Når børn og unge fravælger svømning. Forundersøgelse til SVØM s projekt 'Vi bevæger de unge i forening'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når børn og unge fravælger svømning. Forundersøgelse til SVØM s projekt 'Vi bevæger de unge i forening'"

Transkript

1 Når børn og unge fravælger svømning Forundersøgelse til SVØM s projekt 'Vi bevæger de unge i forening'

2 Forord Det går godt for dansk svømning både når det gælder resultater i bassinet, og når man ser på medlemstallet! Flere og flere børn og unge går ind af døren i de danske svømmeklubber, men udfordringen er så, hvordan vi sikrer, at de ikke bare forsvinder ud af bagdøren igen, når de har opnået det de og specielt deres forældre gerne ville, nemlig at lære at svømme! Hvordan får man i klubberne lavet nogle gode overgange fra svømmeskolemiljøet til klubmiljøet, og hvordan bliver man i klubberne bedre til at udvikle aktiviteter, der også gør, at de udøvere, for hvem svømning ikke er hele omdrejningspunktet for deres liv, også fremadrettet oplever, at det er attraktivt at være en del af svømmekulturen? I denne rapport forsøger vi at indkredse nogle af de faktorer, der har betydning for, at en stor del af de 8-12-årige stopper med at dyrke svømning, men samtidig også pege på nogle af de temaer, som Dansk Svømmeunion og landets svømmeklubber skal være opmærksomme på, hvis man ønsker at gøre noget seriøst i forhold til at øge antallet af svømmere! Tak! Rapporter skriver ikke sig selv, og derfor skal der også lyde en stor tak til: De svømmere, forældre, instruktører og bestyrelsesformænd som tog sig tid til at udfylde spørgeskemaet og de personer som opfordrede dem til det! De svømmere, forældre, instruktører og bestyrelsesmedlemmer i Svendborg Svømmeklub, Viborg Svømmeklub og Køge Svømmeklub, som tog sig tid til at lade sig interviewe! Tak til Danmarks Gymnastik Forbund og Dansk Svømmeunion for opgaven! Selvom der selvfølgelig er en sammenhæng mellem det noget korte tidsperspektiv til udarbejdelse af rapporten og så selve rapportens indhold, håber vi at denne rapport kan være med til at give et solidt grundlag for jeres videre arbejde med fastholdelsesprojektet 'Vi bevæger de unge i forening' Mette Skat Nielsen Center for Ungdomsstudier 2

3 1. Det går jo godt! så hvorfor overhovedet tale om frafald? Dansk Svømmeunion (SVØM) har siden 2008 oplevet massiv medlemstilgang, og forbundet placerer sig ifølge de seneste opgørelser tilmed blandt toppen i forhold til medlemstilvækst med en stigning på hele medlemmer, sammenlignet med DIF s øvrige specialforbund (DIF, 2014): Figur 1: Stigning i medlemstal i 2013 Denne rapport om frafald i svømning kan måske derfor undre, men det er vigtigt at være opmærksom på, at trods den fine samlede medlemstilvækst i SVØM, sker der et markant frafald i medlemstallet blandt børn, når de når 8-12 års-alderen et frafald som fortsætter blandt unge i teenagealderen (Pilgaard, 2007 & Laub, 2012): 70% 60% Svømning 2007 Svømning % 40% 30% 20% 10% 0% 7-9 år år år Figur 2: Andel af befolkningen, der har svaret, at de dyrker svømning Ser man på DIF s medlemsregistrering for 2013 bliver det desuden klart, at det drejer sig om mange børn, der forsvinder ud af de danske svømmeklubber; børn i alderen 0-12 år dyrkede 3

4 svømning i SVØM s klubber i 2013, mens der for alderen år kun var børn/unge, der dyrkede svømning. Og noget kunne tyde på, at dette frafald begynder stadig tidligere end i års alderen! En mindre undersøgelse af medlemsdata hos en række udvalgte svømmeklubber foretaget af Dansk Svømmeunion, peger på, at frafaldet blandt SVØM s medlemmer sker allerede i 5-7 års alderen. Dette indikerer, at der netop for disse aldersgrupper bør sættes gang i initiativer, der kan gøre det mere interessant for børn og unge at fortsætte med at være en del af en svømmeklub. 4

5 2. Lidt om metode: Hvad gjorde vi og med hvem? Undersøgelsen baserer sig på fire adskilte spørgeskemaundersøgelser for henholdsvis bestyrelse, instruktører, forældre og medlemmer i seks udvalgte pilotforeninger samt fokusgruppeinterviews med samme aktører i tre udvalgte pilotforeninger. I det følgende vil der kort blive introduceret til hvad vi gjorde i praksis. Spørgeskemaundersøgelserne den kvantitative del Alle fire spørgeskemaer var udformet som onlinesurveys. Spørgeskemaundersøgelsen til bestyrelsesformænd blev udsendt pr. mail via Dansk Svømmeunion til samtlige af deres 264 medlemsklubber (national survey), mens de øvrige tre spørgeskemaundersøgelser kun blev udsendt til de seks udvalgte pilotforeninger, ligeledes af Dansk Svømmeunion. De seks udvalgte foreninger til den kvantitative del af undersøgelsen var: Svendborg Svømmeklub Viborg Svømmeklub Køge Svømmeklub RgF Svømning SHS-Stevns Horsens Svømmeklub Instruktører, forældre og medlemmer blev informeret om undersøgelsen via bestyrelse, instruktører, holdledere m.v. Denne indirekte adgang til informanterne medfører mange potentielle informationsbrister og det er da næppe alle relevante parter, der er blevet informeret omkring muligheden for at deltage i undersøgelsen. Efter en enkelt rykker for hvert spørgeskema endte vi med følgende antal besvarelser: Undersøgelse Udsendt til Antal besvarelser Bestyrelsesformænd Alle foreninger under SVØM 96 Instruktører Pilotforeninger 59 Forældre Pilotforeninger 444 Medlemmer Pilotforeninger 295 Tabel 1: Antal besvarelser for hver af de fire spørgeskemaundersøgelser Survey 1 (national survey) Bestyrelsesformænd Den nationale spørgeskemaundersøgelse dækker over 96 forskellige foreninger, nogenlunde jævnt fordelt i Danmark med flest besvarelser fra jyske svømmeklubber (63,5 pct.), hvilket giver et nogenlunde repræsentativt billede af svømme-danmark. Foreningerne fordeler sig størrelsesmæssigt på følgende måde: 5

6 Antal medlemmer Procent medlemmer 35, medlemmer 30, medlemmer 21, medlemmer 7, medlemmer 4,6 Over 5000 medlemmer 0,9 Tabel 2: Medvirkende foreningers størrelse i forhold til antal medlemmer Denne fordeling stemmer ikke fuldstændig overens med virkelighedens svømme-danmark, hvor 51,9 pct. af SVØM s medlemsklubber har medlemmer, 22,4 pct. har medlemmer, 15,7 pct. har medlemmer, 4,7 pct. har medlemmer, 3,9 pct. har medlemmer, 0,4 pct. har medlemmer, 0,4 pct medlemmer og 0,4 pct. af SVØM s medlemsklubber har over 5000 medlemmer. Der er altså en overrepræsentation af de store medlemsklubber i denne undersøgelse, hvilket kan give et skævt billede af fastholdelsesproblemet i svømning i forhold til, hvad de mindste svømmeklubber oplever. Herudover er der følgende karakteristika ved de foreninger, der har valgt at besvare spørgeskemaet: Foreningerne har flest medlemmer i alderen 8-12 år. 59,6 pct. af foreningerne oplever problemer med fastholdelse af medlemmer. Størstedelen (82,0 pct.) af de foreninger, der oplever problemer med fastholdelse af medlemmer, angiver, at de har størst problemer med fastholde medlemmer i aldersgruppen år. Under 1/3 af foreningerne har en strategi for fastholdelse af medlemmer. Kun 11,9 pct. af foreningerne har en fastholdelsesansvarlig. Survey 2 Instruktører Der er ikke registreret nogen besvarelser fra RgF Svømning, og instruktør-undersøgelsen dækker således over fem af de seks udvalgte pilotklubber dvs. Svendborg Svømmeklub, Viborg Svømmeklub, Køge Svømmeklub, SHS-Stevns og Horsens Svømmeklub. Respondenterne fordeler sig aldersmæssigt på følgende måde: Alder Procent Under 15 år 9, år 48, år 5, år 8, år 2, år 6, år 4, år 1,4 51 år eller ældre 12,5 Tabel 3: Instruktørernes aldersfordeling Herudover er der følgende karakteristika ved respondenterne for instruktør-undersøgelsen: Respondenterne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem kønnene med 52,0 pct. mandlige respondenter og 48,0 pct. kvindelige respondenter. 6

7 Respondenterne er jævnt fordelt i forhold til, hvor mange års erfaring de har som instruktør med flest i kategorierne under 1 år (25,7 pct.) og 9 år eller længere (20,0 pct.). Hele 91,4 pct. af respondenterne er tidligere eller nuværende svømmere. Langt de fleste respondenter underviser børn i alderen 3-14 år. Survey 3 Forældre til medlemmer Der er ikke registreret nogen besvarelser fra RgF Svømning, og forældre-undersøgelsen dækker således over fem af de seks udvalgte pilotklubber dvs. Svendborg Svømmeklub, Viborg Svømmeklub, Køge Svømmeklub, SHS-Stevns og Horsens Svømmeklub. Herudover er der følgende karakteristika ved respondenterne for forældre-undersøgelsen: Størstedelen af forældre-respondenterne har et eller flere medlems-børn i aldersgrupperne 7-8 år (25,5 pct.) og 9-10 år (28,3 pct.). Forældrenes medlems-børn fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem kønnene med 49,8 pct. drenge og 50,2 pct. piger. Langt de fleste (72,9 pct.) af forældrenes medlems-børn svømmer 1 gang om ugen. 12,8 pct. af forældrenes medlems-børn svømmer 2 gange om ugen, mens kun 14,3 pct. svømmer 3 gange om ugen eller mere. Survey 4 Medlemmer Medlemsundersøgelsen dækker over alle de seks udvalgte pilotklubber dvs. Svendborg Svømmeklub, Viborg Svømmeklub, Køge Svømmeklub, SHS-Stevns og Horsens Svømmeklub og RgF Svømning. Respondenterne fordeler sig aldersmæssigt på følgende måde: Alder Procent 8 år 21,3 9 år 20,7 10 år 13,2 11 år 15,0 12 år 8,1 13 år 9,6 14 år 3,3 15 år 2,4 16 år 3,0 17 år 1,8 18 år 1,5 Tabel 4: Medlemmernes aldersfordeling Herudover er der følgende karakteristika ved respondenterne for medlemsundersøgelsen: Respondenterne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem kønnene, idet 43,9 pct. er drenge og 56,1 pct. er piger. En relativt stor andel (29,1 pct.) har gået til svømning i 5 år eller mere. Størstedelen af respondenterne (70,2 pct.) er medlem af svømmeskolen/breddesvømning, mens 29,9 pct. af respondenterne dyrker konkurrencesvømning. De fleste (63,0 pct.) angiver svømning som deres primære fritidsaktivitet, mens 37,0 pct. går til noget andet, de bruger mere tid på end svømning. Der er således en relativt stor andel, der 7

8 dyrker svømning som deres primære fritidsaktivitet, hvilket vidner om, at der er et stort potentiale for at fastholdelse flere medlemmer (mere om dette i afsnit 6). Langt de fleste (63,6 pct.) af respondenterne svømmer 1 gang om ugen, 13,6 pct. svømmer 2 gange om ugen, mens 22,8 pct. svømmer 3 gange om ugen eller mere. Med afsæt i den viden, der foreligger omkring alder, geografi og bredde-/konkurrencesvømning forekommer gruppen af respondenter at være rimelig repræsentativ for den samlede population af både foreninger, instruktører, forældre og medlemmer. De indkomne data er blevet behandlet i statistikprogrammet SPSS. Tal siger ikke alt! undersøgelsens kvalitative del Med afsæt i et ønske om at få sat ord på tallene foretog vi en række fokusgruppeinterviews med bestyrelsesmedlemmer, instruktører, medlemmer og forældre til medlemmer i tre af pilotforeningerne, udvalgt af SVØM, henholdsvis: Svendborg Svømmeklub Viborg Svømmeklub Køge Svømmeklub Der var tale om såkaldte semistrukturerede fokusgruppeinterviews bestående af 2-5 interviewpersoner. Samlet har vi interviewet 9 bestyrelsesmedlemmer, 7 instruktører, 12 medlemmer og 11 forældre til medlemmer, hvilket er et ganske betragteligt datamateriale i forhold til en undersøgelse med respondenter. Det er dog væsentligt at påpege, at særligt to af disse udvalgte svømmeklubber (Køge og Viborg) er relativt store og velfungerende klubber, og at billedet, der tegnes, måske ikke altid er det mest repræsentative for hele svømme-danmark. Lidt om rapportens indhold Rapporten falder naturligt i følgende afsnit: 3. Hvad ved vi allerede om frafald? Det er ikke kun inden for svømning, at man er udfordret i forhold til medlemstal det er en fælles udfordring for de fleste idrætter. Rapporten indledes derfor også med en kort introduktion til den eksisterende viden omkring børn, unge, rekruttering og fastholdelse. 4. Det første møde med svømning Hvordan kommer man i gang med at dyrke svømning? Er det fordi ens forældre ønsker, at man skal kunne svømme, når man bor i et land omgivet med vand? Er det fordi ens venner inviterer én med? Eller er det fordi, man selv har valgt det? Dette afsnit vil beskrive hovedvejen ind i svømning. 5. Når man går til svømning De fleste svømmere er ret glade for deres idræt og i dette afsnit forsøger vi at komme lidt tættere ind på, hvad det er, der gør, at svømning er så fantastisk herunder hvordan bestyrelser såvel som medlemmer, forældre og instruktører betegner det gode klubmiljø! 8

9 6. Når man alligevel vælger svømning fra perspektiver på frafald Med afsæt i en række interviews med såvel instruktører, bestyrelse og forældre tegnes der i dette afsnit et billede af, hvad der gør, at man alligevel vælger svømning fra. 7. To udfordringer for dansk svømning På baggrund af undersøgelsen vil der afslutningsvis blive peget på to overordnede udfordringer i forhold til den videre proces med at udvikle dansk svømning. Efter hvert afsnit vil der være en række spørgsmål til overvejelse vi håber at disse spørgsmål kan være med til at stimulere processen med at skabe konkrete tiltag i forhold til arbejdet med fastholdelse af børn og unge i svømning og dermed bidrage til projektet 'Vi bevæger de unge i forening'. Rapporten er forsøgt skrevet i et sprog, primært henvendt til Dansk Svømmeunion, og skal ses som en forundersøgelse til projektet 'Vi bevæger de unge i forening'. Rapporten er dog forsøgt skrevet i et læseligt sprog, der gør at projektets svømmeklubber også kan have glæde af, at læse den. Vi har desuden forsøgt at begrænse os, således at rapporten ikke tager lang tid at læse. 9

10 3. Hvad ved vi allerede om frafald? Det stigende frafald blandt medlemmer i idrætsforeningerne er de seneste år blevet belyst gennem en række større og mindre undersøgelser, der forsøger at skabe en mere vidensbaseret tilgang til problematikken. I det det følgende afsnit vil et udsnit af de væsentligste undersøgelser på området blive introduceret med det formål at opridse specifikke udfordringer, som danske svømmeklubber aktuelt står over for herunder særligt hvilke faktorer, der har betydning for, at man henholdsvis påbegynder og fravælger fritids- og idrætsaktiviteter. Når børn og unge vælger til At foreningsidrætten fortsat spiller en afgørende rolle i danske unges idrætsvaner, kan der ikke herske tvivl om. Således angiver 82 pct. af de årige, at de inden for det seneste år har været engageret i foreningsidræt, mens tallet for de årige er 58 pct. Den selvorganiserede idræt vinder dog i stadigt stigende grad indpas i danskernes motionsvaner også blandt danske unge, hvor 58 pct. af de årige angiver, at de er engagerede i en eller flere former for selvorganiseret idræt (Laub 2012). Flere undersøgelser peger på, at følgende faktorer har betydning for, at børn og unge påbegynder fritidsaktiviteter: at det er sjovt/spændende at man lærer noget nyt at man er sammen med venner at trænerne/lederne er gode. Endvidere tillægger børn og unge dét at vi spiller kamp og seriøsitet stor betydning, mens selve det at vinde betyder mindre (Ewing & Seefeldt 1990, Ibsen og Ottesen 2000, Grube & Østergaard 2010). Særligt dét at lære noget nyt forstået som progression ser ud til at spille en stadigt mere afgørende rolle. Børn og unge går, måske noget overraskende, ikke primært til idræt for at være sammen med deres venner dem kan de være sammen med på andre arenaer. Børn og unge går til idræt, fordi de ønsker at blive bedre. Unge idrætsudøvere kan i vid udstrækning ses som forbrugere, der efterspørger en høj kvalitet af produktet, og hvis de ikke oplever, at kvaliteten er god nok, så snakker de ikke med træneren om det de dropper bare ud! (Henningsen & Østergaard 2010). Venner synes dog at være en vigtig faktor i forhold til at introducere børn og unge i klasse til en ny idræt. Selv om kvalitet ser ud til at være den vigtigste faktor, når man går i gang med at dyrke foreningsidræt i 3-5. klasse, tyder noget på, at det forhold, at der er nogen på mit niveau kan være den vigtigste enkeltfaktor i forhold til, at man vælger at fortsætte med den nye idrætsaktivitet (Henningsen & Østergaard 2010). Trænere og ledere skal være gode, hvilket for det store flertal indebærer, at træneren er fagligt dygtig og bestemmer (Ibsen & Ottesen 2000; Grube & Østergaard 2013). Trænerens alder synes ikke at have den store betydning, mens at dét at man kan tale med dem vægtes som en vigtig kvalitet ved trænere og ledere en kvalitet, som fire ud af ti prioriterer som vigtig (Skårhøj & Østergaard 2005). 10

11 Undersøgelser viser, at piger og drenge vægter fællesskabet lige højt. Dog er det lidt forskelligt, hvad kønnene forstår ved fællesskabet ; drengene fokuserer på, at fællesskabet i forbindelse med eller i forlængelse af aktiviteten skal være godt, mens pigerne i højere grad finder det vigtigt, at de også har et projekt sammen uden for banen. Pigerne synes altså at have et lidt større fokus på at lave nogle ting sammen, der ikke specifikt knytter sig til selve aktiviteten (Kissmeyer 2011). Piger og drenge synes overordnet set at vægte de samme faktorer i forbindelse med idrætsdeltagelse dog med få nuanceforskelle! Drenge betoner i højere grad konkurrencemomentet, at der er en vis niveaudeling, at idræt tages seriøst, og at der i forbindelse med en idrætsfacilitet er mulighed for at hænge ud efterfølgende. Pigerne ser i højere grad ud til at betone vigtigheden af, at piger og drenge dyrker idræt samtidig men ikke nødvendigvis sammen og så er de mindre tilbøjelige til at acceptere en træner, der bestemmer (Ibsen & Ottesen 2000). Tidligere undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og familiebaggrund en sammenhæng der også synes at gælde for valg af fritidsaktiviteter (Hestbæk 1999; Ehlers m.fl. 2007). Særligt ser omfanget af forældrenes idrætsdeltagelse især moderens idrætsdeltagelse ud til at have betydning for, om børn og unge dyrker idræt (Ibsen & Ottesen; 2000, Laub 2013). Børn af idrætsaktive forældre dyrker i højere grad idræt end børn af idrætspassive forældre og der er tendens i retning af, at den idrætsaktive forælder påvirker sit barn i retning af den idræt, de selv dyrker (Grube & Østergaard 2013). Når man spørger ind til, hvad der er vigtigst for forældre i forbindelse med at deres børn dyrker idræt, er svaret at de trives og at de bevæger sig, mens dét at deres barn bliver bedre til en aktivitet ikke vægtes lige så højt (Grube & Østergaard 2013). Bare vandet er varmt om betydningen af faciliteter Den seneste tid har der hersket en del debat om nedslidte idrætsfaciliteter, og det forekommer derfor relevant at redegøre for unges syn på sammenhængen mellem idrætsfaciliteter og idrætsliv. Interessant er det, at unge kun i begrænset omfang lægger vægt på, at faciliteterne er moderne. De prioriterer i langt højere grad, at de er funktionelle; at der er varmt vand er eksempelvis vigtigere, end at de står på marmorfliser. Desuden lægges der i forhold til faciliteter stor vægt på, at der i forlængelse af idrætsaktiviteterne er mulighed for at hygge sig med vennerne. Over halvdelen efterspørger klublokaler. Omvendt er det ikke så vigtigt, at faciliteterne ligger tæt på, hvor de bor (Ibsen og Ottosen 1999, Skårhøj & Østergaard 2005). Fastholdelse og frafald Sammenholder man eksisterende viden fra frafaldsundersøgelser, fremkommer en lang række af interne og eksterne enkelt-faktorer, der er af betydning for, at unge fravælger fritidsaktiviteter (listen er ikke i prioriteret rækkefølge): Ønsket om at bruge mere tid på venner/kæreste/job/skole m.v. Dårligt kammeratskab på holdet. Specialisering valgte at satse på en anden sportsgren. Skader. Træneren og specielt dennes pædagogiske evner. Træt af holdet/klubben. 11

12 Flytning/efterskole. For meget konkurrence Ensformighed herunder specialisering Aktiviteten er for skemalagt mere uforpligtigende og fleksible tilbud som f.eks. fitness trækker mere, fordi det er lettere at indpasse i en hektisk hverdag. Sammenhængen mellem, hvornår man begynder på idræt og frafald. Jo senere man begynder, jo større er chancen for frafald. Mere praktiske forhold som faciliteter, at det er tæt på, hvor jeg bor og økonomi ser ud til at spille en mindre rolle, når det gælder frafald. Undersøgelserne peger endvidere på det forhold, at en forholdsvis stor gruppe af de frafaldne er positive i forhold til at vende tilbage til den eller de fritidsaktiviteter, de har forladt. Personlige forhold, stort arbejdspres i skolen m.v. har blot betydet, at de har holdt en mindre pause (Østergaard 2013). Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder I en stor undersøgelse af frafald i fodbold (Østergaard 2007) blev der helt konkret spurgt ind til, hvilke faktorer der er af betydning for, at man fortsætter med en given fritidsaktivitet. Nærmest enslydende var svaret relationer. Børn og unge tiltrækkes som oftest af aktiviteter, som fremstår spændende og af dynamiske trænere m.v., men på sigt er det primært relationerne, der fastholder specielt i de perioder, hvor man overvejer, om det ikke er snart er tid til at gå i gang med en ny aktivitet. I forlængelse heraf finder undersøgelsen, at der er stor risiko for, at udøverne stopper, hvis fællesskabet går i opløsning (f.eks. i forbindelse med holdsammenlægninger, eller når trænere sorterer spillerne) ikke fordi de mister lysten til at dyrke deres idræt, men fordi den fælles historie forsvinder! Samme undersøgelse peger også på vigtigheden af trænere, der kan tale om andet end den konkrete idrætsaktivitet; træneren skal ifølge spillerne se den enkelte idrætsudøver som mere end blot en idrætsudøver. Dette er vigtigt, hvis idrætsprojektet skal hænge sammen med alle de andre arenaer, som børn og unge befinder sig på; man skal opleve, at træneren også spørger ind til de andre arenaer særligt i de perioder, hvor man kan være presset af afleveringer, store opgaver m.v., og dermed måske har brug for (i en periode) at træne lidt mindre. Denne eksisterende viden omkring unges idrætsvaner vil i forsøget på at perspektivere undersøgelsens resultater løbende blive søgt inddraget i rapporten. 12

13 4. Det første møde med svømning Hvorfor vælger man lige netop at gå til svømning frem for andre idrætsaktiviteter? Dette afsnit vil forsøge at belyse, hvorfor børn begynder til svømning og således beskrive hovedvejen ind i landets svømmeklubber. Der hersker måske en opfattelse af, at mange forældre melder deres børn til svømning i en tidlig alder med det formål at deres børn lærer at svømme en opfattelse, der ikke er helt forkert! I medlemsundersøgelsen svarer den største gruppe (47,7 pct.) af de medvirkende børn og unge, at de begyndte til svømning, fordi deres forældre sagde, de skulle, mens kun 46,4 pct. svarer, at det var fordi, de selv ville. Dette bekræftes desuden af de mange forskellige interviews, der peger på, at der nærmest kun er én vej ind i svømning: gennem forældrene. Senere hen, når børnene bliver ældre, vælger størstedelen dog selv, om de fortsat ønsker at gå til svømning. Disse fem årige svømmere giver et fint indblik i denne tendens: (1): Da jeg var baby bestemte mine forældre. Men senere var det mig selv, der bestemte det. Jeg sy- nes, det er praktisk, at man godt kan svømme (2): Vi er flyttet ned til vandet, og så sagde mine forældre, at min søster og jeg skulle lære at svømme. I starten gad vi ikke rigtigt, men da vi blev tilbudt at komme op på talentholdet, så fik vi mere lyst. Det andet [svømmeskolen] var sådan lidt barnligt. (3): Jeg startede i 1. klasse. Det var også mine forældre, der sagde det. Men så syntes jeg det var sjovt. (Medlemmer, år, konkurrencesvømmere) De forskellige interviews bekræfter altså tendensen fra den kvantitative survey; nemlig at en stor gruppe er blevet introduceret til svømning gennem deres forældre, hvilket hænger godt sammen med, at svømning kendetegnes som en begynder-idræt, hvor mange starter i en meget tidlig alder. Derfor er det heller ikke overraskende, at kun 5,9 pct. begyndte til svømning, fordi deres venner gik til det de fleste har formentlig været for unge til selv at tage stilling til, hvilken idræt de ønskede at gå til, men føler, at de selv vælger at gå til svømning den dag i dag. At så mange begynder at dyrke svømning, fordi deres forældre har sendt dem, kan have betydning for, at børnene vælger svømning fra, når de selv er gamle nok til at bestemme, hvilken fritidsaktivitet de gerne vil gå til. Der ligger således en udfordring i at få børn og unge til at synes, at det fortsat er sjovt og udfordrende at gå til svømning, efter at de har lært at svømme, så svømning ikke bliver valgt fra til fordel for andre fritidsaktiviteter. Samarbejder og nye tiltag skaber nye medlemmer, fastholdelse og mere haltid Som det fremgår af tabel 5 samarbejder flertallet af svømmeklubberne i den nationale survey med eksterne aktører, enten i form af andre foreninger/klubber (svømning, triatlon, basket, ballet, løb, gymnastik, roning, dykning), skoler eller andre parter som eksempelvis kommune, SFO, børnehaver, boligsociale områder, kostvejledere, kiropraktorer, fysioterapeuter, militæret og Ældresagen: Samarbejder I som forening med eksterne aktører? (sæt gerne flere kryds) Procent Nej 36,9 Ja, vi samarbejder med andre foreninger 30,3 Ja, vi samarbejder med skoler 15,6 Ja, vi samarbejder med andre 17,2 Tabel 5: Foreningernes samarbejde med eksterne aktører (national bestyrelses- survey) 13

14 Disse samarbejder kan være med til at introducere potentielle nye medlemmer for svømning. Ligeledes kan tiltag som svømmeunionens Aqua Camps være med til at skabe en interesse for svømning, der måske kan medføre, at svømning bliver den primære fritidsaktivitet for flere børn, og medvirke til at de ikke vælger svømning fra, når de har lært at svømme. Et bestyrelsesmedlem beskriver det således: Jeg synes, sådan noget som Aqua Camp er et godt eksempel på, at man godt kan lave nogle ting, som ikke er konkurrence, men som virkelig kan fange nogle. Så er det selvfølgelig begrænset til nogle perio- der, men der tror jeg så, det er vigtigt at få udnyttet de der ledige tider, der er rundt omkring i syste- met. Når vi igen går tilbage til bassintider, så har vi jo vinterferie, påskeferie osv., hvor man godt kunne være bedre til at udnytte det. Også måske til noget kortere program, 2 x en halv dag. (Bestyrelsesmedlem) Mange foreninger klager over for lidt vandtid, der gør det vanskeligt at udbyde alternative aktiviteter tiltag som eksempelvis Aqua Camp til de traditionelle svømmehold. Et problem som til dels kan afhjælpes ved, at klubberne bliver bedre til at udnytte den ubrugte vandtid i forbindelse med ferier og helligdage, som bestyrelsesmedlemmet i ovenstående citat konkluderer. Der synes desuden at være et potentiale, hvis flere klubber begynder at tænke i nye baner og alternativer i form af samarbejde med eksterne aktører. Et bestyrelsesmedlem beskriver her mulighederne for et samarbejde med gymnastikforeningerne: Nu er det her også et samarbejde med gymnastikforbundet. Og hvis man ser ud på hallerne, så er der mange steder, de ikke bliver brugt særlig meget. Der ser vi også en mulighed for at samarbejde med gymnastikforeningen. Vandpolo synkro det er et af de områder, hvor vi kan udnytte noget af den ubrugte tid. (Bestyrelsesmedlem) Et sådan samarbejde vil også skabe muligheder for at øge træningsmængden for svømmeskolen, og samtidig medvirke til et billede af, at der er mere på spil end at lære at svømme. Flere bestyrelsesmedlemmer ser i den forbindelse flere fordele i at samarbejde med den lokale gymnastikforening om at lave kombi-hold med både svømning og gymnastik; de peger på, at man herved kan lære noget af den foreningsånd og det fællesskab, de har i gymnastikforeningerne, ligesom at man kan opnå nogle fysiologiske fordele i svømning ved at inddrage de motoriske færdigheder fra gymnastik: Der gik hun [datteren] faktisk til tumbling [gymnastikdisciplin], så hun havde jo rigtig meget kropskon- trol, og det gjorde jo, at hun røg direkte ind på konkurrenceholdet. Inden tre uger svømmede hun jo stort set ligeså stærkt som nogen af de andre, fordi hun havde den der kropskontrol. Så det er jo ikke, fordi at man ikke har vandføling eller ikke har svømmet. Det har jo noget at gøre med, at du fysisk er aktiv, du har et konkurrencemoment, du har kropskontrol og alt det der. Så gymnastik og svømning er jo en hamrende god kombination! (Bestyrelsesmedlem) Der synes altså at være flere fordele ved at samarbejde med andre idrætsforeninger; ud over fordelen i form af mere haltid og alternativer til den manglende vandtid, kan man også opnå bedre svømmere, idet samarbejder med eksempelvis gymnastikforeningerne kan have fysiologiske og motoriske fordele for svømmerne, ligesom at svømmeklubberne måske kan drage nyttige erfaringer af det klubmiljø, de har i andre idrætsforeninger. 14

15 Opsummering Børn begynder til svømning, fordi deres forældre har bestemt, at de skal lære at svømme, og der ligger derfor en udfordring i at få børn og unge til selv at vælge svømning til, når de er gamle nok til selv at bestemme, hvilken fritidsaktivitet de gerne vil gå til. Breddetiltag som Aqua Camps er gode tiltag for børn til at få skabt en bredere interesse for svømning, hvor der er fokus på mere end blot at lære at svømme. Ligesom at samarbejder med andre idrætsforeninger ikke kun skaber mere haltid, men også kan medvirke til, at flere svømmere fastholdes, selv efter de har lært at svømme! Til overvejelse Optimering af vandtid Hvordan kan man som svømmeklub blive bedre til at udnytte den ledige vandtid, der er i forbindelse med ferier, til arrangementer for svømmeskolen? Det behøver ikke nødvendigvis være flerdages camps, men kan sagtens være 1-dages arrangementer for svømmeskolerne som en integreret del af undervisningen. Kunne det f.eks. give mening at lade nogle af holdene begynde i ferierne, hvor der er mere tid til at instruere, lave navnelege og sammenrystende aktiviteter for svømmerne, snakke med forældre til svømmere osv.? Samarbejde med andre foreninger kan måske være vejen frem 36,9 pct. af svømmeklubberne på landsplan samarbejder ikke med eksterne aktører alligevel kan dette være vejen frem, særligt for de mindre foreninger, der kæmper med manglende vandtid og ressourcer. Hvilke samarbejder kan indgås, så fastholdelse ikke bliver et spørgsmål om vandtid, men derimod et spørgsmål om, hvordan man kan fremme bredde- og skolesvømning gennem alternative hold, f.eks. kombinerede gymnastik- og svømmehold? 15

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

Når børn og unge fravælger gymnastik. Forundersøgelse til DGF s projekt 'Vi bevæger de unge i forening'

Når børn og unge fravælger gymnastik. Forundersøgelse til DGF s projekt 'Vi bevæger de unge i forening' Når børn og unge fravælger gymnastik Forundersøgelse til DGF s projekt 'Vi bevæger de unge i forening' Forord Det går godt for dansk gymnastik særligt når man ser på medlemstilgangen. Flere og flere børn

Læs mere

VI BEVÆGER TWEENS - REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE OG AF BØRN OG UNGE LØRDAG DEN 7. JANUAR 2017 GYMDANMARK DANSK SVØMMEUNION DANMARKS IDRÆTSFORBUND

VI BEVÆGER TWEENS - REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE OG AF BØRN OG UNGE LØRDAG DEN 7. JANUAR 2017 GYMDANMARK DANSK SVØMMEUNION DANMARKS IDRÆTSFORBUND VI BEVÆGER TWEENS - REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE OG AF BØRN OG UNGE GYMDANMARK DANSK SVØMMEUNION DANMARKS IDRÆTSFORBUND LØRDAG DEN 7. JANUAR 2017 METTE SKAT NIELSEN OM VI BEVÆGER 4-årigt udviklingsprojektet

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hvordan vender vi den nedadgående kurve? Forundersøgelse til projektet Håndbolden tilbage til København

Hvordan vender vi den nedadgående kurve? Forundersøgelse til projektet Håndbolden tilbage til København Hvordan vender vi den nedadgående kurve? Forundersøgelse til projektet Håndbolden tilbage til København Forord Håndbolden er i krise og måske særligt i Københavnsområdet, hvor håndbolden er i skarp konkurrence

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! 5.klasse i 1984 5.klasse i 2016 Hvad er der på menuen.? Lidt om tweens.

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Bernstorffsminde 12. november 2016 Børne- og ungdomslivet er

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse mini-rol 2014: Tilfredshed

Spørgeskemaundersøgelse mini-rol 2014: Tilfredshed Spørgeskemaundersøgelse mini-rol 04: Tilfredshed Vi har lavet undersøgelser: En som henvender sig til spillerne, og en som henvender sig til forældrene (se side 7). Samarbejdet med begge parter er vigtigt

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag?

Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag? Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag? Organiser Jer 2 eller 3 og drøft dette Herefter fremlæggelse / diskussion Konklusion efter ophængte stickers! I skal hurtigt i gang. Hvilke udfordringer

Læs mere

Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet

Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Hvad skal vi gøre i dag Hvis vi ønsker at fastholde vandrotterne når

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere

I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på børn, unge og en fritidsarena i forandring! Holstebro 18.september 2017 Børne-

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

GS Home Hold Klubben Kontakt

GS Home Hold Klubben Kontakt GS Home Hold Klubben Kontakt Svømmehaller: Vestre skole 16m bassin dybde fra 90 cm til 120 cm Det vil være en rigtig god ide at medbringe svømmebriller Ydesvej Svømmehal 25m baner dybde fra 120 cm til

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke

I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på tweens, unge og en fritidsarena i forandring! Vejen 18.november 2017 Program (vejledende ) - Hvilke

Læs mere

Hvordan knækker vi ungdomskoden?

Hvordan knækker vi ungdomskoden? Hvordan knækker vi ungdomskoden? 3 greb Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder 13-19 årige gennemgår ændret livsprioritering Præstationskulturens pro og kontra 3 greb I tager med jer i dag! Det

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent. Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Svømmeduelighedsundersøgelse OVERORDNET RAMME: Undersøgelsen er gennemført blandt tre målgrupper:

Læs mere

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016 Gravid svømning Gravidsvømning foregår i Forum Horsens varmtvandsbassin. Bevægelse i vand er den bedste motion for gravide. Fysisk og psykisk velvære under graviditeten. Svømning afhjælper bl.a. graviditetsgener.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur

Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur Center for Ungdomsstudier (CUR) Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur KL 18.april 2012 Center for Ungdomsstudier (CUR) Hvad er der

Læs mere

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER #vejen20 Trygve Laub Asserhøj, analytiker på Idrættens Analyseinstitut FREMTIDENS ATLETIKMILJØER Fastholdelse som nøglen til vækst Idan-undersøgelse for Dansk Atletik Forbund med støtte fra Nordea-fonden

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune AKTIV HELE DAGEN Mariagerfjord Kommune Rapport om undersøgelse af børn og unges tilknytning til forenings- og fritidslivet i Mariagerfjord Kommune 217 INDHOLD Indhold... 2 Introduktion... 3 Konklusioner...

Læs mere

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Introduktion I Hovedstadens Svømmeklub har vi nordens bedste potentiale for at skabe konkurrencesvømmere på højt internationalt

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15.

Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle

Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle En rapport med fokus på unges idrætsvaner i Køge Kommune Mette Henningsen & Søren Østergaard Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Juni

Læs mere

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne F/B Haletudserne De små haletudser er det første hold i svømmeskolen. Det er på dette hold grundlaget for den gode fremtidige svømmeundervisning bliver lagt. På haletudseholdet lærer vi at begå os i vandet,

Læs mere

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,

Læs mere

Pumpestationen, et fristed, hvor der sker noget i samspil med voksne

Pumpestationen, et fristed, hvor der sker noget i samspil med voksne Pumpestationen, et fristed, hvor der sker noget i samspil med voksne Statusnotat, december 2017 Mette Katrine Balle Jensen, Center for Ungdomsstudier Indhold Introduktion... 2 Del 1. Børneperspektiv...

Læs mere

De bedste redskaber er mennesker, der er til stede. - en undersøgelse af trivsel blandt 9-16-årige i idrætslivet

De bedste redskaber er mennesker, der er til stede. - en undersøgelse af trivsel blandt 9-16-årige i idrætslivet De bedste redskaber er mennesker, der er til stede - en undersøgelse af trivsel blandt 9-16-årige i idrætslivet Indholdsfortegnelse Resumé 1. Indledning 8 2. Hvad gik opgaven ud på, og hvilke metoder brugte

Læs mere

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Hej Allesammen, Sæsonen 2014/2015, min første i Gentofte Svømmeklub, er på vej ind i de sidste spændende og afgørende uger, Selvom mange kilometer

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

FB s medlemsundersøgelse for 2015

FB s medlemsundersøgelse for 2015 FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt

Læs mere

FRA GURU TIL GYMNASTIKSAL

FRA GURU TIL GYMNASTIKSAL Vejen konference 24.-26.11. 2014 Maja Pilgaard FRA GURU TIL GYMNASTIKSAL Yogakulturen som markedsplads YOGA I KØBENHAVN Tre store yogaudbydere de deler markedet? Yogaudøvere et homogent folkefærd med interessante

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg. Fokusgruppe med instruktører i alderen -0 år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige i gymnastikforeningen?

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Vi bevæger de unge i forening 2014-2017

Vi bevæger de unge i forening 2014-2017 Vi bevæger de unge i forening 2014-2017 Baggrund 1. Udviklingspulje i DIF 2. Succes i tidligere projekter hos SVØM og DGF 3. Identiske udfordringer Frafald i en tidlig alder/fastholdelse t(w)eenagere Fastholde

Læs mere