Grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg"

Transkript

1 Grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2014

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Kalundborg... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 6 Vand- og energiforbrug... 6 Forbrug af råvarer og emballage... 7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 8 Spildevand... 8 Affald (excl. NovoGro 30 ) Biprodukt (NovoGro 30) Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Kommentarer til bilag Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg.. 20 Bilag 2: PRTR data for Novo Nordisk i Kalundborg 21 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hallas Allé 4400 Kalundborg Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Global EHS Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: Holdingselskab: Novo A/S Tuborg Havnevej Hellerup Tlf.: CVR-nr.: af 21

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Kalundborg ligger i et industriområde i udkanten af Kalundborg by. Fabriksområdet, der omfatter Novo Nordisk og Novozymes, dækker i alt m 2. De nærmeste omgivelser er tæt, lav boligbebyggelse, områder til erhvervsformål og landbrug samt et grønt område, som ikke må bebygges. Områderne ved Hovvej / Holbækvej er planlagt til nye områder med erhverv. Ved udgangen af 2013 beskæftigede Novo Nordisk i alt personer i Kalundborg, hvoraf 646 er eksterne medarbejdere. Novo Nordisk i Kalundborg Novo Nordisks hovedaktivitet i Kalundborg er omfattet af listepunkt 4.5 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed: Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s). Novo Nordisk er en stor arbejdsplads i Kalundborg, og lokalområdet er derfor en vigtig interessent. Af den grund har Novo Nordisk en ledelsesrepræsentant i bestyrelsen for Kalundborg-egnens Erhvervsråd. Novo Nordisk deltager også i Den Industrielle Symbiose og har på den måde tæt samarbejde med områdets øvrige store virksomheder samt Kalundborg Kommune. Produktionen, der hører under Product Supply, er opdelt i fire direktørområder: Diabetes API (Diabetes Active Pharmaceutical Ingredients), der omfatter bygningerne AE, AF, BD, DD, GC, HA, HB, HC og JC, producerer insulinkrystaller og andre lægemiddelstoffer til behandling af diabetes. Produktionen omfatter gæring ved hjælp af genetisk modificerede gærceller efterfulgt af en række grov- og finrensningsprocesser. Diabetes API producerer også glucagon til behandling af insulinchok. Diabetes API udgør langt størstedelen af Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg. DFP site DK (Diabetes Finished Products Site Danmark), insulinfærdigvareproduktionen, der omfatter bygningerne DF og EF, viderebehandler insulinkrystaller til det færdige produkt, dvs. formulerer, påfylder, inspicerer, monterer, pakker og afsender insulinprodukter. Biopharm fremstiller det aktive stof i bløderpræparatet NovoSeven. Fremstillingen af det aktive stof, der foregår i bygning ED, er baseret på dyrkning med genetisk modificerede pattedyrsceller efterfulgt af en række oprensningsprocesser. Det oprensede stof vil blive formuleret og påfyldt i bygning FF, når denne er sat i drift, og herefter pakket i bygning DF eller sendt til Novo Nordisks anlæg i Gentofte. Devices & Supply Chain Management, der omfatter bygningerne CE, DE og EE, hvor der er teknisk lager og råvarelager med tilhørende råvarekontrol. I tilknytning til produktionsområderne findes endvidere råvarelager, laboratorier, kvalitetskontrol, vedligehold, kantiner og administration. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i Kalundborg. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Kalundborg anvender store mængder vand og energi i produktionen. Derudover anvendes en række råvarer og hjælpestoffer, hvoraf de mængdemæssigt vigtigste er sukker- og proteinholdige landbrugsprodukter samt ethanol (sprit). I gæringsprocessen anvendes genetisk modificerede mikroorganismer, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. De væsentligste miljøpåvirkninger fra Novo Nordisks produktion omfatter spildevand, der renses i Novozymes' rensningsanlæg på fabriksområdet inden afledning til kommunens rensningsanlæg, og affald, der 3 af 21

4 håndteres og bortskaffes efter Kalundborg Kommunes regler, samt luftemissioner af ethanol fra oprensningsfabrikker og røggasser fra ekstern energiproduktion. I fabrikkerne arbejdes efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO for miljøledelse samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Derudover har Diabetes API, der står for langt størstedelen af Novo Nordisks energiforbrug i Kalundborg, indført energiledelse efter ISO Ledelsessystemerne for miljø, arbejdsmiljø og energi er certificeret og auditeres af Bureau Veritas Certification (BVC). Novo Nordisk i Kalundborg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse meddelt i februar Desuden har en del af fabrikkerne en genteknologisk godkendelse. Alle produktionsanlæg er godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven, og genetisk modificerede mikroorganismer er godkendt efter Lov om miljø og genteknologi. Myndighederne, som godkender og/eller kontrollerer miljøforholdene, er Kalundborg Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (øvrige miljøforhold og genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg). Der er i perioden foretaget flere ændringer i fabrikkerne med betydning for udviklingen i miljøforholdene. Her skal nævnes etablering en påfyldningsfabrik i bygning FF til formulering og påfyldning af bløderpræparater og andre Biopharm-produkter. Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Kalundborg arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi som nævnt ovenfor - indført miljømiljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker. Desuden har Diabetes API indført energiledelse efter ISO standarden. Novo Nordisk er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejdes der målrettet på, ved at der hvert år fastsættes mål på miljøområder, hvor det giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor dette kan forbedres. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i fabrikkerne, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for alle 4 direktørområder, der understøttes af miljøkoordinatorer for de enkelte funktionsområder samt miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, Global EHS, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, så de er informeret om, hvor- 4 af 21

5 dan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes på grundlag af interne og eksterne audits udført af interne auditorer og Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO standarden, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljømæssige forbedringer. Miljømål og resultater for 2013 For at sikre ledelsesopbakning og medarbejderengagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2013 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi og affaldsmængde. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2013: Parameter Enhed Mål for 2013 Resultat Energiforbrug GJ Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton Vandforbrug m Affaldsmængde Ton < Product Supply har således nået de fastsatte miljømål for 2013 for energi, CO 2 og vand som følge af miljøindsatsen i de enkelte områder. Målet for affald blev ikke nået, hvilket hovedsageligt skyldes ændrede produktionsplaner for insulinproduktionen. Novo Nordisk i Kalundborg har i perioden opnået gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal kort fremhæves: Der er gennemført vand- og energibesparende tiltag med en årlig effekt på ca m3 vand og ca GJ. Der er gennemført energibesparende projekter med en årlig effekt svarende til tons CO2. Der er gennemført affaldsminimeringsprojekter med en årlig effekt på mere end tons. Der har ikke været vilkårsoverskridelser siden Resultaterne af miljøarbejdet i perioden er nærmere beskrevet på de følgende sider. 5 af 21

6 Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vandforbruget er steget med 35% fra m 3 i 2010 til m 3 i Energiforbruget er i samme periode steget med 34% fra GJ til GJ. Dette skyldes generelt øget produktion. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figurer: Vand- og energibesparende projekter Der er i perioden gennemført en række vand- og energibesparende projekter på Novo Nordisks fabrikker i Kalundborg. De vigtigste er omtalt i det følgende. Vandbesparende tiltag: Der er i Diabetes API gennemført vandbesparende tiltag med en samlet årlig vandbesparelse på knapt m 3, hvoraf procesoptimeringer udgør knapt m 3. Energibesparende tiltag: Der er i perioden gennemført energibesparende tiltag på Novo Nordisks fabrikker i Kalundborg med en samlet årlig effekt på i alt GJ svarende til en CO 2 -reduktion på tons. Reduktionen i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet fra og med 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. Elbesparende projekter har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen. 6 af 21

7 Der er gennemført i alt 38 energibesparende projekter i Diabetes API med en samlet årlig effekt på GJ og tons CO 2. Endvidere er der gennemført seks mindre projekter i DFP og Biopharm API samt et større tværgående projekt vedrørende dampforsyning med en samlet energibesparelse på GJ og en CO 2 -reduktion på 419 tons. De 10 mest energibesparende projekter omfatter: Sænkning af luftskifte i tankhal i HA (2.208 GJ ~ 92 tons CO 2 ) Ophør med varmebehandling af spildevand i AE (2.449 GJ ~ 189 tons CO 2 ) Regulering af gradervandspumper til køletårn ved AE (1.339 GJ) 2 nye ventilationsanlæg i DD (4.011 GJ ~ 257 tons CO 2 ) Optimering af kølesystem til gæringen i JC (3.058 GJ) Optimering af ventilationsanlæg i DD (2.226 GJ ~ 156 tons CO 2 ) Omlægning af ammoniakrør i BD (1.166 GJ) Justering af temperaturinterval for drift af ventilation på 13 anlæg i JC (1.526 GJ ~ 116 tons CO 2 ) Temperaturstyring i tavle- og kompressorrum i BD (1.965 GJ ~ 36 tons CO 2 ) Skiftende brug af dampledninger (4.954 GJ ~ 372 tons CO 2 ) Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set steget med 30% fra tons i 2010 til tons i Forbruget af råvarer er ligeledes steget med 30% fra tons til tons, mens forbruget af emballage er steget med 22% fra tons til tons. Stigningen skyldes øget produktion. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2013 er vist i nedenstående figurer: 7 af 21

8 Miljøforbedrende projekter Alle fabrikker og laboratorier har i perioden arbejdet med CLP mærkning af kemikalier og opdatering af arbejdsbrugsanvisninger i samarbejde med Novo Nordisks Miljøafdeling. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 3,1 % af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer, der er anvendt i produktioner i Kalundborg i 2013, er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af flydende ammoniak, der udgør 68% af forbruget af disse stoffer. Ammoniak anvendes som kvælstofkilde i gæringsprocesser og som kølemiddel i køleanlæg. Endvidere udgør to processpecifikke organiske stoffer, der anvendes i insulinfinrensningen, ca. 30% af forbruget af disse stoffer, mens de resterende ca. 2% fordeler sig på 15 forskellige stoffer. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Miljøforbedrende projekter Diabetes API har i 2011 arbejdet med minimering af forbruget af biocider i kølevandsadditiver. Biocider er i stort omfang erstattet af ultralydsbehandling af kølevandet. Det årlige forbrug af kemikalier til behandling af kølevand er på den måde reduceret med kg. Hertil kommer en økonomisk besparelse på ca kr. pr/år på det reducerede indkøb af biocider. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Kalundborg behandles i Novozymes biologiske rensningsanlæg, der ligger på det fælles fabriksområde, inden udledning til kommunens rensningsanlæg, hvor spildevandet behandles yderligere, inden det dobbeltrensede spildevand ledes ud i Jammerland Bugt. 8 af 21

9 Novozymes rensningsanlæg i Kalundborg Den udledte spildevandsmængde er steget med 31% fra m 3 i 2010 til m 3 i 2013 som følge af det øgede vandforbrug. Udledningen af COD er i samme periode steget med 50% fra 218 til 327 tons. Udledningen af kvælstof (N) er steget med 48% fra 27 til 39 tons, mens fosfor (P) er steget med 36% til 5,0 tons. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Spildevandsprojekter Vedligeholdelse af kloaksystem Kloaksystem for processpildevand TV-inspiceres i henhold til krav fra Miljøstyrelsen for at sikre, at eventuelle utætheder opdages og repareres. Der er i 2013 gennemført TV-inspektion af kloakledninger for processpildevand ved bygningerne JC, HC, BD, BB, MF (port) og GC spritkolonne. Der blev fundet utætheder ved GC spritkolonnen og ved bygning JC. Alle skader er udbedret i af 21

10 Endvidere er der ekstraordinært gennemført TV-inspektion af kloakledninger for sanitært spildevand og regnvand i perioden Der blev fundet en del skader, hvoraf de alvorligste er udbedret i samme periode. Biogasanlæg Novo Nordisk har økonomisk bidraget til etablering af Novozymes biogas anlæg til forrensning af spildevand fra de to virksomheders fabrikker. Den genererede biogas anvendes til fremstilling af elektricitet og fjernvarme. Elektriciteten sælges til nettet og fjernvarmen benyttes på fabriksområdet af Novozymes og Novo Nordisk. Anlægget blev indviet i primo 2013 og har været under indkøring resten af året. Biogasanlæg til forrensning af spildevand. Affald (excl. NovoGro 30 ) Håndtering og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikkegenanvendeligt affald sendes til forbrænding bl.a. på Slagelse Forbrænding eller til deponering på Audebo Deponi, som ejes af Noveren. Farligt affald, som kemikalieaffald, sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Nord i Nyborg, idet ethanolaffald dog sendes til andre godkendte modtageanlæg med henblik på nyttiggørelse i f.eks. biogasanlæg. En række initiativer er iværksat hos Novo Nordisk i Kalundborg med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, f.eks. bedre sortering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figur. 10 af 21

11 Mængden af affald er samlet set steget med 520% fra tons i 2010 til tons i Denne udvikling skyldes hovedsageligt, at gærslam siden 2012 er registreret som affald og ikke som tidligere som biprodukt. Farligt affald er i samme periode steget med 7% fra tons til tons. Ikke-farligt affald er som følge af den ændrede registrering af gærslam steget med 1.857% fra tons til tons, hvoraf gærslam udgør tons. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2013 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%: Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel Affald, total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Det ses, at andelen af farligt affald er faldet fra 69% i 2009 til 12% i Genanvendelse af farligt affald er i samme periode faldet fra 59 til 53%, mens genanvendelse af ikke-farligt affald er steget fra 83 til 98%. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse steget fra 66 til 93%. Disse markante udviklinger skyldes hovedsageligt, at gærslam siden 2012 er registreret som affald og ikke som tidligere som biprodukt. 11 af 21

12 Plads med affaldscontainere Affaldsprojekter Diabetes API har i perioden gennemført en række affaldsrelaterede projekter. Her skal nævnes: Procesoptimeringer med en skønnet samlet effekt på ca tons affald pr. år Indsamling og genanvendelse af hård plast fra produktionen, hvilket har resulteret i at ca. 15 tons hård plast pr. år nu sendes til genanvendelse i stedet for forbrænding. Etablering af tanke ved tre rensningsfabrikker til opsamling af spildstrømme med stoffer, der er uønsket i spildevand, og som i h.t. myndighedskrav bortskaffes som farligt affald. Diabetes Finished Products har i 2011/2012 gennemført flere projekter i produktionen med det formål at minimere kassation af pakkematerialer og dermed også mængden af denne type affald. Effekten af disse projekter er dog ikke opgjort. Biprodukt (NovoGro 30) Fra Novo Nordisks produktion i Kalundborg dannes en spildstrøm, der betragtes som biprodukt. Det drejer sig om biomasse fra spildevandsrensning. Tidligere blev også gærslam fra gæringsprocesser betragtet som biprodukt, men den praksis er ophørt med udgangen af 2011, hvorefter gærslam er registreret som affald. Biomassen fra spildevandsrensning dannes ved rensning af spildevandet i Novozymes' biologiske rensningsanlæg, der er etableret på fabriksområdet. Overskydende biomasse fra den biologiske rensningsproces frasepareres, hvorefter biomassen varme- og/eller kalkbehandles for at inaktivere mikroorganismer og produktrester. Efter afvanding fremkommer gødningsproduktet NovoGro 30, der anvendes som gødning på landbrugsjord. En delmængde af NovoGro 30 tilskrives Novo Nordisk, svarende til Novo Nordisks belastning af rensningsanlægget. Biomassen fra gæringsprocesserne fremkommer ved oprensning af gæringsvæske, hvor gærcellerne frasepareres. Herved fremkommer et affaldsprodukt kaldet gærslam, der fra 2011 er anvendt til fremstilling af biogas. 12 af 21

13 Novo Nordisks andel af NovoGro 30 er i perioden steget med 47% fra tons til tons, hvilket skyldes en øget spildevandsmængde som følge af øget produktion. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter ethanol fra Novo Nordisks rensningsfabrikker og røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af kølemidler fra køleanlæg på grund af sivninger og lækager. Udledning af støv fra fabrikkerne er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Endelig skal nævnes, at der en sjælden gang kan opstå lugtgener fra opbevaring af kirtelremanens eller behandling af gærslam. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til For at nå dette mål har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Kalundborg, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2013, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 40% af virksomhedens samlede energiforbrug i Kalundborg. De energirelaterede røggas-udledninger stammer fra fjernvarme og dampforsyning fra Asnæsværket. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. Udledningen af CO 2 er steget med 31% fra tons i 2010 til tons i 2013, hvilket hovedsageligt skyldes øget produktion. I samme periode er udledningen af SO 2 faldet med 89% fra 38,8 til 4,2 tons, og udledningen af NO x er steget 157% fra 29,4 til 75,6 tons. Udviklingen i SO 2 og NO x skyldes hovedsageligt ændringer af Asnæsværkets emissionsfaktorer for damp og fjernvarme. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. 13 af 21

14 CO 2 reducerende projekter Der er i perioden gennemført flere energibesparende tiltag, der har betydning for CO 2 udledningen. Effekten af disse projekter, der er omtalt i afsnittet Vand- og energiforbrug, er opgjort til en årlig CO 2 reduktion på tons. Andre luftformige udledninger Udledningen af ethanol til atmosfæren er steget med 16% fra 42,9 tons i 2010 til 49,8 tons i Alle anlæg, der anvender store mængder ethanol, er udstyret med genvindingsanlæg, der sikrer, at brugt ethanol renses og genbruges i størst muligt omfang. Det skønnes, at mere end 95% af den brugte ethanol recirkuleres og genbruges i fabrikkerne. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er faldet med 80% fra tons i 2010 til 471 tons i 2013, opgjort som CO 2 -ækvivalenter. Denne positive udvikling skyldes hovedsageligt forbedret vedligeholdelse og overvågning af køleanlæg. Endvidere er udledningen af ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) faldet med 86% fra 203 kg i 2010 til 29 kg i 2013, hvilket hovedsageligt skyldes udfasning af gamle R22-anlæg. Endelig skal nævnes at udledningen af ammoniak i samme periode er steget med 283% fra 47 til 180 kg, hvilket bl.a. skyldes at antallet af ammoniakanlæg er øget i forbindelse med udfasning af de gamle R22-anlæg. Novo Nordisk i Kalundborg har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Der er i perioden udskiftet flere køleanlæg med R22 og ultimo 2013 var der 12 R22-køleanlæg tilbage i Kalundborg med en samlet fyldning på 437 kg R22, der vil blive udfaset i løbet af Ekstern støj Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at skulle overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter omkring fabriksområdet for at sikre, at virksomheden ikke er til gene for naboerne. Ekstern støj stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg, køletårne og trafik til og fra fabriksområdet. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10-årig periode. Lydmålinger og beregninger udføres af NNE Pharmaplan efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg, der vedligeholdes af NNE Pharmaplan. 14 af 21

15 Der er i perioden udført målinger og beregninger af ekstern støj fra en række bygninger i henhold til handlingsplan for eksterne støjmålinger. På baggrund af disse målinger er Novo Nordisks bidrag til støjniveauet i de otte receptorpunkter beregnet, og resultaterne for natperioden, hvor støjkravene er strengest, fremgår af nedenstående tabel. Punkt Adresse Grænseværdi om natten Beregnet støjbidrag 2011 Beregnet støjbidrag 2012 Beregnet støjbidrag 2013 Enhed db(a) db(a) db(a) db(a) A Slagelsevej ,5 44,8 44,8 44,4 B Knuds Allé 12 42,0 37,9 37,9 39,1 C H/F Rynkevang 43,1 41,3 41,3 41,7 D Nord for bygning JC 42,0 41,6 41,6 43,5 E Rendsborggård 42,0 38,4 38,4 38,6 F Rynkevang 42,0 41,9 41,9 42,1 G H/F Stejlhøj 43,4 41,1 41,1 41,0 K Valmuevej 3 42,0 39,3 39,3 40,5 De beregnede støjbidrag for 2013 er i alle referencepunkter, med undtagelse af D og F, mindre end de respektive grænseværdier. Da de beregnede støjbidrag i punkt D og F minus usikkerheden på beregningsresultatet (1,9 db) er mindre end grænseværdien, er vilkåret overholdt. Alle støjvilkår er således overholdt. Støjdæmpende projekter Der er i 2013 etableret støjdæmpende tiltag ved bygningerne EF, AF, AE (spritkolonne, syreplads og køleanlæg på tag), BD, DD, JC og ED. Den samlede effekt kendes endnu ikke, da kontrolmålingerne ikke er afsluttet ved udgangen af Udslip Udslip omfatter utilsigtede udledning af råvarer, kemikalier, GMO-holdigt materiale og spildstrømme til det eksterne miljø, bortset fra tab af kølemidler til atmosfæren, der opgøres som luftemission. Spild og udslip er defineret på følgende måde: Et udslip er en utilsigtet udledning, hvor et stof, en stofblanding eller en spildstrøm er ude af kontrol og har haft eller kan have indvirkning på det eksterne miljø (luft, jord eller vand). Hvis stoffet, stofblandingen eller spildstrømmen tilbageholdes og behandles i et af NN s neutraliseringsanlæg, opsamlingsbrønde, luftfiltre eller lignende, er hændelsen under kontrol og betragtes derfor ikke som et udslip, men som et spild. Der er i registreret 17 udslip til det omgivende miljø fra Diabetes API fabrikker, heraf 4 i 2011, 2 i 2012 og 11 i Udslippene er kort beskrevet i nedenstående tabel. År Beskrivelse 2011 Udslip af liter konc. saltsyre i rørgrav mellem AE og AD pga. knækket rør. Pumper blev stoppet og ventiler lukket for at forhindre yderligere udslip, og der blev skyllet efter med vand. Efterfølgende er det knækkede rør blevet udskiftet. - Udslip af ca. 60 liter DowCal N med 35% propylenglycol fra bygning HC til SF-sten/jord og regnvandskloak pga. af overfyldning af palletank. Noget af brinevæsken er muligvis udledt til regnvandsbassin, hvor der er påvist let forhøjet COD-indhold i vandet. Propylenglycol er biologisk let nedbrydeligt. - Udslip af 2-5 m3 gradervand fra JC til regnvandssystem pga. manglende lukning af nogle ventiler efter CIP-rengøring af gradervandssystemet under sommernedlukning. Processpildevandssystemet blev derved overbelastet, så vandet stuvede op og løb til regnvandssystemet. Hovedparten af gradervandet blev suget op og fjernet med slamsuger. 15 af 21

16 År Beskrivelse - Der er i f.m. udgravning til installation af målerbrønd, konstateret kraftig udsivning af spildevand omkring en samlebrønd ved BD. Spildevandet stammer bl.a. fra gæringsfabrikken i bygning BD. Der er installeret en midlertidig pumpebrønd, hvorfra udsivende spildevand overpumpes til et andet kloaksystem. Efterfølgende er den utætte kloakstrækning/-brønd renoveret Udslip af ca. 50 liter ethanol-waste til jord pga. hul på rørledning mellem destillationskolonne og bygning HB. Ethanol-waste består hovedsageligt af vand og ca. 10% ethanol. Rørledningen er repareret. Ethanol er biologisk let nedbrydeligt. - Udslip af processpildevand, primært bestående af kolonneremanens, fra bygning HB til jord pga. hul på kloakrør. Kolonneremanens består af vand, salte samt mindre mængder ethanol (normalt < 0,3%w/w ethanol). Forurenet jord blev opsamlet i container og bortskaffet efter gældende regler. Det defekte rørstykke er udskiftet Udslip af ca. 900 liter 62% salpetersyre fra CIP-rør mellem bygning HA og destillationskolonne til jord pga. af utæt ventil. ca. 4 m 3 syreforurenet grus blev gravet op og bortskaffet til specialdeponi. Defekt ventil er udskiftet med ventil med syrefast top, og der er monteret en kasse rundt om ventilen med drænrør til proceskloak. - Udslip af max. 17 liter acetonitril-waste fra afgangsrør på wastetank i HB til jord belagt med søsten pga. af ventil, der ikke var ordentligt lukket. Udslippet er sket drypvis over maksimalt 12 dage. Acetonitril-waste består af ca. 50% acetonitril og 50% vand. En trillebørfuld forurenet jord er gravet op og kørt til specialdeponi. Acetonitril er biologisk let nedbrydeligt. - Udslip af maksimalt 10 liter salpetersyre fra destillationskolonne ved bygning HA til fliser/jord pga. utæt ventil. Området blev skyllet efter med vand. ph-målinger i sand 5 og 30 cm under terræn viste ph på 7. Utæt ventil er udskiftet, og der er indsat ekstra ventil som ekstra sikring. - Mindre container med lysstofrør og energisparepærer væltede under storm, hvorved lysstofrør og energisparepærer med gasformig kviksølv gik i stykker, og kviksølvdampe blev frigivet til atmosfæren. De ituslåede lyskilder blev samlet op, og containeren er efterfølgende fastgjort med jordspyd. - Ved TV-inspektion af kloakrør fra destillationskolonne ved bygning GC blev der observeret en utæt samling. Herved er der sket udslip af kolonneremanens og CIP-væske til jord. En del forurenet grus er fjernet. Den utætte samling er udskiftet - Ved TV-inspektion af kloakrør ved bygning GC blev der observeret, at der manglede afpropning af en blind rørstrækning. Herved er der sandsynligvis sket udslip af processpildevand til jord. Rørstrækningen er blevet afproppet. - To udslip af ca. 80% ethanol til regnvandssystem fra bygning AE s destillationskolonne i f.m. reparationsarbejde og en utæt kontraventil. Der er i det ene tilfælde spildt liter 80% ethanol, mens den spildte mængde er ukendt i det andet tilfælde. I begge tilfælde blev regnvandssystemet hurtigt afspærret, så den spildte ethanol blev ledt til Novozymes rensningsanlæg. Kloaksystemet ved destillationsanlægget omlægges i 2014 således, at området afvandes til processpildevandssystemet. - To udslip af i alt ca. 110 liter saltsyre til regnvandssystem fra saltsyreanlæg ved bygning AE pga. defekt pumpe. Regnvandssystemet var afspærret, så saltsyren blev ledt til Novozymes rensningsanlæg. Saltsyreanlægget bygges om så et spild ved lækage fremover vil løbe til processpildevandssystemet. - Ved TV-inspektion af kloaksystem ved bygning JC blev der fundet 3 steder med forkert afpropning af Y-rør og en utæt samlemuffe. Herved kan der være sket udslip af processpildevand til jord. Y-rør er blevet korrekt afproppet og samlemuffen er repareret. I de tilfælde, hvor udslip er sket til jord, er forurenet jord så vidt muligt samlet op og kørt til specialdeponi. Det er i alle tilfælde vurderet, at udslippene kun har haft mindre eller ingen miljømæssige konsekvenser, da indholdsstofferne i spildevandet har været organiske stoffer, der er biologisk let nedbrydelige, og/eller uorganiske salte, der er miljømæssigt uproblematiske. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i miljøledelsessystemet, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. 16 af 21

17 Vilkårsoverskridelser Der er ikke registreret vilkårsoverskridelser af grænseværdier i perioden Naboklager Der er i perioden modtaget 4 klager over gener fra Novo Nordisks aktiviteter, heraf 1 i 2011, 1 i 2012 og 2 i Det drejer sig i alle tilfælde om klager over lugtgener fra lagertanke ved AE til opbevaring af gærslam, der var gået i forrådnelse. Lugtbegrænsende tiltag er etableret for at minimere risikoen for lugtgener. 17 af 21

18 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2009 til 2013 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold i Kalundborg. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med en emissionsfaktor baseret på oplysninger fra den pågældende leverandør. Emissionsfaktorerne for er - med undtagelse af ekstern el-produktion - beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år, det vil for 2009 sige Denne beregningsmetode er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for ekstern el-produktion som følge af el-import/eksport mellem Danmark og Sverige. Beregningsmetoden er fra og med 2012 ændret således, at emissionsfaktorerne for 2012 og med undtagelse af el til Novo Nordisk A/S - er beregnet som 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og Ændringen er indført som følge af, at Novo Nordisk har indgået en aftale med Dong Energy om, at al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 er baseret på vindkraft fra Horns Rev 2. Som følge heraf er problematikken med år-til-år variationer i emissionsfaktorer for elproduktion ikke længere relevant. Aftalen gælder dog ikke datterselskaberne NNIT og NNE Pharmaplan. I henhold til aftalen med Dong Energy er der for årene anvendt en emissionsfaktor på nul for elforsyning til Novo Nordisk A/S. For øvrige energiforsyninger samt elforsyning til NNIT og NNE Pharmaplan er der for 2012 og 2013 anvendt emissionsfaktorer baseret på 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og I nedenstående tabel er vist en oversigt over anvendte metoder til beregning af emissionsfaktorer: År Ekstern prod. af el til NN Ekstern prod. af el til NNIT/NNE Ekstern prod. af damp/varme Intern prod. af damp/varme års gns. 3 års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 1 års gns. 1 års gns års gns. 1 års gns. 1 års gns. Affald: Ethanolaffald er opgjort som faktisk volumen, dvs. afhentet mængde. Alt elektronikaffald er for registreret under farligt affald til genanvendelse. Fra og med 2011 er elektronikaffald fordelt på farligt og ikke farligt affald i h.t. Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. 18 af 21

19 Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter PRTR-data, som Novo Nordisk er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. 19 af 21

20 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg Miljødata Metode Enhed Vand Vand (total) M m Drikkevand M m Industrielt vand (Tissø) M m Damp M m Energi Ekstern produktion (total) M GJ Elektricitet M GJ Damp M GJ Fjernvarme M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 3,3 3,7 3,3 3,9 5,0 NovoGro30 Volumen M m3 27,0 26,5 29,0 35,6 38,9 Tørstof M tons 8,7 8,4 9,4 11,6 12,7 Kvælstof M tons Fosfor M tons Gærslam Volumen M m3 43,0 27,5 34,4 0 0 Tørstof M tons 6,4 4,0 5,0 0 0 Kvælstof M tons Fosfor M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Nord) M tons Forbrænding (ethanol) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) M tons Andet affald M tons 10 7,7 15,3 3,0 4,1 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling M tons ,6 171 Forurenet jord M tons ,6 0 Spildevand (LOUS-stof) M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Elektronikaffald M tons 0 0 1,6 2,8 1,7 Glas M tons Gærslam M tons Kirtelmasse M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons 45,0 42,9 41,9 47,2 49,8 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg Ammoniak (fra køleanlæg og oplag) M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 67,0 28,6 29,5 34,9 37,4 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 57,5 38,8 30,3 2,8 4,2 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 77,5 29,4 33,0 42,3 75,6 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 68,8 32,0 30,2 37,1 38,1 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 8,7 28,4 2,7 24,6 4,1 Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip (excl. tab af kølemidler) M Antal Klager over gener M Antal Bemærkninger: LOUS-stof: Stof på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer 20 af 21

21 Bilag 2: PRTR data for Novo Nordisk i Kalundborg PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode Kg/år Kg/år Kg/år Kg/år CO Luft B SO Luft B NOx Luft B VOC Luft M HFC 100 Luft M HCFC22 1 Luft M N-total Rensningsanlæg for spildevand M P-total Rensningsanlæg for spildevand M TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M Klorid som Cl Rensningsanlæg for spildevand M PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode Tons/år Tons/år Tons/år Tons/år Farligt affald Andet affald 2 Nyttiggørelse (R) 2000 Nyttiggørelse (R) M M Anden bortskaffelse (D) Anden bortskaffelse (D) M M Bemærkninger: Data for "Andet affald" er ændret for 2011 og 2012 i f.t. tidligere indberetning, idet gærslam er omklassificeret fra biprodukt til affald: 2011, Andet affald til nyttigørelse er ændret fra tons til tons 2012, Andet affald til nyttiggørelse er ændret fra tons til tons Farligt affald til nyttiggørelse er excl. forbrænding Andet affald til nyttiggørelse er excl. forbrænding og NovoGro 21 af 21

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Bagsværd... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 29 for Novo Nordisk i Måløv Maj 21 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Måløv...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...5

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Bagsværd...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 27 for Novo Nordisk i Måløv Maj 28 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 28 for Novo Nordisk i Måløv Maj 29 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2009 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010 DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt koncernregnskab. Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S. CVR nr.10 007127 Novozymes. P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg

Novozymes A/S. Grønt koncernregnskab. Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S. CVR nr.10 007127 Novozymes. P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg Novozymes A/S Grønt koncernregnskab Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S CVR nr.10 007127 Novozymes P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg P. nr. 10 07 67 54 76 Hillerødgade P. nr. 10 07 67 56 46 Bagsværd Marts

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Bagsværd... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2009 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Februar 2014. VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte

Indkaldelse af idéer og forslag. Februar 2014. VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Indkaldelse af idéer og forslag VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Februar 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse Sammenfattende

Læs mere

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 15.04.2016 CVR-nummer 66426114 P-nummer 1002231074 Virksomhed Dalmatic Lystrup A/S / TNV-ELECTRONIC A/S Adresse

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Supplement til miljøgodkendelse af 3. januar 2014

Supplement til miljøgodkendelse af 3. januar 2014 Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 2820 Gentofte Sendt til: Global EHS, Krogshøjvej 44, 2880 Bagsværd Att. johe@novonordisk.com Virksomheder J.nr. MST-1270-01600 Ref. suand/majli Den 15. juli 2015 MILJØGODKENDELSE

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet

A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet Verifikationsrapport Verifikation af miljøredegørelse udført i henhold til PRTR-bekendtgørelsen Bek. 1172 af 13.10.2015. Grundlag: Miljøredegørelse 2015, udgivet af A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet,

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse

Ansøgning om miljøgodkendelse Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 05.11.2015 CVR-nummer 20219785 P-nummer 1016981334 e-doc journal nr. 13/029262 Virksomhed Lakspecialisten Syd

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere