EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE"

Transkript

1 EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE

2 En positiv forskel der giver mangfoldighed Selvejende daginstitutioner drives på nogle områder efter samme regler som de kommunale daginstitutioner. Men der er også områder, hvor der er store forskelle. Denne informationsfolder giver et overblik over de vigtigste forskelle. Selvstændig juridisk enhed Selvejende daginstitutioner drives af en bestyrelse, som er en selvstændig juridisk enhed. Det vil sige, at bestyrelsen er ansvarlig for institutionens økonomi og ansatte, ligesom den kan træffe endelige beslutninger på en række områder indenfor de rammer, som lovgivning mv. sætter. Vi omtaler ofte disse områder, som de selvejende kronjuveler. Den selvejende daginstitution drives og reguleres af en driftsoverenskomst indgået mellem bestyrelsen og kommunalbestyrelsen. En selvejende daginstitution kan eje sin bygning og grund. Bestyrelsen for den selvejende daginstitution kan forhandle drifts- og udviklingsspørgsmål med kommunen, som aftalepart. En kommunal institution drives og reguleres af kommunen som arbejdsgiver og ejer af institutionen, og dens forældrebestyrelse har ikke en selvstændig forhandlings- og aftaleret. Mulighed for gaver, arv og socialøkonomi I modsætning til de kommunale daginstitutioner kan de selvejende også modtage gaver, arv mv. Bestyrelsen må i så tilfælde beslutte rammen og principper for, hvorledes disse anvendes indenfor de gældende regler. Kommunale institutioner er en del af kommunen og kan ikke selvstændigt modtage gaver og arv. Selvejende institutioner kan arbejde som en såkaldt socialøkonomisk virksomhed og bruge overskud fra alternative aktiviteter til børnene og formålet. En socialøkonomisk virksomhed arbejder ud fra socialt engagement i lokalområdet med at skabe et bæredygtigt initiativ, hvis overskud anvendes til formålet. En socialøkonomisk virksomhed er ofte eksperimenterende - og udvikler nye alternative metoder og løsninger. Selvstændig arbejdsgiver I selvejende daginstitutioner ligger arbejdsgiverbeføjelsen i institutionsbestyrelsen, hvor den i de kommunale ligger hos kommunalbestyrelsen. Det betyder, at det i selvejende daginstitutioner er bestyrelsen, der kan træffe endelig beslutning om en medarbejder skal ansættes, og om en medarbejder skal afskediges eller ej. Det er også bestyrelsen for den selvejende daginstitution, der bestemmer ansættelse af lederen, dog under forbehold for kommunens godkendelse. I kommunale institutioner ligger disse beføjelser alene hos kommunens øverste ledelse. Forældrebestyrelserne i de kommunale institutioner har ikke arbejdsgiverbeføjelser, men maximalt en indstillingsret omkring ansættelser. Selvejende daginstitutioner kan få hjælp til løsning af problemer bl.a. indenfor arbejdsgiverområdet hos deres paraplyorganisation, f.eks. Frie Børnehaver og Fritidshjem. Frie Børnehavers administration deltager gerne i møder ude i den enkelte institution og tilbyder lokale løsninger, f.eks. omkring forsikringsforhold. Selvstændig pædagogisk profil og uddannelsespolitik Selvejende daginstitutioner drives på baggrund af et særligt formål. Dette er oftest beskrevet i institutionens vedtægter. Selvejende institutioner har i følge dagtilbudsvejledningen ret til at kunne arbejde ud fra sit idégrundlag og formål. Selvejende daginstitutioner er herudover omfattet af dagtilbudlovens krav (bl.a. pædagogiske formål og pædagogisk læreplan), men har ret til at vedtage særlige pædagogiske læringstemaer. I Frie Børnehaver og Fritidshjem arbejdes der særligt med temaet børn og miljø. Bestyrelser for selvejende daginstitutioner kan fastsætte egne principper for kompetenceudvikling og har ansvar for gennemførelse af lederudviklingssamtaler. Man kan også vedtage sin egen uddannelsespolitik. I de kommunale institutioner vil lederen ofte skulle til udviklingssamtaler på den kommunale 2

3 forvaltning, ligesom det ofte er denne, der bestemmer uddannelsespolitikken. Selvejende daginstitutioner skal følge kommunens børnepolitik, men er ikke forpligtet på en bestemt metode. Frie Børnehaver skaber inspiration til institutionens udvikling - og tilbyder anderledes løsninger. De tilknyttede institutioner kan gøre brug af foreningens rådgivere, psykologer og naturvejleder. Egen personalepolitik Selvejende daginstitutioners bestyrelse kan vedtage sin egen personalepolitik og har instruktionsret overfor eget personale. Ledere og medarbejdere er ansat i den enkelte selvejende daginstitution med et særligt ansættelsesbrev, der gør, at de ikke af andre, f.eks. af en kommune, kan forflyttes til andre institutioner. Kommunen har instruktionsret overfor ledere og medarbejdere i de kommunale daginstitutioner, men ikke overfor personale og ledere i de selvejende institutioner. Kommunens personalepolitik gælder for alle ansatte i de kommunale institutioner, men ikke for medarbejdere i selvejende daginstitutioner. Selvejende daginstitutioner er forpligtet på at anvende de kommunale overenskomster, men er ikke forpligtet overfor forhåndsaftalerne. Bestyrelsen har i nogle kommuner retten til at indgå aftaler om ny løn, indenfor en udmeldt budgetramme. Kommunale daginstitutioner er forpligtet på at anvende både de kommunale overenskomster og forhåndsaftaler. Kommunen er bevillingsmyndighed, men er ikke arbejdsgiver og har derfor ikke instruktionsret i de selvejende daginstitutioner. Selvstændige ytringer Ledere og medarbejdere i selvejende institutioner kan udtale sig offentligt (under ansvar overfor bestyrelsen og lovgivningen) om kommunale politikker m.v. Kommunalt ansatte ledere kan som institutionsledere ikke offentligt udtale sig frit i forhold til deres kommunale arbejdsgiver de har en loyalitetsforpligtelse overfor kommunen. Den selvejende leder har derimod en loyalitetsforpligtelse overfor sin bestyrelse. Den selvejende daginstitutions bestyrelse kan udtale sig om institutionens forhold, være høringspart og deltage i den offentlige debat om børnepolitik og forandringer på børneinstitutionsområdet. Forældrebestyrelsen i en kommunal daginstitution vil også kunne udtale sig de vil dog ofte blive hørt som brugere, mens de selvejende har en anden vægt, da de tillige er leverandører, og i nogle tilfælde også ejere af ejendommen, som institutionen har til huse i. Begge bestyrelsestyper kan sende forslag og ideer til kommunen. Størst mulig indflydelse til forældre og frivillige I selvejende daginstitutioner har forældre del i arbejdsgiverretten og stor medindflydelse på, hvorledes denne forvaltes. I selvejende daginstitutioner har bestyrelsen et udmeldt budget, måske ejendom og en formue at beskytte og vedligeholde. Det giver store muligheder for at få medindflydelse på prioriteringer og hvilke forandringer, der skal finde sted. Selvejende daginstitutioner var først med at give maximal forældreindflydelse og har derfor en lang tradition for at lytte til forældrenes forslag og holdninger. Mange selvejende daginstitutioner har opbygget traditioner og aktiviteter, der inddrager hele familien og er dermed også et sted, hvor der dannes mange nye netværk. Selvejende daginstitutioner er ofte med i en paraplyorganisation, der er med til at kæmpe for de bedst mulige forhold for børn og unge. Den selvejende daginstitution er på denne måde en del af foreningsdanmark, som sætter borgerinddragelse højt på dagsordenen, og er i mange lokale områder en del af det kit, der giver sammenhængskraft. Den selvejende driftsform er med til at sikre, at der ikke opstår et monopol på driften af børneintitutionerne. Den selvejende daginstitutions driftsform er et godt alternativ, der ud fra civilsamfundets tanker og ideer, skaber nye ideer og giver kontraster til den kommunale organisation. Eksistensberettigelsen er, at man gør en forskel på baggrund af, at man har egne værdier og et særligt formål - og at frivillige har bestemmende indflydelse. På omstående side har vi udarbejdet en oversigt over forskellene mellem selvejende og kommunale daginstitutioner. Lighederne er udeladt i denne omgang. 3

4 Oversigt over de vigtigste forskelle mellem selvejende og kommunale daginstitutioner SELVEJENDE INSTITUTIONER Ejer sig selv, drives og reguleres af en vedtægt og en driftsoverenskomst. Har eget idégrundlag og ret til at arbejde herudfra med alternative metoder og løsninger. Er en selvstændig juridisk enhed, der også kan eje ejendommen institutionen bor i. Kan modtage gaver, arv m.v. Kan arbejde som en socialøkonomisk virksomhed og bruge overskud fra alternative aktiviteter til børnene og formålet. Arbejdsgiverbeføjelsen ligger i bestyrelsen. Bestyrelsen bestemmer om en medarbejder skal afskediges eller ej. Kan overlade arbejdsgiverproblematikkerne til deres organisation. Det kan fx være Frie Børnehaver og Fritidshjem, der gerne tager ud i institutionen. Regnskabsførere herfra besøger bestyrelsen op til to gange årligt. Ansætter lederen (kommunen godkender lederansættelsen). Bestyrelsen bestemmer om en leder skal afskediges eller ej. Kommunen godkender oftest en afskedigelse. Har et særligt formål og kan have egen personalepolitik. Kommunen har ikke instruktionsret overfor selvejende daginstitutioner og dens ledere. Ledere og personale er ansat i institutionen og kan ikke forflyttes til andre institutioner. Er forpligtet på anvendelse af de kommunale overenskomster, men ikke automatisk omfattet af alle kommunale forhåndsaftaler. Lederen kan udtale sig offentligt under ansvar overfor bestyrelsen og lovgivningen, fx om kommunale politikker m v. Bestyrelsen kan give deres mening til kende som brugere, leverandører af pladser og evt. som bygningsejere. Har traditioner for stor forældreindflydelse og brugerinddragelse. Har direkte beslutningsret bl.a. i bestyrelserne. I Frie Børnehaver har frivillige stor indflydelse. Er ofte med i en forening, der kæmper for en bedre børne- og ungdomspolitik. Herudover kan man være medlem af lokale forældrenævn og forældrenes landsorganisation, FOLA o.l. KOMMUNALE INSTITUTIONER Drives og reguleres af kommunen som arbejdsgiver og ejer af institutionen. Er omfattet af kommunens beslutninger. Er en del af kommunen. Kan ikke selvstændigt modtage gaver eller arv. Arbejdsgiverbeføjelsen ligger i kommunalbestyrelsen. Kommunen bestemmer om en medarbejder skal afskediges eller ej. Har slet ikke arbejdsgiverbeføjelser. Den kommunale forvaltning varetages på rådhuset. Kommunen ansætter lederen, forældrebestyrelsen har ret til at deltage i ansættelsesproceduren. Kommunen beslutter om en leder skal afskediges eller ej, forældrebestyrelsen kan udtale sig. Drives af kommunen og i forhold til dennes personaleog uddannelsespolitik. Kommunalbestyrelsen har instruktionsret overfor kommunale institutioner og disses ledere. Ledere og personale kan af kommunen forflyttes til andre kommunale institutioner. Er forpligtet på anvendelse af både de kommunale overenskomster og de kommunale forhåndsaftaler om løn. Ledere kan som institutionsledere ikke udtale sig frit offentligt i forhold til deres arbejdsgiver, kommunen. Lederen har en loyalitetsforpligtelse i forhold til arbejdsgiveren, kommunen. Forældrebestyrelsen kan udtale sig som brugere. Brugere har indflydelse gennem indstillingsret, høring og lignende. Der er ingen foreningsudpegede bestyrelsesmedlemmer. Kan være medlem af lokale forældrenævn og forældrenes landsorganisation, FOLA. Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Klerkegade 10B 1308 København K Tlf info@frie.dk

Kom godt i gang med. områdestruktur og ledelsesnetværk. En pjece om Styreformer - Samarbejdsmodeller, der har vist sig at fungere i praksis

Kom godt i gang med. områdestruktur og ledelsesnetværk. En pjece om Styreformer - Samarbejdsmodeller, der har vist sig at fungere i praksis Landsforeningen Frie Børnehaver Fritidshjem Klerkegade 10 B 1308 København K Tlf. 3314 8890 info@frie.dk Kom godt i gang med områdestruktur ledelsesnetværk En pjece om Styreformer - Samarbejdsmodeller,

Læs mere

Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det

Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det Arbejdspapir Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det En analyse af daginstitutionslederens betydning for et frivilligt engagement i de selvejende daginstitutioner Mathilde Hjerrild Carlsen og

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere

Bilag til MED-aftalen Greve Kommune

Bilag til MED-aftalen Greve Kommune Bilag til MED-aftalen Greve Kommune 1 Indholdsfortegnelse Værdier og ledelsesgrundlag i Greve Kommune bilag 1... 3 MED orgaisationene bilag 2... 7 Bemærkninger til bilag 2... 8 Minimumsforretningsorden

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og KTO s fælles vejledning 2013

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og KTO s fælles vejledning 2013 MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med K s og KTO s fælles vejledning 2013 MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med K s og KTO s fælles vejledning Rammer

Læs mere

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og SHK s fælles vejledning

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og SHK s fælles vejledning MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med K s og SHK s fælles vejledning K-kommentar: K og KTO har indgået en selvstændig rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. ndholdsmæssigt

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.86 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bilagsoversigt...3 Forord...4 Kapitel 1. Rammeaftalens område,

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

God selskabsskik»følg eller forklar«

God selskabsskik»følg eller forklar« God selskabsskik»følg eller forklar«en vejledning til arbejdet med god selskabsskik i bestyrelsesarbejdet Din boligorganisation = din virksomhed« Vi kridter banen op Arbejdet i en boligorganisation er

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Sådan opstarter du et ungdomsråd

Sådan opstarter du et ungdomsråd Sådan opstarter du et ungdomsråd Unge, sociale aktiviteter, indflydelse, fester og mulighed for at blive hørt af kommunen er essens af et ungdomsråd. Mangler I et sted at være, vil I gerne have flere penge

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

Norddjurs Kommunes. MED-aftale. 1. udgave

Norddjurs Kommunes. MED-aftale. 1. udgave Norddjurs Kommunes MED-aftale 1. udgave indhold Indledning Kapitel 1 3 Åbenhed Ligeværdighed Dialog 1 Aftalens område 4 2 Aftalens formål 4 3 Form og struktur 4 4 Kompetencer 5 5 Hovedudvalg 5 6 Områdeudvalg

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere