Aftale om undervisningsydelser og normsætning Fakultetet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab Juni 2006

Transkript

1 Aftale om undervisningsydelser og normsætning Fakultetet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab Juni 2006 Indledning Generelle arbejdsvilkår Arbejdsvilkårene for fastansatte lektorer og professorer (og tilsvarende for andre grupper af ansatte) tager deres udgangspunkt i de generelle ansættelsesbetingelser. Indholdsmæssigt omfatter arbejdet såvel forskning som undervisning, administration i forbindelse med forskning og undervisning, andre arbejdsopgaver som deltagelse i kommissioner og udvalg samt formidling, repræsenterende universitetet. Forskningsbevilling Institutterne tildeles forskningsbevilling til lektorer og professorer i en samlet pulje, således at særligt forskningsaktive lektorer og professorer indgår med 60 % forskningstid (begrebet særligt aktive forskere defineres af fakultetet), normalt forskningsaktive lektorer og professorer indgår med 40 % forskningstid, mens de, der hverken kvalificerer til karakteristikken særligt aktive eller normalt aktive forskere (de særligt undervisningsaktive), tildeles 20 % tid til faglig udvikling. Arbejdstilrettelæggelse Ovennævnte tildeling af forskningstid er i princippet en fordelingsnøgle mellem fakultetet og institutterne. Den konkrete udmøntning sker i institutterne. Her er det institutlederens opgave at sikre, at alle fastansatte får mulighed for at deltage aktivt i såvel forskning som undervisning. Fordelingen mellem forskning og undervisning kan variere over årene. Institutlederen skal i den forbindelse sikre, at ansatte får mulighed for undervisningsfri semestre, fx mod at undervise mere i andre semestre. En ansat kan på grund af sygdom eller andet sygdomsbetinget fravær være forhindret i at varetage en undervisningsopgave. Dersom studienævnet finder, at undervisningen derved lider betragtelig skade, søger instituttet i samarbejde med studienævnet at løse problemerne. For sygemeldingsperioder udover 14 dages varighed inddrages fakultetet i løsningen. En stadigt mere forekommende arbejdsopgave er undervisning på engelsk. Ved fordeling af disse opgaver er det vigtigt, at der tages hensyn til medarbejdernes sproglige færdigheder, både af hensyn til de studerende og af hensyn til medarbejderne. Om nødvendigt må medarbejdernes engelskkundskaber opgraderes, således at de kan undervise på kvalificeret måde uden tab af fagligt niveau. (Da de ansatte forventes at formidle deres forskning på engelsk i skrift og tale, skønnes dette kun at være et problem for få medarbejdere, ikke mindst på længere sigt.) Tilsvarende er der sproglige hensyn at tage, når udlændinge underviser (på dansk eller engelsk). Stillingskategorier Udover lektorer og professorer, som er ansat i faste stillinger, indgår følgende ansættelsesformer:

2 Adjunkter, som er i en forberedende stilling med henblik på fast ansættelse i en forskerstilling. Adjunkter tildeles 50 % forskningstid. Amanuenser, som er ansat i en midlertidig stilling ofte mellem et ph.d. forløb og en adjunktansættelse eller i en venteposition mellem et adjunktur og en fast stilling. Amanuenser tildeles af fakultetet 20 % tid til faglig udvikling. Hvis den pågældendes forskningspotentiale skal fastholdes med henblik på meritering, sikrer instituttet yderligere 10 % tid af forskningsmæssig karakter. Eksterne lektorer, som er eksternt ansatte, men som giver undervisning i områder med manglende undervisningskapacitet. Disse tildeles ikke forskningstid. Undervisningsassistenter, som er eksternt ansatte, der ansættes til at afholde veldefineret undervisning. Disse tildeles ikke forskningstid. Ph.d.-studerende, som normalt har ca. 17 % undervisning som en del af deres arbejde. Administrationstid Institutterne tildeles administrationstid svarende til knap 5 % af deres samlede forskningsårsværk, og svarende til knap 10 % af alle de undervisningsopgaver, der kan henføres til instituttets område, herunder opgaver udført af eksterne lektorer o.l. Det er institutlederens opgave at viderefordele den samlede administrationstid, herunder at synliggøre fordelingskriterierne og lægge en politik for de fastansatte medarbejderes honorering for administration af bl.a. eksternt ansattes undervisningsopgaver. Fakultetets undervisningsressourcer Undervisningsbudgettet Fakultetets undervisningsbudget er gennem de senere år blevet stadigt strammere. Antallet af udløsende STÅ har været stagnerende, og de statslige effektivitetskrav er for alvor slået igennem. Det har medført reducerede bevillinger til studienævnene. Samtidig har fakultetet og studienævnene igangsat en række nye uddannelser og specialiseringer. For den enkelte lærer kan dette opleves belastende, specielt i perioder hvor man underviser på nye uddannelser, underviser mange små hold eller korte forløb, eller vejleder på flere projektenheder. Det er i denne situation vigtigt, at der tilstræbes løsninger, som fastholder den høje kvalitet af uddannelserne samtidig med, at alle ansatte oplever deres arbejdssituation som overskuelig og inspirerende. Alle dele af fakultetet skal udgøre arbejdspladser, som er udviklende og ikke nedslidende for medarbejderne. Da forskellige undervisningsopgaver kan tilgodeses med forskellige metoder, er der derfor en palet af undervisningsformer med varierende lærerbelastning til rådighed for studienævnene. Sammen med den pædagogiske kreativitet hos studienævn og medarbejdere giver dette mulighed for at etablere uddannelser, der er inspirerende for både studerende og lærere. Rekvisitionssystemet På Fakultetet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab rekvirerer studienævnene undervisning i de relevante institutter inden for de af fakultetet tildelte rammer. Grundlaget for rekvisitionerne er fakultetets normsætning af undervisning. Fremtidige ændringer i fakultetets normsætning af undervisning drøftes med VIP-tillidsrepræsentanterne. 2

3 Studienævnene og institutterne kan under særlige omstændigheder aftale andre normer. Fakultetet skal have en skriftlig indberetning fra det involverede institut og studienævn om aftalen. Fakultetet vil løbende orientere VIP-tillidsrepræsentanterne om de indgåede aftaler. Institutter, der benytter timeopgørelser i forbindelse med den interne arbejdstilrettelæggelse, anvender normalt normerne hertil, men kan dog omfordele rekvisitionerne (f.eks. yde lidt mindre til forelæsere, som gentagne gange har afholdt den samme forelæsningsrække, og tilsvarende yde lidt mere til forelæsere, som skal nyudvikle en forelæsningsrække; ligeledes kan tildeling til afgangsprojekter fordeles under hensyntagen til vejlederbelastning). Aftaler om omfordeling drøftes af det lokale SU. Studienævnenes økonomi Ansvar Studienævnene skal være opmærksomme på fakultetets ressourcefordelingsprincipper, der indskærper, at studienævnene har: - Kompetence til at indrette studierne således, at de kan gennemføres inden for de ressourcemæssige rammer, der stilles til rådighed af fakultetet. - Pligt til at handle i tilfælde af, at uddannelserne ikke efter eksisterende planer kan gennemføres inden for de tildelte ressourcemæssige rammer. - Pligt til at orientere fakultetet, når der kan forudses akkumulering af et underskud. Samtidig fremlægges planer for løsning af problemerne. Studienævnenes bevilling består både af timer og kroner. Studienævnenes timetildeling Studienævnenes samlede timebevilling til undervisning udgøres af følgende elementer: - en basisbevilling - en STÅ-afhængig bevilling - evt. en bevilling fra efter- og videreuddannelse/tompladsordning. Basisbevilling Hvert studienævn tildeles pr. semester forlods en pulje på timer til undervisningsfrikøb, småholdsdrift samt planlægnings- og driftsomkostninger. Puljen kan endvidere bruges, hvis studienævnene har behov for at rekvirere yderligere administrativ bistand. Den tildelte pulje kan også anvendes til de almindelige studier. Hermed får de enkelte studienævn et større budgetansvar ved fordeling af de samlede ressourcer til undervisning og andre aktiviteter. Endelig støttes gennem basisbevillingen studienævnenes muligheder for opretholdelse af mindre efterspurgte uddannelser. STÅ-afhængig bevilling Ud fra de prognosticerede STÅ beregnes en norm - et gennemsnitligt antal timer pr. produceret STÅ (ordinære og frie studieaktiviteter, tilstedeværelses-stå for Adgangskursus). Timetallet er beregnet som de samlede undervisningsressourcer fratrukket særlige omkostninger (censorer m.v.) divideret 3

4 med det forventede antal producerede STÅ. Der skævdeles mellem Basisåret/Adgangskurs, semester og semester. Studienævnenes undervisningsbevilling udmeldes pr. semester på baggrund af producerede STÅ pr (efterårssemestret det foregående budgetår) og (forårssemestret indeværende budgetår). Undervisningsnormer Rekvisitioner Rekvisitionsnormerne er gældende for studienævnenes rekvisition af undervisning i institutterne ved Fakultetet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab og benyttes til beregning af det samlede timetal, som rekvireres i et institut. Aktiviteter, som ikke er normsatte, honoreres med det nødvendige antal timer efter studienævnets bestemmelse. I det følgende gennemgås først normerne for tre former for kursusaktiviteter, omtalt som henholdsvis traditionelle kurser, forelæsninger og studiekredse. Studienævnet rekvirerer aktiviteten med angivelse af form, og det fremgår af studieordningen, om der er tale om en SE- eller en PE-aktivitet. Traditionelle kurser 1 ECTS kursusundervisning omfatter traditionelt 5 x 4 timers konfrontation (forelæsning + opgaveløsning), men andre undervisningsformer er mulige efter lærerens bestemmelse. Hertil kommer de studerendes selvstudium og evt. prøveforberedelse. 1 ECTS normeres for fastansatte og eksterne lektorer til 70 timer. Ved gentagelse 40 timer 1. 1 ECTS normeres for undervisningsassistenter til 50 timer. Ved gentagelse 50 timer. 1 ECTS normeres for hjælpelærere/studenterlærere til 25 timer. Ved gentagelse 15 timer. Forelæsninger 1 ECTS afholdt som forelæsninger omfatter 5 gange 2 forelæsninger à minutter. Hertil kommer relevante studieaktiviteter efter studienævnets anvisninger. 1 ECTS normeres til 50 timer. Studiekredse 1 ECTS studiekreds 2 omfatter 5 gange 4 timers studiekredsledelse med studenteroplæg og opgaveløsning. Studiekreds kan normalt højst anvendes på 50 % af kursus-ects på et semester. 1 Ved gentagelse forstås kursus med samme indhold, i samme semester og på samme sprog. 2 Ved en studiekreds forstås en undervisningsaktivitet, som rekvireres som støtte til selvstudium, hvor emnet er egnet til denne studieform. Det skal i studievejledningen/rekvisitionen beskrives, hvorledes studiekredsen skal afvikles, hvilket indhold den skal have, og hvilken litteratur der skal benyttes. Bør primært anvendes på mindre holdstørrelser på kandidatoverbygningen. Det understreges, at der ikke må være tale om blot at rekvirere et kursus til studiekredstakst såvel form som indhold skal tilpasses. Hvis der er selvstændig prøve efter en studiekreds, skal der foreligge en pensumliste som grundlag for prøven. 4

5 1 ECTS normeres til 40 timer. Laboratorieøvelser 1 ECTS laboratorieøvelser 3 (5 gange 4 timers øvelser med tilstedeværelse af underviser) normsættes afhængigt af øvelsernes karakter og indhold, antal studerende, laboratoriekapacitet, gentagelse mv. Hovedreglen er 50 timer. I situationer, hvor lille udstyrskapacitet nødvendiggør gentagelser i små hold, aftales en anden rimelig honorering mellem institut og studienævn. Prøver efter SE-aktiviteter Studienævnet rekvirerer en prøve med angivelse af prøveform og censor. Prøver afholdes efter det enkelte kursus eller samlet for flere kurser. Prøverne kan være skriftlige eller mundtlige. Normsætningen gælder for prøver omfattende 2 eller flere ECTS. 1 prøve normsættes for kursusholder til 0,5 timer pr. studerende 1 prøve normsættes for censor til 0,5 timer pr. studerende. Studienævnet rekvirerer omprøve med angivelse af prøveform og censor. 1 omprøve normsættes for kursusholder til 0,5 timer pr. studerende 1 omprøve normsættes for censor til 0,5 timer pr. studerende. Projektvejledning Almindelige projekter udføres normalt i grupper af 4-6 studerende. Afgangsprojekter udføres normalt af én eller to studerende. Projektvejledning omfatter vejledning af en projektgruppe i projektets faglige indhold, projektets teori- og metodevalg samt projektarbejdets forløb. Desuden omfatter normen vejlederens gennemlæsning af arbejdsblade, den skriftlige rapport og deltagelse i den mundtlige prøve. 1 ECTS vejledning normeres til 1,2 time pr. studerende. Antal timer = antal ECTS gange 1,2 gange antal studerende, dog maksimalt 18 timer pr. projekt pr. studerende. Hvor projektenheden omfatter flere mindre uafhængige projekter gælder maksimumreglen for hvert projekt for sig. Der rekvireres dog: 30 timer pr. studerende v. diplomafgangsprojekter, 30 timer pr. studerende på 9. semester, 45 timer pr. studerende på 10. semester v/speciale, 65 timer pr. studerende ved lang afgang. - Ved vejlederudpegning skelnes mellem projektvejledere (hoved- og bivejledere) og faglige konsulenter, der ikke deltager i projektenhedsprøven: Hovedvejledning omfatter faglig vejledning og pædagogisk ansvar for projektarbejdet. Bivejledning omfatter supplerende faglig vejledning. Konsulentbistand omfatter faglig vejledning i emner, der vanskeligt dækkes af de normale vejledere. 3 Laboratorieøvelser er en undervisningsaktivitet, som tager sigte på fagets udøvelse i praksis. Laboratorieøvelser omfatter såvel konfrontation som praktiske aktiviteter. Laboratorieøvelser findes f.eks. inden for kemi, bioteknologi, materialelære og landmåling/fotogrammetri. 5

6 Studienævnet tilrettelægger projektenheden således, at ingen hovedvejledning ved et projekt af normal størrelse og med normal projektgruppestørrelse får et omfang af mindre end 50 timer, og tilsvarende at ingen bivejledning får et omfang af mindre end 30 timer. Hovedvejleder og bivejleder(e) deltager som eksaminatorer ved projektenhedsprøven. Det skal bemærkes, at de rekvirerede timetal omfatter såvel projektstart som ordinær prøve efter projektenheden (udover vejledermøder og læsning af arbejdspapirer). Dersom de studerende ønsker at arbejde i små grupper eller som enkeltstuderende, eller hvis der er tale om flere vejledere på et projekt, skal studienævnet over for de studerende informere om, at de løbende vejledningsydelser er væsentligt reduceret. Således vil hver vejleder alt andet lige kunne deltage i færre eller kortere møder og vil investere mindre tid i læsning af arbejdspapirer. Denne bestemmelse konkretiseres i de pågældende studievejledninger. Konsulentbistand omfatter mindst 10 timer pr. projektgruppe uanset gruppestørrelse. Anvendelse af konsulenter sker efter studienævnets bestemmelse. Konsulenter deltager ikke i prøverne. Prøver efter projektenheder Deltagelse i prøver efter projektenheder er for vejledere indeholdt i vejlederrekvisitionen. Ved interne prøver medvirker en intern censor. Studienævnet rekvirerer en projektenhedsprøve med angivelse af censor. Normsætningen dækker prøveforberedelse og intern censur. 1 prøve normeres for censor til 2,5 timer pr. studerende, dog mindst 8 timer. Studienævnet rekvirerer en omprøve med angivelse af censor. 1 omprøve normsættes for de deltagende vejledere 4 til 5 timer pr. studerende, dog højst 10 timer pr. gruppe. 1 omprøve normsættes for samme censor til 1 time pr. studerende, dog mindst 2 timer. Planlægning og drift af projektenhed Studienævnet rekvirerer planlægning og drift af projektenhederne. Der afsættes hertil som udgangspunkt mindst 10 timer pr. involveret fagområde, dog samlet mindst 25 timer udover rekvisitionerne til undervisningsopgaverne. Administration af praktikordninger Administration af praktikordninger for diplomingeniører normsættes til 5 timer pr. studerende, dog mindst 25 timer pr. årgang pr. linje/specialisering. Administration af praktikordninger i forbindelse med praktikprojekter på civilingeniøruddannelserne normsættes til 5 timer pr. studerende, dog mindst 25 timer. 4 Omfatter også supplerende vejledning før omprøve. Dersom den studerende udfører et egentligt supplement til det oprindelige projekt eller et nyt projekt, fremsender studienævnet en ny rekvisition til dækning af vejledningsindsats. 6

7 Efter- og Videreuddannelser (EVU) EVU-aktiviteter honoreres principielt efter samme normer som dagstudierne. Dersom dele af aktiviteterne foregår uden for normal arbejdstid, aftales kompensationer herfor. Studierejser Rekvireres en studierejse som en del af den planlagte undervisning, afregnes arbejdet med planlægningen af rejsen og deltagelse i rejsen på passende vis, fx som studiekreds (1 eller flere ECTS). Planlægning af nye uddannelser eller studieordningsændringer Dersom fakultet eller studienævn iværksætter planlægning af en ny uddannelse eller ændringer af en uddannelse, herunder eventuel afholdelse af undervisning på engelsk, skal der afsættes de fornødne ressourcer til arbejdet. Studienævn kan indgå aftaler med institutter om medfinansiering af sådanne aktiviteter. 7