VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske Maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske 2013-16. Maj 2013"

Transkript

1 VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske Maj 2013

2 FORORD INDHOLD Roskilde Byråd har med Strategi for Vand og Klimatilpasning sat kommunens samlede vandkredsløb på dagsordenen. Med de forventede klimaforandringer er der behov for handlinger, som minimerer risikoen for skader på grund af klimabetingede oversvømmelser. Handleplan for Vand og klimatilpasning beskriver de konkrete aktiviteter og anlægsinvesteringer, som skal igangsættes i de kommende 4 år. Herunder også initiativer for Roskilde Forsyning og private aktører. Formålet med handleplanen er at give et samlet indblik i de handlinger, som er politisk prioriteret de næste 4 år. Handleplanen vil blive benyttet som styringsværktøj for kommune og forsyning, hvor begge parter har forpligtet sig til en fælles revision af handleplanen mindst én gang årligt. Visionen 3 De kommende 4 års prioriteringer 4 Byerne 6 Det åbne land 18 Tværgående indsatser 24 Handleplan - oversigt 30 2

3 VISIONEN I ønsker vi at se vand som en ressource - ikke et problem Regnen falder og vandet stiger! ønsker at tage udfordringen op ud fra en vision om at vandet er en ressource - ikke et problem. Sammen med Roskilde Forsyning og mange andre aktører skal vi finde de gode løsninger, så håndtering af vandet tilfører byen og det åbne land ny værdi. Tekniske løsninger skal samtidig søge at indfri ønsker om et sjovere bybillede, rigere natur og bedre muligheder for rekreation. står ikke alene med opgaven, men har et ansvar for at motivere flest muligt til handling, så vi sammen undgår oversvømmelser og i stedet sætter vandet i spil på en positiv måde. DOGME FOR KLIMATILPASNING vand en ressouce - ikke et problem innovative investeringer med merværdi klimatilpasning - et fælles ansvar Colourbox 3

4 DE KOMMENDE 4 ÅRS PRIORITERINGER De kommende fire år sættes fokus på konkrete handlinger under temaerne: Byerne Det åbne land Tværgående indsatser Aktiviteter, ansvar, finansiering og tidsplan Handleplanen er en udmøntning af handlekataloget i Strategi for Vand og klimatilpasning. Under de enkelte temaer beskriver handleplanen, hvilke konkrete aktiviteter, der skal gennemføres de kommende 4 år - og hvornår. Heri indgår også en beskrivelse af ansvarsfordeling og forslag til finansiering. De væsentligste udgifter påhviler Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning, men de private aktører er også nødt til at deltage i finansieringen. Prioritering - byer og det åbne land Særligt i byerne er der store værdier på spil - både menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Derfor er byerne højest prioriteret, når det drejer sig om en indsats i den nære fremtid, der kan mindske risici for oversvømmelser. I det åbne land er der udpeget færre men dog væsentlige indsatser. Baggrunden for denne 4 prioritering kan findes i Strategi for Vand og Klimatilpasning. Klimatilpasning på kort og lang bane Udover de helt konkrete indsatser på udpegede lokaliteter, er der samtidig behov for at sætte klimatilpasning på dagsordenen i et bredt perspektiv. Mange beslutninger og planer skal tage hensyn til de øgede og hyppigere vandmængder. Dette betyder ændrede arbejdsgange i forvaltningen, ny plankultur og fokus på motivering af eksterne aktører. At indarbejde en skybrudsplan i beredskabsplanlægningen er et eksempel på, hvordan tidligere arbejdsgange kan tilpasses, så vi står klar med et akut beredskab, hvis et ekstremt skybrud rammer os i morgen. De tværgående indsatser er derfor med til at holde klimatilpasning på dagsordenen - også efter at de mest akutte problemer er løst. Colourbox Colourbox

5 Handlekatalog fra Strategi for Vand og klimatilpasning Geografiske indsatsområder Kortlagte risikoområder Modellering af kloaknettet - Roskilde Modellering af kloaknettet - øvrige byer Jyllinge Nordmark St. Valby-Ågerup, Maglemose Å Gadstrup, Skelbækken Østrup Holme, sommerhusområde Snoldelev-Hastrup Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Mosevangen, Viby Gøderuprenden, sommerhusområde Øvrige indsatser Byerne Klimatilpasning af kloaknettet (efter modellering) Pilotprojekt, Vindinge, afkobling af regnvand Byudviklingsprojekter i Roskilde Bymidte Skt. Hans Kommunale LAR projekter Det åbne land Dyrskuepladsen - Åben Arena Pilotprojekt - klimatilpassede vandløb Etablering af nye vådområder - led i Grøn Blå Strategi Beskyttelse af sårbar natur Skybrudsplan Vedtagelse af beredskabsplan for ekstremt vejr Udarbejde varslingsværktøjer Indkøb af materiel Tværgående indsatser Forpligtende samarbejde mellem kommune og forsyning Vedtagelse af klimatilpasset Spildevandsplan Tillæg til spildevandsplan Kommuneplan integration af strategi og handleplan Klimatilpasning indarbejdet i lokalplanproces Vand og Natura2000 handleplaner Implementering i kommunens arbejdsgange Innovationsprojekt - aktive private aktører Havstandsstigning i fjorden - dialog med fjordkommuner og stat Ansvar senere Roskilde Forsyning Roskilde Forsyning /Roskilde Forsyning/private /Roskilde Forsyning/private /Roskilde Forsyning/private /private aktører Roskilde Forsyning /private /private Roskilde Forsyning /Roskilde Forsyning/private /Roskilde Forsyning/private Afhængig af salg/roskilde Forsyning /private /staten/private - Roskilde Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen /Roskilde Forsyning 5

6 BYERNE jyllinge nordmark Sandsynlighed for oversvømmelse I byerne er udpeget følgende indsatser: fra hav eller regn i år 2010 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år Byernes kloakker Jyllinge Nordmark klostermarksskolen Kendte oversvømmelser lindebjergskolen Gadstrup, Skelbækken St. Valby-Ågerup og Maglemose Å Pilotprojekt i Vindinge Synligt vand i Roskilde Bymidte St. Valby-ÅGERUP Maglemose å Et blåt Skt. Hans Kommunale LAR projekter skt. hans vindinge skole Snoldelev Hastrup sibækken, snoldelev og Gadstrup Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Indsatserne skal ikke mindst sikre at spildevandsplanens servicemål bliver overholdt, men peger samtidig på løsninger, der bryder med traditionel tænkning. roskilde bymidte snoldelevhastrup Servicemål for byerne Fælleskloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 10. år Separatkloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 5. år Gadstrup skelbækken byernes kloakker 6 Kloakerede områder skal løbende klimasikres ved nyanlæg og renovering af kloaknettet samt ved byudvikling og byomdannelse De valgte løsninger skal så vidt muligt tilgodese både tekniske, rekreative og byæstetiske formål.

7 Byernes kloakker Mangelfuld kortlægning Roskilde Forsyning har en hydraulisk model for kloakkerne i Roskilde. Den kan imidlertid ikke forudsige hyppigheden af oversvømmelser på terræn, når nedbør klimafremskrives. På samme vis mangler vi viden om kloakkerne i de øvrige byer, hvor der ikke findes hydrauliske modeller til kortlægning af oversvømmelser. Den nuværende kortlægning for byerne skal derfor opjusteres, så den kan bruges til at prioritere hvor og hvordan, der skal klimatilpasses. Klimafremskrevet modellering Ved en opjustering af den eksisterende hydraulisk model for Roskilde kan der gennemføres en kortlægning af forventede oversvømmelser på terræn i dag, i 2050 og i For de øvrige byer er det nødvendigt at starte fra bunden med opbygning af hydrauliske modeller, så der på samme vis kan gennemføres en kortlægning af sandsynlighed for fremtidige oversvømmelser. Prioriteret rækkefølge Med udgangspunkt i potentielt truede værdier og allerede kendte problemområder er Roskilde, Jyllinge, St. Valby-Ågerup og Gadstrup højst prioriteret. Efterfølgende skal der ses på Viby, Gundsømagle, Vindinge og Svogerslev. Ansvar og finansiering Roskilde Forsyning har ansvaret for at gennemføre og finansiere modelberegningerne i kloakerede områder og har pligt til at dele den indhentede viden med. Revision af handleplan Hvis kortlægningen viser alvorlige risikoområder i byerne, kan det være nødvendigt at gennemføre indsatser for byernes kloakker, der pt. ikke er beskrevet i handleplanen. Den årlige revision af handleplanen kommer derfor i naturlig forlængelse af den indhentede viden. I den forbindelse skal der tages højde for om indsatserne kræver tillæg til spildevandsplanen og/eller ansøgning hos Forsyningssekretariatet. Endvidere skal der ses på om investeringerne udløser merbetaling hos forbrugerne, eller om indsatsen kan betales af opnåede besparelser inden for en uændret takst. Byernes kloakker senere Roskilde, klimafremskrevne beregninger Opbygning af hydraulisk model og beregninger: - Jyllinge, St. Valby/Ågerup, Gadstrup, Snoldelev - Viby, Gundsømagle, Vindinge, Svogerslev Klimatilpasset kloaknet: 0,7 mio.kr 1,4 mio. kr. 1,3 mio. kr. - optimering og renovering - nyanlæg minimum 20 mio. kr. årligt omkring mio. kr. årligt Finansiering Roskilde Forsyning Private Colourbox 7

8 Jyllinge Nordmark Jyllinge Nordmark under vand Jyllinge Nordmark er ikke regnvandskloakeret. I stedet er grundejerne forpligtet til at nedsive regnvandet på stedet eller lede det til Råmosegrøfterne og Værebro Å og videre til Roskilde Fjord. Ved stormflodslignende hændelser og ekstreme regnskyl - og særligt en kombination af begge hændelser - sker der ofte oversvømmelser langs Værebro Å og Råmosegrøfterne. Kapaciteten i Råmosegrøfterne er for lille, og vandstanden i fjorden forhindrer vandet i at løbe væk fra området. Hertil kommer at grundvandsstanden er høj, hvilket gør lokal nedsivning vanskelig. Lokal 3-trinsplan Kommunen har allerede besluttet at gøre noget ved problemet gennem en 3-trinsplan. Effekterne af det enkelte trin vurderes, før næste trin igangsættes. I trin 1 skal der ske forbedring af Råmosegrøfternes kapacitet for afledning af regnvand. I trin 2 søges der dannet fælles pumpelag, som får ansvar for at sikre, at vandet kan ledes til fjorden trods høj vandstand. Hvis trin 1 og 2 ikke har haft tilstrækkelig virkning, skal der i trin 3 tages stilling til, om der skal etableres enten privat vejvandsafledning eller offentligt fælles regnvandsafledning. Endvidere skal der ses på nødvendigheden af et dige langs Værebro Å og Roskilde Fjord. 8 Jyllinge Nordmark senere Trin 1: forbedre kapacitet i Råmosegrøfterne Trin 2: Private pumpelag - finansieringsaftale mangler Evaluring af trin 1 og 2 Trin 3: -fælles privat vejvandsafledning eller -fælles offentlig regnvandsledning samt -privat tilslutningsbidrag og -evt. dige langs Værebro Å / Roskilde Fjord 1-1,8 mio. kr. 3-4 mio. kr. I vurderingen indgår en screening af modeller for hydraulikken i hele Værebro Å oplandet, som belyser afledning af regnvand fra byområder. På denne baggrund revurderes risiko for oversvømmelser med og uden dige. Om fornødent tages tidspunkt for etablering af dige op til fornyet overvejelse. Ny lovgivning - nye muligheder Staten har gennem ny lovgivning åbnet mulighed for, at forsyningen kan finansiere klimatilpasning af anlæg, der ikke ejes af dem selv. Eftersom oversvømmelser i området giver afledte somkostninger på spildevandssystemet, er Roskilde Forsyning interesseret i at deltage i klimatilpasning af Jyllinge Nordmark. Det undersøges om de nye regler finder anvendelse i Jyllilnge Nordmark, og om den økonomiske byrdefordeling kan flyttes delvist fra de private grundejere i Jyllinge Nordmark til Roskilde Forsyning. Dette kan imidlertid få betydning for taksterne og kræver derfor forinden en principiel politisk beslutning. Tidsplan, ansvar og finansiering I igangsættes trin 1 og 2, hvor Roskilde Forsyning og i fællesskab finansierer forbedring af kapacitet i Råmosegrøfterne og anlægsudgifter til pumper. Den efterfølgende af pumper aftales nærmere mellem kommunen og lodsejerne, eventuelt inden for rammerne af private pumpelag. 35 mio. kr. 42 mio. kr. (netto) 33 mio. kr mio. kr. I 2015 vil evaluere effekten af trin 1 og 2 og vurdere nødvendigheden af at igangsætte trin 3. Herunder vurderes som nævnt tidspunkt for anlæg og finansiering af et dige. Skal Roskilde Forsyning pålægges at stå for anlæg af offentlig regnvandsafledning i trin 3, kræver det en ændring af spildevandsplanen. Dette kræver igen en principiel politisk beslutning, idet udgiften til anlæg i så fald vil blive fordelt på alle brugere i Roskilde Forsyning. Såfremt valget falder på den offentlige løsning, vil brugerne i Jyllinge Nordmark blive opkrævet tilslutningsafgift på ialt cirka 33 mio. kr. Nettoudgiften for Roskilde Forsyning vil dermed ligge i omegnen af 42 mio. kr. Fremtidigt dige? Pumper Værebro Å Råmosegrøften Nord Pumper Råmosegrøften Syd

9 Skalstrupløbet Gadstrup, Skelbækken Manglende kapacitet i Skelbækken I 2010 kom der voldsomme oversvømmelser af erhvervsområdet mellem Gadstrup og Køgevej, og Gadstrup Renseanlæg har også været oversvømmet. Oversvømmelserne skyldes ikke mindst begrænset kapacitet i Skelbækken, hvor den er rørlagt gennem en stor del af Gadstrup. Samtidig er afstrømning fra landområder og Roskilde Lufthavn opstrøms Skelbækken med til at forværre situationen. Forundersøgelse Ved hjælp af en hydraulisk model for afledning af regnvand fra erhvervsområdet skal forståelsen af problemstillingen forbedres. Ligeledes skal der ses på årsagen til oversvømmelse af Gadstrup Renseanlæg. Denne forundersøgelse skal være med til at præcisere de nødvendige indsatser. Bassin tilpasset landskabet I stedet for at løse problemerne inde i det bebyggede erhvervs- og byområde, kan en alternativ løsning være at bremse vandet øst for Køgevej og opstuve regnvandet i et bassin. Regnvandsbassinet skal tilpasses landskabet, så det - selv om det er et teknisk anlæg - får udtryk af et landskabselement, der periodevis står under vand. Gadstrup Renseanlæg Skelbækken Løsningen nødvendiggør opkøb af landbrugsarealer samt en accept fra Roskilde Lufthavn, da bassinets vandspejl kan tiltrække fugle, der kan være farlige for lufttrafikken. Vejvand fra Køgevej For at tilbageholde vejvand fra Køgevej har Vejdirektoratet Baggrundskortet allerede ophavsretsbeskyttet. nu planer DDO, om COWI at opføre et mindre dige i 2013 til beskyttelse af ejendommene vest for Køgevej. Endvidere ejer Vejdirektoratet to bassiner, som så vidt muligt skal integreres i en fælles løsning for området. Gadstrup Erhvervspark Sibækken nyt dige Skelbækken nyt bassin Roskilde Lufthavn Ansvar og finansiering Da Gadstrup er omfattet af spildevandsplanen, er det Roskilde Forsynings ansvar at stå for analyser samt anlæg af bassin øst for Køgevej. Finansieringen må ikke overstige, hvad det ville koste at lave en traditionel løsning vest for Køgevej. Vejdirektoratet inddrages i projektet for så vidt angår vejvand fra Køgevej. Endvidere tages kontakt med DONG med henblik på flytning af elskab, der har en udsat placering nær Køgevej. Gadstrup, Skelbækken senere Forundersøgelse 0,1 mio. kr. Bassin og vandbrems øst for Køgevej 3 mio. kr. Evt. flytning af DONG skab 0,2 mio. kr. Analyse - Gadstrup Renseanlæg 0,15 mio. kr. Finansiering Roskilde Forsyning Private 9

10 St. Valby - Ågerup og Maglemose Å Oversvømmelser langs Maglemose Å I St. Valby har der været gentagne oversvømmelser langs Maglemose Å. Der er altså situationer, hvor vandmængderne i åen overstiger kapaciteten. Det kan både skyldes regnvand fra de lokale byområder og afstrømning fra land- og byområder opstrøms Maglemose Å. Klimascenarie En teknisk fremskring baseret på det nuværende vandløbsregulativ viser, at alene med den naturlige afstrømning er der udsigt til oversvømmelser hvert 5. år i Da den faktiske kapacitet for gennemstrømning i Maglemose Å er større end foreskrevet i vandløbsregulativet, er den potentielle risiko for oversvømmelse ret stor. Der er med andre ord behov for en indsats. Tidligere indsatser I Trekroner er der sket en kraftig udvidelse af regnvandsbassiner, der tilbageholder overfladevand fra Trekroner bydelen. Dette skal blandt andet medvirke til at aflaste Maglemose Å nedstrøms - herunder St. Valby og Ågerup. Bassinerne er anlagt i 2012, og effekten vil derfor kunne analyseres i de kommende år. 10 Analyse forud for handling Det bør undersøges hvor meget regnvandsafledningen fra St. Valby og Ågerup påvirker Maglemose Å. En hydraulisk model skal være med til at belyse den nærmere sammenhæng. Modellen skal også belyse effekten af opstuvning fra Trekroner i Trekroner Sø og Himmelev Bæk. Klimatilpasset byudvikling I analysen skal der samtidig ses på effekten af den planlagte byudvikling mellem St. Valby og Ågerup - Tofteengen - på ialt 210 boliger. Heraf er cirka 50 opført eller under opførelse. I de kommende lokalplaner for Tofteengen bliver klimatilpasning et vigtigt parameter, hvor fx LAR og arealreservationer til opstuvning af regnvand skal indarbejdes i planlægningen. Paradoks I henhold til Vandhandleplanen skal der ske en reduceret vandløbsvedligeholdelse af Magle- mose Å. Dette kan indebære at gennemstrømningen bliver mindsket. Dette er et paradoks i forhold til et samtidigt behov for at klimatilpasse vandløbsstrækningen af hensyn til værdier, der er truet af oversvømmelse. Indsats Kommunen vil undersøge hvordan vandløbsvedligeholdelsen kan tilgodese både klimatilpasning og vandmiljøet. Forsyningen har ansvar for udarbejdelse af den hydrauliske analyse, og parallelt med dette vil kommunen arbejde for at private grundejere etablerer LAR-løsninger og sikrer deres grund med dige og pumper. Ansvar og finansiering Såvel kommune, forsyning som private grundejere skal løfte opgaven med at klimatilpasse St. Valby-Ågerup. St. Valby-Ågerup og Maglemose Å senere Undersøgelse af vandløbsvedligeholdelse Analyse - afledning af regnvand fra St. Valby 0,1-0,2 mio. kr. LAR løsninger i St. Valby kr. pr. ejendom Dige og pumper Terrænregulering 0,4-0,6 mio. kr. 0,2 mio. kr. Finansiering Roskilde Forsyning Private

11 Pilotprojekt i Vindinge Colourbox Klimatilpasset byvækst ønsker at muliggøre en befolkningsvækst i Vindinge for at fastholde byen som levende landsbysamfund. En sådan vækst skaber en øget belastning af kloakkerne i Vindinge, hvilket yderligere forøges, når nedbøren tager til. Derfor skal vi allerede nu se på, hvordan byen bliver klimatilpasset, så regnvandet ikke bliver et problem. Pilotprojekt En løsning til aflastning af fælleskloakken er at reducere den tilledte mængde overfladevand gennem lokal afledning af regnvand. Kommune og forsyning har derfor iværksat et pilotprojekt, hvor private grundejere kan få tilbagebetalt 40 % af tilslutningsbidraget, hvis de afkobler deres regnvand. Dette sker inden for et afgrænset forsøgsområde, hvor nedsivning er hensigtsmæssig. Pilotprojektet løber indtil 2014, hvorefter der gennemføres en evaluering af effekten. Kommunen vil samtidig se på muligheden for at afkoble regnvand fra Vindinge Skole for at understøtte pilotprojektet. Private LAR løsninger Den lokal afledning af regnvand - LAR - kan ske ved hjælp af fx nedgravede faskiner, render, regnbede og havedamme. Samtidig kan grønne tage og facader tilbageholde og fordampe regnvand, så en mindre mængde vand skal nedsives. Enten enkeltvis eller som en kombination af de mange løsninger - afhængig af lokalitet, lyst og tekniske muligheder. Hverdag og skybrud Ved de valgte løsninger er det en god idé at tage højde for skybrud. Dels for at sikre egen grund, dels for at sikre naboens. Det kan relativ let gøres ved at sikre ekstra kapacitet i fx regnbedet eller en lavning i terrænet. Ansvar og finansiering Pilotprojektet er afhængig af det private initiativ. Som økonomisk incitement tilbagebetaler forsyningen omkring kr. pr. ejendom, som bliver afkoblet. Efter evalueringen i 2015 vil Roskilde Forsyning tage stilling til, om der er behov for supplerende løsninger for at klimasikre Vindinge. lokalplan med krav om nedsivning bydel hvor regnvand allerede er afkoblet Forsøgsområde Vindinge Pilotprojekt lokalplan med krav om nedsivning Pilotprojekt Vindinge senere LAR løsninger Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag kr. pr. ejendom kr. pr. ejendom Evaluering af projekt Evt. renovering af fælleskloak i Vindinge x mio. kr 11

12 Synligt vand i Roskilde Bymidte Den dynamiske bymidte Byrådets strategi for Roskilde Bymidte sigter på at få mere liv ind i byrummet. Udfra målsætninger om liv og mangfoldighed, balance mellem nyt og gammelt og bæredygtige løsninger skal bymidten udvikles og fornyes. Vand i gader og parker I forbindelse med byomdannelse og renovering skal regnvandet sættes i spil som en synlig ressource i gadebilledet. Dette kan fx ske ved afkobling af tagvand langs facader eller ved opsamling af vejvand, hvor vandet ledes væk fra området i render til byens grønne rum og parker, hvor vandet kan gøre gavn. Udpegning af egnede lokaliter skal ske på baggrund af forsyningens analyse af byens kloaknet. Et blåt Kulturstrøg I forbindelse med udviklingen af Kulturstrøget skal regnvandet spille en aktiv rolle. I en moderne fortolkning af byen, vil der blive arbejdet for at regnvandet bruges som et sammenbindende element, der kan knytte gadeforløb og Kulturstrøgets mange grønne byrum sammen. Tilbage til kilderne Selv om sporene er få og spredte, er der en vigtig kulturhistorisk fortælling knyttet til byens 12 kilder og den tidligere mølleindustri. I forbindelse med at gøre regnvandet synligt, vil det bliver undersøgt om denne historie kan tydeliggøres ved at genskabe nogle af de tidligere kildeforløb og mølledamme - nu som tekniske vandrender og opstuvningsbassiner. Byens pladser Stændertorvet er under omlægning, hvor ønsket er en stor sammenhængende belagt flade med lille mulighed for nedsivning. Til gengæld vil det bliver undersøgt om regnvand kan håndteres på nye spændende måder ved projektudviklingen af fx Sortebrødre Plads, Scmeltz Plads, Skoleslagteriet og Ny Østergade. Om muligt som led i genskabelse af kilderne. Naturlige strømningsveje Terrænet er gunstigt, da der er et naturligt fald og afstrømning ned til fjorden, og Folkeparken og Byparken ligger optimalt ved inddragelse i løsninger med opstuvning af regnvand i søer og regnbede. Topografien og de naturlige vandveje skal udnyttes i den konkrete projektering. Dette gælder også i forhold til skybrudssikring, hvor der i kommende projekter i bymidten skal ses på, hvordan store mængder vand hurtigt kan ledes ned til fjorden. Her vil Kong Valdemars Vej, Byvolden, Mortens vej og Skt. Clara Vej kunne fungere som naturlige vandveje, hvis et alvorligt skybrud rammer Roskilde. Tidsplan, ansvar og finansiering De beskrevne tiltag kommer til at ske løbende, efterhånden som byen udvikler sig, og skal ses i sammenhæng med akutte behov for renovering af byens kloakker. bliver primus motor i at igangsætte tiltagene, men Roskilde Forsyning er en vigtig aktør i forhold til anlæg og finansiering. Efterhånden som projekterne bliver mere konkrete, skal der ske en præcisering af den økonomiske ansvarsfordeling.

13 Et blåt Skt. Hans Fra afvikling til udvikling Skt. Hans Vest er under afvikling som psykiatrisk hospital, og bliver dermed et nyt interessant byudviklingsområde i Roskilde. Den fantastiske beliggenhed ned til Roskilde Fjord og de fine landskabelige kvaliteter gør det oplagt at arbejde med regnvand som et synligt rekreativt element i området. Gedebæksrenden og det grønne strøg Skt. Hans Øst og Skt. Hans Vest er adskilt af et fredet grønt strøg - en lille ådal, hvor Gedebæksrenden løber igennem og munder ud i Roskilde Fjord. Området bliver lejlighedsvis oversvømmet, og i en skybrudssituation fungerer ådalen som en vigtig strømningsvej. Synergi mellem teknik, natur og rekreation Området har udover sine naturmæssige og rekreative kvaliteter et godt potentiale for lokal afledning af regnvand. Tekniske regnvandsløsninger skal fra start indtænkes i den kommende udvikling af området, så vand på fladen får en fremtrædende rolle i den nye bydel. I samarbejde med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening vil kommunen arbejde for at skabe et unikt samspil mellem natur, rekreation og teknik. 13

14 Kommunale LAR projekter Kommunalt ansvar Som offentlig institution har et særligt ansvar for at klimatilpasse sine egne ejendomme. Dels for at sikre værdier, dels for at gå i front med løsninger, der imødegår udfordringen med de øgede vandmængder. Allerede nu har kommunen gode eksempler på alternativ håndtering af regnvand i Trekroner og på Musicon, hvor teknisk vandhåndtering går hånd i hånd med rekreative formål. LAR som virkemiddel De mange bygninger med tilhørende udendørs arealer gør det nærliggende, at se på muligheden for at gennemføre LAR - lokal afledning af regnvand på kommunens ejendomme. Dette gælder både i forbindelse med renoveringer og ved nybyggeri, hvor LAR løsninger skal integreres i projektet fra start. Vindinge Skole I sammenhæng med pilotprojektet i Vindinge er Vindinge Skole foreslået som kommunalt forsøg med LAR på en eksisterende skole med mange befæstede arealer. Forsøget gennemføres i og finansieres primært gennem tilbagebetaling af tilslutningsbidrag fra Roskilde Forsyning, som led i Pilotprojekt Vindinge. 14 Klostermarksskolen Klostermarksskolen i Roskilde står foran en gennemgribende renovering i Ved renoveringen nedrives en stor del af de eksisterende bygninger, og nybyggeriet fortættes. Dette frigør et større udeareal, som giver god mulighed for at håndtere regnvand på overfladen. Tagvand og regnvand fra belagte flader skal ledes til en åben grøft - Strømfaldet - som ender i en ny sø med permanent vandspejl. Ved den nærmere projektering af landskabet skal det sikres, at søen og de omkringliggende arealer kan fungerer som opstuvningsbassin ved større regnskyl. I den forbindelse vil det også blive undersøgt om skolens område kan fungere som opstuvning for naboarealerne. Klimaskolen i Gundsølille Lindebjergskolen i Gundsølille har siden 2011 arbejdet målrettet med at blive til en af landets første klimaskoler. Gennem læring og projekter i 1:1 søger skolen at sætte fokus på klima og bæredygtighed, herunder også klimatilpasning af skolen ved anlæg af grønne tage og LAR løsninger. Lindebjergskolen indgår som et innovationsprojekt i Vand i Byer - et bredt partnerskab mellem forskningsinstitutioner, rådgivere og myndigheder. Erfaringer fra Lindebjergskolen skal bidrage til det fortsatte arbejde med klimatilpasning, og kommunens Klimafond har uddelt støtte til projektet i 2012.

15 Brandvej Br an Brandvej SF-sten Brandvej Brandvej Brandvej Rockmagneten og ny svømmehal Konkrete projekter er fx Rockmagneten på Musicion, som skal koble sig til det allerede anlagte regnvandsbassin Rabalder Parken. Herudover har byrådet planer om anlæg af en ny svømmehal, hvor alternativ regnvandshåndtering vurderes i forbindelse med undersøgelse af placering og efterfølgende projektering. Br an dv ej Fremtidigt byggeri I forbindelse med kommunalt nybyggeri, forpligter kommunen sig til ved projekteringen, at undersøge mulighederne for at indarbejde klimatilpasning som nyt parameter. Dette kan fx komme til udtryk i grønne tage og facader til tilbageholdelse og fordampning, regnbede og -bassiner på de udendørs arealer samt terrænbearbejdning og render til afledning af regnvand væk fra bygninger. dv ej Finansiering Løsninger med LAR skal så vidt muligt afholdes indenfor kommunens almindelige s- og anlægsbudget. I forbindelse med anlægsprojekter indarbejdes udgifterne i anlægsbudgetterne. Ved afkobling kan der, som ved Vindinge Skole, være mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag fra Roskilde Forsyning. Dette sker dog alene, hvis løsningerne er økonomisk rentable eller neutrale for forsyningen. 15

16 Snoldelev Hastrup Gentagne oversvømmelser Snoldelev-Hastrup har flere gange været udsat for oversvømmelser. Senest i 2007 hvor huse på nordsiden af Hastruprenden stod under vand. Vand fra markdræn og overfladevand fra markerne øger presset på Hastruprenden og er medvirkende årsag til oversvømmelserne. Der er således tegn på at kapaciteten i vandløbet er for lille. Beskadiget rørlægning Hastruprenden er rørlagt gennem byen, og har i 2009 foretaget udbedringer med fjernelse af sten og grus samt nedbankede pæle gennem vandrørene. Tilstanden af rør på strækningen kan på sigt risikere at blive medvirkende årsag til oversvømmelser, hvis skaderne hæmmer vandføringen. Dermed er der risiko for at vandet løber på terræn i stedet for gennem det rørlagte vandløb. Undersøgelse af problemets omfang En ny undersøgelse fx med en tv-inspektion af det rørlagte vandløb skal skabe klarhed for problemets omfang. Er der eventuelt store skader, kan der være behov for udbedringer for at skabe den nødvendige hydrauliske kapacitet. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om en klimatilpasset renovering af rørlægningen er nødvendig for at være på forkant, når vandmængderne øges. Ansvar og finansiering Roskilde Forsyning har i 2011 overtaget det rørlagte vandløb, så det nu er kategoriseret som spildevandsvandteknisk anlæg. Dermed er der forsyningens ansvar at stå for de nødvendige analyser og eventuelle udbedringer. Snoldelev Hastrup Hastruprenden Snoldelev Hastrup senere TV-inspektion af evt. skader samt udbedring 0,05-0,1 mio. kr. Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI 16

17 Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Risiko for oversvømmelser Kortlægning viser at der er risiko for potentielt store oversvømmelser langs Sibækken ikke mindst gennem Snoldelev. Allerede nu har der været oplevet oversvømmelser på historisk vandlidende jorde i både Gadstrup og Snoldelev langs Sibækkens rørlagte forløb. Med udsigt til øgede vandmængder er der således behov for at være på forkant med undersøgelse af problemets reelle omfang. Kapacitet i rørlagt vandløb Det er uklart, om der er et generelt problem med kapaciteten af det rørlagte vandløb gennem byerne, eller om der er tale om helt lokale flaskehalse. Endvidere kan der i Gadstrup være tale om tilbagestuvning fra Skelbækken, hvor Sibækken og Skelbækken mødes. Dette skal afklares før indsatsen fastlægges. Indsats Der gennemføres en undersøgelse af de rørlagte strækningers kapacitet og tilstand. Efterfølgende skal der tages stilling til behovet for udbedring, som led i en klimatilpasset renovering af rørene. Denne klimatilpasning kan eventuelt ske som etablering af oversvømmelsesareal opstrøms uden for byerne. Skelbækken Gadstrup Ansvar og finansiering Både Snoldelev og Gadstrup indgår i spildevandsplanen vedrørende regnvandshåndtering. Roskilde Forsyning har ansvaret for undersøgelser og eventuelle udbedringer. Snoldelev Sibækken Sibækken senere Undersøgelse af kapacitet, rørlagt vandløb 0,05-0,1 mio. kr. Evt. udbedringer afhængig af undersøgelse 17 Baggrundskort KMS har ophavsret til styr anvendte baggrundskort. D at videregive kortet og at a eller kommercielle samme Ortofotos (DDO land) COWI har den fulde ophav der vises som baggrundsk som baggundskort, må de Miljøministeriet, regioner o institutioner, der er part i D med de pågældende instit indenfor miljøområdet, sam personligt brug. Øvrig kom og vil kunne retsforfølges.

18 DET ÅBNE LAND For det åbne land er udpeget følgende indsatser: Østrup holme Dyrskuepladsen - Åben Arena Østrup Holme Pilotprojekt Syvbækken Nye vådområder Beskyttelse af sårbar natur Sandsynlighed for oversvømmelse fra hav eller regn i år 2010 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år Kendte oversvømmelser Indsatserne søger så vidt muligt at tage højde for synergi med kommunens Grøn Blå Strategi samt Vand og Natura2000 handleplaner. dyrskuepladsen - åben arena 18 Pilotprojekt Syvbækken

19 Dyrskuepladsen - Åben Arena Nyt kultur- og fritidslandskab Syd for Dyrskuepladsen - byens Åben Arena - ligger et stort landskabsområde, som i kølvandet på råstofgravningen skal omdannes til et spændende kultur- og fritidslandskab. Området rummer hvert år de to store events- Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue samt en række mindre arrangementer. Særligt under festivalen bliver området sat i spil, hvor der bliver opbygget en midlertidig by på over indbyggere. Ringe nedsivningsevne En udfordring med de opfyldte råstofgrave er jordstrukturen, som er mange år om at hele, og nedsivningsevnen er mange steder ringe. Dette betyder mindre i hverdagen i det store landskabsområde, men under festival og dyrskue er det vigtigt at arealerne ikke står under vand. Klimatilpasset landskabsplan I 2013 gennemfører kommunen en konkurrence om udformningen af landskabet. Her vil klimatilpasning af regnvand indgå som en vigtig forudsætning i løsning af opgaven. Dette gælder både hverdags- og ekstremregn, hvor planen samtidig skal tage højde for den særlige belastning af området under de helt store events. Landskabet skal samtidig fungere som aflastning af regnvandshåndteringen på Dyrskuepladsen - særligt i en skybrudssituation. Ansvar og finansiering Området er ejet af, og udgifter til konkurrence og efterfølgende anlæg, bliver som udgangspunkt finansieret af Roskilde Kommune. Ekstern medfinansiering fx gennem fonde skal imidlertid sikre et større økonomisk råderum. Colourbox 19 Roskilde Festival

20 Østrup Holme Sommerhuse i tidligere mose Østrup Holme er et større sommerhusområde fra 1960 erne, som gentagne gange har stået under vand. Kortlægningen af fremtidige oversvømmelser viser, at problemet vil være tiltagende ikke mindst nær Avnsørenden og i lavninger inden for området. Intet fælles afløbssystem for nedbør Området er spildevandskloakeret, mens der ikke er noget fælles afløbssystem for nedbør. Regnvand nedsives derfor direkte eller ledes ad private afvandingskanaler til Avnsørenden og videre til Værebro Å. Kritisk kapacitet i vandløb Både i de private som i de offentlige vandløb er kapaciteten ikke tilstrækkelig, og vandet har svært ved at blive ledt væk for området. Samtidig er der tilbagestuvning fra Værebro Å, som forværrer situationen. 20 Forslag til løsninger På baggrund af kontrolopmåling og kapacitetsberegning i 2014, kan der efterfølgende ske optimering af de private afløb. Hvis dette ikke har tilstrækkeligt effekt, vil det være nødvendigt at etablere et fælles privat afledningssystem. Ansvar og finansiering I henhold til spildevandsplanen har Roskilde Forsyning som udgangspunkt ikke ansvar for håndtering af overfladevand i området. vil foretage de indledende analyser forud for konkrete handlinger i marken. Udgifter til optimering af private afløb og anlæg af fælles afledningssystem påhviler de private sommerhusejere. Østrup Holme Østrup SkelgrøftHove Å Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI Avnsørenden Værebro Å Bredmosegrøften Østrup Holme senere Kontrolopmåling, kapacitetsberegning 0,1 mio. kr. Optimering af private afløb 0,1-0,2 mio. kr. Privat fælles regnvandsafledning 0,15 pr.ejendom Finansiering Roskilde Forsyning Private

21 Pilotprojekt Syvbækken Oversvømmede landbrugsjorde I det åbne land vil landbruget i stigende grad opleve oversvømmede jorde. Særligt når gentagne regnskyl har vandmættet jorden og vandet ikke naturligt kan nedsives. Vandet vil samle sig i lavninger i terrænet, og vandløb vil gå over deres bredder, når tilledt regnvand ikke kan blive ført hurtigt nok væk. Oversvømmelser langs Syvbækken Syvbækken nordøst for Viby er et eksempel på et vandløb, hvor vandføringsevnen måske vil blive kritisk fremover. Lokale landmand frygter gentagne oversvømmelser af deres jorde med økonomiske tab til følge. Pilotprojekt Kommunen vil gennem Pilotprojekt Syvbækken afprøve forskellige løsninger, som sigter mod at undgå problemer med dræning af de omkringliggende jorde. Gennem dialog med landmændene, Gefion og Roskilde Vandløbslav skal det undersøges om fx dobbeltprofilerede vandløb eller et nyt vådområde kan være vejen frem til klimatilpasning af de vandløbsnære landbrugsjorde. Ændret vedligeholdelse efter vandhandleplan KIRKE SYV VIBY Løsninger her kan også bruges andre steder i kommunen. Synergieffekter I statens Vandplan er dele af Syvbækken udpeget som et indsatsområde. Vandkvaliteten skal forbedres gennem ændret vedligeholdelse og restaurering af vandløbets profil. Problemer med oversvømmelser forekommer længere oppe ad vandløbet, men pilotprojektet skal se på de to problemstillinger i sammenhæng for at opnå en eventuel synergieffekt. Samtidig vil det være oplagt at se på de rekreative muligheder, som fx et nyt vådområde kan have, når Viby byudvikler sig i retning af Syvbækken. Ansvar og finansiering Selv om Syvbækken er et kommunalt vandløb og kommunen dermed har ansvaret for vedligeholdelsen, er det bredejerne som skal finanasiere eventuelle anlæg jfr. Vandløbsloven. Der vil være mulighed for statslig medfinansiering af undersøgelser og realisering for den del af projektet, som relaterer sig til Vandhandleplanen. byudviklingsområde ØSTER SYV Restaurering efter vandhandleplan Syvbækken Langvad Å Syvholme Mose Pilotprojekt Syvbækken senere Dialog og forundersøgelser Reguleringer/anlæg /statslig medfinansiering afhængig af projekt Erfaringsopsamling Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI 21

22 Sandsynlighed for oversvømmelse fra hav eller regn i år 2050 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år Kendte oversvømmelser vådområder sårbar natur Nye vådområder 22 Vand som naturressource Oversvømmede arealer i det åbne land kan i mange tilfælde berige naturen. De våde naturtyper tiltrækker ikke mindst et rigt fugleliv og vil ofte erstatte landbrugsjorde, hvor biodiversiteten ikke er særlig stor. Naturlige vådområder Kortlægningen for 2050 viser, at vi må forvente dannelse af store vådområder omkring Værebro Ådal, Gundsømagle Sø og Hove Å samt ikke mindst i Ramsødalen. Der er tale om eksisterende gode naturområder, der har potentiale for at blive endnu bedre. I hvert fald hvis man holder fast i princippet om ikke at forbedre afstrømningen i vandløbene. Ramsødalen og sortternen Ramsødalen, som er udpeget som Natura2000 område, er ikke så sårbar overfor de forventede hyppigere oversvømmelser. Tværtimod vil det kunne forbedre levevilkårene for en masse fugle - herunder sortternen, som er årsagen til Natura2000 udpegningen. Dog skal der tages højde for at oversvømmelserne kan fortrænge andre naturtyper. Salmosen I vandhandleplanen er Salmosen udpeget som vådområde, hvor der skal ske reduktion af udledning af kvælstoffer til fjorden. Projektet indgår også som en del af Grøn Blå Strategi i en naturmæssig og rekreativ sammenhæng. Da området er oversvømmelsestruet, falder dette i god tråd med, at området sættes under vand mod en rimelig kompensation til de berørte lodsejere. Fosfor vådområder nord for Viby Nord for Viby er der langs Viby Å udpeget et område, hvor der kan ske tilbageholdelse af fosfor som led i kommunens vandhandleplan. Området er i forvejen truet af oversvømmelser, og vil ved omdannelse til vådområde, både kunne bidrage til bedring af vandmiljøet nedstrøms og bidrage til et bynært rekreativt område for Vibys borgere. Tekniske vådområder Som beskrevet under afsnittet Byerne er det tanken at lave et periodevist oversvømmet areal øst for Gadstrup, som skal fungere som teknisk regnvandsbassin. Her skal teknik og natur gå hånd i hånd. Samme princip er allerede anvendt i Trekroner for Trekroner Sø og Himmelev Bæk. Her fungerer et større sammenhængende vådområde som teknisk opstuvning, samtidig med at løsningen har stor rekreativ værdi for beboerne i Trekroner Ansvar og finansiering Salmosen og fosforvådområdet nord for Viby bliver finansieret gennem statslige midler. Herudover har kommunen i 2013 afsat 0,5 mio. kr. til nye vådområde projekter. De tekniske vådområder, der bliver dannet for at afhjælpe oversvømmelser i byerne, finansieres af Roskilde Forsyning.

23 sårbar natur Sårbar natur Selv om våde arealer kan udvikle sig til gode naturområder, så er der også behov for at værne om natur, der er sårbar over for meget vand. Rigkær er fx en sårbar naturtype bestående af moser og enge, hvor flora og fauna er afhængig af en nøje balance i vandstanden. Fredet kodriver ved Østrup Holme Øst for Østrup Holme ligger kommunens bedste rigkær, hvor man kan se den sjældne og fredede melet kodriver. Her findes også kødfarvet gøgeurt, som er kendetegnende for et godt rigkær. Dette område kræver særlig opmærksomhed, så det ikke bliver udsat for oversvømmelser, der vil ødelægge biotopens balance. I forbindelse med udbedring af oversvømmelser i sommerhusområdet Østrup Holme er det vigtigt, at løsningen ikke resulterer i at rigkæret oversvømmes. Bevaringsværdige rigkær Åmosen syd for Værebro Å, arealerne omkring Svogerslev Sø og nord for Gundsømagle Sø er andre naturområder med rigkær. I Åmosen findes blandt andet sjældne padder, herunder løgfrøen, som kræver særlige levebetingelser. I disse områder er der også behov for at holde øje med at områderne såvidt muligt ikke kommer til at stå permanent under vand. Græsning og høslet som naturpleje Darup Mose og sø- og engarealerne ved Langvad Å/Syvbækken er eksempler på områder, hvor naturen plejes gennem græsning. Denne naturpleje er følsom overfor oversvømmelser, da de græssende dyr bliver fortrængt. Ligeledes er høslet vanskelig på våde arealer. I østenden af Gundsømagle Sø er der planer om et storkeprojekt, hvor høslet er en del af naturplejen. Skal projektet lykkes kræver det at området ikke er oversvømmet, når det er sæson for høslet. Holme og strandenge Selv om det hverken bliver i dag eller i morgen er holmene og strandengene i og langs Roskilde Fjord udsatte naturområder. Holmene er vigtige for fuglelivet, mens strandengene og de bagvedliggende overdrev har en særlig flora, som vil blive fortrængt. Derfor kan det på sigt være nødvendigt at sikre arealer, langs fjorden, hvor disse naturtyper kan udbrede sig til. Ansvar og finansiering Det er s ansvar at varetage naturbeskyttelsen. Dette sker gennem den almindelige og ikke mindst gennem naturbeskyttelseslovens 3 bestemmelser. 23

24 TVÆRGÅENDE INDSATSER Under tværgående indsatser er der fokus på: Tæt samarbejde med Roskilde Forsyning Skybrudsplan Klimatilpasset planlægning Havet stiger Motivering og implementering Indsatserne omhandler emner, der går på tværs af by og land eller indeholder processer, som skal sikre at klimatilpasning fortsat er på dagsordenen. 24

25 Tæt samarbejde med roskilde forsyning Samarbejde om klimatilpasning I hele 2012 har Roskilde Forsyning siddet med ved bordet under udarbejdelsen af strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning og den kommende spildevandsplan. Målet har været at sikre, at forsyningen var forberedt og indforstået med de handlinger, kommunen ønsker gennemført - ikke mindst set i lyset af, at forsyningen i årene frem står for finansieringen af en række anlæg. Ejerstrategi Efter at forsyningsområdet er omdannet til aktieselskaber, har kommunen afgivet sin direkte indflydelse på forvaltning af spildevandsforsyningen. Imidlertid er byrådet eneejer af selskabet, så byrådets ejerstrategi for samarbejdet mellem kommune og forsyning sikrer, at kommunens almennyttige interesser også bliver varetaget gennem tæt dialog og samarbejde. Byrådet godkendte ejerstrategien i foråret 2011, og strategien er et vigtigt omdrejningspunkt for samarbejdet. Supplerende samarbejdsaftaler Ejerstrategien er udbygget med en række samarbejdsaftaler herunder om vand og spildevand. Samarbejdsaftalerne revideres løbende, så de tager højde for de seneste ændringer af regler for betaling mv. Revision af rammerne for klimatilpasning I forlængelse af aftalerne mellem KL og regeringen er der fremsat en række lovforslag, som giver forsyningsvirksomhederne bedre mulighed for at deltage i finansieringen af anlæg til klimatilpasning af regnvandsafledning. Særligt er der sket den lovændring, at Roskilde Forysning nu kan finansiere anlæg, som de ikke selv ejer. Det vil sige, at forsyningen kan finansiere projekter, der tilgodeser klimatilpasning på fx kommunal og privat ejendom. Princip for fremtidigt samarbejde Såvel kommune som forsyning ønsker at fortsætte det tætte samarbejde om klimatilpasning. Samarbejdsaftalerne revideres derfor løbende i overensstemmelse med nye regler. Det præciseres i aftalerne at forsyning og kommune skal gennemføre en årlig evaluering af kommunens handleplan for klimatilpasning. Ansøgningsfrist i april Hvert år i april er der ansøgningsfrist til Forsyningssekretariatet, hvis forsyningen har projekter, der kræver godkendelse i fht. det fastsatte prisloft. Dette gælder projekter til anlæg året efter. Evalueringen af handleplanen bør derfor ligge i efteråret, så der er tid til at forberede eventuelle projektansøgninger. Tidspunkt for evaluering lægges ind i det allerede eksisterende årshjul for samarbejdet mellem kommune og forsyning. Ændringer i plan og takster Klimatilpasningsprojekter kan udløse behov for ændringer af såvel spildevandsplanen som taksterne. Beslutninger om spildevandsplanen er et kommunalpolitisk anliggende, mens taksterne fastlægges af forsyningens bestyrelse. Kommunen har dog ansvar for efterfølgende at sikre at reglerne for finansiering af forsyningsvirksomheden er overholdt - herunder regler for klimatilpasning. Gennem dialog sikres det at projekter, så vidt muligt er politisk gangbare før de forelægges til politisk til beslutning. 25

26 skybrudsplan Skybrudsplan - del af ny beredskabsplan Selv om kommunen nu igangsætter en lang række tiltag, som skal forebygge oversvømmelser, så er det alligevel nødvendigt med en skybrudsplan, der tager hånd om akutte krisesituationer ved et større skybrud. I 2013 vedtager derfor en ny beredskabsplan, der tager højde for ekstremvejr og fungerer som kommunens akutte skybrudsplan. I tilknyttede lokale aktionsplaner sker der præcisering af forhold omkring transport, evakuering og indkvartering i en ekstrem vejrsituation. Beredskabsplanen er udarbejdet med afsæt i overordnede servicemål for indsatsen. Direkte varsling og hjælp til selvhjælp Roskilde Brandvæsen - kommunens beredskab - vil i de kommende år arbejde målrettet på direkte varsling af udsatte borgere samt aktiv inddragelse i en krisesituation. Til direkte varsling vil SMS-beskeder og sociale blive taget i brug, da der er gode erfaringer med denne form for varsling på nationalt og internationalt plan. I forhold til aktiv inddragelse af borgerne vil varsling kunne kobles med vejledning om forebyggende indsatser og oplysninger om, hvor der fx kan afhentes sandsække til beskyttelse af truede værdier. Beredskab for store events lægger hvert år hus til Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue, hvor et stort antal besøgende samles på et relativt lille areal. Med udsigt til flere ekstreme vejrhændelser vil kommunen være særligt opmærksom på, at de store events bliver afviklet sikkert trods en situation med ekstremvejr. Dette sker ved, at kommunen vil stille krav om særskilte beredskabsplaner for netop de hændelser, som kan påvirke en sikker afvikling af store arrangementer i en skybrudssituation. Servicemål for beredskabet Beredskabet redder menneskeliv forud for materielle værdier og store samfundsmæssige værdier forud for mindre personlige værdier. Borgerne bidrager selv aktivt med at sikre egne og naboens værdier 26

27 enere enere enere endom enere enere Adgang til mere materiel Roskilde Brandvæsen samarbejder med andre beredskaber og private aktører om udveksling af materiel. Dette sker for at undgå, at alle investerer i det samme material med risiko for at det ligger ubrugt hen. Alligevel er der behov for supplerende indkøb af moderne materiel i de kommende år for at sikre en effektiv og forsvarlig indsats. Dette gælder fx indkøb af pumper og fleksibelt materiel til opstuvning af store vandmængder. Ansvar og finansiering har ansvaret for beredskabet, hvor udarbejdelse af ny beredskabsplan og varslingsværktøjer vil blive afholdt over den almindelige. Derimod kræver indkøb af supplerende materiel i en særskilt bevilling. Udgifter til beredskabsplaner for store events afholdes af eventmagerne. enere Skybrudsplan senere Ny beredskabsplan for ekstrem vejr Store events årlig beredskabsplan for ekstremvejr Udarbejde varslingsværktøjer Indkøb af materiel 0,5-1 mio. kr. Finansiering Roskilde Forsyning Private enere enere enere enere Colourbox 27

28 Klimatilpasset planlægning Klimatilpasset Kommuneplan 2013 Miljøminiseriet har udmeldt, at klimatilpasning skal indgå som et nyt tema i kommuneplanlægningen. Dette indebærer at oversvømmelseskort, værdi- og risikokortlægningen skal være en del af kommuneplanens kortmateriale. Herudover skal der medtages retningslinjer og rammer for en klimatilpasset by- og landudvikling. Kommune vil med afsæt i strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning indarbejde visioner og intentioner i Kommuneplan For byerne kan det fx betyde særlige krav i rammer for lokalplanlægningen. I det åbne land ventes klimatilpasning at få afsmittende effekt på fx udpegningen af våd- og lavbundsområder, naturområder og værdifulde landbrugsjorde. Klimalokalplaner I juni 2012 vedtog folketinget en planlovsændring, som betyder, at der nu kan stilles krav om klimatilpasning i lokalplaner. Dette krav indarbejdes primo 2013, som et nyt parameter i kommunens bæredygtighedsværktøj for lokalplanlægning. Dette betyder, at der for alle ny lokalplaner skal tages aktivt stilling til klimatilpasning. 28 Der kan fx blive stillet krav om lokal nedsivning af regnvand, grønne tage, sokkelhøjder, befæstelsesgrader, terræn mv. Krav som skal sikre at de øgede vandmasser ikke bliver et problem. Dette indebærer også at kommunen vil stille krav til bygherre om forundersøgelse af fx potentialet for nedsivning. Vand- og Natura2000 planer Første generation af statens vand- og naturplaner har været kritiseret for ikke at tage højde for klimatilpasning. Dette vil der blive ændret ved i næste ombæring. Større frihed til udpegning af lokale indsatser ventes derfor at give bedre mulighed for at kombinere klima- og vandmiljøindsatser i fremtidige handleplaner. Samspil på tværs Udover lokal- og kommuneplan samt Vand- og Natura2000 planerne er Spildevandsplanen og Grøn Blå Strategi vigtige input til håndtering af kommunens vandkredsløb. Gennem en tæt koordination internt i kommunens forvaltning vil kommunen arbejde for at skabe et aktivt samspil mellem de mange planer, så de understøtter og ikke modarbejder hinanden.

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING Stevns Kommune Torsdag den 3. april 2014 By, Kultur og Miljø VAND OG KLIMATILPASNING Hvordan har vi grebet opgaven an i Roskilde Kommune? Hvilke

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI 1. FEBRUAR - 8. MARTS 2013 FORSLAG I HØRING

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI 1. FEBRUAR - 8. MARTS 2013 FORSLAG I HØRING VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI FORSLAG I HØRING 1. FEBRUAR - 8. MARTS 2013 INDHOLD Forord 3 Vand en ressource - ikke et problem 4 Regnen falder - vandet stiger 6 Udfordringer og løsninger 12 Klimatilpassede

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI Maj 2013 INDHOLD Forord 3 Vand en ressource - ikke et problem 4 Regnen falder - vandet stiger 6 Udfordringer og løsninger 12 Klimatilpassede byer 14 Vandet på landet 18

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske UDKAST

VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske UDKAST VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske 2016-19 UDKAST BAGGRUND Roskilde Byråd har med Strategi for Vand og Klimatilpasning i foråret 2013 sat kommunens samlede vandkredsløb på dagsordenen. Med de forventede

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 I risikokortlægningen der har været udført i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan er der udpeget 13 områder, hvor en del

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Udvalget for Miljø og Teknik

Udvalget for Miljø og Teknik Udvalget for Miljø og Teknik Studietur 6.-7. juni 2013 Klimatilpasning i Roskilde, Brøndby og Fredensborg Kommuner Studieturens formål Igen i 2013 er Klima og Energi emner, der er langt oppe på dagsordenen.

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Den kommende spildevandsplan 2014 bliver den første spildevandsplan vedtaget i Furesø Kommune. Spildevandsplanen samler oplysninger om de eksisterende og

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 Side 1 af 10 Den 11. september 2014 Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-2016. Håndtering af regnvand fra skybrud på overfladen i Lystrup TEKNIK OG MILJØ Aarhus

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Offentlig høring af Spildevandsplan Forslag til Spildevandsplan forslås sendt i tolv ugers offentlig høring.

Offentlig høring af Spildevandsplan Forslag til Spildevandsplan forslås sendt i tolv ugers offentlig høring. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Klik her for at angive tekst. Dato 26. maj 2016 Forslag til Spildevandsplan forslås sendt i tolv ugers offentlig høring. 1 Resume Befolkningstilvæksten

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d.

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11405 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

! "#!$ % " # # " $ % & &' '# # !" # # $ ' $ " ' !"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #!

! #!$ %  # #  $ % & &' '# # ! # # $ ' $  ' !# $%#&' (! ) ! * %!&+#+ #! ! "#!$ %! "" "#& " # # " $ % & &' '# #!" # # $ ' $ " '!"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #! '%$ (% " $ $ ( ) ( & & ( * $ $ & ( ' $$ $ $*% * ' ' $ "$ ' " $ ' # # ' $ " & " & $ + ,-# &!"# $ %#&"'" (-.)!"! (

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere