- Sammenligning af anlægspriser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Sammenligning af anlægspriser"

Transkript

1 Udenlandske baner - Sammenligning af anlægspriser September 2009 København-Ringsted projektet

2

3 3 Udenlandske baner Forord Forord Dette notat omhandler en benchmarking en sammenlignende undersøgelse af anlægspriser på en række nye, udenlandske jernbanestrækninger. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaet Grontmij/Carl Bro A/S som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Jan Schneider-Tilli, projektleder

4

5 5 Udenlandske baner Indhold Indhold Baggrund 7 Sammenfatning 9 Udvalgte europæiske baner 11 Beskrivelse af de forskellige baner 13 Beregning af anlægsoverslag 17 Pris pr. km dobbeltsporet jernbane 17 Pris pr. km dobbeltsporet jernbane efter landskabstype 19 Pris pr. km dobbeltspor for de forskellige anlægselementer 21

6

7 7 Udenlandske baner Baggrund Baggrund Trafikstyrelsen afleverer i september 2009 beslutningsnotatet for valg af løsning til forbedring af jernbanekapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted. De to løsninger betegnes 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde og med et vendesporsanlæg i Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. I beslutningsnotatet indgår der en beregning af de to løsningers anlægsøkonomi. Der er i dag i Trafikstyrelsen og Banedanmark en rimelig erfaring med prisen på at gennemføre udvidelser og ombygninger af bestående baner mindre end eller med en størrelse svarende til 5. sporsløsningen, men der er ingen større erfaring med at bygge nye jernbaner over længere strækninger svarende til Nybygningsløsningen. For at skabe et bedre erfaringsgrundlag for prissætning af Nybygningsløsningen har Trafikstyrelsen derfor taget kontakt til andre europæiske jernbaneforvaltninger, som har erfaring fra de senere år med at bygge nye jernbanestrækninger svarende til København-Ringsted langs med en motorvej og helst i fladt terræn. Formålet har været ønsket om en generel erfaringsudveksling med et særligt fokus på anlægsøkonomien (pris pr. km dobbeltsporet jernbane) og en fordeling af anlægsomkostningerne på de enkelte anlægselementer (spor, jord, afvanding, broer, veje, signal, kørestrøm, etc.). Den internationale jernbanesammenslutning UIC foretager også løbende opsamling af erfaringstal for bygning af nye baner forskellige steder i verden. I 2004 blev der i det daværende projekt for bygning af en ny jernbane København-Ringsted foretaget en sammenligning med disse erfaringstal. Resultatet af denne analyse er samlet i power point præsentationen Trafikstyrelsen, København-Ringsted project af 16. november Disse erfaringstal bruges også til en sammenligning af anlægsomkostningerne og fordeling på de enkelte anlægselementer.

8

9 9 Udenlandske baner Sammenfatning Sammenfatning Det er vanskeligt at sammenligne kilometerpriser for jernbaneprojekter direkte, fordi der oftest er store indbyrdes forskelle i fysik, udførelsesforhold, etc. Ud fra en direkte sammenligning med projekter i vores nabolande, herunder en nærmere undersøgelse af enhedsomkostningerne for de enkelte anlægselementer, synes estimatet for Nybygningsløsningen på godt 10 mia. kr. eller 183 mio. kr. pr. km at ligge højt. Enhedsprisen for Nybygningsløsningen ligger på niveau med eller kun lidt under prisen for en 71 km lang højhastighedsbane i Tyskland, hvoraf over 20 km ligger i tunnel, eller Betuweroute i Holland på ca. 160 km, som også omfatter flere, store tunnelanlæg samt en kompliceret tilslutning til bestående net i Rotterdam. Til gengæld ligger enhedsprisen for Nybygningsløsningen langt over et sammenligneligt svensk og et finsk projekt og højt i forhold til UICs (Union International de Chemin de fer) opgjorte kilometerpriser. Visse af disse afvigelser kan dog forklares. På områder som arealerhvervelser, ledningsomlægninger og til dels planlægning ligger den danske bane væsentlige højere prismæssigt end den svenske og finske, hvad skyldes den større befolkningstæthed i Danmark i forhold til Sverige og Finland. På områder som planlægning/projektering, sporoverbygning, kørestrøm og signalanlæg ligger omkostningerne et pænt stykke over, mens priserne på sporunderbygning og broanlæg ligger nogenlunde på samme niveau i de tre lande. De væsentligste poster korrigeres derfor således: Sporoverbygning korrigeres med faktoren 0,9 Kørestrøm korrigeres med faktoren 0,8 Signal korrigeres med faktoren 0,9 Planlægning/projektering korrigeres med faktoren 0,9 Der er i denne korrektion anlagt et forsigtighedsprincip. Det, Nybygningsløsningen ligger højere end nabolandenes enhedsomkostninger, er korrigeret mindre end den fundne forskel.

10

11 11 Udenlandske baner Udvalgte europæiske baner Udvalgte europæiske baner Nybygningsløsningen er forberedt for en hastighed på op til 250 km/t med persontog og 120 km/t med godstog. Banen løber langs med motorvej på størstedelen af strækningen, og den løber gennem relativt fladt terræn med bymæssig bebyggelse mellem København og Hvidovre og gennem åbent land på strækningen mellem Køge og Ringsted. Strækningen mellem Hvidovre og Køge er en slags hybrid, idet der visse steder er bebyggelse, og visse steder er åbent land. Ved udvælgelsen af sammenlignelige baner er der lagt vægt på, at banen er færdigbygget og taget i brug inden for de seneste år. at banen er beregnet til persontog med en hastighed på minimum 200 km/t og godstog 120 km/t. at banens tracé løber langs med en motorvej. at banen er etableret i forholdsvist fladt terræn. Disse kriterier er valgt for at sikre, at anlægsøkonomien i projektet kan dokumenteres. at krav til kurveforløb og stigningsforhold på sporet er på samme niveau. at problemstillingerne ved en parallelføring med en motorvej belyses. at omfanget af omkostningstunge konstruktioner er på nogenlunde samme niveau. Med primær fokus på, at banerne skal være taget i brug inden for de seneste år, har Trafikstyrelsen valgt at gennemføre benchmarkingen i forhold til følgende baner: Betuweroute i Holland Kereva-Lahti i Finland Västkystbanan ved Falkenberg i Sverige Nürnberg-Ingolstadt i Tyskland

12

13 13 Udenlandske baner Beskrivelse af de forskellige baner Beskrivelse af de forskellige baner Betuweroute I Holland er der bygget en ny jernbane fra Rotterdam til byen Zevenar ved den tyske grænse. Banen blev åbnet for drift den 16. juni Banen er en 160 km lang, dobbeltsporet jernbane udstyret med signalsystemet ERTMS niveau 2, og den er elektrificeret med 25 kv AC system. Alle krydsninger af banen er ude af niveau. Der er ingen passagerstationer på strækningen, da banen kun er beregnet til godstog, men alligevel er banen repræsentativ for en sammenligning. Banen er projekteret til en hastighed på 120 km/t for godstog. Den vestlige del af banen er bygget i det tæt befolkede område omkring Rotterdam med deraf mange store tunnelanlæg, hvorimod den østlige del er bygget i mere åbent og fladt terræn langs med motorvej A15 på en strækning af 95 km. Den østlige del ligner derfor København-Ringsted projektet ganske godt, men også her adskiller projekterne sig ved, at der i Betuweroute er flere tunneler, og tilslutningen til eksisterende bane i Zevenar er mere kompliceret end i Nybygningsløsningen. Endvidere er Betuweroute baneteknisk et langt mere kompliceret projekt på grund af flere tilslutninger til bestående baner. Figur 1. Betuweroute Betuweroute er en bane, der er beregnet til godstog, og som hovedsageligt er etableret langs en motorvej.

14 14 Udenlandske baner Beskrivelse af de forskellige baner Kereva-Lahti I Finland er der bygget en ny jernbane fra Kereva til Lahti. Den er blevet taget i brug den 3. september Banen er en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane udstyret med ATC system. Alle krydsninger af banen er ude af niveau. Banen har en samlet længde på 74 km, hvor der er bygget 63 km nyt dobbeltspor. Der er to mellemliggende stationer. Banen er projekteret til en hastighed på 220 km/t for kurvestyret tog og 200 km/t for almindelige passagertog. Banen trafikeres både af godstog og persontog. Banen er bygget i tyndt befolket område med skov og landbrug og langs en eksisterende motorvej, men også her findes større broanlæg. Allerede i 2004 blev der foretaget en sammenlignende analyse af denne bane med projektet for den nye bane København-Ringsted. Da denne bane nu er færdigbygget og taget i brug, har det derfor været specielt interessant at se, om slutprisen blev som forudsat. Figur 2. Banen mellem Kereya og Lahti Banen mellem Kereya og Lahti løber gennem åbent terræn i et tyndt befolket område med skov og landbrug og langs en eksisterende motorvej. Västkystbanan ved Falkenberg Ved Falkenberg i Sverige er der bygget en ny, dobbeltsporet jernbane uden om byen med en ny station. Den er blevet taget i brug den 15. juni Banen er en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane udstyret med ATC system. Alle krydsninger af banen er ude af niveau. Banen har en samlet længde på 13 km med en station. Den nye station i Falkenberg er udstyret med to gennemgående spor og to sideliggende perronspor. Den eksisterende jernbane gennem Falkenberg er nedlagt (ændret til cykelsti/fjernet) på den sydlige strækning, hvorimod den på den nordlige strækning er fastholdt, hvor den anvendes til godstrafik. Der er derfor etableret en sikringsteknisk station ved den nordlige tilslutning til den nye bane med sporforbindelse mellem de to hovedspor.

15 15 Udenlandske baner Beskrivelse af de forskellige baner Sporanlægget er projekteret til en hastighed på 250 km/t, men kørestrømsanlæg og sikringsanlæg kan i nuværende udformning kun befares med 200 km/t. Banen trafikeres både af godstog og persontog. Banen løber ikke langs med motorvejen, men krydser motorvejen syd for byen. Banen ligger efter svenske forhold i relativt fladt terræn, men det har alligevel været nødvendigt at bygge tunnel på ca. 1,8 km af strækningen svarende til 15 pct. Figur 3. Västkystbanan Västkystbanan løber efter svenske forhold gennem et relativt fladt terræn. Nürnberg-Ingolstadt I Tyskland er der bygget en ny, dobbeltsporet højhastighedsbane mellem Nürnberg og Ingolstadt. Den er blevet taget i brug den 10. december Den nye bane er en del af den samlede udbygning af jernbanen mellem Nürnberg og München, som består af den nye bane mellem Nürnberg og Ingolstadt samt udbygningsstrækningen mellem Ingolstadt og München. Den samlede længde af de to strækninger er 171 km. Den nye bane er en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane. Alle krydsninger på banen er ude af niveau. Banen har en samlet længde på 89 km med to passagerstationer på strækningen. De nye stationer er udstyret med to gennemgående spor og to sideliggende perronspor svarende til Køge Nord Station. Banen løber langs med motorvej på størstedelen af strækningen. Terrænet er rimeligt kuperet, hvorfor ca. 33 pct. af strækningen ligger i tunnel, og ud over denne væsentlige forskel til Nybygningsløsningen er sporene på Nürnberg- Ingolstadt bygget på faste betonkonstruktioner, hvilket er væsentligt fordyrende. Banen er konstrueret til en hastighed på 300 km/t. Det var oprindeligt tanken, at banen skulle trafikeres af både godstog og persontog, men på grund af sikkerhedsforholdene i de mange tunneler på strækningen kører der ikke godstog.

16 16 Udenlandske baner Beskrivelse af de forskellige baner Figur 4. Banen mellem Nürnberg og Ingolstadt Banen mellem Nürnberg og Ingolstadt er en højhastighedsbane, hvor der kan køre tog med en hastighed på op til 300 km/t. Den følger en motorvej på størstedelen af strækningen.

17 17 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag Beregning af anlægsoverslag Trafikstyrelsens anlægsoverslag er udarbejdet i overensstemmelse med Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område af 14. november Anlægsoverslaget består derfor af et basisoverslag, som er sammensat af en række anlægselementer/underelementer. For hvert anlægselement/underelement er der knyttet en estimeret mængde og en estimeret enhedspris. Mængderne for anlægselementerne udgør tilsammen den fysiske beskrivelse af anlægget. Til dette basisoverslag skal der lægges 10 pct. til i korrektionstillæg til anlægsmyndighedens budgetreserve og 20 pct. til i korrektionstillæg til Departementets budgetreserve. Ved den efterfølgende prissammenligning i dette notat anvendes basisoverslaget (fysikestimaterne), som de er angivet i de enkelte rådgiveres anlægsoverslag i prisniveau Prisniveauet 2007 fastholdes, og der foretages i nærværende notat derfor ikke en korrektion for prisregulering. De udenlandske baners anlægspriser reguleres i stedet til prisniveau 2007 i det omfang, det er muligt. Ved sammenligning af anlægselementerne (fysikelementerne) angives priserne uden budgetreserve og med budgetreserve (+ 30 pct.) i parentes. Ved en ren sammenligning af pris pr. km dobbeltsporet bane angives kun basisoverslaget, inkl. budgetreserve (+ 30 pct.). Pris pr. km dobbeltsporet jernbane I den indledende vurdering foretages en sammenligning af pris pr. km dobbeltspor uden hensyntagen til de enkelte baners forskelligheder. København-Ringsted Ud fra rådgivernes fysikestimater i prisniveau 2007 er prisen for den nye jernbane København-Ringsted 7,9 mia. kr. Den har en længde på ca. 56 km, og med et tillæg til budgetreserve på 30 pct. giver dette en km pris på 183 mio. kr. Betuweroute Ud fra oplysninger fra de hollandske baner Prorail og Grontmij har det kostet ca. 4,7 mia. euro at bygge Betuwe line med en samlet længde på 148 km. Dette giver en pris på ca. 32 mio. euro pr. km (238 mio. kr.). Kereva-Lahti Prisen for bygning af banen i Finland er 334 mio. euro. Med 63 km nyt dobbeltspor får vi en gennemsnitspris på 5,30 mio. euro (ca. 40 mio. kr.). De enkelte delstrækninger er blevet bygget i perioden fra 2002 til 2006, så det skønnes, at den angivne gennemsnitspris svarer til prisniveau I henhold til omkostningsindeks for anlægsarbejder er der i perioden fra 2004 til 2007 sket en stigning på ca. 15 pct., så det giver en pris pr. km på ca. 46 mio. kr. i prisniveau Västkystbanan ved Falkenberg Budgettet for bygning af banen er på 1,2 mia. SEK, og Banverket har oplyst, at budgettet ikke vil blive overskredet. Pris pr. km dobbeltsporet jernbane ud fra ovennævnte 13 km nyt spor giver en gennemsnitspris på 92 mio. SEK. I byggeperioden (2005 til 2008) har den dansk-svenske kurs været ca. 1 SEK lig 0,8 DKK, så prisen i DKK vil være på ca. 74 mio. kr. Nürnberg-Ingolstadt På nuværende tidspunkt er det kun lykkedes at få information om den samlede pris på bygning af den nye bane mellem Nürnberg og Ingolstadt, inkl. udbygningen af den eksisterende bane Ingolstadt-München. Denne udgift beløber sig til 3,6 mia. euro. Den samlede strækning er på 171 km, så dette giver en gennemsnitspris på 21 mio. euro. Balfour Beatty Rail, som har givet informationen om den nye bane, vurderer, at den nye bane koster ca. 2/3 af den samlede anlægsudgift. Hvis vi lægger dette til

18 18 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag grund, så vil udgiften til bygning af den nye bane være på 2,4 mia. euro med en længde på 89 km, som giver en gennemsnitspris på 27 mio. euro pr. km (202 mio. kr.). UIC I UICs benchmarking for bygning af nye baner er der i power point præsentationen af 16. november 2004 oplyst, at det koster mellem 30 og 90 mio. kr. pr. km at bygge en ny, dobbeltsporet jernbane. I henhold til omkostningsindeks for anlægsarbejder er der i perioden fra 2004 til 2007 sket en stigning på ca. 15 pct. Prisspændet er derfor i 2007 priser mio. kr. Dette giver følgende pris pr. km dobbeltsporet jernbane uden hensyntagen til de enkelte baners forskelligheder. Tabel 1. Omkostningsindeks for anlægsarbejder Land Anlægsudgift pr. km dobbeltsporet jernbane i mio. kr. Danmark 183 Holland 238 Finland 46 Sverige 74 Tyskland 202 UIC Figur 5. Anlægsudgift per km dobbeltsporet jernbane Anlægsudgift per km dobbeltsporet jernbane (mio. kr/km) Holland Tyskland Danmark UIC Sverige Finland Der er meget stor forskel på priserne. Umiddelbart ligger Nybygningsløsningen i den dyre ende kun overgået af den hollandske og tyske bane. Såvel Betuweroute som München-Ingolstadt er konstruktivt langt mere omfattende end Nybygningsløsningen, og derfor overrasker Nybygningsløsningens høje enhedspris.

19 19 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag For at kunne foretage en mere præcis sammenligning vil det være nødvendigt at foretage en detaljering af anlægsoverslagene. I første fase foretages detaljeringen på landskabstype og efterfølgende på de enkelte anlægselementer. Pris pr. km dobbeltsporet jernbane efter landskabstype I UICs benchmarking analyse deles projekterne op efter landskabstype, typisk bymæssig bebyggelse, åbent land, fladt terræn, bjergrigt terræn, etc. København-Ringsted I Trafikstyrelsens projektforslag for den nye bane fra København (Vigerslev) til Ringsted over Køge er anlægsoverslaget i projektforslaget opdelt i otte delstrækninger: 1. Vigerslev-Avedøre Havnevej 2. Avedøre Havnevej-Baldersbrønde 3. Baldersbrønde-Solrød 4. Solrød-Køge Nord (ekskl.) 5. Køge Nord 6. Køge Nord (ekskl.)-salby 7. Salby-Fjællebro 8. Fjællebro-Ringsted Ud fra en vurdering af landskabet samles de otte delstrækninger i fem grupper: 1. Bymæssig bebyggelse med tunnelanlæg og station (Vigerslev-Avedøre Havnevej) 2. Bymæssig bebyggelse, inkl. visse dele åbent land (Avedøre Havnevej-Køge Nord) kaldes herefter mellemkategori 3. Station (Køge Nord) 4. Åbent land (Køge Nord-Fjællebro) 5. Parallelt med eksisterende jernbane (Fjællebro-Ringsted) For hver gruppe er anlægsoverslagene pr. km dobbeltspor følgende: Tabel 2. Anlægsoverslag pr. km dobbeltspor, pr. gruppe Strækning Anlægsudgift pr. km dobbeltsporet jernbane i mio. kr. Bymæssig med store konstruktioner 571 Mellemkategori 176 Station 262 Åbent land 100 Parallelt med eksisterende jernbane 150

20 20 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag Strækning Anlægsudgift pr. km dobbeltsporet jernbane i mio. kr. Hele strækningen, inkl. station 183 På baggrund af ovennævnte tal foretages en sammenligning af anlægsudgifterne i det omfang, vi har fået information om de forskellige landskabstyper for de udenlandske baner. Betuweroute Grontmij, som har været rådgiver på projektet, har udarbejdet en opdeling af Betuwe Line i to delstrækninger. Den vestlige del ved Rotterdam, som går gennem meget tæt befolket område, der svarer til Nybygningsløsningen fra Vigerslev til Avedøre Havnevej. Her ligger prisen pr. km på 41,8 til 45,7 mio. euro svarende til 313 til 342 mio. kr. Den østlige del af Betuwe line løber langs med motorvej A15, som svarer til bymæssig bebyggelse med dele af strækningen som åbent land, altså mellemkategori. Her ligger prisen pr. km på 21,5 til 26,7 mio. euro svarende til 161 til 200 mio. kr. Kereva-Lahti Banen er bygget i tyndt befolket område med skov og landbrug og langs en eksisterende motorvej. Hele strækningen betegnes som åbent land. Pris pr. km er 46 mio. kr. Västkystbanan ved Falkenberg Banen er primært bygget i åbent land uden bymæssig bebyggelse. Pris pr. km er 74 mio. kr. Nürnberg-Ingolstadt Banen forløber på størstedelen af strækningen gennem åbent land, men på grund af det store antal tunneler (33 pct. af strækningen forløber i tunnel) kan den ikke klassificeres som sådan. I nærværende sammenligning er strækningen klassificeret som mellemkategori, men der vil kunne argumenteres for en dyrere klasse. UIC I UICs benchmarking koster en bane i åbent fladt terræn 35 til 58 mio. kr. pr. km og i bymæssig bebyggelse 74 til 104 mio. kr. pr. km. På baggrund af ovennævnte tal kan der opstilles følgende oversigt: Tabel 3. Anlægsudgift pr. km dobbeltspor Anlægsudgift pr. km dobbeltspor Bymæssig med store konstruktioner DK NL FIN S D UIC Mellemkategori Åbent land Samlet strækning

21 21 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag Figur 6. Anlægsudgifter pr. km dobbeltspor Anlægsudgift per km dobbeltspor (mio. kr/km) 600 Bymæssig med store konstruktioner Mellemkategori Åbent land 0 Danmark Danmark Holland Holland Tyskland Tyskland Holland Holland Danmark Danmark UIC UIC Danmark Danmark Sverige Sverige UIC UIC Finland Finland Som før nævnt er de tyske og hollandske projekter i mellemkategorien mere anlægstunge end Nybygningsløsningen, men omkostningerne ligger på nogenlunde samme niveau. I kategorien Bymæssig med store konstruktioner ses, at enhedsomkostningerne for Nybygningsløsningen ligger over de komplicerede anlæg på Betuwe lines vestlige del, og sammenlignes der med kategorien Åbent land ligger Nybygningsløsningen igen højest. I begge kategorier ligger Nybygningsløsningen op mod dobbelt så højt som UICs enhedspriser. For specielt at vurdere forskellen mellem de danske og svenske/finske priser (åbent land) er der for disse to lande foretaget en nedbrydning af anlægsudgiften i de forskellige anlægselementer. Pris pr. km dobbeltspor for de forskellige anlægselementer Ved sammenligning af priser på de enkelte anlægselementer bruges for Nybygningsløsningen priserne for åbent land (Køge Nord til Fjællebro), da både banen i Finland og Sverige er bygget i åbent land. De danske priser er angivet som prisen på fysikestimatet uden hhv. med budgetreserve (+ 30 pct. i parentes). Der er dog ikke medregnet efterkalkulationsbidrag i de danske priser. Tabel 4. Pris pr. km dobbeltspor for de forskellige anlægselementer Anlægselement Danmark mio. kr/km Sverige mio. kr/km Finland mio. kr/km Planlægning 8,8 (11,4) 11 4,0 Arealerhvervelse 8,4 (11,0) 6 1,8 Ledningsomlægninger 8,8 (11,4) 1 0,8

22 22 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag Anlægselement Danmark mio. kr/km Sverige mio. kr/km Finland mio. kr/km Underbygning 12,8 (16,6) 12 14,5 Vejomlægning 2,5 (3,2) 1 0,4 Tunneler og broer 11,1 (14,5) 26 10,9 Miljø 5,5 (7,2) 0 1,1 Station 0 4 1,1 Overbygning 8,7 (11,3) 8 5,9 Kørestrøm 5,3 (6,8) 2 2,2 Signal 4,4 (5,7) 4 2,9 Tele 0,7 (0,9) - - I alt 77 (100) 74 45,6 Figur 7. Omkostninger pr. km dobbeltspor fordelt på poster 30 Omkostninger per km dobbeltspor fordelt på poster (mio. kr/km) Danmark Sverige Finland Planlægning Arealer Ledninger Jordarbejder Veje Konstruktioner Miljø Stationer Spor Kørestrøm Sikring Tele På baggrund af de informationer, der er indhentet om de svenske og finske baner, kan der suppleres med følgende kommentarer til de enkelte anlægselementer: Planlægning (omfatter også detailprojektering) De svenske og danske priser ligger på samme niveau. Den svenske bane har kun en længde på 13 km mod den danske på 56 km, så alt andet lige burde den danske pris til planlægning pr. km være lavere, hvad også prisen på den finske bane på 63 km understøtter. Omkostningerne til planlægning og projektering bør revurderes på den danske bane.

23 23 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag Arealerhvervelse De danske priser ligger højest, men med en tættere bebyggelse i Danmark langs banen og højere grundpriser virker forskellene sandsynlige. Ledningsomlægninger Her er de danske priser ekstremt høje i forhold til de to andre baner, som ligger på samme niveau. På den delstrækning af den danske bane, vi bruger til sammenligningen (Køge Nord til Fjællebro), er der omlægning af følgende store ledningsanlæg. Omlægning af krydsende gastransmissionsanlæg 80 bar Ø 762 mm stål ved Højelsesvej og ved Kongstedhuse, hvor banen krydser Vestmotorvejen i en tunnel. Fra Solrød Byvej og 14 km ned langs strækningen delvis omlægning af 19 bar gasfordelingsledning. Fra Solrød Byvej og 5,5 km syd på langsgående luftledninger 132kv og 50 kv omlægges. Store krydsende regnvandsledninger ø700 og ø1000 ved STC omlægges. Fysikprisen for ledningsomlægninger på strækningen Køge Nord til Fjællebro er estimeret til 184 mio. kr. På den finske bane har der været omlægning af en stor naturgasledning, som udgør 93 pct. af de samlede omkostninger til ledningsomlægninger. På den svenske bane har der ikke været omlægning af større ledninger. Med det store antal ledningsomlægninger på strækningen Køge Nord- Fjællebro virker prisforskellene sandsynlige. Underbygning Priserne ligger usædvanligt tæt på hinanden, endda med den finske bane som værende den dyreste, hvis vi bruger fysikestimatet til sammenligningen. Vejomlægninger Relativ stor forskel, men sandsynligvis generelt større vejomlægninger på den danske bane, idet omfanget af skærende veje, der skal omlægges, er større. Tunneller og broer Den svenske bane er den dyreste, hvad også virker sandsynligt på grund af 1,8 km tunnel og et større broanlæg på den 13 km lange bane. På den 63 km lange finske bane er der seks større broanlæg og 75 almindelige broanlæg. På den danske delstrækning (Køge Nord-Fjællebro) er der 21 større broanlæg og 38 mindre broanlæg, hvoraf flere af de store anlæg skal etableres på og tæt ved motorvejen. Det ene anlæg er et langt tunnelanlæg til to spor under Vestmotorvejen. Forskellen i enhedspriser kan derfor synes realistisk. Miljø Det er på grund af forskellige udgangspunkter vanskeligt at sammenligne miljøomkostninger, da udgiften til miljø ofte konteres under konstruktioner (faunapassager, dalbroer, etc.). For den finske bane er den primære udgift til ca. 8 km støjskærm. På den danske bane er udgiften til miljø primært etablering af faunapassager, pæleværker igennem moseområder og få meter støjskærme. Stationer På den finske bane er der to stationer, der tilsammen koster ca. 70 mio. kr., dvs. 35 mio. kr. pr. stk. Den ene station på den svenske bane har kostet ca. 55 mio. kr. Til sammenligning ligger prisen for Køge Nord station på ca. 150 mio. kr., hvilket til dels kan forklares med flere perroner og lange adgangsveje. En direkte sammenligning giver ikke anledning til korrektioner. Overbygning Den danske pris er den højeste, men tages der alene udgangspunkt i fysikprisen (8,7 mio. kr. pr. km), ligger den på niveau med den svenske. De finske baner har oplyst, at de har købt skinnerne til den nye bane på et gunstigt tidspunkt. Da udgiften til skinnerne udgør størstedelen af udgiften til overbygningen, vil prisen være følsom over for udsving på stålprisen. Med udgangspunkt i, at erfaringspriserne for netop sporoverbygning i Danmark er kendte fra de mange fornyelsesprojekter, kan det konkluderes, at et erfaringsbaseret tillæg på 30 pct. netop på denne post synes overdrevent. Forholdet kan justeres ved en benchmarkingskoefficient.

24 24 Udenlandske baner Beregning af anlægsoverslag Kørestrøm Den danske pris ligger to til tre gange over den svenske og finske pris, så muligheden for at indkøbe køreledningsanlæg mv. bør forfølges. Balfour Beatty oplyste ligeledes, at denne post er potentiel for besparelser, såfremt der gennemføres et hensigtsmæssigt udbud. Signal Den danske pris ligger her over de svenske og finske priser, hvis udgiften til tele regnes med under signal. De danske enhedspriser er hentet fra Signalprojektet, og da Nybygningsløsningen er en trafikalt og signaleringsmæssig simpel bane, synes det overdrevet at tillægge de danske priser 30 pct. i korrektionstillæg.

25 Udenlandske baner Sammenligning af anlægspriser Udgiver: Trafikstyrelsen

26 Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk Kapacitetsudvidelse København-Ringsted

Anlægsøkonomi sporsløsningen

Anlægsøkonomi sporsløsningen Anlægsøkonomi - 5. sporsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Anlægsøkonomi Forord Forord Dette notat omhandler anlægsøkonomien for 5. sporsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen

Læs mere

Anlægsøkonomi. - Nybygningsløsningen

Anlægsøkonomi. - Nybygningsløsningen Anlægsøkonomi - Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Anlægsøkonomi Forord Forord Dette notat omhandler anlægsøkonomien for Nybygningsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 26. august 2009 3 Udførelsesplanlægning Indhold Forord Dette notat omhandler udførelsesplanlægning for Nybygningsløsningen. Det er

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Notat: Sammenligning af alternativer i relation til L152 20.05.14 Vurdering af anlægspriser kan ikke bygge alene på overordnede

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2 BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015 Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted September 2015 BERETNING OM BRUG AF NY ANLÆGSBUDGETTERING I PROJEKTET DEN NYE BANE KØBENHAVN-RINGSTED

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery Ringsted Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: xaha Mail: xaha@bane.dk

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK.

Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK. Notat 30.08.13 Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK. Transportministeriet har gennemført kvalitetssikring af Banedanmarks redegørelse for resultaterne af de begrundede anlægsoverslag for en

Læs mere

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006 Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted Aalborg trafikdage 29. August 2006 Fire løsninger undersøgt Strategi og forløb Begrænset tid og budget Mange spørgsmål Fokus på sammenlignelighed Baseres

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Elektrificeringens begrundede anlægsoverslag

Elektrificeringens begrundede anlægsoverslag Notat 21.08.13 Elektrificeringens begrundede anlægsoverslag I dette notat fremlægges Banedanmarks resultater fra udarbejdelsen af de begrundede anlægsoverslag for en videreførelse af elektrificeringen

Læs mere

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde København-Ringsted projektet 17. juni 2008 3 Affald og materialeforbrug, Forord Forord

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

ANLÆGSOVERSLAG FOR ETAPE 1 INDHOLD. 1 Baggrund 3. 2 Forudsætninger 3

ANLÆGSOVERSLAG FOR ETAPE 1 INDHOLD. 1 Baggrund 3. 2 Forudsætninger 3 LETBANESEKRETARIATET ANLÆGSOVERSLAG FOR ETAPE 1 TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 3 2 Forudsætninger 3 3 Hovedposter

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)

Læs mere

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag

Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted 1 DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag Fakta om projektet: 2 Dobbeltsporet, elektrificeret jernbane

Læs mere

Tidsplan og anlægsoverslag. -Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Tidsplan og anlægsoverslag. -Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Tidsplan og anlægsoverslag -Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-8-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-102-8

Læs mere

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde 17. juni 2008 København-Ringsted projektet 3 Affald og materialeforbrug, Indhold Indhold

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Notat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted

Notat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt Notat 04.05.2014 Notat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted Der skal etableres en niveaufri skæring på Ringsted station, således

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Ny anlægsbudgettering på banen. 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg

Ny anlægsbudgettering på banen. 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg Ny anlægsbudgettering på banen 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg 1 Hvem er vi? Mads Brandt Analytiker, Teknisk Økonomisk Planlægning, Banedanmark Didde Mohr

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted.

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K Høringssvar København-Ringsted projektet har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. har behandlet høringssvaret på lokaludvalgets

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

brug af ny anlægsbudgettering

brug af ny anlægsbudgettering Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om brug af ny anlægsbudgettering

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse

Læs mere

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 7. juni 2005 004-000154 (1) Trafikudvalget har i brev

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen

Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Præsentation for IDA-RAIL 14.12.2017 1 Beslutningsgrundlag nye projekter på S-banen Program Introduktion Hastighedsopgradering på S-banen (kort orientering)

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Implementering af ny anlægsbudgettering. Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse

Implementering af ny anlægsbudgettering. Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse Implementering af ny anlægsbudgettering Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse Baggrunden for ny anlægsbudgettering Gentagende kritik af budgetteringen af større statslige anlægsprojekter.

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B1858003 - LSA UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 19. juni 2015 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Gunst Andersen og Henrik S. Øe (kst.)). 23. afd. nr. B-1858-14:

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

Alternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Alternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved Elektrificering Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 20.12.2013 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 20.12.2013 Grontmij A/S Alternativ for Faxe Kommune Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Anlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 19. maj 2008 3 Anlægsbeskrivelse Baneteknik Baneteknik Nybygningsløsningen af jernbanestrækningen København- Ringsted vil være en moderne

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Udvidelse af screeningsfasen

Udvidelse af screeningsfasen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

Åbent punkt - Samarbejdsaftale med Banedanmark i forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen gennem Vejen Kommune (C) - Sag nr.

Åbent punkt - Samarbejdsaftale med Banedanmark i forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen gennem Vejen Kommune (C) - Sag nr. Vejen Kommune Side 1 Åbent punkt - Samarbejdsaftale med Banedanmark i forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen gennem Vejen Kommune (C) - Sag nr. 12/23574 Administrativ indstilling: Chef

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

OMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV INDHOLD. 1 Indledning

OMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV INDHOLD. 1 Indledning Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 598 Offentligt BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV ADRESSE

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

København-Ringsted projektet

København-Ringsted projektet Risikoanalyse - København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Risikoanalyse Forord Forord Dette notat omhandler en risikovurdering og håndtering i forbindelse med København-Ringsted

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

VEJLAUGET MUNKEKÆR. Byggeleder Mads Johansen, sekretariatschef Berit Jendal og Edmund Libst fra Vejlauget ved informationsmødet den 14. marts 2016.

VEJLAUGET MUNKEKÆR. Byggeleder Mads Johansen, sekretariatschef Berit Jendal og Edmund Libst fra Vejlauget ved informationsmødet den 14. marts 2016. 1 VEJLAUGET MUNKEKÆR Resumé af informationsmøde for medlemmerne af Vejlauget Munkekær den 14. marts 2016 med BaneDanmark om støjholdene i forbindelse med den nye jernbanelinie Formanden for Vejlauget Munkekær,

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG

KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG Til Femern Landanlæg Nord Dokumenttype Teknisk notat Dato Maj, 2011 KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG Revision 0 Dato 2011-05-10 Udarbejdet af Jacob Misfeldt (JCM) Kontrolleret

Læs mere

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Jernbanen mellem København og

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station.

Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station. Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station. Nærværende papir angår aftale om modernisering af Nordhavn station

Læs mere

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge.

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge. Roskilde København Køge Ringsted Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark

Læs mere

5 Samlet anlægsoverslag 11

5 Samlet anlægsoverslag 11 LETBANESEKRETARIATET OPDATERING AF ANLÆGSOVERSLAG FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 3 2 Ændringer

Læs mere

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner Opgradering af infrastruktur til nye r Lars Lund, civ.ing. HD og Jan Kragerup, PhD, NIRAS Transport Indledning Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er blevet ejer

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Ingeniør Stine Kirkeskov

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 178 Offentligt DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 17. Januar 2012 11/14954 Niels Fejer Christiansen nfc@vd.dk 7244 3333 Transportministeriet Center for

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Notat. Anlægsoverslag for Egnsplanvej, Tilslutningsanlæg ved E45 og Ny Dallvej, samt udvidelse af Motorvejen til 6 spor. 1. Baggrund. 2.

Notat. Anlægsoverslag for Egnsplanvej, Tilslutningsanlæg ved E45 og Ny Dallvej, samt udvidelse af Motorvejen til 6 spor. 1. Baggrund. 2. Notat Projekt Kunde Fra Til VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Rambøll Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon +45 9935 7500 Direkte

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Sammenfatning Med politisk aftale om udmøntning

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Arealbehov Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Arealbehov Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Arealbehov Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 4. juli 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Det er

Læs mere