B. Tilstand og Virksomhed.
|
|
- Valdemar Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bestyrelse, Lærerpersonale m. v. 301 den ved et eventuelt Forslag om Forandringer i Læreanstaltens Reglement vilde foreslaa at overføre Mathematiken fra 2den til Iste Del af nævnte Examen, og lignende Andragender synes at ville fremkomme hyppigere, meddelte Bestyrelsen Bemyndigelse til at give denne Tilladelse. B. Tilstand og Virksomhed. I. Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. I det forløbne Aar er der foregaaet den Forandring i Lærerpersonalet, at baade Læreren i Botanik, Dr. phil. E Warming, og Læreren i Landmaaling og Nivellering, Lektor P. Freuchen fratraadte, hvilket begge ønskede paa Grund af deres mange andre Forretninger. Som Lærer i Botanik blev Bibliothekar ved den botaniske Have, Cand. mag. H. Kjærskou med Ministeriets Samtykke af II. Jan antaget fra Efteraars Halvaarets Begyndelse at regne, og som Lærer i Landmaaling og Nivellering Landinspektør J. E. Mørup fra I. April 1882 med Ministeriets Samtykke af 2. Marts s. A., idet Lektor Freuchen dog efter eget Ønske og uden Honorar sluttede de af ham begyndte Forelæsninger. Lektor Jørgensen erholdt med Ministeriets Samtykke af 30. Septbr. 8 Dages Orlov fra 3. Oktbr. at regine for efter Opfordring fra Generaldirektoratet for Skattevæsenet at sætte sig ind i Detaillen af Roesukkerfabrikationen. Under 4. Oktbr. bifaldt Ministeriet en Indstilling fra Bestyrelsen om at lade Docent C. Christiansen rejse til den elektriske Udstilling i Paris, og der bevilgedes hertil 400 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter. I Anledning af en Meddelelse fra Udenrigsministeriet om, at der i Maj 1882 vilde blive holdt en national spansk Udstilling i Madrid vedrørende Metalindustrien m. m., og at den her akkrediterede spanske Gesandt havde udtalt som sin Regerings Ønske, at en dansk Videnskabsmand som Delegeret deltog i Bedømmelsen af de udstillede Gjenstande, forlangte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 14. Marts 1882 Bestyrelsens Ytringer. Denne meddelte derpaa Ministeriet under 24. s. M, at den maatte betragte det som heldigt, hvis den spanske Regerings ønske kunde imødekommes, og at Docent A. Thomsen efter dens Anskuelse var den nærmeste til at blive valgt til at deltage i Bedømmelsen ved nævnte Udstilling, samt at dette ikke alene vilde være af Betydning for Docent Thomsen, som derved vilde hente Belæring og Udvidelse af Overblik, men ogsaa være til Gavn for Læreanstalten. Med Hensyn til Rejseudgifterne betragtede Bestyrelsen det som en Selvfølge, at de bleve dækkede af Regeringen. Under 31. s. M. svarede Ministeriet, at det ikke havde noget imod, at Docent Thomsen overværede bemeldte Udstilling, men at Regeringen ikke saa sig i Stand til af Statskassen at yde noget Tilskud til Rejseudgifterne, hvorimod Ministeriet ikke vilde modsætte sig, hvis der paa Kontoen for extraordinære Udgifter i maatte kunne afses 6 å 700 Kr., at en saadan Sum stilledes til Docent Thomsens Raadighed som Bidrag til Udgifterne ved Rejsen og Opholdet i Madrid. Da Bestyrelsen fandt det ønskeligt, at Docent Thomsen foretog denne Rejse, indstillede den ham til at erholde 700 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter,
2 302 Den polytekniske Læreanstalt hvilket under 25. April bevilgedes, og da disse 700 Kr. ikke vare tilstrækkelige til at dække Udgifterne til den lange Rejse og Opholdet i Madrid, suppleredes Summen til 1,000 Kr. ved 270 Kr af Madam Diempkers Legat og 2 l J Kr. 57 O. foreløbig af den private Ingeniorfond. (Senere tilbagebetalt Ingeniørfonden af Madam Diempkers Legat). Docent Thomsen kom dog først til at rejse det følgende Aar, da Udstillingen blev udsat til I. April 1883, hvilket man under 16. Maj indberettede til Ministeriet. Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning er blevet benyttet, anføres: I Efteraars Halvaaret 1881 benyttedes Undervisningen af. 142 Examinander, 32 andre Deltagere, i alt af Deltagere. I Foraars Halvaaret Examinander, 32 andre Deltagere. i alt af Deltagere. Antallet af Kommunitetsstipendierne å 300 Kr. for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, blev ved Finansloven for forøget fra 8 til 10, jfr. Aarb. f S De bleve for samme Aar bortgivne til følgende: J. H. V. Brammer, V. M. Friderichsen, H. J. N. Hee, O. E. D. Jørgensen, P. S. H Larsen, N. P. Nielsen, G. E. Schmidt, C. P. Teller, H. Vestesen og J. V. Wied. End videre erholdt C. A. V. Engelhardt for det sidste Halvaar af UnderviBningsaaret et Stipendium paa 150 Kr. af det Classenske Fideikommis's Bidrag. Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne, skal der nævnes følgende: Til den fysiske Samling en Grammes Maskine og en elektrisk Lampe; til Samlingen af Modeller og Tegninger en Model af Pillerne til Broen over Borskanalen, 8 Modeller til Undervisningen i deskriptiv Geometri og 9 Væggetegninger til Undervisningen i teknisk Kemi; til den teknologiske Samling en Jærnhøvl til at høvle i Træ og et Instrument til at undersøge Flader; til Samlingen af Landmaalingsinstrumenter, et Nivellerinstrument, en Kikkertlineal, et Planimeter og en Boussole med Diopter. II. Forelæsninger, Øvelser og Exknrsioner. Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsningerne over Kemi, Krystallografi, Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, samt til Laboratorieøvelserne i organisk Kemi henviste til Universitetet, og Antallet af Deltagere ved disse Forelæsninger og Øvelser er derfor ikke anført i neden staaende Fortegnelse over Forelæsninger og Øvelser. Efteraars Halvaaret J. F. C. E. Wilkens, Professor, mekanisk Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., analytisk Geometri, Funktionslære og Differentiationsprinciperne J, F. Johnstrup, Prof. Ord., Krystallograli 6 Timer, 54 Delt
3 Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 303 Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., Metalloiderne 4-Timer L. F. Holmberg, Professor, Jordarbejde 2 16 Delt. Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, Metallerne 2, kvalitativ organisk Analyse 2, kvantitativ uorganisk Analyse (fra 15. Oktbr.) 2 Dr. Julius Petersen, Differential- og Integralregningeus Anvendelse paa Geometrien og Integration af Differentialligninger 18 S. C. Borch, Maskinlærens Del (Maskinbeskrivelse) C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) 4 11 (yngre ) 3 II A Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (liden Del).., 3 25 C. Christiansen, mekanisk Fysik 5 4 l J øvelserne paa Tegnestuen i Iste Kvartal 93 og i andet 81 Deltagere. Laboratoriet 79 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig 233 Dage a 3 Timer. Foraars Halvaaret 1882: J. F. C. E. Wilkens, Professor, mekanisk,...,., G Timer, 36 Delt. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., Ligningernes Theori, Differentialog Integralregning, 6 21) J. F. Johnstrup, Prof. Ord., Mineralogi. 3 Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., kvalitativ uorganisk Analyse. 2, kemisk Theori. 2 L. F. Holmberg, Professor, Fundering Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, organisk Kemi. 3 - Dr. Julius Petersen, rationel Mekanik S. C. Borch, teknisk Mekanik C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) (yngre ). 4 9 P. P. Freuchen, Lektor, Landmaaling og Nivellering A Thomsen, organisk teknisk Kemi C. Christiansen, Optik Øvelserne paa Tegnestuen i Kvartal 87 og i andet 72 Deltagere. i Laboratoriet 56 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig 171 Dage å 3 Timer. i Landmaaling og Nivellering 17 Deltagere. I Slutningen af September 1881 foretoges en mindre Exkursion paa to Dage til Faxe og Stevns under Prof. Johnstrups Ledelse med 10 Examinander i anvendt Naturvidenskab. Ved Finansloven for bevilgedes der extraordinært 1,400 Kr. til en Ingeniørexkursion, og da der efter Regelen ogsaa skulde gjeres en mekaniskteknisk Exkursion bleve de begge forbundne, og under Ledelse af Prof. Holmberg og Docent Borch foretoges fra 16. til 21. Juni 1882 en Tur til Sverige med 35 Examinander (foruden 3 Kandidater, som selv maatte udrede Udgifterne ved
4 804 Den polytekniske Læreanstalt deres Rejse). Hejsen gik over Gøteborg, Laxå, Degerfors, Kristineliamn, Fagerås, Trollhatten, Håfverud og tilbage over Gøteborg. Foruden hvad der specielt var af Interesse for Jngenioreleverne, nemlig Trollhåttekanalen med dens Sluser, Viadukten over Norself ved Fageras, et stort Antal mindre Broer og Viadukter, Kajorne ved Kristinehamn og Gøteborg Havn, fik Deltagerne at se flere Jærnhøjovne i Drift, Raajærnets Omdauuelse til Smedejærn, dettes Valsning til Stænger og Plader, Traadfabrikation og Bessemerprocessen, end videre et Savværk og to Fabriker for Tilvirkning af Træmasse til Papir. At det lykkedes at skaffe Deltagerne saa meget at se i den korte Tid af (i Dage, skyldes for en stor Del den udmærkede Vel vil lie, hvormed de over alt i Sverige bleve modtagne; der blev saaledes af Aktieselskabet Degerfors og af Ejerne af Bjørneborg Værk vist dem den største Forekommenhed. Skjønt der fra flere Sider tilstodes Moderation i Betalingen for Befordringen, kunde dog den samlede Sum af 1,700 Kr., der var bevilget til Exkursioner, ikke dække alle Udgifterne; Overskridelsen 32 ( J Kr. 58 O. udrededes af den private Ingeniørfond. III. Examina. I. Afholdte Examina. Neden for anføres Resultaterne af den i 1881 holdte Adgangsexamen, af Hovedexamen i December 18S1 og Januar 1882 samt Examen for en Møllebygger. End videre maa anføres, at lo Examinander i Efteraaret 1881 have underkastet sig Del af Examen i anvendt Naturvidenskab, at i Januar Examinander have taget Del af Examen i Mekaniken (hvoraf 2 med Mathematiken til 2den Del) og 17 (hvoraf 2 for anden Gang) i Decbr. l>-8! og Jan 1882 Del af Examen i Ingeniørfaget. a. Adgangsexamen i Matliemalik (Bekj. 1. Avg. 1857). Sommeren Følgende 10 have bestaaet Examen (16 havde instillet sig). Dreyer, Jørgen Gant/el Blicher. Kaas, Gustav Adolph Frederik Clauson. Hansen, Carl Theodor Lind. Holm, Emil. Jacobsen, Jørgen Nielsen. Johansen, Jens Nielsen. Madsen, Edgar Frederik Georg. Møller, Richard Hugo. Pedersen, Johan Peter. Petersen, Frederik Julius. I Henhold til L. I. April bleve følgende 7 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne som Examinander. Bøgh, Valdemar. Christensen, Lars. Hansen, Hans. Krack, Ove Holger. Oppermann, Carl Rudolph Theodor. Ussing, Niels Viggo. Koefoed, Henning Emil.
5 Afholdte Examina. 305 b. Emmen i anvendt Naturvidenskab. Examinationsfag. Bogglld, Bernhard Christopher Wilkena, Stud 1877, filos. Prøve 1878, 1. Del af Examen Dresler, Fred. Chr. Vallentin, Stud. 1874, Examioand 1875, 1. Del af Examen Hannover. Martin Adolph, Examinand 1875, Stud. (Tillægsexamen) 187G, filos. Prøve 1877, 1. Del af Examen 1879 Praktisk Prøve. Organisk Præparat Uorganisk Præparat Organisk Analyse Uorganisk kvalitativ Analyse.. Uorganisk kvantitativ Analyse. Tegning Udkast til et Fabrikanlæg ugugug ug tgug ugugugtg Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi Organisk teknisk Kemi.. Uorganisk teknisk Kemi. Mathematik ug Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi Organisk Kemi Analytisk Kemi Uorganisk teknisk Kemi Organisk teknisk Kemi Mathematik Zoologi Krystallografi, Mineralogi, Geognosi Botanik Maskinlære ug Hovedkarakter... 2den 2den Universitets Aarbog. 39
6 306 Den polytekniske Læreanstalt Exaininationsfag. Lehmann. Alfr. Georg Ludvig, Stud. 187«, fllo«. Prore 1877, 1. Del af Examt-n Marstrand, Vil- Pontoppidan, Lond, Adam belm Nicolai Laurids Peter, Gottlob, Stud. Immanuel, Examinand 187fi. I. Del af Examinand s., Del af Examen 1879-,1876, 1. Del af ' I Examen 1871»- ' fcxamen Praktisk Prøve. Organisk Præparat Uorganisk Præparat Organisk Analyse Uorganisk kvalitativ Analyse.. Uorganisk kvantitativ Analyse. Tegning Udkast til et Fabrikanlæg ug ugug ugug ug ug Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi Organisk teknisk Kemi.. Uorganisk teknisk Kemi. Mathematik slet. Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi Organisk Kemi Analytisk Kemi Uorganisk teknisk Kemi Organisk teknisk Kemi Mathematik Zoologi * Krystallografi, Mineralogi, Geognosi Hotanik... Maskinlære ug mg ug tg tg godt Hovedkarakter... 2den
7 Afholdte Examina. 307 c. Examen i Mekanik. Examinationsfag. Caroo, Johannes, Stud. 1876, filos. Prøve 1877, 1. Del af Examen 1879 Peytz, Laur. Chr. Poul, Examinand 1877, 1. Del af Examen ftoele, Theodor Examinand 1876, 1. Del af lngeniørexamen Praktisk Prøve. Praktisk Opgave i Maskinlære Tegning til denne Opgave Prøvetegninger, udførte i Kursus Croquis, udført i Kursus Konstruktion af Maskinanlæg, udført i Kursus Kemisk Analyse ug Skriftlig Prøve. Differential- og Integralregning Kalkulens Anvendelse paa Geometrien Højere Mekanik Funktionslære, Differential- og Integralregning Analytisk Geometri Rationel Mekanik Deskriptiv Geometri Almindelig Kemi Kemi Teknisk Mekanik Maskinlære ugug ug tg. ugmdl. Mundtlig Prøve. T Algebra Diiferential- og Integralregning Kalkulens Anvendelse paa Geometrien Højere Mekanik Funktionslære, Diiferential- og Integralregning Analytisk Geometri og rationel Mekanik Analytisk Geometri Integralregning Deskriptiv Geometri Almindelig Kemi Kemi Teknisk uorganisk Kemi Teknisk Mekanik Maskinlære ugug ug ug i) ug ug tg Hovedkarakter... 2den 39*
8 308 Den polytekniske Læreanstalt d. Examen i Ingeniørfaget. Examinationsfaz. < Fagerland, Foss, Einer Joachim Malthe Alexander, Elias, Exami- Stud. 187f5, naud I876 filoi. Prure I. Del af 1877, 1. Del af Kxamen Examen Keller. Carl Joh Julius, Examinand 1875, L Del af Examen Nohr, Lauritz Vilh, Stud. (Examinand) 1870, 1. Del af Examen Sohoo, Ham Henrik, Stud. (Examinand; 1876, L Del af Examen Praktisk Prøve. Prøvetegninger... Croquis Opmaaling Nivellement Maskiuanlæg u: Vejprojekt eller Detail til et Jærnbaneanlæg Brokonstruktion. Konstruktion af en Hvælving og en Revetementsmur Vandbygningsanlæg Projekt til en min dre borgerlig Bygning I Tegning til de fore gaaende Opgaver.. Vandbygningsprojekt Tegning til denne Op gave Kemisk Analyse.. ugug ug tg. ug ugug ug ug tg tg tg ugrag. mg ug mg ugugugug tg ug ug Skriftlig Prøve. Funktionslære, Diffe rential- og Integral regning Analytisk Geometri. Rationel Mekanik... Deskriptiv Geometri.... Kemi Teknisk Mekanik. Maskinisere ugtg. tg. ugtg. ugmgm ug ugugtg mg ug mdl. tg Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning Fundering Brobygning Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter Bygninger ved Havet godt tg rag. Mundtlig Prøve. Funktionslære, Diffe rential- og Integral regning Analytisk Geometri og rationel Mekanik.. Deskriptiv Geometri Kemi Jordbundslære Opmaaling og Nivelle ring Teknisk Mekanik... Maskinisere Hovedkarakter.. ug ugugug rag. tg mg g (lt - _ 3dje lste tg ug ug 2den
9 Afholdte Examina. 309 e. Ex amen i Mekanik, afholdt i Febr. og Marts Examinationsfag. Larsen, Poul Sehestedt Harald, Examinand 1877, 1. Del af Examen Praktisk Prøve. Praktisk Opgave i Maskinisere Tegning til denne Opgave Prøvetegninger, udførte i Kursus Croquis, udført i Kursus Konstruktion af Maskinanlæg, udført i Kursus, Skriftlig Prøve. Differential- og Integralregning Kalkulens Anvendelse paa Geometrien Højere Mekanik Deskriptiv Geometri Almindelig Kemi Teknisk Mekanik Maskinisere Mundtlig Prøve. Algebra Differential- og Integralregning Kalkulens Anvendelse paa Geometrien... Højere Mekanik Deskriptiv Geometri Almindelig Kemi Teknisk uorganisk Kemi Teknisk Mekanik Maskinisere Hovedkarakter.
10 310 Den polytekniske Læreanstalt /. Mellebyggerexamen i April Jørgen Olaf Olsen... Meget gode Kundskaber. 2. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved polytekniske Examina. Oktober Ved 1. Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: En Kurve har i retvinklede Koordinater Afstanden mellem Tangentens og Normalens Skæringspunkter med Abscisseaxen konstant lig 2 a. Find Udtrykkene for dens Koordinater ved den Vinkel y, som Tangenten danner med Abscisseaxen og anvend dem saa vel til Bestemmelse af Kurvens Figur, 7I> saaledes at = giver x = 2 a, som til dens Kvadratur. December 1881 og Januar Ved 2. Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Uorganisk teknisk Kemi. Der gives en Beskrivelse af de forskjellige Ildsteder og af Forbrændingsfænomenerne paa samme med specielt Hensyn til, hvorledes en fuldstændig og røgfri Forbrænding soges opnaaet. (Generatoren og Generatorgas omtales ikke. Organisk teknisk Kemi: Hvorledes tilvirkes Hvedestivelse? Almindelig Kemi: De fede Syrers almindelige Egenskaber, Dannelsesmaade og Fremstilling. : Ved hvilke Forsøg godtgjøres det, at Vædskernes Overflade paa Vædskerne udøve et Tryk, der kan angives ved: M + Q ( + -), V Q i Q2 ) hvor M og Q ere Konstanter, der bero paa Sammenhængskraften, og pi den største og mindste Krumningsradius til det betragtede Sted af Overfladen. : Varmefænomener ved Legemernes Overgang fra fast til flydende Tilstand og omvendt samt Angivelse af de Maader, paa hvilke Legemernes Smeltevarme kan bestemmes. : Jacquardstolen. Uorganisk Præparat: 1) Kvægsølvilte efter Volhardt af 100 Gram Handelskvægsølvklorid, 2) 1 Liter ren Ammoniakvand med 15 /o Ammoniak. 3) Kobberkloriire med Anvendelse af 125 Gram svovlsurt Kobberilte. 4) Kvægsølvsulfid af 100 Gram Kvægsolv. 5) Brombrinte af 100 Gram Brom. 6) Fosforklorure af 30 Gram Fosfor. 7) Fosforsurt Manganilte-Ammoniak af 50 Gram svovlsurt Manganilte. 8) Rent Kobberilte af 100 Gram Handelskobber. Organisk Præparat: l) Myresyre af 500 Gram Oxalsyre. 2) Ithodankalium af 200 Gram Ferrocyankalium. 3) Ainylacetat af 500 Gram raa Fuselolie. 4) Acetamid af 150 Gram eddikesurt Natron. 5) Pikrinsyre af 40 Gram Fenol. 6) Vinsyre af 200 Gram Vinsten. 7) Oxalsur Ammoniak af 200 Gram Sukker. 8) Urinstof af 300 Gram Cyankalium. Uorganisk kvalitativ Analyse: 1) Jodsurt Natron, Klorkalium og Thenardsblaat (Fosforsyre, Lerjord, Koboltilte.) 2) Manganoversurt Kali, fosforsurt Zinkilte og kromsur Ammoniak (Spor af Svovlsyre). 3) Antimonsurt Natron, Arsensyrling* og fosforsur Magnesia Ammoniak. 4) Ultramarin (indeholdende Spor af Svovlsyre, Kali og Kalk) og kromsurt Blyilte. 5) Kobbernikkel og Zinnober. 6) Borax og Stilbit. 7) Fluorsilicium-Barium og Gips. 8) Granit og Manganoverilte. Uorganisk kvantitativ Analyse: 1) Fosforsyre i en Blanding, der tillige indeholder Ammoniak, Magnesia, Jærntveilte, Kiselsyre og Vand. 2) Ammoniak i en Blanding, der tillige indeholder Kali, Lerjord, Svovlsyre og Vand. 3) Tilberedning af en Liter Vio normal Rhodanammoniumopløsning og Bestemmelse dermed
11 Afholdte Examina. 311 af Sølv i en Legering af Selv og Nysølv. 4) Kobber som Kobberrhodaniire i en Legering af Tin, Kobber, Nikkel, Zink med Spor af Bly. 5) Tilberedning af 1 Liter manganoversurt Kali (1 Kubikcentimeter svarende til 2 Milligram Mangan) og 1 Liter tilsvarende Opløsning af tvekromsurt Kali, samt Bestemmelse af Mangan i en Blanding af svovlsur Manganilte-Ammoniak og Alun. 6) Tilberedning af 1 Liter 2 /io normalt svovlundersyrlet Natron og 10 Gram rent sublimeret Jod, samt Bestemmelse af virksomt Ilt i et Brunstenshydrat. 7) Jærn i et Silikat, der tillige indeholder Lerjord, Kalk og et Spor af Alkalier. 8) Kali i en Blanding, der tillige indeholder Lerjord, Kromtveilte, Svovlsyre og Vand. Organisk Analyse: 1) Svovlsur Kinin, Eddikesyre, lidt Alkohol og Vand. 2) Stearinsyre, Citronsyre, Alkohol og Myresyre. 3) Stivelse, Gummi og Albumin. 4) Brækvinsten og Druesukker. 5) Gallussyre og oxalsur og vinsur Kalk. 6) Blysukker, Rørsukker og Stivelse. 7) Ferrocyankalium, Rørsukker og vinsurt Kali. 8) Cyankvægsølv og Vinsten. Tegning: Et Apparat til at vise en Magnets og en elektrisk Strøms gjensidige Indvirkning paa hinanden. Ved 1. Del af Examen i Mekaniken: Deskriptiv Geometri: En Omdrejningsflade med lodret Axe og hvis Hovedmeridian er en Cykloide, beskrevet af et Punkt i en Cirkellinie, der ruller paa Fladens Axe, frembringer en Indhyllingsflade, idet Omdrejningsfladen bevæger sig saaledes, at dens Axe forbliver lodret, og Cykloidens Spids s beskriver en i en vandret Plan liggende Parabel, hvis Toppunkt t og Brændpunkt b ere givne. Man skal for Belysning med parallele Lysstraaler (skraa mod begge Billedplaner), konstruere: 1) de Punkter af Skillelinien mellem belyst og ubelyst paa Indhyllingsfladen, der ligge i en given vandret Plan og 2) de Punkter af Skillelinien, der ligge i en af Parablens Normalplaner, der danne 45 med den lodrette Billedplan. Kemi: De vigtigste Forhold, der begrunde Grundstoffernes Inddeling i Grupper. i, _. A 3,, J som Examen i anvendt Naturvidenskab. Ved 1. Del af Examen i Ingeniørfaget. Kemisk Analyse: 1) Legering af Sølv, Kobber, Nikkel og Zink. 2) Cement (indeholder Spor af Kul) fosforsur Lerjord og Vand. 3) Arsensyrling, Kalialun og basisk kulsurt Zinkilte. 4) Benaske, opløst i Salpetersyre, fosforsur Lerjord, opløst i Saltsyre, og lidt Jærnklorid. 5) Svovlkvægsølv, Antimonilte, Svovlkobber (Spor af Jærn og af Kalk). 6) Saltsyre, Salpetersyre, Svovlsyre og Fosforsyre (Spor af Kalk). 7) Fosforsur Magnesia-Ammoniak og svovlsur Nikkelilte-Ammoniak. 8) Arsensurt Natron (Spor af Kali og Kulsyre), svovlsurt Kobberilte og salpetersurt Sølvilte. 9) Kulsur Kalk, svovlsur Baryt og Jærntveiltehydrat. 10) Legering af Antimon, Tin, Bly, Kobber og Zink. 11) Krudt og fosforsur Magnesia-Ammoniak. 12) Antimonsurt Natron og svovlsurt Kali. 13) Talk, Brunsten og Jærntveiltehydrat og Spor af Klor. 14) Opløsning af Jærnforilte, Spor af Jærntveilte, Manganilte og Zinkilte i Svovlsyre og Klornatrium. 15) Legering af Tin, Kobber, Nikkel og Zink. 16) Svovlsur Magnesia-Kali og kulsur Baryt (Spor af Kalk). 17) Legering af Tin, Bly, Kobber og Zink. 18) Salpetersurt Koboltilte, Jærnklorid, Klorkalium, Klornikkel, (Spor af Mangan) og Svovlsyre. 19) Vismuthiltehydrat (Spor af Natron), salpetersurt Blyilte, Sølvilte og Kvægsølvilte. 20) Opløsning: svovlsur Magnesia, Klorammonium, fosforsurt Natron og Salpetersyre. 21) Krudt og Kalkspath. Mathematik: 1) Find den primitive Ligning til e sy (! + x y) fj + y (y + x) e xy e = 0. 2) Til et vilkaarligt Punkt paa den Cylinderflade, hvis Ligning i retvinklede Koordinater er: x 2 -f- y' 2 = a2 >
12 312 Den polytekniske Læreanstalt trækkes en Tangent, der danner en given Vinkel med Z-Axen. Fra et givet Punkt i denne Axe lægges en Plan vinkelret paa Tangenten. Find Ligningen for det geometriske Sted for Planens og Tangentens Skæringspunkt. Hvilken Kurve maa det vilkaarlige Punkt paa Cylinderfladen gjennemløbe, naar det omtalte Skæringspunkt skal gjennemlobe en ret Linie? Vis, at en Frembringer paa Cylinderlladen udgjør en Del af denne Kurve. 3) En Kugle med Radius 1, bestaaende af koncentriske Lag, hvis Tæthed er proportional med Afstanden fra Centrum, og i Afstanden l er Tætheden 1. Den er gjennemboret af et tyndt Ror gjennem Centrum, hvori der bevæger sig en Partikel, hvis Masse er 1, formedelst Tiltrækning til Kuglens Masse efter den Newtonske Lov, idet Tiltrækningen af Masseenhed er 1 i Afstanden 1. Bevægelsen sker i et Medium, hvis Modstand er lig Kvadratet paa Hastigheden. Ved Bevægelsens Begyndelse hviler Partiklen i det Punkt, hvor Kuglens Overflade skærer Reret. Bestem Hastigheden paa ethvert Punkt. Deskriptiv Geometri _,. eini l som ved 1. Del af Examen i Mekamken. Kemisk Vysik'^ } 8om ve< * Examen * anvendt Naturvidenskab. Ved 2. Del af Examen i Mekaniken. Praktisk Opgave i Maskinkonstruktion: Der ønskes konstrueret et Pumpeværk, som er i Stand til at løfte 45<>o Kubikfod Vand i Timen til en Højde af 50 Fod. Vandet tages fra et Vandløb, der selv kan afgive Bevægekraft til Vandets Oppumpning, idet der lindes et disponibelt Fald af 5 Fods Højde, og Vandføringen er tilstrækkelig. Den angivne Loftehøjde maales fra det øvre Vandspejl tæt oven for Faldet og til Overfladen i den Beholder, hvori Vandet skal oppumpes. Denne Beholder tænkes at ligge saaledes, at Rorledningen fra Pumpeværket kan føres i omtrent vertikal Retning dertil. Den foreløbige Besvarelse, som afgives den første Dag, skal indeholde: 1) motiveret Valg af Motor og Pumpeværk og 2) Beregniug af den fornødne Vandmængde, samt 3) Ordningen af Maskineriet i Hovedtrækkene. Den endelige Besvarelse skal indeholde nærmere Beregning og Konstruktion af Motor, Pumpeværk og deres indbyrdes Forbindelse. Den maa ledsages af de fornødne Tegninger. Teknisk Mekanik: At udvikle Clapeyrons Formel, samt angive Fremgangsmaaden ved dens Benyttelse. Maskiulære: At forklare, hvorledes Svinghjul virke, samt vise, hvorledes man i givet Tilfælde kan bestemme, hvor stort Svinghjulet skal være. Mathematik: Som ved 1. Del af Examen i Ingeniørfaget. : Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Ved 2. Del af Examen i Ingeniørfaget: Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning: Der gives en Fremstilling af de Imprægneringsmethoder, som ere forsøgte paa Jærnbanestrøer, og af det Resultat, hvortil de have ført. Fundering: Et Hus med Kjælder, Stue, 1., 2., 3. og 4. Sal skal opføres paa en til Fæstningsterrænet hørende Grund. Fastlejret Sand, Grus og Ler træffes i 24 Fods Dybde, men derover er der brugt mindre god Fyld. I den tørre Aarstid befinder Grundvandet sig i 10 Fods Dybde under Overfladen. Hvilke Funderingsmaader staa til Raadighed ved denne Bygnings Opførelse? Brobygning: En Færdselsvej skal føres over et Vandløb, en Sø eller et Sund paa en Bro. Hvilken Indflydelse vil Vejens Højde over Vandet kunne have ved Valget af Broens Konstruktion. Regulering af Vandløb m. m.: Ved hvilke Midler søger man at forebygge Stemmeportes Skævtrækning? Bygninger ved Havet: Ved Aulæget af en Havn i Østersøen er der Spørgsmaal om Valget af Mundingens Plads. Hvad er derved at iagttage? Vil
13 Afholdte Examina. 313 den stedse tiltagende Brug af Dampkraft ombord i Skibe kunne faa Indflydelse derpaa? Teknisk Mekanik: ), n ~ i * -n ur i -i Maskinisere- i som ve Examen i Mekaniken. Yandbygningsprojekt: Ringkjøbing Fjord med den Nord for Holmsland liggende Stadil Fjord har, naar de nu tørlagte Dele af sidst nævnte Fjord og af den vestre Fjordarm mellem de to Fjorde medregnes, et Areal af c. y Kvadratmil. Mod Vest er Ringkjøbing Fjord skilt fra Vesterhavet ved en væsentligst af Sand bestaaende og mod Havet for største Delen med beplantede Klitter dækket c. l U Mil bred Landtunge, Holmslands Klitter. Mod øst og Syd er den begrænset af lavtliggende, til Dels af Marsk bestaaende frugtbare Landstrækninger, der dog ikke staa i den Værdi, som man kunde vente, fordi Fjorden til Stadighed har en temmelig høj Vandstand, og derhos er udsat for under Stormfloder at blive fyldt til en endnu større Højde. Ringkjøbing Fjord har rigelig Tilførsel af fersk Vand. Den optager nemlig, foruden Afløbsvandet fra Stadil Fjord, den 9 til JO Mil lange Skjern Aa, Ahner Aa og en Del mindre Aaer og Bække. Dens Opland, Fjordens eget Areal deri ikke indbefattet, udgjør omtrent 60 Kvadratmil. Fjorden staar end videre i Forbindelse med Havet ved det fra dens sydlige Hjørne udgaaende, mod Syd førte, noget bugtede c. 1V2 Mil lange Løb, Nymindestrøm. Derigjennem maa den Del af Fjordens Tilløbsvand, som ikke gaar bort ved Fordampning, finde Afløb; men Løbet virker ikke tilfredsstillende, og Fjordens Vandstand holder sig derfor som Regel ikke lavere end almindelig Højvande i Havet. Ved Nymindegab kan almindeligt Flodskifte anslaas til 2V2 Fod. I stille Vejr bemærker man i Havet uden for Gabet en Kyststrøm, der, saa længe Havet stiger, er nordlig; henimod Højvande vender den sig og bliver, medens Vandet falder, sydlig, indtil den, efter at den laveste Vandstand er indtraadt, atter vender sig og bliver nordlig. Den sydlige Strøm varer noget længere end den nordlige. Stormfloderne kunne vistnok stige til il å 12 Fod over almindelig Flod. Ved de høje Floder bliver Landtungens sydligste, klitløse Del ikke sjælden oversvømmet og Fjorden selvfølgelig fyldt med Vand til en større Højde. Undertiden har der da dannet sig et nyt Gab gjennem Landtungen, hvorefter det gamle Gab lukker sig. Det nye Gab vandrer imidlertid Syd paa og kommer omsider til at indtage den Beliggenhed, som Nymindestrøms Munding for nærværende Tid har. For at tilvejebringe en lavere Vandstand i Ringkjøbing Fjord har man tænkt paa at grave en tilstrækkelig vid Kanal gjennem Holmslands Klitter paa det for Afvandingen gunstigste Sted. En saadan Kanal vilde imidlertid ogsaa lette Havets Indtrædelse i Fjorden, og der maatte da tillige bygges en tilstrækkelig stor Afvandingssluse i den. Samtidig dermed maatte Nymindestrøm kuperes og et Dige opføres paa Landtungens sydligste Del, til hvilket Kuperingen kunde slutte sig. Det vilde være rigtigt, at man holdt sig det aabent for at kunne indlede Vand fra Havet. Slusen bør derfor indrettes saaledes, at dette kan ske. Til Gjennemførelsen af det oven for antydede Vandbygningsarbejde ønskes udarbejdet et Projekt, saa vel et foreløbigt som et endeligt. Det foreløbige Projekt, som skal ledsages af det hermed følgende Kort, efter at Kanalen med Slusen og de til Kanalens Sikring nødvendige Værker ere afsatte med Rødt derpaa, skal angive de Foranstaltninger, som Gjennemførelsen kræver i sine Grundtræk, hvorimod det endelige Projekt navnlig skal give Detaillerne af Slusen, dens Tilslutning til Klitterne og angive de Midler, som man tænker sig anvendte til Slusens Sikring. Det endelige Projekt maa være ledsaget af de til Forstaaelsen fornødne Tegninger, af en Beskrivelse og af en Fortegnelse over de i Slusen indgaaende Materialier. Det foreløbige Projekt gjøres færdigt den første Dag. Til Udarbejdelsen af det endelige Projekt kunne de øvrige Dage benyttes Februar og Marts Ved 2. Del af Examen i Mekaniken. Praktisk Opgave i Maskinkonstruktion: Universitets Aaibog. Ved et Vandløb findes et dispc jn
14 314 Den polytekniske Læreanstalt rtfbelt Fald paa 8 Fods Højde. Det heri udviklede Arbejde skal bruges til derved at lofte Vand fra selve Vandløbet til en Højde af luo Fod over Vandløbets Vandspejl, maalt tæt oven for Faldet. Der skal kunne løftes 2n00 Kubikfod Vand i Timen, hvortil Vandføringen er tilstrækkelig. Hørledningen fra Pumpen, hvorigjennem Vandet løftes, forudsættes at være 200 Fod lang og med 2 Ombøjninger hver paa!in. Den foreløbige Besvarelse, der afgives første Dag, skal indeholde: 1) motiveret Valg af Motor og Arbejdsmaskine, 2) Beregning af den fornødne Vandmængde og 3) Maskineriets Ordning i Hovedtrækkene. Den endelige Besvarelse skal indeholde nærmere Beregning og Konstruktion af Motor og Arbejdsmaskine og deres Forbindelse. Den skal ledsages af de fornødne Tegninger. Mathematik: 1) Integrer - + ( 1 - A y = x2> dx 2 \ x 2 J Det er givet, at den samme Ligning med Nul paa højre Side har det partikulære Integral:. cos X y = sin x - 2) 2 kongruente Omdrejningsparaboloider have deres Axer paa samme Linie, saa at den ene omslutter den anden. Bevis at en Tangentplan til den inderste afskærer af den yderste et Segment med konstant Volumen. 3) 3 lige store Omdrejningscylindre af Vægt v staa paa en vandret Plan, der er saa ru, at Cylindrene ikke kunne glide. De berøre hverandre, og i det derved begrænsede Rum heldes Vand. Bestem Vandsøjlens Højde, naar Vandet er paa Nippet til at løbe ud. Teknisk Mekanik: At udvikle Formlen til Beregning af Formforandring og Bæreevne af en ret cirkulær Cylinder, paavirket til Vridning, samt paavise, hvorfor de paa samme Maade udviklede Formler f r Legemer med andre Tværsnitsformer ikke komme til at stemme med Forsøgene. Maskinlære: At udvikle de almindelige Formler til Beregning af en éncylindrisk Dampmaskines indicerede Arbejde. : Drejebænke til Frihaandsdrejning. IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. I Kalenderaaret 1881 har Bestyrelsen fra forskjellige Avtoriteter modtaget 470 Sager (370 i 1880) til Betænkning, hovedsagelig Eneretssager.
B. Tilstand og Virksomhed.
Examina. II. Examina. 1 Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 12. Novbr. 1879 givne Tilladelse bleve de praktiske Prøver i det kemiske Laboratorium, i Vandbygning og Maskinkonstruktion, samt de
Læs mereTilstand o Virksomhed.
1020 Den polytekniske Læreanstalt 1879 1880. Examen i Ingeniørfaget udfort i Decbr. Maaned ligesom i de tre foregaaende Aar, og da denne Foranstaltning ikke medfører nogen som helst Standsning i Forelæsningerne
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed.
Bestyrelse af Lærerpersonale. 343 B. Tilstand og Virksomhed. I. Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. Da der som Aspirant til den ved Etatsraad Hummels Død ledig blevne Lærerpost i teknisk Mekanik, Maskinisere
Læs mereII Ilt*ii polytekniske Læreanstalt.
338 Den polytekniske Læreanstalt 1873 1875. II Ilt*ii polytekniske Læreanstalt. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Forandringer i Læreanstaltens Reglement
Læs mereI. Bestyrelse og Lærerpersonale 111. v.
534 Den polytekniske Læreanstalt 1887 1888. Reiersenske Fond indtil videre har tilstaaet Læreanstalten til at lade holde saadanne Forelæsninger over Afsnit af Fysik og Kemi samt deres Anvendelse i praktisk
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed.
Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. 237 III. Examiiia. For den ved det nye Reglement indførte Karakter for Orden med skriftlige Arbejder fastsatte Lærerraadet følgende Bestemmelser: 1. For livert Fags skriftlige
Læs mereB, Tilstand og Virksomhed,
Bestyrelse og Lærerpersonale. 173 at indstille sig - til Læreanstaltens Adgangsexamen paa Betingelse af, at de inden Sommerferien hestode en Tillægsprøve i Fransk; og nnder sidstnævnte Dato gaves den samme
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m. m.
Lærerpersonale m. m. 327 rende Prøve, androg om uden yderligere Prøve at blive indskrevet som polyteknisk Examinand, hvilket Andragende paa Grund af lians mindre gode Karakterer i Mathematik og Fransk
Læs mereTilstand og Virksomhed.
236 Den polytekniske Læreanstalt 1882 1883. Geometri samt i Mathematik overførtes, at deres Karakterer i sidst nævnte Fag suppleredes ved en mundtlig Prove, for hvilken der gaves to Karakterer, og at de
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed.
Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. 249 Docent Seidelin har begyndt paa en ny Udgave af sine Forelæsninger over deskriptiv Geometri; til Hjælp til Udførelsen af de fornødne Tegninger har Ministeriet under
Læs mereA. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjø reiser af enkelte Tilfælde.
II. Den polytekniske Læreaiiitalt. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjø reiser af enkelte Tilfælde. I. Revision af Lønningsloven. For at Lønningsloven af 25. Marts 1871, som i Henhold
Læs mereII. Den polytekniske Læreanstalt.
Den polytekniske Læreanstalt 187 i 187;?. 7 II. Den polytekniske Læreanstalt. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger' samt Afgjøreiser af enkelte Tilfælde. I. Forelæsninger og Øvelser. 1. Om Ordning
Læs mereB, Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale in. m.
Examina. 887 Dr. phil. Chr. Juel fungerede som Examinatorer i Mathem atik ved den forestaaende Adgangsexamen og Dr. phil. Crone og Dr. phil. N. Nielsen som Censorer samt Dr. phil. Barmwater som Examinator
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m. 111.
914 Den polytekniske Læreanstalt 1888 1889. arbejde et al' de under Bedømmelse værende eller allerede fuldt ud bedømte Arbejder, maa han omtegne eller omarbejde samtlige indleverede Kursusarbejder med
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed.
284 Den polytekniske Læreanstalt 1871 1873. Ved Finantsloven for 1872 73 blev der bevilget 300 Rd. til Honorar for Censorerne ved Examina. Dette var en naturlig Folge af Indførelsen af faste lønnede Censorer
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereB, Tilstand og Virksomhed. 1. Lærerpersonale in. m.
Lærerpersonale m m. 597 en afsluttende Prøve fra Officerskolens ældste Klasse for Søofficerer, ønskede at blive polyteknisk Kandidat i Ingeniørvæsen og androg om at maatte opnaa dette ved at underkaste
Læs mereTilstand og Virksomhed.
224 Den polytekniske læreanstalt 1883 1884. IV. Examina. Da 9 er, som agtede at indstille sig til Examen i anvendt Naturvidenskab og for examinerede Kemikere, i September 1883 androge om, at de praktiske
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m m.
288 Den polytekniske Læreanstalt- 1892 1893. 2. Udgivelse af Lærebøger. En kortfattet Oversigt over Grundtrækkene af den theoretiske Kemi blev udarbejdet af Dr. phil., tand. polyt. Emil Petersen. Omkostningerne
Læs mereSvar på sommeropgave (2019)
Svar på sommeropgave (9) Opgave: I B er O centrum for den omskrevne cirkel og DE er en korde parallel med. En cirkel med centrum O gerer DE, B og den omskrevne cirkel, og en cirkel med centrum O gerer
Læs mereForsøgsmøllen. ved Askov. Kratostaten. Brintlyset. Kalkkul.
Forsøgsmøllen ved Askov Kratostaten. Brintlyset. Kalkkul. Professor Poul la Cour har i Gaar udsendt et lille Hefte: Forsøg angaaende Vindkraftens Anvendelse I. I dette gjør han Rede for, hvad der er naaet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereUniversitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter.
ZEToriste _A_fsxx±t. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. i. Universitetet. A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelse.
Læs mereAarbog. for. Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt. og Kommunitetet, indeholdende. udgivet. efter Konsistoriums Foranstaltning
Aarbog for Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt og Kommunitetet, indeholdende Meddelelser for det akademiske Aar 1884 udgivet efter Konsistoriums Foranstaltning af O. Groos, Professor.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs mereB, Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m. m.
1136 Den polytekniske Læreanstalt 1891 1892. Grunden dertil var, at det noget lavtliggende Terræn, Johansen havde at opmaale, ved de stærke Regnskyl i Efteraaret 1891 blev oversvømmet, hvorved han forhindredes
Læs mereB, Enkelte Foranstaltninger,
1246 Universitetet 1903 1904. Anbringelse af Vinduer i en Bolig i Kjælderen) 5820 Kr.; til Hovedistandsættelse af Universitetets Bygning i St. Pederstræde (Auditoriernes Maling og Hvidtning m. m.) 2720
Læs mereForblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902
Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mere111. Forelæsninger, Øvelser og Examiua.
[ et Lærersamfund. 27 I Gjensvar herpaa udtalte Konsistorium i Skrivelse af 19. Jan. 1887. at det som almindelig Regel for Universitetets Professorboliger gjælder, at den Professor, der opterer en Professorbolig,
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereVærktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereVII. Højskolens bygningsmæssige udvidelser. VIII. Den danske væveskoles lejemål.
Eksaminer. 407 2. Om en kugle med given radius r er omskrevet en tresidet pyramide T ABC. Sidekanterne TA, TB og TC er lige lange, og grundfladen ABC er en ligesidet trekant med sidelængden x. Find pyramidens
Læs mereVærktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Nasser 0. april 0 c 008-0. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereOversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.
Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved
Læs mereForandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret
248 Danmarks tekniske Højskole 1937 38. II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1937 38. Regler for Optagelse af polytekniske Eksaminander. Under 24. Juni 1938 tilskrev Højskolen
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.
00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereer et helt tal. n 2 AB CD AC BD (b) Vis, at tangenterne fra C til de omskrevne cirkler for trekanterne ACD og BCD står vinkelret på hinanden.
Opgave Heltalligt Bestem alle hele tal, n >, for hvilke n + n er et helt tal. Opgave Trekantet I en spidsvinklet trekant ABC skærer vinkelhalveringslinien fra A siden BC i punktet L og den omskrevne cirkel
Læs mereForblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte
Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,
Læs mereHøjskolens Personaleforhold. I. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret
Højskolens Personaleforhold. 253 III. Højskolens Personaleforhold. I. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1937 38. Fra 1. November 1937 blev Docent ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Dr.
Læs mereLov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereTilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.
Tilhørende: Robert Nielsen, 8b Geometribog Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. 1 Polygoner. 1.1 Generelt om polygoner. Et polygon er en figur bestående af mere end
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)
Læs mereC. Den med Universitetet forbundne Legatmasse.
286 Økonomieke Anliggender 1885 1886. Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra Konsitorium. at Konsistoriums Normalsilm for Fiuansaaret 1885 86 paa Grund af de betydelige Trykniugsudgifter
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs mereKompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard
Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereB. Tilstand og Virksomhed.
180 Universitetet. 1881 1882. B. Tilstand og Virksomhed. I. Bestyrelse. Til Hektor for Rektoratsaaret 1881 82 valgte den akademiske Lærerforsamling den 14. Oktbr. 1881 Prof..T. P. Johnstrup. der tiltraadte
Læs mereIII. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
Det akademiske Lærersamfund. 88] Udlandet gjennem et Par af de vigtigste periodiske Værker, samt et Overblik over indvundne Resultater, f. Ex. med Hensyn til Dødelighed. 5. Jura. Et propædeutisk Kursus
Læs mereI. Lærerpersonale m. m.
Lærerpersonale m. m. 577 ladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangsexamen, uagtet hun ved almindelig Forberedelsesexamen ikke havde underkastet sig Prøve i Tysk. Ministeriet tilstod hende
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereGNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I,1. EXPERIMENTALUNDERSØGELSER OVE R GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI A F C. CHRISTIANSEN KØBENHAVN FI.OVEDKOMMISSIONÆR
Læs mereI. Lærerpersonale m. m.
1216 Den polytekniske Læreanstalt 1903 1904. D. Tilstand og Virksomhed, I. Lærerpersonale m. m. Under Marts 1904 bevilgede Ministeriet Vanddirektør F. V. F. A. Øllgaard efter Ansøgning Afsked fra Stillingen
Læs mereMjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler
Endeprofiler bestaar at 4 moduler, og det er kun de 2 yderste ende profiler der skal være kompatibel med FREMO. De 6 interne ende profiler fremstilles saa de passer til sporforløbet og landskabet paa Mjölner
Læs mereD = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning
Projekt 55 Andengradspolynomier af to variable Kvadratiske funktioner i to variable - de tre typer paraboloider f() = A + B + C, hvor A 0 Et andengradspolynomium i en variabel har en forskrift på formen
Læs mereAnalytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen
Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger
Læs mereParadokser og Opgaver
Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen (MEL) Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på
Læs mereskole eller til Studentereksamen, eller at man har erhvervet sig en tilsvarende Indsigt gennem fleraarigt Arbejde i det praktiske Forretningsliv.
9 skole eller til Studentereksamen, eller at man har erhvervet sig en tilsvarende Indsigt gennem fleraarigt Arbejde i det praktiske Forretningsliv. UNDERViSNINGENS FORM Undervisningen, der indrettes saaledes,
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs mere'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-
O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016til juni 2019 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsestid i
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereskole eller til Studentereksamen, eller at man har erhvervet sig en tilsvarende Indsigt gennem fleraarigt Arbejde i det praktiske Forretningsliv.
2 skole eller til Studentereksamen, eller at man har erhvervet sig en tilsvarende Indsigt gennem fleraarigt Arbejde i det praktiske Forretningsliv. UNDERVISNINGENS FORM Undervisningen, der indrettes saaledes,
Læs mereGeometri i plan og rum
INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af
Læs mereMatema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen
Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 til juni 2018 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsestid
Læs mereFortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen
Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige
Læs mereProjekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning
Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mere