Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Transkript

1 Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat J.nr lsa/cbw Trondhjemsgade København Ø Sekretær Christina Bruhn Wegeberg T cbw@bechbruun.com Pr. bhf@dadl.dk 16. april 2007 Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Idet jeg henviser til vores møde om Fremtidens Lægeforening, skal jeg som aftalt knytte nogle mere juridiske og foreningsretlige bemærkninger til det foreliggende sammendrag vedrørende Fremtidens Lægeforening. Mine bemærkninger knytter sig dels til de juridiske muligheder for at gennemføre de strukturer, der er nævnt men også til modellerne set i forhold til almindelige foreningsretlige principper og lignende modeller som de foreliggende, som jeg har kendskab til fra andre organisationer. Det er vanskeligt at kommentere på oplægget med udgangspunkt i de erfaringer, jeg har fra andre organisationer, uden at det let får karakter mere af politik end foreningsretlige overvejelser. Mine kommentarer, der i væsentlig grad er baseret på mine erfaringer fra en lang række andre organisationer, skal ses i dette lys. Helt overordnede betragtninger: Når samtalen drejer sig om foreningsstrukturer, fremhæver jeg ofte i andre sammenhænge Lægeforeningen som et mønstereksempel på en organisation, der - på trods af mange forskellige interesser - har evnet at tale med én stemme i en række stands- og sundhedspolitiske sammenhænge. En samlet udmelding fra en organisation, der i samfundet og hos politikkerne tillægges meget stor vægt, kan afgørende være med til at præge debatten. Melder lægerne ud med forskellige vinkler eller holdninger, overlades den reelle beslutningskompetence til andre. At minimere denne mulighed ved at finde fælles holdninger styrker alle dele af organisationen. Det er derfor oplagt rigtigt at fastholde Lægeforeningen som én samlet organisation for lægerne, hvor lægernes fælles sundhedspolitiske og standsmæssige forhold varetages. Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads Århus C T F København Århus

2 Formålet med den struktur, der skal vedtages, må således overordnet være at fastholde en fælles struktur med en opbygning, der sikrer en stærk fælles ledelse for Lægeforeningen og en bred accept af, at den fælles interessevaretagelse ligger i det fælles ledelsesforum. Generelt om lovligheden af konstruktionerne: Det er kendetegnende for en forenings vedtægtsbestemmelser, at der i kraft af, at der ikke findes en foreningslov, er meget vide rammer for udformningen af vedtægterne. De begrænsninger, domstolene kan sætte, vedrører typisk relationen til det enkelte medlem og har ikke betydning i relation til de to opstillede modeller. Det er således helt overordnet min opfattelse, at man vil kunne beslutte og også vedtægtsmæssigt formulere ændringer, der vil kunne opnå det sigte, de to modeller har, uden at dette kommer i konflikt med offentligretlige eller foreningsretlige regler. Generelt vedrørende foreningsretlige principper: Det er et grundlæggende princip i demokratiske foreninger, at der dels er et organ typisk bestyrelsen der i det daglige udøver ledelsen af foreningen, og at der er et forum for den samlede medlemskreds deltagelse i foreningens beslutninger og kontrollen af disse, typisk generalforsamlingen eller repræsentantskabet. I navnlig store organisationer er det sædvanligt, at der indskydes et mellemled - repræsentantskabet, hovedbestyrelsen, kongressen hvor repræsentanterne fra de forskellige grupperinger eller lokalforeninger møder med det nødvendige mandat. Det er herefter generalforsamlingen/repræsentantskabet, der vælger den daglige ledelse, og som er den øverste ansvarlige for fastlæggelse af overordnede beslutninger og strategier, økonomi etc. Det er også dette organ, som den valgte ledelse står til regnskab direkte over for både i forhold til godkendelse af regnskab og i forhold til efterlevelse af de beslutninger, der er truffet af generalforsamlingen/repræsentantskabet. Det er med det udgangspunkt, at jeg skal kommentere på de to modeller, som jeg har haft lejlighed til kort at drøfte på et møde med Bente Hyldahl Fogh og telefonisk med direktørerne for de tre delforeninger. Model 1 Modellen er først og fremmest udtryk for et ønske om, at Lægeforeningens grundstruktur med 2

3 stærke forhandlingsberettigede foreninger også direkte afspejles i Lægeforeningens bestyrelse. Det er de forhandlingsberettigede foreninger, der danner hovedstammen i foreningen, og det er i disse foreninger, at valget til bestyrelsen foretages med undtagelse af valg af formand for Lægeforeningen, der vælges af Lægeforeningens repræsentantskab. Den faktiske styrkefordeling afspejles ved, at formændene for de forhandlingsberettigede foreninger tillige er medlemmer af Lægeforeningens bestyrelse, og at afstemninger i bestyrelsen sker efter stemmevægt svarende til andelen af den pågældende forhandlingsberettigede forenings medlemmer. Formanden for Lægeforeningen får sit mandat direkte fra Lægeforeningens repræsentantskab, men i afstemninger har han alene en stemmevægt på 50 % af antallet af ikke-erhvervsaktive medlemmer i Lægeforeningen. Fordelen ved modellen er, at den afspejler den kendsgerning, at det er de forhandlingsberettigede foreninger, der også har den direkte indflydelse i Lægeforeningens bestyrelse, og disse er stærkt repræsenteret, i og med at formanden for delforeningen sidder i bestyrelsen. Beslutninger truffet af denne gruppe må derfor forventes at have fuld opbakning, og konsensus i denne gruppe vil være garantien for generel accept af beslutningerne. Fra et foreningsretligt synspunkt er svagheden i modellen først og fremmest, at bestyrelsen ikke samlet står til ansvar over for noget forum, der samlet har valgt dem til at udføre netop den opgave at repræsentere Lægeforeningens fælles stands- og sundhedspolitiske opgaver. Der er ikke et fælles forum, hvor alle læger, eller repræsentanter fra alle grupper, sammen debatterer og beslutter den fælles politik på disse områder. Repræsentantskabet er alene et høringsorgan. De kan afsætte formanden, men ikke bestyrelsen. Når dette forhold kan give anledning til bekymring, skyldes det, at modellen er opbygget således, at den forhandlingsberettigede organisations medlemmer vælger bestyrelse og formand for den forhandlingsberettigede forening baseret på de interesser, som den pågældende forening særligt skal have varetaget, og som man mener de pågældende bedst varetager. Det er derfor som udgangspunkt den forhandlingsberettigede organisations interesser, der skal varetages, og manglende varetagelse heraf kan medføre, at den valgte formand mister sit mandat. Fordelen, ved at det er de stærke beslutningstagere, der sidder i bestyrelsen, kan altså forsvinde eller decideret bliver en ulempe ved at interessevaretagelsen bygger på et indirekte mandat. Model 2 Model 2 imødekommer en række af de ovenfor nævnte indvendinger, idet der netop her er et fælles forum for valg af formand og bestyrelsen, for beslutninger og efterfølgende evaluering. Modsat er svagheden ved denne model, at formændene for de forhandlingsberettigede foreninger ingen formel kompetence har i forhold til den centrale forening, selv om det er evident, at de 3

4 forhandlingsberettigede foreningers interesser skal koordineres i bestyrelsen for at undgå, at det bliver svært at holde sammen på de enkelte dele af foreningen. Er der alternativer? Jeg har forstået på mine drøftelser med de 4 direktører, at man har overvejet en række alternativer, herunder nogle af dem, som jeg har peget på: 1. Man kunne udvide bestyrelsen. Fordelen hermed er, at det arbejdsmæssigt vil være mere overkommeligt for formændene at dele den centrale bestyrelses opgaver. Man kunne samtidig overveje, om den beslutningskompetence i repræsentantskabet, som ligger i model 2, skulle opretholdes, og man kunne overveje, om bestyrelsen skulle bestå af et flertal udpeget af repræsentantskabet, men med bestyrelsesformændene som fødte yderligere medlemmer. Jeg har i andre sammenhænge set bestemmelser, hvor bestyrelsen/general-forsamlingen stemte efter hoveder, men således at man hvis det blev nødvendigt kunne begære afstemning efter stemmevægt, og stemmerne var i så fald fordelt mellem dem, der repræsenterede den pågældende gruppe. Mig bekendt har man aldrig haft behov for at anvende stemmevægt. Det er også kendetegnende for en række af de organisationer, som jeg har arbejdet med, at man ofte anvender bestyrelsesmedlemmer som formænd for betydningsfulde udvalg. Dette for at sikre sammenhængen mellem den politik, som bestyrelsen har og det, som udvalget står for. Også for at give udvalgene den styrke og legitimitet, som er hensigtsmæssig. Der er intet i vejen for at udpege andre til disse udvalg, som model 1 lægger op til, eller via de stedfortrædere der nævnes i bilaget. Det står mig ikke helt klart, hvorledes dette skal organiseres, og hvilken indflydelse stedfortræderen reelt har, men man bør være opmærksom på værdien af sammenkædningen af udvalgsformænd og bestyrelsesmedlemmer. 2. Vedrørende den regionale repræsentation Jeg ser ikke nogen hverken vedtægtsmæssige eller foreningsretlige - problemer i den foreslåede model, men som jeg forstår den, lægger den heller ikke noget op til noget synderligt tværgående samarbejde. Der lægges op til, at den regionale repræsentation skal have frie rammer til at fastlægge den politiske repræsentation, men der vil være behov for vedtægtsmæssigt at få præciseret, hvorledes det sikres, at denne repræsentation altid sker i overensstemmelse med Lægeforeningens overordnede fælles politik. 4

5 Afslutning Som nævnt indledningsvist vil det være muligt at lave vedtægterne, således at de opfylder de ønsker, som lægemødet har til den fremtidige struktur. Mine bemærkninger knytter sig således primært til de erfaringer, som jeg har haft med andre organisationer, herunder også organisationer, der har arbejdet med modeller som model 1. Min erfaring har klart været den, at det er et utroligt stærkt forum, når denne gruppe er enig, og at det er utroligt svært forum at arbejde med, hvis én eller flere af grupperne/formændene og/eller deres bagland! - ikke i tilstrækkelig grad har helhedsinteresserne for øje. Det er selvfølgelig disse overvejelser både på kort og på lang sigt som skal indgå i beslutningsgrundlaget. Med venlig hilsen Lars Svenning Andersen 5