GENTOFTERENDEN, KLIMATILPASNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENTOFTERENDEN, KLIMATILPASNING"

Transkript

1 Til Gentofte Kommune og ordvand Dokumenttype Dispositionsforslag Dato Marts, 0 GETOFTEREDE, KLIMTILPSIG OMPROFILERIG OG BSSIFORØGELSE

2 GETOFTEREDE, KLIMTILPSIG Revision Dato -0-0 Udarbejdet af JX/LLOH/CSJE/TMKS Kontrolleret af C Godkendt af C Beskrivelse Dispositionsforslag Rambøll Hannemanns llé DK-00 København S T F + 00

3 IDHOLD. Indledning. Eksisterende system og målopfyldelse. Eksisterende oversvømmelsesproblematik.. Eksisterende forhold for overløbsbygværker. Eksisterende forhold for vejunderføringer. Eksisterende forhold for underføring ved banebro for Farumbanen. Gentofterendens historie, opland og øvrige recipienter. Løsningsforslag. Vandløbsteknik og - regulering.. Dobbeltprofil for Gentofterenden.. Strømrende.. Faunapassager.. Forhold til Vandplanens mål. Øvrige forhold.. Banekrydsning.. Underføringer ved krydsende veje.. ye broer.. Ombygning af overløbsbygværker og regnvandsudløb.. Strækningen mellem Ellegårdsvej og Merianvej.. Varsling om oversvømmelse af sti til brugere og naboer. Forbindelse til andre projekter. Reduktion af oversvømmelsesrisiko ved gennemførelse af løsningsforslag. Modelopsætning. Resultater. Yderligere beregninger. drift af Gentofterenden. Øget/reduceret grøn pleje og blå pleje. y Cykel og gangsti. Forundersøgelser. Geotekniske undersøgelser. TV-inspektioner. Opmålinger/scanning. Bevaringsværdige træer. Myndighedsbehandling/ledningsejere. nlægsoverslag og tidsplan. nlægsoverslag. Tidsplan Gentofterenden 0000

4 BILG Bilag Oversigtskort, projektområde Bilag Oversigtstegning med vandløbsstationering Bilag Oversigtskort, udløb/overløb Bilag En verden af muligheder i en enkelt streg Bilag Principsnit, teknisk løsning Bilag Underføringer. Dispositionsforslag. Underføring v. Farumbanen, vejkryds. Dispositionsforslag. Underføring n Farumbanen, vejkryds Bilag Tidsplan Gentofterenden 0000

5 Side af. IDLEDIG Gentofte Kommune og ordvand har igangsat et projekt for klimatilpasning af Gentofterendens kapacitet, hvis primære formål er, at minimere risikoen for oversvømmelse fra Gentofterenden og ordvands bassinledning til omkringliggende områder og de direkte nabomatrikler. Projektet omfatter således også en kapacitetstilpasning af bassinledningen for fælles-kloakken beliggende langs med ca. / af Gentofterendens længde fra Ellegårdsvej i nord og til Ved renden i syd. Klimatilpasningen dimensioneres for en 0 års regnhændelse, svarende til en overskridelse en gang hvert tiende år i et fremtidigt klima med forventet 0 % øget ekstremnedbør. Projektet udgør således ikke en fuldstændig skybrudssikring af området idet dette afhænger af øvrige skybrudsprojekter ved den nedstrøms del af Gentofterenden. Kapacitetsforøgelse af Gentofterenden udgør altså en lokal klimatilpasning, der kan opfattes som et første led i en proces der sigter mod, at finde helhedsorienterede løsninger til klimasikring på tværs af kommunegrænser. år afløbs-forholdene for hele det samlede ferskvandssystem for søvand og regnvand for Gentofte, Gladsaxe og Københavns kommuner er udført, som beskrevet i Hovedrapport for Konkretisering af Skybrudsplan, Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård, opnås det fulde udbytte af en klimasikring. Projektet for klimatilpasning af Gentofterenden afgrænses i nord af udløbet fra Gentofte Sø vest for Helsingørmotorvejen, og i syd ved Gentofterendens udløb i Søborghusrenden der har afløb videre til Emdrup Sø, bilag og. Gentofte Sø og Søborghusrenden er omfattet af aturbeskyttelseslovens, hvorimod Gentofterenden kun er omfattet af åbeskyttelseslinjen. I projektet etableres et dobbeltprofil i Gentofterenden, ved at den ene side af renden sænkes, hvorefter en ny grussti/natursti integreres sænket i rendens nye tværprofil. Herved opnås en volumenforøgelse, der kan håndtere op til en 0-års regnhændelse. Dobbeltprofilet etableres henholdsvis mod øst nord for Farumbanen og mod vest syd for banen. Gentofterenden er i dag rørlagt under fem vejstrækninger fra Helsingørmotorvejen i nord, under hver vejkrydsning og under banebroen for Farumbanen til Ved Renden i syd. For at undgå flaskehalse for underføringer ved vejkrydsninger, er det nødvendigt at supplere renden med en ekstra underføring under vejene Snerlevej, Ellesgårdsvej, Merianvej og Dyssegårdsvej. Den femte rørunderføring er ved sti-overgangen ved Tuborg Haveby. Da der ikke er kørende trafik ved denne overgang, vil det være både hydraulisk og økonomisk mest fordelagtigt, at nedlægge denne betonunderføring og etablere en gangbro af træ, svarende til de øvrige stibroer over Gentofterenden. lle underføringer af renden ved vejkrydsninger og under banebroen for Farumbanen, udvides kapacitetsmæssigt stort set tilsvarende som for den åbne rende. I projektet indarbejdes også en fjernelse af kapacitetsflaskehalsen for den eksisterende bassinledning på fælleskloakken ved banebroen. nlægstekniske udfordringer for kapacitetsudvidelsen for såvel Gentofterenden som for bassinledningen, er krydsningen under banebroen for Farumbanen samt CTR-fjernvarme-ledninger, der ligger i Engstien parallelt med Gentofterenden, mellem banebroen og Dyssegårdsvej. ærværende dispositionsforslag udgør dokumentationsgrundlaget for de løsningsforslag der skal vælges blandt, og som danner grundlag for de næste projekteringsfaser for Gentofterenden. Forslaget omfatter oplæg til hvilke løsningsforslag der skal arbejdes videre med i forprojektet (myndighedsprojektet) og i detailprojektet, videre frem til udbud af anlægsprojektet. Dispositionsforslaget indeholder desuden en opdatering af projekteringsudbuddets anlægstidsplan for de efterfølgende projektfaser, herunder myndighedsbehandling og et anlægsoverslag for projektet. Gentofterenden 0000

6 Side af. EKSISTEREDE SYSTEM OG MÅLOPFYLDELSE. Eksisterende oversvømmelsesproblematik. fvanding til Gentofterenden sker via afløb fra Gentofte Sø samt fra en række separate regnvandsudløb fra vejafvanding. Udover vejvand tilføres der opspædet spildevand til Gentofterenden ved aflastning fra overløbsbygværker på fælleskloakeringssystemet med en statistisk frekvens på 0, til, gange årligt. Bilag. Flere beboere langs Gentofterenden og i oplandet til Søborghusrenden, oplever oversvømmelse på deres matrikel ved kraftige regnhændelser. Oversvømmelserne opstår ved manglende bortledningskapacitet såvel i Gentofterenden som i Søborghusrenden, og det nedstrøms beliggende ferskvandssystem i Københavns Kommune. Desuden giver manglende kapacitet i bassinledningen i særlige tilfælde anledning til oversvømmelser nord for banekrydsningen. Oversvømmelserne langs Gentofterenden forekommer primært ved Tuborg Haveby (), på strækningen mellem Ellegårdsvej og Merianvej (), omkring jernbanebroen lidt nord for Dyssegårds Station (), ved Slettevej og Søndergårdsvej (), Institutionen ved Ved Renden (), Bold-banerne samt haveforening i København (). På strækningen mellem Ellegårdsvej og Merianvej, er kastanjetræerne placeret i en vold mellem renden og stien på begge sider af Gentofterenden. år det regner kraftigt, bliver den grusbelagte gangsti hurtigt ufarbar på grund af manglende fald mod renden. Illustration Resultater af floodingberegninger for status- situationen for en 0 års regn med klimafaktor. De mest markante oversvømmelser er inddelt i numre fra -. Beregningsmæssigt sker der i statussituationen oversvømmelser fra bassinledningen oftere end hvert. år. Volden på begge sider af renden, fungerer visse steder som en barriere for afløb fra stien til renden. En del af matriklerne langs hele Gentofterenden ligger lavere end rendens tracé og stiforløb og rendens øverste skrånings-kant. Foto Modstrøms Merianvej-Ellegårdsvej Derfor kan der opstå bassinlignende forhold på de private matrikler, hvor vandet ikke har mulighed for at løbe tilbage til renden når vandstanden efter kraftig regn igen er faldende. Gentofterenden 0000

7 Side af. Eksisterende forhold for overløbsbygværker Ved kraftige regnhændelser ledes afstrømningen fra tagfladerne og de belagte oveflader på de omkringliggende ejedomme, til fælleskloakken og videre til bassinledningen langs Gentofterenden. fløbskapaciteten i bassinledningen langs Gentofterenden presses derfor til det yderste og der aflastes herfra til renden fra overløbsbygværker indbygget i brinken af renden, se foto. Fælleskloakken i området omkring Gentofterenden har overløbsbygværker, hvor der kan aflastes fra bassinledningen til renden. Beregninger har vist, at især aflastningerne hen over overløbskanten i overløbsbygværkerne HG00 samt i U medfører opstuvningsproblemer, der kan løses ved at etablere længere overløbskanter. Foto Overløbsbygværk, Thulevej år overløbs-bygværkerne overbelastes, vil opspædet spildevand komme op på terræn via brønddæksler, der løftes op på grund af belastningen på fælleskloakken, der har forbindelse med bassinledningen.. Eksisterende forhold for vejunderføringer Fra udløbet til den åbne del ved Lyngbyvejen i Gentofterendens nordlige ende og til Ved Renden i syd ved Søborghusrenden, er Gentofterenden i dag rørlagt under fem vejstrækninger. Foto Underføring ved Snerlevej Foto Underføring ved Ellegårdsvej Fire af underføringerne er under vej med tung trafik, og underført i dobbeltrør varierende fra ø00 til 0 mm, som vist på efterfølgende fotos til. Gentofterenden 0000

8 Side af Foto Underføring v. Merianvej Foto Underføring v. Dyssegårdsvej Den sidste rørunderføring er ved sti-overgangen fra kolonihaveområdet Tuborg Haveby til Kongelysvej. Her består underføringen af et enkelt ø0 mm betonrør (foto ). Foto Underføring v. Tuborg Haveby-Kongelysvej De varierende størrelser på ovenfor viste underføringer virker som lokale flaskehalse der foringer den hydrauliske afstrømningskapacitet. Gentofterenden 0000

9 Side af. Eksisterende forhold for underføring ved banebro for Farumbanen Gentofterenden er rørlagt fra Ellemosevej og videre under banebroen for Farumbanen. På denne korte rørlagte strækning skifter både antallet af rør og deres dimensioner flere gange. De rørlagte strækninger er fra nord mod syd: stk. 00 mm hhv. 00 mm kasseformede betonrør under Ellemosevej stk. ø00 mm betonrør fra bygværk i grønt areal fra Ellemosevej til underføring ved banebro stk. betonomstøbte ø00 mm betonrør i underføring under banebroen. Der er dog usikkerhed omkring de faktiske rørføringer, hvorfor ordvand har igangsat en TVinspektion for at verificere de faktiske ledningsforhold/-dimensioner. Fra Ellemosevej og indtil banen, er rørføring lagt under en grøn kile beplantet med græs og rækker træer (foto ). realet omkranses af baneskråningen mod syd og beboelse mod nord. Foto Kig fra banebro ved Farumbanen mod Ellemosevej Foto Stikrydsning ved banebro. Den grønne kile ender ved stikrydsningen under banebroen for Farumbanen (foto ). Gentofterendens rørlægning under stikrydsningen er placeret symmetrisk mellem banebroens fundamenter som vist på nedenstående figur. En udvidelse af tværsnittet for Gentofterenden under banebroen begrænses af fundamenternes placering, hvilket gør dette område til et kritisk knudepunkt for udvidelse af rendens kapacitet. Illustration Tværsnit og fundamenter for bro samt rørlagt Gentofterenden under banebro for Farumbanen. Gentofterenden 0000

10 Side af Bassinledningen på Gentofterendens vestlige side ligger umiddelbart før banebroen som et ø00 mm betonrør. Ledningen følger dog ikke renden under banebroen, men er ført under baneskråningen nord for banebroen i et ø00 mm PEH plastrør, hvorfra den føres videre i et ø00 mm PEH rør krydsende under Gentofterenden, og frem til en ø00 mm bassinledning syd for banebroen på den østlige side af Gentofterenden. Eksisterende forhold jf. ordvands ledningsdatabase fremgår af nedenstående illustration. Illustration Eksisterende bassinledning under baneskråning og Gentofterenden er markeret med blåt Kapacitetsbegrænsningen for bassinledningen ved krydsning under Farumbanen, medfører behovet for en kapacitetsforøgelse ved etablering af en ny supplerende bassinleding, så den samlede kapacitet for bassinledningen øges svarerende til en ø00 mm betonledning. Gentofterenden 0000

11 Side af. Gentofterendens historie, opland og øvrige recipienter Størstedelen af Gentofte Kommune befinder sig på et morænelandskab skabt efter sidste istid, hvor søer opstod i takt med at tyngden fra ismasserne forsvandt og efterlod højdedrag og lavninger med smeltevand. Gentofterenden er den sidste åbne afvandings rende af det tidligere sammenhængende moselandskab, der strækker sig nord-syd fra Ermelundslavningen via Hundesømosen og Søndersø til Gentofte Sø og videre frem til Utterslev Mose, og mod øst til Emdrup Sø. Gentofterenden hed oprindeligt Ellebæk, som giver en fin tråd tilbage til de våde vækstforhold fra moselandskabet. De tidligere elletræers udbredelse kan nu genspejles i områdets vejnavne. Illustration Videnskabernes Selskabs Kort fra. Gentofte Sø og Gentofterenden ses tydeligt. Gentofterenden indgik i forsvarsanlægget Søndre Oversvømmelse som en del af Fæstningskanalen fra slutningen af 00 tallet - en oversvømmelsesstrategi i forhold til Københavns Befæstning. Vandet løb gennem Gentofte Sø til Søborg og videre til Utterslev Mose, hvorfra det løb til Vestvolden ved hjælp af et naturligt faldende terræn, udgravede kanaler og dæmninger. Gentofterenden indgår nu som en del af Det nordlige recipientsystem sammen med Fæstnings-kanalen, Utterslev Mose, ordkanalen og Emdrup Sø. Opstrøms fødes Gentofterenden fra Gentofte Sø via et overløb. Desuden er der under regn tilløb fra vejafvandingen på Helsingørmotorvejen ligesom regnvand fra et separat regnvandssystem for vejafvanding på lokalveje løber til Gentofterenden. Fra renden løber vandet, som tidligere nævnt, via Søborghus-renden ud i Emdrup Sø og videre via Lygte Å til regulerings- og overløbsbygværk ved Strødamsvej. Fra dette bygværk ledes vandet enten direkte til Københavns indre søer og videre ud i Københavns havn, eller via overløb til Lersøgrøften og ud til Øresund. Reguleringen af bygværket er blandt andet styret af fosforkoncentrationen, således at vandet ikke ledes til søerne, hvis indholdet af fosfor i overfladevandet overstiger en koncentration på 0, mg/l. Dette overstyres dog under kraftig regn, hvor der åbnes mod søerne under alle omstændigheder for at øge den samlede afløbskapacitet og mindske belastningen på Lersøgrøften. Gentofterenden 0000

12 Side af. LØSIGSFORSLG. Vandløbsteknik og - regulering Herunder beskrives de tekniske løsningsforslag for en udvidelse af Gentofterenden samt bassinledning, som vil gøre det muligt for Gentofte Kommune og ordvand at håndtere hvad der svarer til en 0 års regnhændelse. Schønherr har sideløbende med den tekniske projektering udarbejdet et tillæg til dispositionsforslaget med en landskabelig løsning for området, vedlagt som bilag. I tillægget En verden af muligheder i en enkelt streg, findes en byrumsanalyse for kvarteret i og omkring Gentofterenden, med et løsningsforslag til etablering af et landskabeligt dobbeltprofil, der samtidig giver mulighed for et områdeløft for arealet lang Gentofterenden fra Lyngbyvej i nord og til Ved Renden mod syd. De beskrevne principtværprofiler heri, betegnes herefter som de landskabelige tværsnit. Ved de landskabelige tværsnit forstås et ækvivalent strømningstværsnit med beplantning svarende til det tekniske til den tekniske tværsnitsudvidelse for Gentofterenden på mindst, m, som det er krævet i henhold til det hydrauliske grundlagsnotat for løsning af opgaven, Rambøll notat Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden, dateret Det landskabelige tværsnit er beregningsmæssigt øget med +0, m i forhold til det tekniske tværsnit og bliver i alt, m (,m + 0, m ) større end det eksisterende tværsnit. Med de tekniske løsningsforslag forstås løsningsforslag baseret på: Et forøget tværsnitsareal for Gentofterenden på, m i forhold til det eksisterende Forøget tværsnit gennem vej- og baneunderføringer Forskellige krydsningsmuligheder (benævnt Dispositionsforslag og Dispositionsforslag ) for den øgede bassinledningskapacitet, ved krydsning under Farumbanen ved/omkring banebroen. Løsningen er en lokal klimatilpasning og ikke en fuldstændig klimasikring, som først vil være etableret når der findes en helhedsorienteret løsning for den samlede skybrudsplan for Gentofte, Gladsaxe og Københavns kommuner... Dobbeltprofil for Gentofterenden Der foretages en vandløbsregulering af Gentofterenden, der kan håndtere op til en 0 års regnhændelse, ved etablering af et dobbeltprofil svarende til et ekstra tværsnitsareal for renden på, m (=, m x,0 m). Ved at udvide Gentofterendens profil i kun den ene side, kan man undgå en omlægning af bassinledningen, der ligger vest for renden på den nordlige del og øst for rende på den sydlige del. Gentofterenden afgrænses i dag af en grussti for gående på den ene side, og en asfalteret fællessti på den anden. Ved etablering af et dobbeltprofil inddrages et stykke af arealet hvor der nu er sti, og der skal derfor træffes et valg for etablering af nye stiarealer, der er belyst i Oplægget En verden af muligheder i en enkelt streg fra Schønherr, som findes i bilag. Den anbefalede løsning er at der etableres en sænket grussti/natursti på den ene side af vandløbet og en større fælles sti på den anden side af vandløbet. Placeringen af den store sti følger placeringen af bassinledningen. Gentofterenden 0000

13 Side af Gentofterenden afgrænses også af en dobbelt række kastanjetræer. Det er ikke muligt at bevare den række af kastanjer, der står hvor dobbeltprofilet skal etableres men dette åbner op for nye muligheder som beskrives i Schønherr s udkast. Gentofterendens profil foreslås ændret til dobbeltprofil på følgende strækninger: Fra underløb under Lyngbyvejen og til Ellemosevej etableres renden med et dobbeltprofil mod øst. (Bilag, Gentofterenden ord). I det rørlagte grønne areal fra Ellemosevej til banebro for Farumbanen, åbnes renden med et enkeltprofil med en kapacitet svarende til rendens nuværende tværsnit ved Ellemosevej +, m. Syd for banebroen indtil Dyssegårdsvej begrænses Gentofterenden mod vest af to CTRledninger der ligger 0, m under terræn. Her er der tre mulige løsninger:. Etablering af en støttemur til sikring af CTR-ledningerne og dobbeltprofil op til støttemur (Bilag, Gentofterenden ved Thulevej), der er den anbefalede løsning. En begrænset omprofilering på begge sider tilpasset CTR-ledningerne. Omlægning (sænkning) af CTR-ledningerne dobbeltprofil mod vest. Fra Dyssegårdsvej til Ved Renden, etableres renden med et dobbeltprofil mod vest (bilag, Gentofterenden Syd)... Strømrende På nuværende tidspunkt er rendens tilstand DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) jf. ORBICO Gentofte Kommune, Gentofterenden, 0. Forslaget til vandplanen for hovedopland. Øresund, oktober 00, målsætter Gentofterenden som et naturligt vandløb, der skal opfylde god økologisk tilstand svarende til DVFI, se afsnit... En af muligheder for at forbedre Gentofterendens tilstand, er at etablere en mere varieret og slynget strømrende. På strækningen fra Dyssegårdsvej til Ved Renden er der tilbagestuvning fra Søborghusrenden og der vil her være højere vandspejl og lavere strømningshastighed ved tørvejrsvandføring. En strømrende vil på denne strækning derfor reelt være uden betydning... Faunapassager Med en slynget strømrende kan iltindholdet forventes forbedret i Gentofterenden. God vandkvalitet med et højt iltindhold er med til at gør vandet klart, og kan berige renden med flere forskellige plante- og dyrearter, f.eks. blæresnegle, vandrøver, vandedderkop og guldsmedenymfer. Samme effekt opnås også ved at åbne lange rørlagte strækninger, som fungerer som en spærring samt virker ødelæggende på mikroklimaet. Ved at åbne strækningen fra Ellemosevej til Farumbanen samt underføringen ved Tuborg Haveby, opnås en større kontinuitet i vandløbet som alt andet lige, kan være med til at forbedre spredningsmulighederne... Forhold til Vandplanens mål Gentofte Sø vurderes som værende i høj økologisk tilstand med et eksisterende niveau svarende til målet for 0 tilstand jf. Vandplan 00-0, Øresund, Hovedvandopland. (illustration ). Gentofterenden 0000

14 Side 0 af Illustration Den arealspecifikke kvælstof- og fosforbelastning af søerne i oplandet, dels under de nuværende belastningsforhold og dels den fremskrevne belastning (baseline 0). Vandplan 00-0, Øresund, Hovedvandopland. Samme vandkvalitet kan ikke opfyldes i Gentofterenden som vurderes til moderat dårlig tilstand hvor målet er god tilstand. Tilstanden skyldes hovedsageligt tilløb af vejvand og aflastning fra overløbsbygværker fra fælleskloakeringssystemet med en frekvens på 0, til, årligt. På nuværende tidspunkt er rendens tilstand DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) jf. forslag til Kommunal Vandhandleplan af 0. Forslaget til vandplanen for hovedopland. Øresund, oktober 00, målsætter Gentofterenden som et naturligt vandløb, der skal opfylde god økologisk tilstand svarende til DVFI. I forslaget til Vandplan blev det vurderet, at Gentofterenden og Brobækken skulle gennemgå en egentlig restaurering for at opfylde målet om god økologisk tilstand. Denne indsats er dog i den offentlig-gjorte vandplan udsat til en senere planperiode på grund af omkostningerne. Målet kan dermed ikke forventes opfyldt i 0. I dette projekt foretages alene mindre fysiske forbedringer, der kan hjælpe med en endelig målopfyldelse og kun såfremt dette ikke er forbundet med ekstra omkostninger. Målet med vandplanerne er at opnå: Bedre tilstand i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold. Bedre tilstand i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof. Bedre tilstand i søerne ved at reducere udledningen af fosfor. Bedre tilstand i vandløb og søer ved at reducere forurening fra fx hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb. Mere vand i vandløb ved at sikre, at vandindvindinger ikke dræner naturen for vand. I forhold til Vandplanens mål, må det konkluderes at tiltag til klimatilpasning af Gentofterenden, opfylder målet om Bedre tilstand i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold men ikke kan opfylde målet om en reduktion af forurening fra kloak og vejvand. Gentofterenden 0000

15 Side af. Øvrige forhold I det følgende beskrives de elementer som har berøring med projektet, hvor der kræves en udvidelse, omlægning eller direkte nyanlæg i forhold til eksisterende forhold. Hvert element er afgørende for projektets gennemførelse for, at mindske risikoen for oversvømmelse af arealerne langs renden samt tilstødende parceller. Hvert elements betydning for processen varierer, men grundlæggende er der tale om nødvendige foranstaltninger for at kunne opfylde Gentofte Kommunes og ordvands ønske om, at Gentofterenden kan rumme op til en 0-års regnvandshændelse i forhold til oversvømmelse herfra... Banekrydsning Udvidelse af kapaciteten i forbindelse med krydsning af Farumbanen er projektets største tekniske udfordring, hvor flere faktorer er afgørende for udførelsen. Der skal som nævnt skabes grundlag for en kapacitetsforøgelse for Gentofterenden (tværsnitsudvidelse på, m ) og en forøgelse af bassinledningens kapacitet (samlet kapacitet på ø00 mm). Bassinledningen følger Gentofterendens vestlige side på strækningen fra 0 m nord for Ellegårdsvej til banebroen ved Farumbanen. Ved underføringen af Farumbanen ledes ledningen gennem baneskrænten nord for banen, og fortsætter derefter på Gentofterendens østlige side forbi overløbsbygværk og pumpestation ved Thulevej og fra Dyssegårdsvej ned til overløbsbygværket U, nord for Gentofterendens tilslutning til Søborghusrenden, Ved Renden. For underføring ved banebroen for Farumbanen er der flere løsningsmuligheder Dispositionsforslag og Dispositionsforslag som er skitseret nedenfor. Dispositionsforslag Box-profil under banen med ekstra bassinledning integreret Der etableres et box-profil for Gentofterenden fra nyt indløbsbygværk fra øst til vest for banebroen mellem banebroens fundamenter. Fra box-profilets udmunding i et nyt udløbsbygværk på vestsiden af banebroen etableres nyt ø00 mm rørudløb mod syd, supplerende til eksisterende stk. ø00 mm udløbsledninger med udløb til den eksisterende åbne Gentofterenden, syd for banebroen langs Engstien. Der etableres et nyt fordelingsbygværk til erstatning for brønd H på eksisterende bassinledning. Herfra etableres nye stk. ø0 mm ledninger under den genåbnede Gentofterende i det eksisterende grønne areal nord for banebroen, frem til ny opstuvningsbrønd, hvorfra vandet ledes i en ny indstøbt ø00 mm ledning i box-profilet. Herfra forbindes den nye ledning via en ny ø00 mm bassinledning til nyt fordelingsbygværk til erstatning for brønd H på den eksisterende bassinledning i gangstien på østsiden af Gentofterenden, syd for banebroen. Forslaget er skitseret på nedenstående illustration og den beskrevne sammenhæng og udformning de angivne bygværker, ledninger og box-profilet fremgår mere detaljeret af bilag.. Denne løsning er den anbefalede løsning, der arbejdes videre med i forhold til Banedanmark og tilladelse til at krydse banen. Gentofterenden 0000

16 Side af Illustration Oversigt for Dispositionsforslag Dispositionsforslag Box-profil under banen og separat ekstra underføring af bassinledning Der etableres et box-profil for Gentofterenden fra nyt indløbsbygværk fra øst til vest for banebroen mellem banebroens fundamenter. Fra box-profilets udmunding i nyt udløbsbygværk på vestsiden af banebroen etableres nyt ø00 mm rørudløb mod syd, supplerende til eksisterende stk. ø00 mm udløbsledninger med udløb til den eksisterende åbne Gentofterenden, syd for banebroen langs Engstien. Denne løsning er en mulighed, hvis brofundamenterne viser sig ikke at være helt lodrette og derfor ikke giver mulig for at udnytte arealet optimalt og box-profilet dermed viser sig at blive for lille. Der vil i givet fald ikke kunne etableres et profil, hvor der er plads til den ekstra ny bassinledning for fælleskloakken. For at afklare de faktiske forhold omkring fundamenterne er Banedanmark ansøgt om tilladelse til en undersøgelse ved prøvegravning omkring fundamenternes sider, for begge rækker søjler for banebroen. Til erstatning for eksisterende brønd H etableres nyt fordelingsbygværk, hvorfra eksisterende ø00 mm underført ledning tilsluttes sammen tilslutning til ny ekstra bassinledning. Herfra etableres den ny ø00 mm PEH bassinledning frem til ny drejebrønd, hvorfra den ny ledning ved underboring føres under banedæmningen til nyt samlebygværk på vestsiden, hvor eksisterende ø00 mm bassinledning tilsluttes. Underboring af den ny bassinledning kræver godkendelse fra Banedanmark og skal leve op til deres regler for banekrydsninger. Fra nyt samlebygværk etableres en ny fælles ø00 mm overgangsledning via et,0 m x 0, m bredt kasseformet profil ned under box-profilet for Gentofterenden. Efter krydsning under boxprofilet/udløbsbygværket for Gentofterenden, etableres ny overgang fra kasseprofilet til ny ø00 mm ledning tilsluttes denne til nyt tilslutningsbygværk der erstatter eksisterende brønd H på den eksisterende ø00 mm betonledning. Gentofterenden 0000

17 Side af Forslaget er skitseret på nedenstående illustration og den beskrevne sammenhæng og udformning de angivne bygværker, ledninger, box-profilet og banekrydsning fremgår mere detaljeret af bilag.. y ø00 Illustration Oversigt for Dispositionsforslag.. Underføringer ved krydsende veje Gentofterenden Gentofterenden er som nævnt tidligere rørlagt under fem krydsende veje med hvad der svarer til to henholdsvis ø00 mm eller ø0 mm rør. For at skabe den ønskede kapacitetsforøgelse, er der behov for en ekstra rørføring under vejene. Der projekteres med en ekstra underføring på, m i samme side som Gentofterendens sideudvidelse med dobbeltprofil etableres. Dette gælder under Snerlevej, Ellegårdsvej, Merianvej og Dyssegårdsvej som vist som principskitse på nedenstående illustration. Underføringen ved vejkrydsninger er i dag centreret i Gentofterendens profil, og den ekstra underføring (rør/kasseprofil) placeres øst for de eksisterende underføringer ved Snerlevej, Ellegårdsvej og Merianvej, og ved Dyssegårdsvej placeres underføringen vest for de eksisterende underføringer. Gentofterenden 0000

18 Side af Illustration Principskitse for sideudvidelse og underføring ved veje Dobbeltprofilet etableres i samme side som den nye underføring, hvilket inddrager en del af arealet for den eksisterende sti. dgangsforholdende tilpasses det nye terræn som skitseret på illustration. I forbindelse med underføring af vejbroerne, vil det være en god idé at afpasse en renovering af broerne anlægsarbejdet med Gentofte Kommune i forbindelse med udvidelsen af Gentofterenden. Eksempel herpå er vist på foto 0. Der er aktuelt gennemført et særeftersyn for brokonstruktionen ved underføring af Gentofterenden under Ellegårdsvej. Her er det konkluderet, at en renovering er nødvendig. Foto 0 Bro ved Dyssegårdsvej Bassinledningen ved Dyssegårdsvej Efter baneunderføringen ligger bassinledningen på Gentofterendens østlige side indtil overløbsbygværket U umiddelbart nord for Gentofterendens tilslutning til Søborghusrenden. Bassinledningens dimension er her ø00 mm. Dog reduceres dimensionen ved underføring under Dyssegårdsvej til ø00 mm, der nedsætter den hydrauliske kapacitet. Der bør overvejes at undersøge om de samlede opstuvningsforhold i bassinledningen henholdsvis nord og syd for Dyssegårdsvej forbedres ved at øge kapaciteten under Dyssegårdsvej i sammenhæng med ombygning af overløbsbygværkerne. Den hydrauliske model er på nuværende tidspunkt ikke fuldt detaljeret i forhold til underføring og tømmepumpestation ved Dyssegårdsvej. Dette bør under alle omstændigheder opdateres for at få et fuldt detaljeret billede af oversvømmelser i status og plansituationen. Gentofterenden 0000

19 Side af.. ye broer I dispositionsforslaget er forudsat, at den eksisterende beton brokonstruktion for stien fra Tuborg Haveby til Kongelysvej (foto ) nedrives og erstattes af en gangbro af træ, svarende til træbroerne i den sydlige del af projektområdet (foto ). Herved åbnes rendens profil under den nye gangbro og det nye dobbeltprofil kan gennemføres uden en lokal sideudvidelse. Udtryksmæssigt vil fjernelse af betonbroen med rørunderføringen af renden signalere den lette trafik, og er med til at skabe en entydig disponering af strækningen. Foto Stiovergang ved Tuborg Haveby Foto Gangbro af træ.. Ombygning af overløbsbygværker og regnvandsudløb For at afhjælpe, at spildevandet fra bassinledningen kommer op på terræn, er det i projektoplægget foreslået, at der etableres længere overløbskanter i to af overløbsbygværkerne til Gentofterenden, HG00 og U. De to tiltag ved overløbsbygværk HG00 samt U, forventes, at sænke stuvningsniveauet i bassinledningen under kraftig regn og dermed mindske overløb til de tilstødende arealer. Ved overløbsbygværket HG00 forventes en øget overløbskant på 0 m, at medføre en forbedring i forhold til oversvømmelserne ved Tuborg Haveby, idet oversvømmelserne her primært forekommer ved opstuvning fra fælleskloakken i området. Ved overløbsbygværk U forventes en øget overløbskant på 0 m, at medføre en mindre forbedring i stuvningsniveau opstrøms i fælleskloakken. Indretningen af bygværkerne vil blive dimensioneret i projektforslaget idet det bør overvejes om, der skal udføres D strømningsberegninger af bygværkerne. Desuden bør det, som nævnt ovenfor, overvejes at undersøge om en øget dimension af bassinledningen under Dyssegårdsvej ændrer på ovenstående forudsætninger... Strækningen mellem Ellegårdsvej og Merianvej Stien mellem Ellegårdsvej og Merianvej er lokalt forsænket i forhold til brinken for Gentofterenden, og der er etableret en vold/et forhøjet plantebed for kastanjetræerne mellem stien og Gentofterenden. Placeringen af denne vold er ikke hensigtsmæssig idet oversvømmelse fra bassinledningen til stiarealet ikke vil kunne løbe til renden men i stedet ledes ind på private matrikler. Flere af matriklerne på denne strækning ligger under sti-niveau, og i forbindelse med etablering af et dobbeltprofil på Gentofterendens østlige side, skal det verificeres om der skal etableres en ny vold mod tilstødende matrikler for at afværge oversvømmelser eller om vandløbsprofilets brink eller stien eventuelt skal hæves. Gentofterenden 0000

20 Side af De tilstødende matrikler på strækningen har alle en beplantning ud mod stien, og der skal etableres en løsning der sikrer en god afslutning mod denne afgrænsning som svarende til den skitserede landskabelige løsning i Schønherr s oplæg, jf. nedenstående illustration (jf. bilag, side 0). Illustration Landskabeligt principtværsnit med markeret afslutning mod naboskel.. Varsling om oversvømmelse af sti til brugere og naboer Det skal af kommunen overvejes hvordan en ny skiltning skal udføres, der ud over at signalere opdelt cykel/gangsti også kan signalere periodiske oversvømmelser af grusstien/naturstien. Der kan også overvejes alternative varslinger af borgerne, i forbindelse med kortvarige oversvømmelser af de sænkede stiarealer. Her tænkes f.eks. på: En oplysning på Gentofte Kommunes hjemmeside når det er aktuelt Udsendelse af sms er til borgere der har tilmeldt sig denne service En signallampe ved nedgang til den oversvømmede sti der er opkoblet til en føler for vandstanden. For hvert tiltag til oplysning af borgerne om høj vandstand i Gentofterenden, skal det overvejes om man bare fremhæver en problemstilling, i stedet for at gøre klimatilpasningen til en naturlig del af livet ved Gentofterenden.. Forbindelse til andre projekter Som anført tidligere vil en komplet skybrudsikring af området omkring Gentofterenden kræve at der etableres supplerende skybrudsprojektet ved den sydlige del af Gentofterenden enten ved at der etableres tunnelledninger, der kan føre skybrudsvandet mod Øresund eller ved at der etableres voluminer på eller under terræn, hvor skybrudsvandet kan ledes hen uden at gøre skade. Dette er ikke behandlet yderligere i dette projekt. Desuden kan det overvejes, at overveje om en dynamisk regulering af overløbskanten fra Gentofte Sø til Gentofterenden kan have en positiv indvirkning på renden ved at nedsætte maksimalafstrømningen og øge vandføringen i tørre perioder. Gentofterenden 0000

21 Side af. REDUKTIO F OVERSVØMMELSESRISIKO VED GEEMFØRELSE F LØSIGSFORSLG Der er gennemført hydrauliske beregninger, hvis formål er at vise, i hvilket omfang gennemførelsen af løsningsforslaget minimerer risikoen for uhensigtsmæssige oversvømmelser i området langs Gentofterenden. Beregningerne er indledende beregninger, idet løsningsforslaget på nuværende tidspunkt er på overordnet niveau. Modellen bør derfor tilrettes, når projektet føres til detailniveau. F.eks. anbefales det, at de detailprojekterede profiler for den sænkede sti indlægges i modellen.. Modelopsætning Som baggrund for de hydrauliske beregninger er anvendt den MIKE URB status model, der tidligere er benyttet blandt andet i forbindelse med oversvømmelseskortlægning for ordvand. Gentofterenden og Søborghusrenden er udtaget af MIKE URB modellen og i stedet er disse vandløb indlagt i en MIKE model. Herved opnås blandt andet følgende fordele: Udveksling af vand mellem render og terræn kan ske langs hele højre og venstre vandløbsbrink og ikke kun i udvalgte punkter langs rendens strækning. Derved opnås en mere detaljeret analyse af, hvor der er risiko for uhensigtsmæssige oversvømmelser fra renden og hvorledes disse oversvømmelser vil forplante sig i terrænet. Forbedret mulighed for definition af vandløb, gennemløb og specialkonstruktioner. I MIKE modellen er indlagt samtlige vandløbsprofiler, underføringer og specialkonstruktioner, der er registreret af Orbicon. MIKE URB modellen, MIKE modellen og en MIKE model for overfladen, kombineres i MIKE FLOOD, således at der for hvert tidsskridt i beregningerne forekommer følgende udveksling af vand mellem de tre modeller: Udveksling af vand mellem afløbssystem og terræn Udveksling af vand mellem udløb og overløb på afløbssystemet og vandløbene Gentofterenden/Søborghusrenden Udveksling af vand mellem vandløbene og terræn Løsningsforslaget, som er beskrevet tidligere, er indlagt i modellen. Dette scenarium betegnes plan-scenariet. Mere konkret er følgende indlagt: Dobbeltprofil langs hele Gentofterenden, som for den frit lagte del af Gentofterenden udformes som en sænket sti i den ene side af renden. Strømrende i den opstrøms del af Gentofterenden. Supplerende underføringer ved krydsende veje samt overgangsprofiler i den fritlagte del af renden til disse underføringer. En vold på strækningen mellem Ellegårdsvej og Merianvej. Beregninger er gennemført for Dispositionsforslag og Dispositionsforslag for åbning af den rørlagte Gentofterenden i det eksisterende grønne areal nord for banebroen samt for rendens og bassinledningens (fælleskloak) forløb under jernbanen, jf. bilag. og.. I modellen er endnu ikke foretaget beregninger på udvidelse af overløbskanter på to bygværker med nødoverløb til Gentofterenden, som er beskrevet ovenfor. I det dette afventer en mere detaljeret beskrivelse af bygværker og underføring ved Dyssegårdsvej. Beregninger er gennemført for en CDS-regn med en gentagelsesperiode på 0 år og en sikkerhedsfaktor på,, hvilket svarer til 0 % modelusikkerhed og 0 % klimafaktor. Gentofterenden 0000

22 Side af Efterfølgende vil beregningerne blive gennemført for en CDS regn med en gentagelsesperiode på 00 år og med en sikkerhedsfaktor på, svarende til 0 % modelusikkerhed og 0 % klimafaktor. Beregninger er gennemført i mindst mulige beregnings grid på,, meter, hvilket svarer til terrænmodellens opløsning. Dette medfører en høj beregningstid og at beregninger på terræn kun kan gennemføres indenfor et begrænset område, men har den fordel, at beregningerne bliver langt mere nøjagtige. edenstående illustration 0 viser et udsnit af højdemodellen. Som det fremgår af illustrationen er husene vist hævet i højdemodellen. Illustration 0 Udsnit af højdemodellen. Mørkeblå nuancer repræsenterer de laveste terrænkoter, gule nuancer de højeste. Gentofterenden ses som en smal rende gående fra nord mod syd. Bassinledningen ved Ved Renden, der blev etableret med henblik på at nedsætte overløb fra fællessystemet til Søborghusrenden, er indarbejdet i modellen. Gentofterenden 0000

23 Side af. Resultater Efterfølgende to foto og (kilde: ordvand) viser faktiske oplevede oversvømmelser fra Gentofterenden. Foto Høj vandstand i Gentofterenden, faktisk oplevet hændelse. Vandstanden i Gentofterenden er tæt ved terræn (foto ) og ved yderligere pres på systemet, vil Gentofterenden oversvømme terrænet. Tilløb til renden fra omkringliggende lavtliggende områder via afløbssystemet er ikke længere mulig uden opstuvning på terræn. Foto Oversvømmelse fra Gentofterenden, faktisk oplevet hændelse. Vandstanden i Gentofterenden er så høj (foto ), at den langsgående sti samt terrænet oversvømmes. Gentofterenden 0000

24 Side 0 af På efterfølgende illustration, ses beregnede oversvømmelser på terræn for den omtalte 0 års regn med klimafaktor i status samt ved gennemførelse af løsningsforslaget samt Dispositionsforslag for underføringen under jernbanen (plan). Illustration Resultater af flood-beregninger for statussituationen og løsningsforslaget samt Dispositionsforslag for underføring under jernbanen for en 0 års regn med klimafaktor. Resultaterne i illustration er vist lagt ovenpå hinanden, så oversvømmelserne angivet med blå farve viser de oversvømmelser der forekommer i statussituationen, men som ikke forekommer ved løsningsforslaget. Oversvømmelserne markeret med blå vil således ikke forekomme efter etablering af projektet for den givne regnhændelse. Oversvømmelser med gul Gentofterenden 0000

25 Side af farve viser oversvømmelser som forekommer i plan-beregningen og dermed stadig vil forekomme efter etableringen af projektets tiltag. Gennemførelse af løsningsforslaget viser en betydelig reduktion af de uhensigtsmæssige oversvømmelser ved Tuborg Haveby, langs Gentofterenden mellem Ellegårdsvej og Merianvej, omkring banebroen for Farumbanen samt ved Slettevej og Søndergårdsvej. Da disse oversvømmelser primært er i bebyggede områder, har det stor betydning for de oplevede hændelser under ekstremregn, at minimere risikoen for oversvømmelser på disse lokaliteter. Det kan konkluderes, at beregninger på løsningsforslaget generelt viser, at de uhensigtsmæssige oversvømmelser i den opstrøms del af Gentofterenden minimeres. Ved en 0 års regn med klimafaktor er Søborghusrenden hydraulisk begrænsende, hvilket medfører, at der ikke opnås en nævneværdig effekt i den nedstrøms del af Gentofterenden. Ved gennemførelse af plan-scenariet vil der fortsat være stort set uændret risiko for oversvømmelser ved institutionen ved Ved Renden og boldbanerne samt haveforening i Københavns Kommune. I den nedstrøms del af Gentofterenden kan det evt. overvejes, om der er mulighed for at styre, hvortil disse oversvømmelser afgrænses eventuelt i en midlertidig periode frem til en endelig løsning er etableret. De hydrauliske beregninger viser, at både Dispositionsforslag og Dispositionsforslag for forløbet af Gentofterenden samt den fælleskloakerede bassinlednings underføring under banen er hydraulisk mulige og stort set ligeværdige.. Yderligere beregninger Valg af og yderligere beregning af hvilken løsning der skal arbejdes videre med i forhold til krydsningen af banen, bør foretages når opmålinger og besigtigelse af eksisterende kloak er foretaget og indlagt i modellen. Der bør foretages en nærmere analyse af hvorledes en eventuel vold mellem Ellegårdsvej og Merianvej, skal anlægges og i hvilken kote. Denne analyse bør foretages, når dobbeltprofilet er detailprojekteret for denne strækning. Der bør regnes detaljeret på effekten af etablering af længere overløbskanter i overløbsbygværkerne, HG00 og U, eventuelt ved D beregninger. Beregningerne bør udføres efter detaljering af modellens beskrivelse af afløbssystemet ved Dyssegårdsvej i forhold til underføring af vejen samt tømmepumpestation. Beregningerne bør ligeledes vurdere effekten af at øge dimensionen under Dyssegårdsvej. Der skal udføres oversvømmelsesberegninger på en 00 års hændelse. Vurdering af tilløbet fra Gentofte Sø skal vurderes i forhold til den samlede afstrømning. Gentofterenden 0000

26 Side af. DRIFT F GETOFTEREDE. Øget/reduceret grøn pleje og blå pleje En kapacitetsudvidelse af Gentofterenden ved hjælp af et dobbeltprofil, vil medføre en ændret drift af renden i forhold til grødeskæring og vedligehold af græsarealer. Med Schønherr s forslag til et naturpræget udtryk for arealerne langs Gentofterenden, vil plejen af de grønne arealer være begrænset. realet beplantes med buske og mindre træer stående i græs, og planen lægger op til at der vil være en grussti/natursti mellem beplantningen. Græsset skal slås en til to gange om året uden for yngle-perioden, og buske udtyndes og foryngelsesbeskæres ca. hvert. til. år. Drift og vedligehold af stien vil være afhængig af om der vælges en grus eller en natursti, hvor grusstien vil kræve mest vedligehold generelt og i forbindelse med oversvømmelser. Efter oversvømmelse af det nye dobbeltprofil, vil det kræve et tilsyn af arealerne når vandstanden er på normalt niveau. Eventuelle grene og affald fjernes af æstetiske årsager og for at sikre fri færdsel på arealet. Plejen af vandløbsdelen vil være af samme omfang som det er tilfældet i dag, idet det er en væsentlig design-parameter i forhold til vandløbsprofilet og placering af sti, at der er den nødvendige adgang til vandløbet.. y Cykel og gangsti Der etableres ny cykel/gangsti på den side af renden, hvor der ikke etableres en sideudvidelse til dobbeltprofil. Stiens belægning er asfalt og vedligeholdes jf. Gentofte Kommunes almindelige pleje for offentlige cykel og gangstier. Gentofte Kommune er grundejer for stiarealerne ved Gentofterenden og har forpligtelsen til at vedligeholde og vinterbekæmpe på både den vestlige cykelsti (fællessti) og østlige gangsti. Den oprindelige fællessti foreslås ændret til cykel og gangsti med tydelig afmærkning af arealerne. Stisystemet er en del af Gentofte Kommunes stinet, der sikrer en hurtig og sikker transport. Det er som i dag nødvendigt med bomme/chikaner ved krydsende veje for at forhindre større køretøjer på stiarealerne, samt for at nedsætte hastigheden for cyklister af hensyn til trafiksikkerheden. Det skal dog være muligt at få kørende adgang til arealerne i forbindelse med drift af disse. Største ændring vil være i forhold til skiltning af stierne ved krydsning og eventuelt orientering om at den lavtliggende grus/natursti er designet til at blive oversvømmet under kraftig regn. Gentofterenden 0000

27 Side af. FORUDERSØGELSER. Geotekniske undersøgelser Rambøll har udarbejdet et boreprogram for geotekniske boringer, prøvegravninger for bestemmelse af fundaments undersider samt orienterende prøvetagning for jordanalyser ved miljømæssige prøvetagninger.. TV-inspektioner ordvand har iværksat en TV-inspektion til verifikation af ordvands ledningsnet langs Gentofterenden samt for den rørlagte del af renden.. Opmålinger/scanning For at sikre det nødvendige og tilstrækkelige projekteringsgrundlag, skal der foretages opmålinger af Gentofterendens overflader samt underføringer ved vejkryds. Dette vil være basis for både forprojekt (myndighedsprojekt) samt detailprojekteringen. For at sikre det nødvendige og tilstrækkelige projekteringsgrundlag for detailprojektering af en udvidelse/ombygning af overløbskanterne i de eksisterende overløbsbygværker HG00 og U, skal der foretages opmålinger af disse. Der anbefales foretaget en opmåling ved D laserscanning, der også anvendes ved opmåling af overløbsbygværkerne. Dette betyder at flere ekstra opmålinger efterfølgende kan undgås og det sikrer den bedst tænkelig beskrivelse af oversvømmelserne i status og plansituationen.. Bevaringsværdige træer Der er foretaget en visuel besigtigelse af bevaringsværdige træer, jf. lokalplan. Det drejer sig om træer der er plantet på privat grund, hvor rodzonen (drypzonen) befinder sig inden for projektets anlægsområde. Det er sandsynligt, at træerne vil blive berørt af anlægsarbejderne og der bør indgås dialog med grundejere og kommune om dispensation til Gentofte Kommune for en eventuel fældning af træerne, i henhold til lokalplan. Gentofterenden 0000

28 Side af. MYDIGHEDSBEHDLIG/LEDIGSEJERE Der er udarbejdet en Myndighedsplan for projektet for Gentofterenden, hvor hver enkel myndighed og den tilhørende aktivitet er klarlagt fra projekteringsfasen over anlægsfasen til driftsfasen. For at sikre det bedst mulige forløb for myndighedshåndteringen, er der nedsat en myndigheds arbejdsgruppe bestående af deltagere fra Gentofte Kommune og Rambøll, og der er aftalt en møderække frem til sommeren 0. Det er primært interne myndigheder i Gentofte Kommune eller ordvand, der skal behandle de nødvendige tilladelser eller dispensationer til projektet. Flere afgørende tilladelser skal opnås inden anlægsfasen, hvoraf de vigtigste er: udarbejdelse af en vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM-anmeldelse) VVM-screening af projektet nsøgning om tilladelse til vandløbsregulering På nuværende tidspunkt har Rambøll udarbejdet begge VVM- anmeldelser, og herefter indsendes ansøgning om vandløbsregulering. nlægsarbejdet for Gentofterenden berører ikke kun de involverede parter, Gentofte Kommune og ordvand, men også eksterne ledningsejere og Banedanmark. På nuværende tidspunkt er der: fholdt indledende møde med CTR. Indsendt ansøgning til Banedanmark om etablering af ledningsanlæg på baneareal og herunder indledt dialog med Banedanmark vedr. de beskrevne løsningsforslag. De første henvendelser til Banedanmark viser, at der med overvejende sandsynlighed skal udarbejdes en signifikansvurdering for løsningsforslag for krydsning under banebroen for Farumbanen og eventuel for boring af ny supplerende bassinledning under banedæmning. Gentofterenden 0000

29 Side af. LÆGSOVERSLG OG TIDSPL. nlægsoverslag Tabel nlægsoverslag i prisniveau 0, ekskl. moms og udgifter til vinterforanstaltninger. Der er i anlægsoverslaget ikke indregnet en eventuel modregning af betaling fra CTR for værdien af en sparet omlægning af deres ledninger i cykelstien langs Gentofterenden på strækningen Engstien-Dyssegårdsvej. Såfremt Vejlovens Gæsteprincip for ledninger i vejareal eller arealer der kan tilskrives vejformål kan gøres juridisk gældende, vil en betaling fra CTR være mulig. Størrelsen af en given modregning må i givet fald forventes, at skulle forhandles med CTR. Der er i anlægsoverslaget regnet med en ekstra omkostning på ca. mio. kr. ekskl. moms til beskyttelse af CTR s ledninger med en støttemur på strækningen. En omlægning af CTR s ledninger vil overslagsmæssigt ligge mellem 0 og mio. kr. ekskl. moms.. Tidsplan Tidsplan for projektet er vedlagt som bilag. Gentofterenden 0000

30 BILG OVERSIGTSKORT, PROJEKTOMRÅDE

31 Signaturforklaring l Gentofte sø Rørlagt vandløb :.000 Åbent vandløb Projektområde Projektområde som ikke berøres Matrikelgrænser Gentofte renden Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Søborghusrenden København Meter

32 BILG OVERSIGTSTEGIG MED VDLØBSSTTIOERIG

33 E R SØ BO SØ DER G 0 ÅRDSVE J 0 VESTER DLE SØ DE R 0 Tegning nr. Rev. ordvand projektnr.: Rambøll projektnr.: KGR-P-00 -MR-0 :0 B 0 tle DLE 0 0 EDE VED R 0 0 RED G HUS MI DEVE J B 00 0 B 0 H F 00 RØ TO FT EVEJ G 0 HJEM M EVEJ B E D C B 0 G DYSSE 0 EJ ÅRDSV 00 0 ELLEBÆ KVEJ 00 FUGLEG ÅRDSVÆ G ET 0 C \Environment\0\ Klimasikring af Gentofterenden\CD\0 Drawing\Forsyninger\KGR-P-00.dgn D 00 E KK KSB R LVÆ TEG 00 D E C D B 00 B C B EJ V I M ER EJ SERLEV B B EJ V RI D L B 0 0 B J SVE ÅRD G E ELL EJ ELYSV KO G B C 0 J FUGLEG ÅRDSVE B Mål ---- Oversigtsplan med vandløbs stationering Klimasikring af Gentofterenden - Projektforslag 0 Fax + 00 Danmark 0 0 PLTG EVEJ Tlf København S Hannemanns llé B 0 B 0 B B B Godkendt GETOFTE SØ Kontrol B B B Proj. 0 Rettelsens indhold Tegn. 0 0 Dato Udg. J J TLE Konstr. TLE B FORELØBIGT TRYK B 0 0 B C 0 B C 0 0 B B 0 0 C 0 B B 0 D 0 B C 0 C B B EBY UBORG HV T 0 B D 0 D E 0 C B B B E B R JE 0 B J E V E S O M E LL E B 0 C 0 B D D B 0 0 B C 0 0 C , B B 0 0 B C B J VE BY G LY B B B B E C D KGR-P-00 B 0 0

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

den 14. januar 2015 på Hedensted Rådhus

den 14. januar 2015 på Hedensted Rådhus Kloakseparering i Hedensted Nord Borger- og informationsmøde den 14. januar 2015 på Hedensted Rådhus 1 Dagsorden: Velkomst og præsentation Baggrund Tidsplan Projektet Generel information Spørgsmål Afrunding

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY

REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY Fæstningskanalen blev anlagt som en del af Københavns Befæstning i slutningen af

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Iagttagelser af problemer med Oversvømmelser i foreningens område. Ved bestyrelsesmedlem: Torben Strange Jensen Grundejerforeningens område: Drosselvænget Den Spanske Plads

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. april 2013 Sags id 2012-2030 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76 16 15 62 E-mail acb@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen Birgitte Schjerning Povlsen

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Overslaget er udarbejdet med baggrund i, at der etableres en enkeltrettet cykelsti i vejens nordside og en enkeltrettet cykelbane i vejens sydside.

Overslaget er udarbejdet med baggrund i, at der etableres en enkeltrettet cykelsti i vejens nordside og en enkeltrettet cykelbane i vejens sydside. N O T A T Til Rudersdal Kommune Peter Boding og Janni Elkjær RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA ANDERSEN & GRØNLUND ApS Dato 2009-12-14 Initialer JD Sag 0960 J.nr. Notat Overslag Email jd@ag-aps.dk Fra Andersen

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere