Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? En undersøgelse blandt unge mænd på Horne Land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? En undersøgelse blandt unge mænd på Horne Land"

Transkript

1 Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? En undersøgelse blandt unge mænd på Horne Land Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje 2011

2 1 kapitel 1 Indledning Hvorfor bliver unge mænd boende på landet? Rapporten er udarbejdet i Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Jonathan Hermansen/Sara Lea Rosenmeier Tlf.: Mail:

3 kapitel 1 Indledning 2 Indhold kapitel 1 3 Indledning 3 Baggrund for rapporten 3 Rapportens indhold 3 Rapportens opbygning 3 kapitel 2 4 Problemstillingen 4 Horne Land som case 6 Empiri 7 De unge mænds tilknytning til lokalområdet 8 Landlig idyl - Natur og frihed 10 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 12 Forskelle mellem kvinder og mænds besvarelser 12 Forskelle i besvarelser mellem forskellige aldersgrupper 14 Forskelle i besvarelserne mellem personer bosat i byerne og på landet 16 Opsummering 19

4 3 kapitel 1 Indledning kapitel 1 Indledning Baggrund for rapporten Baggrunden for denne rapport er et samarbejde mellem Lokalrådet for Horne Land og Rådgivende Sociologer, der har haft til formål at undersøge, hvorfor der er flere unge mænd end unge kvinder, der vælger at blive boende på Horne Land. Denne skævhed mellem kønnene er ikke enestående for Horne Land, men gør sig gældende på tværs af landet. Horne Land fungerer i denne sammenhæng som et eksempel på et yderligt liggende område, der er kendetegnet ved denne forskel mellem unge mænd og unge kvinder. Rapportens indhold Rapportens indhold tager udgangspunkt i de resultater, som er blevet indsamlet i forbindelse med et speciale i sociologi ved Københavns Universitet. Specialet bliver efter det er bedømt også overdraget til Lokalrådet for Horne Land. Rapporten skal derfor betragtes som dels en kondenseret udgave af specialet dog uden de teoretiske perspektiver og de formalia, som er knyttet til et speciale, og dels som en gennemgang af de forhold, der særligt vedrører Horne Land som lokalområde, og derfor må forventes at være i Lokalrådets interesse. Rapportens tilblivelse er således resultatet af et godt samarbejde mellem Lokalrådet for Horne Land, Rådgivende Sociologer og specialeskrivende Jonathan Hermansen. Alle implicerede har på hvert deres område været medvirkende til at forme projektet, således at det har været muligt at sammenfatte de væsentligste resultater af interviews og spørgeskemaundersøgelse i en rapport. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget over tre dele. Det følgende afsnit vil forud for selve analysen præsentere problematikken samt redegøre for, hvordan Horne Land kan betragtes som et eksempel på en generel tendens i Danmark for unge mænd. Dernæst vil der være to analysekapitler, der fokuserer på udsagnene fra de kvalitative interviews hhv. besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet som en del af det overordnede projekt. Afslutningsvis er der en kort opsummering af de væsentligste resultater fra projektet samt gengivelsen af nogle af pointerne fremsat i nærværende rapport.

5 kapitel 2 Problemstillingen 4 kapitel 2 Problemstillingen Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, beskriver hvordan de - som han betegner som udkantsmænd - bliver hægtet af det øvrige samfund, da de er ufaglærte og endvidere er bosat i områder, hvor der ikke er arbejde at få, og hvor ingen kvinder gider bo (Larsen 2011). Udkantsdanmark er til dels en kønsbetinget problemstilling, men det er i høj grad også de socioøkonomiske udfordringer som problematikken kan medføre, der gør emnet relevant. En udbredt skævvridning på tværs af landet vil bevirke, at dele af befolkningen får sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, samtidig med at de kan få dårligere livskvalitet som følge af arbejdsløshed. Der er to væsentlige årsager til, at det er særligt relevant at fokusere på unge i denne problemstilling. For det første udgør de unge den næste generation af beboere i Udkantsdanmark, hvorfor tendenserne blandt de unge kan give en indikation af, hvordan udviklingen i landområder i Danmark vil tage sig ud fremover. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at man blot kan fremskrive processen og dermed forudsige fremtiden. De unges opfattelser af Udkantsdanmark kan dog give et indblik i, hvilke forestillinger unge gør sig om livet på landet, hvilket kan være afgørende for, om de flytter derfra - og også om de kunne være interesseret i at flytte tilbage igen. For det andet er unge mennesker mere mobile og mere sårbare over for arbejdsløshed (EGRIS 2001:101), hvorfor unge i udgangspunktet burde have større mulighed for at flytte fra lokalområdet end ældre borgere, hvis de ikke er tilfredse med fremtidsudsigterne på landet. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik er det muligt at konstruere et kort over Danmark, der viser, hvordan kønsfordelingen i de danske kommuner er for personer i alderen år. 1 1 Kortet er farvelagt således, at de kommuner, der har en større andel kvinder end mænd har fået en rød farve, hvorimod de mandedominerede kommuner har fået en blå farve. Den rødeste af kategorierne indeholder kommuner, hvor der blot er mænd per 100 kvinder i alderen. I den modsatte ende af skalaen (mørkeblå) er de kommuner, hvor der mænd per 100 kvinder. For begge køn gælder det, at tallene omfatter personer i alderen år. Grunden til, at der er væsentligt flere blå end røde kommuner er, at der er flere mænd end kvinder i alderen år mere præcist i januar 2011 på landsplan, hvilket sammenlagt giver 104 mænd for hver 100 kvinder. Tallene er hentet fra statistikbanken under Danmarks Statistiks (se de eksakte andele i bilag 9.2).

6 5 kapitel 2 Problemstillingen Figur 1 - Andelen af mænd i forhold til kvinder i de danske kommuner i alderen år Kortet, der er baseret på tal fra januar 2011, viser en tydelig tendens til, at kvinder i alderen år (markeret med rødlige farver) foretrækker at bo i de større byer Aarhus, Odense og Hovedstadsområdet, hvorimod de jævnaldrende mænd dominerer i landområderne. Kvindernes bosættelse i storbyerne hænger også sammen med, at der er flere kvinder end mænd, der i dag får en videregående uddannelse, hvorfor de har en større tilbøjelighed til at flytte til de større byer. Ikke desto mindre er det påfaldende, at der kun er seks kommuner i Danmark anno 2011, hvor der er en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd om end der er flere mænd end kvinder på landsplan. De seks kommuner er: København, Frederiksberg, Glostrup, Odense og Aarhus. Tilsvarende er der ingen kommuner i Udkantsdanmark, der tilnærmelsesvist har en ligevægt endsige en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd blandt unge i alderen år. Dette forhold understreger, at en grundig behandling af fænomenet Udkantsdanmark ikke kan ses uden også at inddrage de kønsmæssige aspekter af problematikken.

7 kapitel 2 Horne Land som case 6 Horne Land som case Horne Land er ligesom det øvrige Danmark uden for Odense, Aarhus og Storkøbenhavn kendetegnet ved at have en klar overvægt af mænd i alderen år. Endvidere ligger Horne Land så relativt langt fra de større byer, at de unge mænd i princippet er nødsaget til at flytte, hvis de ønsker at uddanne sig efter afslutningen af en ungdomsuddannelse. Horne Land på Sydvestfyn har godt indbyggere, hvoraf 222 personer er i alderen år ifølge tal fra Danmarks Statistik per 1. januar Ud af de 222 personer er der 81 kvinder og 141 mænd; der er m.a.o. 74 % flere mænd end kvinder i denne aldersgruppe på Horne Land. Geografisk ligger Horne by, der er den største by på Horne Land, ca. 5 kilometer fra Faaborg, 35 kilometer fra Svendborg og 45 kilometer fra Odense. I den udgivne pjeceversion af udviklingsplanen for Horne Land Horne Land et godt sted at være fra 2009 fremgår det, at Horne Land består af fem lokalsamfund : Horne, Bjerne, Bøjden, Dyreborg og Sinebjerg (Lokalrådet 2009:4). Horne Land kan dog også betragtes som et samlet lokalområde, hvilket er tilfældet i denne sammenhæng. Figur 2 - Horne Land beliggende på Sydvestfyn 3 2 Tallene omfatter personer bosat i Horne Sogn. Sognegrænsen bliver også benyttet som afgrænsning af Horne Land i forhold til de omgivende områder og byer. Kilde: 3 Billedet er hentet fra som et satellitfotografi fra Google Maps og behandlet i programmet Paint.

8 7 kapitel 2 I Horne by ligger Horne Skole, der frem til sommeren 2011 kunne tilbyde undervisning for alle klassetrin fra klasse. Det er dog blevet besluttet at lukke de øverste tre klassetrin, hvilket betyder, at de ældste folkeskolebørn fra Horne Land fremover vil gå i skole i Faaborg. Det er ligeledes i Faaborg, at de unge fra Horne Land har mulighed for at gå på gymnasiet. Den relativt korte afstand til Faaborg betyder på den ene side, at de unge har en reel mulighed at tage en gymnasial uddannelse, selvom de ikke ønsker at flytte fra lokalområdet. På den anden side må de unge tage til Odense eller en anden større by, hvis de ønsker at påbegynde en videregående uddannelse. Udover skolen i Horne by er der en række foreninger på Horne Land, der er med til at sikre, at beboerne har mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Bl.a. kan nævnes den lokale fodboldklub (HfS), HfS-Badminton, Horne Skytteforening, forskellige kor, Husflidsforeningen m.m. For at danne sig et overblik over, hvordan horneboerne trivedes, fik Lokalrådet foretaget en såkaldt Naboskabsundersøgelse. Undersøgelsen gav 329 besvarelser. Resultaterne indikerede, at langt de fleste (97%) er tilfredse eller meget tilfredse med at bo på Horne Land (Lokalrådet 2008:16). Interessant i denne sammenhæng er, at tilfredsheden er størst blandt kvinderne og mindst blandt de yngste mandlige respondenter. Endvidere er næsten alle horneboere (98%) trygge ved at bo i lokalområdet. Empiri Rekrutteringen af informanterne foregik ved, at medlemmerne i Lokalrådet for Horne Land med deres indgående kendskab til lokalområdet fik sammensat nogle navnelister med potentielle informanter. Den primære oversigt over unge mænd fra Horne Land til rekruttering var en liste over seniorspillere i den lokale fodboldklub Horne FS. Endvidere blev projektet forsøgt formidlet via lokale medier. Resultatet blev, at 11 personer i alderen år blev interviewet til specialet i 10 interviews et af interviewene foregik som et dobbeltinterview. Interviewene fandt sted enten på informanternes bopæl eller hos et medlem af lokalrådet, der var så venlig at stille sit hus til rådighed til de interviews, hvor informanterne foretrak at blive interviewet andetsteds end i deres eget hjem. Herudover er der i samarbejde med analyseinstituttet YouGov blevet indsamlet 535 besvarelser vha. internetbaserede spørgeskemaer over en periode på tre uger i juni 2011.

9 kapitel 2 Empiri 8 Eftersom problemstillingen tager udgangspunkt i et relativt afgrænset geografisk område, var det ikke muligt at indsamle tilstrækkeligt med besvarelser fra Horne Land og omegn. Derfor blev undersøgelsespopulationen fynboer i alderen år. Dog blev indsamlingen foretaget med vægt på at få flest besvarelser fra Sydvestfyn, hvilket også bevirker, at resultaterne ikke er repræsentative i forhold til undersøgelsespopulationen som helhed. De unge mænds tilknytning til lokalområdet Jeg tror også, at dem der bliver boende her de næste fem år, det er også dem, der bor her de næste 50 år. Sådan er det i ni ud af ti tilfælde. For dem der kunne tænke sig at blive draget af en storby eller et andet land, de kommer typisk af sted i denne her alder. Hvorimod at vente til man er nogle-og-20, [så] ville være [det] underligt at tage af sted der. Det ville være underligt. [Hornebo, 18 år] Det er en udbredt opfattelse blandt de unge mandlige horneboere, at de på et tidspunkt efter afslutningen på folkeskoleårene bliver nødt til at forholde sig til, hvorvidt de vil blive boende eller flytte. Det er forskelligt for hver enkelt person, hvornår valget må træffes, og der er også nogle, der vælger at flytte frem og tilbage mellem de større byer og lokalområdet over flere omgange. De fleste unge har dog på et tidspunkt i begyndelsen af 20erne valgt, om de ønsker at blive boende på Horne Land, eller de ønsker at flytte til en større by. En del af de unge, der vælger at flytte til de større byer kan selvfølgelig tænkes at flytte tilbage igen, men det er langt fra alle. Endvidere tyder noget på, at særligt blandt de unge mænd, der tager en længere uddannelse er sandsynligheden for, at de flytter tilbage lille. Andelen af folk med lange videregående uddannelser i yderområder af Danmark er væsentlig mindre end i storbyerne, hvilket naturligvis også hænger sammen med jobmulighederne. De unge mænd beskriver dog også, at der er en forskel mellem de unge, der går på gymnasiet (og som ofte også har ambitioner om at tage en videregående uddannelse) og de unge, der vælger en håndværksfaglig uddannelse eller arbejde ufaglært i lokalområdet. [Det] er noget med mål for, hvad man gerne vil opnå i ens liv, helt sikkert. Dem, der vælger at flytte ud, har helt sikkert nogle mål, som de ikke kan få indfriet her på Horne Land. Derfor vælger de så at flytte ud for at få opfyldt deres mål med livet og ting og sager.

10 9 kapitel 2 Empiri Dem, der bliver boende her er meget godt tilfredse med bare at arbejde i et stille og roligt job, og have et lille hus ude i Horne. [Hornebo, 25 år]. De unge mænd fortæller, hvordan der opstår en forskel i de værdier og mål, som de der flytter og de der bliver boende efterstræber. Dette bevirker, at forskellen mellem at blive boende og dem, der flytter, ikke kun er et spørgsmål om bopæl, men også om livsstil og identitet. Udflytternes motivation for at søge væk fra lokalområdet bliver et spørgsmål om ambitioner. De der indstiller sig på at blive boende ønsker bare at arbejde og få et lille hus. De unge mænd, der mangler mål i livet, ser dog ikke nødvendigvis dette som et afsavn, som den citerede informant også indikerer. Mange unge mænd i Udkantsdanmark, der kommer fra familier uden tradition for uddannelse, oplever, at eksempelvis håndværkererhvervet giver en hurtigere og bedre mulighed for at tjene penge, således at det i virkeligheden er dem, der bliver, der træffer det mest profitable valg. En del af de unge, der vælger at blive boende, oplever at have muligheder, som deres jævnaldrende kammerater, som flytter til storbyen for at uddanne sig, ikke har. Det lokale fællesskab forbliver intakt for dem, og de har et stærkt netværk at trække på. Desuden gør huspriserne på landet det muligt for dem at investere i en bolig i en tidligere alder end for de unge, der flytter. Der er efterhånden nogle kammerater, der har købt hus rundt omkring [på Horne Land], og så mødes man jo der. Hvor der lige er bygget hus, der kan man jo altid lige køre ud og snakke med dem, og give en hånd med. Så det er blevet tilløbsstykker. Så skiftes man til at køre rundt, og så kan det jo være, at der kommer nogen her, og hjælper til en dag [Hornebo, 24 år]. Denne unge mand, der er uddannet håndværker og netop selv havde investeret i et hus på Horne Land, beskriver, hvordan han sammen med de andre unge mænd, der har valgt at blive boende, får tiden til at gå med at besøge hinanden i de nyindkøbte huse i lokalområdet og hjælpe med til at istandsætte husene. De stedbundne ressourcer og det lokale netværk kommer således til udtryk ved kammeratskabet, hvor man kan forvente at få en hjælpende hånd, når man har brug for det. Endvidere muliggør huspriserne på Horne Land, at selv relativt unge mænd har råd til at købe hus, hvilket også kan ses som et tegn på både lokal tilknytning og en håndgribelig mængde af (økonomiske) ressourcer. I forbindelse med istandsættelsen af husene er det sikkert også en fordel, at de unge, der vælger at blive boende for en stor dels vedkommende er håndværksmæssigt uddannet.

11 kapitel 2 Empiri 10 Landlig idyl - Natur og frihed Vi havde nogen fra København [boende på Horne Land], og de var slet ikke vant til, at der kom nogen og snakkede til dem. De kendte jo ingen. Men hvis de så havde været et sted en gang, så kom folk jo og sagde hej til dem. Den ene dag, så gav hun [den ene af tilflytterne fra København] sig til at græde, fordi hun syntes, at det var så rart, at der var nogen, der kom og sagde hej til hende. Det var hun ikke vant til derovre fra [København] [Hornebo, 18 år]. Livet på landet er forbundet med nogle særlige forestillinger om et andet fællesskab og en anderledes tilknytning til stedet end i de større byer. Denne informants udsagn viser, hvordan storbyfolk, der flytter til, kan opleve en imødekommenhed, der er så stor, at det får kvinden til at græde. Dette udsagn beskriver en virkelighed, der er meget anderledes ikke blot fra livet i storbyerne men også i forhold til billedet af et lokalt fællesskab i Udkantsdanmark, der er lukket om sig selv. Mange af de unge mænd, der føler sig knyttet til lokalområdet, beskriver, hvordan fællesskabet i deres optik er meget åbne over for udefrakommende. Livet på Horne Land bliver beskrevet som en tilværelse, der indeholder andre kvaliteter end livet i de større byer. Udover det nære, næsten familiære, forhold mellem folk i lokalområdet fremhæver de unge mænd også naturen som en særlig kvalitet ved Horne Land og livet på landet: ( ) jeg synes det er meget fredeligt og sådan noget at bo her. Det er dejligt med naturen, med smukke omgivelser, så jeg synes helt klart det er dejligt at bo her. Selvom det er lidt langt ude. [Hornebo, 17 år]. Naturen bliver en modvægt til storbyens tilbud og muligheder, der giver de unge mænd en mulighed for - særligt om sommeren at finde på aktiviteter i fritiden. Derfor er der også flere af de unge mænd, der ikke kan se, hvorfor de skulle lide afsavn ved at bo på landet, da det netop er her, at de har mulighederne for at nyde naturen. Derudover beskriver nogle af de unge horneboere også, at de synes, at de har større frihed på landet end unge i byerne, hvilket kan skyldes, at der er længere mellem naboer, hvorfor man evt. kan spille højere musik.

12 11 kapitel 2 Empiri Hornebo: [Her] er også noget mere frihed. Interviewer: Frihed til? Hornebo: At gøre, hvad man vil. Jeg kan jo sidde her og spille høj musik hvis jeg altså må for mine forældre - uden at der nogen der kommer og brokker sig. Det skal man jo til at tage hensyn til, inde i byen. [Hornebo, 20 år]. Denne livsstil, som de unge kan udleve på landet, appellerer ifølge informanterne mere til mænd end til kvinder. De fleste af informanterne var udmærket klar over, at flere unge kvinder end mænd flyttede fra lokalområdet. Det er dog ikke alle unge mænd, der betragter dette som et problem, om end flere tilkendegav, at de følte kvinderne fravalgte Horne Land, fordi lokalområdet ikke kunne tilbyde dem det, de ønskede. De manglende uddannelsesmuligheder er en begrænsning for såvel drenge og piger, der ønsker at tage en anden uddannelse efter folkeskolen end de traditionelle håndværksfag. Til gengæld lader det til, at fritidstilbuddene i højere grad er henvendt til unge mænd end ditto kvinder. Forudsat naturligvis, at man som mand interesserer sig for maskuline fritidsaktiviteter; som eksempelvis fodbold. Der er en del flere drenge end piger, som bliver boende i Horne. Der er mange af pigerne, der gerne vil væk herfra. Jeg tror ikke, at det er den mest pigevenlige by, vi har ( ) Der er et pizzeria, der er Horne Auto, og der er SPAR. Øl, mad og biler ( ) [d]er er jo ikke noget for piger herude overhovedet [Hornebo, 18 år]. De unge, der foretrækker livet på landet, opstiller nogle værdier, som de (kun) kan praktisere på landet, hvorfor det fremstår som mere attraktivt at bo på landet for denne gruppe. Disse unge mænd fremhæver mulighederne for at købe hus og eje bil i en tidlig alder - samtidig med at de kan bevare kontakten til det lokale fællesskab. De værdier, som de unge mænd opstiller som efterstræbelsesværdige, hænger også sammen med den grundlæggende uddannelses- og arbejdsprofil, som kendetegner de unge mænd, der bliver boende. For en stor del af denne gruppes vedkommende er det håndværksmæssige fag, der trækker i de unge efter afslutningen på folkeskolen. Dette betyder også, at der blandt de unge (både dem, der ønsker at blive, og dem, der gerne vil flytte væk) eksisterer en forståelse af, at håndværkere er personer, som bliver boende, hvorimod de unge, som starter på gymnasium eller handelsskole med tiden vil flytte fra lokalområdet. De unge mænds uddannelsesvalg hænger derfor naturligt sammen med en besvarelse af specialets problemformulering.

13 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 12 Mange af de unge mænd vælger dog aktivt tilværelsen på landet til, og selv blandt de unge mænd, der flytter til større byer, kan bruddet med lokalområdet være forbundet med nostalgi og en stor følelse af tab. Endvidere er det særligt interessant, at der bag ræsonnementerne for eksempelvis valg af uddannelse og fordelene ved at være bosiddende på landet ligger en række forestillinger, som er direkte forbundet med de unges opfattelse af maskulinitet. Dette er også medvirkende til at fremstille tilværelsen på landet som en livsform, der appellerer mere til unge mænd end til unge kvinder. Dermed kan udviklingen i Udkantsdanmark blive en selvforstærkende proces, der bekræfter de unge mænd i, at de vælger rigtigt ved at blive boende, mens kvinderne efterlades med et indtryk af, at de må til storbyerne, hvis ikke de skal ende som håndværkere eller bonderøve; der er persontyper med maskuline egenskaber. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Dette kapitel inddrager resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og forsøger på den måde at behandle problematikken på et mere overordnet niveau, idet der inddrages relativt flere besvarelser. Omvendt omfatter spørgeskemabesvarelserne ikke udelukkende personer fra Horne Land, men fra hele Fyn; respondenterne består heller ikke udelukkende af mænd eller personer i alderen år. Der er med andre ord tale om end væsentlig bredere målgruppe for denne del af undersøgelsen. Dette muliggør, at man kan analysere på forskellene mellem eksempelvis mænd og kvinder, eller personer bosat i byer over for folk fra landet. De følgende grafer fungerer som illustrationer på nogle af de interessante resultater, som spørgeskemaundersøgelsen fremkom med, der er derfor ikke tale om en gennemgang af samtlige forhold i den indsamlede empiri, men derimod om en uddybning af analysen af de resultater, der blev inddraget i specialet. Forskelle mellem kvinder og mænds besvarelser Det første afsnit beskriver forskellene mellem de kvindelige og mandlige respondenter i spørgeskemaet for tre udvalgte spørgsmål. Graferne indeholder udelukkende besvarelser fra fynboer bosiddende uden for Odense og omegn.

14 13 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen I spørgeskemaet er deltagerne blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at de ligner eller minder om de andre beboere i dit lokalområde. Til dette spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare, at de ligner de øvrige beboere i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. I alt indgår 365 besvarelser i grafen. 3 - Ligner øvrige beboere i lokalområdet fordelt på køn 50% 40% 30% 20% 10% % 7% 3% 24% 19% 43% 40% 27% 20% 4% 4% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Mand Kvinde Som det fremgår af grafen ovenfor, så fordeler svarene for både mænd og kvinder sig nogenlunde ligeligt, hvor størstedelen af besvarelserne ligger omkring de moderate svarkategorier i midten. Der er dog en tendens til, at mændene i lidt højere grad end kvinderne oplever, at de minder om de øvrige beboere i lokalområdet. Således svarer sammenlagt 31,5 % af mændene, at de enten i høj grad eller meget høj grad minder om beboerne i lokalområdet, mens det tilsvarende tal for kvinderne er 24,6 %. I forlængelse af ovenstående spørgsmål blev respondenterne også præsenteret for spørgsmålet Hvor let eller svært synes du, at det er at komme i kontakt med dine naboer eller andre beboere i dit nabolag?. Til dette spørgsmål havde respondenterne mulighed for at svare meget let, let, hverken let eller svært, svært eller meget svært. I alt indgår 380 besvarelser i grafen. 4 - Lethed ved at komme kontakt med andre i nabolaget fordelt på køn 50% 40% 30% 20% 10% % 2% 2% 11% 7% 29% 23% Meget svært Svært Hverken let eller svært 41% 39% Let 27% 18% Meget let Mand Kvinde

15 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 14 Størstedelen af såvel mænd som kvinder finder, at det let at komme i kontakt med andre beboere i nabolaget. Alligevel indikerer tallene en tendens til, at mændene i højere grad end kvinderne oplever, at folk i nabolaget er lette at komme i kontakt med; 67,2 % af mændene svarer, at det enten er let eller meget let at komme i kontakt med andre i nabolaget. Tilsvarende svarer 56,3 % af kvinderne, at det er let eller meget let at komme i kontakt med andre i nabolaget. Forskelle i besvarelser mellem forskellige aldersgrupper Udover at analysere tallene på baggrund af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsens køn er det også interessant at se nærmere på eventuelle forskelle mellem unge og ældre respondenters holdninger, eftersom den bagvedliggende problematik for hele projektet i vidt omfang vedrører unges syn på tilværelse på landet. I det følgende er respondenterne blevet inddelt i tre alderskategorier, der dels indeholder en del besvarelser for hver kategori, hvorfor det første alderstrin går til 30 år, da der er relativt få unge respondenter i spørgeskemaundersøgelsen. Aldersinddelingen tjener primært det formål at fremvise eventuelle forskelle mellem de yngste respondenter og de ældre, alligevel er deltagerne blevet inddelt tre alderstrin for eventuelt også at afdække forskelle mellem den mellemste aldersgruppe og den ældste gruppe. Aldersgrupperne er således: 1) personer under 30 år, 2) år og 3) personer på 50 år og opefter. Ligesom i det foregående afsnit om forskellene i besvarelserne mellem mænd og kvinder indgår svarene fra personer bosiddende i Odense og omegn ikke. I det foregående afsnit blev besvarelserne på angående i hvilken grad respondenterne syntes, at de lignede eller mindede om de andre beboere i deres lokalområde opdelt på mænd og kvinder. I nedenstående graf er det samme spørgsmål inddelt på baggrund af respondenternes alder, der indgår 365 besvarelser. 5 - Ligner øvrige beboere i lokalområdet fordelt på alder 50% 40% 30% 20% 10% % 3% 5% 7% 31% 21% 17% 44% 40% 39% 11% 29% 25% 6% 5% 2% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Under 30 år år 50 år og opefter

16 15 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Ovenstående graf illustrerer, at der er en tendens til at de yngre personer i mindre omfang end de ældre respondenter svarer, at de i høj grad eller meget høj grad minder om dem, der bor i deres lokalområde. Om end andelen af deltagere under 30 år, der svarer, at de i meget høj grad minder om de øvrige beboere ikke er specie lille, så er der kun sammenlagt 16,9 % af de unge under 30 år, der svarer i høj grad eller meget høj grad mod 26,2 % for de årige og 33,9 % blandt deltagere over 49 år. Til gengæld er respondenterne under 30 år mindst tilbøjelige til at svare, at de slet ikke ligner de øvrige beboere sammenholdt med de to andre aldersgrupper. I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne spurgt I hvilken grad føler du dig særligt knyttet til din by/dit lokalområde?. Her havde deltagerne mulighed for at svare følgende: i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. I grafen nedenfor indgår 377 besvarelser. 6 - Knyttet til lokalområdet fordelt på alder 50% 40% 30% 20% 10% % 6% 3% 5% 24% 19% 19% 39% 34% 33% 17% 30% 29% 12% 14% 12% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Under 30 år år 50 år og opefter Ovenstående grafer viser et interessant forhold, idet den illustrerer, at andelen af deltagere under 30 år, der enten i høj grad eller i meget høj grad føler sig særligt knyttet til lokalområdet er mindre end for de øvrige aldersgrupper. 29,2 % af respondenterne under 30 år har benyttet disse to svarkategorier, mens andelen udgør 43,4 % og 40,4 % for hhv årige og personer, der er 50 år eller ældre. Tilsvarende er der flere af de unge respondenter, der har svaret, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig knyttet til lokalområdet, hvilket også harmonerer med det forhold, at unge overordnet set oftere flytter bopæl end ældre. Respondenterne er også blevet spurgt Hvor tilfredse eller utilfredse de overordnet set er med at bo i deres lokalområde?. Svarmulighederne for dette spørgsmål er: meget tilfreds, tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, utilfreds eller meget utilfreds. I alt indgår 381 besvarelse i grafen nedenfor.

17 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Tilfredshed med lokalområdet fordelt på alder 60% 50% 40% 57% 37% 38% 48% 43% 30% 20% 10% % % 6% 5% % 1% 1% 15% 13% 9% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds 27% Meget tilfreds Under 30 år år 50 år og opefter Gennemgående kan man konstatere, at langt størstedelen af respondenterne er tilfredse med at bo i deres respektive lokalområder. Dykker man længere ned i tallene, er det interessant, at der er markant færre af respondenterne under 30 år (27,0 %), der svarer, at de er meget tilfredse med at bo i deres lokalområde, end det er tilfældet blandt de ældre; blandt de årige er 47,5 % meget tilfredse, mens 43,3 % af deltagerne over 49 år er af denne opfattelse. Forskelle i besvarelserne mellem personer bosat i byerne og på landet Udgangspunktet for projektet som helhed er til dels den overordnede debat omkring Udkantsdanmark. Derfor er de geografiske forhold også særdeles relevante i denne sammenhæng. Dette afsnit beskæftiger sig med respondenternes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen set i forhold til, hvor på Fyn deltagerne bor. I spørgeskemaet havde respondenterne mulighed for at svare på i hvilket område de bor ud fra otte kategorier, der spænder fra udenfor bymæssig bebyggelse landområde til en by med indbyggere eller mere. I denne korte analyse af besvarelserne er de geografiske størrelser blevet inddelt i tre kategorier: Landområde eller by med under indbyggere, by med mellem og indbyggere og by med over indbyggere. Dermed er besvarelser fra personer bosiddende i Odense også medtaget i den sidstnævnte af de tre geografiske kategorier. Til gengæld omfatter analysen udelukkende besvarelser fra mænd, da projektets primære målgruppe er mænd. I spørgeskemaet blev respondenterne spurgt Hvor gode eller dårlige synes du, at beboerne i dit lokalområde er til at vise åbenhed over for tilflyttere?. Til dette spørgsmål havde respondenterne mulighed for at svare meget gode, gode, hverken gode eller dårlige, dårlige eller meget dårlige. Nedenstående graf indeholder besvarelser fra 215 personer.

18 17 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 8 - Åbenhed over for tilflyttere fordelt på geografi By med over indbyggere By med mellem og indbyggere Landområde eller by med under indbyggere 10% 4% 1% 11% 5% 0% 10% 1% 21% 25% 30% 37% 41% 49% 43% Meget gode Gode Hverken gode eller dårlige Dårlige Meget dårlige 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Det er de færreste, der oplever, at deres lokalområde er meget dårlige til at vise åbenhed over for tilflyttere. Til gengæld er det en forskel mellem, hvor stor en andel der mener at lokalområdet er gode eller meget gode til at vise åbenhed over for tilflyttere på tværs af de tre geografiske kategorier. Således svarer 63,2 % af respondenterne bosat i landområder eller byer med under indbyggere, at de i lokalområdet er gode eller meget gode, mens de tilsvarende tal er væsentligt lavere for respondenter bosat i byer med mellem og indbyggere (40,4 %) og dem bosat i byer med over indbyggere (47,5 %). Ydermere blev respondenterne spurgt til i hvilken grad de synes, at deres naboer eller de andre beboere i nabolaget er hjælpsomme? for at frembringe et tydeligere billede af respondenterne opfattelse af deres lokalområde. Respondenterne havde mulighed for at svare i meget høj grad hjælpsomme, i høj grad hjælpsomme, i nogen grad hjælpsomme, i mindre grad hjælpsomme eller slet ikke hjælpsomme. I nedenstående graf indgår 213 besvarelser. 9 - Hjælpsomhed i nabolaget fordelt på geografi By med over indbyggere By med mellem og indbyggere Landområde eller by med under indbyggere 8% 6% 3% 9% 12% 0% 16% 7% 3% 35% 36% 42% 37% 46% 28% I meget høj grad hjælpsomme I høj grad hjælpsomme I nogen grad hjælpsomme I mindre grad hjælpsomme Slet ikke hjælpsomme 0% 10% 20% 30% 40% 50%

19 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 18 Ovenstående graf illustrerer til dels samme pointe som den foregående. En større andel af personer bosat i landområder er af den opfattelse, at der er åbenhed/hjælpsomhed at finde i deres lokalområde end det er tilfældet blandt fynboer i byer med over indbyggere. De fleste tilkendegiver uanset hvor de bor at personer bosat i deres lokalområde i et eller andet omfang er hjælpsomme. Men fokuserer man udelukkende på den andel af respondenterne, der har svaret, at deres naboer eller beboere i nabolaget er i høj grad eller i meget høj grad hjælpsomme, så tegner der sig en interessant forskel mellem de tre kategorier. Således svarer 61,8 % af respondenterne bosat i landområder, at deres naboer er i høj grad eller i meget høj grad hjælpsomme, blandt respondenter bosat i byer med mellem og indbyggere er tallet 50,9 %, og andelen blandt respondenter bosat i byer med over indbyggere er 43,4 %. Som det også fremgår af graf 6, så blev respondenterne spurgt, om de føler sig særligt knyttet til deres lokalområde. Her havde deltagerne mulighed for at svare følgende: i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. I grafen nedenfor indgår 221 besvarelser Knyttet til lokalområdet fordelt på geografi By med over indbyggere By med mellem og indbyggere Landområde eller by med under indbyggere 7% 26% 42% 15% 7% 9% 23% 35% 25% 7% 13% 37% 28% 16% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det er de færreste, der slet ikke føler sig knyttet til deres lokalområde, uanset om de bor i byer eller på landet. Til gengæld er der forskel i andelen af personer, der svarer, at de enten i høj grad eller i meget høj grad føler sig knyttet til deres lokalområde, hvis man opdeler besvarelserne efter geografi. Hvor 31,6 % og 33,3 % af respondenterne bosat i hhv. byer med mellem og indbyggere og i byer med over indbyggere, så svarer 50,0 % af respondenterne, der bor i landområder eller i byer med færre end indbyggere, at de i høj grad eller i meget høj grad føler sig knyttede til lokalområdet.

20 19 Opsummering Opsummering Denne rapport har til formål at formidle nogle af resultaterne fra det projekt, der har udgjort fundamentet for et speciale afleveret ved Københavns Universitet i august Således er det tanken, at rapporten kan læses som en kondensering af nogle af de væsentligste pointer fra den samlede undersøgelse, derudover indeholder rapporten også nogle resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der ikke er inddraget i specialet. Projektet har m.a.o. også tjent det formål at give Lokalrådet for Horne Land og andre interesserede et bedre indblik i, hvorfor der er flere unge mænd end unge kvinder, der vælger at blive boende i lokalområdet. Med udgangspunkt i en række interviews med unge mænd bosiddende på Horne Land har rapporten pointeret, at de unge oplever, at livet på landet hænger sammen med de unges køn, hvorfor det for de unge mænd er naturligt, at kvinderne foretrækker livet i byerne, da tilværelsen på landet appellerer mere til mændene. Årsagen til at livet på landet angiveligt skulle være bedret egnet for mænd end kvinder hænger bl.a. sammen med de fritidsmuligheder, der er på landet. De unge mænd forbinder tilværelsen på Horne Land med frihed samt muligheden for at nyde naturen, hvilket i deres optik skaber nogle rammer, der passer bedre til mænd end til kvinder. Derudover hænger valget af bopæl naturligvis også sammen med de unges valg af uddannelse, også dette område er det tydeligt, at de unge mænd oplever, at de tilbud som nærområdet indeholder, appellerer mere til mænd end kvinder, idet der er flere mandlige håndværkere end kvindelige. Denne opfattelse er dog ikke naturgiven, men kan i vist omfang siges at blive reproduceret af de unges idéer om, hvordan hhv. mænd og kvinder bør uddanne sig og hvilke erhverv, der passer til hvert af kønnene. Rapporten indeholder også en gennemgang af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, som ikke indgår i specialet. Respondenternes besvarelser indikerer, at mænd i højere grad end kvinder føler, at de ligner de øvrige personer i deres lokalområde, og at mændene også er af den opfattelse, at lokalområdet generelt er præget af åbenhed overfor tilflyttere. En analyse af de adspurgtes svar opdelt efter deres alder viser, at en forholdsvis stor andel af de unge respondenter under 30 år ikke føler sig særligt knyttet til deres lokalområde, og at der generelt er færre af de unge, der mener, at de minder om de øvrige naboer i lokalområdet, hvis man sammenligner med besvarelserne fra ældre respondenter. Gennemgående er både unge og ældre dog tilfredse med at bo i deres respektive lokalområde. Opdeler man besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen i henhold til om respondenterne bor på landet eller i byer, så viser det sig, at en større andel af personer bosat i landområder opfatter beboerne som hjælpsomme og åbne over for tilflyttere, end det er tilfældet blandt de adspurgte, der bor i større byer. Hvilket muligvis også kan være grunden til, at respondenter bosat på landet føler sig mere tilknyttede til deres lokalområde end respondenterne, der bor i de større byer på Fyn.

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Svømmeduelighedsundersøgelse OVERORDNET RAMME: Undersøgelsen er gennemført blandt tre målgrupper:

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere