sted, nemlig på en række forskellige niveauer fra lokal kamp om arbejdskraften til konkurrencen på de globale markeder. FAGBEVÆGELSEN MÅ HANDLE INTERNATIONALT Fagbevægelsen må ikke mindst handle mere internationalt. Den må finde veje til at poole sin faglige og politiske beslutningskraft og magt på tværs af landegrænser. Det sker da også allerede. F.eks. har den europæiske fagbevægelse rejst krav om minimumssatser og -regler for selskabsbeskatning i EU og mindsteregler for arbejdsmiljø i EU. Der er indgået de første europæiske aftaler mellem lønarbejdere og arbejdsgivere om bl.a. deltidsarbejde. Vi har set koordinerede minimumsrammer for Det Europæiske Metalarbejder Forbunds overenskomstkrav osv. Men dette bliver sjældent godt nok, fordi det er svært og nyt. De nationale, lokale og branchemæssige forskelle er meget store og dybt institutionaliserede i de enkelte nationalstater. Samtidig er der mange barrierer for at udvikle den internationale regulering. Alene det at nå til international enighed om fælles krav kan være svært. Ofte ser flere af de nationalstatslige fagforbund, en strategisk interesse i ikke at stille alt for høje fælles krav, fordi de satser på at skabe/bevare beskæftigelse ved at tilbyde kapitalen relativt billig arbejdskraft. I de tilfælde, hvor der kan skabes enighed om en høj social sokkel, som det undertiden har været tilfældet for fagbevægelsen i EU-landene, støder den internationale fagbevægelse typisk på det problem, at de internationale arbejdsgiverorganisationer ikke har noget mandat fra egne rækker til at indgå vidtrækkende bindende aftaler på internationalt niveau. Endelig er der store problemer med at kontrollere, at internationale aftaler overholdes. Der findes ingen international Arbejdsret, der hurtigt og effektivt kan banke aftalebrydere på plads. Og under alle omstændigheder kan kontrollen i sidste instans kun udføres effektivt der, hvor kapitalen reelt agerer. De internationale aftaler er ligesom enhver national overenskomst aldrig stærkere end de svageste lokale led. Og det er skidt, når de svageste led er meget svage. FORSKELLIGE UDFORDRINGER OG KRAV Men kan det så lykkes med mere internationalt knofedt? Kan fagbevægelsen matche den internationaliserede kapital? Nej. Ikke alene ved at erstatte lokale og nationale aftaler og regler med nye internationale aftaler og politiske reguleringer. Globaliseringen rummer nogle kvalitativt nye udfordringer, som nødvendigvis må mødes med udvikling af en ny type international solidaritet. 88 Ikke én, men mange globaliseringer

7 Det skyldes det allerede nævnte forhold, at globaliseringen udfordringer forskellige grupper af lønarbejdere, virksomheder og politikere forskelligt. Mulighederne og truslerne varierer fra faggruppe til faggruppe, fra virksomhed til virksomhed og fra land til land. Dermed hjælper eller truer internationale aftaler og regler også forskelligt, og derfor kan arbejderbevægelsens traditionelle internationale solidaritet fælles udfordring fælles vilkår fælles fjende fælles svar heller ikke længere være det eneste svar. Udviklingen af lønarbejderes solidaritet på tværs af grænser må nødvendigvis tage udgangspunkt i de mange globaliseringers forskellige vilkår. Et af disse forskellige vilkår er, med et begreb fra Karl Marx, at de sociale klasser i vidt omfang har konstitueret sig forskelligt i forskellige lande. Det er nemlig ikke kun løn- og arbejdsforhold, der varierer meget fra land til land. De forskellige landes fagbevægelser, vælgere og politikere har også udviklet forskellige normer, værdier og kulturer. Den oprindeligt internationalt orienterede arbejderbevægelse er mange steder blevet en del af den nationalstatslige politiske kultur, og den har udviklet værdier og mål, der i altovervejende grad er knyttet til det nationalstatslige fællesskab. Arbejderklassen i Danmark er blevet en dansk arbejderbevægelse og en del af en dansk politisk identitet. Dermed er de mål, som de nationale arbejderbevægelser hver for sig sætter sig, forskellige, og de er organisatorisk formuleret primært ud fra lokale og nationalstatslige rammer. Samtidig varierer fagbevægelsens muligheder for at påvirke rammerne for og indholdet af globaliseringens optimeringslogik fra område til område, fra branche til branche og fra land til land. I en region er arbejdskraften billig og villig. I en anden er arbejdskraften kvalificeret og motiveret. Fortidens udvikling har dermed ikke blot skabt vidt forskellige lokaliserede kompetencer (netværk, innovativ miljø, organisationskompetence, arbejdskraftkompetencer etc.), men også givet fagbevægelsen forskellige gode og mindre gode argumenter for fremtidens arbejdslivsstrategier. Den samme økonomiske udvikling på verdensmarkedet vil fordele både kapitalen og fagbevægelsens potentielle muligheder for regimekonkurrence forskelligt alt efter bl.a. lønforhold og de lokaliserede kompetencer. F.eks. rammer den skærpede globale konkurrence på billig arbejdskraft i tekstilindustrien polsk og dansk tekstilindustri forskelligt. Men det gør den øgede konkurrence på tøjdesign, mode mv. også. Dermed bliver grundlaget for danske tekstilarbejderes solidaritet med polske måske en fælles bevidst og ønsket international arbejdsdeling: Danish Design og polsk produktion, men ikke en fælles kamp for ens krav. TÆNK LOKALT KÆMP GLOBALT Dette rummer et opbrud fra fortidens rene klassesolidariske parole»jeres kamp er vores kamp«. Denne parole byggede på en fælles grænseoverskridende arbejderklasseidentitet og en fælles forestilling om en fælles eller i det mindste ens klassefjende på arbejdsgiversiden. Sådan er det ikke længere i nær samme grad. I dag bliver jeres kamp først vores kamp, når lønarbejdere, fagforeninger og tillidsfolk selv tager konkret stilling til det lokale/nationale indhold, der ligger i de arbejdskampe, som de opfordres til at støtte. Globaliseringens nye vilkår har (sammen med modernitetens gennemslag i arbejderbevægelsen) på én gang nødvendiggjort og muliggjort en ny mere konkret og reflekteret solidaritet. Den nye solidaritet kan indfanges af parolen»tænk lokalt kæmp globalt«. Parolen skal ses som en slags spejlvending af miljøbevægelsens gamle parole»tænk globalt kæmp lokalt«. Tanken i miljøparolen er at udvikle en lokal kamp ud fra et globalt Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

8 perspektiv, ud fra en fælles international interesse i et bedre miljø. Den nye arbejdersolidaritet må netop tænkes anderledes. Her er der tale om en solidaritet, der henter sit sociale sprængstof fra et konkret lokalt, nationalt og klassemæssigt funderet forsvar mod kapitalens flugt fra det lokale. Interessen er således i udgangspunktet lokal. Men for at kampen kan lykkes, kræver det international solidaritet og fælles kamp. BREDERE SOCIALE ALLIANCER Et andet aspekt af den nye solidaritet er, at den ikke nøjes med at tage afsæt i arbejdslivet og arbejderidentiteten. Der kan lokaliseres to kilder hertil: En styrkelse af lønarbejdernes andre identiteter, først og fremmest den nationalstatslige medborgeridentitet, og globaliseringens nye modsætninger. Hvad angår det sidste, så er udgangspunktet en række aspekter af det, der med et samlebegreb kan kaldes reguleringen af virksomhedens samfundsmæssige eksternaliteter: Produktion af job, skattebidrag, miljø, nedslidning, arbejdsskader osv. Når virksomhederne i dag lettere og oftere truer med at flytte fra nationale miljøregler, selskabsskatter eller overenskomster, truer de ikke blot de ansatte, men også lokalområdet, der mister arbejdspladser, samfundet, der mister skattekroner, osv. Derfor er det symptomatisk, at man har set en række eksempler på, hvordan kampen mod sådanne virksomhedsudflytninger rummer både faglige klasseaspekter og lokale samfundspolitiske aspekter. Heri ligger der på én gang en mulighed og et materielt grundlag for en bredere politisk og social alliance end den rene lønmodtagersolidaritet. Et eksempel er den såkaldte eurostrejke i alle europæiske Renault-afdelinger mod lukningen af Renault-fabrikken i den belgiske by Vilvorde. Strejken var en sådan kombination af lokal folkelig mobilisering og international arbejdersolidaritet til forsvar for arbejdernes og lokalsamfundets interesser. Kan en sådan solidaritet og sådanne bredere sociale alliancer så få styrke? Kan lønarbejdere og lokale samfund i indbyrdes alliancer og international faglig støtte modstå kapitalen og social- og miljømæssig bæredygtighed i arbejdslivet? Her gives der ingen sikre svar. Svaret er netop ikke afgjort af selve globaliseringen. Svaret afhænger af de kollektive reaktioner på de mange forskellige globaliseringer. LITTERATURLISTE Bauman, Zygmunt (1999): Globalisering de menneskelige konsekvenser, København, Hans Reitzel. Beck, Ulrich (1997): Was ist Globalisierung? Irrtümer des Globalismus, Frankfurt am Main, Suhrkamp Verlag. Castells, Manuel ( ): The Information Age Economy, Society and Culture, Oxford, Blackwell. Jessop, Bob (1989): Reflections on Globalisation and Its (Il)logic(s), i P. Dicken, Philip Kelley, Kris Olds & Henry Young (eds.): The logic of Globalisation, London, Routledge. Lundvall, Bengt-Åke (1996): The Social Dimension of the Learning Economy, DRUID Working Paper Aalborg. Ougaard, Morten (1998): Globalisering Myter og realiteter, i Arbejderhistorie nr. 4/98, København ss Bent Gravesen, cand.phil. i historie, ansat som arbejdsmarkedssekretær i Socialistisk Folkeparti, Folketinget, Christiansborg Ikke én, men mange globaliseringer

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet Politiske værksteder - præsentation af arbejdet Hvad er de vigtigste ideer? Mødes oftere Lokale fællesskaber Det sociale kan godt være startskud Gør det let at være aktiv Hvordan er relationsopbygning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Der skal to til at danse tango. Mere end tre

Der skal to til at danse tango. Mere end tre 1 Indledning Der skal to til at danse tango. Mere end tre årtiers arbejderhistorisk forskning har resulteret i en væsentlig forøgelse af vores viden om arbejderbevægelsens organisationer og frontskikkelser,

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre, Forsker Resultater fra GCC projektet: DK Verden Ens: Kønsfordeling, in/outbound, in-house/underleverandør, samtaletid Bedre: - løn, også relativt - indflydelse

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

PÅ TRÆK Mere end hvert tiende jobopslag er for et midlertidigt job Af Gitte Fredag den 29. september 2017

PÅ TRÆK Mere end hvert tiende jobopslag er for et midlertidigt job Af Gitte Fredag den 29. september 2017 S M PÅ TRÆK Mere end hvert tiende jobopslag er for et midlertidigt job Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 29. september 2017 Arbejdsgiverne søger efter pædagoger, lærere, sygeplejersker, håndværkere

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

DANSKE KREDS STRATEGI

DANSKE KREDS STRATEGI DANSKE KREDS STRATEGI 2016 2019 30. SEPTEMBER 2016 Strategien justeret november 2017 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Steddreven innovation og planlægning

Steddreven innovation og planlægning Nyborg-mødet 5.-6. februar 2016 Steddreven innovation og planlægning samarbejde mellem alle nordjyske kommuner, Region Nordjylland og AAU Carsten Jahn Hansen Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013. 1 Mundtlig beretning 2012 Fastholde og tiltrække flere medlemmer Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013. Vi skal gøre fagforeningen attraktiv for de unge, der kommer ind på

Læs mere

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

METAL HOVEDSTADEN Ekstraordinær generalforsamling 1. november 2016

METAL HOVEDSTADEN Ekstraordinær generalforsamling 1. november 2016 Side 1 Konstitueret formand Henrik Stilling bød velkommen til de 214 fremmødte medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigenter 2. Valg af ny formand 3. Orientering om kongressen AD 1. Valg af dirigenter Henrik

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse Nye opgaver og udfordringer for Danskuddannelserne Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer - Offentlig og strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab og

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere