Bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data"

Transkript

1 Bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data Af: Jens Kristian Duhn, Rambøll Nyvig, Kresten Nørgaard Madsen, COWI, Dette paper er baseret på afgangsprojektet: Trængselsopgørelse for busser samt vurdering af fremkommeligheds forbedrende tiltag, der er udarbejdet i foråret 2008 som en del af civilingeniøruddannelsen indenfor Vej- og Trafikteknik på Aalborg Universitet. Som en del af projektet indgår en bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data automatisk logget fra de største busruter i Aalborg. I dette paper vil der være fokus på metoden til bestemmelse og illustrering af trængslen samt anvendelsesmuligheder af dette. Indledning I 2004 skete der en omlægningen af den kollektive trafik i Aalborg. I forbindelse med omlægningen blev der indført et nyt informationssystem, der sammenkobler planlagt og kørt trafik for de største bybuslinier. I busserne sidder en GPS, der løbende orienterer systemet omkring bussens placering. Dette bruges blandt andet til et realtids informationssystem ved busstoppestederne, der informerer ventende passagerer omkring bussernes ankomst. Da GPS data indeholder oplysninger om bussernes position samt tid, kan dette også anvendes til andre formål end til informationssystemet. Ved at sammenholde bussernes rejsetider ud fra GPS data i perioder hvor der er trængsel med perioder med fri fremkommelighed, vil det være muligt at lave en kortlægning af trængslen på ruterne og dermed dokumentere eventuelle problemer for bussernes fremkommelighed. I projektet er der taget udgangspunkt i metrobusrute 1 og 2 i Aalborg, hvilket er højfrekvente busruter med et stort passagergrundlag. For at anvende GPS logninger fra metrobusserne til at udpege lokaliteter med fremkommelighedsproblemer, er det nødvendigt at definere hvordan disse problemer kvantificeres, så det er muligt at sammenligne størrelsen af problemerne på forskellige lokaliteter. I følgende afsnit vil dette blive defineret i forbindelse med udformningen af en metode til at foretage udpegning af lokaliteter. Grundideen med metoden er, at beregne gennemsnitsforholdet mellem rejsetider for perioder med fri fremkommelighed og i spidstimer. Det er ønsket at udforme en metode, der er praktisk anvendelig ved fremtidig planlægning for den kollektive bustrafik, derfor er følgende kriterier til metoden opstillet: Resultatet skal afspejle de gener bustrafikken oplever Metoden skal kunne gennemføres uden store tidsmæssige omkostninger Metoden skal kunne anvendes af alle trafikforvaltninger, der bruger GPS i busdriften Resultatet skal være egnet til formidling, ikke alene blandt fagfolk, men også i offentligheden Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

2 Det er målet med metoden, at den bliver så anvendelig, at den fremover kan bruges til fremtidig planlægning i den kollektive bustrafik, ikke kun i Aalborg, men alle steder, hvor der anvendes GPS teknologi i busdriften. I det følgende beskrives den udarbejdede metode til bestemmelse af forsinkelser for bustrafikken. Metode Første skridt i metoden til at udpegning lokaliteter med trængsel, er at finde frem til hvilke data der skal bruges, og hvor meget. Da der for metrobusserne i Aalborg er logget GPS data gennem flere år, har det været nødvendigt at foretage en afgræsning til at betragte en mindre periode, da det ellers vil være umuligt at behandle så meget data på en gang. Det er valgt at afgrænse dataområdet til en måned, hvor januar måned 2008 er valgt i den følgende kortlægning. Dette er valgt ud fra ønsket om at anvende så nyt data som muligt, samt erfaringer om, at det er i vintermånederne der er flest passagerer med den kollektive trafik [Jensen 2007, p. 36], hvorfor trængslen for busserne i denne periode har konsekvenser for flest passagerer. Endvidere er det valgt kun at anvende data for tirsdage-torsdage i denne måned. Dette skyldes, at det er i hverdagene der er den største efterspørgsel efter kollektiv trafik [Jensen 2007, p. 37], og mandage og fredage er fravalgt, da trafikken på vejnettet, især om fredagen, kan være noget anderledes med hensyn til variation og størrelse end på de øvrige hverdage [Vejdirektoratet 2004, p. 31]. Forsinkelserne og trængslen for busserne er bestemt ud fra en sammenligning mellem køretiderne for en periode med fri fremkommelighed, og spidsperioder med meget trafik og mange passagerer. I metoden sammenlignes køretiderne mellem stoppesteder, hvorfor forsinkelserne der kortlægges således ikke har noget at gøre med den aktuelle rejsetid i forhold til køreplanen. Dette skyldes, at rejsetiderne i køreplanen varierer over døgnet, da der i disse planer forsøges at tage hensyn til de forsinkelser der opstår for busserne, som følge af den større trafikmængde i spidstimerne. Sammenligning med køreplanen vil således ikke give et korrekt billede af bussernes forsinkelser som følge af trængsel på vejene. Datagrundlag Det data der anvendes til kortlægningen af trængslen er indsamlet automatisk i metrobusserne ved hjælp af GPS loggere der sidder fastmonteret i bussen. Når metrobusserne er i drift, registreres en GPS logning umiddelbart før en bus ankommer til et stoppested og igen når bussen forlader stoppestedet. Dette sker ved, at hvert stoppested er omgivet af en bufferzone med en radius på 30 m, og når bussen kører ind i denne zone registreres denne tid som ankomsttid. Ligeledes registreres afgangstiden når bussen igen forlader zonen omkring stoppestedet. I logningen findes der blandt andet oplysninger om rutenummer samt ankomstog afgangstidspunkter ved hvert enkelt stoppested. Desuden er køreplanen også indlagt, så det er muligt at se hvornår bussen efter planen skulle have været ved de enkelte stoppesteder. Alle GPS logninger for metrobusserne registreres i en central database. GPS logningerne gemmes i databasen i flere år efter de er blevet registreret, det er derfor muligt at udtrække et mindre datasæt for en måned, hvilket anvendes i denne metode. I det valgte datasæt med GPS Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

3 logninger for januar måned, er alle metrobussers rejser i perioden registreret. Da ankomsttid og afgangstid registreres særskilt ved hvert stoppested, kan den tid bussen bruger på kørsel mellem stoppestederne beregnes. Det er netop denne køretid der er interessant, da det er denne tid der påvirkes af trængslen på vejene. På baggrund af datasættet, inddeles metrobuslinierne i fire forskellige ruter, Metrobus 1 og Metrobus 2, mod henholdsvis nord og syd. Definition af trængsel Inden bestemmelsen af forsinkelser for busserne kan gennemføres, er det nødvendigt at have en klar definition af hvad det er der ønskes bestemt. Den enkleste måde at opgøre bussernes forsinkelser er i absolutte tal, det vil sige antal sekunder busserne bliver forsinket på hver delstrækning. Da strækningerne varierer i længde, er det mere hensigtsmæssigt at betragte den relative forsinkelse for derved at kunne sammenligne forsinkelser, som er uafhængige af strækningernes længde. Der er udarbejdet flere metoder til dette i forbindelse med kortlægning af forsinkelse ud fra GPS data. I det følgende gives en introduktion til de mest relevante metoder, hvorudfra der er udformet en separat metode til metrobusserne i Aalborg. Projekt Trængsel Projekt Trængsel er et forskningsprojekt, der blev startet i 2000 som et samarbejde mellem blandt andet Københavns Kommune, Vejdirektoratet og DTU med støtte fra Trafikministeriet. Formålet med projektet var at opstille en alment gyldig definition på begrebet trængsel og at finde egnede parametre til opgørelse af trængslens omfang. Resultatet af undersøgelsen er følgende definition på hvad trængsel er [Trafikministeriet 2004b, pp. 3-4]: Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelighed, når de færdes i trafiksystemet [Trafikministeriet 2004b, p. 24] Trængslen er ud fra denne definition bestemt af trafikkens hastighed og tæthed. Trafikkens tæthed betragtes dog ikke på veje i byer og undlades normalt for busser, da det er forbundet med en række problemer. Dette skyldes at køretøjer i byerne vil køre tættere end i åbent land, som følge af signalreguleringer, uden dette nødvendigvis er udtryk for et problem [Trafikministeriet 2004b, pp ]. Det kan imidlertid være praktisk at kvantificere størrelsen af trængslen. Til dette er der i forbindelse med Projekt Trængsel, anvendt et begreb kaldet trængselsniveau. Trængselsniveauet kan for en vejstrækning i byen findes som forholdet mellem hastighed ved trængsel og hastighed ved fri fremkommelighed: Hastighed Trængselsniveau = Hastighed trængsel free flow Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

4 Hvor hastigheden ved fri fremkommelighed er defineret som den hastighed der opnås, når der ikke er trængsel på strækningen. [Trafikministeriet 2004b, p. 36] Forholdet mellem de to rejsetider giver et trængselsniveau, der ligger under 1 i tilfælde hvor der er målt en forsinkelse på en strækning. Desto mindre trængselsniveauet er, desto større er forsinkelsen i forhold til fri fremkommelighed. I forbindelse med Projekt Trængsel, blev trængslen opdelt i tre niveauer, jf. tabel 1. Tabel 1: Tre niveauer af trængsel fra Projekt Trængsel [Trafikministeriet 2004b, p. 35] Trængselsniveau Forsinkelse 0,8 Ubetydelig forsinkelse 0,4 0,8 Stor forsinkelse 0,4 Kritisk forsinkelse Værdierne i tabel 1 er i forbindelse med Projekt Trængsel bestemt ved at betragte sammenhængen mellem trængselsniveau og markante ændringer i speed-flow kurver på udvalgte strækninger. På grundlag af observationer i trafikken samt spørgeskemaundersøgelser blandt trafikanterne, vurderes det i projektet, at værdierne giver en god afspejling af den oplevede trængsel [Trafikministeriet 2004b, p. 36]. Opdelingen er dog hovedsagelig udarbejdet med henblik på biltrafikken. Lahrmann Trafikrådgivning Med udgangspunkt i metoden fra Projekt Trængsel har Lahrmann Trafikrådgivning gennemført en GPS undersøgelse af trafikafviklingen igennem Skagen i Forsinkelsen angives i undersøgelsen, ligeledes Projekt Trængsel, i form af et trængselsniveau. Trængselsniveauet findes på samme måde som i Projekt Trængsel, men med den forskel, at hastigheden ved fri fremkommelighed udelukkende findes som aftenkørsler, uden større påvirkninger af anden trafik. [Lahrmann Trafikrådgivning 2005, pp. 1-3] I Lahrmann Trafikrådgivnings undersøgelse er trængslen opdelt i fem niveauer jf. tabel 2. De yderligere niveauer giver, sammenlignet med opdelingen i Projekt Trængsel, et mere nuanceret billede af trængselsniveauerne i intervallet 0,4-0,8. Desuden er det muligt at bestemme strækninger med et trængselsniveau over 1, der ikke er berørt af trængsel. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

5 Tabel 2: Fem niveauer af trængsel fra Lahrmann Trafikrådgivning [Lahrmann Trafikrådgivning 2005, p. 3] Trængselsniveau Forsinkelse > 1 Hurtigere hastighed 1 0,8 Ubetydelig trængsel 0,6 0,8 Moderat trængsel 0,4 0,6 Stor trængsel < 0,4 Kritisk trængsel Metode til busser Ved angivelse af de fundne forsinkelser for metrobusserne i Aalborg, tages der udgangspunkt i metoden fra Projekt Trængsel. Dette gøres, da det er en anerkendt metode, der er udviklet med baggrund i et stort datagrundlag. Metoden har dog svagheder ved anvendelsen til den kollektive bustrafik. Det er derfor valgt at tilpasse metoden til brug i forbindelse med bustrafikken samt medtage erfaringer fra Larhmann Trafikrådgivnings undersøgelse af trafikafviklingen i Skagen. Ved anvendelse af GPS-data fra busserne, findes en forsinkelstid på strækningerne ud fra bussernes rejsetid. Da trængselsniveauet i Projekt Trængsel findes ud fra hastighed, er det fordelagtigt at omskrive udtrykket. Da forholdet mellem rejsetid er det inverse af hastighedsforholdet, kan formlen for trængselsniveau omskrives, således trængselsniveauet udtrykkes ved rejsetiden, hvorved unødvendige beregninger af bussernes hastigheder undgås: Trængselsniveau = Rejsetid Rejsetid free flow trængsel Niveauopdelingen af trængselsniveau i Projekt Trængsel, jf. tabel 1, har svagheder ved anvendelse til den kollektive bustrafik, hvilket der skal tages højde for. Opdelingen af trængselsniveau fra Projekt Trængsel er en forholdsvis grov opdeling med store spring mellem de forskelling niveauer, hvor især niveauet for stor forsinkelse spænder bredt. Det viser sig ved undersøgelser af køretider for metrobusserne, at der meget sjældent forekommer et trængselsniveau under 0,4, svarende til kritisk forsinkelse. Årsagen til dette er blandt andet, at bussernes rejsehastighed stiger mindre end personbilernes ved fri fremkommelighed [Trafikministeriet 2004b, p. 53]. Dette skyldes, at busser i modsætning til biltrafikken er bundet af en køreplan, hvorfor der ikke køres tilsvarende hurtigt i perioder med fri fremkommelighed, da dette vil medføre en overskridelse af køreplanen. Med udgangspunkt i opdelingen fra Projekt Trængsel, er det derfor valgt at udarbejde en ny inddeling af trængselsniveau målrettet til den kollektive trafik. For at give et mere nuanceret Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

6 billede af hvor trængslen forekommer, er der medtaget yderligere niveauer i opdelingen af trængsel, inspireret af Lahrmann Trafikrådgivning. I forhold til opdelingen i Projekt Trængsel, tilføjes der to yderligere inddelinger kaldet ingen og begyndende forsinkelse. For at tage højde for at kritisk forsinkelse i Projekt Trængsels inddeling forekommer mindre hyppigt ved bustrafik, er denne værdi ændret, så kritisk forsinkelse indtræffer allerede ved et trængselsniveau på 0,6. Forsinkelserne for busserne udtrykkes således ved trængselsniveauerne angivet i tabel 3. Tabel 3: Opdeling af trængselsniveau Trængselsniveau Forsinkelse > 1 Ingen forsinkelse 0,9 1 Ubetydelig forsinkelse 0,8 0,9 Begyndende forsinkelse 0,6 0,8 Stor forsinkelse < 0,6 Kritisk forsinkelse For at trængselsniveauet kan anvendes til illustrering af hvor på metrobusnettet der forekommer problematisk trængsel, opgøres dette retningsopdelt mellem de forskellige stoppesteder på metrobusnettet. Bestemmelse af spidsperioder For at bestemme spidsperioderne samt perioden med fri fremkommelighed, er rejsetidens variation over et hverdagsdøgn for en udvalgt delstrækning af metrobusnettet kortlagt. Den udvalgte delstrækning er en del af Metrobus 2 fra Busterminalen og ud til Universitetet. Denne strækning er valgt, da busserne både kører i helt tætte byområder, samt på nogle af de store trafikveje, hvor mængden af trafik varierer meget over døgnet. På denne måde antages delstrækningen at være repræsentativ for hele metrobusnettet, resultatet heraf fremgår af figur 1. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

7 Figur 1: Variation i rejsetid fra Busterminalen til Universitetet over døgnet Af figuren ses det, at der er to klare toppe på tendenslinien, henholdsvis omkring kl om morgenen og kl om eftermiddagen. Ud fra tendenslinien fremgår perioden fra kl som morgenspidstime, og perioden fra kl som eftermiddagsspidstime. Ligeledes fremgår det af figur 1, at rejsetiden er lavest efter kl , hvorfor perioden fra udpeges som værende perioden med fri fremkommelighed for busserne. Tendenslinien er dog ikke helt nøjagtig, og der kan derfor være en del usikkerhed i forbindelse med identifikationen af spidstimerne. Desuden er der usikkerhed omkring gyldigheden i at anvende en delstrækning til at udpege spidsperioder, som derefter antages at gælde for hele rutenettet. Ud fra beregningerne med varierende spidsperioder, er det i projektet fundet at trængselen overordnet er størst i perioderne udpeget som spidsperioder ud fra døgnvariationen i figur 1. Det kunne desuden være relevant at undersøge hvordan trængslen ser ud for mindre perioder end en time, og derved kortlægge en øjeblikstrængsel, som giver et billede af hvor stor trængslen er når den er værst. Dette er dog fravalgt, da det ikke vil være muligt ud fra metoden anvendt i denne analyse at udpege en sådan trængselsperiode med tilstrækkelig sikkerhed. Dette skyldes, at anvendes der perioder på f.eks. et kvarter, vil trængslen på de enkelte strækninger højst sandsynligt være tidsforskudt, således det ikke er i det samme kvarter, at trængslen er størst på de enkelte strækninger. Endvidere betyder kortere perioder, at antallet af GPS logninger også bliver mindre, hvorfor robustheden af resultatet også vil være mindre, da blandt andet kravet om normalfordelte data ikke længere vil kunne overholdes. Beregning af trængsel For januar måned har der i alt været over positionslogninger for Metrobus 1 og 2. Disse inddeles på hver af de to metrobusruter i nord og sydgående retning, og datasættet begrænses til de udvalgte dage. Der laves udtræk for ruterne på hver af de tre tidsperioder, Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

8 henholdsvis morgen- og eftermiddagsspidstime, samt perioden med fri fremkommelighed. Dette giver i alt tolv forskellige udtræk af data. Af disse udtræk indeholder spidstimerne hver positionslogninger, mens perioderne for fri fremkommelighed indeholder ca logninger. For at resultatet kan anvendes, er det et krav at data er normalfordelt, hvilket sikres hvis antallet af observationer pr. stop er over 30, hvilket er tilfældet. De tolv udtræk bruges som input i hver sit regneark, hvor gennemsnitsrejsetiden beregnes mellem hvert enkelt stoppested. Disse beregninger er opdelt på selve køretiden, dvs. tidsforskellen mellem en bus kører fra et stoppested til den er fremme ved det næste. Først beregnes gennemsnitstiderne for hver af de fire ruter med fri fremkommelighed, og derefter for de to spidstimer. Køretiderne for spidstimerne sammenlignes så med tiderne for perioden med fri fremkommelighed, hvorved forsinkelserne og trængslen i spidstimerne kan beregnes. Et af hovedmålene med metoden til beregningen af trængslen for busserne er, at det skal være muligt for den enkelte forvaltning eller trafikselskab at kunne gennemføre en beregning uden at det kræver at den pågældende person der gennemfører beregningen skal sætte sig ind i nye programmer, eller bruge lang tid på at lære avancerede funktioner i allerede kendte programmer. Metoden anvender således kun programmer, som må antages at være kendte for de personer der vil komme til at foretage beregningerne. Der anvendes derfor kun Microsoft Office programmer i form af Access og Excel, samt eventuelt GIS for at illustrere resultaterne grafisk. Beregningsgangen følger en række trin, som er angivet på figur 2. Figur 2: Arbejdsgang ved bestemmelse af trængsel For at sikre at beregningerne af trængslen kan gennemføres hurtigt og effektivt, er selve behandlingen af data standardiseret i en række regneark, således beregningsgangen er forprogrammeret. Brugeren skal således kun sørge for at foretage udtræk i databasen, hvilket også er standardiseret, så der relativt hurtigt kan gennemføres en lang række udtræk. For at lette arbejdet er der udfærdiget en kort, men udførlig manual til hvordan beregningsgangen er, hvor der forudsættes en vis basisviden i hvordan de enkelte programmer anvendes. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

9 Måden hvorpå beregningerne er opbygget gør, at der hurtigt kan fås resultater, hvor trængslen er angivet som et tal i regnearkene. Det er derefter muligt at vælge om dette resultat kan anvendes som det er, eller om det ønskes at bruge flere ressourcer til at illustrere resultaterne grafisk. I denne forbindelse er der også to muligheder, hvor det relativt hurtigt i GIS er muligt at illustrere trængslen som en prik i forskellig farve eller størrelse ud fra hvert enkelt stoppested. Derudover kan der bruges lidt mere tid og få resultatet vist på hele rutenettet, hvor farven på strækningerne er et udtryk for hvor stor trængsel der er på vejen. Dette kræver dog, at der er adgang til et lag med buslinierne inddelt i delstrækninger mellem stoppestederne, hvor et unikt stoppesteds ID er tilknyttet strækningerne. Det er således muligt at vælge hvordan resultatet af beregningerne skal præsenteres alt efter hvor mange ressourcer der er til rådighed, samt hvilket publikum der skal præsenteres overfor resultaterne. Ved den simpleste måde at angive resultaterne på anvendes kun Access og Excel, jf. figur 2, og her vil der kunne gennemføres en beregning af trængslen for en busrute i en spidstime på ca. 15 min. Ønskes en visualisering af resultaterne ved hjælp af GIS må det forventes at tage ca. 30 min at lave beregningen samt visualiseringen i GIS, forudsat der foreligger det nødvendige GIS lag med busruterne inddelt mellem stoppestederne. Ens for alle niveauer i resultatvisningen er, at jo flere beregninger der skal gennemføres, jo hurtigere bliver de for de enkelte ruter. Samtidig vil den anvendte tid til beregningerne og visualiseringen også blive reduceret i kraft med at der opnås en større rutine i anvendelsen af metoden og værktøjerne. I tabel 4 er de forskellige niveauer, samt tidsforbrug og anvendelsesmuligheder angivet. Tabel 4: Opdeling af præsentationsniveauer Niveau Tidsforbrug Anvendelse 1. Access + Excel 15 min Intern brug 2. GIS, stoppested 20 min Præsentation for fagfolk 3. GIS, rutenet 30 min Præsentation for borgere Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

10 Resultater Et eksempel på anvendelsen af metoden fremgår af figur 3. Figuren viser de fundne trængselsniveauer på Metrobus 1 om eftermiddagen, hvor den nordgående retning er illustreret til højre for den sydgående. Trængslen for hvert stoppested er lagt ud på strækningen umiddelbart før det enkelte stoppested, da det er her den registrerede trængsel er opstået. Opgørelsen af trængsel er svarende til det højeste præsentationsniveau, jf. tabel 4. Figur 3: Linie 1 eftermiddag Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

11 Vurdering af metode Formålet med kortlægningen af trængslen for busserne i Aalborg er ikke udelukkende at identificere områder med trængsel for busserne, men også at opstille en metode der kan standardisere denne identifikation, og som kan anvendes i andre byer og af forskellige forvaltninger eller trafikselskaber. Endvidere har kravet til metoden også været, at den ikke kræver for mange ressourcer, samt at der kan leveres resultater på en sådan måde at alle, også den almindelige borger, kan forstå dem. I dette afsnit følges der op på i hvor høj grad det er lykkes at lave en metode til udpegning af trængsel for busserne, som opfylder de krav der indledende blev sat til denne. Disse krav er: Resultatet skal afspejle de gener bustrafikken oplever Metoden skal kunne gennemføres uden store tidsmæssige omkostninger Metoden skal kunne anvendes af alle trafikforvaltninger, der bruger GPS i busdriften Resultatet skal være egnet til formidling, ikke alene blandt fagfolk, men også i offentligheden Resultatet skal afspejle generne Da der på forhånd ikke er den store viden i kommunerne og trafikselskaberne omkring hvor det er generne for bustrafikken præcist opstår, er det svært at vurdere hvorvidt kravet, om at resultatet af analysen viser det korrekte billede af hvor generne opstår, er opfyldt. Det må alligevel formodes, at der er opnået et resultat, som afspejler hvordan situationen for busserne ser ud. Dette skyldes, at data der er anvendt i analysen spænder over en hel måned, hvorfor indflydelsen af tilfældige hændelser og fejl er forsøgt minimeret. Samtidig er data for bussernes kørsel indsamlet automatisk ved hvert stoppested, således at menneskelige fejl i forbindelse med indsamlingen er elimineret. For at validere udpegningen af lokaliteter, kunne det være en mulighed at interviewe en række buschauffører, som kører på metrobuslinie 1 og 2 og på denne måde undersøge om der er en god overensstemmelse med de, i analysen udpegede lokaliteter, samt de erfaringer chaufførerne har gennem deres arbejde. Det vil dog kræve en omfattende undersøgelse og efterfølgende databehandling, hvilket der ikke har været ressourcer til i forbindelse med dette projekt, da fokus ligger et andet sted. En umiddelbar fejlkilde, som kan påvirke resultaterne er, at busserne bevidst kører langsommere end den øvrige trafik om aftenen, for ikke at overskride køreplanerne. Dette problem er særlig udpræget i København, da forskellen mellem hastigheden for trafikken i spidsperioderne og om aftenen er meget store her. At køreplanerne ikke er tilpasset til de hastigheder der er mulige i disse perioder skyldes, at tiderne i køreplanen ikke må variere for meget over døgnet, af hensyn til gennemskueligheden for passagerne. [Nørregaard 2008]. Det er dog forsøgt at tage hensyn til dette fænomen i metoden, ved at ændre på inddelingen af de forskellige trængselsniveauer. Kritisk trængsel indtræder således allerede ved et trængselsniveau på 0,6, mens det i definitionerne i Projekt Trængsel og af Lahrmann Trafikrådgivning, som begge er tiltænkt biltrafikken, allerede indtræder ved 0,4. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

12 Gennemføres uden store tidsmæssige omkostninger Et af hovedmålene med metoden til beregningen af trængslen for busserne har været, at det skal være muligt for den enkelte forvaltning eller trafikselskab at kunne gennemføre en beregning uden store tidsmæssige omkostninger. For at sikre dette anvendes kun Microsoft Office programmer, samt eventuelt GIS for at illustrere resultaterne grafisk. Der forudsættes et kendskab til de anvendte programmer. For at sikre at beregningerne af trængslen kan gennemføres hurtigt og effektivt, er selve beregningerne standardiseret, således beregningsgangen er forprogrammeret. Desuden er det muligt at vælge hvilket niveau, det ønskes at præsentere resultaterne på, afhængig af hvilket formål det skal anvendes til. Det kan således vælges at præsentere resultatet i et regneark, hvorved behandlingen af data kan klares på ca. 15 minutter, eller det kan vælges at præsentere resultatet grafisk, hvilket er mere tidskrævende. Da opgørelsen over trængsel på busnettet kan gennemføres med meget få ressourcer, er det muligt at følge udviklingen af trængsel langt mere detaljeret end det er tilfældet i dag. Beregningen kan eventuelt gentages hvert kvartal, for at følge udviklingen i trængslen for bustrafikken og dermed give et veldokumenteret grundlag for hvor der i fremtiden bør investeres i fremkommeligheds forbedrende foranstaltninger. Beregningen kan også udføres for kortere tidsintervaller, eksempelvis for at følge konsekvenserne af et vejarbejde eller en midlertidig omlægning af trafikken. I denne forbindelse vil det være hensigtsmæssigt kun at anvende det laveste præsentationsniveau. Anvendes af alle trafikforvaltninger, der bruger GPS i busdriften Det er vigtigt, at metoden ikke er afhængig af specifikke faktorer, som kun er gældende i Aalborg, men udformes så den også kan anvendes i andre byer. Datamodellen som metoden bygger på, er baseret på en europæisk standard og anvendes bl.a. af Movia i Hovedstadsområdet, hvor busser har implementeret systemet, desuden anvendes systemet en lang række steder i Sverige [Dansk Vejtidsskrift 2004]. Derfor er metoden og værktøjerne ikke begrænset til kun at kunne anvendes i Aalborg, men kan direkte overføres til en anden by, hvor den kan bruges i planlægningen i den kollektive bustrafik. Resultaterne skal være egnet til formidling Som nævnt i det forrige findes der flere niveauer hvorpå resultaterne af beregningerne kan vises og formidles. Et af de helt store mål for metoden har været at sørge for, at det er muligt at formidle resultaterne af beregningerne ud til, ikke alene fagfolk, men også den almene offentlighed. Af denne grund er GIS anvendt som sidste niveau i metoden for at lave en grafisk illustration af trængslen, der gør, at det er muligt at identificere hvor de største problemområder er for busserne, uden at have en decideret viden om hvad trængsel og trængselsniveau helt præcis er. GIS delen i metoden er således særdeles anvendelig i forbindelse med præsentationer overfor ikke-fagfolk, mens det internt i en forvaltning eller trafikselskab, sandsynligvis er nok at angive resultaterne af beregningerne som rene trængselsniveauer ud fra de enkelte stoppesteder, eller eventuelt kun i Excel. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

13 Referencer Dansk Vejtidsskrift 2004 Lars Elgaard Thomsen ITS i den kollektive trafik i Aalborg 2004 Dansk Vejtidsskrift Jensen 2007 Niels Melchior Jensen Kollektiv trafik - forudsætninger, planlægning og eksempler 2007 Aalborg Universitet Lahrmann Trafikrådgivning 2005 Lahrmann Trafikrådgivning Førundersøgelse af trafikafviklingen igennem Skagen 2005 Nørregaard 2008 Carsten Nørregaard Udtalelser fra Carsten Nørregaard, ingeniør Movia 2008 Trafikministeriet 2004b Trafikministeriet Projekt Trængsel - Hovedrapport 2004 Trafikministeriet Vejdirektoratet 2004 Vejdirektoratet Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling, vejledning rapport nr ISBN: Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid?

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Det korte svar ja! Rasmus Albrink, Plan og trafik, RSAL@COWI.DK 1 1 OKTOBER 2015 Agenda Lidt historie om rejsetider og CitySense Rejsetider beregnet

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kollektiv trafik - VT 7. semester - Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kursusgang 3 og 4 Grundlag for planlægning Mål og udfordringer Overordnet byplanlægning Stationsnærhed Data Typer af kollektiv

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling

Læs mere

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Projekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat

Projekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat Projekt PrioBus Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat 1. Indledning --------------- Københavns kommune har i mange år satset på forbedret fremkommelighed for den kollektive

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Brug af GPS data i trafikplanlægning Manchet Data for fremkommelighed indtil nu Nye muligheder med GPS Fuldskalaforsøg og dataleverandører

Brug af GPS data i trafikplanlægning Manchet Data for fremkommelighed indtil nu Nye muligheder med GPS Fuldskalaforsøg og dataleverandører Brug af GPS data i trafikplanlægning Af: Jan Holm Civilingeniør, Ph.D., Vejdirektoratet Niels Juels gade 13, 1059 København K, Danmark, tlf. 7244 3458, email hol@vd.dk Manchet GPS data indsamlet fra kørende

Læs mere

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej. Notat Til: JEG, TOR Kopi til: ANS Sagsnummer Sagsbehandler SBA Direkte +45 36 13 16 32 Fax - sba@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15-01-2014 Analyse af køretid og regularitet på

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beskrivelse af rejsetiden

Beskrivelse af rejsetiden Forudsigelse af forsinkelse på Helsingørmotorvejen Jens Møller-Pedersen, TetraPlan ApS Vejdirektoratet har etableret et rejsetidsinformationsssystem (RIS) på Helsingørmotorvejen, der permanent døgnet rundt

Læs mere

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland DANMARKS STØRSTE DORTE STIGAARD, REGION NORDJYLLAND DANMARKS STØRSTE FREMKOMMELIGHEDSUNDERSØGELSE Baggrunden for projektet det overordnede Koncept Svend Tøfting, Region Nordjylland. Spørgeskema undersøgelsen

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer Dato 29. juni 2017 Sagsbehandler Søren Madsen Mail snm@vd.dk Telefon Dokument 17/09032 Side 1/7 Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer Krav til oplysninger der skal indgå i en

Læs mere

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Brugervejledning til HASTRID

Brugervejledning til HASTRID Brugervejledning til HASTRID 1 2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009 Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.

Læs mere

Performance Management i Movia

Performance Management i Movia Performance Management i Movia Paper udarbejdet til Ålborg Trafikdage 2010 Henrik Visborg Thune Teamleder budget og økonomistyring Movia Baggrund og formål: Med kommunalreformen i 2007 skiftede det økonomiske

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Rejseplanen fra dør til dør

Rejseplanen fra dør til dør Rejseplanen fra dør til dør Birgitte Lomholt Woolridge og Peter Lindahl Rejseplanen er resultatet af et succesfuldt samarbejde mellem DSB og de offentlige trafikselskaber i Danmark. Ved at samle køreplansinformationer

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse

Læs mere

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland udbredelse af NT Live i Region Nordjylland ansøgning fremkommelighedspuljen resumé Er bussen kørt fra stoppestedet? Er den forsinket? Når jeg mit næste skifte? Usikkerhed og ventetid er nogle af de væsentlige

Læs mere

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere