Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? En undersøgelse blandt unge mænd på Horne Land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? En undersøgelse blandt unge mænd på Horne Land"

Transkript

1 Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? En undersøgelse blandt unge mænd på Horne Land Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje 2011

2 1 kapitel 1 Indledning Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? Rapporten er udarbejdet i Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Jonathan Hermansen/Sara Lea Rosenmeier Tlf.: Mail:

3 kapitel 1 Indledning 2 Indhold kapitel 1 3 Indledning 3 Baggrund for rapporten 3 Rapportens indhold 3 Rapportens opbygning 3 kapitel 2 4 Problemstillingen 4 Horne Land som case 6 Empiri 7 De unge mænds tilknytning til lokalområdet 8 Landlig idyl - Natur og frihed 10 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 12 Forskelle mellem kvinder og mænds besvarelser 12 Forskelle i besvarelser mellem forskellige aldersgrupper 14 Forskelle i besvarelserne mellem personer bosat i byerne og på landet 16 Opsummering 19

4 3 kapitel 1 Indledning kapitel 1 Indledning Baggrund for rapporten Baggrunden for denne rapport er et samarbejde mellem Lokalrådet for Horne Land og Rådgivende Sociologer, der har haft til formål at undersøge, hvorfor der er flere unge mænd end unge kvinder, der vælger at blive boende på Horne Land. Denne skævhed mellem kønnene er ikke enestående for Horne Land, men gør sig gældende på tværs af landet. Horne Land fungerer i denne sammenhæng som et eksempel på et yderligt liggende område, der er kendetegnet ved denne forskel mellem unge mænd og unge kvinder. Rapportens indhold Rapportens indhold tager udgangspunkt i de resultater, som er blevet indsamlet i forbindelse med et speciale i sociologi ved Københavns Universitet. Specialet bliver efter det er bedømt også overdraget til Lokalrådet for Horne Land. Rapporten skal derfor betragtes som dels en kondenseret udgave af specialet dog uden de teoretiske perspektiver og de formalia, som er knyttet til et speciale, og dels som en gennemgang af de forhold, der særligt vedrører Horne Land som lokalområde, og derfor må forventes at være i Lokalrådets interesse. Rapportens tilblivelse er således resultatet af et godt samarbejde mellem Lokalrådet for Horne Land, Rådgivende Sociologer og specialeskrivende Jonathan Hermansen. Alle implicerede har på hvert deres område været medvirkende til at forme projektet, således at det har været muligt at sammenfatte de væsentligste resultater af interviews og spørgeskemaundersøgelse i en rapport. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget over tre dele. Det følgende afsnit vil forud for selve analysen præsentere problematikken samt redegøre for, hvordan Horne Land kan betragtes som et eksempel på en generel tendens i Danmark for unge mænd. Dernæst vil der være to analysekapitler, der fokuserer på udsagnene fra de kvalitative interviews hhv. besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet som en del af det overordnede projekt. Afslutningsvis er der en kort opsummering af de væsentligste resultater fra projektet samt gengivelsen af nogle af pointerne fremsat i nærværende rapport.

5 kapitel 2 Problemstillingen 4 kapitel 2 Problemstillingen Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, beskriver hvordan de - som han betegner som udkantsmænd - bliver hægtet af det øvrige samfund, da de er ufaglærte og endvidere er bosat i områder, hvor der ikke er arbejde at få, og hvor ingen kvinder gider bo (Larsen 2011). Udkantsdanmark er til dels en kønsbetinget problemstilling, men det er i høj grad også de socioøkonomiske udfordringer som problematikken kan medføre, der gør emnet relevant. En udbredt skævvridning på tværs af landet vil bevirke, at dele af befolkningen får sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, samtidig med at de kan få dårligere livskvalitet som følge af arbejdsløshed. Der er to væsentlige årsager til, at det er særligt relevant at fokusere på unge i denne problemstilling. For det første udgør de unge den næste generation af beboere i Udkantsdanmark, hvorfor tendenserne blandt de unge kan give en indikation af, hvordan udviklingen i landområder i Danmark vil tage sig ud fremover. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at man blot kan fremskrive processen og dermed forudsige fremtiden. De unges opfattelser af Udkantsdanmark kan dog give et indblik i, hvilke forestillinger unge gør sig om livet på landet, hvilket kan være afgørende for, om de flytter derfra - og også om de kunne være interesseret i at flytte tilbage igen. For det andet er unge mennesker mere mobile og mere sårbare over for arbejdsløshed (EGRIS 2001:101), hvorfor unge i udgangspunktet burde have større mulighed for at flytte fra lokalområdet end ældre borgere, hvis de ikke er tilfredse med fremtidsudsigterne på landet. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik er det muligt at konstruere et kort over Danmark, der viser, hvordan kønsfordelingen i de danske kommuner er for personer i alderen år. 1 1 Kortet er farvelagt således, at de kommuner, der har en større andel kvinder end mænd har fået en rød farve, hvorimod de mandedominerede kommuner har fået en blå farve. Den rødeste af kategorierne indeholder kommuner, hvor der blot er mænd per 100 kvinder i alderen. I den modsatte ende af skalaen (mørkeblå) er de kommuner, hvor der mænd per 100 kvinder. For begge køn gælder det, at tallene omfatter personer i alderen år. Grunden til, at der er væsentligt flere blå end røde kommuner er, at der er flere mænd end kvinder i alderen år mere præcist i januar 2011 på landsplan, hvilket sammenlagt giver 104 mænd for hver 100 kvinder. Tallene er hentet fra statistikbanken under Danmarks Statistiks (se de eksakte andele i bilag 9.2).

6 5 kapitel 2 Problemstillingen Figur 1 - Andelen af mænd i forhold til kvinder i de danske kommuner i alderen år Kortet, der er baseret på tal fra januar 2011, viser en tydelig tendens til, at kvinder i alderen år (markeret med rødlige farver) foretrækker at bo i de større byer Aarhus, Odense og Hovedstadsområdet, hvorimod de jævnaldrende mænd dominerer i landområderne. Kvindernes bosættelse i storbyerne hænger også sammen med, at der er flere kvinder end mænd, der i dag får en videregående uddannelse, hvorfor de har en større tilbøjelighed til at flytte til de større byer. Ikke desto mindre er det påfaldende, at der kun er seks kommuner i Danmark anno 2011, hvor der er en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd om end der er flere mænd end kvinder på landsplan. De seks kommuner er: København, Frederiksberg, Glostrup, Odense og Aarhus. Tilsvarende er der ingen kommuner i Udkantsdanmark, der tilnærmelsesvist har en ligevægt endsige en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd blandt unge i alderen år. Dette forhold understreger, at en grundig behandling af fænomenet Udkantsdanmark ikke kan ses uden også at inddrage de kønsmæssige aspekter af problematikken.

7 kapitel 2 Horne Land som case 6 Horne Land som case Horne Land er ligesom det øvrige Danmark uden for Odense, Aarhus og Storkøbenhavn kendetegnet ved at have en klar overvægt af mænd i alderen år. Endvidere ligger Horne Land så relativt langt fra de større byer, at de unge mænd i princippet er nødsaget til at flytte, hvis de ønsker at uddanne sig efter afslutningen af en ungdomsuddannelse. Horne Land på Sydvestfyn har godt indbyggere, hvoraf 222 personer er i alderen år ifølge tal fra Danmarks Statistik per 1. januar Ud af de 222 personer er der 81 kvinder og 141 mænd; der er m.a.o. 74 % flere mænd end kvinder i denne aldersgruppe på Horne Land. Geografisk ligger Horne by, der er den største by på Horne Land, ca. 5 kilometer fra Faaborg, 35 kilometer fra Svendborg og 45 kilometer fra Odense. I den udgivne pjeceversion af udviklingsplanen for Horne Land Horne Land et godt sted at være fra 2009 fremgår det, at Horne Land består af fem lokalsamfund : Horne, Bjerne, Bøjden, Dyreborg og Sinebjerg (Lokalrådet 2009:4). Horne Land kan dog også betragtes som et samlet lokalområde, hvilket er tilfældet i denne sammenhæng. Figur 2 - Horne Land beliggende på Sydvestfyn 3 2 Tallene omfatter personer bosat i Horne Sogn. Sognegrænsen bliver også benyttet som afgrænsning af Horne Land i forhold til de omgivende områder og byer. Kilde: 3 Billedet er hentet fra som et satellitfotografi fra Google Maps og behandlet i programmet Paint.

8 7 kapitel 2 I Horne by ligger Horne Skole, der frem til sommeren 2011 kunne tilbyde undervisning for alle klassetrin fra klasse. Det er dog blevet besluttet at lukke de øverste tre klassetrin, hvilket betyder, at de ældste folkeskolebørn fra Horne Land fremover vil gå i skole i Faaborg. Det er ligeledes i Faaborg, at de unge fra Horne Land har mulighed for at gå på gymnasiet. Den relativt korte afstand til Faaborg betyder på den ene side, at de unge har en reel mulighed at tage en gymnasial uddannelse, selvom de ikke ønsker at flytte fra lokalområdet. På den anden side må de unge tage til Odense eller en anden større by, hvis de ønsker at påbegynde en videregående uddannelse. Udover skolen i Horne by er der en række foreninger på Horne Land, der er med til at sikre, at beboerne har mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Bl.a. kan nævnes den lokale fodboldklub (HfS), HfS-Badminton, Horne Skytteforening, forskellige kor, Husflidsforeningen m.m. For at danne sig et overblik over, hvordan horneboerne trivedes, fik Lokalrådet foretaget en såkaldt Naboskabsundersøgelse. Undersøgelsen gav 329 besvarelser. Resultaterne indikerede, at langt de fleste (97%) er tilfredse eller meget tilfredse med at bo på Horne Land (Lokalrådet 2008:16). Interessant i denne sammenhæng er, at tilfredsheden er størst blandt kvinderne og mindst blandt de yngste mandlige respondenter. Endvidere er næsten alle horneboere (98%) trygge ved at bo i lokalområdet. Empiri Rekrutteringen af informanterne foregik ved, at medlemmerne i Lokalrådet for Horne Land med deres indgående kendskab til lokalområdet fik sammensat nogle navnelister med potentielle informanter. Den primære oversigt over unge mænd fra Horne Land til rekruttering var en liste over seniorspillere i den lokale fodboldklub Horne FS. Endvidere blev projektet forsøgt formidlet via lokale medier. Resultatet blev, at 11 personer i alderen år blev interviewet til specialet i 10 interviews et af interviewene foregik som et dobbeltinterview. Interviewene fandt sted enten på informanternes bopæl eller hos et medlem af lokalrådet, der var så venlig at stille sit hus til rådighed til de interviews, hvor informanterne foretrak at blive interviewet andetsteds end i deres eget hjem. Herudover er der i samarbejde med analyseinstituttet YouGov blevet indsamlet 535 besvarelser vha. internetbaserede spørgeskemaer over en periode på tre uger i juni 2011.

9 kapitel 2 Empiri 8 Eftersom problemstillingen tager udgangspunkt i et relativt afgrænset geografisk område, var det ikke muligt at indsamle tilstrækkeligt med besvarelser fra Horne Land og omegn. Derfor blev undersøgelsespopulationen fynboer i alderen år. Dog blev indsamlingen foretaget med vægt på at få flest besvarelser fra Sydvestfyn, hvilket også bevirker, at resultaterne ikke er repræsentative i forhold til undersøgelsespopulationen som helhed. De unge mænds tilknytning til lokalområdet Jeg tror også, at dem der bliver boende her de næste fem år, det er også dem, der bor her de næste 50 år. Sådan er det i ni ud af ti tilfælde. For dem der kunne tænke sig at blive draget af en storby eller et andet land, de kommer typisk af sted i denne her alder. Hvorimod at vente til man er nogle-og-20, [så] ville være [det] underligt at tage af sted der. Det ville være underligt. [Hornebo, 18 år] Det er en udbredt opfattelse blandt de unge mandlige horneboere, at de på et tidspunkt efter afslutningen på folkeskoleårene bliver nødt til at forholde sig til, hvorvidt de vil blive boende eller flytte. Det er forskelligt for hver enkelt person, hvornår valget må træffes, og der er også nogle, der vælger at flytte frem og tilbage mellem de større byer og lokalområdet over flere omgange. De fleste unge har dog på et tidspunkt i begyndelsen af 20erne valgt, om de ønsker at blive boende på Horne Land, eller de ønsker at flytte til en større by. En del af de unge, der vælger at flytte til de større byer kan selvfølgelig tænkes at flytte tilbage igen, men det er langt fra alle. Endvidere tyder noget på, at særligt blandt de unge mænd, der tager en længere uddannelse er sandsynligheden for, at de flytter tilbage lille. Andelen af folk med lange videregående uddannelser i yderområder af Danmark er væsentlig mindre end i storbyerne, hvilket naturligvis også hænger sammen med jobmulighederne. De unge mænd beskriver dog også, at der er en forskel mellem de unge, der går på gymnasiet (og som ofte også har ambitioner om at tage en videregående uddannelse) og de unge, der vælger en håndværksfaglig uddannelse eller arbejde ufaglært i lokalområdet. [Det] er noget med mål for, hvad man gerne vil opnå i ens liv, helt sikkert. Dem, der vælger at flytte ud, har helt sikkert nogle mål, som de ikke kan få indfriet her på Horne Land. Derfor vælger de så at flytte ud for at få opfyldt deres mål med livet og ting og sager.

10 9 kapitel 2 Empiri Dem, der bliver boende her er meget godt tilfredse med bare at arbejde i et stille og roligt job, og have et lille hus ude i Horne. [Hornebo, 25 år]. De unge mænd fortæller, hvordan der opstår en forskel i de værdier og mål, som de der flytter og de der bliver boende efterstræber. Dette bevirker, at forskellen mellem at blive boende og dem, der flytter, ikke kun er et spørgsmål om bopæl, men også om livsstil og identitet. Udflytternes motivation for at søge væk fra lokalområdet bliver et spørgsmål om ambitioner. De der indstiller sig på at blive boende ønsker bare at arbejde og få et lille hus. De unge mænd, der mangler mål i livet, ser dog ikke nødvendigvis dette som et afsavn, som den citerede informant også indikerer. Mange unge mænd i Udkantsdanmark, der kommer fra familier uden tradition for uddannelse, oplever, at eksempelvis håndværkererhvervet giver en hurtigere og bedre mulighed for at tjene penge, således at det i virkeligheden er dem, der bliver, der træffer det mest profitable valg. En del af de unge, der vælger at blive boende, oplever at have muligheder, som deres jævnaldrende kammerater, som flytter til storbyen for at uddanne sig, ikke har. Det lokale fællesskab forbliver intakt for dem, og de har et stærkt netværk at trække på. Desuden gør huspriserne på landet det muligt for dem at investere i en bolig i en tidligere alder end for de unge, der flytter. Der er efterhånden nogle kammerater, der har købt hus rundt omkring [på Horne Land], og så mødes man jo der. Hvor der lige er bygget hus, der kan man jo altid lige køre ud og snakke med dem, og give en hånd med. Så det er blevet tilløbsstykker. Så skiftes man til at køre rundt, og så kan det jo være, at der kommer nogen her, og hjælper til en dag [Hornebo, 24 år]. Denne unge mand, der er uddannet håndværker og netop selv havde investeret i et hus på Horne Land, beskriver, hvordan han sammen med de andre unge mænd, der har valgt at blive boende, får tiden til at gå med at besøge hinanden i de nyindkøbte huse i lokalområdet og hjælpe med til at istandsætte husene. De stedbundne ressourcer og det lokale netværk kommer således til udtryk ved kammeratskabet, hvor man kan forvente at få en hjælpende hånd, når man har brug for det. Endvidere muliggør huspriserne på Horne Land, at selv relativt unge mænd har råd til at købe hus, hvilket også kan ses som et tegn på både lokal tilknytning og en håndgribelig mængde af (økonomiske) ressourcer. I forbindelse med istandsættelsen af husene er det sikkert også en fordel, at de unge, der vælger at blive boende for en stor dels vedkommende er håndværksmæssigt uddannet.

11 kapitel 2 Empiri 10 Landlig idyl - Natur og frihed Vi havde nogen fra København [boende på Horne Land], og de var slet ikke vant til, at der kom nogen og snakkede til dem. De kendte jo ingen. Men hvis de så havde været et sted en gang, så kom folk jo og sagde hej til dem. Den ene dag, så gav hun [den ene af tilflytterne fra København] sig til at græde, fordi hun syntes, at det var så rart, at der var nogen, der kom og sagde hej til hende. Det var hun ikke vant til derovre fra [København] [Hornebo, 18 år]. Livet på landet er forbundet med nogle særlige forestillinger om et andet fællesskab og en anderledes tilknytning til stedet end i de større byer. Denne informants udsagn viser, hvordan storbyfolk, der flytter til, kan opleve en imødekommenhed, der er så stor, at det får kvinden til at græde. Dette udsagn beskriver en virkelighed, der er meget anderledes ikke blot fra livet i storbyerne men også i forhold til billedet af et lokalt fællesskab i Udkantsdanmark, der er lukket om sig selv. Mange af de unge mænd, der føler sig knyttet til lokalområdet, beskriver, hvordan fællesskabet i deres optik er meget åbne over for udefrakommende. Livet på Horne Land bliver beskrevet som en tilværelse, der indeholder andre kvaliteter end livet i de større byer. Udover det nære, næsten familiære, forhold mellem folk i lokalområdet fremhæver de unge mænd også naturen som en særlig kvalitet ved Horne Land og livet på landet: ( ) jeg synes det er meget fredeligt og sådan noget at bo her. Det er dejligt med naturen, med smukke omgivelser, så jeg synes helt klart det er dejligt at bo her. Selvom det er lidt langt ude. [Hornebo, 17 år]. Naturen bliver en modvægt til storbyens tilbud og muligheder, der giver de unge mænd en mulighed for - særligt om sommeren at finde på aktiviteter i fritiden. Derfor er der også flere af de unge mænd, der ikke kan se, hvorfor de skulle lide afsavn ved at bo på landet, da det netop er her, at de har mulighederne for at nyde naturen. Derudover beskriver nogle af de unge horneboere også, at de synes, at de har større frihed på landet end unge i byerne, hvilket kan skyldes, at der er længere mellem naboer, hvorfor man evt. kan spille højere musik.

12 11 kapitel 2 Empiri Hornebo: [Her] er også noget mere frihed. Interviewer: Frihed til? Hornebo: At gøre, hvad man vil. Jeg kan jo sidde her og spille høj musik hvis jeg altså må for mine forældre - uden at der nogen der kommer og brokker sig. Det skal man jo til at tage hensyn til, inde i byen. [Hornebo, 20 år]. Denne livsstil, som de unge kan udleve på landet, appellerer ifølge informanterne mere til mænd end til kvinder. De fleste af informanterne var udmærket klar over, at flere unge kvinder end mænd flyttede fra lokalområdet. Det er dog ikke alle unge mænd, der betragter dette som et problem, om end flere tilkendegav, at de følte kvinderne fravalgte Horne Land, fordi lokalområdet ikke kunne tilbyde dem det, de ønskede. De manglende uddannelsesmuligheder er en begrænsning for såvel drenge og piger, der ønsker at tage en anden uddannelse efter folkeskolen end de traditionelle håndværksfag. Til gengæld lader det til, at fritidstilbuddene i højere grad er henvendt til unge mænd end ditto kvinder. Forudsat naturligvis, at man som mand interesserer sig for maskuline fritidsaktiviteter; som eksempelvis fodbold. Der er en del flere drenge end piger, som bliver boende i Horne. Der er mange af pigerne, der gerne vil væk herfra. Jeg tror ikke, at det er den mest pigevenlige by, vi har ( ) Der er et pizzeria, der er Horne Auto, og der er SPAR. Øl, mad og biler ( ) [d]er er jo ikke noget for piger herude overhovedet [Hornebo, 18 år]. De unge, der foretrækker livet på landet, opstiller nogle værdier, som de (kun) kan praktisere på landet, hvorfor det fremstår som mere attraktivt at bo på landet for denne gruppe. Disse unge mænd fremhæver mulighederne for at købe hus og eje bil i en tidlig alder - samtidig med at de kan bevare kontakten til det lokale fællesskab. De værdier, som de unge mænd opstiller som efterstræbelsesværdige, hænger også sammen med den grundlæggende uddannelses- og arbejdsprofil, som kendetegner de unge mænd, der bliver boende. For en stor del af denne gruppes vedkommende er det håndværksmæssige fag, der trækker i de unge efter afslutningen på folkeskolen. Dette betyder også, at der blandt de unge (både dem, der ønsker at blive, og dem, der gerne vil flytte væk) eksisterer en forståelse af, at håndværkere er personer, som bliver boende, hvorimod de unge, som starter på gymnasium eller handelsskole med tiden vil flytte fra lokalområdet. De unge mænds uddannelsesvalg hænger derfor naturligt sammen med en besvarelse af specialets problemformulering.

13 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 12 Mange af de unge mænd vælger dog aktivt tilværelsen på landet til, og selv blandt de unge mænd, der flytter til større byer, kan bruddet med lokalområdet være forbundet med nostalgi og en stor følelse af tab. Endvidere er det særligt interessant, at der bag ræsonnementerne for eksempelvis valg af uddannelse og fordelene ved at være bosiddende på landet ligger en række forestillinger, som er direkte forbundet med de unges opfattelse af maskulinitet. Dette er også medvirkende til at fremstille tilværelsen på landet som en livsform, der appellerer mere til unge mænd end til unge kvinder. Dermed kan udviklingen i Udkantsdanmark blive en selvforstærkende proces, der bekræfter de unge mænd i, at de vælger rigtigt ved at blive boende, mens kvinderne efterlades med et indtryk af, at de må til storbyerne, hvis ikke de skal ende som håndværkere eller bonderøve; der er persontyper med maskuline egenskaber. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Dette kapitel inddrager resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og forsøger på den måde at behandle problematikken på et mere overordnet niveau, idet der inddrages relativt flere besvarelser. Omvendt omfatter spørgeskemabesvarelserne ikke udelukkende personer fra Horne Land, men fra hele Fyn; respondenterne består heller ikke udelukkende af mænd eller personer i alderen år. Der er med andre ord tale om end væsentlig bredere målgruppe for denne del af undersøgelsen. Dette muliggør, at man kan analysere på forskellene mellem eksempelvis mænd og kvinder, eller personer bosat i byer over for folk fra landet. De følgende grafer fungerer som illustrationer på nogle af de interessante resultater, som spørgeskemaundersøgelsen fremkom med, der er derfor ikke tale om en gennemgang af samtlige forhold i den indsamlede empiri, men derimod om en uddybning af analysen af de resultater, der blev inddraget i specialet. Forskelle mellem kvinder og mænds besvarelser Det første afsnit beskriver forskellene mellem de kvindelige og mandlige respondenter i spørgeskemaet for tre udvalgte spørgsmål. Graferne indeholder udelukkende besvarelser fra fynboer bosiddende uden for Odense og omegn.

14 13 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen I spørgeskemaet er deltagerne blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at de ligner eller minder om de andre beboere i dit lokalområde. Til dette spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare, at de ligner de øvrige beboere i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. I alt indgår 365 besvarelser i grafen. 3 - Ligner øvrige beboere i lokalområdet fordelt på køn 50% 40% 30% 20% 10% % 7% 3% 24% 19% 43% 40% 27% 20% 4% 4% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Mand Kvinde Som det fremgår af grafen ovenfor, så fordeler svarene for både mænd og kvinder sig nogenlunde ligeligt, hvor størstedelen af besvarelserne ligger omkring de moderate svarkategorier i midten. Der er dog en tendens til, at mændene i lidt højere grad end kvinderne oplever, at de minder om de øvrige beboere i lokalområdet. Således svarer sammenlagt 31,5 % af mændene, at de enten i høj grad eller meget høj grad minder om beboerne i lokalområdet, mens det tilsvarende tal for kvinderne er 24,6 %. I forlængelse af ovenstående spørgsmål blev respondenterne også præsenteret for spørgsmålet Hvor let eller svært synes du, at det er at komme i kontakt med dine naboer eller andre beboere i dit nabolag?. Til dette spørgsmål havde respondenterne mulighed for at svare meget let, let, hverken let eller svært, svært eller meget svært. I alt indgår 380 besvarelser i grafen. 4 - Lethed ved at komme kontakt med andre i nabolaget fordelt på køn 50% 40% 30% 20% 10% % 2% 2% 11% 7% 29% 23% Meget svært Svært Hverken let eller svært 41% 39% Let 27% 18% Meget let Mand Kvinde

15 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 14 Størstedelen af såvel mænd som kvinder finder, at det let at komme i kontakt med andre beboere i nabolaget. Alligevel indikerer tallene en tendens til, at mændene i højere grad end kvinderne oplever, at folk i nabolaget er lette at komme i kontakt med; 67,2 % af mændene svarer, at det enten er let eller meget let at komme i kontakt med andre i nabolaget. Tilsvarende svarer 56,3 % af kvinderne, at det er let eller meget let at komme i kontakt med andre i nabolaget. Forskelle i besvarelser mellem forskellige aldersgrupper Udover at analysere tallene på baggrund af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsens køn er det også interessant at se nærmere på eventuelle forskelle mellem unge og ældre respondenters holdninger, eftersom den bagvedliggende problematik for hele projektet i vidt omfang vedrører unges syn på tilværelse på landet. I det følgende er respondenterne blevet inddelt i tre alderskategorier, der dels indeholder en del besvarelser for hver kategori, hvorfor det første alderstrin går til 30 år, da der er relativt få unge respondenter i spørgeskemaundersøgelsen. Aldersinddelingen tjener primært det formål at fremvise eventuelle forskelle mellem de yngste respondenter og de ældre, alligevel er deltagerne blevet inddelt tre alderstrin for eventuelt også at afdække forskelle mellem den mellemste aldersgruppe og den ældste gruppe. Aldersgrupperne er således: 1) personer under 30 år, 2) år og 3) personer på 50 år og opefter. Ligesom i det foregående afsnit om forskellene i besvarelserne mellem mænd og kvinder indgår svarene fra personer bosiddende i Odense og omegn ikke. I det foregående afsnit blev besvarelserne på angående i hvilken grad respondenterne syntes, at de lignede eller mindede om de andre beboere i deres lokalområde opdelt på mænd og kvinder. I nedenstående graf er det samme spørgsmål inddelt på baggrund af respondenternes alder, der indgår 365 besvarelser. 5 - Ligner øvrige beboere i lokalområdet fordelt på alder 50% 40% 30% 20% 10% % 3% 5% 7% 31% 21% 17% 44% 40% 39% 11% 29% 25% 6% 5% 2% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Under 30 år år 50 år og opefter

16 15 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Ovenstående graf illustrerer, at der er en tendens til at de yngre personer i mindre omfang end de ældre respondenter svarer, at de i høj grad eller meget høj grad minder om dem, der bor i deres lokalområde. Om end andelen af deltagere under 30 år, der svarer, at de i meget høj grad minder om de øvrige beboere ikke er specie lille, så er der kun sammenlagt 16,9 % af de unge under 30 år, der svarer i høj grad eller meget høj grad mod 26,2 % for de årige og 33,9 % blandt deltagere over 49 år. Til gengæld er respondenterne under 30 år mindst tilbøjelige til at svare, at de slet ikke ligner de øvrige beboere sammenholdt med de to andre aldersgrupper. I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne spurgt I hvilken grad føler du dig særligt knyttet til din by/dit lokalområde?. Her havde deltagerne mulighed for at svare følgende: i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. I grafen nedenfor indgår 377 besvarelser. 6 - Knyttet til lokalområdet fordelt på alder 50% 40% 30% 20% 10% % 6% 3% 5% 24% 19% 19% 39% 34% 33% 17% 30% 29% 12% 14% 12% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Under 30 år år 50 år og opefter Ovenstående grafer viser et interessant forhold, idet den illustrerer, at andelen af deltagere under 30 år, der enten i høj grad eller i meget høj grad føler sig særligt knyttet til lokalområdet er mindre end for de øvrige aldersgrupper. 29,2 % af respondenterne under 30 år har benyttet disse to svarkategorier, mens andelen udgør 43,4 % og 40,4 % for hhv årige og personer, der er 50 år eller ældre. Tilsvarende er der flere af de unge respondenter, der har svaret, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig knyttet til lokalområdet, hvilket også harmonerer med det forhold, at unge overordnet set oftere flytter bopæl end ældre. Respondenterne er også blevet spurgt Hvor tilfredse eller utilfredse de overordnet set er med at bo i deres lokalområde?. Svarmulighederne for dette spørgsmål er: meget tilfreds, tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, utilfreds eller meget utilfreds. I alt indgår 381 besvarelse i grafen nedenfor.

17 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Tilfredshed med lokalområdet fordelt på alder 60% 50% 40% 57% 37% 38% 48% 43% 30% 20% 10% % % 6% 5% % 1% 1% 15% 13% 9% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds 27% Meget tilfreds Under 30 år år 50 år og opefter Gennemgående kan man konstatere, at langt størstedelen af respondenterne er tilfredse med at bo i deres respektive lokalområder. Dykker man længere ned i tallene, er det interessant, at der er markant færre af respondenterne under 30 år (27,0 %), der svarer, at de er meget tilfredse med at bo i deres lokalområde, end det er tilfældet blandt de ældre; blandt de årige er 47,5 % meget tilfredse, mens 43,3 % af deltagerne over 49 år er af denne opfattelse. Forskelle i besvarelserne mellem personer bosat i byerne og på landet Udgangspunktet for projektet som helhed er til dels den overordnede debat omkring Udkantsdanmark. Derfor er de geografiske forhold også særdeles relevante i denne sammenhæng. Dette afsnit beskæftiger sig med respondenternes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen set i forhold til, hvor på Fyn deltagerne bor. I spørgeskemaet havde respondenterne mulighed for at svare på i hvilket område de bor ud fra otte kategorier, der spænder fra udenfor bymæssig bebyggelse landområde til en by med indbyggere eller mere. I denne korte analyse af besvarelserne er de geografiske størrelser blevet inddelt i tre kategorier: Landområde eller by med under indbyggere, by med mellem og indbyggere og by med over indbyggere. Dermed er besvarelser fra personer bosiddende i Odense også medtaget i den sidstnævnte af de tre geografiske kategorier. Til gengæld omfatter analysen udelukkende besvarelser fra mænd, da projektets primære målgruppe er mænd. I spørgeskemaet blev respondenterne spurgt Hvor gode eller dårlige synes du, at beboerne i dit lokalområde er til at vise åbenhed over for tilflyttere?. Til dette spørgsmål havde respondenterne mulighed for at svare meget gode, gode, hverken gode eller dårlige, dårlige eller meget dårlige. Nedenstående graf indeholder besvarelser fra 215 personer.

18 17 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 8 - Åbenhed over for tilflyttere fordelt på geografi By med over indbyggere By med mellem og indbyggere Landområde eller by med under indbyggere 10% 4% 1% 11% 5% 0% 10% 1% 21% 25% 30% 37% 41% 49% 43% Meget gode Gode Hverken gode eller dårlige Dårlige Meget dårlige 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Det er de færreste, der oplever, at deres lokalområde er meget dårlige til at vise åbenhed over for tilflyttere. Til gengæld er det en forskel mellem, hvor stor en andel der mener at lokalområdet er gode eller meget gode til at vise åbenhed over for tilflyttere på tværs af de tre geografiske kategorier. Således svarer 63,2 % af respondenterne bosat i landområder eller byer med under indbyggere, at de i lokalområdet er gode eller meget gode, mens de tilsvarende tal er væsentligt lavere for respondenter bosat i byer med mellem og indbyggere (40,4 %) og dem bosat i byer med over indbyggere (47,5 %). Ydermere blev respondenterne spurgt til i hvilken grad de synes, at deres naboer eller de andre beboere i nabolaget er hjælpsomme? for at frembringe et tydeligere billede af respondenterne opfattelse af deres lokalområde. Respondenterne havde mulighed for at svare i meget høj grad hjælpsomme, i høj grad hjælpsomme, i nogen grad hjælpsomme, i mindre grad hjælpsomme eller slet ikke hjælpsomme. I nedenstående graf indgår 213 besvarelser. 9 - Hjælpsomhed i nabolaget fordelt på geografi By med over indbyggere By med mellem og indbyggere Landområde eller by med under indbyggere 8% 6% 3% 9% 12% 0% 16% 7% 3% 35% 36% 42% 37% 46% 28% I meget høj grad hjælpsomme I høj grad hjælpsomme I nogen grad hjælpsomme I mindre grad hjælpsomme Slet ikke hjælpsomme 0% 10% 20% 30% 40% 50%

19 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 18 Ovenstående graf illustrerer til dels samme pointe som den foregående. En større andel af personer bosat i landområder er af den opfattelse, at der er åbenhed/hjælpsomhed at finde i deres lokalområde end det er tilfældet blandt fynboer i byer med over indbyggere. De fleste tilkendegiver uanset hvor de bor at personer bosat i deres lokalområde i et eller andet omfang er hjælpsomme. Men fokuserer man udelukkende på den andel af respondenterne, der har svaret, at deres naboer eller beboere i nabolaget er i høj grad eller i meget høj grad hjælpsomme, så tegner der sig en interessant forskel mellem de tre kategorier. Således svarer 61,8 % af respondenterne bosat i landområder, at deres naboer er i høj grad eller i meget høj grad hjælpsomme, blandt respondenter bosat i byer med mellem og indbyggere er tallet 50,9 %, og andelen blandt respondenter bosat i byer med over indbyggere er 43,4 %. Som det også fremgår af graf 6, så blev respondenterne spurgt, om de føler sig særligt knyttet til deres lokalområde. Her havde deltagerne mulighed for at svare følgende: i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. I grafen nedenfor indgår 221 besvarelser Knyttet til lokalområdet fordelt på geografi By med over indbyggere By med mellem og indbyggere Landområde eller by med under indbyggere 7% 26% 42% 15% 7% 9% 23% 35% 25% 7% 13% 37% 28% 16% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det er de færreste, der slet ikke føler sig knyttet til deres lokalområde, uanset om de bor i byer eller på landet. Til gengæld er der forskel i andelen af personer, der svarer, at de enten i høj grad eller i meget høj grad føler sig knyttet til deres lokalområde, hvis man opdeler besvarelserne efter geografi. Hvor 31,6 % og 33,3 % af respondenterne bosat i hhv. byer med mellem og indbyggere og i byer med over indbyggere, så svarer 50,0 % af respondenterne, der bor i landområder eller i byer med færre end indbyggere, at de i høj grad eller i meget høj grad føler sig knyttede til lokalområdet.

20 19 Opsummering Opsummering Denne rapport har til formål at formidle nogle af resultaterne fra det projekt, der har udgjort fundamentet for et speciale afleveret ved Københavns Universitet i august Således er det tanken, at rapporten kan læses som en kondensering af nogle af de væsentligste pointer fra den samlede undersøgelse, derudover indeholder rapporten også nogle resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der ikke er inddraget i specialet. Projektet har m.a.o. også tjent det formål at give Lokalrådet for Horne Land og andre interesserede et bedre indblik i, hvorfor der er flere unge mænd end unge kvinder, der vælger at blive boende i lokalområdet. Med udgangspunkt i en række interviews med unge mænd bosiddende på Horne Land har rapporten pointeret, at de unge oplever, at livet på landet hænger sammen med de unges køn, hvorfor det for de unge mænd er naturligt, at kvinderne foretrækker livet i byerne, da tilværelsen på landet appellerer mere til mændene. Årsagen til at livet på landet angiveligt skulle være bedret egnet for mænd end kvinder hænger bl.a. sammen med de fritidsmuligheder, der er på landet. De unge mænd forbinder tilværelsen på Horne Land med frihed samt muligheden for at nyde naturen, hvilket i deres optik skaber nogle rammer, der passer bedre til mænd end til kvinder. Derudover hænger valget af bopæl naturligvis også sammen med de unges valg af uddannelse, også dette område er det tydeligt, at de unge mænd oplever, at de tilbud som nærområdet indeholder, appellerer mere til mænd end kvinder, idet der er flere mandlige håndværkere end kvindelige. Denne opfattelse er dog ikke naturgiven, men kan i vist omfang siges at blive reproduceret af de unges idéer om, hvordan hhv. mænd og kvinder bør uddanne sig og hvilke erhverv, der passer til hvert af kønnene. Rapporten indeholder også en gennemgang af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, som ikke indgår i specialet. Respondenternes besvarelser indikerer, at mænd i højere grad end kvinder føler, at de ligner de øvrige personer i deres lokalområde, og at mændene også er af den opfattelse, at lokalområdet generelt er præget af åbenhed overfor tilflyttere. En analyse af de adspurgtes svar opdelt efter deres alder viser, at en forholdsvis stor andel af de unge respondenter under 30 år ikke føler sig særligt knyttet til deres lokalområde, og at der generelt er færre af de unge, der mener, at de minder om de øvrige naboer i lokalområdet, hvis man sammenligner med besvarelserne fra ældre respondenter. Gennemgående er både unge og ældre dog tilfredse med at bo i deres respektive lokalområde. Opdeler man besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen i henhold til om respondenterne bor på landet eller i byer, så viser det sig, at en større andel af personer bosat i landområder opfatter beboerne som hjælpsomme og åbne over for tilflyttere, end det er tilfældet blandt de adspurgte, der bor i større byer. Hvilket muligvis også kan være grunden til, at respondenter bosat på landet føler sig mere tilknyttede til deres lokalområde end respondenterne, der bor i de større byer på Fyn.

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene. Elevtallet maj 2010 Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge 22 18 40/111*100 = 36 % Piger 34 37 71/111*100 = 64 % % andel 56/111*100 = 50,5 % 55/111*100 = 49,5 % Tabel 1: Elevtallet maj 2010.

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006 Unges uddannelsesvalg Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 august 2006 Indhold Metode Hovedkonklusioner Tabeller Spørgeskema Metode Hovedkonklusioner

Læs mere