metode kan forskere på DTU lytte sig frem til vægten af en frossen reje. NAVN DNA Anna F. Karen M NAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "metode kan forskere på DTU lytte sig frem til vægten af en frossen reje. NAVN DNA Anna F. Karen M NAVN 17 05 84-0000 19 07 82-0000"

Transkript

1 Energi Kæmpedrage kan reducere fragtskibes brændstofforbrug med 35 pct. SIDE 10 Produktion Med en ny metode kan forskere på DTU lytte sig frem til vægten af en frossen reje. Tema side TRANSPORT Investeringer trækker passagerer til privatbanerne. Men er det pengene værd? side 12 NAVN Peter K. DNA 10 Siden marts 2011 ing.dk CPR-Nummer Forhøjet risiko for blodprop NAVN Tove P. CPR-Nummer Vævsprøver Blodprøver DNA NAVN Karen M. CPR-Nummer Har haft type 1 brystkræft DNA NAVN NAVN Anna F. Karen M CPR-Nummer Høj risiko for lungekræft DNA DNA NAVN Mie A. CPR-Nummer Type 2 diabetes DNA NAVN Kirsten E. CPR-Nummer Gigt i knæene Blodprøve DNA NAVN Louise C. CPR-Nummer Allergi DNA NAVN Mee F.H. CPR-Nummer Vævsprøver DNA DNA-kortlægning, CPR og sygdomsdata baner vej for nyt erhvervseventyr side 2 og 4-5 Foto: Scanpix Danske virksomheder i ny undersøgelse: Udenlandske ingeniører slår deres danske kolleger på arbejdsmoral Godt halvdelen af de danske virksomheder mener, at udenlandske ingeniører knokler mere end danske. Det viser en undersøgelse fra Ingeniøren og IDA. rekruttering Af Lene Wessel Arbejdsmoralen blandt udenlandske ingeniører med job her i landet er bedre end hos deres danske kolleger. Det mener 56 pct. af de ingeniørtunge danske virksomheder. Holdningen fremgår af en ny undersøgelse fra Ingeniøren og Ingeniørforeningen om motiverne for at anvende udenlandske ingeniører, som Rambøll Management har udført blandt 954 ingeniørvirksomheder. Per Asmussen, adm. direktør i Skanderborg-virksomheden Kamstrup, der udvikler systemløsninger til energimåling, forudser, at forskellen på længere sigt kan koste ingeniørarbejdspladser:»hvis man opdager, at det er attraktivt at tage ingeniører til Danmark, så tænker man, at næste skridt er at flytte opgaverne derud.«situationen bliver trukket endnu skarpere op i en anonym kommentar fra en af de adspurgte virksomheder: Danske ingeniører skal i den grad tage sig sammen, finde et passende lønniveau og lære at få tingene gjort i en ruf i stedet for en lang palaver. Hvis dette ikke forstås i en fart, vil ingeniørerne få en voldsom konkurrence udefra inden for ganske få år. Formanden for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen mener ikke, at resultatet er overraskende, men skyldes den demokratiske ledelsesstil og det flade hierarki:»når man hyrer folk længere væk fra, så tænker de mere hierarkisk og er mere lydige. Samtidig bliver de hentet ind til en bestemt arbejdsopgave, og derfor bliver de opfattet som mere målrettede og arbejdsomme end danskerne,«siger han. Ifølge professor Henrik Holt Larsen, CBS, afspejler arbejdsgivernes svar, at danskere generelt prioriterer balance mellem arbejdsliv og privatliv højere end udlændingene og derfor opfatter det som legitimt at holde forlængede weekender, lange ferier og at gå kl. 16 for at hente børn. I lyset af undersøgelsen løfter han dog en advarende pegefinger:»vi er måske blevet ofre for succesens fælde forstået på den måde, at Danmark har klaret sig godt økonomisk. Så hvorfor løbe stærkere, hvis det går godt?«spørger han retorisk. Undersøgelsen punkterer myten om, at danske virksomheder vælger at ansætte udenlandske ingeniører, fordi de kan fås til spotpris. Faktisk er det kun 14 procent af arbejdsgiverne, som angiver, at de rekrutterer i udlandet på grund af lav løn. Derimod angiver syv ud af ti, at behovet for faglige specialkompetencer får dem til at hente folk hertil. Men danske ingeniører kan dog også være med og klarer sig bedre end deres udenlandske kolleger på en række egenskaber. Når det gælder sociale og kommunikative kompetencer, oplæringstid og opgaveforståelse, ligger danske ingeniører i top. Her siger cirka otte ud af ti virksomheder, at de udenlandske ingeniører slet ikke eller i mindre grad er bedre end de danske. j Nyt tillæg: Karrierekompas 128 NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Tænk højt. Tænk sammen. Tænk videre

2 2 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 Ingeniøren Valgønske: Afkod vores DNA, skab vækst og helbred de syge Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør skal vi fremover leve af højteknologisk nicheproduktion? Er det højeffektive og miljøvenlige landbrug vores langsigtede force? Eller er det kanske spidskompetencerne inden for vindenergi? Et bud på et svar kommer fra uventet kant. efter ti år med indledningsvis voldsomme forventninger og derpå blot skuffelse og resignation over et udeblevet biotekboom, er der pustet nyt liv i visionen om, at vi finder vejen til fremtidens arbejdspladser i krydsfeltet mellem medicin og bioteknologi. Godt hjulpet på vej af it og det CPRnummer, som vi har levet med i et halvt århundrede og som er enestående i global sammenhæng. som vi allerede har kunnet drage nytte af i digitaliseringen af den offentlige sektor, kan den konsekvente sammenkædning af vores personnummer og vores sygehistorier i journaler hos læger og hospitaler være med til at afsløre forbindelsen mellem genvariationer og sygdomsbilleder. Vi kan bane vejen for individuel medicin, der virker, frem for at spilde halvdelen eller op mod fem mia. kr. om året på medikamenter, der er virkningsløse på grund af individuelle genkombinationer. Og vi kan forudsige og forebygge kræftformer med nye vacciner, når vi sammenkæder det enkelte menneskes sygdomshistorie med dets DNAkode. kort og godt skal vi beslutte at kortlægge alle danskeres gener og lægge dem i en national database. Herefter kan datamining og intelligente algoritmer give udviklingen af moderne medicin et boost af historiske dimensioner. Første skridt hertil er taget med etableringen af et center til 170 mio. kr., der sammenknytter DNA-sekventering med gener og effekter. Her har det offentlige via Højteknologifonden bidraget med den ene halvdel, private selskaber den anden den største private bidragyder er tankevækkende nok den kinesiske sekventeringsspecialist BGI, der har lagt 60 mio. kr. i kassen. de foreløbige bevillinger er en god begyndelse til forskning, men er slet ikke tilstrækkeligt, skal potentialet udnyttes og arbejdspladser etableres. Det betyder ikke nødvendigvis, at samfundet må til lommerne for at Vi har et unikt aktiv, en moderne guldåre og et uudtømmeligt oliefelt, der vil tiltrække alle betydende farmaselskaber. investere milliarder af kroner inden for et område, der naturligt betragtes med skepsis efter bristede forhåbninger og udeblevne resultater fra en biotekbranche, der i årevis blot har klynket økonomisk nød igen og igen. Til gengæld er det afgørende, at politikerne tør formulere en dristig strategi, træffe beslutninger og offensivt markedsføre et stærkt mål at alle danskere skal og vil blive sekventeret eksempelvis inden For med koblingen til CPR-nummeret har vi et unikt aktiv, en moderne guldåre og et uudtømmeligt oliefelt, der vil tiltrække alle alle betydende farmaselskaber og som kan realisere tidligere drømme om vækst i superklyngen Medicon Valley. Priserne for sekventering af DNA falder hurtigt, og inden for overskuelig tid koster det mindre end tusind kr. og mange borgere vil selv være villige til at betale for at få sekventeret familiens eller eget genom. I modsætning til den lille islandske befolkning på sjæle, som var i fokus for et lille årti siden, er den danske ditto stor nok til at kunne håndtere de mange variable af eksempelvis brystkræft. Politisk lederskab i dette spørgsmål kan både helbrede, spare og skabe ny vækst. Man har vel lov at håbe. j Læs også fokus side 4-5 ugens satire: Kabeltyverier Kabelværn Banedanmark får hjælp fra Virksomhedshjemmeværnet. De skal observere langs jernbanestrækninger, hvor tyvagtige personager har forsøgt at stjæle kabler i ly af nattens mørke. Det kræver særlige kompetencer, lyder det fra HJV-chefen. >> se flere på ing.dk/satire Johnas Veidiksen spørger:»får man gigt af at knække fingre/led?«peter Junker, professor i intern medicin og reumatologi på Odense Universitetshospital, svarer:»fingerknækning opfattes af mange som en dårlig vane, der belaster leddene og dermed øger risikoen for gigt. Fingerknækning er den knasende lyd, der kan opstå i fingrenes grund- eller mellemled, når de overstrækkes. Fænomenet skyldes undertryk i ledhulen, hvorved ilt, kvælstof og kuldioxid i ledvæsken samles i små bobler, der udløser en knasende lyd, når de brister. Mange angiver, at fingerknækning medfører en afslappet følelse i fingrene og forbedret fingerfærdighed. Når fænomenet debatteres, skyldes det imidlertid ofte to forhold dels omgivelsernes bekymring for langsigtede skadevirkninger på leddene og dels at mange synes, at lyden er ubehagelig. da spørgsmålet vedrører gigt, er det vigtigt at understrege, at begrebet gigt er en samlebetegnelse for mange forskellige ledlidelser, der alle kendetegnes ved smertefuld hævelse og bevægelsesindskrænkning og undertiden deformering af leddene. de almindeligste gigtsygdomme er leddegigt (en autoimmun sygdom), urinsyregigt/podagra (udfældning af SPØRG SCIENTARIET Giver fingerknækning gigt? urinsyrekrystaller i leddene) og slidgigt, der er den hyppigste af alle gigtlidelser, og hvor traumer/overbelastninger er den hyppigste enkeltårsag. der er intet belæg for, at fingerknækning disponerer til de to førstnævnte gigtformer. Til gengæld er det naturligt at overveje, om den overstrækning af leddene, der udløser knæk i fingrene, kan medføre slidgigt i fingrene på langt sigt. Spørgsmålet er kun sporadisk belyst, men konklusionerne i disse undersøgelser er ens. Swezey og medarbejdere fandt, at hyppigheden af fingerknækning blandt gamle (gnsn. 78,5 år) og børn (gnsn. 11 år) var ens. Der fandtes ikke øget forekomst af slidgigt bedømt klinisk og ved røntgenundersøgelse blandt disse ældre mennesker med selvrapporteret, mangeårig fingerknækning. I 1998 publicerede den amerikanske læge Donald Unger et sjældent langvarigt observationelt studie, som han havde udført på sig selv: To gange daglig knækkede han fingerleddene på venstre hånd, i alt ca gange over 50 år. Højre hånd tjente som ubehandlet kontrol. Ved forsøgets afslutning var der ikke påviselig slidgigt på nogen af hænderne. j >> Forkortet læs hele svaret og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg? Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister og community, Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 JO FLERE MEDLEMMER, DES MERE VIDEN SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD PSSTTT NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL shc.dk LILLE INDSATS STOR GEVINST For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer. Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet. Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er. For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan vælge mellem: Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR, Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/ Dagli Brugsen/LokalBrugsen 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer IDAs kogebog Madlysten Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en ipad hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal? VIND EN IPAD LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM

4 4 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 FOKUS Gensekventering Danske gener kan blive et erhvervseventyr Danskernes gener skal kortlægges sammen med vores unikke sygdomshistorik, så vi kan blive laboratorium for medicinalselskaber. Økonomi Af Mette Buck Jensen Danskernes gener og sygdomshistorie kan udgøre en guldmine for Danmark, hvis vi får samlet vores DNA i en stor database og lader resten af verden gå på opdagelse i den. Kortlægning af gener, såkaldt sekventering, bliver nemlig så hurtigt og billigt, at det er overkommeligt at gøre på hele befolkningen. Og pga. vores personnumre, lægejournaler og biobanker kan genvariationerne kobles med sygdomme, behandlingseffekt osv. Håbet er, at den viden i fremtiden vil gøre det muligt at behandle den enkelte langt mere effektivt.»danmark er det mest oplagte sted i verden at finde sammenhængene, for vi har kolossale fordele pga. journalføringen. Tilsvarende analyser er umulige i f.eks. USA, da man ikke har databaser som her, hvor vi ved, hvad folk har fejlet, hvilken behandling de har fået og hvad de er døde af,«siger Lars Kongsbak, der er administrerende direktør i Exiqon, der udvikler test for bl.a. cancer. Han er sikker på, at hvis alle danskerne bliver gensekventeret, vil det få alle farmavirksomheder til Danmark, for de er meget interesserede. Der er nemlig internationalt stort fokus på, at stigningerne i udgifterne til sundhedsvæsnet bliver stoppet. I Danmark er udgifterne så store, at der skal prioriteres mellem de syge, og 16 pct. af USA s bruttonationalprodukt går til sundhedssystemet. Og der kan hentes milliarder på at effektivisere. F.eks. virker halvdelen af den receptpligtige medicin, der bliver udskrevet, ikke på patienten. Og håbet er, at viden om genvariationer vil gøre, at man kan forudsige, hvilken medicin der vil virke på hvem såkaldt skræddersyet medicin. Første skridt er netop taget Det første skridt mod at få Danmark på banen er netop blevet taget ved, at Højteknologifonden har givet 86 mio. kr. til et center, der vil muliggøre sekventering og sammenkobling af gener og effekter med særlig fokus på at skabe en teknologisk platform, der kan håndtere de enorme mængder af data, som gensekventering af en hel befolkning vil generere.»danmark har en enestående mulighed, fordi vi har masser af registreret information om vores livsforløb, og nu samler vi de bedste kræfter, så vi på verdensklasseniveau kan sammenholde det med information om vores gener«siger tovholder på projektet, prorektor Thomas Bjørnholm fra Københavns Universitet. Han ser et stort potentiale:»centret er blot første trin på trappen på sigt skal vi have kunder i butikken. Ambitionen er, at der fra Danmark og resten af verden kommer virksomheder til, der er interesserede i at dykke ned i det, fordi de vil udvikle lægemidler, fødevarer eller andet. Det er en succesparameter.«han forventer, at der hurtigt vil komme kunder og henviser til, at platformen er oppe at køre efter sommer. Det første projekt, der skal afprøve platformen og give den anseelse, er da også på plads. Der skal findes vira, der forårsager cancer, i håb om, at danske Bavarian Nordic kan udvikle vacciner mod dem. Direktør for Højteknologifonden Carsten Orth Gaarn-Larsen forventer også, at der vil følge masser af andre virksomheder i kølvandet på centret, for cancervaccinen er blot et eksempel på, hvad det kan bruges til.»der er masser af applikationsområder, så der vil være mange virksomheder fra Danmark og resten af verden, der får lyst til at deltage i arbejdet og komme hertil. Vi er sikre på, at vi vil få deres opmærksomhed.«markedsfør os som laboratorium Det danske biotekselskab Genomic Expression, der har udviklet en chip, der kan analysere gener, er en af de virksomheder, der er med i centret. Administrerende direktør Gitte Pedersen har boet i USA i en del år og har her oplevet den store fokus på udvikling af skræddersyet medicin.»alene hvis USA kan undgå at give receptpligtig medicin til patienter, det ikke virker på, vil det spare 100 mia. dollar om året. Det giver kæmpe interesse fra mange sider, så hvis Danmark rykker på det her, vil det give store økonomiske gevinster. Det er nu, vi skal tage beslutning om, hvor meget vi vil eje af dette milliardmarked,«siger hun og er ikke i tvivl om, at vi har gode muligheder for at få en god bid af kagen, hvis vi rykker nu.»vi skal gensekventere danskerne og markedsføre Danmark som et sted, hvor man kan komme og forske. Der er ingen tvivl om, at virksomhederne vil strømme til.«udenrigsministeriet markedsfører allerede Danmark over for udenlandske farma- og biotekselskaber på vores unikke patientdata i forhold til klinisk og epidemiologisk forskning og ser et stigende potentiale.»fra et amerikansk synspunkt er det høje niveau af systemintegration og den danske tradition for at gemme data ganske unik, og vi har konkrete virksomheder, der overvejer Danmark pga. adgangen til data, prøver etc., og som kunne se en fordel i at udvikle og teste deres produkter i Danmark,«fortæller specialrådgiver ved Invest in Denmarks nordamerikanske afdeling, Na Ree Sørensen. Projektdeltager Søren Brunak, der er professor og leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU, mener også, at vi vil få en stor viden, der kan bruges kommercielt.»medicinalvirksomhederne er strømmet til Kina med opgaver i forhold til sekventering, da de har det største center på feltet. Det ville undre mig meget, hvis ikke en stor del af den forretning kommer her til byen nu, for vi har også sygdomshistorikken, som Kina ikke kan matche.«kineserne er da også selv kommet til Danmark pga. de unikke muligheder her. Beijing Genomics Institute, der er verdens største gensekventeringscenter, har lagt sit europæiske hovedkvarter i København og deltager i det nye center med 60 mio. kr. Politisk vision nødvendig Hele befolkningen behøver dog ikke at blive gensekventeret på en gang. Man vil f.eks. starte med bestemte patientgrupper eller ældre, hvor der er en historik at koble generne med. Forskerne håber, at næste skridt bliver at få penge til at gensekventere personer. Men på sigt vil de gerne sekventere alle danskerne både for at udbygge databasen og fordi vi med tiden bl.a. bliver behandlet under hensyntagen til generne. Sekventering vil snart være nede i kr. og fortsætter ned, så Søren Brunak er ikke i tvivl om, at flertallet af danskere vil have fået sekventeret generne, inden der er gået 20 år.»det vil være så billigt, at ingen vil diskutere, hvem der skal betale. Man diskuterede også, om telefonbokse skulle være handicapvenlige, men så kom mobiltelefonerne. Ofte overhaler teknologien os, så det er irrelevant, da udgiften bliver marginal.«lars Kongsbak mener derfor også, at det er vigtigt, at det bliver sikret, at alle disse data bliver samlet nationalt, for kun samlet kan de føre til ny viden. Han mener derfor heller ikke, at budgettet på 170 mio. kr. for det nye center er nær nok. Der skal investeres 1-5 mia. kr., hvis Danmark virkelig skal satse på det her.»jeg er overbevist om, at Danmark kan tage førertrøjen, hvis vi havde en politisk vision om, at vi vil være verdensførende inden for skræddersyet medicin ved at udnytte vores unikke muligheder og gensekventere den danske befolkning. Det kan give et stort kommercielt afkast,«siger han. Carsten Orth Gaarn-Larsen forudser også, at der skal flere penge til i takt med, at platformen skal udbygges og bruges på nye områder.»nu får vi alt, hvad det kræver at kunne gøre det her, etableret, og så kan man bygge ud fra det. Og der vil forhåbentlig komme massive følgeinvesteringer, for det er der behov for, hvis Danmark virkelig vil positionere sig. Det her er kun startskuddet, men vi har fået sat os selv på verdenskortet med virkelig stærke partnere.«j Læs også Lederen side 2 Diagnostik Generne kan afsløre, om man har overhængende fare for at få sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og måske også, hvordan det kan forebygges. Udvikle medicin Noget medicin mod f.eks. brystkræft virker på folk med én gentype, mens andet virker på folk med en anden gentype. Viden om det kan føre til udvikling af ny medicin, og at vi undgår, at vi spilder tid og penge på uvirksom medicin, der kun giver bivirkninger. Danskere afleverer Kun godt en fjerdedel af danskerne har bekymringer ved at få generne kortlagt, for vi er afslappede og tillidsfulde, viser undersøgelse. etik Af Mette Buck Jensen Viden om effekterne af vores genvariationer kan bruges på uendeligt mange måder kostråd Spis efter din gentype. Generne kan afsløre, hvilke mineraler og vitaminer den enkelte har brug for, og hvordan den enkelte optager fedt eller reagerer på sukker. Forskernes og erhvervslivets planer om at kortlægge danskernes gener vil højst sandsynligt møde stor velvilje blandt danskerne. En rundspørge blandt europæerne, som EU offentliggjorde i oktober 2010, viser nemlig, at kun 27 pct. af danskerne har bekymringer ved at give deres genetiske profil til en biobank.»sammenlignet med resten af Europa er den danske befolkning ligesom resten af de nordiske lande meget liberal og afslappet i forhold til at lade vores biologiske materiale opbevare og bruge. Vi har tillid til forskerne og de myndigheder, der skal stå for at opbevare og anvende vores data,«siger Niels Mejlgaard. Han har været med til at lave eurobarometer-undersøgelsen og er forskningsleder ved Dansk Center

5 Ingeniøren 1. sektion 11. marts Læs om projektet hos Højteknologifonden på >>ing.dk/k#8u36 Data-analyse er største udfordring gerne generne samkørsel og udregning Algoritmer og rå computerkraft skal sammenkøre gener og patientjournaler og finde sammenhænge mellem genvariationer, og hvilke sygdomme folk har fået, hvilken behandling der har virket på dem osv. Kosmetik Hvilken hudcreme er bedst for dig? Generne kan formentlig give svaret. Kortlægning af gener bliver snart så billigt, at den store udfordring bliver at opbevare og analysere de enorme mængder af data. bioinformatik Af Mette Buck Jensen Biologien har ikke været vant til at arbejde med data i denne størrelsesorden. Det er noget, man kender fra fysikerne og astronomerne. Søren Brunak, professor, leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse, DTU Det er Højteknologifondens største bevilling nogensinde på 86 mio. kr., der netop er blevet givet til opbygningen af en teknologiplatform, der på sigt skal gøre det muligt at kortlægge den danske befolknings DNA og finde forbindelser mellem gener samt sygdomme, effektiv behandling osv. Der skal bl.a. opbygges en afdeling med gensekventeringsmaskiner, men ikke mindst skal der opbygges en bioinformatikinfrastruktur, der kan håndtere de mange data.»i takt med at prisen falder på gensekventeringer, flytter omkostningerne over på bioinformatikken, der skal behandle de enorme mængder data og analysere, hvordan genvariationer spiller sammen med sygdomme osv.,«siger Søren Brunak, der er professor og leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU, der er blandt verdens førende på feltet og skal arbejde med den del af projektet.»vi skal udvikle metoder, der kan analysere mange hele genomer på en gang og omsætte det til viden, der kan bruges til udvikling af lægemidler, forebyggelse, diagnostik, kostråd osv. Vi skal bygge videre på det, vi har opbygget på DTU gennem årene.«og der skal bruges en masse rå computerkraft for at finde ud af, hvilke effekter de mange forskellige genvariationer giver. Det kan f.eks. være at finde betydningen af, at et bestemt protein mangler en bestemt aminosyre. Nogle gange er det lige meget, andre gange kan det føre til en neurogenerativ sygdom.»også bare det at opbevare og organisere de mange terabyte af data, så det kan linkes til den enkelte og ses af lægerne, er en kæmpe opgave. Og biologien har ikke været vant til at arbejde med data i denne størrelsesorden. Det er noget, man kender fra fysikerne og astronomerne.«søren Brunak forventer, at platformen vil være ret godt kørende inden for et år, men påpeger, at det frustrerende inden for området er, at man aldrig vil blive færdig, fordi datamængderne bare vil stige og stige. Virusjagt og familiekortlægning Platformen skal i første omgang bruges til to projekter. I det ene skal der gensekventeres 50 familier bestående af mor, far og barn, så forskerne kan få større viden om, hvordan to genomer bliver til ét.»sekventeringen af de 150 vil være meget nøjagtig, så vi får et enestående atlas over den danske arvemasse, som vil være et godt grundlag for at gå videre, da vi vil få et bud på, hvad der er mere almindelige og sjældne variationer, så vi ved, hvad vi skal kigge efter,«siger Søren Brunak. Det andet projekt er en kæmpe fisketur efter vira, der forårsager cancer, for at udvikle vacciner mod dem.»det er et højrisikoprojekt, for det kan være, at man ikke kan finde en ny virus eller at man efterfølgende ikke kan lave en vaccine, men lykkes det, giver det masser af kommercielle muligheder.«den femårige bevilling er givet i fællesskab til Københavns Universitet, DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt virksomhederne Bavarian Nordic, Genomic Expression og Beijing Genomics Institute Europe. Parterne medfinansierer med 84 mio. kr., så det samlede budget er 170 mio. kr. De 60 mio. kr. kommer fra Beijing Genomics Institute, der er verdens største gensekventeringscenter, der har europæisk hovedkvarter i København. j for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Undersøgelser har også vist, at vi ikke har nogen problemer med, at f.eks. politiet i efterforskningssammenhænge har adgang til vores data.»vi er ikke bange for overvågning eller bekymrede for misbrug af vores data. Men samtidig ønsker vi, at der skal være et system, hvor forskellige myndigheder og institutioner medvirker til at regulere og kontrollere, at det foregår ordentligt og ansvarligt.«den store velvilje bunder blandt andet i, at danskerne kan se, at der skal forskes for det kollektive gode. Danskerne er heller ikke bange for at dele deres data internationalt. Eksempelvis mener 63 procent, at det er i orden, at data bliver delt mellem europæiske biobanker. Og Niels Mejlgaard mener heller ikke, at danskerne vil sætte hælene i, når det kommer til at lade vores data bruge af udenlandske virksomheder.»hvis kontrolapparatet er tilstrækkeligt robust, er der intet til hinder for, at man kan høste de kommercielle muligheder. Vi er ikke forskrækkede over den teknologiske udvikling og voksende videnøkonomi. Island er også et fortilfælde, hvor man har gjort noget lignende, uden at det har mødt stor folkelig modstand.«niels Mejlgaard påpeger dog, at danskerne også gerne selv vil inddrages, når det drejer sig om særligt kontroversielle teknologier eller anvendelser. Så hvis man vil sikre, at den liberale og afslappede holdning bliver bevaret, vil det være fornuftigt at involvere borgerne. Etik skal til debat Lars Kongsbak, direktør i lifescienceselskabet Exiqon, er enig i, at befolkningen skal inddrages.»vi skal have en debat om det her, så folk kan forstå, hvad det kan medføre. Man risikerer f.eks., at man ikke kan få en livsforsikring, fordi man er disponeret for hjerte-kar-sygdomme. Og der er etiske spørgsmål, som f.eks. vil man informeres om, at man sandsynligvis vil få en sygdom, som hverken kan forebygges eller behandles? Men hvad er alternativet at man ikke vil have god behandling?«søren Brunak, professor på DTU, er heller ikke i tvivl om, at fordele opvejer risici, og at folk på sigt vil kunne se det. Og han forsikrer, at folks data vil blive beskyttet.»disse data vil blive håndteret som andre personsensitive data, og der vil blive gjort alt for at overholde krav, regler og lovgivning. Gendatabaser rejser selvfølgelig en række nye spørgsmål og der er risici, men der er en også en enorm gevinst, hvis vi kan få bedre behandling for den enkelte.«direktør for Højteknologifonden Carsten Orth Gaarn-Larsen mener også, at vi skal forholde os til de sociale og etiske spørgsmål:»det er utrolig vigtigt, at man behandler det med etisk omhu, som det fortjener, og det kommer vi også til,«siger han. j

6 Grundfos Blueflux Advanced motor technology that reduces energy waste in pump applications Højeffektiv motorteknologi Grundfos Blueflux er en serie højeffektive elmotorløsninger, som er specialkonstrueret til pumper. Hold udkig efter Grundfos Blueflux -mærket, hvis du vil reducere din pumpes energiforbrug med op til 60 %. Meet the energy challenge NOW og bestil Grundfos Blueflux -brochuren på:

7 Den nye standard for pumpeeffektivitet er kommet SKIFT TIL GRUNDFOS BLUEFLUX

8 8 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 Interview Tæt på professor Benny Lautrup fra Niels Bohr International Academy Dansk fysikprofessor:»fysikerne har et forklaringsproblem«de første eksperimenter ved LHC er dårligt nyt for en teori, som var udtænkt som en redningsplanke for fysikkens Standardmodel. Partikelfysik Af Jens Ramskov For nyligt har Cern-forskere offentliggjort de første analyser af forsøgene ved Large Hadron Collider. Som ventet er der kun ganske lidt at fortælle om den sagnomspundne Higgsboson der er simpelthen ikke indsamlet nok data endnu. Mere overraskende er det dog, at forskerne heller ikke har set så meget som en antydning af såkaldte supersymmetriske partikler i eksperimenterne. Der tales nu åbent i fysikkredse om, at det ikke ser særligt godt ud for teorien om de supersymmetriske partikler.»fysikerne har et forklaringsproblem, hvis de supersymmetriske partikler ikke findes, men vi må nok vente et års tid, før vi kan udtale os med større sikkerhed,«siger professor Benny Lautrup fra Niels Bohr International Academy. Han deltager ikke selv i eksperimenterne ved Cern, men har godt kendskab til teorierne, som eksperimenterne har til hensigt at efterprøve ikke mindst den såkaldte Standardmodel. Den beskriver, hvordan naturen er opbygget af tre generationer af partikler, der hver består af to kvarker i tre udgaver, en elektron eller elektron agtig partikel og en neutrino, samt et sæt partikler, der overfører de fundamentale naturkræfter (bortset fra tyngdekraften, som ikke er omfattet af Standardmodellen): fotonen, gluonerne samt Z- og W-partiklerne. Selv om Standardmodellen er efterprøvet gang på gang og altid har bestået med bravur, ved fysikerne, at modellen ikke er fuldendt. I modellen indgår et særligt felt og en tilknyttet partikel, som forklarer, hvorfor partiklerne har forskellig masse og nogle som fotonen er uden masse. Dette felt, kaldet Higgsfeltet, og den tilknyttede partikel, Higgsbosonen, er opkaldet efter Peter Higgs fra Edinburgh, som er en af flere fysikere, der for omkring 50 år siden forudsagde deres eksistens. Matematisk nonsens Efter en kort vinterpause er eksperimenterne med LHC i sidste uge blevet genoptaget. Inden for de næste 18 måneder håber fysikerne at kunne påvise eksistensen af Higgsbosonen. Den er ikke en stabil partikel, så fysikerne skal identificere de partikler, den henfalder til, og de spor disse partikler sætter i de tonstunge detektorer i LHC. Det er forklaringen på, at der skal indsamles data fra milliarder af kollisioner, og der skal en omfattende analyse til, før fysikerne med sikkerhed forventeligt i 2012 eller 2013 kan erklære, at Higgsbosonen er fundet. Benny Lautrup har kun en lille tvivl:»man kan frygte, at Higgsbosonen har så kort levetid, at dens masse derfor ikke er veldefineret i det værste tilfælde kan man måske dårligt kalde den en partikel. Og så kan den være svær at finde og forklare.«hvordan kan vi alligevel være rimeligt sikre på, at Higgsbosonen vil blive fundet ved LHC?»Higgsbosonen er bl.a. med til at regulere egenskaberne for W- og Z- partiklerne. For at det regnestykke skal gå op, skal Higgsbosonens masse være under GeV (fysikere regner ofte masse i energienheder, 1 GeV svarer nogenlunde til protonens masse omregnet i energienheder, red.). Mange formoder, at massen er nede omkring 120 GeV. Det område dækker LHC til fulde.«hvilken betydning spiller de supersymmetriske partikler for dette?»supersymmetriske partikler er som udgangspunkt matematiske spidsfindigheder. Når man med fysikkens kvantefeltligninger skal beregne en partikels masse, løber man ind i problemet, at beregningen divergerer, så massen bliver uendelig. Viser man kvantefeltligningerne til matematikerne, vil de sige, at de er nonsens. Der findes en kendt metode til at omgå dette problem ved beregning af bl.a. elektronens masse, hvor divergensen er logaritmisk og dermed langsom det kaldes renormalisering. Når vi skal beregne massen for Higgspartiklen, er divergensen derimod kvadratisk. Det er meget sværere at håndtere. En løsning kom, da flere gjorde opmærksom på, at hvis alle Standardmodellens partikler har en supersymmetrisk partner, ville denne divergens blive ophævet en negativ uendelighed vil modsvares af en positiv uendelighed. Supersymmetri er en redningsplanke i Standardmodellen.«Hvorfor kan det blive et problem for Standardmodellen, hvis LHC ikke finder supersymmetriske partikler?»hvis supersymmetri skal fjerne divergensen for Higgsbosonen, må de letteste supersymmetriske partikler nødvendigvis energimæssigt findes i Der findes en hel generation eller to af teoretiske højenergifysikere, som er uddannet utroligt langt fra den virkelighed, vi kender og kan undersøge. professor Benny Lautrup fra Niels Bohr International Academy deltager ikke selv i eksperimenterne ved Cern, men har godt kendskab til de teorier, som eksperimenterne skal efterprøve. Og i øjeblikket ser det ikke godt ud for teorien om supersymmetriske partikler. Foto: Das Büro nabolaget. Hvis de er meget tungere end Higgsbosonen, og de derved ikke kan dannes i LHC, vil det kræve en helt utrolig fintuning af deres parametre for, at de kan udføre deres arbejde det er der ikke mange, der tror på.«kan man have nogen tiltro til supersymmetri, hvis modellen som udgangspunkt blot er et matematisk fiks?»der er ikke noget i vejen med, at supersymmetri er udtænkt matematisk. Vi har mange eksempler på partikler og teorier, som først er formuleret matematisk ud fra ren spekulation, som sidenhen er eftervist eksperimen telt. Jeg har dog aldrig selv syntes, at modellen er videre elegant.«hvad er situationen, hvis de supersymmetriske partikler ikke findes?»så har vi et problem. Teoretikerne kan sagtens komme med bud på alternative forklaringer. Men det kan være et problem at undersøge sådanne teorier.«hvorfor det?»fysikken har været båret frem af, at teori og eksperimenter gik hånd i hånd. Sådan er det også stadig inden for mange områder, men inden for partikelfysik skiltes vejene engang i 1980 erne, da teoretikerne begyndte at formulere strengteorier med 10 og 11 dimensioner, hvor de fleste er sammenkrøllede og kun er synlige ved et energiniveau, som kun fandtes i universet umiddelbart efter Big Bang. Hvor eksperimentalfysikerne med LHC studerer energier i området op til GeV eller nogle få TeV, så arbejder strengteoretikerne med energier, der er 17 størrelsesordner højere. Der findes en hel generation eller to af teoretiske højenergifysikere, som er uddannet utroligt langt fra den virkelighed, vi kender og kan undersøge.«man skal turde vove Hvilken betydning får det for partikelfysikken?»hvis man har sendt tre ekspeditioner ud for at finde enhjørningen, men ikke fundet den, så er det svært at argumentere for at sende en fjerde kostbar ekspedition af sted. På samme måde er det med partikelacceleratorer. Hvis der ikke kommer nye opdagelser ud af LHC, bliver det svært at argumentere for fremtidige endnu kraftigere acceleratorer, som måske blot kan medvirke til at afdække endnu et energiområde, hvor der heller ikke sker noget spændende. Det kan betyde, at pengene til LHC har været spildt, men inden for forskning og kunst er det nødvendigt at vove at give penge til projekter, der måske ikke lykkes. Ellers når man ikke derud, hvor enhjørningerne måske færdes,«siger Benny Lautrup. j

9 Ingeniøren 1. sektion 11. marts Aldrig har det været vigtigere, hvordan Danmark forvalter sin indflydelse længst mod nord. JAPAN Debat Fremskridt i Arktis? arktis Af Martin Breum Journalist, DR Om kort tid offentliggør udenrigsminister Lene Espersen (K) sammen med Grønland og Færøerne Danmarks første Arktiske Strategi. Samtidig giver hun formandskabet i Arktisk Råd videre til Sverige. Forhåbentlig vil hun samtidig gøre en offentlig status. Aldrig har det været vigtigere, hvordan Danmark forvalter sin indflydelse længst mod nord. Polarisen svinder og et nyt ocean folder sig ud. Nye olie- og gaskilder bliver tilgængelige, og Chr. IV s drøm går i opfyldelse, når sejlruterne mod nord til Kina og Asien åbner sig. Grænserne i oceanet er fortsat uafklarede, og klimaforandringerne slår dobbelt så hårdt i Arktis som på resten af kloden. danmark er en stormagt i Arktis. I 2008 søsatte Per Stig Møller det største, diplomatiske initiativ i Arktis siden den kolde krig. Mødet mellem de fem arktiske kyststater inklusive Rusland i Ilulissat i 2008 forsikrede resten af verden om, at de udestående grænser i Det Arktiske Ocean vil blive draget i fred efter FN s regler. Kort tid forinden havde russiske mini-ubåde plantet det russiske flag på havbunden ved Nordpolen (på meters dybde!) og skabt gevaldig uro. Russiske bombefly genoptog flyvninger over Arktis. Danmark høstede bred anerkendelse. Men der var en tillægsdagsorden, som få havde øje for. De fem kystnationer benyttede også Ilulissat til at begrave en række forslag fra forskere, politikere og miljøorganisationer, der efterlyser en striksere, internationalt kontrolleret indsats for det arktiske miljø. Det afviste de fem med Danmark i spidsen, mens de i stedet lovede, at de i fællesskab ville tage vare på miljøet. De fem mente, at de bl.a. i Arktisk Råd havde et stærkt samarbejde til de påtrængende opgaver miljøbeskyttelse, forebyggelse af oliekatastrofer, fiskeribegrænsning, redningstjenester til søfart og turister osv. Kritikerne hævdede, at det var som at sætte ræven til at vogte gæs. De fem arktiske kystnationer har alle ambitiøse planer om udnyttelse af det stadig mere isfrie ocean især om olie og gasudvinding. Efter oliefundet ud for Disko-øen sidste sommer har Grønlands Selvstyre som beskrevet i Ingeniøren indgået endnu et sæt aftaler med internationale olieselskaber, herunder Dong og Mærsk om ny efterforskning endnu længere mod nord i pakisen. Har Rådet under dansk formandskab produceret fremskridt, der indfrier løfterne fra 2008? Jeg spurgte for nogen tid siden Per Stig Møller om sagen, hvortil han svarede: Jeg er fuldstændig enig med miljøorgani sationerne i, at opfølgningen på Ilulissat går for langsomt. Spørgsmålet i dag er ikke, om vi får et nyt Titanic eller Exxon Valdez, men hvornår. Stigende pres fra Kina, Japan, Korea, EU og mange andre, der ønsker en fod inden for i Arktis, komplicerer sagerne. den danske flåde skærper sit fokus: Ingen frygter for alvor krig i Arktis, men udsigten til nye rigdomme skærper årvågenheden. Danmark er aktiv på flere fronter: Som Ingeniøren også har fortalt, har videnskabelige ekspeditioner de seneste år pløjet sig gennem pakisen i Det Arktiske Ocean for at forberede et dansk krav til FN om kvadratkilometer af oceanets havbund inklusive havbunden ved selve Nordpolen. Også her vil en status være interessant. Regeringen har ikke hidtil gjort klart, hvad planerne for Nordpolen er, såfremt det skulle lykkes at opnå retten til havbunden under den. Landsstyreformand Kuupik Kleist holdning er, at Nordpolen gerne må forblive en del af menneskehedens fælles arv. Det kom frem i Danmark i forbindelse med udgivelsen af min bog Når isen forsvinder for nogle dage siden, og Greenpeace og Verdensnaturfonden forsøgte straks at genåbne hele diskussionen om Det Arktiske Oceans internationale status. Kuupik Kleist præciserede over for den grønlandske radio, at hans mening om Nordpolen er privat, og at Grønland stadig bakker op om Danmarks krav i oceanet men han fastholde sin holdning privat. Lene Espersens bud på Nordpolens fremtidige beskaffenhed vil blive studeret med interesse også i udlandet. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8tz2 HAR DU VERDENS BEDSTE JENS? Og vil du gerne vinde et arrangement for dig og dine kolleger? SÅ FORTÆL OS EN GOD HISTORIE! Hvad gør lige præcis din klubformand/tillidsrepræsentant/tillidsvalgte til den bedste? IDA vil gerne høre din gode historie og være med til at sætte fokus på alt det gode arbejde, som din Jens gør. Send din historie samt et billede af din Jens til og deltag i konkurrencen om et aktuelt arrangement på din arbejdsplads. 2. og 3. pladsen vinder en kurv med vin og lækkerier. Præmierne udtrækkes den 15. april Vinderne får direkte besked umiddelbart efter. Er det dig, der vinder 1. præmien, kan du invitere en oplægsholder/underholder ud på din arbejdsplads (max. kr ). IDA sørger for mad og drikke til arrangementet, ligesom vi kan være behjælpelige med gode ideer til oplægsholder. Er du selv interesseret i, at blive fi rmaets Jens? Så kontakt IDA på og hør mere om de mange muligheder, der er for indfl ydelse og efteruddannelse.

10 10 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 teknologi Styresystem: SkySails styres og overvåges via et display i skibets styrehus. Kontrolsnore Kontrolenhed: Justerer automatisk dragens position i forhold til vindretning ved hjælp af kontrolsnorene. Slæbekabel: Letvægtskabel af kulfiber. Kæmpedrage kan spare 35 pct. brændstof for fragtskibe Første ordre er i hus hos det Hamborg-baserede Skysails GmbH. Næste år installeres en 320 kvadratmeter stor drage på et fragtskib. Den vil reducere brændselsforbruget med op til 35 procent. transport AfBjørn Godske Kæmpedrager, der skal trække fragtskibe, er ikke længere kun en vild idé, men et reelt redskab i kampen om at spare på de dyre dråber brændstof. Den tyske producent af dragesejl, Skysails, har nemlig indgået en kontrakt med transportafdelingen hos det amerikanske konglomerat Cargill. Planen er at udstyre et af Cargills chartrede skibe i størrelsesordenen til ton dødvægt med en 320 kvadratmeter stor drage. Sådan et skib kaldes normalt for Handysizeklasse. Det bliver indtil videre det største skib i verden, som får installeret den specielle drage. Dragen bliver installeret i fronten af skibet og vil i en afstand af 100 til 420 meter bevæge sig i store ottetaller. Det hele foregår automatisk og under ideelle vindbetingelser, vil dragen reducere brændstofforbruget med 35 procent. Skal presse omkostninger»vi er meget imponerede af teknologien og ser installering på en af vores chartrede skibe som første del af et længerevarende partnerskab,«siger leder af Cargills skibstransportafdeling, G.J. van den Akker, i en pressemeddelelse. Han understreger, at det ikke bare handler om at reducere udledningen af drivhusgasser, men også sigte mod at reducere omkostninger ved skibstransport. Skysails har arbejdet med teknikken siden Det første større skib, der fik installeret en drage fra firmaet var fragtskibet MS Beluga Skysails, som allerede på den første testtur fra Tyskland til Venezuela hentede en brændstofbesparelse på 20 procent. En drage på 320 kvadratmeter vil ifølge Skysails kunne trække med en kraft svarende til 16 ton under ideelle vindforhold. For tiden arbejdes der med udvikling af drager med en trækkraft på helt op til 130 ton. j Slæbekabel Opsendelses-og nedtagningssystem er placeret forrest på skibet og består af et spil og en forbindelse til slæbekablet. Spil Aerodynamisk drage Dragen er fremstillet i vandtætte tekstiler og har luftkamrre langs hele sit spænd. Force transmission point: Her forbindes slæbekablet med skibet. Kamre

11 Ingeniøren 1. sektion 11. marts Læs mere om SkySails >>på ing.dk/k#8tz5 Debat Revolution uden dækning klima Af Jørgen Henningsen medlem af klimakommissionen De 33 pct. finder alene sted i naturgas- og kulforbruget, og det hjælper ikke meget på olieforsyningssikkerheden. SkySails kan sejle med 50 0 mod vinden. Halvvind Kryds Agten på tværs STABILITET UNDER SEJLADS Opdriften fra dragen minimerer hældning af skibet. Vindretning Platlæns og Martin Lidegaard formand for Concito Regeringens udspil til en ny langsigtet klimaog energipolitik er blevet hilst velkommen af de fleste, heriblandt undertegnede. Udspillet peger på en række væsentlige indsatsområder og vigtigt på en række nye muligheder for finansiering. Dermed er mulighederne for at kunne få et bredt forankret og rimelig langsigtet energiforlig efter et valg relativt gode. Men der er også væsentlige mangler i udspillet, som der bør rettes op på i den politiske proces. Klimaminister Lykke Friis annoncering af en revolution på området har desværre ikke fuld dækning i teksten. På mindst tre punkter fortjener planen nærmere betegnelsen stilstand. Lykke Friis annoncering af en revolution på området har desværre ikke fuld dækning. For det første påpegede Lykke Friis på sit pressemøde med rette den usikre olieforsyningssituation og de dramatisk stigende oliepriser som et hovedargument for at fokusere på afviklingen af fossile brændsler. Men hvor meget vil ministerens strategi egentlig gøre ved dette problem? Ifølge ministeriets egne tal faldt vores olieforbrug i perioden 1999 til 2009 med godt 20 pct. Denne trend forestiller regeringen sig nu erstattet af et uændret forbrug de næste ti år. Det er der ikke meget revolution i. Problemet er selvfølgelig, at der stort set ingen initiativer er på transportområdet, ud over hvad der allerede er besluttet, først og fremmest i form af EU-lovgivning. Det har også som konsekvens, at den forventede reduktion i anvendelsen af fossile brændsler samlet set kun er på 18 pct. og ikke 33 pct., som man kunne få indtryk af i præsentationen. For det andet kunne det være genstand for en semantisk analyse, om udbygningen af den vedvarende energi kan kaldes revolutionær. Andelen af vedvarende energi ser ud til at øges fra 2009 til 2013 med gennemsnitlig 2 pct. om året som resultat af allerede gennemførte og iværksatte projekter. Fra 2013 til 2019 falder udbygningstakten til ca. 0,5 pct. om året, for derefter i 2020 at tage et spring på hele 3 pct. på ét år. Det sidste skyldes sandsynligvis Kriegers Flak, et glimrende projekt, men måske ikke helt nok til en revolution. Igen er et af problemerne, at man ikke gør mere ud af el og vedvarende energi i transportsektoren. Endelig energibesparelserne, eller energieffektiviteten: En forventet reduktion i bruttoenergiforbruget på 6 pct. i 2020 i forhold til 2006 er et vigtigt første skridt, men ikke revolutionært imponerende. Selvfølgelig er de 6 pct. reduktion bedre end de tidligere vedtagne 4 pct., men når man kan konstatere, at bruttoenergiforbruget i perioden 2006 til 2009 faldt med ca. 6 pct. er det så som så med revolutionen. Nedgangen var selvfølgelig præget af den økonomiske tilbagegang, men selv for perioden 2012 til 2020 giver strategien kun anledning til en reduktion på 4 pct., en betydelig del fra Kriegers Flak. Dette kan også sammenholdes med, at regeringen ifølge eget udsagn aktivt arbejder på at gøre EU s vejledende mål om 20 pct. energieffektivitet i 2020 til en bindende målsætning. Hvis det skulle lykkes, skal der helt andre boller på suppen. j >>Deltag i debatten på ing.dk/k#8tz2 SROsoftware Vindretning Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R T: et selskab Lavt løftepunkt Induceret hældning >> Specialskib til havmøllemontage hæver sig 22 meter over vandet ing.dk/k#8u3b Induceret løft Doktorforsvar André W. Visser, DTU Aqua, forsvarer sin doktorafhandling med titlen Small, wet and rational: individual based zooplankton ecology fredag den 8. april kl på DTU i Lyngby, bygning 101A, møderum 1. Information om udlevering af afhandlingen og procedure for uofficielle opponenter kan findes på

12 12 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 perspektiv Investeringer trækker passagerer til privatbanerne. Men er det pengene værd? 8 PASSAGERTAL FOR PRIVATBANER Privatbanerne styres af trafikselskaberne, men ejes delvist af regionerne, som giver tilskud til driften. 1. Frederiksværkbanen Passagerudvikling Antal passagerer Indeks i Nærumbanen Passagerudvikling Indeks Antal passagerer i Gribskovbanen 5. Lemvigbanen 7. Vestbanen Passagerudvikling Indeks 30 Antal passagerer i Passagerudvikling Antal Indeks passagerer i Passagerudvikling Indeks 30 Antal passagerer i Hornbækbanen 6. Tønderbanen 8. Skagensbanen Passagerudvikling Indeks Antal passagerer i Passagerudvikling Indeks Antal passagerer i Passagerudvikling Indeks Antal passagerer i Grafik: Martin Kirchgässner Privatbaner vinder på investeringer Det kan godt betale sig at investere i de små jernbaner. Det beviser passagertallene fra de nordsjællandske strækninger efter milliardinvestering. Men der er flere ting, der skal vurderes, når man tager stilling til de små jernbaners fremtid. transport Af Freja Czajkowski Med slidte tog og sæder, der begyndte at samle støv, stod regionerne Sjælland og Hovedstaden over for et valg: Enten skulle de nedlægge privatbanen og indsætte busser. Eller også skulle de investere stort og håbe på, at det kunne trække passagerer til.»i en årrække havde man set, at det bare gik nedad, og for seks-syv år siden stod man så ved en korsvej,«siger områdechef i Movia Tommy Frost. Jernbanerne vandt, og gennem 2007 blev der leveret nye tog til de nordsjællandske strækninger, og i 2008 blev Frederiksværkbanen moderniseret, så togene kunne køre 100 km/h. Derudover blev der indsat tre tog i timen, hvoraf ét var et eksprestog. Movia har også prøvet at tilpasse tog- og busplanerne, så ventetiden bliver mindre. Generelt har det hele skullet gøre togturen mere behagelig og ikke mindst mindske transport tiden. Og det mener Movia er lykkedes.»på nær Tølløsenettet har alle linjer vist markant fremgang, men den er stadig under modernisering. Når den bliver færdig til sommer, regner vi også med fremgang der,«siger Tommy Frost. 7,6 procent frem I tal er fremgangen på 7,6 pct. for alle Movias strækninger på Sjælland og Lolland-Falster i perioden 2007 til de seneste tal fra Frederiksværkbanen, som har den største fremgang, ligger på 30,5 procent flere passagerer i 2009 i forhold til Generelt er togtrafikken i perioden gået frem med 0,6 procent, og passagertallet hos Lemvigbanen, som er en af Danmarks mindste jernbaner, er fra 2006 til 2009 faldet med 28,6 procent. Investeringsplanen for banerne i Nordsjælland blev lagt af det tidligere selskab HUR, men Movia overtog driften i januar 2007 efter kommunalreformen og besluttede sig for at kæmpe videre med planen. I de to regioner var der snak om at nedlægge nogle af stationerne og strækningerne, men især inspirationen fra Lollandsbanen fik politikerne til at beslutte sig for at investere.»lollandsbanen var en forløber. Det var det gode eksempel, man kunne bruge over for politikerne,«siger Tommy Frost. Ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC var netop Lollandsbanen en af de første privatbaner, som investerede i moderne udstyr.»de var også det første tog med internet i Danmark. Alt det bragte passagererne tilbage til banen,«siger han. Dyre passagerer Men de stigende passagertal har ikke været gratis. Region Hovedstaden har postet omkring 650 mio. kr. i de nordsjællandske baner, mens Region Sjælland har brugt cirka 550 mio. kr. Over en milliard er der altså blevet investeret i nye tog og modernisering af skinnerne.»det er vores opfattelse, at det giver god mening at investere i det her. Det giver en mobilitet for borgerne. Man betragter især Sjælland og Lolland- Falster som pendlingsområder,«siger Tommy Frost og fortæller, at de på nogle af strækningerne er ved at nå kapacitetsgrænsen i myldretiden. Spørgsmålet er bare, om det også kan betale sig at investere et så stort beløb i andre dele af landet. Ifølge Per Homann Jespersen er den store forskel mellem Jylland og Sjælland befolkningstætheden, men alligevel kan det godt være en fordel at investere i den mindre befolkningstætte del af Jylland.»Jeg tror, at det de fleste steder er en betingelse for at reetablere banerne rundt om i landet. Det er en betingelse for at køre videre,«siger Per Homann Jespersen:»Men der er ingen garanti for, at det virker. Man må gøre op, om banen kan komme til at spille en så stor rolle, at man kan retfærdiggøre at investere.«det er trafikforsker på DTU Transport Alex Landex enig i.»investeringer vil kunne ændre passagertallene, men spørgsmålet er, om det står mål med omkostningerne,«siger han. Alex Landex mener, at man især skal planlægge byudviklingen ud fra stationerne og få institutionernes åbningstider til at passe sammen med togtiderne, hvis man vil forbedre privatbanernes vilkår og tiltrække passagerer. j Tag os med på råd ved din næste systemløsning.

13 Ingeniøren 1. sektion 11. marts Kort nyt Jernbanerne, der er umulige at lukke Lokal- og privatbaner i Danmark sygner hen, passagererne falder fra, og udstyret er for gammelt. Derfor skal der enten investeres eller nedlægges. Men et solidt bloktilskud er med til at gøre lukninger vanskelige. transport Af Freja Czajkowski Politikerne i Danmark må tage en beslutning. Enten må de investere i de små jernbaner, eller også må de nedlægge dem og indsætte nogle alternative busruter. Men selvom jernbanerne lige så langsomt sygner hen, er de næsten umulige at lukke. Modstand i lokalbefolkning og et stort bloktilskud fra staten holder dem i live. I sidste uge skulle skæbnen for den lille jernbane fra Varde til Nørre Nebel afgøres. Regionsrådet skulle enten give den dødsstødet eller lægge en plan for at få passagererne tilbage til banen. Og inden regionsrådsmødet gik i gang, tydede alt på, at Vestbanen, som strækningen kaldes, skulle nedlægges, og at beboerne i de små byer skulle sætte sig i et bussæde i stedet for et togsæde For mange ting talte imod, at den lille jernbane skulle overleve. Toget er for dyrt, der er ikke nok mennesker med, til at man kan forsvare det miljømæssigt og det store beløb, som skulle investeres kunne ikke svare sig i forhold til passagertallet. Men Vestbanen overlever. Med det mindste flertal muligt stemte 21 for at investere, mens 19 stemte imod. Overlever-jernbaner Og det tegner et billede af jernbanerne i Danmark. Siden 1970 erne er der ikke lukket en eneste jernbane, der transporterer passagerer. Og det er selvom banerne efterhånden er forældede.»jernbanen som teknologi er kun egnet til steder, hvor der er mange mennesker, der skal fra punkt til punkt,«siger trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet. Ifølge ham er der flere baner, som burde erstattes med busser, da man ville kunne få mere for pengene.»jeg har peget på, at man skal undersøge, om man kan få mere kollektiv trafik på andre former. Man skal ikke opretholde jernbanen, bare fordi den er der,«siger han. Han påpeger, at jernbaner er dyre i drift, og at der skal investeringer til for at komme op på et tidssvarende niveau. Men for Vestbanen var økonomien det afgørende punkt. For selvom man fremover vil bruge omkring 12 procent af de samlede ressourcer til kollektiv trafik i regionen til at betjene de blot mennesker, der bor ved strækningen, ville det økonomisk set ikke kunne svare sig at lukke den. Region Syddanmark modtager nemlig 35 mio. kr. i bloktilskud alene til at vedligeholde jernbanen. Beløbet er udregnet ud fra blandt andet antal km privatspor. Hvis regionen ikke længere har de 37,6 kilometer skinner, får de heller ikke de 35 millioner. Pengene er ikke øremærket til noget bestemt, men indgår i det generelle bloktilskud. I alt bliver omkring 478 mio. kr. uddelt ud fra kriteriet antal km privatspor til alle Det er formentlig bloktilskuddet, der har reddet Vestbanen, om det så er godt eller ej. Alex Landex, DTU Transport regionerne. Ifølge Trafikstyrelsens budgettal for 2011 giver regionerne årligt 383,2 mio. kr. i driftstilskud til privatbanerne. Dermed henter regionerne næsten 100 mio. kr. mere i bloktilskud, end de bruger på privatbaner. Derfor kan det virke som en god forretning at beholde banerne. Reddet af bloktilskuddet»det er formentlig bloktilskuddet, der har reddet Vestbanen, om det så er godt eller ej,«siger trafikforsker fra DTU Transport Alex Landex. Men det er ikke kun det økonomiske, der gør det svært at nedlægge de små jernbaner.»det er politisk meget følsomt at lukke banerne. Man har noget symbolværdi i forhold til byerne. Folk tænker hvis vi mister banen, er vi langt ude. Politikerne har nemmere ved at skære ned på busdriften. Den kan de fjerne fra dag til dag,«siger Harry Lahrmann. Trafikforsker fra RUC Per Homann Jespersen er enig:»selvfølgelig ligger der et pres. Banerne er gode at have. Når man så begynder at rasle med sablerne og siger, at man kan finde på at lukke banerne, er det nemmere at mobilisere folk,«siger han og fortsætter:»før man vedtog og investerede i de nordsjællandske baner, var HUR også ude med nogle tanker om at nedlægge nogle af de mindre stationer, fordi der ikke var nogen passagerer. Der kom hurtigt protester, for alle kunne huske, at de havde brugt toget en enkelt gang på vej hjem fra en fest. Der ligger også noget psykologisk i det,«siger Per Homann Jespersen.j Rapport: Vindkraft på retur energi Det går tilbage for vindkraften i Nordamerika og Europa. Ifølge en ny rapport fra det EU-støttede EurObserver, der overvåger udbredelsen af vedvarende energi, fik branchen i 2010 det første tilbageslag i 20 år. Kun Kina og resten af Asien sikrer, at det ikke ser helt skidt ud for vindkraften. I 2010 blev der globalt installeret 35,7 GW en tilbagegang på 5,8 procent i forhold til Kina repræsenterede næsten halvdelen af den installerede kapacitet i 2010 (16,5 GW), mens USA, der tidligere lå på niveau med Europa, måtte se næsten en halvering af installeret kapacitet til 5,1 GW. j erh Bippende elbil ombygges transport Briter vil have nattero, og den skal bippende elbiler ikke forstyrre. Derfor må Nissan forsinke leveringen af deres elbil Leaf til det britiske marked. Som mange almindelige lastbiler og busser bipper den nemlig, når den bakker, men funktionen kan ikke slås fra, og det er imod den britiske lovgivning, der kræver bipfri bakning mellem kl. 23 og 6. Nissan Leaf udsender desuden en kunstig hvinende lyd, når den kører med hastigheder op til 30 km/h for at advare fodgængere og cyklister, men denne lyd er i orden, da chaufføren kan slå den fra. Nissan må derfor fjerne bakkebipperen fra bilen, før de 500 briter, der har forudbestilt Leaf kan få lov til at hvine hjem i garagen med den, skriver den britiske avis Northern Echo. Nissan regner ikke med at have gang i den britiske produktion af Leaf før i 2013, så praksissen med at fjerne bipperen kommer til at vare indtil da. Nissan satser dog på at kunne levere Leaf til Storbritannien i marts. j ula Annoncér på Elektronik-siderne i uge 14 Ingeniørens Elektronik-sider læses af teknologi-interesserede og vil især være af interesse for de , som arbejder i elektronikeller produktionsbranchen. I uge 14 går vi i dybden med temaet: Test og måleudstyr Temaet belyser de nyeste og mest udbredte teknologier inden for test- og måleudstyr og bringer en oversigt over de største aktører på området. Blandt andet omtaler temaet mikroflow, hvor Danmark har den mest præcise opstilling i Europa og de detaljerede lyd- og vibrationsmålinger, som anvendes i stigende omfang, bl.a. på vindmøller. Deadline for annoncebestilling 25. marts Kontakt din konsulent på Billigkabler skal stoppe tyve transport For at komme de næsten daglige tyverier af kobberkabler til livs overvejer Banedanmark nu at udskifte kobberkablerne, der ligger langs skinnerne. Kobberet skal erstattes med kabler i et materiale, der ikke repræsenterer nogen værdi for tyveknægte.»vi har tre mand, der i øjeblikket er ved at undersøge markedet over stort set hele Europa,«siger Steen Kristensen, sektionschef for teknisk drift i Banedanmark. Problemet med kabeltyverier er især accelereret efter den seneste tids voldsomme stigninger i prisen på kobber, og selv om udbyttet for kabeltyvene ofte kun beløber sig til nogle få hundrede kroner, kan et tyveri koste Banedanmark op til flere hundrede tusinde kroner at genoprette. Seneste i onsdags stoppede tyveriet morgentrafikken på en del af S-togsnettet. j frc Rejsekort til Vestsjælland transport Efter 30 år er det snart slut med klippekort i Vestsjælland. Fra 1. april kan kortet i hvert fald ikke købes længere i området. I stedet skal de rejsende med den kollektive trafik benytte det elektroniske Rejsekortet, som har kørt som pilotprojekt i Vestsjælland.»Vi har kørt med det som pilotprojekt i længere tid, og det er gået rigtig godt. Nu er det vigtigt, vi kommer højere op og får en kritisk masse, og det er vi i gang med nu,«siger adm. direktør for Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten med henvisning til mængden af brugere, der benytter den nye digitale løsning. Den 1. oktober er det helt slut med at bruge klippekort i Vestsjælland, og inden da forventer Bjørn Wahlsten, at adskillige tusinde har anskaffet et elektronisk rejsekort. j jak Kilde: Index DK/Gallup 2H2010 >> ing.dk/blogs/kronikken - kom til orde i Danmarks mest teknologiske debat

14 14 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 viden & erkendelse Hvordan skal vi teste E.T. s intelligens? Intelligenstest er uretfærdige over for dyr og maskiner, fordi de forudsætter menneskelige evner, sprog og viden. Hvordan skal en objektiv IQ-test være, hvis den skal kunne måle intelligensen på alt og alle? psykologi Af Robin Engelhardt Hvad er en pukkelhvals intelligenskvotient? Hvilken IQ har en slimsvamp? Og hvad med en kaffemaskine eller computerprogrammet Watson, der for nylig vandt i det amerikanske tv-show Jeopardy!? Problemet med vores definition af intelligens er, at den ikke kan bruges til at sammenligne os med andre end os selv. IQ måler de relative forskelle på menneskers evne til at svare på bestemte spørgsmål, med et gennemsnit sat til 100, og har derfor ikke noget meningsfuldt forhold til andre former for intelligens. IQ er i den forstand et selvforgabt spejl af indbildt klogskab, der glemmer, at elefantens snabel og myrens signalstoffer kan løse mange komplekse opgaver, som vores hjerne ikke kan klare. For at justere en testpersons IQ ud fra vedkommendes kognitive forudsætninger har intelligensforskere i nyere tid videreudviklet de klassiske psykometriske metoder og brugt den såkaldte Item Response Theory, bl.a. udviklet af danskeren Georg Rasch. Men problemet er stadig, at man forudsætter en bestemt definition af, hvad intelligens er for en størrelse. Hvis man vil måle intelligens hos andre arter, hos aliens fra det ydre rum, eller på maskiner og robotter, må man være åben over for intelligensformer, som vores menneskeblik har svært ved at se konturerne af. Psykologer og primatologer har for eksempel udviklet en lang række af specielt skræddersyede modeller, alt efter om man tester børn, chimpanser eller delfiner. Men disse er stadig problematiske, fordi de i stedet for at måle dyrets intelligens, måler deres grad af menneskelighed. Det samme gælder for maskinintelligens. Fiffige programmører vil altid kunne udvikle speciel software, der simulerer den menneskelige forståelse, som efterspørges (tænk f.eks. på Turingtesten), uden at man af den grund finder ud af, hvad en maskines intelligens egentlig er, og om den bliver bedre med tiden. Det mindste program Nej, en objektiv og universel intelligenstest må kunne måle intelligensen på både en sten, en stenbider og en Einstein. Testen må kunne formaliseres matematisk og give et meningsfuldt resultat, der favner hele bredden af, hvad intelligens kan være, uafhængigt af humane ønsker eller begrænsninger. Men hvordan skal det kunne gå for sig? José Hernández-Orallo fra det polytekniske universitet i Valencia, Spanien, og David Dowe fra Monash University i Australien foreslår i fagbladet Artificial Intelligence, at de har en løsning. De mener, at det eneste objektive mål for intelligens kort fortalt er Kolmogorov-kompleksiteten af den information, som et testsvar indeholder. Den lidt længere forklaring er, at Andrej Kolmogorov var en russisk matematiker, der indså, at mange øjensynligt komplekse talrækker kan Når vi først lever i en verden med masser af maskiner mere kloge end os, kan vi jo ikke bruge Turingtesten eller almindelige IQ-test til noget. ducere det korrekte svar på et givent testspørgsmål. I praksis er Kolmogorov-kompleksiteten dog svær at måle, fordi der eksisterer et irriterende teorem, som siger, at den er uberegnelig. Men man kan lave gode approksimationer, der måler dens øvre grænse, og det er som regel godt nok. Næste skridt er at designe de rette test. Da man jo dårligt kan kræve, at en ikke-menneskelig intelligens kan tælle, læse engelsk, eller række ud efter en kagedåse uden arme, må testen basere sig på behavioristiske teknikker, kaldet operant conditioning, altså belønning og straf. Man bruger dem f.eks. til at træne duer med. Det var oprindelig den amerikanske psykolog Edward Lee Thorndike, der forproduceres med en enkel lille algoritme. Hvis man derfor skal måle sværhedsgraden af en talrække, eller af et vilkårligt output, skal man ikke fokusere på outputtet, men på kompleksiteten af det program, der er i stand til at producere outputtet. Intelligens er dermed defineret som længden (målt i binær sekvens) af det mindst mulige program, der kan pro- Fiskefangst i Arktis 75 gange større end hidtil antaget Vi ved for lidt om de biologiske ressourcer omkring Nordpolen, konkluderer ny undersøgelse. klima Af Af Jesper Gormsen, Kampen om ressourcerne i den arktiske havbund er i fuld gang, men forude venter måske et nyt slagsmål. I takt med at stadig større dele af Arktis bliver isfri om sommeren og kommercielt interessante fiskearter søger mod nord, vil fiskeripresset i området formentligt øges. Men rent faktisk ved vi utroligt lidt om fiskeriet i Arktis. Det viser nye tal offentliggjort i tidsskriftet Polar Biology. Et forskerteam fra University of British Columbia har gransket statistikkerne for fangster i kystnære arktiske områder. Ifølge indberetningerne til FN s fødevareorganisation FAO er der her i årene i alt blevet fanget ton fisk. De canadiske forskere mener imidlertid, at tallet nærmere er ton altså 75 gange mere, end de officielle indberetninger viser. Heraf har USSR/ Rusland fanget ton og USA ton, mens der nord for Canada er landet ton. Forfatterne bag artiklen vurderer imidlertid, at den gennemsnitlige fangst siden 50 erne er faldet fra omkring ton om året til omkring ton i de seneste år. I Alaska og Canada kan faldet forklares med et mindre behov for tørfisk til hundespand efter snescooterens indtog. I Rusland tilskrives den mindre fangst forurening, affolkning og af-industrialisering. Hvis scenarierne om et isfrit arktis står til troende, kan det dog være et spørgsmål om tid, før fiskeripresset øges igen. Der findes imidlertid ingen tal for, hvor store bestandene er. Ifølge direktør ved Grønlands fiskerilicenskontrol, Mads Neder- Det, der begrænser fiskeriet på verdenshavene lige nu, er brændstofpriserne. Jesper Boje, DTU Aqua gaard, har man fuld registrering af fangster i tilstødende områder, men ikke i området nord for Grønland, ligesom man heller ikke har noget kendskab til evt. bestandsstørrelser i

15 Ingeniøren 1. sektion 11. marts meta science mulerede teknikken efter at have lavet forsøg med katte, der forsøger at slippe ud af hjemmelavede labyrinter. Den testede agent starter altså med meget simple opgaver, hvor den forsøger at finde ud af, hvad der foregår. Efter gentagne forsøg med fejl og succeser (hvor succes belønnes med penge, en banan, et riskorn eller lidt ekstra cpu-tid), vil intelligensen eventuelt lære sig spillets regler og begynde at løse opgaverne meget hurtigere. Man vil så langsomt kunne gøre tingene mere komplicerede, f.eks. ved at spille en slags kryds og bolle. En agent, der aldrig har set spillet før, vil først skulle prøve sig frem, indtil området. Mads Nedergaard påpeger, at Nordgrønland ikke er beboet, og at den del af det arktiske ocean, der ligger inden for Grønlands eksklusive økonomiske zone stadig er dækket af is stort set hele året og kun navigerbart med kraftige isbrydere. Han bakkes op af seniorforsker ved DTU Aqua og Grønlands Naturinstitut Jesper Boje:»Det er unknown territory. Produktiviteten under Nordpolen er nok relativt ringe pga. isdækket med en meget lille tæthed af f.eks. istorsk. Og man kan kun gætte på, hvilke arter, der vil trække ind i området, hvis temperaturstigningerne fortsætter,«siger Jesper Boje og forklarer, at der i varme perioder har været faste gydebestande af torsk i grønlandske farvande. Det skal dog blive meget lunere, før torsken vil søge op langs Grønlands kyster og torsken er en såkaldt demersal art, der holder sig til kontinentalsoklen. Et bud på en art, der kunne indtage det arktiske dybhav er den forstår, at belønninger kun kommer, når man sætter et kryds, og en ekstra stor belønning når man har tre krydser i en række. Mestres dette spil, kan man gå videre til spil med en endnu højere Kolmogorov-kompleksitet, måske til noget, der ligner skak. Man skal i den sammenhæng huske, at et menneske, der aldrig har set et skakspil før, og ikke kender reglerne, ikke altid vil være bedre til at lære det end en chimpanse. Hernández-Orallo og Dowe forestiller sig, at man bruger helt nye, ukendte spil, som bliver genereret fra en computer, og som er i stand til at emulere læringsprocessen fra lav til høj kompleksitet. På den måde fjernes det menneskelige bias. Disse Herman Hesse-agtige glasperlespil vil selvfølgelig skulle tilpasses forskellige agenter og miljøer, alt efter om det er pukkelhvalen eller myretuen, der undersøges. Universel AI Hernández-Orallos og Dowes artikel giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan man bygger test i praksis via denne procedure, men hovedpointen er også bare at give de nødvendige rammer for en generel intelligenstest. Deres idé vil sandsynligvis have den største effekt inden for maskinlæring og den kunstige intelligensforskning AI. Et fundamentalt problem inden for AI-forskningen har nemlig altid været, at ingen sådan rigtig vidste, hvad intelligens var for en størrelse. Det er ekstra problematisk, når man f.eks. forsøger at forstå intelligenser, som er væsensforskellige fra menneskers intelligens, som f.eks. en computer eller en E.T. fra Alfa Centauri. I 2005 skete der dog noget. Her formulerede den tyske datalogiprofessor Marcus Hutters fra Australian National University en universel kunstig intelligens som en agent, der maksimerer sine fremtidige forventede belønninger i et ukendt og dynamisk miljø i forhold til en fast hellefisken, som tilsyneladende er begyndt at bevæge sig nordpå. I sidste ende bliver det dog ikke kun klimaet, der afgør, om der vil blive etableret industrifiskeri i Arktis, mener Jesper Boje:»Det, der begrænser fiskeriet på verdenshavene lige nu, er brændstofpriserne, som er eksploderet. F.eks. er dybhavsfiskeriet i Midtatlanten, som var stort for 20 år siden, stort set forsvundet igen, da det ikke er rentabelt.«j En objektiv og universel intelligens test må kunne måle intelligensen på både en sten, en stenbider og en Einstein. fremtidshorisont. Denne definition af en universel kunstig intelligens, kaldt AIXI, har haft stor fremdrift, da den udtrykker en generel læringsteori for maskiner via belønning ( reinforcement learning ). Den eneste antagelse er, at spillets (dvs. miljøets) reaktion på agentens handling følger en ukendt men beregnelig sandsynlighedsfordeling. Et andet vigtigt element i Hutters arbejde er, at han gør brug af Ray Solomonoffs teori fra 1960 erne om universelle induktive følgeslutninger. Ved hjælp af Bayes teorem giver dette en matematisk definition af enhver forudsigelse, baseret på en observation, f.eks. i en sådan situation, hvor man forsøger at forudsige det næste symbol i en række af symboler. Centralt i den idé er så, at en agents intelligens kan evalueres som en vægtet sum over alle testspil. Og resultatet er et enkelt tal. Transhumanister og andre fremskridtsoptimister ser et stort potentiale i alle disse teoretiske fremskridt, fordi de åbner op for muligheden af en superintelligens eller hyperintelligens, der overgår alt, hvad et menneske kan forestille sig. Mange transhumanister taler for eksempel for tiden om singulariteten, der er det punkt i evolutionen, hvor en art er i stand til at bygge et system, der er lige så intelligent som arten selv. Dette punkt placeres af visse transhumanister som Vernor Vinge og Ray Kurz weil til at indtræffe allerede om 20 år. Og når vi først lever i en verden med masser af maskiner mere kloge end os, kan vi jo ikke bruge turingstesten eller almindelige IQ-test til noget. Så har vi netop brug for en universel intelligenstest for at kunne holde hånd i hanke med de eskalerende superintelligenser omkring os. Og hvem ved, måske finder vi også ud af, at der allerede eksisterer en art her på kloden, som er mere intelligent end os, uden at vi har bemærket det før. j Af Theresa Schilhab Ph.d., lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet Objektive kriterier for objektivitet Hvornår bør man bruge udtrykket forskningscenter og hvornår formidlingscenter? Debatten handler om Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus Center (CCC), der ifølge avisen.dk 4. marts 2011 får... syv millioner kroner bevilliget til forskning i år og ni millioner næste år. Plus i alt seks millioner ekstra øremærket til Copenhagen Consensus Conference i 2012 på trods af, at centret tilsyneladende ikke har udgivet peer-reviewede artikler siden Den mere eller mindre skjulte antagelse er, at det alene er peerreviews, dvs. fagfællebedømmelsen, der kan sikre, at påstande om verden er underbygget videnskabeligt forsvarligt og dermed lever op til en egentlig videnskabelig standard. Når CCC ikke får deres videnskabelige produktion bedømt af andre inden for feltet, rejser det tvivl om, hvorvidt det CCC faktisk leverer, er videnskabeligt. Succeskriteriet for forskningsverdenen går i stadig højere grad i retning af internationale peer-reviewede publikationer. Rationalet er, at man her bliver uvildigt bedømt af eksperter på feltet. Det vil sige, at der ikke er andre interesser end interessen for sagen på tale. I de senere år er der oven i købet udarbejdet såkaldte autoritetslister, der indeholder tidsskrifter opdelt i et A- og B-niveau, eller SAS-ligaen (de prestigiøse) og Viasat-divisionen (de acceptable). Man kan spørge, om det generelt er et fair krav at Der kan være flere grunde end blot uvidenskabelighed til, at man ikke får accepteret sin indsendte artikel. stille til forskningen. Der kan nemlig rejses indvendinger, ikke mindst af videnskabssociologisk art. For der kan være flere grunde end blot uvidenskabelighed til, at man ikke får accepteret sin indsendte artikel. Hvis man f.eks. ikke behersker det engelske som en indfødt, er man pr. definition dårligere stillet i forsøget på at få lydhørhed for sine ideer, fordi de simpelthen bliver sprogligt ringere præsenteret. Ikke nok med at man som ikke-indfødt skal beherske den akademiske diskurs. Man skal tillige beherske diskursen på et fremmedsprog i en grad, der gør én uskelnelig fra den indfødte ekspert. Man kan også blive sorteret fra på sit køn. Et anerkendt biologisk tidsskrift publicerede markant flere artikler med kvinder som førsteforfattere, da tidsskriftet forlod den ikke-anonymiserede indsendelse af artikler. Dertil kommer de publiceringsvanskeligheder, man får af, at ens forskning ikke kvalificerer til konsensus. Det er givet, at meget viden først i bagklogskabens ulideligt klare lys er blevet ophøjet til videnskabelig viden. Derfor er den måde, Journal of Cosmology håndterer en netop offentliggjort artikel på, ret sensationel. Artiklen beskriver fund af fossile cyanobakterier i kondritter meteorer, som er et levn fra solsystemets dannelse. Det banebrydende er, at disse cyanobakterier altså liv skulle være importeret fra rummet og således kunne udgøre det begyndelsesmateriale, som Jordens liv senere er bygget på. I erkendelse af, at påstanden strider mod ideen om, at livet på Jorden er opstået her, har Journal of Cosmology valgt at publicere artiklen online samtidig med, at de har inviteret 100 eksperter og forskere fra fagkredsen til at analysere artiklen kritisk. Ifølge tidsskriftet har ingen anden videnskabelig artikel fået mulighed for samme alsidige videnskabelige vurdering. Som de skriver: We believe the best way to advance science, is to promote debate and discussion. Skulle Bjørn Lomborgs center levere videnskabelige artikler, som udelukkende blev afvist på grund af deres kontroversielle indhold, var det måske vejen frem. At et seriøst internationalt peer-reviewed tidsskrift tog handsken op og sampublicerede artikler fra CCC sammen med den kritiske analyse fra 100 eksperter og fagfæller. j

16 16 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 Debat FRI har solgt sig til DI Debat Vi underviser faktisk de studerende Rådgivere Af Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, partner, ai-gruppen FRI er i en alvorlig identitets- og medlemskrise, som bunder i, at foreningen er ved at sælge ud af princippet om uafhængighed og at være til for hele ingeniør-rådgiverbranchen til fordel for at blive medlem af DI. Fordelene er fantastiske, siger FRI s formand Peter Hostrup Rasmussen: adgang til 2 gratis juristtimer samt fordele i gruppelivsforsikring og barselsfond helt unødvendige fordele, da de i de fleste tilfælde findes i de enkelte firmaer. Der fokuseres også på politisk og international indflydelse, vigtige elementer men kun for de store i branchen. Endeligt bliver det dyrere for den enkelte virksomhed. På den netop afholdte generalforsamling blev det med stort flertal godkendt, at FRI s medlemmer skal indgå i DI s organisation som ekstern brancheorganisation samt, at ikkeindmeldte pr. 30. juni 2011 forventes ekskluderet! Hvordan er vi så havnet i denne situation? Det er vi, fordi FRI styres af nogle ganske få firmaer, 3-5 store rådgivende ingeniørfirmaer, som med et stemmeflertal kan topstyre udvikling og retning. FRI består i dag af 382 medlemsvirksomheder, i alt medarbejdere heraf har ca. 205 virksomheder valgt at indmelde sig i DI. Dvs. at 177 virksomheder pt. risikerer eksklusion, og er det en fordel for FRI eller branchen? FRI vil endvidere over tid miste både anseelse, sin profil og i særdeleshed uafhængighed, da vi vil stå i skyggen af DI. FRI er nødt til at spørge sig selv, om man er parat til at sprænge foreningen til fordel for en retning, som egentlig kun er for de ganske få. Fremtiden må vise, om der bliver et nyt FRI light, som kan repræsenterer de små og mellemstore uafhængige rådgivende ingeniørfirmaer. j >> Forkortet læs hele artiklen og deltag i debatten på ing.dk/k#8tw7 Uddannelse Af Keld Laursen Prorektor, Ingeniørhøjskolen i Århus Danske uddannelsesinstitutioner bærer et stort ansvar for værdiskabelse i samfundet. Vi skal satse på uddannelse. Viden er vores vigtigste råstof. Det ved vi. Men det klinger efterhånden lidt hult, når det i den ene artikel efter den anden kommer frem, at mange studerende på landets videregående uddannelser kun får et absolut minimum af undervisning. Universiteter forkorter semestre, Pædagogstuderende får 8 timers undervisning om ugen, Danske lærere har færrest undervisningstimer. Det er bare nogle af overskrifterne fra de seneste ugers afsløringer. Med 24 timers undervisning om ugen og semestre, der strækker sig over 20 uger, er de ingeniørstuderende i Århus sammen med de øvrige danske ingeniørstuderende blandt landets mest underviste uddannelsesgrupper. Denne prioritering af undervisningens omfang er nødvendig, for at vi kan sikre os, at vores studerende får en knivskarp og efterspurgt ingeniørprofil også på et globaliseret arbejdsmarked. Uddannelse handler i ordets bogstaveligste forstand også om dannelse. Vi skal forme en ingeniøridentitet, en evne til at tænke innovativt og omsætte teknologisk viden til værdiskabende løsninger. Det kan vi ikke uden den daglige kontakt med vores studerende. Vi må ikke risikere at tabe talent på gulvet på grund af utilstrækkelig undervisning. Vi hverken vil eller kan gå på kompromis med undervisningens omfang. Vi vil ikke svigte vores studerende og heller ikke vores aftagere i dansk erhvervsliv. Vi skal kunne kvalitetsstemple hver eneste ny ingeniør, der dimitterer herfra, og vi må ikke risikere at tabe talent på gulvet på grund af utilstrækkelig undervisning. Vi ved, at timefattig uddannelse øger frafaldet. Det hænger sammen med, at det gør det unødigt svært at motivere unge til at fuldføre en videregående uddannelse uden den nødvendige undervisningsbaserede støtte. Og det gælder især studerende fra ikke-boglige hjem. NaturlIgvis skal vi også dyrke en selvstændighedskultur blandt vores studerende, men der hersker ingen tvivl om, at udbyttet af timerne med bøgerne derhjemme eller på læsesalen stiger, hvis stoffet også formidles af kompetente undervisere. god og tilstrækkelig undervisning er en grundforudsætning for, at vi kan levere fagligt kvalificerede ingeniører til erhvervslivet. Og man må stille spørgsmålstegn ved, om det samme ikke gælder for alle andre professioner og videregående uddannelser.j >> Forkortet læs hele artiklen og deltag i debatten på ing.dk/k#8tve Åbningstaler Søren Pind (V) Integrations- og udviklingsminister 12. maj 2011 kl Dansk Design Center H.C. Andersens Boulevard København V Konference om international projektledelse Managing Projects Across Boundaries Indlægsholdere Down under, Overthere and here Simone Frandsen, Project Director, LeoPharma I 2009 opkøber LEO Pharma en australsk-amerikansk virksomhed med et nyt produkt i udvikling og med dét fulgte et vidt forgrenet produktionsnetværk med produktionssteder og partnere fra hele verden. Hvordan integrerer og opgraderer man en supply chain fra lille udviklingsprojekt til stor kommerciel produktion - når tiden er knap, arbejdsmængden enorm og enhederne er spredt over flere kontinenter, tidszoner og kulturer? At etablere og drive projekter i Rusland og Indien praktiske erfaringer Per Palludan, Vice President, Rockwool Sten G. Nielsen, Senior Project Manager, Rockwool Tjeklisten er lang: Sitevalg, myndighedssamarbejde, lokalt netværk, forhandlinger, toldbarrierer, kulturforskelle, sprogbarrierer og virksomhedens værdier alt dette spiller ind, når en virksomhed vil drive forretning i udlandet. Rockwool fortæller her historien om sin etablering i Rusland og Indien og deler erfaringer om global projekteksekvering Hvordan imødegår vi nye globale krav, konkurrence og vilkår? Hvordan sikrer projektlederen samarbejde, tillid og forståelse tværfagligt og tværkulturelt? Hvilke særlige kompetencer har den danske projektleder og hvordan bruges de i globale projekter? Igen i år samler vi nogle af de allerdygtigste projektledere, der med cases fra komplekse opgaver belyser og giver svar på disse spørgsmål. Benyt også dagen til at netværke med andre projektledere og projektchefer. Samarbejdspartnere: Tilmeld dig konferencen på projektlederdag.dk Pris for deltagelse kr eksklusiv moms inklusiv forplejning og materiale. Medlemmer af Dansk Projektledelse får 10% rabat. Arrangører: Globale standarder ensartet produktion? Hans Harild, Project Director, Novo Nordisk Novo Nordisk har erkendt, at vejen til ensartet højteknologisk produktion går gennem globale standarder lige fra Kina til Brasilien, Danmark og USA. Men hvordan implementerer man dem i datterselskaber, der plejer at gøre tingene på deres egen måde? Hvad er udfordringerne, når en europæer skal fortælle en amerikaner, hvor skabet skal stå? Er der sult i paradis? Tune Hein, International rådgiver, Hein Degn & Partnere. Hvis vi er tilfredse og mætte, hvad kan vi danskere så byde ind med på den globale projekt-scene, hvor konkurrencen fra flittige, højtuddannede og lavtlønnede indere og kinesere tilsyneladende truer vores velstand? Oplægget belyser vores medbragte kulturelle udfordringer men viser også, hvor vi har nogle fortrin der kan være brug for i internationalt samspil!

17 Ingeniøren 1. sektion 11. marts tema: produktion fødevareteknologi Industri nøler med ny teknologi Fødevareindustrien tør ikke tage chancer med nye produktionsmetoder, men arbejder på at øge effektiviteten af de kendte processer. produktionsudstyr Af Eskil Mann Sørensen og Per Henrik Hansen Den teknologiske udvikling i fødevareindustrien bremses af, at industrien er presset af hård konkurrence, lave avancer og forbrugernes manglende vilje til at betale mere for nye kvalitetsprodukter. Det mener professor Jens Adler- Nissen, DTU Fødevareinstituttet, som har et indgående kendskab til dansk og international fødevareindustri.»det er i stor udstrækning en konservativ industri, som kun tager ny teknik i brug med små skridt. Virksomhederne tør ikke tage chancer med nye procesteknologier, før de ved, om de kan tjene investeringen hjem. Det har vi især set under finanskrisen de seneste år,«siger han.»og det er svært at få forbrugerne til at betale en højere pris for nye kvalitetsprodukter. Det er ikke som med medicinalindustrien, hvor du kan være ret sikker på, at du kan sælge et nyt produkt, hvis det blot er bedre end de gamle.«trinvis udvikling Den langsomme og trinvise udvikling kan Jens Adler-Nissen blandt andet iagttage, når han hvert andet år er dommer i FoodTech Innovation Award en konkurrence som kårer de mest perspektivrige nye produkter inden for udstyr til fødevareindustrien.»det hænger også sammen med, at man inden for fødevarer ikke nødvendigvis kan tage en proces, der fungerer i det små, og så uden videre skalere den op til industriel skala,«forklarer han.»det er for eksempel tilfældet med opvarmning med mikrobølger og andre elektromagnetiske metoder. Der er store praktiske problemer med at få dem til at fungere i stor skala, og derfor vinder de kun langsomt frem.«et andet eksempel er en såkaldt kontinuerlig wok til industriel brug, som Jens Adler-Nissen selv var med til at udvikle for fem år siden. Wokken kan stege kød og grøntsager som halvfabrikata, så produkterne bliver både sundere og mere velsmagende end med andre industrielle metoder. Men wok-stegning er lidt dyrere. Derfor er der kun solgt tre eksemplarer af wokken internationalt og ingen i Danmark. Skepsis over for nye materialer Også Bjarne Darré mærker fødevareindustriens tøven over for ny teknologi. Han er direktør for GEA Liquid Processing, der konstruerer maskiner til branchen.»det er helt bestemt vejen frem at bruge nye, intelligente materialer, som er lettere at gøre rent og vedligeholde. Men når man kommer ud og præsenterer nogle nye materialer, så er kunderne skeptiske. Fødevareindustrien ser meget på omkostningerne lige nu. Det er en presset industri,«konstaterer han. Forsigtigheden over for ny procesteknologi er dog ikke ensbetydende med, at der slet ikke sker nogen teknologisk udvikling. Faktisk arbejdes der mange steder intenst på at forbedre produktiviteten inden for de veletablerede processer. Bedre forståelse af processerne»vi skal blive bedre til at forstå processerne, så vi kan blive bedre til at reducere spild, reducere nedetiderne og i det hele taget øge produktiviteten,«siger Jens Adler-Nissen. Bedre forståelse af processerne kræver bedre sensorer og måleteknikker, og netop det er da også et område, hvor der forskes meget, og hvor virksomhederne er meget interesserede.»vi skal også blive bedre til at styre processerne ud fra målingerne, ellers kan det være lige meget. Den store ingeniørmæssige udfordring inden for fødevareindustrien er at blive bedre til at forstå processerne, så vi kan systematisere og industrialisere de håndværksmæssige elementer, der stadig er i produktionen,«siger DTU-professoren.»Vi skal gå videre ad samme vej som brygger Jacobsen, da han begyndte at bruge termometer i ølbrygningen på Carlsberg, hvor man før havde baseret sig på bryggerens fornemmelser for temperaturen,«pointerer han. j SIDE Professor Jens Adler-Nissen fra DTU Fødevareinstituttet har været med til at udvikle den kontinuerlige wok, der endnu ikke har kunnet afsættes i Danmark. Sneglen transporterer grøntsagerne gennem det gasopvarmede rør, hvorved de konstant bliver vendt og beholder både smag, vitaminer og mineraler, som ville forsvinde med kogevandet, hvis de blev kogt. Privatfoto Kompressorer vakuum pumper automatik Nyeste teknologi - Fokus på miljø - Komplette løsninger Energimålinger - Læksøgning - Døgnservice Ejby Industrivej Glostrup Tlf: Fax: Dalgårdsvej Brabrand

18 18 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 TEma / produktion / ECO ipm Permanent magnet motor Reducerede driftsomkostninger IE3/IE4 Effektivitetsklasse Mindre pladskrav og vægt Fod og flangemodeller iht. IEC-normerne Lyden af en reje afslører Fødevareindustrien kan se frem til ny teknologi til akustisk kvalitetskontrol, følsomme robotter, laserperforeret emballage og produkter med indkapslede sunde ingredienser. AKUSTISK KVALITETSKONTROL Forskere på DTU udvikler et lydapparat til onlinemåling af glaseringen på frosne rejer. fødevarehåndtering Af Per Henrik Hansen Elmotorer Frekvensomformer Planetgear Snekkegear Kuglelejer Kileremme Tandremme Kæder Koblinger Tel: h. service: Prototyper i SLA, SLS, Polyjet og PUR Hvordan lyder en frossen reje, når den falder ned og lander på bunden af et plastrør? Det ved adjunkt Stina Frosch fra DTU Fødevareinstituttet. Det kommer nemlig an på, hvor meget is der sidder på rejen. I et forskningsprojekt arbejder hun med at udvikle akustiske metoder til at måle forskellige kvalitetsparametre ved faste produkter. Hendes forskning er et konkret eksempel på, at selv om fødevareindustrien generelt tøver med at tage ny procesteknologi i brug, arbejdes der ivrigt rundt om i forsknings- og innovationsmiljøerne på at udvikle teknologier, som i løbet af få år kan hjælpe industrien til bedre indtjening og højere kvalitet af produkterne. For Stina Frosch handler det i første omgang om at hjælpe rejeindustrien med en metode til online-måling af det tynde lag af is kaldet glasering som dæk ker de populære enkeltfrosne rejer.»i dag tjekker man tykkelsen af glaseringen ved at tage nogle af rejerne ud af produktionen, fjerne isen og veje dem i et laboratorium. Sammen med industrien vil vi udvikle en ny metode, hvor vi udnytter, at lyden af en reje, der falder ned, skifter en lille smule, alt efter hvor tyk glaseringen er,«forklarer hun. Altid 250 gram rejer i pakken Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser for, hvad vi kan fremstille Målet er, at der om få år installeres følsomme mikrofoner ved transportbånd eller i rør på rejefabrikkerne. Data fra mikrofonerne omsættes til viden om glaseringsgraden via avanceret analyse. Informationerne sendes videre til en computer, som styrer den mængde rejer, der fyldes i poser eller anden emballage. På den måde kan det sikres, at hvis der f.eks. står 250 gram rejer på emballagen, vil indholdet altid være 250 gram og hverken mere eller mindre, selv om glaseringens tykkelse kan variere. Udviklingen af akustiske måleteknikker er noget af det nyeste inden for sensor- og måleteknik. Et område, hvor der de seneste år også har været og fortsat er en stor udvikling inden for andre nye teknologier, ikke mindst NIR (nær-infrarød)-analyser. Ny generation robotter Kuldyssen 6 B DK-2630 Taastrup Telefon I et lokale på Teknologisk Instituts afdeling i Odense står en robotarm, som griber fat i naturtro kunststofmodeller af kød, lige før de dratter ned fra et lille transportbånd. Robotarmen er et uundværligt værktøj for projektleder Knud Aulkær Andersen og hans kolleger, når de undersøger, om de har regnet rigtigt med deres matematiske modeller for styring af en ny generation af robotter til fødevareindustrien. Glasering 1 De frosne rejer bliver opsamlet i lukkespjældet i en samlet mængde på 200 g. Lukkespjæld: VPSX J100 Membran lukkespjæld fra Flexvalve, hvor to luftpuder i hver side af spjældet åbner og lukker spjældet. Rør i PVC 2 Når det automatiske lukkespjæld åbner sig, falder de glaserede rejer ned gennem røret og rammer bunden. Lyden af rejerne, der rammer bunden, bliver optaget af fire mikrofoner. Ændinger i lyden kan afsløre glaseringens tykkelse. 3 Mikrofon Kilde: DTU Grafik: Martin Kirchgässner Mange fødevarevirksomheder råder i dag over relativt simple robotter, der med et kamera ser de emner, de håndterer. I Odense er det målet at udvikle en ny robot-generation, der ud over at se også kan bruge følesansen ved hjælp af sensorer i robottens hånd, og som kan håndtere hvert enkelt emne individuelt ved hjælp af lynhurtige matematiske beregninger og input fra kamera og føle-sensorer.»vores mål er, at robotten skal kunne håndtere kødstykkerne lige så godt som et menneske. Den skal kunne lave en meget nøjagtig nedlægning af kød og andre elementer som f.eks. grøntsager, i en plasticbakke, så det ser lækkert og indbydende ud,«forklarer Knud Aulkær Andersen. Også andre steder arbejdes der med udvikling af nye robotter til fødevareindustrien, men ifølge Knud Aulkær Andersen er dette projekt helt i front. Han forventer, at den nye generation af robotter kan sættes i kommerciel produktion i løbet af tre til fem år. Projektet køres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Syddansk Universitet og Christian Albrechts-Universität i Kiel. Højteknologi bag ny emballage Emballagen er et område, hvor fødevarebranchen virkelig har gang i den teknologiske udvikling i disse år. Iføl- Sammen med industrien vil vi udvikle en ny metode, hvor vi udnytter, at lyden af en reje, der falder ned, skifter en lille smule, alt efter hvor tyk glaseringen er. Stina Frosch

19 Ingeniøren 1. sektion 11. marts fødevareteknologi dens vægt Sikker drift kræver driftsikker bremse Demontrationsmodellen hos DTU 80 cm Ca. 30 cm De fire Falconmikrofoner sidder forskudt i hver side af røret med en tilhørende forstærker. Foto: DTU 4 Mikrofon-optagelserne bliver sendt videre til databehandling. I en produktion på en rejefabrik bliver lyddata sendt videre til en computer, der styrer mængden af rejer i emballagen. Databehandlingen af lydsamplingerne viser en klar gruppering af glaseringer med hhv. lav og høj glaseringsgrad og viser, at mikrofonerne var i stand til at optage Prøver a 200 g rejer optage lyd, der Glasering, 22,6% indeholder information om glaseringsgraden. Glasering, 12,0% Generaliseret akustisk variabel Bremsemotorer Brd. Klee tilbyder forskellige typer bremsemotorer med AC- og DC bremse fra Bonfiglioli Riduttori. Foruden bremsemotorer har vi også stort program af standardmotorer, der som bremsemotorerne leveres i fod- og flangeudførelse. Motorerne kan også leveres med UL/CSA godkendelse. Se mere på Lydharddiskoptager Konditioneringsforstærker Pc/databehandling ge sektionsleder Søren Rahbæk Østergaard, Teknologisk Institut, vælger de store emballagefirmaer i stadig højere grad standardløsninger, i takt med at de er blevet mere multinationale. Det giver plads til små producenter med op til omkring 50 ansatte og nicheprægede løsninger, forklarer han:»de er gode til at tilpasse deres emballager til kundernes behov, og det drejer sig i høj grad om højteknologiske løsninger. For eksempel om den helt rigtige perforering af plasticfilm.«seniorkonsulent Marianne Jakobsen, Teknologisk Institut, er en af dem, der har hænderne langt nede i denne udvikling. Gennem Innovationskonsortiet for produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt arbejder hun med udvikling af emballager, der tillader frugt og grønt at ånde. Det er nemlig afgørende for holdbarheden, at frugt og grønt tilføres passende mængder af atmosfærisk ilt. Det gælder ikke mindst for snittede eller skrællede convenience-produkter, som der bliver stadigt flere af. En af metoderne er perforering af plasticfilm med laser, som kan lave huller, der kun er 75 mikrometer store.»netop i denne uge er der for første gang en dansk virksomhed, som får installeret en laser direkte på en pakkemaskine,«fortæller hun. Ifølge Marianne Jakobsen vil vi i de kommende år formentlig også se nyskabelser inden for emballage produceret af biomasse, emballage med indbyggede sensorer, der kan sladre om brud på kølekæden på vejen fra producent til forbruger samt emballage, der kan hæmme væksten af mikroorganismer. Fra nano- til mikroteknologi Nanoteknologi var for få år siden det helt hotte inden for fødevareindustrien. I dag er nano-hypen klinget noget af, men det er ikke, fordi visionerne er opgivet. Der er bare sket det, at ordet nano har fået en odiøs klang hos mange forbrugere, forklarer Leif Schauser, videnskabelig koordinator ved Nano- Food-konsortiet ved Aarhus Universitet.»Nano er blevet sådan noget Frankenstein, ligesom GMO. Så i stedet taler industrien nu om mikroteknologi og arbejder med strukturer ned til 100 nanometer, som er grænsen mellem betegnelserne nano- og mikroteknologi,«forklarer han. Endnu er det dog kun få virksomheder, der arbejder med mikroteknologi, og udbredelsen sker ganske langsomt. j BRD. KLEE A/S kompetente løsninger i dansk industri Vi tilbyder løsninger inden for tekniske komponenter og halvfabrikata med mere end artikler inden for Åbne Transmissioner, Lineære føringer, Konstruktionselementer, Gear og Motorer, El og Automation. Vi tilbyder 24 timers service året rundt, og vores webshop holder aldrig lukket. Dertil kommer et tæt samarbejde med ca. 50 forhandlere i Danmark og Norden. BRD.KLEE A /S T E Bonfiglioli bremsemotor type BN-FD Fod- eller flangeudførelse B3, B5, B14, B34 og B35 RUSTFAST IP55 DC-bremse 1,75 NM til 400 NM 2, 4, 6 og 8-polede 0,09 kw til 30 kw Spænding 3x230/400V eller 3x400/690V Andre spændinger på forespørgsel

20 20 Ingeniøren 1. sektion 11. marts 2011 tema / produktion Stærkere værktøj giver mindre Teknologisk Institut udvikler supermaterialer til overflader. Det gør værktøjer mere holdbare og forhindrer metalafsmitning til fødevarer. overflader Af Eskil Mann Sørensen Din specialist til lagring af farlige stoffer En sprød knitren lyder fra den store accelerator på Tribologicentret ved Teknologisk Institut i Aarhus, når kvælstof-ionerne rammer knivene med kilometer i sekundet, eller seks millioner km i timen. Ved sammenstødet borer kvælstof-ionerne sig ind i overfladen af stålet og bliver en del af en ultrastærk overflade. Det giver nogle små lysglimt langs knivenes kanter, mens de bliver beskudt. Beskydningen af værktøj og knive med kvælstof-ioner er en af de nyudviklede teknologier, der tages i anvendelse for at frembringe smarte overflader, der behøver mindre vedligeholdelse. Kvælstof-ionerne gør stålet hårdere, og dermed skæres kødet med et rent snit i længere tid, før knivene sløves. Samtidig undgår man problemer med flænsning og afsmitning af metaller til råvarerne, hvilket ellers er et kendt problem i fødevareindustrien. Her kan der spares mange vedligeholdelsesudgifter, hvis man slipper for problemer med korrosion et problem man især kender til i virksomheder, der arbejder med syreholdige fødevarer. Værktøj skal være stærkere Begejstringen over de nye teknologier er til at høre hos fysiker Lars Pleth Nielsen, der er leder af Tribologicentret (overfladecentret) i Aarhus.»Det er sådan nogle teknologier, som skal holde dansk industri foran lavtlønslandene,«understreger han. Ifølge Lars Pleth Nielsen er de højteknologiske løsninger en del af en international tendens.»der er en stærk tendens til sustainable production, forstået på den måde, at værktøjet skal være stærkere, og på den måde kan man undgå nedbrud og minimere det samlede ressourceforbrug. Værktøjerne må gerne koste lidt mere, hvis de holder længere og hvis de mindsker metalafsmitning til fødevarerne,«fortæller han. Tribologicentret får stadig flere samarbejdsprojekter med søsterinstitutter i Europa. Det handler oftest netop om at udvikle nye materialer med nogle helt målrettede egenskaber til et bestemt produkt. Kromnitrid-overflade Tribologicentret kan også belægge værktøj med kromnitrid, som også bruges flere steder i fødevareindustrien. Sådan ser det ud, når en værktøjsdel ion-implanteres i acceleratoren mod korrosion. Det er kvælstofionerne, der frembringer den lysende blå ring på emnet.»kromnitrid kan bruges alle steder, hvor to metaller kører mod hinanden, og hvor der er problemer med rivning,«siger Lars Pleth Nielsen. Tribologicentret vil om kort tid lancere to nye kromnitridbaserede overfladebehandlinger, som kaldes henholdsvis Super Slip og Super Dense.»Vi har nogle gode resultater med de nye produkter. Der er tale om et kromnitridlag, hvor krystallerne vokser på en anden måde end normalt. Det vil kunne bruges til formen i særligt drilske sprøjtestøbningsværktøjer. Vi har med de to nye kromnitrider løst problemstillinger, som vi ikke hidtil har kunnet løse,«fortæller Lars Pleth Nielsen. j 120 minutter brandtestet ifølge EN / REI 120 EKSKLUSIV hos Denios Fra opsamlingskar til specielle lagre til farlige stoffer Vælg ud af det største produktsortiment i hele Europa. Bestil vores gratis brochurer. MILJØBESKYTTEL SE OG SIKKERHED Tlf Sensor sporer forurening i rørene på et Dansk firma udvikler en sensor, som kan spotte bakterier og snavs i trykluftsystemer og alarmere i nær realtid. Det har store perspektiver for fødevareindustrien. sensorer Af Eskil Mann Sørensen Danske forskere og ingeniører er ved at udvikle en sensor, som på kort tid kan opdage forurening i trykluftsystemer. Det vil kunne anvendes i fødevareindustrien, hvor trykluft i meget stort omfang anvendes til at flytte madvarer i form af pulver, og give en væsentligt højere sikkerhed mod bakterier og forurening. En hurtig advarsel er afgørende for fødevarevirksomhederne, hvis der er bakterier eller andre urenheder i trykluftsystemerne. Det sikres ved, at den lille sensor placeres inde i rørsystemerne og er online hele tiden. Der bliver stukket et lille rør ned i hovedrøret, som tager en prøve af luftstrømmen.»vores sensor vil kunne alarmere inden for minutter, hvor andre systemer kun vil alarmere inden for timer eller dage,«siger direktør Poul Jessen fra udviklingshuset PAJ Systemteknik i Sønderborg, som udvikler produktet i samarbejde med Institut for Produktudvikling ved DTU og Teknologisk Institut med støtte af Højteknologifonden. UV-lys desinficerer som klorin Sensoren vil være i stand til at opdage fremmede stoffer i helt ned til milliontedele (parts pr. million). For at kunne måle i små dele, skal selve sensoren være 100 procent ren. Her benytter PAJ Systemteknik sig af en særlig overflade i det keramiske materiale titaniumdioxid, TiO 2, som Teknologisk Instituts tribologicenter i Aarhus er eksperter i at lægge på overflader, for eksempel aluminium. Titaniumoxid har nemlig nogle meget særlige selvrensende egenskaber.»når overfladen bliver ramt af UVlys, bliver der dannet frie OH-radikaler. Det har samme desinficerende virkning som klorin, men det virker kun over meget kort afstand, og det skader ikke produktet. Vi har set, at vi kan reducere antallet af mikroorganismer ved overfladen med 99 procent,«siger civilingeniør Per Væggemose fra Institut for Produktudvikling ved DTU. Han er ekspert i skimmelsvampe og deltager i sensor-projektet. PAJ Systemteknik ser et stort potentiale for salg af sensoren.»der bliver solgt nye kompressoranlæg i Europa hvert år, så der

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

kket opsving giver nye tomme kontorer

kket opsving giver nye tomme kontorer Kn¾ kket opsving giver nye tomme kontorer Antallet af gabende tomme kontorlokaler stiger atter efter en periode med lidt mere gang i udlejningen først på året. Frygten for en ny nedtur i verdensøkonomien

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud En brancheindsats med Det Sociale Indeks Et ledelsesværktøj til udvikling af trivsel og rummelighed på arbejdspladsen DET SOCIALE INDEKS S fordi trivsel skaber overskud Sæt fokus på det sociale engagement

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

På togt mod det autentiske

På togt mod det autentiske På togt mod det autentiske FREMTIDENS TURSEJLADS BLIVER FOLKELIG OG DISKER OP MED EN NY TYPE SEJLERE. FREMTIDSFORSKER ANNE SKARE NIELSEN FORTÆLLER, AT DE NYE SEJLERE VIL HAVE UNIKKE OPLEVELSER, MEN DE

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere