Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark Udarbejdet af Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark Udarbejdet af Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommune"

Transkript

1 Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark Udarbejdet af Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommune 2004

2 Tak til: Isabella Høgne Midjord. Cand. Ocon, Ph.D - for bearbejdelse af statistisk materiale Embedslæge Henrik Sælan, Ph.D. for faglig sparring og god vejledning Sundhedsstyrelsens 4. kontor for godt samarbejde og levering af data Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen for økonomisk støtte 2

3 Indholdsfortegnelse RESUME... 4 BAGGRUND OG FORMÅL... 5 METODE... 5 TIDLIGERE STUDIER... 6 POPULATIONER... 6 Provokerede aborter... 7 Spontane aborter... 9 Andre aborter... 9 Dødfødsler Fødsler ABSTINENSBØRN DØDELIGHED BLANDT BØRN AF MØDRE KENDT I BEHANDLINGSSYSTEMET FORDELING PÅ AMTER KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE KØBENHAVNS AMT...15 FREDERIKSBORG AMT ROSKILDE AMT VESTSJÆLLANDS AMT STORSTRØMS AMT BORNHOLMS AMT FYNS AMT SØNDERJYLLANDS AMT RIBE AMT VEJLE AMT RINGKØBING AMT ÅRHUS AMT VIBORG AMT NORDJYLLANDS AMT OPSUMMERING FOR AMTERNE INDSATSOMRÅDER KONKLUSION

4 Resume Der er jævnligt både politisk diskussion og mediemæssig interesse omkring udsatte børns vilkår i Danmark. En del af disse børn kommer fra familier med misbrugsproblemer. Undersøgelsen her er et forsøg på, at finde frem til, hvor mange graviditeter og ikke mindst levendefødte børn, kvindelige stofmisbrugere får. Kvinder i stofmisbrug er typisk karakteriseret ved en kort skoleuddannelse, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og opvækstforhold præget af misbrug, vold, kriminalitet og incest. Mange har et yderst aktivt sexliv med mange partnere. Kvindernes forhold til prævention er ofte præget af usikkerhed og ambivalens, hvor nogle af kvinderne har urealistiske romantiske drømme om graviditet og moderskab, som en del af vejen mod større social tryghed. Andre har en laden-stå-til holdning, som på et tidspunkt resulterer i en eller flere uønskede graviditeter. Rapporten bygger på en registerundersøgelse, der afdækker antallet af graviditeter blandt stofmisbrugere i behandling i Danmark fra Data er efterfølgende sammenlignet med en 10 gange større population udtrukket fra baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen viser overordnet, at disse udsatte kvinder stort set får samme antal børn som den øvrige befolkning dvs. 1,6 1,7 barn pr. kvinde men ca. 2½ gang flere provokerede aborter. Resultatet skal ses i lyset af, at denne gruppe af kvinder må beskrives som nogle af de hårdest belastede kvinder, med dårlige forudsætninger for at tage vare på egne børn. Blandt de levendefødte børn er der en tre gange større dødelighedsrate blandt misbrugernes børn særligt i de første 2 leveår i forhold til baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen finder også, at omkring 6% af de levende fødte børn fødes med abstinenssymptomer, heraf bliver ca. halvdelen født af mødre, der hverken før eller efter fødslen kommer i stofmisbrugsbehandling. Der ses en forskel mellem Øst- og Vestdanmark i antallet af graviditeter og fødsler. For Sjælland er der samlet set tale om et lavere antal både fødsler og provokerede aborter end i resten af landet særligt for aldersgruppen årige. Dette skal ses i sammenhæng med at 54% af alle stofmisbrugere i behandling er indskrevet på Sjælland (). Det højere antal af både aborter men særligt fødsler blandt de årige i Fyn og Jylland, er særligt udtalt i de tyndest befolkede amter. Det betyder med andre ord, at der fødes relativt flere børn i Fyn og Jylland sammenlignet med andelen af stofmisbrugere i behandling. Rapporten peger på forskellige indsatsområder og diskuterer løsningsmodeller for, hvor der kan sættes ind, hvis antallet af graviditeter og fødsler blandt kvindelige stofmisbrugere skal reduceres. Cand. Scient. Soc. Mette Harbo Embedslægeinstitutionen København og Frederiksberg Kommuner 4

5 Baggrund og formål I det forebyggende arbejde med udsatte grupper har Embedslægeinstitutionen for Københavns & Frederiksberg Kommuner blandt andet sat initiativer i gang over for kvindelige stofmisbrugere i samarbejdsprojekter med Reden i København og Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Antikonception, graviditet og seksuelt overførbare sygdomme har været fokusområderne. Hidtil har det ikke været systematisk undersøgt, hvor mange undfangelser herunder også børn stofmisbrugere får, samt hvilken vej tendensen går. I sommeren 2003 tog Embedslægeinstitutionen initiativ til at gennemføre en registerundersøgelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsens statistiske kontor. Ønsket var, at fremkomme med bedst mulige skøn over antallet af undfangelser fordelt på hhv. aborter og børn. Undersøgelsens resultater skal bruges til at kvalificere de forebyggende tiltag og dermed mindske både menneskelige og samfundsøkonomiske belastninger. Undersøgelsen arbejder ud fra en hypotese som lyder: Stofmisbrugere i Danmark har samme antal graviditeter som normalbefolkningen, men med et højere antal provokerede aborter og et lavere antal levende fødte børn. Undersøgelsen bygger endvidere på en antagelse om, at: Kvinder der på noget tidspunkt bliver kendt i Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling har livsvilkår, der udgør en betydelig risiko for deres børn. Det betyder, at undersøgelsen ikke engagere sig i om undfangelserne er sket før, under eller efter et behandlingsforløb. Undersøgelsens formål er, at vise et billede af omfanget og udviklingen i graviditeter inden for denne gruppe. Endelig er der ikke taget højde for de spontane aborter, som ikke er blevet registreret i sundhedsvæsnet. I første del af artiklen præsenteres tallene for hele landet for både stofmisbrugere og for kontrolgruppen. I det efterfølgende bliver graviditetsmønstrene for stofmisbrugerne opdelt på amtsniveau. Metode Undersøgelsen bygger på registeroplysninger, hvor der er udtrukket data fra nedenstående registre: Stofmisbrugere i behandling 1996 Fødselsregistret 1990 Abortregistret 1990 Landspatientregistret 1996 CPR. registret Undersøgelsens population består af alle kvinder, der på noget tidspunkt mellem har været kendt i Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling eller kvinder, der har født børn med stofabstinenssymptomer. De kvinder, hvis børn var fundet via Landspatientregistret på grund af børn med stofrelaterede abstinenssymptomer opdeles i to kategorier, henholdsvis kvinder kendt eller ikke kendt i behandlingsregistret. De kvinder, som ikke var kendt i behandlingsregistret blev lagt sammen med dem, der blev fundet i behandlingsregistret i tidsperioden. Sammenlagt udgjorde gruppen den såkaldte indeksgruppe på i alt kvinder. 5

6 Hele indeksgruppen blev herefter sammenkørt med fødsels- og abortregistret, hvor både antal af begivenheder og årstal for begivenheden blev udtrukket fra Alle kvinder og børn fik fastlagt deres vitalstatus, dvs. om de var døde eller levende pr For hver indekskvinde blev der herefter udtrukket 10 tilfældige kontroller fra CPR. registret. Dette udgjorde den samlede kontrolgruppe på i alt personer. Kontrolgruppen blev ligeledes sammenkørt med fødsels- og abortregistret på samme måde som indeksgruppen. Der er således tale om en deskriptiv registerundersøgelse med en 10 gange større kontrolgruppe. Det betyder, at det endelige output viser os, hvor mange børn, aborter (provokerede og spontane) samt dødfødsler kvinder i stofmisbrugsbehandling mellem har fået siden Vi ved, hvor mange kvinder, der føder børn som diagnosticeres med abstinenssymptomer i og uden for behandlingssystemet, og vi kender deres vitalstatus og kan sammenligne tallene med et 10 gange større udsnit af baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen er anmeldt til datatilsynet og godkendt med journalnummer Tidligere studier Der har ikke tidligere været foretaget en lignende landsdækkende undersøgelse omkring stofmisbrugere og deres graviditetsmønster. I 1986 kunne man dog i Månedsskriftet for Praktisk Lægegerning læse en artikel af Iwan Mark, der i forbindelse med indførelse af depotmedroksyprogesteron acetat (P-sprøjte) blandt stofmisbrugere i Århus Kommune rapportere om graviditeter og fødsler. Undersøgelsen dækker 69 undersøgte kvinder, hvor i alt 32 af dem har været gravide 47 gange. Heraf gennemførte 12 kvinder til fødsel 20 gange. Kvinderne var meget unge, og graviditeterne uplanlagte og uønskede. Derudover fandt undersøgelsen en øget hyppighed af kønssygdomme og underlivsbetændelser. Populationer Undersøgelsen finder kvinder der enten har været i behandling mellem 1996 eller født børn med stofabstinenssymptomer. Denne gruppe sammenlignes med kontrolpersoner i alderen år pr De kvinder bliver i alt gravide gange mellem Graviditeterne fordeler sig på levende fødte børn (44%), resten bliver til hhv. aborter og dødfødsler, hvoraf langt de fleste er provokerede aborter (46%). 6

7 Provokerede aborter Figur 1 Provokered aborter pr Indeks- og kontrolgruppe Total provo. abortsrate 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 Indeks Kontrol 0,20 0, År Figur 1 viser provokerede aborter pr fordelt på indeks- og kontrolgruppe fra Det fremgår, at indeksgruppen får mellem 2 2,5 gange flere provokerede aborter end kontrolgruppen. Samtidig viser tendensen at indeksgruppen i senere år får stadig flere provokerede aborter, mens tendensen er modsat for kontrolgruppen. At tendensen er stigende for indeks gruppen kan betyde to ting. Enten ender flere graviditeter i en provokeret abort eller, der er et øget antal undfangelser i indeksgruppen. Det vil tal nedenfor belyse. 7

8 Figur 2. 2,50 2,00 Andel af kvinder med provokeret abort opgjort efter alder Indeks- og kontrolgruppe i procent % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent 1,50 1,00 0,50 0, Aldersgruppe Figur 2 viser ved hvilken alder en provokeret abort foretages og er dermed en nøglefigur i forhold til forebyggelse af uønskede graviditeter. I alderen mellem år sker langt størstedelen af de provokerede aborter, hvorefter kurven følger resten af befolkningen. Dog er det værd at bemærke, at der kan være en forbyggende gevinst helt op til slutningen af 30 erne. 8

9 Spontane aborter Figur 3 2,00 1,50 Andel af kvinder med registreret spontan abort opgjort efter aldersgruppe Indeks- og kontrolgrupper i procent % af alle i indeksgruppe Procent 1,00 9 % af alle i kontrolgruppe 0,50 0, Aldersgruppe Af figur 3 kan vi se at de spontane aborter (der bliver registreret) sker tidligere i livet hos indeksgruppen end hos kontrolgruppen. I gruppen årige er hyppigheden 3 gange større. Andre aborter Figur 4 0,50 0,45 0,40 0,35 Andel af kvinder med andre aborter opgjort efter alder Indeks- og kontrolgrupper i procent % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Aldersgruppe 9

10 Figur 4 dækker over andre typer af aborter end provokerede eller spontane. Det er tale om et meget lille antal for både indeks- og kontrolgruppen. Tallene omfatter bl.a. døde fostre før 28. uge, ekstrauterine graviditeter og mola. De to grupper følger stort set hinanden, dog med en mindre overhyppighed for indeksgruppen blandt de årige. Overhyppigheden af døde fostre i denne aldersgruppe kunne evt. skyldes moderens livsomstændigheder. Det ser ud til, at stofmisbrug og dårlige livsbetingelser ikke øger risikoen for ekstrauterine graviditeter eller andre uregelmæssige graviditeter. Dødfødsler Figur 5 Andel af kvinder med dødfødt barn opgjort efter aldersgruppe Indeks- og kontrolgrupper i procent 0,40 % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent 0,20 0, Aldersgruppe Figur 5 viser andelen af dødfødsler for indeks- og kontrolgruppen fordelt efter alder. Der er tale om meget lave absolutte tal, og der ses kun en svag overhyppighed i indeksgruppen. Dødfødsler er fostre der dør efter 28. svangerskabsuge. 10

11 Fødsler Figur 6 Andel af kvinder med mindst et barn opgjort efter aldersgruppe Indeks- og kontrolgruppe i procent % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent Aldersgruppe Figur 6 viser andelen af kvinder i indeks- og kontrolgruppen, der har mindst 1 barn fordelt efter alder. Det fremgår at indeksgruppen tidligere får børn og i aldersgruppen årige har flere mindst 1 barn sammenlignet med kontrolgruppen. Billedet skifter dog efter de er fyldt 30 år, så har en lidt større andel af kontrolgruppen mindst 1 barn. Nedenfor vises fertilitetsraten pr fra Figur 7 2,00 1,80 Fertilitetsrate pr Indeks- og kontrolgruppe Indeks Kontrol 1,60 Total fertilitetsrate 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, År 11

12 Figuren viser, at kontrolgruppen får ca. 1,7 barn pr. kvinde og at dette tal har ligget forholdsvist stabilt siden begyndelsen af 1990 erne. Vi kan også se, at indeksgruppen får lidt færre børn. Dog er tendensen stigende i de senere år og forskellen mellem indeks- og kontrolgruppen snævres ind. var således et rekord år både for antallet af fødsler og provokerede aborter i indeksgruppen. Endnu en ting, der er vigtig at bemærke, er at tallene viser at både for provokerede aborter og for fødsler finder begivenheden sted år før den gennemsnitlige indskrivningsalder til stofmisbrugsbehandling 1. Dette er med til at komplicere en forebyggende indsats. Det betyder nemlig, at langt størstedelen af undfangelserne sker inden indskrivning i stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner og, vi ved ikke om kvinderne på dette tidspunkt havde kontakt til én instans eller flere, som kunne diskutere antikonception med dem. Det er derfor vanskeligt med en målrettet indsats. Dog er der store amtslige forskelle, særligt for alder ved fødsel, som vi vil se i det senere. I figur 8 er alle data sammenstillet, hvilket gør det muligt at svare på hypotesen, der lød: Figur 8 Stofmisbrugere i Danmark har samme antal graviditeter som normalbefolkningen, men med et højere antal provokerede aborter og et lavere antal levende fødte børn. Andel af kvinder efter type af begivenhed i procent 70,00 60,00 50,00 Note - summen bliver mere end 100, da nogle kvinder forekommer flere gange i samme kategori % af alle kvinder i indeksgruppe Alle kvinder i Indexgruppe n = 4698 % af alle kvinder i kontrolgruppe Alle kvinder i Kontrolgruppe n= ,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Spontan Provokeret Andre Dødfødte Fødsler Ingen begivenhed Af figur 8 kan vi se, at indeksgruppen fortrinsvis har væsentligt flere provokerede aborter men kun lidt færre fødsler end kontrolgruppen. Kategorierne af spontane, andre og dødfødsler er der ingen nævneværdig forskel og i disse kategorier er det absolutte antal lavt. Med hensyn til det samlede antal af graviditeter er der i figuren opstillet en ekstra kategori, der viser andelen af de kvinder både indeks og kontrol der ikke har haft en begivenhed. Man ser, at flere kvinder i kontrolgruppen ikke har haft graviditeter, eller sagt omvendt indeksgruppen bliver mere gravid end kontrolgruppen, og disse 1 Gennemsnitsalderen for nyindskrevne (første gang de modtager behandling for deres misbrug) personer i stofmisbrugsbehandling er 27,9 år, 4. kontor i Sundhedsstyrelsen

13 graviditeter ender primært i fødsler, dernæst i provokerede aborter. En mindre restgruppe fordeler sig på andre typer af aborter. Ud af undersøgelsen kom der flere andre interessante oplysninger, som ikke var nødvendige for at besvare hypotesen. De bliver gennemgået nedenfor. Abstinensbørn Denne undersøgelse fandt via Landspatientregistret de børn, der havde stofabstinenser ved fødslen. Alle børn der siden 1996 fik tildelt stofabstinensdiagnosekoder blev udtrukket og koblet med moderens CPR. nr. Efterfølgende blev der foretaget en sammenkørsel, der viste om moderen til disse børn på noget tidspunkt var indskrevet i behandlingsregistret. Registerudtrækkene viser, at 518 børn mellem 1996 er født med erkendte stofabstinenser. Det svarer til 86 børn pr. år. Af de 518 børn blev de 243 født af en mor, der ikke er kendt i behandlingssystemet. 275 børn blev født af en mor, der er kendt i behandlingssystemet - 20 af disse børn er født som 2. barn. Tabel 1. Antal af børn født med abstinenssymptomer mellem 1996 Mor kendt i behandlingssystemet Mor ej kendt i behandlingssystemet Total Dødelighed blandt børn af mødre kendt i behandlingssystemet I det det absolutte tal er lavt for antallet af børn, der dør, giver få ekstra dødsfald store udslag for et enkelt år. Det giver derfor ingen mening, at undersøge dødelighed fordelt på alderstrin. Det vi dog kan se af registerudtrækkene er, at børn af kendte stofmisbrugere har en 3 gange (17 pr. 1000) højere dødelighedsrate i forhold til børn af baggrundsbefolkningen (6 pr. 1000) blandt de børn født mellem 1990 i hver gruppe. Fordeling på amter Ovenfor er undersøgelsens resultater gennemgået for hele landet og sammenlignet med baggrundsbefolkningen. I det følgende er resultaterne yderligere opgjort på amter samt for København og Frederiksberg Kommuner. For overskuelighedens skyld er data fra kontrolgruppen udeladt, det er udelukkende data over stofmisbrugspopulationen, der er vist. Er man særligt interesseret i at sammenligne et eller flere amter udfra fertilitetsdata kan disse findes hos Danmarks Statistik. Fra landstallene blev det klart at fødsler og provokerede aborter udgjorde langt den største andel af alle graviditeter blandt både stofmisbrugere og baggrundsbefolkningen. Det er også i disse to kategorier, fødsler og aborter, at en forebyggende indsats giver mening, derfor vil der udelukkende blive vist og diskuteret amtslige tal og forskelle, når det gælder fødsler og provokerede aborter. Tallene er vist ved to forskellige fremstillinger. Den ene figur viser andelen af fødsler og aborter fordelt på aldersgrupper for det enkelte amt i forhold til landsgennemsnittet blandt stofmisbrugskvinderne og den anden figur viser udviklingen i de samlede fødsels- og abortrater fra 1990 for det enkelte amt. For amter med et 13

14 lille befolkningsgrundlag giver rate opgørelserne (pr. 1000) ikke altid mening, da få begivenheder kan give store udslag, men de absolutte tal vil fremgå for hvert amt. Alle amts figurer er vist sidst i artiklen fordelt på aldersgrupper i procent samt udviklingen over tid pr Københavns Kommune For de årige i Københavns Kommune ligger andelen af særligt fødsler, men også aborter lavere end landsgennemsnittet. For de årige ligger niveauet svagt over landsgennemsnittet. Tendensen i udviklingen fra 1990 er, at Københavns Kommune har haft forholdsvis højt antal af aborter indtil 1999 herefter er tallene faldet til under landsgennemsnittet. Også antallet af fødsler har ligget under landstallene indtil 1996, hvorefter tendensen for antallet af fødsler har været stigende. Københavns Kommune n = 1105 n = 253 n = 225 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Frederiksberg Kommune Andelen af fødsler og aborter for i aldersgrupperne årige er under landstal særligt antallet af fødsler. Fra 25 års alderen følger aborttallene de danske tal, mens der er flere fødsler for de årige. Tendensen for både fødsler og aborter ser ud til at have været faldende fra , fra 1996 er tendensen svagt stigende. Frederiksberg Kommune n = 86 n = 17 n = 18 Levende fødte børn i alt 35 - Provokerede aborter

15 Københavns amt Antallet af fødsler og aborter fordelt på aldersgrupper i Københavns amt følger tæt den generelle tendens i Danmark, dog med en anelse færre fødsler for de årige. For hele perioden har Københavns amt foretaget flere aborter end landsgennemsnittet med en svagt stigende tendens og der har som en stabil tendens været lidt færre fødsler. Københavns amt n = 473 n = 107 n = 103 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Frederiksborg amt Antallet af fødsler og aborter fordelt på aldersgrupper i Frederiksborg amt følger tæt den generelle tendens i Danmark, dog er antallet lavere for begge kategorier for de årige. Tendensen peger på, at der er et svagt fald i antallet af fødsler, der siden 1996 har ligget under landsgennemsnittet, hvorimod der er en stigning i antallet af aborter. Frederiksborg amt n = 229 n = 58 n = 42 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Roskilde amt For de årige ligger antallet af fødsler og aborter klart under landsniveau særligt lavt er fødselsantallet for denne aldersgruppe. For de årige er antallet af fødsler lidt over landsniveau ellers følger antallet for både fødsler og aborter tæt landstallene. Tendensen er svagt faldende for 15

16 antallet af fødsler og ligger under landsniveau, det samme gør sig gældende for antallet af aborter særligt siden Roskilde amt n = 142 n = 27 n = 27 Levende fødte børn i alt 51 - Provokerede aborter - 56 Vestsjællands amt For de årige er antallet af både fødsler og aborter lidt under niveauet for Danmark generelt. Herefter følger antallet for aborter landstallene, hvorimod antallet af fødsler ligger over niveau for de årige. Den generelle tendens fra 1990 for både fødsler og aborter følger i store træk landstallene. Vestsjællands amt n = 214 n = 61 n = 41 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Storstrøms amt Antallet af fødsler fordelt på aldersgrupper ligger for alle aldre over landsgennemsnittet. Som eneste amt på sjælland gælder det også for de årige. Provokerede aborter følger landsgennemsnittet, dog lidt lavere for de årige. Tendensen for Storstrøms amt er, at antallet af fødsler er stigende særligt siden 1997, men antallet af provokerede aborter har ligget under landsgennemsnit men siden 1997 er øget lidt og nu ligger på niveau med landstallene. 16

17 n = 189 Storstrøms amt n = 56 n = 36 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Bornholms amt Tallene er så små, at en landssammenligning ikke giver meget mening, derfor er kun de absolutte tal vist. Bornholms amt n = 17 n = 4 n = 3 Levende fødte børn i alt 8 - Provokerede aborter

18 Fyns amt For de årige ligger antallet af fødsler lidt over landstallene, mens antallet er lavere i Fyns amt for de årige. Antallet af provokerede aborter følger i store træk landsgennemsnittet, dog med et mærkbart knæk i kategorien årige. En nærmere analyse af sammenhænge mellem antikonception og behandling kunne eventuelt vise noget interessant. Tendensen siden 1990 har i store træk fuldt landsudviklingen dog ses særligt for provokerede aborter en svag stigning siden1996. Fyns amt n = 416 n = 96 n = 99 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Sønderjyllands amt Tallene for Sønderjyllands amt følger stort set landstallene dog med flere aborter i aldersgruppen årige og færre fødsler for de årige. Både antallet af aborter og fødsler følger i store træk landets udvikling generelt dog med en svag stigende tendens for begge siden hhv og Sønderjyllands amt n = 217 n = 51 n = 56 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter - 95 Ribe amt Ribe amt har landets højeste andel af årige stofmisbrugere, der får børn. Kun Nordjyllands amt kommer tæt på. For samme aldersgruppe ligger andelen af provokerede aborter svagt over 18

19 landsgennemsnittet. For de årige følger tallene landsgennemsnittet. Niveauet af fødsler ser ud til at være svagt faldene og har siden 1998 ligget under landsniveauet, dog ses der også en faldende tendens i antallet af provokerede aborter, der de fleste år ligger under landsgennemsnittet. Ribe amt n = 142 n = 51 n = 36 Levende fødte børn i alt 81 - Provokerede aborter - 67 Vejle amt Tallene for Vejle amt fordelt på aldersgrupper følger landstallene dog med 3% flere fødsler blandt de årige. Siden 1990 har udviklingen fulgt den generelle udvikling, dog ses en tendens til et fald i antallet af provokerede aborter og en stigning i antallet af fødsler. Vejle amt n = 370 n = 111 n = 78 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Ringkøbing amt Tallene for Ringkøbing amt fordelt på aldersgrupper følger landstallene dog med lidt flere fødsler og aborter blandt de årige og lidt færre blandt de årige. Fra 1990 til 1994 var der en generel faldende tendens for både fødsler og aborter. Fra skete en markant stigning i antallet af aborter, der dog er faldet tilbage på et lavt niveau som i begyndelsen af 1990 erne. Antallet af fødsler steg ligeledes i for derefter at falde lidt igen men var i stedet til 1996 niveau. 19

20 n = 159 Ringkøbing amt n = 41 n = 38 Levende fødte børn i alt 76 - Provokerede aborter - 67 Århus amt Andelen af årige der får foretaget provokeret abort og får børn er ca. 1 % højere i Århus amt end for landet generelt, derudover følger forekomsten af begge dele de generelle landstal. Fra ses en generel faldende tendens for antallet af både fødsler og aborter. Fra 1996 har tendensen været stigende for begge. Århus amt n = 485 n = 132 n = 124 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Viborg amt 4% flere af de årige i Viborg amt føder børn end i Danmark generelt også andelen af provokerede aborter er forhøjet for denne aldersgruppe. Tallene udligner sig lidt for de årige, men fødsler er stadig højere end landstallene. For de årige falder både fødsler og aborter til et meget lavt niveau. Siden 1990 har der været en stigning, der dog er faldet lidt igen i udviklingen for fødsler. Antallet af aborter er ligeledes steget, men ligger stadig langt under niveau med landsgennemsnittet. 20

21 n = 160 Viborg amt n = 44 n = 35 Levende fødte børn i alt 74 - Provokerede aborter - 64 Nordjyllands amt Kun Ribe amt overgår andelen af fødsler for unge mellem årige. Der er tale om 5% flere fødsler for denne aldersgruppe i Nordjyllands amt. For de årige følger udviklingen landet som helhed. Andelen af provokerede aborter ligger generelt lidt over landsgennemsnittet for alle aldersgrupper. Siden 1990 har der været en stigende tendens for både antallet af fødsler og aborter. I lå antallet tæt på landsgennemsnittet. Nordjyllands amt n = 294 n = 98 n = 76 Levende fødte børn i alt Provokerede aborter Opsummering for amterne Overordnet set tegner der sig et billede med to forskellig rettede tendenser. For amterne på Sjælland dog med undtagelse af Storstrøms amt viser tendensen sammenlignet med landsgennemsnittet en lav andel af graviditeter blandt de helt unge mellem år, men med en lidt højere forekomst af både fødsler og provokerede aborter for de årige. De øvrige amter på Fyn og Jylland viser den lige modsatte tendens med en høj andel af særligt fødsler blandt de helt unge årige. Dette er særligt udtalt i de tyndere befolkede amter som Ribe, Viborg og Nordjyllands amt. Udsvingene er mindre i de større byområder, det vil hovedsageligt sige Fyn og Århus amt. 21

22 Nedenstående er en figur, der viser fordelingen af antal børn født af stofmisbrugere fordelt geografisk samt en tabel, der sammenholder den relative fordeling af antal fødsler i forhold til fordelingen af behandlingspladser for stofmisbrug i Danmark. Geografisk fordeling af antal fødte børn af stofmisbrugere Antal Fyn og Jylland Sjælland (inkl. Kbh. Kommune) Københavns Kommune Total (14-44) Alder Antallet af fødsler mellem i procent sammenholdt med andelen af stofmisbrugere i behandling i fordelt på regioner* Københavns Sjælland (inkl. Absolutte tal for Fyn og Jylland Kommune Kbh. Kommune) hele landet* Procentvis fordeling af 24 % 54 % 46 % behandlingspladser Procentvis fordeling af fødsler mellem % 47 % 53 % *Bornholm er ikke medtaget i beregningen. Der er født 8 børn af stofmisbrugere på Bornholm mellem Indsatsområder Undersøgelsen resultater understreger, at der kan og bør ske en forbedring af præventionsindsatsen for denne gruppe. Forbedringen kan deles op i to primære fokusområder. Den første er, at se på systematikken for antikonceptionel vejledning i både sundheds- og socialsektoren, den anden er at øge omfanget og kvaliteten af konkrete interventionsindsatser. Undersøgelsen viser, at det typisk er meget unge kvinder, der bliver gravide og at det sker flere år førend de indgår i stofmisbrugsbehandling. Det betyder, at det sociale system, socialcentre, ungdomspensioner etc. kan have afgørende indflydelse i en præventiv henseende. Sundhedssektoren kan ligeledes spille en større rolle. En øget opmærksomhed på en forbedret antikonceptionel vejledning efter 22

23 første provokerede abort, vil typisk ramme den yngre del af målgruppen. Endelig er det oplagt at sikre, at en antikonceptionsplan indgår som en fast del af en stofmisbrugsbehandlingsplan, og at dette iværksættes hurtigst muligt efter indskrivningen i behandlingsforløbet. Med hensyn til karakteren af interventionen bør både social- og sundhedsvæsnet arbejde for en lettere adgang til langtidsvirkende antikonception. Der er tale om en gruppe kvinder, hvor krav til præcis og daglig selvadministration af typisk p-piller ikke giver god mening. Man bør også overveje om kondomer og p-piller skal have samme vægt til denne gruppe. I København og flere andre steder i landet ligger kondomer gratis fremme i behandlingsinstitutionerne. De kvinder, der ernærer sig ved prostitution benytter de sig af kondomer, som antikonception til og for at beskytte sig mod hiv og andre kønssygdomme, når de er sammen med kunder, men ikke sammen med kæresten. Det ville være mere hensigtsmæssigt med en tostrenget antikonceptionsstrategi. En der beskytter mod graviditeter (spiral eller p-stav) og en der beskytter mod hiv og andre seksuelt overførbare sygdomme (kondom). Eksempelvis kunne man sikre at hvert amt kan tilbyde gratis oplægning af antikonception samt øget rådgivning til udsatte grupper. For de dårligst fungerende kvinder kunne man endvidere overveje, at der skulle åbnes op for at social- eller sundhedsfagligt personale (ex. gadeplansarbejdere) kunne lave aftaler, hvor man kunne møde op samme dag med en kvinde og få iværksat en præventiv indsats, samme dag som man har kontakt, og motivationen er tilstede hos kvinden. Konklusion Hovedkonklusionerne for denne registerundersøgelse er, at: stofmisbrugssystemet mellem 1990 får flere provokerede aborter end baggrundsbefolkningen. stofmisbrugssystemet mellem 1990 får næsten lige så mange børn som baggrundsbefolkningen. Stofmisbrugskvinderne er yngre, når de bliver gravide sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er væsentlige amtslige forskelle i graviditetsmønstret. Fyn og Jylland har en overhyppighed af graviditeter og fødsler blandt de årige i forhold til landsgennemsnittet. Det er mest udtalt i de tyndest befolkede amter. På Sjælland ses en mindre overhyppighed i forhold til landsgennemsnittet af graviditeter og fødsler blandt de årige. Der fødes relativt flere børn af stofmisbrugere i Fyn og Jylland sammenlignet med andelen af kvindelige stofmisbrugere i behandling fordelt mellem Sjælland og Fyn/Jylland. Der bør ske en øget fokusering i det ungdomssociale system på antikonceptionsvejledning. Der bør ske en øget fokusering i sundhedsvæsnet på udarbejdelse af antikonceptionsvejledning efter abortindgreb blandt unge og socialt dårligt stillede. Der bør sikres, at stofmisbrugssystemet indarbejder antikonceptionsplaner for kvinder indskrevet i behandling. Antikonceptionsvejledning bør i højere grad omfatte langtidsvirkende antikonception så som spiral og p-stav. Kondomer skal anbefales til beskyttelse mod kønssygdomme til denne særlige gruppe. 23

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark Procent 2 18,00 16,00 14,00 1 1 8,00 6,00 4,00 Procentvis fordeling af alle kvinder med provokeret abort (PA) eller med mindst et barn (F) ved alder for indgreb eller fødsel 1990-2001 København K og Danmark

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Nr. 1.01 Marts 1998 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1988-1998 x Pr. 1. januar 1998 er indbyggertallet i Århus Kommune på 282.137. På 10 år er kommunens befolkning steget med 9,3 %, svarende til 24.109 personer.

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Ved årsskiftet 2004/2005 er 1849 børn registreret i Synsregisteret. Herudover er der 75 børn som er registreret som høringssager, hvor der afventes

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 FORORD...2 UDVIKLINGEN I DEN VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...4 Metode... 4 Tabel 1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år. Danmarks Statistiks folketælling

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2018

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2018 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 20 Indhold Indledning... 3 Henvisningskategori 10 og 11... 4 Ventetid på behandling

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.034 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2014. Det er en stigning

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 1999.

Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Folketallets beægelser i Odense Kommune i 1999. Nr. 3 marts 2000 Folketallet steg i løbet af 1999 med 32 personer

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 20 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Henvisningskategori 10 og 11... 4 1.1

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune Ammeundersøgelse 06 Horsens Kommune 1.0 Forord Denne ammeundersøgelse er foretaget af sundhedsplejen i Horsens, Brædstrup og Gedved i 06, og omfatter børn, der er født i perioden 1. juli 31. december 05.

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Strukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version

Strukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version Strukturkommissionen Totalrapport 1 Er du Kvinde 639 72% Mand 245 28% Total 884 100% Base 884 2 Hvilken faglig organisation er du medlem af? Dansk Socialrådgiverforening 73 8% Dansk Sygeplejeråd 205 23%

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Svagt stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 5 Januar 1. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Svagt stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 5 Januar 1. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 5 Januar 1. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Svagt stigende ledighed Gennem det seneste år har ledigheden på kontorlokaler været svagt stigende. Således er ledigheden

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Nyoptag sommer 2006 Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Indledning DTU har de seneste år udarbejdet en profil af de studerende der er optaget

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 218-23 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 217... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere