VVM-redegørelse for indvinding af moler ved Stærhøj Morsø Kommune

Transkript

1 VVM-redegørelse for indvinding af moler ved Stærhøj Morsø Kommune December 2015

2 VVM-redegørelse for indvinding af moler ved Stærhøj Morsø Kommune Udgivet af Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø December

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Redegørelsens undersøgelsesområder og hovedproblemer... 7 Læsevejledning Ikke teknisk resumé Projektbeskrivelse Planmæssige forhold Virkninger på miljøet Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overvågningsprogram Manglende viden Konklusion Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Fysisk udformning og karakteristika Råvarernes forekomster i kvantitet og kvalitet Indretning og drift Transport Grave og efterbehandlingsplan Væsentligste alternativer Alternative indvindingsområder Alternative transportruter Alternative grave og efterbehandlingsplaner alternativ Fysiske og planmæssige forhold Eksisterende fysiske forhold Planmæssige forhold Nødvendige tilladelser og dispensationer Forhold fremdraget af offentligheden og berørte myndigheder Virkninger på miljøet Vurdering af miljøkonsekvens Landskab og geologi Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Grundvand og overfladevand Kulturarv Rekreative interesser Trafik Støj Emissioner - luftforurening, lys, støv, lugt og vibrationer Råstofforbrug, affald og jordforurening Klima Befolkning og sundhed Materielle goder og miljøafledte socioøkonomiske forhold

4 8. Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overvågningsprogram Manglende viden Referencer Bilag 1. Grave- og efterbehandlingsplan, Damolin A/S. Bilag 2. Visualisering, Damolin A/S. Bilag 3. Støj ved indvinding, Grontmij A/S. Bilag 4. Støj ved transport, Grontmij A/S. Bilag 5. Vurdering vedr. etablering af arbejdshavne, Grontmij A/S. Bilag 6. Hvidbog over indkomne bemærkninger. Bilag 7. Miljøkonsekvensvurdering, oversigt. 2

5 1. Indledning Damolin A/S fremsendte i 2009 en ansøgning til Morsø Kommune om indvinding af moler fra to gravefelter på i alt ca. 6 ha ved Stærhøj mellem Sundby og Bjergby på Mors. Ansøgningen var vedlagt en grave- og efterbehandlingsplan. Projektet indebærer at indvindingen begynder i et nordligt felt og varer ca. 10 år. Når arealet i det nordlige felt er efterbehandlet fortsætter indvindingen i et sydligt gravefelt, hvor indvindingen også forventes at vare ca. 10 år. Projektet var på ansøgningstidspunktet omfattet af VVM-pligt (Vurdering af Virkninger på Miljøet) jf. den dagældende VVM-bekendtgørelse 1. Formålet med at udarbejde en VVM-redegørelse er at beskrive de konsekvenser, et planlagt projekt kan have på omgivelserne. Et anlæg, der er VVM-pligtigt og som er anmeldt før 1. januar 2014 kan ikke realiseres, før der er tilvejebragt et kommuneplantillæg med retningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Ændringer i kommuneplanens rammedel stiller desuden krav om en forudgående miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 2. Denne miljøredegørelse er sammensat, så den opfylder kravene til både en Miljøvurdering af planer og programmer og en VVM-redegørelse jf. den gældende VVM-bekendtgørelse 3. Morsø Kommune sendte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 5. juni august Den 1. juli 2014 overgik sagsbehandlingen til Region Nordjylland, idet kompetencen til at behandle ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding på landjorden samt den dertil hørende VVM-procedure overgik fra kommunerne til regionerne. Regionsrådet for Region Nordjylland behandlede sagen på møde d. 23. juni 2015, og besluttede bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar at miljørapporten skulle revideres med henblik på en ny 8 ugers offentlig høring. Nærværende miljøredegørelse er således en revision af Morsø Kommunes miljørapport af juni Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr 1335 af 06/12/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr 1184 af 06/11/2014 3

6 Lovgrundlag Den vigtigste lovgivning, der skal tages hensyn til i forhold til råstofindvinding ved Stærhøj, er følgende lovområder: VVM-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 6. november Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli Råstofloven, lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj Planloven, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj Lov om offentlige veje, lov nr af 27. december Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder 6. Af andre love og bekendtgørelser, der skal indgå i sagsbehandlingen, kan nævnes Naturbeskyttelsesloven 7, Vandforsyningsloven 8 og Museumsloven VVM og miljøvurdering VVM Anlæg, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, er omfattet af krav om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Der er søgt om en indvindingsperiode på 20 år, og det forudsætter derfor udarbejdelse af en VVM-rapport (Vurdering af anlægs Virkning på Miljøet) (jf. bilag 1 til VVM-bekendtgørelsen, gældende lovgivning på ansøgningstidspunktet). Kommunen skal vedtage et særligt kommuneplantillæg med retningslinjer for anlægsprojektet, som forudsætning for realisering af et VVMpligtigt anlæg i henhold til planloven 10. Dette gælder også, selvom anlægget ikke strider mod gældende kommuneplan. VVM-reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne have en væsentlig påvirkning af miljøet, kun kan realiseres på baggrund af en VVM-redegørelse. 4 Bekendtgørelse af lov om råstoffer, LBK nr. 657 af 27/05/ Lov om offentlige veje m.v., LOV nr 1520 af 27/12/ Ekstern støj fra virksomheder, VEJ nr af 01/11/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr 951 af 03/07/ Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., LBK nr 1199 af 30/09/ Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr 358 af 08/04/ Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013 4

7 Formålet med VVM er jf. bekendtgørelsens 3 5 stk. 2, at påvise, beskrive og vurdere direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv og samspillet mellem disse faktorer (kumulative effekter) Formålet er endvidere at give offentligheden muligheden for at vurdere det konkrete projekt og forbedre myndighedens beslutningsgrundlag. Miljøvurdering Vedtagelse af et kommuneplantillæg stiller krav om forudgående miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven 2. Formålet med en miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til indarbejdelse af miljøhensyn når der udarbejdes og vedtages planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Et tillæg til kommuneplanen for råstofgravning ved Stærhøj er omfattet af kravet om miljøvurdering, da anlægget er omfattet af miljøvurderingslovens 2 bilag 4, punkt 2 a Udvindingsindustrien - Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning. Proces og miljøredegørelse Idet der er stort overlap og god sammenhæng mellem miljøvurderingsprocessen og VVM-processen har først Morsø Kommune og i forlængelse heraf Region Nordjylland kørt begge processer samtidigt og udarbejdet nærværende miljøredegørelse, så den opfylder kravene til både en miljøvurdering af planer og programmer jf. miljøvurderingsloven 2 og en VVM-redegørelse jf. den gældende VVM-bekendtgørelse 3. Processen har for Morsø Kommune bestået af screening og scoping af projektet, en offentlig debatfase, høring af berørte myndigheder, udarbejdelse af et forslag til miljørapport og kommuneplantillæg med efterfølgende offentlig høring. Resultatet af screening og scoping er omtalt i afsnit 1.3 Redegørelsens undersøgelsesområder og hovedproblemer. Forhold fremdraget af offentligheden og berørte myndigheder i debatfasen og høringsfasen er omtalt i afsnit 6 Forhold fremdraget af offentligheden og berørte myndigheder. Region Nordjylland har efter den offentlige høring og overdragelse af VVM-kompetencen revideret miljørapporten med henblik på en ny 8 5

8 ugers offentlig høring. Nærværende miljøredegørelse er således en revision af Morsø Kommunes miljørapport af juni Råstoflovens regler omkring anmeldte rettigheder I Råstofplanerne udlægger regioner graveområder, med det formål at råstofindvinding skal finde sted i områder, hvor man har kendskab til at råstofressourcerne findes og det planlægningsmæssigt er hensigtsmæssigt at indvindingen foregår. Begrebet anmeldt rettighed stammer fra den første råstoflov fra Det blev i 1972 fastlagt, at eksisterende indvinding ikke skulle have en særlig tilladelse, hvis der skete en anmeldelse til de daværende amtsråd om igangværende eller påtænkt indvinding. I 1977 blev det bestemt, at disse anmeldte rettigheder for bl.a. moler ville udløbe efter 25 år, den 30. juni En lovændring i 2002 betød, at indehaveren af den anmeldte ret dog forinden kunne søge om fortsat indvindingstilladelse hos Amtsrådet, eller meddele Amtsrådet, at retten til indvinding ønskedes bevaret indtil Lovændring i 2002 betød, at en godkendt anmeldt ret ikke giver ret til umiddelbart at foretage råstofindvinding. Indvinding kræver tilladelse efter de til enhver tid gældende bestemmelser i råstofloven og anden relevant lovgivning. Hvis der meddeles afslag på arealer, hvor der er anmeldte rettigheder uden at der foreligger kvalificerede hensyn, der kan begrunde afgørelsen, vil indehaveren af den anmeldte ret måske være erstatningsberettiget efter grundlovens 73. Evt. erstatning udredes af den eller de myndigheder, der har meddelt afslaget. I 1932 fik Skamol Skarrehuse Molerværk A/S en tinglyst forkøbsret til en udgravningsret for moler på matr. nr. la og Ib, Klitgård, Sundby samt matr. nr. 12a, Fårtoft by, Sundby beliggende på ejendommen Molervej 8. Retten til indvinding af moler på disse arealer blev godkendt i 1973 som såkaldte»anmeldt rettighed«i forbindelse med råstoflovens ikrafttræden. Denne rettighed blev i 2003 forlænget til 1. juli Rettighederne er senere overdraget til Damolin A/S. I 1988 fik Skamol A/S en tinglyst overenskomst med lodsejeren om udgravning af moler på matr.nr. 2a, Fårtoft by, Sundby på ejendommen Fårtoftmark 4. Denne private rettighed er ligeledes overdraget til Damolin A/S, men matriklen er ikke omfattet af en anmeldt ret i henhold til råstofloven. Arealer, der indgår i de anmeldte rettigheder fremgår af figur

9 Figur 1.1. Oversigtskort med angivelse af graveområde Stærhøj jf. Råstofplan 2012, arealer med anmeldt rettighed, det ansøgte VVM-pligtige anlæg samt de ansøgte gravefelter. Redegørelsens undersøgelsesområder og hovedproblemer Formålet med en VVM-redegørelse er at identificere og undersøge de problemstillinger, som projektet må forventes at rejse i forhold til påvirkningen af det omgivende miljø. De mulige problemstillinger er undersøgt gennem screening og scoping. Herigennem er der samtidig taget forbehold for særlige faktorer som indirekte og sekundære effekter, korte og langsigtede betydninger samt hvorvidt der er tale om vedvarende eller midlertidige påvirkninger. De nedenstående hovedproblemer betragtes som særligt væsentlige for indvinding af moler ved Stærhøj og er belyst nærmere i Miljøredegørelsen. Indvindingen af moler ved Stærhøj vil få stor indflydelse på omgivelserne, idet det ansøgte indvindingsområde ligger højt i landskabet og 7

10 derved er synligt. Selve indvindingsområdet vil i forhold til synlighed, indretning og etapeopdeling af gravefelter formodentlig have en påvirkning af lokalområdet og naboer. I miljøredegørelsen fokuseres på grave- og efterbehandlingsplanens påvirkninger af lokalområdet. I miljøredegørelsen sættes endvidere fokus på de miljømæssige konsekvenser i form af støj og støv fra selve indvindingen af moler i gravefelterne samt fra transporten af moler. Det ansøgte indvindingsområde ved Stærhøj ligger ved Limfjorden i et kystnært bakkelandskab med store landskabelige interesser. Hele kystlandskabet ved Sundby, Hanklit og Flade er beliggende i et landskabeligt beskyttelsesområde, idet landskabet her rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder og særligt karakteristiske landskabstræk. Den største del af indvindingsområdet dyrkes som landbrugsjord, mens en mindre del af området er en tidligere molergrav. En del af indvindingsområdet ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Miljøredegørelsen omfatter en vurdering af, hvilke områder i det omkringliggende landskab, som kan forventes at blive berørt af projektforslaget og, hvordan den visuelle påvirkning kommer til udtryk fra forskellige lokaliteter. I og omkring det ansøgte indvindingsområde findes en række 3 områder i form af søer, vandhuller og moser. I miljøredegørelsen redegøres for konsekvenserne for indvinding af moler i umiddelbar nærhed af disse og om projektforslaget vil få indflydelse på områdets beskyttede dyre- og plantearter. Herunder redegøres for en eventuel påvirkning af naturtyper og arter indenfor Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Konsekvenserne af transporten af moler til og fra det ansøgte indvindingsområde og frem til forarbejdningsstedet, som er molerfabrikken ved Skarrehage på Nordmors, er vurderet i forhold til flere parametre, herunder trafiksikkerhed i landsbyen Bjergby og støj i forhold til naboer. De offentlige veje i området er generelt smalle veje og dårligt vedligeholdte veje selv i forhold til den nuværende trafikbelastning. Molervej og Mølbjergvej indgår samtidig i Margueritruten, Solruten og Kystruten, som er rekreative ruter for henholdsvis bilister, cyklende og vandrende. Miljøredegørelsen indeholder en analyse af fordele og ulemper i forhold til transportruter samt hvilke virkemidler, som kan anvendes i forhold til regulering af færdslen. I miljøredegørelsen beskrives desuden, hvilke foranstaltninger, der er tænkt anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de negative påvirkninger på miljøet. Læsevejledning Denne Miljøredegørelse er inddelt i 6 hoveddele: Ikke teknisk resumé kapitel 2 Projektbeskrivelse og beskrivelse af væsentlige alternativer kapitel 3 og 4 Planmæssige forhold kapitel 5 8

11 Forhold fremdraget af offentligheden og berørte myndigheder kapitel 6 Vurdering af anlæggets virkning på miljøet kapitel 7 og 8 Afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram kapitel 9 og 10 I kapitel 7 beskrives og vurderes de miljøforhold, der kan blive påvirket ved projektets gennemførelse. Miljøforhold, der eventuelt kunne påvirkes i væsentlig grad, er beskrevet og vurderet mere indgående, end miljøforhold, hvor der ved screening og scoping ikke er fundet risiko for væsentlig påvirkning. Anvendte beregningsmetoder er beskrevet i de respektive afsnit, eller henvist til og vedlagt i bilag. Manglende viden er beskrevet i kapitel 11. Referencer er nummererede og indsat i referencelisten i kapitel 12. Henvisninger til referencer i teksten er angivet med referencenummeret omgivet af skråstreger, f.eks. /16/. Ved henvisning til love eller bekendtgørelser er der indsat en fodnote med lovens eller bekendtgørelsens fulde tekst. Miljøredegørelsen indeholder data, som benyttes i henhold til vilkår for brug af danske offentlige data (Danmarks Miljøportal). 9

12 2. Ikke teknisk resumé Damolin A/S ønsker at indvinde moler ved Stærhøj mellem Sundby og Bjergby på det nordlige Mors. Stærhøj er beliggende ca. 2,5 km NV for Bjergby og er det østligste højdepunkt i Sundby Bakker. Stærhøjs toppunkt ligger i kote 57 m. Hovedparten af det ansøgte indvindingsområde er udlagt som graveområde i Råstofplan Projektet indebærer molerindvinding i en periode på 20 år. Der er tidligere indvundet moler ved Stærhøj, bl.a. i det nu ansøgte nordlige gravefelt. Før indvindingen kan påbegyndes, skal der gennemføres en VVMproces (Vurdering af Virkning på Miljøet) og udarbejdes en VVMredegørelse. Der skal desuden udarbejdes et kommuneplantillæg og en miljørapport. Nærværende miljøredegørelse omfatter en samlet VVMredegørelse og miljørapport. Borgere og myndigheder er blevet hørt i forbindelse med, at Morsø Kommune sendte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 5. juni august Regionsrådet for Region Nordjylland besluttede bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar at miljørapporten skulle revideres med henblik på en ny 8 ugers offentlig høring. Nærværende miljøredegørelse er således en revision af Morsø Kommunes miljørapport af juni I miljøredegørelsen gennemgås de emner, hvor der kan tænkes at forekomme en miljømæssig påvirkning ved anlægget. Konsekvensen af miljøpåvirkningerne vurderes for hvert emne efter forstyrrelsens omfang, påvirkningsgrad, sandsynligheden for, at forstyrrelsen forekommer og varigheden af forstyrrelsen. På baggrund heraf vurderes den samlede miljøkonsekvens, dvs. hvor væsentlig påvirkningsgraden er. En samlet oversigt over vurderingerne og miljøkonsekvenser er vist i redegørelsens bilag 7. Ved vurderingen af projektets virkninger på miljøet, er den eksisterende anvendelse som landbrugsjord anvendt som sammenligningsgrundlag. Den eksisterende arealanvendelse kaldes 0-alternativ. Projektbeskrivelse Det ansøgte areal til indvindingen udgør 16 ha. Damolin A/S ønsker at indvinde moler fra to gravefelter indenfor området, et nordligt og et sydligt gravefelt på i alt ca. 6,7 ha. Den nordlige del af området ønskes anvendt til mellemdepot for overjord i graveperioden og den vestlige del af området til transportveje. Gravefelterne formodes at indeholde omkring m 3 moler, som endnu ikke er indvundet. Det ansøgte areal mm. ses bl.a. på figur 1.1 og figur 3.1. Afgravningen indenfor gravefelterne forventes at ske til varierende dybder afhængig af råstoffernes forekomst og kvalitet. Der graves maksimalt til 30 m under terræn. Overjord i form af afrømmet muldjord samt (i råstofsammenhæng) ikke anvendeligt moler og askelag lægges nord for 10

13 det nordlige gravefelt, hvor terrænet falder mod nord. Overjord oplægges i maksimalt 8 meters højde. I den østlige del af området anlægges kørselsveje til og fra gravefelter og mellemdepot. Til- og frakørsel til indvindingsområdet sker fra Molervej ad den eksisterende grusvej. I forbindelse med indvindingen vil der blive gravet med gravemaskine, og der vil blive læsset direkte på lastbil eventuelt kærre. Der vil ikke forekomme lysmaster, skur eller andre bygninger i indvindingsområdet. Gravemaskinen vil blive stående i graven, mens lastbil med kærre tages med hjem hver aften. Til støvbekæmpelse på grusveje og tilkørselsveje til molergraven anvendes der calciumchlorid i granulatform, der optager nattedug og regn og udnytter dette løbende. Der tilføres ikke yderligere vand eller fugt. Calciumchlorid anvendes ikke i molergravene, idet man her ved arbejdstids ophør skraber det tørre lag væk fra overfladen. Bortset fra ovennævnte brændstof og calciumchlorid tilføres ikke udefrakommende materialer til graven. Der foregår ikke nogen form for blandinger i indvindingsområdet, idet moleret køres direkte til virksomhedens fabrik på Nordmors Driftstider Råstofindvinding, læsning fra molergraven samt transport af moleret vil foregå op til 3 af ugens hverdage - mandag, tirsdag og onsdag i tidsrummet mellem kl. 08:00 og 16:00. Afrømning og efterbehandling kan foregå på alle ugens hverdage i tidsrummet mellem kl. 08:00 og 16:00. Gennemsnitligt vil der være tale om 20 transporter af moler fra indvindingsområdet pr. dag i 47 uger om året. Normalt vil gravefelterne af sikkerhedsmæssige årsager være lukket for offentlig færdsel, når der er indvindingsaktivitet. Udenfor indvindingsperioden vil der være adgang til fods på eget ansvar Transport Tre forskellige transportruter fra indvindingsområdet til Damolins fabrik ved Skarrehage er vurderet. Transportruterne er alle eksisterende offentlige veje - et af forslagene forudsætter dog etablering af ny vej på en mindre strækning. De tre transportruter er følgende: 1. Transportrute 1 gennem Bjergby. Transportruten går mod øst ad Molervej, går videre ad Mølbjergvej, mod syd ad Grydhøjvej, gennem Bjergby ad Korsbakkevej og Vendbjergvej og videre mod øst ad Nordmorsvej - og her videre til Skarrehage på Nordmors. 2. Transportrute 2 ad Fårtoftvej. Transportruten går mod vest ad Molervej, videre mod øst ad Teglværksvej, mod syd ad Fårtoftvej og enten direkte videre til Nordmorsvej via Vildsundvej (A26) eller 11

14 eventuelt via en ny vej til Nordmorsvej - og her videre til Skarrehage på Nordmors. 3. Transportrute 3 ad ny vej øst om Sundby. Transportruten forløber som ovenstående, men i stedet for Fårtoftvej benyttes en ny vej øst for Sundby, mellem Teglværksvej og Vilsundvej. Denne rute forudsætter således etablering af en strækning med ny vej Grave og efterbehandlingsplan Indvindingen foregår i to etaper, hvor moler indvindes i den nordlige grav først og derefter i den sydlige grav. Indvindings- og efterbehandlingsperioden forventes at være ca. 10 år for hver af gravene, dvs. en samlet driftsperiode på ca. 20 år. Den nordlige molergrav efterbehandles før indvinding påbegyndes i den sydlige grav. Der graves ikke under grundvandspejl, og der foregår ikke nogen form for forarbejdning i indvindingsområdet, idet moleret køres direkte til virksomhedens fabrik på Nordmors, og der tilføres ikke fremmede materialer til graven. Før indvindingen påbegyndes, kan der plantes en afskærmende beplantning dels langs den sydlige gravs syd- og vestgrænse, dels nord for den planlagte rundkørsel mod fritidsboligen, Molervej 8. Før indvinding påbegyndes i gravefelterne skal der etableres hensigtsmæssige til- og frakørselsforhold for lastvogn med kærre. Dette sker ved etablering af ramper i nordkanten af gravefelterne. Rampen udbygges i takt med, at molerindvindingen skrider frem i retning fra vest mod øst i hele gravens længde. I tilslutning til rampen anlægges en rundkørsel for at lette til- og frakørsel for vognlæssene, Vejomlægningen vil kræve opfyldning af den østlige del af den gamle molergrav i nordvest - hertil medgår ca m 3 overjord fra den første del af rampeetableringen. Overjorden vil blive fjernet i takt med, at molerindvindingen skrider frem. Overjord inkluderer både det øverste muldlag og råstofmæssigt ikke anvendelige moler- og askelag. Indvinding i den nordlige molergrav giver i alt ca m 3 overjord og i den sydlige molergrav i alt ca m 3 overjord. Overjorden deponeres umiddelbart nord for det nordlige gravefelt. Placeringen nord for gravefelterne vil have mindre synlighed i landskabet også fra vandsiden, idet terrænet her er faldende ned i en dal, som er delvist skjult både fra landsiden og vandsiden. En forudsætning for denne deponering er, at virksomheden opnår dispensation fra strandbeskyttelseslinjen fra Naturstyrelsen. Efter afslutning af molerindvinding i gravefelterne bringes den mellemdeponerede overjord tilbage i molergravene langs gravenes nordflanke. Resultatet bliver sydvendte skråninger, der gradvis vokser til med græs, urter, buske og træer. For at sikre en næringsfattig overdrevskarakter må der ikke tilføres muldholdig overjord til de blotlagte gravefacader. Muldholdig overjord anvendes til slutafdækning, hvor der er ønske om, at vegetationen hurtigt indfinder sig. 12

15 De lodrette væg langs gravefelternes sydflanker efterlades til naturlig erosion. Efter afsluttet efterbehandling sløjfes den nordlige del af molertransportvejen og rundkørslen mens en eventuel afskærmende beplantning kan bevares. De mere præcise vilkår for efterbehandlingen fastlægges i forbindelse med tilladelsen efter Råstofloven. De efterbehandlede molergrave vil fremstå med to smalle og op til 30 m dybe, langstrakte øst-vestgående terrænfordybninger i landskabet. Begge fordybninger vil med tiden fremtræde med en vegetationsklædt overdrevsskråning langs den ene side og en lodret molervæg langs den anden. Efter afsluttet efterbehandling vil en smal stribe af den nordvendte lodrette molervæg i det nordlige gravefelt kunne ses fra Limfjorden. Den øverste del af den sydvendte skråning i det sydlige gravefelt vil kunne ses i landskabet efter endt efterbehandling. Planmæssige forhold Den ansøgte indvinding af moler vil berøre en række områder, som på grund af lovgivning og anden planlægning er udlagt til andre formål. Det drejer sig om følgende områder: Kystnærhedszone jf. planloven 10. Graveområde - Råstofplan 2012 for Region Nordjylland. Arealer med 3 beskyttede naturtyper jf. naturbeskyttelsesloven 7 der henvises til afsnit 7.3. Strandbeskyttelseslinje jf. naturbeskyttelseslovens Kommuneplan for Morsø Kommune: o o o o o Kystnærhedszone Strandzone Geologisk interesseområde Landskabeligt beskyttelsesområde Værdifulde jordbrugsområder Følgende nødvendige tilladelser og dispensationer er påkrævet for at den ansøgte indvinding af moler ved Stærhøj kan påbegyndes: Tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding efter råstofloven. Tilladelse til ændring af overkørsel til offentlig vej efter lov om offentlige veje. 13

16 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 - strandbeskyttelseslinjen - til midlertidig placering af overjord. Damolin har indsendt ansøgning om dispensation til Naturstyrelsen den 28.oktober Naturstyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Dispensation er givet af Morsø Kommune den 18. december Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj har påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 15. januar Klagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse. Virkninger på miljøet Landskab Hele kystlandskabet ved området omkring Sundby, Hanklit og Flade er i kommuneplanen udpeget som et landskabeligt beskyttelsesområde /3/, og det ansøgte indvindingsområde ved Stærhøj ligger indenfor udpegningen. Indvindingen skal foregå i to adskilte gravefelter et nordligt og et sydligt med et mellemdepot for overjord nord for gravefelterne. Begge gravefelter ligger på den vestlige del af Stærhøjbakken. Mellemdepotet for overjord vil kun være synligt i landskabet i graveperioden (driftsperioden), da det herefter fjernes. Gravefelterne vil ligeledes være mest synlige i landskabet i graveperioden, hvor arealerne ikke er bevoksede. Det bakkede landskab omkring Stærhøj vil delvist fungere som en kulisse, der vil reducere og sløre indblikket set fra søsiden og fra andre steder udenfor indvindingsområdet. Påvirkningen af landskabet kan afbødes ved afskærmende beplantning syd for gravefelterne. Beplantningen vil dog også i sig selv påvirke landskabet og ikke kun sløre gravningen men også bakkedraget og sognediget, som nu er et enkeltstående markant læhegn. De efterbehandlede molergrave vil fremstå med to smalle og op til 30 m dybe, langstrakte øst-vestgående terrænfordybninger i landskabet. Begge fordybninger vil med tiden fremtræde med en vegetationsklædt overdrevsskråning langs nordsiden og en lodret molervæg langs sydsiden. Påvirkningen af landskabet vil være meget lokal, bortset fra jorddepotet, der i graveperioden vil kunne ses både fra vandsiden og fra Hanklit. Påvirkningen vurderes at være permanent, og samlet vurderes påvirkningen på landskabet at være moderat negativ Geologi I forhold til de geologiske interesser i området vil den landskabsgeologiske påvirkning ved bortgravning af en del af en af de markante morænebuer på Nordmors være den mest betydende negative påvirkning. Adgang til nye molerprofiler i de efterbehandlede molergrave vil have en vis positiv betydning for adgangen til at studere områdets geologi. 14

17 Påvirkningen af landskabsgeologien vurderes at være lokal, men stor og permanent, og den samlede miljøkonsekvens vurderes derfor som væsentlig negativ Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Natura 2000 Den ansøgte indvinding af moler ved Stærhøj vil ikke påvirke Natura 2000-områder. Habitatdirektivets bilagsarter Indvindingen vil føre til ødelæggelse af habitater for markfirben og ulvefod. Generelt vil markfirben kunne findes i nærliggende gamle råstofgrave, hvorfra den vil kunne etablere sig indenfor gravefelterne, efter den fysiske forstyrrelse er ophørt. Ved råstofgravningen skabes meget velegnede levesteder for markfirben, og markfirben vil hurtigt kunne genetableres i området. Det vurderes derfor, at råstofindvindingen ikke vil få betydning for artens udbredelse i området, men på sigt vil kunne forbedre artens levevilkår i området. Såfremt der samtidig sker en forringelse af artens levevilkår udenfor det ansøgte indvindingsområde med eksempelvis opfyldning, tilgroning eller beplantning af tidligere råstofgrave vil dette dog medføre en negativ kumulativ effekt på markfirbens levevilkår i det lokale område. Almindelig ulvefod er ikke omfattet af samme restriktive bestemmelser som markfirben. Dog vil råstofindvindingen ødelægge samme levesteder for almindelig ulvefod, som for markfirben. Ved råstofindvindingen vil der på sigt skabes nye levesteder for arten, da den ofte koloniserer områder med bar jord. Nationalt beskyttede naturområder Graveaktiviteterne vil ødelægge området med overdrev indenfor gravefelterne. Her vil den tilstedeværende flora og fauna forsvinde. Efter endt råstofindvinding vil de typiske arter, der karakteriserer et overdrev, dog hurtigt kunne genindvandre og med tiden udvikle en bestand tilsvarende den i dag. De nærliggende søer og omgivende mosearealer nord og nordøst for det ansøgte indvindingsområde vil ikke påvirkes af råstofindvindingen i graveområderne, da der ikke graves under grundvandsspejlet eller under koten for vandstanden i søerne. Moseområdet i indvindingsområdets norvestligste hjørne kan blive påvirket f.eks. som følge af jorddepoter. Afværge- eller kompenserede foranstaltninger I en eventuel gravetilladelse skal der indgå bestemmelser om, at der udlægges sydeksponerede skrænter bestående af næringsfattigt blotlagt mineraljord, hvor overdrevsfloraen atter kan indvandre. Det er vigtigt, at disse skrænter friholdes for muldjord ved efterbehandlingen. Arealerne skal fremstå lysåbne uden tilplantning 15

18 Fysiske påvirkninger af moseområdet i indvindingsområdets nordvestligste hjørne bør undgås, da der ellers skal søges om dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Midlertidig deponering af især muldjord, bør ske i tilstrækkelig afstand fra moseområdet, således at det sikres, at moseområdet ikke påvirkes. Såfremt der er forekomst af markfirben bør det sikres, at ikke alle kolonier påvirkes samtidigt. Hvis der kun registreres enkelte eller få kolonier eller levesteder bør graveaktiviteter i disse områder undgås i artens yngletid. Om muligt, bør det sikres at levesteder i nærliggende råstofgrave med forekomst af markfirben, ikke samtidig ødelægges rent fysisk eller ved tilgroning eller beplantning. Samlet vurdering Gravefelterne med den bestående overdrevsnatur og mulige forekomst af beskyttede arter vil midlertidigt påvirkes i indvindingsperioden. Ved efterbehandling vil gravefelterne med tid igen overgå til udyrket, lysåbent og næringsfattig tilstand med et landskab med karakter af overdrev. Overdrev vil især kunne udvikles på de sydeksponerede skråninger. Såfremt der tages forholdsregler mod beskyttelse af det mindre moseområde i indvindingsområdets nordvestlige hjørne i forbindelse med råstofindvindingen, vil der ikke ske påvirkning af øvrige beskyttede naturtyper eller arter - hverken indenfor eller udenfor indvindingsområdet. Arealmæssigt vil arealet med overdrev potentielt blive større, idet der vil blive etableret to grave med sydeksponerede skråninger. Levestederne for både markfirben og for almindelig ulvefod vil hermed potentielt også blive forøget. Det vurderes samlet, at der i anlægs og driftsfasen kan være en negativ påvirkning af beskyttede naturområder og beskyttede arter, men at indvindingen ikke vil have væsentlig betydning på områdets natur, flora og fauna, såfremt ovennævnte afværgeforanstaltninger og vilkår overholdes. De efterbehandlede arealer vil kunne have en positiv effekt på flora og fauna i området Grundvand og drikkevand Det ansøgte indvindingsområde ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Molerindvindingen sker over grundvandsspejlet og vil ikke berøre eller påvirke det primære grundvandsmagasin. Ved indvindingen fjernes der ikke lag, som yder grundvandet væsentlig beskyttelse. Under indvindingen anvendes det støvhæmmende middel calciumklorid, som udvaskes til grundvandet, hvilket vurderes at have en ubetydelig negativ påvirkning på grundvandet. Ingen drikkevandsindvindinger vil blive påvirket af indvindingen. Efterbehandlede arealer henstår som natur, hvor der ikke anvendes gødning eller pesticider, og bidrager således til en positiv miljøpåvirkning. 16

19 Overfladevand Nord og nordøst for det nordlige gravefelt findes tre søer. Søerne står ikke i forbindelse med et vandløbssystem og vurderes på baggrund af dybden til grundvandet i den sløjfede boring ikke at have kontakt til grundvandet. Søerne bliver således alene født af overfladevand fra de omkringliggende arealer Den lille reduktion i overfladevandsaftrømning, som molerindvindingen vil medføre, vurderes ikke at påvirke tilstanden i søerne Kulturarv Det ansøgte område ligger ikke indenfor udpegede kulturarvsarealer eller værdifulde kulturmiljøer. Der er ingen fredede fortidsminder indenfor området. Der er to ikke fredede, overpløjede rundhøje indenfor det ansøgte indvindingsområde. Umiddelbart øst for de to gravefelter ligger et beskyttet jorddige, som markerer skellet mellem Sundby og Bjergby sogne. Morslands Historiske Museum anbefaler, at der, inden selve råstofindvindingen påbegyndes, foretages en arkæologisk forundersøgelse for at afklare, om der faktisk er væsentlige fortidsminder i området. For at undgå beskadigelse af sognediget skal der i en eventuel gravetilladelse stilles vilkår om en graveafstand til diget på minimum 20 m. Molergravning og jorddepot indenfor det ansøgte område vurderes med ovenstående afværgeforanstaltninger ikke at påvirke kulturarv væsentligt Rekreative interesser De rekreative interesser i området ved Stærhøj er hovedsageligt oplevelsen af bakke- og kystlandskabet, som kan ske enten i bil, på cykel eller til fods ad de rekreative ruter langs kysten. Påvirkningen af de rekreative og turistmæssige interesser vil først og fremmest bestå i den ændrede landskabelige oplevelse af bakkelandskabet. Hertil kommer de forstyrrelser, som lastbilstrafikken til og fra graveområdet vil medføre. Påvirkningen af de rekreative forhold vurderes at være lokal og forholdsvis lille, da det maksimalt er nogle få km af de rekreative ruter, der påvirkes. Den samlede miljøkonsekvens for rekreative forhold vurderes at være moderat negativ i anlægs- og driftsfasen Trafik I forbindelse med den ansøgte molerindvinding ved Stærhøj vil moler skulle transporteres fra det ansøgte indvindingsområde frem til Damolins Fabrik på Skarrehage. Kørsel af moleret sker med lastbil med kærre med en lasteevne på i alt 30 ton. Der forventes 20 lastbiltransporter til og 20 lastbiltransporter fra indvindingsområdet dagligt på ugens første tre hverdage i ca. 47 uger om året. 17

20 Tre forskellige forslag til transportruter er af Morsø Kommune vurderet nærmere. Transportruterne er for størstedelens vedkommende mindre veje, med generelt en dårlig standard med undtagelse af Vildsundvej (A26) og Nordmorsvej. Der foreligger ikke en nærmere beskrivelser af eventuelle nødvendige udvidelser af vejstrækninger, etablering af nye vejstrækninger eller trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger. På det foreliggende grundlag har Region Nordjylland valgt at sidestille de tre transportruter. Sammenlignet med den nuværende trafik er det en væsentlig forøgelse af den tunge trafik på vejene mellem indvindingsområdet og frem til Nordmorsvej uanset hvilket af de tre transportruter, der vælges. Transportruterne er alle eksisterende offentlige veje - et af alternativerne forudsætter dog etablering af ny vej på en strækning udenom Sundby. De tre alternative transportruter er følgende: 1. Transportrute 1 gennem Bjergby. Transportruten går mod øst ad Molervej, går videre ad Mølbjergvej, mod syd ad Grydhøjvej, gennem Bjergby ad Korsbakkevej og Vendbjergvej og videre mod øst ad Nordmorsvej - og her videre til Skarrehage på Nordmors. 2. Transportrute 2 ad Fårtoftvej. Transportruten går mod vest ad Molervej, videre mod øst ad Teglværksvej, mod syd ad Fårtoftvej og enten direkte videre til Nordmorsvej via Vildsundvej (A26) eller via et nyt vejstykke til Nordmorsvej - og her videre til Skarrehage på Nordmors. 3. Transportrute 3 ad ny vej øst om Sundby. Transportruten forløber som ovenstående, men i stedet for Fårtoftvej benyttes en ny vej øst for Sundby, mellem Teglværksvej og Sundbyvej forinden udkørsel på Vilsundvej. Denne rute forudsætter således etablering af en strækning med ny vej. Ved vurderingen af de tre alternative transportruter er der set på fordele og ulemper ved de enkelte ruter. Der redegjort for hvilke trafiksikkerhedsregulerende tiltag, der kan benyttes til højnelse af trafiksikkerheden i Bjergby, eksempelvis skiltning i form af lavere hastighed eller indsnævring af kørebaner. Det kan også være tiltag i form af etablering af cykelsti og forgængerovergange. Ligeledes er der redegjort for hvilke færdselsregulerende tiltag, der skal anvendes, såfremt denne transportrute ikke ønskes benyttet. Virkemidlet til at forbyde lastbiltransport gennem Bjergby kan være skiltning omkring tilladeligt akseltryk. Der er ikke udarbejdet en trafiksikkerhedsvurdering ved lastbiltransport af moler gennem Bjergby eller undersøgt specifikt hvilke færdselsmæssige tiltag, der skal til for opgradering af trafiksikkerheden. Den trafikale vurdering er behæftet med en generel usikkerhed om, hvilke konsekvenser den trafikale påvirkning ved lastbiltransporter fra molerindvindingen ved Stærhøj vil få i forhold til landsbyen og beboerne. Transportrute 1 gennem Bjergby er den eneste af de tre alternative ruter, der går gennem en landsby. Ruten gennem Bjergby er ikke forsynet med 18

21 fortov eller cykelsti. Ruten forløber endvidere tæt forbi en skole, og er således den rute, der vil påvirke flest bløde trafikanter, også efter etablering af eventuelle afbødende foranstaltninger. Der vurderes dog at være store konsekvenser ved at lade transporten fra molerindvinding ske gennem Bjergby uden at der samtidig gennemføres trafiksikkerhedsmæssige tiltag. Alle tre transportruter vurderes at ville få væsentlige konsekvenser for trafikken i området og for færdslen ad de rekreative cykel- og vandreruter i området Støj Morsø Kommune har foretaget en beregning af de støjmæssige konsekvenser ved nærmeste naboer og for de 3 forskellige transportruter. Støj fra indvindingsområdet Støj fra molerindvinding udsendes fra gravemaskine og gummihjulslæsser i indvindingsområdet i forbindelse med gravningen og fra kørsel med lastbil i indvindingsområdet og på interne veje. Naboerne vil opleve, at støjen fra indvindingen vil være kraftigst i starten af indvindingen, hvor alle aktiviteter foregår på overfladen af det bestående terræn. Efterhånden som indvindingen skrider frem vil graveaktiviteterne ske i større dybder med en naturlig støjafskærmning. Støjberegningerne viser, at de vejledende støjgrænser for de nærmeste boliger med stor sandsynlighed vil kunne overholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Støj fra transport fra offentlige veje I forhold til de almindeligt anvendte vurderingskriterier for vejtrafikstøj, er støjpåvirkningen fra lastbiltrafikken fra molerindvindingen beskeden. Det konkluderes, at ruten gennem Bjergby er den dårligste løsning set i forhold til støjpåvirkningen ved boliger. Samlet vurdering Såfremt molerindvindingen giver anledning til generende støj f.eks. ved nærliggende boliger, har råstofmyndigheden mulighed for at meddele påbud om støjmålinger og eventuelt om at begrænse støjen. Støj ved anlæg af molerindvindingen samt ved drift af indvindingen vurderes samlet som mindre negativ. Støjpåvirkningen fra lastbiltransporterne med moler er ligeledes beskeden. Den samlede miljøkonsekvens for støj vurderes således at være ubetydelig negativ for Transportrute 2 og 3, men mindre negativ for Transportrute 1 gennem Bjergby. 19

22 Emissioner - luftforurening, lys, støv, lugt og vibrationer Til støvbekæmpelse på grusveje og tilkørselsveje til molergraven anvendes der calciumchlorid i granulatform, der optager nattedug og regn og udnytter dette løbende. Calciumchlorid anvendes ikke i molergravene, idet man her ved arbejdstids ophør skraber det tørre lag væk fra overfladen. I anlægsfasen vil der kunne forekomme ubetydelige, lokale vibrationer. Der vurderes i øvrigt ikke at forekomme væsentlige emissioner af forurenende stoffer, lys, støv, lugt eller vibrationer fra indvindingsområdet, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Såfremt molerindvindingen giver anledning til generende støv eller vibrationer f.eks. ved nærliggende boliger, har råstofmyndigheden mulighed for at meddele påbud om at begrænse generne. Den samlede påvirkning af miljøet i form af støv, vibrationer, lugt, lys og forurenende stoffer vurderes derfor at være uden væsentlig påvirkning Råstofforbrug, affald og jordforurening Det væsentligste forbrug af råstoffer til brug for virksomhedens indvinding er forbruget af diesel. Forbruget af brændstof sker både ved brug af gravemaskine på selve indvindingsområdet og ved bortkørsel med lastbil af moleret til forarbejdningsstedet ved Skarrehage. Egentlig affald forekommer ikke i forbindelse med indvindingen. Molerindvindingen vurderes således ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til råstoffer, afffald eller jordforurening Klima Molerindvindingen vurderes ikke at kunne påvirke de lokale klimatiske forhold væsentligt. Konsekvenserne af fremtidige klimaændringer vurderes endvidere ikke at være relevante i forhold til molerindvindingen. Transport af moler fra indvindingsområdet til fabrikken ved Skarrehage samt energiforbruget ved indvinding af moleret, vil medføre udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter), som vil kunne påvirke klimaet. Da transportruten er maksimalt 26 km og der kun anvendes en gravemaskine til indvindingen af moleret, vil molerindvindingens CO 2 -bidrag og klimapåvirkning være ubetydelig i et nationalt eller globalt perspektiv Befolkning og sundhed De miljømæssige konsekvenser ved den ansøgte indvinding af moler ved Stærhøj vil kunne påvirke befolkning og sundhed. Påvirkning af befolkning og sundhed vil hovedsageligt blive afledt af følgende: Påvirkning af rekreative interesser Trafik Trafikstøj 20

23 Luftforurening Støv Vibrationer Samlet vurderes det, at den tunge trafik til og fra indvindingsområdet vil forårsage den største påvirkning af befolkning og sundhed. Især ved anvendelse af Transportrute 1 vil trafikgener i form af støj, vibrationer og mindsket trafiksikkerhed kunne påvirke befolkningen i Bjergby Materielle goder og miljøafledte socioøkonomiske forhold Materielle goder Der er ikke identificeret mulige påvirkninger af materielle goder i form af arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, kirker, mindesmærker eller andre menneskeskabte værdier. Morsø Kommune har skønnet at der ikke er konflikt mellem den ansøgte arealanvendelse og bevaring af landbrugsressourcer. Materielle goder vurderes således ikke at blive påvirket af den ansøgte indvinding af moler ved Stærhøj. Miljøafledte socioøkonomiske forhold Socioøkonomiske effekter afledt af miljøpåvirkningerne, som den ansøgte molergravning ved Stærhøj kan forårsage, er identificeret som dels værdiforringelser af ejendomme, dels påvirkning af turisme i området, begge dele som følge af den tunge trafik til og fra indvindingsområdet støj, vibrationer og forringet trafiksikkerhed. Ejendomsværdien vil især kunne påvirkes for ejendomme langs transportruterne. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at estimere de enkelte socioøkonomiske konsekvenser af trafikken. Selvom miljøpåvirkningerne i afsnittet om rekreative interesser vurderes at være moderat negative, vurderes de dog ikke at forårsage en væsentlig afledt socioøkonomisk effekt i form af faldende antal turister og fritidsudøvere. Afledte socioøkonomiske påvirkninger vurderes kun at forekomme i driftsfasen og vil være lokale og ubetydelige til moderate. Kumulative effekter Der er ikke øvrige planlagte aktiviteter i området omkring Stærhøj, der vil påvirke landskab, geologi, 3 beskyttede arealer, levesteder for fredede arter eller, som vil medføre øget tung trafik i området. Der er således ikke identificeret relevante kumulative projekter for den ansøgte molerindvinding ved Stærhøj. Afværgeforanstaltninger Der er beskrevet en række nødvendige afværgeforanstaltninger for at afhjælpe eller fjerne uacceptable miljøpåvirkninger ved projektets gennemførelse: 21

24 Landskab For at afbøde den visuelle påvirkning af landskabet kan der etableres afskærmende beplantning. Biologisk mangfoldighed Efterbehandling af sydeksponerede skrænter til næringsfattigt blotlagt mineraljord. Fysiske påvirkninger af moseområdet i indvindingsområdets nordvestligste hjørne bør undgås. Der bør fortages en nærmere kortlægning af forekomsten af markfirben forud for igangsætning af graveaktiviteterne. Derefter kan der udarbejdes en nærmere aktivitetsplan for råstofindvindingen. Såfremt der er forekomst af markfirben bør det sikres, at ikke alle kolonier påvirkes samtidigt. Hvis der kun registreres enkelte eller få kolonier eller levesteder bør graveaktiviteter i disse områder undgås i artens yngletid. Det bør sikres at levesteder i nærliggende råstofgrave med forekomst af markfirben, ikke samtidig ødelægges rent fysisk eller ved tilgroning eller beplantning. Kulturarv For at undgå beskadigelse af eventuelle væsentlige fortidsminder, anbefales det, at der forud for start af afgravning udføres en arkæologisk forundersøgelse af det ansøgte indvindingsområde. For at undgå beskadigelse af sognediget skal der i en eventuel gravetilladelse stilles vilkår om en graveafstand til diget på minimum 20 m. Trafik Udførelse trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger især i forhold til bløde trafikanter. Overvågningsprogram Region Nordjylland er som miljømyndighed forpligtet til at sikre, at kravene i en råstoftilladelse overholdes. Regionen kan pålægge virksomheden at få foretaget miljømålinger og eventuelt at udføre afværgeforanstaltninger i forhold til gener fra indvindingsområdet. Morsø Kommune vil løbende foretage skøn af trafikgener i området for herigennem at vurdere trafiksikkerheden, især i landsbyen Bjergby samt øvrige veje i området. Kommunen følger op med løbende trafiktællinger i området samt opmærksomhed på vejenes beskaffenhed. Der er i forbindelse med miljøredegørelsen kun fundet meget få væsentlige påvirkninger af miljøet, der ikke vil blive overvåget som følge af myndighedernes ovennævnte generelle tilsynspligt og overvågning af miljøforhold. Følgende bør specielt overvåges i forbindelse med anlæg og drift af molerindvindingen i det ansøgte område: 22

25 Moseområdet i indvindingsområdets nordvestligste hjørne Forekomsten af markfirben Levesteder i nærliggende råstofgrave med forekomst af markfirben Manglende viden Der er ikke udarbejdet en trafiksikkerhedsvurdering ved lastbiltransport af moler gennem Bjergby og undersøgt hvilke tiltag, der specifikt skal til for opgradering af trafiksikkerheden gennem landsbyen. Den trafikale vurdering er behæftet med en generel usikkerhed omkring, hvilke konsekvenser den trafikale påvirkning i form af lastbiltransporter med moler vil få i forhold til landsbyen og beboerne her. Eventuelle nødvendige udvidelser og forstærkninger af eksisterende veje er på nuværende tidspunkt ikke kortlagt, og eventuelle nye vejforbindelser er ikke projekterede eller nærmere beskrevet. Miljøpåvirkninger i forbindelse hermed er derfor ikke vurderet. Den tilgængelige viden vurderes dog at være tilstrækkelig til vurderingen af projektets væsentlige miljøkonsekvenser. Konklusion Den ansøgte indvinding af moler ved Stærhøj vil påvirke naturen, landskabet, trafikken og menneskerne der bor og færdes i området. Overordnet har Damolin og Morsø Kommune i sin afvejning af natur-, miljø og landskabsinteresser, allerede fra planlægningens begyndelse, forsøgt at udarbejde et forslag til indvinding af moler med færrest mulige negative miljømæssige konsekvenser. En stor del af de miljømæssige påvirkninger kan mindskes eller helt afbødes ved afværgeforanstaltninger. Der er dog flere områder, hvor der vil være en moderat eller væsentlig påvirkning af miljøet i anlægsfasen, driftsfasen og/eller den efterbehandlede fase. Dette gælder for landskab, geologi, rekreative interesser og trafik. Vurderingerne af anlæggets miljøkonsekvenser er sammenstillet i bilag 7. 23

26 3. Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Moler er en geologisk aflejring, som findes i undergrunden i et bælte fra Hundborg i Thy over Nordmors, Fur, Nordsalling, Livø og til Ertebølle i Himmerland. I dag udnyttes det som råstof på Mors og på Fur. Det er dannet for ca. 54 millioner år siden, da Danmark var dækket af et subtropisk hav, og det indeholder en blanding af diatomeer og plastisk ler. Diatomeer, som er dannet af kiselalger, består af et porøst skelet med titusindvis af små rør med tynde vægge, typisk med en diameter på under en my. Denne struktur giver moleret helt unikke absorptions- og isoleringsegenskaber. Molerindvinding foregår allerede nu ved Skarrehage - Det Gule Hus og ved Ejerslev, begge indvindingsområder er beliggende på Nordmors. Herudover sker molerindvinding på Fur i Skive Kommune. Viborg Amt havde i Regionplan 2005 udlagt graveområder til molerindvinding, hvor det blev skønnet, at der var ressourcer til ca års indvinding. Disse graveområder er stort set alle medtaget i Region Nordjyllands Råstofplan 2008 og derefter i Råstofplan med enkelte mindre ændringer. Damolin A/S ønsker at indvinde moler ved Stærhøj mellem Sundby og Bjergby på det nordlige Mors. Stærhøj er beliggende ca. 2,5 km NV for Bjergby og er det østligste højdepunkt i Sundby Bakker. Stærhøjs toppunkt ligger i kote 57 m DVR90. Hovedparten af det ansøgte indvindingsområde er udlagt som graveområde i Råstofplan Projektet indebærer at indvindingen begynder i et nordligt felt og varer ca. 10 år. Når arealet i det nordlige felt er efterbehandlet fortsætter indvindingen i et sydligt gravefelt, hvor indvindingen også forventes at vare ca. 10 år. Der er tidligere indvundet moler ved Stærhøj, bl.a. i det nu ansøgte nordlige gravefelt. Graven er blot ét af flere spor efter den indvinding, der er foregået i området ved Ny Klitgård med udgangspunkt i teglværket tilhørende Skandinavisk Molerindustri. Teglværket lå umiddelbart vest for graveområdet og blev nedrevet i Fysisk udformning og karakteristika Den ansøgte molerindvinding omfatter to gravefelter, et nordligt og et sydligt, et område til mellemdepot for overjord i graveperioden samt et areal med til- og frakørselsveje ved gravefelterne. Arealerne udgør tilsammen ca. 16 ha og er vist på oversigtskortet figur 3.1. Det nordlige gravefelt er ca. 420 m langt (øst-vest) og maksimalt 100 m bredt (nord-syd), i alt ca m 2. Det sydlige gravefelt er ligeledes ca. 420 m langt og maksimalt 100 m bredt, men smallere i den østlige del og derfor kun i alt ca m 2. Mellemdepotet for overjord er ca. 420 m langt og maksimalt 160 m bredt, i alt ca m 2. 24