Spildevandsplan Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur"

Transkript

1 Spildevandsplan 2008 Ny spildevandsplan til Allerød - færre oversvømmelser og bedre natur Allerød Kommune 1

2 Spildevandsplan 2008 vedtaget af Allerød Kommunes Byråd på møde den 19. november Spildevandsplan 2008 kan downloades på kommunens hjemmeside: Kontakt Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød tlf , Udarbejdet af Forvaltningen i samarbejde med Orbicon. Fotos Allerød Kommune og Orbicon. Forsidefoto: Bastrup Sø Design og Grafisk tilrettelæggelse Allerød Kommune og Orbicon. 2

3 Indholdsfortegnelse Byrådets forord... 5 En grøn og en sikker fremtid... 5 Baggrund og dialog... 6 Formål... 6 Baggrund... 6 Det indeholder spildevandsplanen... 6 Dialog... 7 Læsevejledning... 8 Et fremtidsbillede Bæredygtige løsninger... 9 Et rent vandmiljø... 9 Større sikkerhed Udfordringer og strategi Befolkningens sundhed og sikkerhed Vandmiljø og grundvand Kloakforsyningen som en god arbejdsplads Afbalanceret udvikling Spildevand i Allerød Kommune De kloakerede oplande Renseanlæg Slam fra renseanlæg Bassiner og udløb til vandområder Spildevand i det åbne land Tid og økonomi Tids- og aktivitetsplan Økonomi Betalingsregler Betalingsvedtægt Ejendomme i kloakerede områder Ejendomme i det åbne land

4 Sammenhæng med anden planlægning Regionplanen Fingerplan Miljømålsloven Kommuneplan, kommuneplanstrategi og Agenda Vandforsyningsplanen og indsatsplaner Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Nye kloakeringer og berørte grundejere Regnvandsbetingede udledninger Ordliste 4

5 Byrådets forord En grøn og en sikker fremtid Allerød skal have en ny spildevandsplan. Spildevandsplanen skal blandt andet afklare, hvordan vi tager hånd om de kraftige nedbørsmængder, vi kan regne med at se fremover. Sommerens hændelser var et vink om, hvad der er i vente. Men forbereder vi os godt og tænker i kreative og innovative løsninger, kan vi håndtere problemet. Det handler i høj grad om sikkerhed og tryghed. Om at vi kan bade i søerne om at naturen har det godt og om at vi ikke skal frygte for at hjem, skoler eller vores virksomheder bliver oversvømmet. Spildevandsplanen skal støtte op om Allerød som en grøn kommune og være med til at gøre Allerød til et endnu bedre sted at bo. Men for at være klar til fremtidens udfordringer skal vi forberede os. Denne spildevandsplan er en del af forberedelsen, og den lægger rammerne for den fremtidige planlægning. Vi vil gerne høre dine holdninger til spildevandsplanen, som hermed sendes i høring. Planen kommer til at gribe ind i vores hverdag også din. Vi vil gerne sige tak til det grønne råd og grundejerforeningerne, der allerede er kommet med input til spildevandsplanen. Allerød Byråd Lynge Søpark vand, natur og mennesker 5

6 Baggrund og dialog Formål En god spildevandsplan er med til at gøre Allerød til et godt sted at bo. Spildevandsplan 2008 er byrådets bud på en langsigtet og fremsynet spildevandsplan, der støtter op om Allerød som en grøn kommune. Baggrund Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen kræver, at Allerød Kommune skal udarbejde en samlet plan for at bortskaffe spildevandet. Det er et godt tidspunkt at revidere Allerød Kommunes spildevandsplan. Klimaforandringerne er blevet mere håndgribelige og vi har både fået undersøgt kloaksystemet og renseanlæggenes tilstand. Spildevandsplanen er samtidig en mulighed for at følge op på landsplandirektiverne Regionplan 2005 og Fingerplan Miljømålsloven har sat samarbejder i gang mellem kommunerne omkring f.eks. Roskilde Fjord. Samarbejdet med de andre kommuner gør, at vi kan levere en effektiv indsats i forhold til vores vandløb, søer og kyster de kender jo ikke til kommunegrænser. Her spiller spildevandsplanen også en stor rolle. Spildevandsplanen har stor betydning for fremtidens vandmiljø. Vi har udarbejdet spildevandsplanen, så der er mest muligt sammenspil med anden planlægning som regionplanen, Fingerplanen, vandforsyningsplanen og kommuneplanen. Det indeholder spildevandsplanen Spildevandsplanen indeholder oplysninger om: Kloakerede områder og rensning af spildevand Områder, hvor kommunen er indstillet på helt eller delvist at ophæve ret og pligt til tilslutning Rensning af spildevand uden for de kloakerede områder Kloakanlæggets tilstand og fornyelse Tidsplan for den forudsatte gennemførelse af planlagte tiltag Økonomisk planlægning Offentlige og private anlæg Vandløbenes tilstand 6

7 Dialog Det er vigtigt, at få inddraget og hørt alle synspunkter i udarbejdelsen af den ny spildevandsplan. Det vil give os en langsigtet plan, der nyder bred opbakning. Derfor er det i Kommunens interesse at høre alle, før spildevandsplanen endelig vedtages. Under udarbejdelsen af forslaget til spildevandsplanen er blandt andet det grønne råd og grundejerforeningerne blevet inddraget. I høringsfasen har alle borgere mulighed for at komme med input. Allerød Kommune har i processen med at udarbejde spildevandsplanen både inddraget repræsentanterne i Det Grønne Råd og der har været møde med grundejerforeningerne. Vi vil gerne takke for de gode input. Forslaget til den ny spildevandsplan sendes også til Miljøcenter Roskilde og vores nabokommuner til orientering. I høringsfasen er alle velkomne til at komme med deres holdninger til spildevandsplanen. Både på skrift men også på borgermødet, hvor planen bliver fremlagt og der kan stilles spørgsmål. Efter høringsfasen kan Byrådet vedtage spildevandsplanen under hensyntagen til eventuelle indsigelser. Byrådet annoncerer i Allerød Nyt, når spildevandsplanen er vedtaget og sender samtidigt den vedtagne plan til miljøcentret. Når planen er vedtaget, udgør den det fremtidige, juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte tiltag. Miljøvurdering af spildevandsplanen Allerød Kommune har foretaget en indledende screening af forslaget til spildevandsplanen. Planen sætter ikke rammer for anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4 i loven eller til projekter i det hele taget. Planen påvirker heller ikke internationale beskyttelsesområder væsentligt. Derfor vurderer kommunen, at spildevandsplanen ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, og at der derfor ikke skal foretages en miljøvurdering af planen. Spildevandsplanen omhandler forbedret rensning af spildevand fra cirka 533 ejendomme i det åbne land samt udvidelse af kloakoplande i kommunen, der er tilsluttet rensningsanlæg. Den omhandler ikke udvidelser eller etablering af renseanlæg. Derudover har Allerød Kommune valgt at implementere Skrift nr. 27 fra Spildevandskomitéen: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn i spildevandsplanen. 7

8 Næste revision af spildevandsplanen Vi forventer at foretage en lettere revidering af spildevandsplanen i 2010, hvor der foreligger en godkendt vandplan. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, vi skal foretage. Læsevejledning Spildevandsplanen kan læses som en helhed og det grundlag for den fremtidige planlægning, som den udgør. Ellers kan man vælge disse afsnit efter interesse: Politiske visioner og økonomi: Et fremtidsbillede år 2030 s.9, Tid og økonomi s. 40 og Udfordringer og strategi s. 11. Natur og miljø: Vandmiljø og grundvand s.13. Hvad der sker i landområder: Spildevand i det åbne land s. 37 og Kloakering af områder i det åbne land s. 25. Byområder, rotter og klimaforandringer: Befolkningens sundhed og sikkerhed s

9 Et fremtidsbillede 2030 Den nærværende spildevandsplan har understøttet en udvikling der i 2030 giver borgerne sikkerhed og tryghed trods udfordringer med klimaforandringer og vandmiljø. Som en grøn kommune, hvor bæredygtighed er et af de grundlæggende principper, har kommunen gennemført en række initiativer til gavn for miljø, natur og mennesker. Initiativer som samtidigt er økonomisk bæredygtige. En bæredygtig løsning med rekreative muligheder er at bruge regnvandet som element i byen. De konkrete løsninger er udviklet i tæt dialog med borgerne, og vi har udnyttet den viden, de der bor i lokalområdet sidder inde med og skaber noget, alle kan glædes over. Bæredygtige løsninger Om to årtier kan man se, hvordan de bæredygtige løsninger, hvor regnvandet holdes på overfladen, er blevet integreret i både by og landområder. Det er blevet til våde engområder med et rigt fugleliv. Regnvandssøer fungerer som element i parker og kanaler løber langs gågader i byen. Løsninger der er med til at gøre Allerød attraktiv, sprede glæde og give et godt miljø. Regnvandet kan også give naturområder med et alsidigt dyre- og planteliv. Et rent vandmiljø I 2030 løber der aldrig urenset spildevand ud i vores vandløb. Vi kan nemlig håndtere de regnmængder der kommer, så der ikke sker overløb til vores recipienter. Samtidig er rensningen forbedret på vores renseanlæg, så alle kan nyde et godt vandmiljø. 9

10 Landsbyer er blevet kloakeret, så urenset spildevand ikke løber ud i åer og søer og spildevandet ikke siver ned og forurener vores grundvand. Renoveringen af de gamle kloakker gør også, at der ikke længere siver spildevand ud fra utætheder og forurener grundvandet. I landområder, hvor der ikke er kloakeret, bliver spildevandet renset lokalt, så vi også her beskytter vandmiljø og drikkevandsressourcer. Større sikkerhed Vi har et beredskab, der kan overvåge situationen, og hurtigt sætte ind, hvor der er behov. Derudover er afløbssystemet indrettet så borgere, virksomheder og institutioner ikke vil opleve, at deres ejendomme bliver oversvømmet. Der er gode forhold for vores medarbejdere i kloakforsyningen og på renseanlæggene. Sundhed og sikkerhed er i højsædet, og det er med til at gøre vores arbejdspladser attraktive, vores medarbejdere tilfredse og giver et lavt sygefravær. 10

11 Udfordringer og strategi De store udfordringer er: - Sundhed og sikkerhed - Vandmiljø og grundvand - Arbejdsmiljø - En afbalanceret udvikling Et velfungerende spildevandssystem er et naturligt og nødvendigt krav for et udviklet samfund. Spildevandsplanlægningen udmønter visionerne i kommunens kommuneplanstrategi og agenda 21 strategi og vil derfor samvirke med den dynamiske planlægning i kommunen. Befolkningens sundhed og sikkerhed Centrale udfordringer Allerede i dag sker der oversvømmelser med regnvand i kommunen. For eksempel skete der usædvanligt mange i sommeren 2007, hvor der faldt omkring 70 mm regn i løbet af 18 timer. Vi kan ikke sige præcist, hvad der vil ske, men der hersker enighed omkring, at klimaændringerne vil medføre ændrede regnmønstre. Det er en stor udfordring, fordi kloaksystemerne ikke umiddelbart kan få udvidet kapaciteten, så de kan håndtere nedbørsmængderne. Kloaksystemer er typisk bygget til at kunne holde i op mod 100 år, og det kræver langsigtet planlægning. Den efterfølgende figur er et kort over de såkaldte blue-spots. Det er steder, hvor vi har registreret alvorlige oversvømmelser. Det er kun de hændelser, kommunen har kendskab til, der er registreret på kortet. Her ses et kort over blue-spots i Allerød Kommune

12 Oversvømmelser er specielt ubehagelige, hvis det sker på fællessystemer, for så er der husspildevand blandet i regnvandet. Næsten halvdelen af kloakken i Allerød Kommune er udført som fællessystem. Det medfører lugtproblemer fra åbne fællesbassiner, æstetiske problemer ved overløb til vandløb og endelig uhygiejniske forhold ved oversvømmelser på terræn eller i kældre. Som i alle danske byer er der problemer med rotter som kan udgøre et alvorligt sundhedsproblem. Rotter bruger kloaksystemerne til at leve i og udbrede sig. Man kan ikke helt undgå rotter, men byrådet vil gøre en særlig indsats for at reducere de nuværende problemer. Sådan vil vi møde udfordringerne Allerød Kommune tager ansvaret for borgernes sundhed og sikkerhed meget alvorligt. Derfor skal det sikres, at kloakforsyningens anlæg er velfungerende og ikke giver anledning til driftsudfald. Beredskabet skal være velfungerende og velinstrueret i, hvordan oversvømmelser afhjælpes. Der er endnu usikkerhed om klimaændringernes effekter, men kommunen vil skaffe overblik over, hvilke risici der er for befolkningen i Allerød Kommune og hvilke muligheder der er for at reducere dem. Fælleskloakkens blanding af regnvand og spildevand er specielt problematisk og måske er løsningen at afskaffe fælleskloakken helt i Allerød Kommune. Byrådet vil undersøge, om der kan udarbejdes en samlet løsning på både udfordringerne med fælleskloakken og klimaændringerne. Allerede med denne spildevandsplan vil byrådet indføre den nye danske funktionspraksis for nyanlæg og ved kloakrenovering. Det betyder, at de nye anlæg bygges større for at tage hensyn til klimaændringer. På den baggrund ser byrådet fire overskrifter for det kommende arbejde: indbygge høj driftssikkerhed i kloaksystem og renseanlæg, minimere befolkningens risiko ved oversvømmelser på terræn, minimere befolkningens risiko ved oversvømmelser i boliger, sørge for, at kloaksystemet fremtræder æstetisk acceptabelt. 12

13 Konkrete tiltag Først og fremmest skal det afklares om beredskabet er tilstrækkeligt ved de kendte blue-spots. Udover dette vil kommunen udføre følgende forundersøgelser vedrørende klimaændringerne og fælleskloakken: Risikoanalyse for kloaksystemet, beredskabsplan for kloaksystemet og klimatilpasningsstrategi. Hydraulisk beregning for bæredygtig afvanding af regnvand (jf. klimakogebog og DANVA). Dispositionsforslag for åbne bassiner og overløb fra fælleskloakerede oplande. Skitseprojekt for det åbne fællesbassin ved Banevang 5 (ved Lillerødhallerne). I samarbejde med rottefængeren finder vi de bedste metoder til at reducere problemet med rotter og sætter indsatsen i værk. Vi renoverer kloakledninger i prioriteret rækkefølge. Først skal vi fokusere på kloakledninger hvor der er stor risiko for, at de styrter sammen, stopper til eller er utætte og forurener grundvandet med spildevand. Vandmiljø og grundvand Centrale udfordringer Ifølge tidsplanen for vandrammedirektivet skal vandområder have god økologisk tilstand senest i år Og indsatser skal være udført senest år Vandområderne omfatter grundvand, vandløb, søer, fjorde og kyster. Der er 33 km vandløb i Allerød Kommune. De kan inddeles i tre grupper alt efter om krav til miljøtilstanden er opfyldt: For cirka 11 km vandløb er miljøtilstanden overfyldt. For cirka 17 km vandløb er miljøtilstanden næsten opfyldt. Endelig er cirka 5 km potentielle problemvandløb. 13

14 Her ses målsætningerne for vandløbene i Allerød Kommune. Målsætningerne er fra Regionplan 2005 og de blå tal angiver kravene til det enkelte vandløb mens de røde tal angiver den faktiske tilstand. Miljøtilstanden for vandløbene måles i enheden DVFI = Dansk vandløbsfaunaindeks og krav og måling af DVFI skal have samme værdi for at miljøtilstanden er opfyldt. Der er flere årsager til, at mange af vandløbene i Allerød Kommune har utilstrækkelig økologisk tilstand. Det skyldes udledninger af spildevand, ringe vandføring og/eller dårlige fysiske forhold i vandløbet. Udledninger af spildevand sker fra renseanlæg, ved overløb fra fælleskloakerede oplande, ved udløb fra separatkloakerede oplande og endelig ved udledninger af spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land. De fleste vandløb i Allerød Kommune er forurenede af regnvand og husspildevand. Spildevandet indeholder organisk stof, der giver anledning til iltsvind og slamaflejringer. Det forringer grundlaget for vandløbenes plante- og dyreliv. Mange vandløb er regulerede eller mangler skyggebeplantning. De fysiske forhold i vandløb har ofte stor betydning for forekomst og sammensætning af bundfauna og fiskesamfund. Relativt små forbedringer i vandløbenes fysiske forhold kan derfor resultere i målelige forbedringer i miljøtilstanden (DVFI), og eventuelt føre til opfyldelse af målsætningen i vandløb, der endnu ikke lever op til de fastsatte krav. Ved stor nedbør er det konstateret, at overløbet fra Lillerød Renseanlæg til Kollerød Å forurener vandløbet lokalt med aflejringer med videre. Frederiksborg Amt og senere Miljøcenter Roskilde har henstillet til at forholdet bliver udbedret. Et vandløbs økologiske tilstand afhænger af: Vandføring Vandkvalitet De fysiske forhold Udledning af spildevand er den væsentligste årsag til, at vandkvaliteten i Bastrup Sø, Sjælsø og Uggeløse Grusgravssø er dårlig. Årsagen er fosfor i spildevandet. 14

15 Endelig er udledning af spildevand medvirkende til forurening af Roskilde Fjord og Øresund. Her er problemet blandt andet kvælstofindholdet i spildevandet. Der er ikke konstateret nogen problemer med forurening af grundvandet på grund af spildevand, men da der kan gå 50 år før problemerne bliver synlige, kan der være problemer på vej på grund af utætte kloakledninger eller nedsivningsanlæg til husspildevand. I øjeblikket bliver det afvandede spildevandsslam fra renseanlæggene anvendt til jordbrugsformål. Det er uvist om holdningen til dette vil ændre sig i løbet af perspektivperioden. Sådan vil vi møde udfordringerne Byrådet vil medvirke til, at vandområderne opfylder målsætningerne i Derfor skal spildevand i det åbne land renses. Dette vil både forbedre vandkvaliteten i vandløbene, samt Bastrup Sø og Buresø. Det er ikke nok, at vandet er rent, det vil også være nødvendigt at forbedre de fysiske forhold i vandløbene, for eksempel ved at genslynge vandløbene. Vandløb er imidlertid ikke en del af kloakforsyningen, og derfor skal arbejderne skattefinancieres. Fællessystemernes blanding af regnvand og spildevand giver overløb til vandløbene og løsningen kan muligvis blive en langsigtet plan om at afskaffe fællessystemer helt i Allerød. Der skal udføres forundersøgelser for at afklare, hvordan de aktuelle problemer med fælleskloak kan løses. Det skal også undersøges om overløb af spildevand til vandløbene kan reduceres eller helt fjernes. I forbindelse med planlægningen af spildevandsplanen har byrådet undersøgt mulighederne for at reducere udledningen af kvælstof til Roskilde Fjord og Øresund. Løbende vedligeholdelse og renovering af renseanlæggene skal sikre, at recipienterne er beskyttede mod overbelastning ved regn. Allerød kommunen er særlig opmærksom på beskyttelse af vandindvindinger. Kloakledningerne skal derfor tætnes og afstandskravene mellem nedsivningsanlæg for husspildevand i det åbne land og kildepladser skal overholdes. 15

16 Det afvandede spildevandsslam fra renseanlæggene vil fortsat blive anvendt til jordbrugsformål. Allerød Kommune vil holde sig orienteret om eventuelle alternativer og holdningsskift. På den baggrund ser byrådet følgende overskrifter for det kommende arbejde: mindske miljøbelastningen fremme et biologisk mangfoldigt vandmiljø sikre drikkevand mod udsivning fra kloaksystemet sikre drikkevand mod nedsivning af spildevand Konkrete tiltag Kloakering af områder i det åbne land og generel forbedring af spildevandsrensning i det åbne land skal udføres inden For at undersøge mulighederne for at reducere eller helt fjerne overløb af spildevand vil kommunen udføre følgende forundersøgelser: Dispositionsforslag for åbne bassiner og overløb fra fælleskloakerede oplande. Skitseprojekt for det åbne fællesbassin ved Banevang 5 (ved Lillerødhallerne). Lillerød Renseanlæg renoveres, så der ikke sker udledning af slamaflejringer eller flydestoffer til Kollerød Å. Vi renoverer kloakledninger i prioriteret rækkefølge. Først skal vi fokusere på kloakledninger hvor der er stor risiko for, at de styrter sammen, stopper til eller er utætte og forurener grundvandet med spildevand. 16

17 Kloakforsyningen som en god arbejdsplads Centrale udfordringer Serviceeftersynet kræver at kloakforsyningen bliver udskilt fra kommunen som et selvstændigt selskab senest Det vil medføre en række ændringer, og her gælder det blandt andet om at sikre, at personalet kommer godt igennem skiftet på deres arbejdsplads. Kloakforsyningen skal have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så vi fremover kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft og har sunde og raske medarbejdere. Sådan vil vi møde udfordringerne Vedligeholdelse og renovering af kloakanlæggene skal bevare medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Et godt arbejdsmiljø er nødvendigt for at få kvalificeret arbejdskraft. På den baggrund ser byrådet følgende overskrifter for det kommende arbejde: være en god arbejdsplads for medarbejderne medarbejdernes sikkerhed og sundhed prioriteres højt Konkrete tiltag Bassiner og udløb til vandløb vedligeholdes. Renseanlæg og pumpestationer renoveres. Selskabsdannelse skal være afsluttet senest

18 Afbalanceret udvikling Centrale udfordringer Kloakforsyningen udfordres fra mange sider i disse år. I de forrige afsnit beskrives de øgede krav til befolkningens sundhed og sikkerhed, øgede krav til beskyttelse af vandmiljø og grundvand, serviceeftersynets krav om omkostningseffektivitet og endelig fremtidens ændrede krav til kloakforsyningen på grund af øgede regnmængder. I Kommuneplanstrategi 2003 for Allerød Kommune blev det vurderet, at befolkningen ville stige fra cirka til cirka i På den baggrund beregnede regionplanen byggebehovet i Allerød til boliger i planperioden. I Planstrategi 2007 har Allerød Kommune vist byudviklingen i kommunen med trekløvermodellen. De grønne kiler fra bymidte og ud vil bevare den umiddelbare nærhed til skov og åbent land (se den efterfølgende figur). Planstrategi 2007 indeholder konkrete initiativer til at udvikle kommunen i en grøn og bæredygtig retning. Spildevandsplanen vil understøtte denne udvikling. Kommunens overordnede fysiske udvikling følger den såkaldte trekløver-model, der blev vedtaget i Den skitserede nye stationsby mellem Lillerød og Hillerød har en forventet størrelse på personer. 18

19 Sådan vil vi møde udfordringerne Byrådet foreslår, at udfordringerne for kloakforsyningen løses i sammenhæng med de øvrige udfordringer kommunen står overfor. Der skal tænkes på tværs af vandkredsløbet og dermed kommunalforvaltningen og findes løsninger, der kan give mere værdi til flere borgere. Udfordringerne skal mødes med multifunktionelle og bæredygtige løsninger, der ofte vil have flere og anderledes værdier end traditionelle metoder til afvanding af regnvand. Spildevandsplanen skal forankres i kommuneplanlægningen for at sikre bæredygtighed på tværs af vandkredsløbet. Byrådet foreslår følgende langsigtede tids- og aktivitetsplan for planog perspektivperioden: Den langsigtede tidsplan giver Allerød mulighed for på sigt at opnå store økonomiske og miljømæssige fordele. Tidsplanen viser både planperioden og perspektivperioden Planperioden I planperioden fokuseres på de umiddelbare udfordringer for kloakforsyningen, blandt andet forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land, sikring af grundvandet ved tætning af kloakledninger og renovering af renseanlæg. Desuden udføres grundige forundersøgelser for at afklare hvordan Allerød Kommune på sigt kan klare klimatilpasningen. I planperioden vil belastningen på renseanlæggene forøges som følge af de planlagte kloakeringer i byområder og i områder i det åbne land. Det vurderes, at forøgelserne er indenfor anlæggenes nuværende kapacitet. 19

20 Perspektivperioden Hvis den skitserede nye stationsby anlægges kan spildevandet ikke behandles på de eksisterende renseanlæg uden udbygning. Alternativt kan der bygges et nyt renseanlæg til den nye by og som erstatning for Lillerød Renseanlæg. Det afhænger for eksempel af, hvornår og hvis stationsbyen bygges, tilstanden af renseanlæggene på dette tidspunkt og de aktuelle krav til udledning til vandområderne. I perspektivperioden forventer byrådet, at der arbejdes med bæredygtige løsninger, hvor regnvandet holdes på overfladen, som for eksempel regnvandssøer fungerer som element i parker og kanaler løber langs gågader i byen. Herved opnås tilpasning til forøgede regnmængder, mindre belastning af vandløb og renseanlæg. På den baggrund ser byrådet følgende overskrifter for det kommende arbejde: løbende vedligeholdelse af kloaksystem og renseanlæg fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse tænke i multifunktionelle løsninger inddrage befolkningen og erhvervslivet fremme samspil mellem beslutninger i kommunen være opdateret med hensyn til ny viden og lovgivning planlægge dynamisk og langsigtet til den mest omkostningseffektive økonomi Konkrete tiltag Formålet med forundersøgelserne af kommunens klimatilpasning, som er beskrevet i forrige afsnit, er at opbygge et katalog af løsninger til den langsigtede planlægning for afbalanceret udvikling af kommunens kloaksystem. 20

21 Spildevand i Allerød Kommune De kloakerede oplande Status Allerød Kommune har et samlet areal på cirka hektar og heraf er omkring hektar kloakerede med cirka 250 km offentlige kloakledninger. Kloaksystemet i Allerød er udbygget i takt med byens udvikling. Af de 250 km offentlige kloakledninger er 47 procent lagt efter 1980, mens 47 procent er fra perioden , og de sidste 6 procent er lagt før Hovedparten af de kloakerede områder er beliggende i byzone, hertil kommer mindre kloakerede områder i landzone. Dette er for eksempel forsvarets arealer. Kloakeringsprincipper Af historiske årsager er der forskellige kloakeringsprincipper i Allerød Kommune (se efterfølgende figur): Fællessystem, hvor regnvand og spildevand ledes i samme ledningssystem (40 procent). Separatsystem, hvor regnvand og spildevand ledes i hvert sit ledningssystem (27 procent). Separatsystem med princip om at tagvand nedsives til faskiner hos den enkelte grundejer (28 procent). Spildevandssystem for husspildevand uden offentligt regnvandssystem (6 procent). 21

22 Kloakeringsprincip H I L L E R Ø D Donse Å F R E D E N S B O R G H Ø R S H O L M BLOVSTRØD Sjælsø LILLERØD F R E D E R I K S S U N D Uggeløse Grusgravssø LYNGE UGGELØSE R U D E R S D A L VASSINGERØD F U R E S Ø Buresø Fælleskloak Separatkloak E G E D A L Bastrup Sø Separatkloak med nedsivning tagvand Spildevandskloak for husspildevand Her ses områder der er fælleskloakeret og områder, der er separatkloakerede. Den præcise afgrænsning mellem oplandene fremgår af Allerød Kommunes digitale kort, der kan ses på kommunens hjemmeside. Siden den første spildevandsplan i 1976 er Allerød Kommune kloakeret med separatsystem med princip om, at tagvand nedsives til faskine hos den enkelte grundejer. Der er dog undtagelser, hvor nedsivning ikke har været muligt. 22

23 Områder med privat fælleskloak Områder med privat fælleskloak H I L L E R Ø D Donse Å F R E D E N S B O R G H Ø R S H O L M BLOVSTRØD Sjælsø LILLERØD F R E D E R I K S S U N D Uggeløse Grusgravssø LYNGE UGGELØSE R U D E R S D A L VASSINGERØD F U R E S Ø Buresø E G E D A L Bastrup Sø Offentlig kloak Privat fælleskloak Figuren viser kloakoplande, hvor Allerød Kommune har registreret, at hovedledningssystemet ejes, drives og vedligeholdes af private grundejere. Den præcise afgrænsning mellem oplandene fremgår af Allerød Kommunes digitale kort, der kan ses på kommunens hjemmeside. Kloakrenovering I løbet af er der gennemført systematiske undersøgelser af cirka 150 km offentlig kloakledning. På nuværende tidspunkt er der undersøgelser i gang af cirka 50 km kloakledninger. De resterende cirka 50 km kloakledning vil ikke blive undersøgt i denne omgang, da de er undersøgt indenfor de sidste 10 år eller er anlagt efter Den hidtidige indsats har været rettet mod at forbedre forholdene i Søpark-området. 23

24 Plan for de kloakerede områder Kloakering af byområder Flere områder i tilknytning til de eksisterende byområder skal udbygges enten som bolig- eller erhvervsområder og forventes kloakeret i planperioden. Bilag 1 indeholder kort og lister med berørte grundejere og matrikelnumre. Planlagte kloakerede områder H I L L E R Ø D Donse Å F R E D E N S B O R G H Ø R S H O L M BLOVSTRØD Sjælsø LILLERØD F R E D E R I K S S U N D Uggeløse Grusgravssø LYNGE UGGELØSE R U D E R S D A L VASSINGERØD F U R E S Ø Buresø E G E D A L Bastrup Sø Eksisterende kloakoplande Planlagte kloakoplande Disse områder er dem, vi forventer bliver kloakeret i planperioden. Det er både byudviklingsområder og områder på landet, der skal kloakeres. Den præcise afgrænsning af oplandene fremgår af bilag 1. 24

25 I planperioden forventes følgende nye byområder kloakeret: Kongevejen nr. 61 (Blovstrød), Vassingerød Nord (Vassingerød), Hammersholt Byvej, matrikel nr. 4ce (Lillerød By), Gladgårdsvænge 2 (Lynge) og Julemosegård (Lynge). Desuden forventes følgende eksisterende ejendomme i byområde kloakeret i planperioden: Højrisvej 15 og 17 (Lynge). Kloakering af områder i det åbne land I områder med relativ tæt bebyggelse i det åbne land i Allerød Kommune vil der også blive foretaget en kloakering, når der gennemføres en forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Det drejer sig om følgende områder: Område omkring Rødpælevej, Bjergvej, Børstingerød Vest, Kattehale Landsby, Sønderskovvej, Bastrup, Lyngevej, Vrålyngen/Mosevang og Farremosen nr. 3 til 21. Maksimal afløbskoefficient For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, er der grænser for, hvor meget forskellige typer arealer må afvande til kloaksystemet. De forskellige typer arealer er inddelt i kategorier efter, hvad de må anvendes til ifølge kommuneplan og lokalplaner. Rørmosegård. Her samles regnvandet i en sø, så det ikke belaster kloaksystemet. De fastsatte værdier skal følges, når der etableres nye tilslutninger, eller når eksisterende tilslutninger ændres. Afløbskoefficienten angiver, hvor meget overfladevand, der maksimalt må afledes til kloaksystemet fra matriklens samlede areal uden forsinkelse. En afløbskoefficient på 0% svarer til, at intet overfladevand må afledes til kloaksystemet, mens en afløbskoefficient på 100% svarer til, at overfladevand fra matriklens samlede areal må afledes til kloaksystemet uden forsinkelse. 25

26 Arealanvendelse jf. kommuneplan og lokalplan Maksimalt tilladelige afløbskoefficient Maksimalt tilladelige afløbskoefficient ved nedsivning af tagvand Boligområder, åben lav og tæt lav 20% 10% Boligområder, etageboliger 40% 20% Centerområder 60% 30% Industriområder 60% 30% Industriområder og håndværk 60% 30% Kontor- og serviceområder 40% 20% Serviceområder 40% 20% Parker og grønne områder 0% 0% Maksimal tilladte afløbskoefficient efter arealanvendelsen på grunden jf. kommuneplan og lokalplan. Dispensation for de maksimale afløbskoefficienter ansøges af grundejeren i forbindelse med byggetilladelser. Lokal nedsivning af regnvand Hvis grundejeren vil befæste en større del af grunden end skemaet ovenfor giver mulighed for, skal overfladevand fra den del af arealet, der overskrider værdierne i skemaet, enten nedsives på egen grund eller forsinkes, før det afledes til kloaksystemet. Nedsivningsanlæg for regnvand skal dimensioneres efter leverandørens anvisninger eller efter Spildevandskomitéens Skrift nr. 25: Nedsivning af regnvand dimensionering. Funktionskrav i områder, der ikke ændres De eksisterende kloakanlæg er dimensioneret efter følgende regler: Fælleskloakken er dimensioneret, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. Separatkloakken er dimensioneret, så regnvandsledningerne højest bliver overbelastet én gang årligt. 26

27 Funktionskrav ved nye kloakanlæg og kloakrenovering For at være bedre rustede til klimaændringer indfører Allerød Kommunen ny funktionspraksis for kloaksystemet. Den nye funktionspraksis er beskrevet i Spildevandskomitéens Skrift nr. 27 og skønnes at give mindst samme service-niveau som de hidtidige regler set over de næste mange år. Ved anlæg af nye kloakanlæg og ved sammenhængende renoverede områder gælder følgende funktionskrav: Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelsen. Minimumskravene er de anbefalede af Spildevandskomiteen. Arealanvendelse Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn Fælleskloak for regn- og spildevand: Bolig- og erhvervsområder Separatkloak, regnvandsdel: Bolig- og erhvervsområder Separatkloak, regnvandsdel Grønne områder 10 år 5 år 2 år For at tage hensyn til kommende klimaændringer og statistisk usikkerhed skal benyttes en sikkerhedsfaktor på 1,32, der bliver ganget på regnmængden. Allerød Kommune vil revurdere sikkerhedsfaktoren, når foreligger en nationalt anerkendt metode til at tage hensyn til klimaændringerne. Sikkerhedstillæg ved dimensionering af nye kloakanlæg og ved sammenhængende renoverede områder. Usikkerhed Sikkerhedstillæg Statistisk 10 % Klimaforandringer 20 % Befæstede arealer 0 % Vandstandsstigninger 0 meter Alle beregninger skal udføres med edb-modellen Mouse. Som regndata skal benyttes en CDS-regn. 27

28 Kloakrenovering Fornyelse af kloakanlæggene baseres på følgende udfordringer: Behov for reduktion af regnbetingede udløb til søer, vandløb og kystvande. Sikring af grundvandet indenfor kildepladszoner mod udsivning af spildevand fra utætte kloakledninger. Opgørelse af spildevandsmængder udledt til søer, vandløb og kystvande fra overløbsbygværker. Beregning af kloaksystemets samlede kapacitet. Kendskab til ledningernes tilstand. Vurdering af konsekvenser ved ledningsbrud. Kortlægning af det offentlige kloaksystems alder. TV-inspektionen af kloakledningerne færdiggøres i 2008 og samme år begyndes renovering af de største skader. Kloaksystemets renoveringsbehov undersøges, før vi udfører renoveringen. Saneringen af kloakanlæggene sker områdevis. Først udføres hydrauliske beregninger for området for at vurdere, hvor robust ledningssystemet er med hensyn til de forventede klimaændringer. Sammen med beregninger af ledningernes kapacitet og kendskabet til problemerne i området danner tv-inspektionen herefter grundlag for planlægningen af saneringsaktiviteterne i området. TV-inspektionen har blandt andet vist, hvor der er behov for renovering. 28

29 Figuren viser tilstanden af kloakledningerne i Allerød Kommune ved det såkaldte Fysisk indeks fra TV-inspektionen. Fysisk indeks <0 betyder, at ledningen ikke er undersøgt endnu, mens ledninger med fysisk indeks mellem 8-10 har store skader, der bør udbedres snarest og ledninger med fysisk indeks mellem 6-8 har medium skader, der bør udbedres på kort sigt. Tidsplanen for gennemførelse af kloakrenovering i hele Allerød Kommune tager hensyn til prioritering af skaderne. For at kunne vælge den mest bæredygtige løsning renovering af fælles- og regnvandsledninger for et kloakopland er det nødvendigt at afvente resultaterne af forundersøgelserne for klimatilpasning, der forventes udført i Tidsplan for gennemførelse af kloakrenovering i Allerød Kommune. Prioritering Ledningstype Spildevandsledninger Store skader Fællesledninger Regnvandsledninger Spildevandsledninger Medium skader Fællesledninger Regnvandsledninger Ved sammenhængende renoverede områder gælder de nye funktionskrav som beskrevet i det foregående afsnit. Det anbefales fremover at gentage TV-inspektion af hele kloaksystemet om år afhængigt af kloakledningens væsentlighed. Ændring af kloakeringsforhold på ejendom eller område Kloakering indenfor kloakerede oplande Kloakering af større udstykninger indenfor et kloakeret opland sker på udstykkerens foranledning og de etablerede spildevandsanlæg får status af fælles privat kloak. Der er mulighed for efter aftale, at spildevandsanlæggene efter færdiggørelsen kan overgå til offentlige kloakker. Denne aftale skal være på plads inden anlægget udføres. 29

30 Større udstykninger indenfor et kloakeret område skal kloakeres som separatsystem med princip om, at tagvand nedsives til faskine hos den enkelte grundejer. Hvor nedsivning ikke er mulig, kan der dog ansøges om at tilslutte tagvand til offentlig kloak. Kloakering udenfor kloakerede oplande For at nye områder udenfor kloakerede oplande kan kloakeres skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Nye områder vil blive etableret som offentlig kloak. Der vil udelukkende blive etableret kloak for husspildevand. 30

31 Renseanlæg Status I Allerød Kommune bliver hovedparten af spildevandet behandlet på 3 kommunale renseanlæg. Lillerød Renseanlæg er det største og kan rense hvad der svarer til spildevand fra cirka personer. Desuden er der mindre kloakerede områder, der leder spildevand til nabokommunerne. To boligområder beliggende i nabokommunerne afleder husspildevand til renseanlæggene i Allerød Kommune: Fra Karlebo Kommune afleder cirka 40 ejendomme i Kirkelte Landsby husspildevand til Lillerød Renseanlæg. Fra Hørsholm Kommune afleder 9 ejendomme i Landsbyen husspildevand til Sjælsmark Renseanlæg. Kommunale renseanlæg i Allerød Kommune og deres oplande. Veolia Vand står for drift, vedligehold og renovering af Allerød Kommunes renseanlæg, bassinanlæg samt pumpestationer. Aftalen mellem Veolia og kommunen er en partneringaftale, der betyder, at alle parter er inddraget i et tæt samarbejde om i fællesskab at finde de mest optimale løsninger. 31

32 Belastning på renseanlæggene Der er cirka indbyggere i Allerød Kommune, heraf cirka udenfor bymæssig bebyggelse (kilde: De kommunale nøgletal). Renseanlæg Dimension i PE Målt belastning i PE (maksimal i perioden ) Bemærkninger Dimension og målt belastning for renseanlæg. Ren- Sjælsmark seanlæg Rensean- Lynge læg Lillerød Renseanlæg (2006) Belastningen er meget afhængig af Sandholmlejren og Sjælsmark Kaserne (2004) (2005) Renseanlægget er lavt belastet og dets reservekapacitet er meget stor. Belastningen på renseanlæggene er fra Miljøcentrenes database WinSpv (beregning er baseret på indløbsmålinger, metode er gennemsnitsberegning og opgjort efter BI 5 ). Renseresultat Alle renseanlæggene overholder kravene til udledning ifølge amtets oplysninger for 2004, 2005 og De tre renseanlæg udleder årligt følgende stofmængder til vandmiljøet: cirka 7 tons organisk stof, 10 tons kvælstof og 1 ton fosfor (gennemsnit ). Påvirkning af vandområderne Regionplanen angiver, at vandløbene i Allerød Kommune er påvirket af spildevand nedstrøms for renseanlæggene. Ved stor nedbør er det konstateret, at overløbet fra Lillerød Renseanlæg til Kollerød Å forurener vandløbet lokalt med aflejringer med vide- 32

33 re. Frederiksborg Amt og senere Miljøcenter Roskilde har henstillet til kommunen at forholdet bliver udbedret. Plan for renseanlæg Dette afsnit beskriver de konkrete aktiviteter i forbindelse med renseanlæggene. Renovering af renseanlæg I planperioden vil der blive udført en omfattende renovering af renseanlæggene. For eksempel skal Lillerød Renseanlæg renoveres, så der ikke sker udledning af slamaflejringer eller flydestoffer til Kollerød Å. Arbejderne er planlagt som en del af partneringaftalen mellem Allerød Kommune og Veolia Vand. Renovering af pumpestationer I planperioden udfører kommunen udskiftning eller renovering af nedslidte pumpestationer. Arbejderne er planlagt som en del af partneringaftalen mellem Allerød Kommune og Veolia Vand. Øget belastning I planperioden vil belastningen på renseanlæggene forøges som følge af de planlagte kloakeringer i byområder og i områder i det åbne land. Det vurderes, at forøgelserne er indenfor anlæggenes nuværende kapacitet. 33

34 Slam fra renseanlæg Status Fra Lynge og Sjælsmark Renseanlæg udtages det biologiske overskudsslam efter koncentrering ved gravitation. Slammet køres til Lillerød Renseanlæg, hvor det afvandes mekanisk. Den afvandede slam opbevares på slamlager, der ikke er overdækket. Kapaciteten af slamlageret er cirka m 3 og det er ikke tilstrækkeligt for opbevaring af 9 måneders slamproduktion. Der mangler således lagerplads for, at kommunen kan opfylde slambekendtgørelsens krav til lagerkapacitet. Lillerød Renseanlæg Den nuværende slamproduktion fra alle tre renseanlæg Lynge, Sjælsmark og Lillerød udgør cirka 600 tons tørstof pr. år. Slammet afvandes til 19% tørstof og der bortskaffes således cirka tons afvandet slam pr. år. Slammet anvendes i dag til jordbrugsformål, og der udbringes både slam forår og efterår. Slammet overholder de gældende krav til tungmetaller og miljøfremmede stoffer med god margen. Veolia Vand forestår driften af anlæggene og indgår aftaler med lokale landmænd. Arbejderne er planlagt som en del af partneringaftalen mellem Allerød Kommune og Veolia Vand. Plan Allerød Kommune forventer indenfor planperioden at forbedre håndteringen af slam ved blandt andet at bygge et anlæg til reduktion af slammængden fra Lillerød Renseanlæg. Den afvandede slammængde reduceres med over 40% og det vil tilsvarende reducere udgifterne til bortskaffelse. Det afvandede slam vil fortsat blive anvendt til jordbrugsformål. Allerød Kommune vil holde sig orienteret om eventuelle alternativer. 34

35 Bassiner og udløb til vandområder Status Regnvandsbetingede udløb fra kloaksystemet til vandområderne sker ved udløb af regnvand fra separatkloakerede områder og ved overløb af regnvand blandet med husspildevand fra fælleskloakerede områder. I forbindelse med overløb fra fællessystemer er der som regel anlagt et regnvandsbassin, der har til formål at begrænse udløb af spildevand til vandområderne. Udledninger fra kloaksystemet til vandområderne H I L L E R Ø D Donse Å F R E D E N S B O R G H Ø R S H O L M BLOVSTRØD Sjælsø LILLERØD F R E D E R I K S S U N D Uggeløse Grusgravssø LYNGE UGGELØSE R U D E R S D A L VASSINGERØD F U R E S Ø Buresø E G E D A L Bastrup Sø Udløb fra regnvandskloak Overløb fra fælleskloak Udløb fra renseanlæg Internt udløb Denne figur viser den omtrentlige placering af udledninger fra kloaksystemet til vandløb og søer. Den præcise placering af udløbene fremgår af Allerød Kommunes digitale kort, der kan ses på kommunens hjemmeside. 35

36 Bilag 2 er liste over udledninger til recipienter og skønnede mængder af udledning af næringsstoffer fra de regnvandsbetingede udløb i Allerød Kommune. Værdierne for belastningerne i bilag 2 er opgivet til Miljøcenter Roskilde 1. februar Det skal bemærkes, at værdierne for belastningerne er højere end angivet i den seneste punktkilderapport fra I forbindelse med forundersøgelserne til klimatilpasningerne vil der blive opstillet en forbedret beregningsmodel for beregning af belastningerne til recipienterne for Allerød Kommune. Påvirkning af vandområder Regionplanen angiver, at mange vandløb i Allerød Kommune er påvirket af spildevand fra regnbetingede udløb. Udløb af regnvand til sø. I den seneste punktkilderapport fra 2004 er det angivet, at regnbetingede udløb i Allerød Kommune årligt udleder følgende stofmængder til vandområderne: cirka 4,0 tons organisk stof, 1,3 tons kvælstof og 0,3 tons fosfor. Sundhedsmæssige og æstetiske forhold I Lillerød er der 3 bassiner på fælleskloaksystemet, der ikke er overdækket: ved Banevej 5 (ved Lillerødhallerne), ved Gl. Lyngevej 72 og ved Svanevang/Solvang. Der er både æstetiske og sundhedsmæssige problemer med åbne fællesbassiner i tæt bebyggede områder. Det kan være forbundet med lugtgener og smittefare via luften. Plan for bassiner og udløb til vandområder Der er ikke planlagt etablering af nye udledninger i planperioden. Allerød Kommune forventer på længere sigt at forbedre forholdene omkring åbne fællesbassiner og udløb til vandområder. Planperioden vil derfor blive anvendt til at udarbejde grundige forundersøgelser for at finde bæredygtige løsninger, der ikke bare løser de konkrete problemer, men også vil være en del af kommunens klimatilpasning. 36

37 Spildevand i det åbne land Status I Allerød Kommune er cirka 530 ejendomme i det åbne land ikke tilsluttet en offentlig kloak. Spildevandet bliver i stedet renset i en bundfældningstank med afløb til dræn, vandløb eller søer eller nedsiver i jorden. En mindre del af ejendommene opsamler spildevandet i en lukket tank. Fordeling af afløbsform for ejendomme i det åbne land i Allerød Kommune (oplysninger er fra september 2004). Afløbsform Antal ejendomme Kloakering udenfor kloakoplandsgrænse 9 Samletank 28 Nedsivning med tilladelse 100 Nedsivningsanlæg, andre 223 Andre afløbsformer eller uoplyst 141 Ukloakerede 32 I alt 533 Påvirkning af vandområder Regionplanen angiver, at næsten alle vandløb i Allerød Kommune er påvirket af spildevand fra enkeltejendomme. I den seneste punktkilderapport fra 2001 er det angivet, at ejendomme i det åbne land i Allerød Kommune årligt udleder følgende stofmængder til vandområderne: cirka 3,2 tons organisk stof, 0,7 tons kvælstof og 0,2 tons fosfor. Spildevand fra enkeltejendomme skal i højere grad renses, så vi får et renere vandmiljø i åer, søer, fjord og sund. Krav om forbedret rensning I regionplanen er der udpeget en række vandløb, søer og kystvande, hvor målsætningen om vandkvalitet ikke er opfyldt på grund af dårligt renset spildevand. Rensekrav fremgår af den efterfølgende figur.. 37

38 Renseklasser H I L L E R Ø D Donse Å F R E D E N S B O R G H Ø R S H O L M BLOVSTRØD Sjælsø LILLERØD F R E D E R I K S S U N D Uggeløse Grusgravssø LYNGE UGGELØSE R U D E R S D A L VASSINGERØD F U R E S Ø Buresø E G E D A L Bastrup Sø Renseklasse O Renseklasse SO Renseklasse OP Renseklasse SOP Rensekrav til ejendomme i det åbne land i henhold til regionplanen. Den præcise afgrænsning mellem oplandene fremgår af Allerød Kommunes digitale kort, der kan ses på kommunens hjemmeside. Renseklasserne er: SOP = Skærpede krav til rensning af organisk stof samt fosforfældning, SO = Skærpede krav til rensning af organisk stof, OP = Normale krav til rensning af organisk stof samt fosforfældning og O = Normale krav til rensning af organisk stof. Plan for spildevand i det åbne land Det er nødvendigt, at der sker en forbedret rensning af spildevandet i det åbne land i Allerød Kommune. I planperioden forventes den forbedrede spildevandsrensning gennemført i samtlige kravområder i Allerød Kommune i henhold til tillæg nr. 2 til spildevandsplan Tillæg nr. 2 er således stadig fortsat gældende, undtagen med hensyn til tidsplanen. Der henvises til tillæg nr. 2 med hensyn til detaljerne i forbindelse med gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land i Allerød Kommune. 38

39 Hovedlinjerne i planen er: I planperioden skal ejendommene have gennemgået deres rensning af spildevand. Ejendomme, der ikke opfylder rensekravene for oplandet skal foretage forbedret rensning af spildevandet. Et påbud til helårsboliger om forbedret rensning til et bestemt renseniveau efter regionplanen skal altid følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Tabellen viser anlægstyper, der kan anlægges som private anlæg til rensning af spildevand på enkeltejendomme i det åbne land. Anlægstype Nedsivningsanlæg Sand-/grusfilter Rodzoneanlæg Biologisk minirenseanlæg Kan rense Alle klasser Renseklasse SO, O Renseklasse O Jf. typegodkendelsen Kloakering af områder i det åbne land Den individuelle rensning kan i nogle tilfælde erstattes af tryksatte systemer. Dette vil sige kloakeringer, hvor spildevandet transporteres til det nærmeste renseanlæg via mindre pumpestationer og trykledninger. For kloakforsyningen og brugerne er tryksatte systemer et teknisk, driftsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk godt alternativ til mange minirenseanlæg i samlede bebyggelser eller hvor nedsivning af spildevand er vanskelig at etablere. I en del områder i det åbne land i Allerød Kommune vil der også blive foretaget en kloakering, når der gennemføres en forbedret rensning af spildevand i det åbne land. 39

40 Tid og økonomi Tids- og aktivitetsplan Tids- og aktivitetsplan Planperiode Kloakering af byområder Blovstrød, Kongevejen nr Lynge, Højrisvej 15 og Vassingerød, Vassingerød Nord Lillerød, Hammerholt Byvej, Matr. nr. 4ce Lillerød By Lynge, Gladgårdsvænge Lynge, Julemosegård Kloakering af områder i det åbne land Området Bastrup Området Kattehale Landsby 800 Området omkring Sønderskovvej Område Børstingerød Vest Område omkring Rødpælevej Område omkring Bjergvej Område Farremosen nr. 3 til 21 Område Vrålyngen/Mosevang Området omkring Lyngevej Det åbne land Digitalisering af dræn (skattefinancieret) 500 Registrering af afløbsforhold (skattefinancieret) Udstedelse af påbud (skattefinancieret) Etablering af offentlige anlæg Kloakrenovering Kloakrenovering Bassiner og udløb Vedligeholdelse af bassiner og udløb (løbende drift) x c x x Renseanlæg og pumpestationer Slamhåndtering Renovering af renseanlæg Renovering af pumpestationer Rotter Undersøgelse og strategi c Ekstra indsats c c c c Klimatilpasning og forundersøgelser Blue-spots, afklaring af beredskab 100 Hydraulisk beregning jf. klimakogebog 500 Klimatilpasningsstrategi 300 Dispositionsforslag for fællesbassiner og overløb 500 Dispositionsforslag Sortemosen c Skitseprojekt for fællesbassin ved Lillerødhallerne 500 Andre aktiviteter Selskabsdannelse 600 Løbende opdatering af spildevandsplan c c Spildevandsplan, næste godkendelse (skattefinancieret) 500 Tabellen viser hvilke år de konkrete tiltag påbegyndes i spildevandsplanens planperioden fra 2008 til

41 Kommentarer til tids- og aktivitetsplan Det åbne land Arbejdet med forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land vil blive udført sammen med kloakering af områder i det åbne land. Første år 2008 bruges på registrering af afløbsforholdene på ejendommene. De efterfølgende år modtager ejendommene påbud. Den forventede tidsplan fremgår af den efterfølgende figur. Tidsplan for det åbne land i Allerød Kommune H I L L E R Ø D Donse Å F R E D E N S B O R G H Ø R S H O L M BLOVSTRØD Sjælsø LILLERØD F R E D E R I K S S U N D Uggeløse Grusgravssø LYNGE UGGELØSE R U D E R S D A L VASSINGERØD F U R E S Ø Buresø E G E D A L Bastrup Sø Påbudsår 2011 Påbudsår 2010 Påbudsår 2009 Tidsplan for gennemførelse af spildevandsrensning i det åbne land. Kloakering af områder i det åbne land udføres i sammenhæng med denne planlægning. 41

42 Økonomi Overslag over omkostninger til gennemførelse af konkrete tiltag i planperioden Budgetoverslag mio. kr. ekskl. moms i 2007-priser Planperiode Takstfinancieret 29,3 34,2 26,6 23,1 Skattefinancieret 0,9 1,1 1,1 0,8 Fordelt på indsatsområder kr. ekskl. moms i 2007-priser Planperiode Kloakering af byområder Kloakering af områder i det åbne land Det åbne land Kloakrenovering Bassiner og udløb Løbende drift Renseanlæg og pumpestationer Rotter Klimatilpasning og forundersøgelser Andre aktiviteter Kommentarer til økonomi Kloakforsyningen er brugerfinancieret ved takster. Det betyder, at de viste kloakprojekter skal betales via blandt andet vandafledningsafgifter. Undtagelse er visse aktiviteter i forbindelse med det åbne land og aktiviteter i forbindelse med opdatering af spildevandsplanen. Disse aktiviteter er skattefinancierede, da de hører under Forvaltningen. Den nuværende lov for kloakforsyningen kræver, at kloakfondens budget økonomisk skal hvile-i-sig selv over en årrække. Det vil sige at indtægter og udgifter skal balancere og der ikke må være gæld eller opsparing gennem flere år. Forvaltningen har beregnet, at det er nødvendigt at hæve indtægterne for at kunne finansiere de konkrete tiltag i planperioden. Vandafledningsafgiften i 2008 er 27,39 kr. og bliver 35,00 kr. i 2009 inkl. moms pr. m3 vandforbrug. Det er skønsmæssigt beregnet, at vandafledningsafgiften i 2010 til ca. 50,00 kr. inkl. moms pr. m3 vandforbrug for at få kloakfondens budget til at balancere. 42

43 I forbindelse med den kommende selskabsdannelse af kloakforsyningen i Allerød Kommune, vil reglerne for fastsættelse af vandafledningsafgift blive ændret efter nærmere regler. Miljøministeren har dog endnu ikke fastsat disse regler og de efterfølgende betragtninger kan derfor kun anvendes med dette forbehold. Kloakfondens udgifter i perioden er vurderet i forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen. Det er forudsat, at klimatilpasningen sker i fælleskloakerede områder inden 2030 og med bæredygtige løsninger. Desuden er det forudsat, at klimatilpasningen med bæredygtige løsninger samtidigt vil kunne tilgodese de øvrige krav med hensyn til befolkningen sundhed og sikkerhed, vandmiljø og arbejdsmiljø. Overslaget viser, at udfordringerne kan løses med et fortsat budget på cirka 25 mio. kr. pr. år. Figur viser principielt, hvordan kloakfondens budget forventes anvendt i perioden

44 Betalingsregler Betalingsvedtægt Betalingsvedtægten for Allerød Kommunes kloakforsyning beskriver reglerne for kloakforsyningens indtægter fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag med videre. Dette afsnit beskriver de overordnede regler. Der henvises til den gældende betalingsvedtægt for detaljer i betalingsreglerne. Den gældende betalingsvedtægt fremgår af kommunens hjemmeside. Takster reguleres hvert år af byrådet og fremgår af kommunens takstblad. Det gældende takstblad findes på kommunens hjemmeside. Ejendomme i kloakerede områder Ejeren af fast ejendom indenfor spildevandsplanens kloakoplande er forpligtiget til at tilslutte ejendommens afløb til det offentlige kloaksystem, når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende, når kommunen har ført stik frem til skel for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Tilslutningsbidrag Ved indtræden i kloakforsyningen betales et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er et engangsvederlag for medlemskab af kloakforsyningen. Tilslutningsbidraget er et standardbidrag for en boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme. For 2008 udgør standardbidraget ,75 kr. inkl. moms. Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, betaler vandafledningsbidrag. For boliger betales vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. Hvor afgiften ikke kan beregnes efter målt vandforbrug, fastsættes det årlige vandforbrug til mellem m 3 pr. år efter boligens anvendelse. For erhvervsejendomme betales vandafledningsbidraget også efter forbrug. Der kan opnås fradrag for vand, der indgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes til kloaksystemet. 44

45 For 2008 udgør vandafledningsbidraget 27,39 kr. inkl. moms pr. m 3 vandforbrug. Særbidrag Hvis en erhvervsvirksomhed afleder spildevand med en anden sammensætning end almindeligt husspildevand, opkræves et særbidrag, da rensningen af spildevandet giver anledning til nogle ekstra omkostninger. Særbidraget opkræves på baggrund af målinger af spildevandet fra den pågældende virksomhed. Vejbidrag Omkostningerne ved afvanding af veje, pladser og lignende skal betales af brugerne. I lighed med øvrige tilsluttede brugere skal kommunen betale vandafledningsbidrag i forhold til tilsluttede veje. Statslige veje For statslige veje beregnes et årligt vejbidrag efter antal m 2 hvorfra overfladevandet tilledes til det offentlige kloaksystem. areal Kommunale veje og private fællesveje For kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen på en procentdel af anlægsudgifterne. Nedsivning af tag- og overfladevand For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget for afledning af husspildevand til 60 % af standardbidraget. For 2008 udgør dette tilslutningsbidrag for afledning af husspildevand ,50 kr. inkl. moms. Overtagelse af private spildevandsanlæg I betalingsvedtægten beskrives kloakforsyningens muligheder for at overtage private spildevandsanlæg. Der henvises til den gældende betalingsvedtægt for beskrivelse af disse regler. 45

46 Udtræden af kloakforsyningen I betalingsvedtægten beskrives kloakforsyningens muligheder for at lade ejendomme i et oplande udtræde af det offentligt kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand. Der henvises til den gældende betalingsvedtægt for beskrivelse af disse regler. Genindtræden i kloakforsyningen I betalingsvedtægten beskrives en ejendoms genindtræden i kloakforsyningen, efter tidligere at have været udtrådt af offentligt kloakeret opland. Der henvises til den gældende betalingsvedtægt for beskrivelse af disse regler. Grænsen mellem private og offentligt anlæg Kloakforsyningens ledningsnet afsluttes normalt ved en stikbrønd cirka 1 meter inden for skellet eller ved skellet, når der ikke findes en stikbrønd. Det vil sige, at kloakanlæggene på de enkelte ejendomme er private. I nogle tilfælde er også en del af hovedledningssystemet privat, for eksempel hvis en grundejerforening er fælles om at drive og vedligeholde et fælles kloakanlæg. Hvorvidt et kloakanlæg er privat eller offentligt vil typisk fremgå af følgende dokumenter: landvæsensnævnskendelser, landvæsenskommissionskendelser, deklarationer, udstykningsplaner, fordelingsregnskaber over parcellernes betaling af kloakbidrag med videre. I spildevandsplanen for de kloakerede områder findes en oversigt over private anlæg. Oversigten er ikke komplet, da der i forbindelse med en konkret sagsbehandling vil kunne vise sig at være anlæg, der må betragtes som private. 46

47 Ejendomme i det åbne land Dette afsnit beskriver betalingsreglerne for ejendomme udenfor kloakerede oplande. Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Et påbud til helårsboliger om forbedret rensning til et bestemt renseniveau efter regionplanen skal altid følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Grundejeren betaler tilslutningsbidrag for afledning af husspildevand. For 2008 udgør dette ,50 kr. inkl. moms. Desuden betaler grundejeren fremover vandafledningsafgift til kloakforsyningen. Private renseanlæg i det åbne land Hvis en grundejer ikke har kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen skal grundejeren selv betale det nødvendige renseanlæg. Kommunen tømmer bundfældningstanke for ukloakerede ejendomme. Grundejeren betaler hvert år et slambehandlingsbidrag, der dækker udgifter for behandling af slam/spildevand på Lillerød Renseanlæg. Takster for tømning af bundfældningstanke fremgår af kommunens takstblad. Det gældende takstblad findes på kommunens hjemmeside. 47

48 Sammenhæng med anden planlægning Regionplanen Regionplan 2005 udstikker rammerne for den fysiske planlægning i Hovedstadsregionen, hvilket blandt andet omfatter Allerød Kommune. Den gældende regionplan er udarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Regionplan fastlægger de overordnede rammer for byudvikling, erhvervsudvikling, infrastruktur og miljø i regionen frem til Af relevante forhold for spildevandsplanlægningen er blandt andet krav til hensyn til vandmiljøet og regionplanen indeholder målsætninger for kystvande, søer og vandløb samt krav om forbedret rensning til en række ejendomme i det åbne land. Generelle og specifikke retningslinier for spildevandhåndtering. Prognoser for befolkningsudvikling og byudvikling. Minimumsrensekrav for renseanlæg. Stedsspecifikke krav for regnbetingede udledninger. Kvalitetskrav for målsatte vandløb, søer og kystnære farvande. Som følge af kommunalreformen og gennemførelse af vandrammedirektivet bliver regionplanen fremover erstattet af et landsplandirektiv, 34 kommuneplaner og vandplanerne, som skal udarbejdes i Fingerplan 2007 Dele af Regionplan 2005 vil blive erstattet af landsplandirektivet Fingerplan 2007, der som fastlagt i planloven indeholder bindende regler for byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, transportkorridorer, trafik- og forsyningsanlæg, som er særlige for hovedstadsområdet. Den resterende del af Regionplan 2005 med retningslinjer for bl.a. landområdet, vand, støj mv. vil ligeledes få retsvirkning som et landsplandirektiv, men vil blive ophævet i takt med, at kommunerne i 2009 vedtager nye kommuneplaner. De to landsplandirektiver: Fingerplan 2007 og Regionplan 2005 vil sammen med en landsdækkende oversigt over statslig interesser i kommuneplanlægningen 2009 udgøre det overordnede grundlag for kommunernes arbejde med planstrategier og for næste generation af kommuneplaner. 48

49 Miljømålsloven Vandrammedirektivet EU's vandrammedirektiv skal sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Målet er, at vandområderne i Europa generelt har opnået god økologisk tilstand inden år Som navnet klart siger er vandrammedirektivet en rammelov, der fastsætter en række miljømål der skal opfyldes inden for en fastsat frist, og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur, for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Hvordan rammerne udfyldes, er i vid udstrækning overladt til de enkelte medlemslande. Direktivets definition af miljømålet "god tilstand" er specielt for overfladevand er ikke fastlagt endnu, men der forventes ikke en generel skærpelse af kravene til danske vandområder. Dansk lovgivning vil fremover kræve, at myndighederne iværksætter de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene. Dette er nyt og afgørende i forhold til den tidligere lovgivning, der var forholdsvis blødt formuleret med hensyn til myndighedernes ansvar for gennemførelse af regionplanens retningslinjer for blandt andet kvaliteten af vandløb, søer og kystvande. Miljømålsloven er et led i gennemførelse af vandrammedirektivet i dansk lovgivning. Miljømålsloven indeholder blandt andet overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning. Arbejdsplanen for vandrammedirektivet er beskrevet i hæftet Ny vandplanlægning i Danmark fra Miljøministeriet og består af følgende planlægninger: Amternes basisanalyse I og basisanalyse II Miljøcenterets vandplaner. Kommunernes handleplaner og indsatsplaner. 49

50 Basisanalyser Basisanalyserne er gennemført af alle EU-lande som led i at tilvejebringe et ensartet grundlag for vandplanlægningen i Europa. Basisanalyserne for hovedstadsområdet er udarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). De danske basisanalyser er opdelt i to rapporter: I del I har vanddistriktsmyndighederne foretaget en kortlægning af vandforekomsterne og af de kilder, der påvirker dem, mens del II er en vurdering af risikoen for at vandforekomsterne ikke vil kunne opnå de gældende regionplaners målsætninger inden Vandplanen I henhold til miljømålsloven skal staten ved miljøcentrene udarbejde en vandplan, som skal vedtages i Vandplanerne skal sikre, at kravene i EU s vandrammedirektiv gennemføres i Danmark. Allerød Kommune skal på den baggrund udarbejde en indsatsplan, der viser, hvordan man vil leve op til målsætningerne for vandområder og grundvand. Spildevandsplanen er udarbejdet på baggrund af målsætningerne i Regionplan 2005, der er gældende indtil vandplanerne er vedtaget. Vandplanen og indsatsplanen vil indeholde tiltag på spildevandsområdet, og skal derfor indarbejdes i spildevandsplanens revision. Allerød Kommunes input til Idéfasen Allerød Kommune har fremsendt input til miljømålslovens idéfase til Miljøcenter Roskilde. Bidraget omhandler oplandet til Roskilde Fjord, Allerød Kommunes arealer og oplandet til Øresund. For at opfylde målsætningerne, der er fastlagt i regionplan 2005, forventer Allerød Kommune at udføre aktiviteter indenfor kloak- og vandforsyningen og ved naturgenopretningsprojekter. De foreslåede idéer er baseret på de forventeligt mest økonomisk optimale tiltag set i forhold til de forventede udfordringer og krav, der vil blive stillet i de kommende indsatsplaner. 50

51 Allerød Kommune har følgende idéer vedrørende miljømålsloven: Miljøministeriet opfordres til at klarlægge finansiering og lovgivning. Der skal fokus på problemer med den nuværende vandløbsvedligeholdelse. Overvågningen skal opretholdes på et anvendeligt niveau. Klimascenarier bør indgå i virkemiddelprioriteringen. Der skal fokus på atmosfærisk belastning. Miljøministeriets projekt for Mølleåen foreslås gennemført. Målsætning for Sjælsø kan ikke opfyldes på grund af en stor intern pulje af næringsstoffer. Målsætningen for Lynge Å kan ikke opfyldes, da vandføringen er utilstrækkelig. Visse målestationer foreslås flyttet. Forslag om undersøgelse af muligheden for etablering af effektive vådområder i 12 mindre områder. Forslag om undersøgelse af muligheden for fritlæggelse af en række rørlagte strækninger. Forbedring af de fysiske forhold i vandløbene ved udlægning af sten samt tilplantning af mindre grupper af træer. Ønske om midler til implementering af indsatser vedrørende grundvand fra central hold. Kommuneplan, kommuneplanstrategi og Agenda 21 Kommuneplanen for Allerød Kommune fastlægger hovedstrukturen for udvikling og arealanvendelsen i kommunen. Det vil for eksempel sige udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Som følge af kommunalreformen har Allerød Kommune udarbejdet Planstrategi 2007, der er ny kommuneplanstrategi og Agenda 21 strategi. I 2009 skal kommunen vedtage en ny kommuneplan. Kommuneplanstrategien udstikker de fysiske rammer som kloakforsyningen skal operere indenfor og desuden beskrive byrådet her målsætninger for kerneydelser, demokrati, udvikling af kommunen, der også er indarbejdet i kloakforsyningens målsætninger. 51

52 I Planstrategi 2007 beskriver byrådet de fire udfordringer og strategier: Kvalitet og medindflydelse på kerneydelser Demokratisk fornyelse Afbalanceret udvikling Aktiv i regionen Ved udarbejdelse af spildevandsplanen er specielt følgende strategier under emnet afbalanceret udvikling inddraget: Bæredygtig bydannelse: Et vigtigt element i bæredygtig byudvikling er at tilstræbe byfortætning i de stationsnære bydele. Bæredygtig bydannelse: Byrådet vil udnytte mulighederne for at udfylde huller i de eksisterende byområder og afrunde mod det åbne land. Bæredygtig bydannelse: Byrådet vil arbejde med at udvikle nye eksperimenterende bydannelser i tilknytning til eksisterende byområder. Mangfoldig natur. Som en integreret del af den fremtidige byudvikling skal der etableres biotoper (vandløb, søer, beplantning m.v.) i de tilhørende grønne områder, for eksempel regnvandssøer og åbne vandløb. Velholdte fysiske rammer. Kloakanlæg skal løbende vedligeholdes og renoveres for at imødegå forurening. Vandforsyningsplanen og indsatsplaner Allerød Kommunes vandforsyningsplan indeholder målsætninger og planer for den fremtidige vandindvinding og vandforsyning. For at sikre et godt og sundt drikkevand til forbrugerne foreslår vandforsyningen følgende afstandskrav til nedsivning af spildevand: Inden for en afstand af 300 m fra en eksisterende indvindingsboring (150 m fra en eksisterende enkeltindvinding) vil kommunen, som hovedregel, ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. 52

53 Litteraturliste /1/ Miljøbeskyttelsesloven: jf. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBKG nr /2/ Spildevandsbekendtgørelsen: jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. BKG nr /3/ Spildevandsvejledningen: Vejledning om bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. VEJL nr. 5. Miljøministeriet. /4/ Betalingsloven: jf. Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. LBKG nr /5/ Miljømålsloven: jf. Bekendtgørelse om lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. LBKG nr /6/ Miljøvurderingsloven: jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBKG nr /7/ Slambekendtgørelsen: Jf. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. BKG nr /8/ Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Skrift nr , IDA og Spildevandskomitéen. /9/ Nedsivning af regnvand dimensionering. Skrift nr , IDA og Spildevandskomitéen. /10/ Allerød Kommune. Planstrategi Kommuneplanstrategi og Agenda 21 Strategi. Forslag. 22/8 2007, Allerød Kommune. /11/ Betalingsvedtægt for Allerød Kommunes kloakforsyning Allerød Kommune, /12/ Allerød Kommune. Spildevandsplan Tillæg 2. Spildevandsplan for det åbne land. Allerød Kommune, september /13/ Allerød Kommune. Vandforsyningsplan Niras, Juni /14/ Allerød Kommune. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Allerød Syd Indsatsområde. Lynge Vandværk. Vassingerød Vandværk. Uggeløse Vandværk. Frederiksborg Amt, oktober /15/ Allerød Kommune. Indsatsplan Allerød Nord. Høringsforslag december Orbicon, udkast 23. November /16/ Allerød Kommune. Slamhåndtering på Lillerød Renseanlæg. Udgave 2. Krüger. December /17/ Allerød Kommune. Vurdering af målsætninger og krav til recipienter. 27. November 2007, Orbicon. /18/ Allerød Kommune. Renseanlæggenes tilstand. November 2007, Orbicon. /19/ Ny vandplanlægning i Danmark. Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces. 2007, Miljøministeriet og Amterne i Danmark. 53

54 /20/ Miljøministeriets hjemmeside Vand og Naturplaner. Allerød Kommunes input til idéfasen 1. oktober 2007 kan findes på dette link: aspx /21/ Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet. /22/ Kortsamling til første basisanalyse, del 1. Vanddistrikt HUR , Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. /23/ Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR , Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. /24/ Oplysninger om gamle og nye kommuners forhold. Hyperlink: (http://www.noegletal.dk/noegletal/). /25/ Miljøordbogen. 54

55 Bilag 1 Nye kloakeringer og berørte grundejere BILAG 1 NYE KLOAKERINGER OG BERØRTE GRUNDEJERE 1 Kloakering af byudviklingsområder 2 Vassingerød, Vassingerød Nord 2 Lynge, Gladgårdsvænge 2 2 Lynge, Julemosegård 3 Lillerød, Hammersholt Byvej, Matr. nr. 4ce Lillerød By 4 Blovstrød, Kongevejen nr Kloakering af områder i det åbne land 6 Bastrup 6 Området omkring Lyngevej, Vrålyngen/Mosevang og Farremosen nr. 3 til 21 7 Området omkring Bjergvej 9 Området omkring Rødpælevej 9 Børstingerød Vest 10 Kattehale Landsby 11 Området omkring Sønderskovvej 12 1

56 Kloakering af byudviklingsområder Vassingerød, Vassingerød Nord Opland: Navn/betegnelse: Planlagt kloakeret: Kloaksystem: NF1 Vassingerød Nord 2008, pågår i marken Der kloakeres kun for spildevand, overfladevand ledes til faskiner o.l. Renseanlæg: Lynge Renseanlæg Områdetype: Industriområde Lynge, Gladgårdsvænge 2 Opland: MF2 Navn/betegnelse: Gladgårdsvænge 2 Planlagt kloakeret: 2010 Kloaksystem: Renseanlæg: Der kloakeres for husspildevand og vejvand. Tagvand ledes til faskiner og lignende. Vejvand afledes via bassin og olieudskiller til vandløb. Lynge Renseanlæg Områdetype: Boligområde 2

57 Efterfølgende matrikelnumre i området kaldet Gladgårdsvænge 2 bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Ved Gladgårdsvænge Ved Gladgårdsvænge Ved Gladgårdsvænge Ved Gladgårdsvænge Ved Gladgårdsvænge Ved Gladgårdsvænge Ved Gladgårdsvænge Matrikel nr. 5 n Lynge By, Lynge 14 ah Uggeløse By, Uggeløse 14 m Uggeløse By, Uggeløse 14 ds Uggeløse By, Uggeløse 14 dq (del af) Uggeløse By, Uggeløse 15 c Uggeløse By, Uggeløse 14 dr (del af) Uggeløse By, Uggeløse Lynge, Julemosegård Opland: Navn/betegnelse: MF3 Julemosegård Planlagt kloakeret: 2010 Kloaksystem: Renseanlæg: Der kloakeres for husspildevand og vejvand. Tagvand ledes til faskiner og lignende. Vejvand afledes via bassin og olieudskiller til vandløb. Lynge Renseanlæg Områdetype: Boligområde Efterfølgende matrikelnumre i området kaldet Julemosegård bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Ved Slangerupvej Ved Slangerupvej Ved Slangerupvej Matrikel nr. 15 a (del af) Uggeløse By, Uggeløse 15 k (del af) Uggeløse By, Uggeløse 15 i (del af) Uggeløse By, Uggeløse 3

58 Lynge, Højrisvej 15 og 17 Opland: MF4 Navn/betegnelse: Højrisvej 15 og 17 Planlagt kloakeret: 2008 Kloaksystem: Der kloakeres kun for spildevand, overfladevand ledes til faskiner o.l. Renseanlæg: Lynge Renseanlæg Områdetype: Boligområde Efterfølgende matrikelnumre i området kaldet Højrisvej 15 og 17 bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Højrisvej Højrisvej Matrikel nr. 14 p Uggeløse By, Uggeløse 14 i Uggeløse By, Uggeløse Lillerød, Hammersholt Byvej, Matr. nr. 4ce Lillerød By Opland: DF1 Navn/betegnelse: Planlagt kloakeret: 2010 Hammersholt Byvej, Matr. nr. 4ce Lillerød By, Lillerød Kloaksystem: Renseanlæg: Der kloakeres for husspildevand og vejvand. Tagvand ledes til faskiner og lignende. Vejvand afledes via bassin og olieudskiller til vandløb. Lillerød Renseanlæg Områdetype: Boligområde 4

59 Efterfølgende matrikelnumre i området kaldet Hammersholt Byvej, Matr. nr. 4ce Lillerød By, Lillerød bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Hammersholt Byvej Matrikel nr. 4 ce Lillerød By, Lillerød Blovstrød, Kongevejen nr. 61 Opland: BF1 Navn/betegnelse: Kongevejen nr. 61, Blovstrød Planlagt kloakeret: 2008 Kloaksystem: Renseanlæg: Der kloakeres for husspildevand og vejvand. Tagvand ledes til faskiner og lignende. Vejvand tilsluttes via bassin til regnvandsledningen i Kongevejen. Sjælsmark Renseanlæg Områdetype: Boligområde Efterfølgende matrikelnumre i området kaldet Kongevejen nr. 61, Blovstrød bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Ved Kongevejen Ved Kongevejen Matrikel nr. 13 a Blovstrød By, Blovstrød 13 f Blovstrød By, Blovstrød 5

60 Kloakering af områder i det åbne land Kloakeringer af områder i det åbne land udføres som offentligt kloaksystem for spildevand. Regnvand håndteres ikke af kloakfonden. Bastrup Opland: Navn/betegnelse: MF5 Bastrup Planlagt kloakeret: 2009 Kloaksystem: Der kloakeres kun for spildevand, overfladevand ledes til faskiner o.l. Renseanlæg: Lynge Renseanlæg Områdetype: Boligområde Efterfølgende matrikelnumre i området kaldet Bastrup bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Rosenlundvej Rosenlundvej Rosenlundvej Ganløsevej Ganløsevej Ganløsevej Ganløsevej Ganløsevej Bastrupvej Ganløsevej Ganløsevej Stenhusvej Stenhusvej Matrikel nr. 3 l Bastrup By, Uggeløse 3 m Bastrup By, Uggeløse 3 a (del af) Bastrup By, Uggeløse 29 Bastrup By, Uggeløse 28 Bastrup By, Uggeløse 35 Bastrup By, Uggeløse 2 m Bastrup By, Uggeløse 2 a (del af) Bastrup By, Uggeløse 2 s Bastrup By, Uggeløse 2 n Bastrup By, Uggeløse 36 a Bastrup By, Uggeløse 30 a Bastrup By, Uggeløse 30 b Bastrup By, Uggeløse 6

61 Stenhusvej 1 k Bastrup By, Uggeløse Ganløsevej Ganløsevej Ganløsevej Stengårdsvej Stengårdsvej Stengårdsvej Stengårdsvej Stengårdsvej Stengårdsvej Stengårdsvej 3 i Bastrup By, Uggeløse 3g Bastrup By, Uggeløse 31 Bastrup By, Uggeløse 19 Bastrup By, Uggeløse 1 a (del af) Bastrup By, Uggeløse 20 Bastrup By, Uggeløse 21 Bastrup By, Uggeløse 22 Bastrup By, Uggeløse 1 i Bastrup By, Uggeløse 1 m Bastrup By, Uggeløse Området omkring Lyngevej, Vrålyngen/Mosevang og Farremosen nr. 3 til 21 Opland: GF1 Navn/betegnelse: Planlagt kloakeret: 2011 Området omkring Lyngevej, Vrålyngen/Mosevang og Farremosen nr. 3 til 21 Kloaksystem: Renseanlæg: Områdetype: Der kloakeres kun for spildevand, overfladevand ledes til faskiner o.l. Lillerød Renseanlæg Boligområde Udgår transformerstation. Efterfølgende matrikelnumre i området omkring Lyngevej, Vrålyngen/Mosevang og Farremosen nr. 3 til 21 bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen 7 Matrikel nr. 22 a (del af) Lynge By, Lynge 23 m Lynge By, Lynge 23 a (del af) Lynge By, Lynge 1 g (del af) Lynge By, Lynge 1 h (del af) Lynge By, Lynge 25 o Lynge By, Lynge 25 a (del af) Lynge By, Lynge 25 d (del af) Lynge By, Lynge 24 a (del af) Lynge By, Lynge 7 f Lynge By, Lynge 27 k Lynge By, Lynge 16 k Lynge By, Lynge 21 g Lynge By, Lynge 6 l Lynge By, Lynge 4 e Lynge By, Lynge 14 i Lynge By, Lynge Udgår transformerstation.

62 Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Vrålyngen Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Mosevang Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Lyngevej Farremosen Farremosen Farremosen Farremosen Farremosen Farremosen Farremosen Farremosen Farremosen Farremosen 9 h Lynge By, Lynge 25 i Lynge By, Lynge 1 q Lynge By, Lynge 17 n Lynge By, Lynge 17 b Lynge By, Lynge 20 i Lynge By, Lynge 22 e Lynge By, Lynge 5 c Lynge By, Lynge 11 h Lynge By, Lynge 74 Lynge By, Lynge 24 k (del af) Lynge By, Lynge 24 cg Lynge By, Lynge 4 am Lynge By, Lynge 14 az Lynge By, Lynge 9 m Lynge By, Lynge 1 t Lynge By, Lynge 17 r Lynge By, Lynge 17 q Lynge By, Lynge 20 e Lynge By, Lynge 19 r Lynge By, Lynge 7 d Lynge By, Lynge 8 g (del af) Lynge By, Lynge 12 f Lynge By, Lynge 10 g Lynge By, Lynge 15 l Lynge By, Lynge 26p Lynge By, Lynge 25 n Lynge By, Lynge 27 b Vassingerød By, Uggeløse 26 b Vassingerød By, Uggeløse 1 p Lynge By, Lynge 1 n Lynge By, Lynge 25 b Vassingerød By, Uggeløse 1 e Lynge By, Lynge 3 v (del af) Lynge By, Lynge 3 f (del af) Lynge By, Lynge 3 t Lynge By, Lynge 1 b (del af) Vassingerød By, Uggeløse 2 b (del af) Vassingerød By, Uggeløse 23 c (del af) Lynge By, Lynge 23 d (del af) Lynge By, Lynge 2 h Vassingerød By, Uggeløse 2 k Vassingerød By, Uggeløse 2 l Vassingerød By, Uggeløse 2 f Vassingerød By, Uggeløse 2 i Vassingerød By, Uggeløse 2 m Vassingerød By, Uggeløse 2 n Vassingerød By, Uggeløse 2 o Vassingerød By, Uggeløse 2 q Vassingerød By, Uggeløse 11 i Vassingerød By, Uggeløse 8

63 Området omkring Bjergvej Opland: GF2 Navn/betegnelse: Planlagt kloakeret: 2011 Området omkring Bjergvej Kloaksystem: Renseanlæg: Områdetype: Der kloakeres kun for spildevand, overfladevand ledes til faskiner o.l. Lillerød Renseanlæg Boligområde Efterfølgende matrikelnumre i området omkring Bjergvej bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Bjergvej Bjergvej Bjergvej Bjergvej Bjergvej Bjergvej Matrikel nr. 2 g Høveltsvang, Uggeløse 4 b Høveltsvang, Uggeløse 4 a Høveltsvang, Uggeløse 5 a Høveltsvang, Uggeløse 6 a Høveltsvang, Uggeløse 7 b Høveltsvang, Uggeløse Området omkring Rødpælevej Opland: DF2 Navn/betegnelse: Planlagt kloakeret: 2010 Området omkring Rødpælevej Kloaksystem: Renseanlæg: Områdetype: Der kloakeres kun for spildevand, overfladevand ledes til faskiner o.l. Lillerød Renseanlæg Boligområde 9

64 Efterfølgende matrikelnumre i området omkring Rødpælevej bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Rødpælevej Matrikel nr. 16 b Lynge By, Lynge 16 d Lynge By, Lynge 16 o Lynge By, Lynge 16 p Lynge By, Lynge 16 f Lynge By, Lynge 4 br Lynge By, Lynge 4 f Lynge By, Lynge 16 c Lynge By, Lynge 16 g Lynge By, Lynge 26 f Lynge By, Lynge 4 b Lynge By, Lynge 7 c Lynge By, Lynge 5 b Lynge By, Lynge 11 c Lynge By, Lynge 6 b Lynge By, Lynge 21 c Lynge By, Lynge Børstingerød Vest Opland: Navn/betegnelse: EF1 Børstingerød Vest Planlagt kloakeret: 2010 Kloaksystem: Renseanlæg: Områdetype: Der kloakeres kun for spildevand, overfladevand ledes til faskiner o.l. Lillerød Renseanlæg Boligområde Efterfølgende matrikelnumre i området kaldet Børstingerød Vest bliver berørt af den planlagte kloakering. Vej Kirkeltevej Kirkeltevej Frederiksborgvej Kirkeltevej Kirkeltevej Kirkeltevej 10 Matrikel nr. 22 a (del af) Lillerød By, Lillerød 22 ab Lillerød By, Lillerød 23 a Lillerød By, Lillerød 22 ad Lillerød By, Lillerød 38 b Lillerød By, Lillerød 38 a Lillerød By, Lillerød

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1

Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1 Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1 Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Spildevandsplan 2010-2015 kan downloades på kommunens hjemmeside: www.soroe.dk. Kontakt Sorø Kommune, Teknik og Miljø, Rådhusvej

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Spildevandsplan for Kalundborg Kommune. Planperiode: 2010-2015. Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø

Spildevandsplan for Kalundborg Kommune. Planperiode: 2010-2015. Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø Spildevandsplan 2010-2015 - miljøvenlig, effektiv og økonomisk Spildevandsplan for Kalundborg Kommune Planperiode: 2010-2015 Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø Vedtaget maj 2010 Indhold 1 Indledning 1 1.1

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2016

Spildevandsplan 2013-2016 Spildevandsplan 2013-2016 Hillerød Kommune Spildevandsplan 2013-2016 Udgivelsesdato: 30/04/2014 Udarbejdet af Hillerød Kommune, Teknik og Miljø i samarbejde med Hillerød Forsyning og NIRAS Forsidefoto:

Læs mere

Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel

Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel Høringsudkast - 16. september 2011 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Bilagsfortegnelse... 3 Referenceliste... 4 Forord...

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Fanø Kommune. Spildevandsplan 2007-2015. Marts 2007. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Fanø Kommune. Spildevandsplan 2007-2015. Marts 2007. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Fanø Kommune Spildevandsplan 2007-2015 Marts 2007 Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Offentliggørelse og vedtagelse... 3 Ikrafttræden... 3 Baggrund...

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen Tårnby Spildevandsplan 2010-2018 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN 2012-2020

SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 GULDBORGSUND KOMMUNE 15-12-2011 Kolofon: Titel: Spildevandsplan 2012-2020 Guldborgsund Kommune Udgivet af: Guldborgsund Kommune, Natur, Miljø og Plan, 2011 Gengivelse tilladt

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference 2010 12. og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S Indledning og baggrund 90.000 enkeltejendomme skal

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 2 Indholdsfortegnelse Forord 13 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde 15 1.1 Bekendtgørelsens dækningsområde

Læs mere

Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune

Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune Billund Kommune Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune November 2012 Vedtaget af Billund Kommunes Byråd d 13 november 2012 Billund Kommune Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune November

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Notatet omfatter orientering om høringsperioden for spildevandsplanen samt oplæg til behandling af høringssvar til forslag til Spildevandsplan 2013.

Notatet omfatter orientering om høringsperioden for spildevandsplanen samt oplæg til behandling af høringssvar til forslag til Spildevandsplan 2013. Notat Behandling af høringssvar til Spildevandsplan 2013 Indledning Notatet omfatter orientering om høringsperioden for spildevandsplanen samt oplæg til behandling af høringssvar til forslag til Spildevandsplan

Læs mere

Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009 2014. Haderslev Kommune. Spildevandsplan for det åbne land

Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009 2014. Haderslev Kommune. Spildevandsplan for det åbne land Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009-2014 0 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 1.1 Mål 4 2. Offentlighed 5 2.1 Klageadgang 5 3 Sammendrag 6 3.1 Eksisterende forhold status 6 3.2 Fremtidige

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2015

Spildevandsplan 2009-2015 Spildevandsplan 2009-2015 April 2009 1 Thisted Kommunes Spildevandsplan 2009-2015 Udgiver: Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Udgivelsesår: 2009 Titel: Spildevandsplan 2009-2015 Tekst og layout: Thisted

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro. Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk

Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro. Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 Telefon 87 38 61 66 E-mail lnc@orbicon.dk

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Revideret Forslag 13. maj 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Grundlag for tillægget... 3 Indhold i tillægget...

Læs mere

Spildevandsplan 2008-19

Spildevandsplan 2008-19 Spildevandsplan 2008-19 Godkendt i Forsyningsudvalget 16.04.2008 Godkendt i Byrådet 19.05.2008 Kloak FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Sammenfatning og fokusområder...

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere