Denne fremgangsmåde har siden 1997 været anvendt til statusopgørelser og varedeklarationer for el produceret i Eltra's systemansvarsområde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne fremgangsmåde har siden 1997 været anvendt til statusopgørelser og varedeklarationer for el produceret i Eltra's systemansvarsområde."

Transkript

1 Notat ELT Planlægning Dato: 29. april 2002 Sagsnr.: 4355 Dok.nr.: v1 Reference: JCH-KAHI/ANL Emissionsfaktor for miljøberegninger Eltra's miljøredegørelse Miljøplanen baseres i vidt omfang på årligt indrapporterede oplysninger om emissioner, brændselsforbrug m.m. fra de største elproducenter i området. For de mange små og mellemstore elproducenter indhentes disse oplysninger ikke. Opgørelsen af brændselsforbrug og emissioner for de små anlæg baseres derfor på kendskabet til anlæggenes produktion, historiske oplysninger om brændselsforbrug samt brugen af brændselsspecifikke emissionsfaktorer. Energistyrelsens producenttællinger er en af kilderne. Ved en sammenstilling af oplysningerne vurderes emissionerne fra de mindre anlæg. Denne fremgangsmåde har siden 1997 været anvendt til statusopgørelser og varedeklarationer for el produceret i Eltra's systemansvarsområde. Statusopgørelse og varedeklaration omfattede frem til og med statusåret 1999 emissioner af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ), produktion af restprodukter samt en opgørelse af de brændsler, der har været anvendt til elproduktionen. I Miljøplan 2001 blev opgørelsen udvidet med emissioner af metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), uforbrændte kulbrinter (NMVOC) og kulilte (CO). Der er ikke sket udvidelser eller indskrænkninger af opgørelserne i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan Eltra forventer, at der i fremtiden kan være behov for at udvide opgørelsen med nye stoffer, når ny viden om elproduktionsforholdene tillader dette. I dette notat redegøres for de emissionsfaktorer, der har været anvendt til udarbejdelse af Eltra's Miljøplan Der redegøres for kilderne til de anvendte emissionsfaktorer, herunder om der er sket ændringer i forhold til tidligere år. Endelig diskuteres for enkelte faktorer valget mellem den tekniske og den politiske virkelighed. Enkelte emissionsfaktorer er fastsat ud fra en politisk målsætning snarere end en teknisk realitet. Som systemansvarlig har Eltra et behov for at kende den tekniske virkelighed samt de politiske målsætninger og dermed størrelsen for afvigelsen.

2 Notat ELT Metodebeskrivelse og usikkerhedsvurdering Statusredegørelse for år 2001 Eltra opgør produktions- og emissionstal for det forgangne år for el- og kraftvarmesektoren i systemansvarsområdet i Jylland og på Fyn. Disse tal opgøres dels ved at anmode udvalgte anlægsejere om at indrapportere data direkte til Eltra, dels beregnes en opgørelse for andre anlæg ved anvendelse af emissionsfaktorer. Eltra's Miljøplan 2002 indeholder en statusopgørelse for år Til denne statusopgørelse har Eltra indhentet oplysninger direkte hos ejerne af anlæg over 25 MW el, idet indberetningen omfatter samtlige ejerens anlæg. Herved indberettes også data for enkelte produktionsanlæg mindre end 25 MW el. Oplysningerne dækker el- og kraftvarmeproduktion, brændselsforbrug og emissioner. For de fleste anlæg under 25 MW el er Energistyrelsens producenttælling for år 2000 sammen med de registrerede elproduktionstal for år 2001 anvendt til at udarbejde et skøn for de realiserede emissioner i år Dette har også været praksis ved Eltra's tidligere miljøberetninger og miljøplaner. Producenttællingen registrerer sammenhørende data for produktion af el og kraftvarme samt brændselsforbrug. Disse data skaleres med Eltra's målinger af elproduktionen i år 2001, idet Eltra registrerer al elproduktion til nettet af hensyn til afregning med markedsaktørerne, herunder betaling for den prioriterede produktion. Miljøpåvirkninger fra anlæg under 25 MW el er vurderet enkeltvis på baggrund af producenttællingen. Anlæg, hvis data afveg i forhold til forventede værdier, er undersøgt nærmere og data eventuelt rettet efter kontakt til anlægsejeren. Afskæringskriterier Eltra har til Miljøplan 2002 anvendt nedenstående afskæringskriterier for dataindsamling fra termiske elproduktionsanlæg. - Der rekvireres data for år 2001 vedrørende emissioner, brændselsforbrug og energiproduktion fra ejere af termiske anlæg større end 25 MW el. Herved indhentes direkte oplysninger for 77 % af den termisk baserede elproduktion i statusåret. - Ejere af anlæg større end 25 MW el pålægges endvidere med ovenstående at indberette emissioner, brændselsforbrug og energiproduktion for eventuelle anlæg mindre end 25 MW el de helt eller delvist ejer. Herved opnår Eltra, at ejerkredsen, hvorfra direkte indberetninger rekvireres, ikke udvides, men at der indhentes data for yderligere 3 % af den termisk baserede elproduktion i statusåret. Miljøplan 2002 er således baseret på direkte indrapportering af data fra anlæg, der producerer ca. 80 % af den termisk baserede elektricitet i området. For de resterende ca.

3 Notat ELT % af den termisk baserede produktion anvendes beregninger og emissionsfaktorer. Produktionen i Eltra's område sker imidlertid ikke alene på termiske anlæg, ca. 15 % af produktionen sker fra forureningsfri vindmøller, vandkraft- eller solcelleanlæg. Dette betyder samlet set, at Miljøplan 2002 indeholder oplysninger om emissioner fra 98 % af den samlede elproduktion i området, mens der alene er beregnede skøn for de resterende 2 % af den samlede elproduktion i området. Usikkerheder Tabel 1 viser, i hvilket omfang data til Miljøplan 2002 er baseret på henholdsvis målinger eller skøn dannet ved hjælp af emissionsfaktorer. Dette ses af tabellens første to kolonner. Tabellen indeholder også i kolonne tre en opgørelse af, hvor stor afvigelsen ved benyttelse af emissionsfaktorerne var ved sammenligning af de tal, Eltra præsenterede i Miljøplan 2001 for år 2000 og de efterfølgende tal indsamlet af Energistyrelsen til Energiproducenttællingen Dette giver et overslag over størrelsen på usikkerheden ved at beregne udledninger baseret på brug af emissionsfaktorer. Afvigelsen er generelt i størrelsesordenen 5 %, og da beregnings metoden finder anve n- delse på ca. 40 % af de opgjorte tonnager, jf. tabellens kolonne to, resulterer dette i et overordnet skøn for usikkerheden i opgørelsen af den samlede udledning i Eltra's område på mindre end 2 %.

4 Notat ELT Produkter Data opgjort til Miljøplan 2002 Baseret på indberetning og målinger Baseret på emissionsfaktorer og beregninger Elproduktion (termisk) 100% 0% - Varmeproduktion 68% 32% 1,4% Emissioner CO2 86% 14% i.b. NOx 71% 29% i.b. SO2 63% 37% i.b. CH4 0% 100% i.b. CO 0% 100% i.b. N2O 1% 99% i.b. NMVOC 0% 100% i.b. Brændselsforbrug Kul 100% 0% -1,2% Olie 78% 22% -4,3% Naturgas 51% 49% 1,3% Biobrændsler (Se note) 69% 31% 1,1% Affald 59% 41% 5,3% Restprodukter Kulaske 100% 0% i.b. Kulslagge 100% 0% i.b. Gips 100% 0% i.b. TASP 100% 0% i.b. Affaldsslagge 32% 68% i.b. RGP, affald 57% 43% i.b. Bioaske 85% 15% i.b. Negativ afvigelse: Størrelsen er overvurderet i Miljøplan 2001 Positiv afvigelse: Størrelsen er undervurderet i Miljøplan 2001 i.b. Ikke beregnet pga. manglende data fra Energistyrelsens statistik. Afvigelse mellem Miljøplan 2001 og Energiproducenttælling 2000 Note. Beregningen forudsætter at Energistyrelsens tal er korrekte. Ved opgørelsen af afvigelsen mellem Miljøplan 2001 og Energiproducenttællingen er der dog korrigeret, at producenttællingen indeholder et tal for biomasseforbrug på Enstedværket der er væsentligt mindre end det tilsvarende tal der er indberettet fra Elsam til Eltra. Tabel 1 Statusopgørelsens fordeling mellem målte og beregnede værdier samt overslag over afvigelser ved beregningsmetoden.

5 Notat ELT Oversigt over emissionsfaktorer Nedenstående Tabel 2 indeholder en oversigt over samtlige faktorer anvendt til udformning af Eltra's Miljøplan 2002, herunder varedeklarationen for år I de efterfølgende afsnit belyses stofferne enkeltvis, og valget af emissionsfaktorer begrundes. Energiindhold, GJ/ton (natur- og biogas GJ/kNm 3 ) CO 2, kg/gj SO 2, kg/gj NO x, kg/gj CH 4, kg/gj N 2 O, kg/gj NMVOC, kg/gj CO, kg/gj Aske, kg/gj Slagge, kg/gj Røgrensningsprodukt, kg/gj Kul, elværker * var. 95,0 var. var. 0,0015 0,003 0,0015 0,01 var. var. var. Kul, andre 26,5 95,0 0,584 0,2 0,015 0,003 0,015 0,01 4,45 0,45 0 Petroleumskoks ** 31,4 92,4 0,68 0,2 0,0015 0,003 0,0015 0, Gasolie 42,7 74,0 0,023 0,052 0,0015 0,002 0,0015 0, Fuelolie 40,65 78,0 0,446 0,15 0,003 0,002 0,003 0, Spildolie 41,9 78,0 0,446 0,15 0,003 0,002 0,003 0, Orimulsion ** 27,8 80,0 1,337 0,24 0,003 0,002 0,003 0, Naturgas, kedler 39,9 56,9 0,0003 0,182 0,008 0,001 0,004 0, Naturgas, turbiner 39,9 56,9 0,0003 0,182 0,03 0,001 0,004 0, Naturgas, motorer 39,9 56,9 0,0003 0,202 0,5 0,001 0,004 0, LPG ** 46,0 65,0 0 0,1 0,009 0,001 0,0021 0, Raffinaderigas 52,0 56,9 0,0003 0,182 0,004 0,001 0,004 0, Skovflis 10,5 0 0,025 0,13 0,032 0,004 0,048 0,1 1,4 se *** - Træpiller 17,5 0 0,025 0,13 0,032 0,004 0,048 0,1 1,4 se *** - Træaffald 14,7 0 0,025 0,13 0,032 0,004 0,048 0,1 1,4 se *** - Halm 14,5 0 0,025 0,13 0,032 0,004 0,048 0,1 1,9 se *** - Biogas 23,0 0 0,025 0,597 0,2792 0,001 0,004 0, Affald 10,4 18,95 0,156 0,15 0,006 0,004 0,009 0,01-19,8 2,5 Note * De centrale elværkers forbrug og produktion opgøres for de enkelte produktionsenheder, hvor der kan være en væsentlig variation. Der er derfor ofte ingen mening i at angive en brændselsspecifik emissionsfaktor. ** Brændslerne petroleumskoks, orimulsion og LPG anvendes p.t. ikke i Eltra's systemansvarsområde. Emissionsfaktorer er dog medtaget enten på grund af, at de anvendes på Sjælland (Elkraft System), eller fordi de kan være relevante at medt age som brændsler til udarbejdelse af prognoser for fremtidig elproduktion. *** Biomasserestprodukter opgøres som et samlet tal for aske/slagge. Tabel 2 Oversigt over emissionsfaktorer og brændværdier.

6 Notat ELT Brændværdier Brændværdier anvendes blandt andet til at foretage omregninger mellem brændslets energi-indhold og vægt. De oplyste brændværdier er alle nedre brændværdier. De oplyste brændværdier baseres på Energistyrelsen [Ref. 1], dog undtaget: - Der oplyses ingen brændværdi for kraftværkskul, da ejerne rapporterer de aktuelle data til Eltra. Der er derfor ikke behov for en særskilt faktor herfor. Brændværdien kan variere afhængigt af, hvilke kultyper der har været afbrændt på de enkelte kraftværker. - Brændværdi for petroleumskoks baseres på Risø [Ref. 2], der har anvendt de seneste målinger foretaget af Sjællandske Kraftværker. - Brændværdi for skovflis er baseret på Videncenter for halm- og flisfyring [Ref. 11]. Brændværdierne forventes at holde sig relativt konstante for de fossile brændsler. En mulig undtagelse herfor er naturgas. Gasproduktion til det danske naturgasnet fra Syd Arne-feltet blev påbegyndt i år Syd Arne har en lidt anden gassammensætning i forhold til de tidligere etablerede felter, hvilket på sigt kan påvirke brændværdien for den gennemsnitlige danske naturgas. Brændværdierne for de biomassebaserede brændsler vil variere inden for de enkelte brændselstyper, da biobrændsler er af variabel kvalitet. Der vil være behov for løbende at revurdere de anvendte brændværdier i takt med, at kendskabet til brændslerne øges i forbindelse med anvendelse til el- og kraftvarmeproduktion. Affald er ligeledes et specielt og meget uensartet brændsel. Brændværdien for affald skal løbende revurderes, da initiativer igangsat med handlingsplanen Affald 21 forve n- tes at slå igennem på karakteren og kvaliteten af affald. Revision Brændværdier for brændsler er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan 2001.

7 Notat ELT Emissionsfaktorer for stoffer udledt til atmosfæren 4.1 Kuldioxid CO 2 Kuldioxid er et af de kendte stoffer, der tidligere har indgået i redegørelser til myndighederne samt i Eltra's varedeklaration for el. Der er for dette stof en god sammenhæng mellem forbrug af brændsel og emission af stoffet. En mindre del af brændslets indhold af kulstof vil principielt blive udledt som kulmonoxid (CO). Dannelsen af CO er afhængigt af de fyringsmæssige forhold på de konkrete anlæg. Fejlen ved at basere CO 2 -emissionfaktoren på en antagelse om en 100 % konvertering af brændslets indhold af kulstof til kuldioxid er imidlertid uvæsentlig, da CO principielt vil blive omdannet til CO 2 i atmosfæren. Brændselsspecifikke emissionsfaktorer for CO 2 samt kilde fremgår af nedenstående Tabel 3. Brændsel Enhed ENS [Ref. 1] Risø [Ref. 2] Eltra MB99 [Ref. 3] Anvendes Eltra MP2002 Elværkskul kg/gj 95,0 95, ,0 Kul i øvrigt kg/gj 95,0 95, ,0 Petroleumskoks kg/gj 92,0 92,4 92,4 Gasolie kg/gj 74,0 74, ,0 Fuelolie kg/gj 78,0 78, ,0 Spildolie kg/gj 78, ,0 Orimulsion kg/gj 80,0 80,0 80,0 Naturgas kg/gj 56,9 56,9 56,9 56,9 LPG kg/gj 65,0 65,0 65,0 Raffinaderigas kg/gj 56,9 56,9 56,9 56,9 Skovflis kg/gj Træpiller kg/gj Træaffald kg/gj Halm kg/gj Biogas kg/gj Affald kg/gj 0 18, ,95 Tabel 3 Emissionsfaktorer for CO 2. Som det fremgår af Tabel 3, er der god overensstemmelse mellem de forskellige kilder. Der er dog en enkelt, væsentlig undtagelse nemlig affald. Det har hidtil været god tone at regne CO 2 -emissionen fra affald som nul. Risø diskuterer relevansen af netop denne forudsætning, citat: "In the old emission inventories for Denmark, the CO 2 emission factor for the combustion of waste was zero. This is only correct if all the combustible waste was of

8 Notat ELT biomass origin. This emission factor has now been updated in order to take the plastic content of the waste into account. It is assumed that 6.4 % of the waste is plastic, that the calorific value of plastic is 42.4 GJ/t and that the carbon content is 20 kg C/GJ. The resulting emission factor is then kg CO2 /GJ." Den officielle danske opfattelse af affald er således tilsyneladende under forandring. Eltra har derfor til udarbejdelse af Varedeklarationen anvendt en emissionsfaktor for affald, der tager hensyn til dette brændsels indhold af plastik. Revision Emissionsfaktorer for kuldioxid er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i forhold til forrige års miljøplan. 4.2 Svovldioxid SO 2 Svovldioxid er et af de stoffer, der tidligere har indgået i rapporteringen til myndighederne via kvoteredegørelser samt i Eltra's miljøberetninger/miljøplaner. Der er for dette stof en forholdsvis god sammenhæng mellem brændsel og emission af stoffet. Der er dog især tre forhold, der kan være en fejlkilde ved emissionsopgørelser, der baseres på anvendelsen af en brændselsspecifik emissionsfaktor: 1. Større anlæg er udrustede med afsvovlingsanlæg. Anvendelse af en brændselsspecifik emissionsfaktor for svovl vil være direkte forkert for disse anlæg. Dette korrigeres der for ved anlæg større end 25 MW el, idet disse anlæg anmodes om at indberette de aktuelle tal for året. Samtlige kulfyrede centrale kraftværker indberetter svovlemissionen. Der er derfor ikke angivet en emissionsfaktor for svovldioxid for kraftværkskul. 2. Affaldsfyrede anlæg mindre end 25 MW el kan muligvis være en fejlkilde, det er usikkert, om emissionsfaktoren korrigerer for røggasrensning for dette brændsel. For Eltra's område skønnes det i år 2001, at emissionerne fra ca. 42 % af den indfyrede affaldsmængde blev opgjort ved anvendelse af en emissionsfaktor. Dette svarer til ca. 900 ton SO 2. Dette tal er hidtil ikke indgået i rapporteringen til Energi- og Miljøstyrelserne via den årlige rapportering i henhold til Kvotebekendtgørelsen. 3. Der er en naturlig variation i indholdet af svovl i de enkelte brændsler. Især biobrændslerne vil variere fra år til år afhængig af planternes vækstforhold. Såfremt der kommer ny viden vedrørende svovl i biobrændsler, vil dette løbende blive indarbejdet. Svovlindhold i fossile brændsler reguleres løbende via lovgivningsmæssige krav.

9 Notat ELT Brændselsspecifikke emissionsfaktorer for SO 2 samt kilde fremgår af Tabel 4. Brændsel Enhed Risø [Ref. 2] ENS97 [Ref. 5] Eltra MB99 [Ref. 3] SIVAEL [Ref. 4] Anvendes Eltra MP2002 Elværkskul kg/gj 0,584 Variabel Opgøres separat Kul i øvrigt kg/gj 0,584 0,584 0,584 0,584 Petroleumskoks kg/gj 0,68 0,68 Gasolie kg/gj 0,023 0,090 0,248 0,023 Fuelolie kg/gj 0,446 0,495 0,248 0,49 0,446 Spildolie kg/gj 0,090 0,248 0,446 Orimulsion kg/gj 1,337 0,54 1,337 Naturgas kg/gj 0, , ,0003 LPG kg/gj Raffinaderigas kg/gj 0 0 0,0004 0,0003 Skovflis kg/gj 0,025 0,1 0,025 0,172 0,025 Træpiller kg/gj 0,025 0,1 0,025 0,172 0,025 Træaffald kg/gj 0,025 0,1 0,025 0,172 0,025 Halm kg/gj 0,025 0,13 0,1 0,2 0,025 Biogas kg/gj 0 0,1 0 0,025 Affald kg/gj 0,156 0,675 0,1 0,48 0,156 Tabel 4 Emissionsfaktorer for SO 2. Som det fremgår af Tabel 4, er der en temmelig stor spredning på emissionsfaktorerne for svovldioxid. De væsentligste diskuteres efterfølgende sammen med begrundelsen for den anvendte værdi. Natur- og raffinaderigas Naturgas har hidtil været anset for et i praksis svovlfrit brændsel. Dette er imidlertid ikke helt korrekt, idet naturgas har et vist naturligt indhold af svovlbrinte (H 2 S). Yderligere kan naturgassen være tilsat svovlholdige odoranter (lugtsporstoffer) som tetrahydrothiofen. Risø og Dansk Gasteknisk Center (DGC) opererer derfor begge med en lille svovlemissionsfaktor for naturgas. Eltra vælger således at anvende samme, lille emissionsfaktor. Svovlindholdet i raffinaderigas kan afvige fra naturgas. Da Eltra imidlertid direkte indhenter oplysningerne fra raffinaderierne i området, er dette ikke af praktisk betydning. Gas- og dieselolie Dieselolie er i henhold til Bekendtgørelse 901 "Gasolie, der anvendes til fremdrift af motorkøretøjer". I praksis er der således tale om det samme brændsel, hvorfor der i det efterfølgende ikke skelnes mellem gasolie og dieselolie.

10 Notat ELT Energistyrelsens (1997) emissionsfaktor på 0,09 svarer til den maksimale emission i henhold til Bekendtgørelserne 901 og 580 [Ref. 6 og Ref. 7], der fastsætter et maksimalt svovlindhold i brændslet på 0,2 vægtprocent. Det maksimalt tilladelige svovlindhold vil efter år 2008 bliver halveret til 0,1 vægtprocent (det vil sige en emissionsfaktor på 0,045 kg/gj). Risø har som Energistyrelsen anvendt en emissionsfaktor på 0,094 frem til og med Det er alene for perioden 1996 og frem, der regnes med en emissionsfaktor på 0,023. Denne emissionsfaktor vil ifølge bekendtgørelserne kun gælde for dieselolie til motorkøretøjer. Olieselskaberne har dog til Risø oplyst, at der i praksis ikke sælges diesel/gasolie med det højere svovlindhold, der er tilladt til fyringsformål. Eltra anvender i årene en emissionsfaktor for gas- og dieselolie på kraft- og kraftvarmeværker på 0,023 kg/gj svarende til den nationale indberetning, der endvidere repræsenterer det brændsel, der i praksis er tilgængeligt på markedet. Fuel- og spildolie Ifølge Bekendtgørelse 901 må fuelolie maksimalt indeholde 1,0 vægtprocent svovl. Ved den aktuelle brændværdi svarer dette til en maksimal emission på 0,49 kg/gj. Denne grænse gælder dog ikke for spildolie, der, som navnet antyder, er et affaldsprodukt snarere end et brændsel. I andre henseender minder spildolie om fyringsolie, hvorfor disse behandles under et. Risø oplyser for sværolie en emissionsfaktor 0,446 kg/gj. Eltra anvender en emissionsfaktor for svovldioxid på 0,446 kg/gj for både fuel- og spildolie således, at der er konsistens med de nationale indberetninger. I praksis har faktorens størrelse meget ringe betydning, da der kun anvendes meget lidt fuel- eller spildolie hos elproducenter, der ikke direkte indberetter emissionsdata til Eltra. Faste biobrændsler Skovflis (og andre træbrændsler) vurderes af Risø til at have en svovldioxidemission på 0,025 kg/gj. Dette er i overensstemmelse med Eltra's hidtidige anvendte emissionsfaktor, og emissionsfaktoren fastholdes således. For halm er der en vis spredning på de angivne emissionsfaktorer for svovldioxid. Risøs emissionsfaktor på 0,025 kg/gj stemmer tilsyneladende bedst overens med Videncenter for halm- og flisfyring [Ref. 8], men dette kan selvfølgelig skyldes et kild e- sammenfald. Eltra anvender en emissionsfaktorer på 0,025 kg/gj således, at der vil være konsistens mellem Eltra's tal og de nationale emissionsopgørelser, men værdien bør endeligt bekræftes.

11 Notat ELT Biogas og lossepladsgas Der er i dag ikke en bekræftet emissionsfaktor for biogasbrændsler, men der er enighed om, at der er et svovlindhold i brændsler som biogas og lossepladsgas. Eltra har til miljøplanen valgt at anvende samme emissionsfaktor for biogas som for de øvrige biobrændsler, men erkender, at der savnes et endeligt, videnskabeligt belæg for denne fastsættelse. Det vurderes dog, at størrelsesordenen er reel i hvert fald for lossepladsgas. Et tysk studium [Ref. 13] har analyseret en række svovlholdige forbindelser i lossepladsgas, og en omregning af dette svarer til et SO 2 -indhold på 0,02 kg/gj. Affald For affald ses ligeledes en stor spredning på emissionsfaktorerne. Eltra anvender en emissionsfaktoren på 0,156 kg/gj således, at der er en sammenhæng mellem Eltra's tal og de nationale emissionsopgørelser. Revision Emissionsfaktorer for svovldioxid er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan Nitrogenoxid og nitrogendioxid NO x Nitrogenoxider (NO x ) er en af de kendte stofgrupper, der tidligere har indgået i rapporteringe n til myndighederne via kvoteredegørelser samt i Eltra's miljøberetninger/miljøplaner. Der er for denne parameter formodentlig ikke en direkte korrelation mellem brændsel og emission af stoffet, da NO x -erne også dannes ved en omdannelse af forbrændingsluftens indhold af kvælstof ved de høje forbrændingstemperaturer (termisk NO x ). Anvendelsen af en brændselsspecifik emissionsfaktor er betinget af, at der er en korrelation mellem NO x -dannelse og forbrændingsforhold, hvor forbrændingsforholdet er brændselskorreleret. Anvendelse af en brændselsspecifik emissionsfaktor for NO x vil være direkte forkert for store elproduktionsanlæg, der er udrustede med deno x -anlæg. Dette korrigeres der for ved anlæg større end 25 MW el, idet disse anlæg indberetter de aktuelle tal for året. Brændselsspecifikke emissionsfaktorer for NO x med kildeangivelse fremgår af Tabel 5.

12 Notat ELT Brændsel Enhed Risø [Ref. 2] Eltra MB99 [Ref. 3] SIVAEL [Ref. 4] Anvendes Eltra MP2002 Elværkskul kg/gj 0,4 0,2 variabel 0,2-0,27 Opgøres separat Kul i øvrigt kg/gj 0,2 0,2 0,2 Petroleumskoks kg/gj 0,2 0,2 Gasolie kg/gj 0,052 0,1 0,052 Fuelolie kg/gj 0,15 0,15 variabel 0,2-0,325 0,15 Spildolie kg/gj 0,15 0,15 Orimulsion kg/gj 0,24 0,24 Naturgas kg/gj 0,15 0,15 variabel 0,05-0,27 Se tabel 4 LPG kg/gj 0,1 0,15 0,1 Raffinaderigas kg/gj 0,060 0,15 Se tabel 4 Skovflis kg/gj 0,13 0,1 0,13 Træpiller kg/gj 0,13 0,1 0,13 Træaffald kg/gj 0,13 0,1 0,13 Halm kg/gj 0,13 0,13 0,15 0,13 Biogas kg/gj 0,597 0,15 Se tabel 4 Affald kg/gj 0,15 0,15 0,2 0,15 Tabel 5 Emissionsfaktorer for NO x. Olie Risø oplyser to emissionsfaktorer for fuelolie anvendt på centrale kraftværker henholdsvis decentrale kraftvarmeværker. Værdien i tabellen er den, der er oplyst for decentrale kraftvarmeværker, da Eltra alene for denne type anlæg anvender en emissionsfaktor. Eltra har siden Miljøplan 2001 valgt at anvende en emissionsfaktor for gasolie, der bringer overensstemmelse mellem Eltra's tal og den nationale opgørelse. Biobrændsler Der er relativ lille variation mellem forskellige typer af biobrændsler. Risøs seneste tal samt Eltra's hidtidige anvendte emissionsfaktor er stort set identiske. Eltra har siden Miljøplan 2001 valgt at anvende en emissionsfaktor for biobrændsler, der bringer overensstemmelse mellem Eltra's tal og den nationale opgørelse. Naturgas, raffinaderigas og biogas Som nævnt er NO x -dannelsen måske mere procesafhængig end brændselsafhængig. Dette kan især komme til udslag for de gasformige brænd sler, hvor selve forbrændingsprocessen er forskellig ved sammenligning af f.eks. en stor gasturbine og en lille gasmotor. Da naturgas samtidig har en stor andel af den decentrale produktion, forekommer det relevant at opdele emissionsfaktoren for NO x på brændsel såvel som anlægskoncept. For NO x er der fundet nedenstående emissionsfaktorer, Eltra har frem til Miljøplan 2001 anvendt en emissionsfaktor på 0,15 kg/gj for alle typer gasfyrede anlæg.

13 Notat ELT Risø [Ref. 2] Naturgas (public power) 0,24 Naturgas (decentral power) 0,19 DGC [Ref. 9] SIVAEL [Ref. 4] Anvendes Eltra MP2002 Naturgas (gasturbiner) 0,182 0,03-0,3 0,05 0,182 Naturgas (gasmotorer) 0,202 0,09-0,25 0,202 Naturgas (kedelanlæg) 0,15 0,27 0,15 Biogas (gasmotorer) 0,597 0,597 Raffinaderigas (gasturbine) 0,150 Tabel 6 Emissionsfaktorer (kg/gj) for NO x for naturgasfyrede anlæg. Risø skelner ikke mellem anlægstyper, men alene mellem de industrielle sektorer, hvori brændslet anvendes. Eltra anvender fra og med Miljøplan 2001 emissionsfaktorer opdelt efter anlægskoncept som følger: Kedelanlæg: 0,15 mg/gj. For kedelanlæg videreføres den hidtil anvendte emissionsfaktor, idet denne understøttes af tal fra DGC. I praksis anvendes alene naturgas på kedelanlæg. Gasturbiner: 0,182 mg/gj. Faktoren er valgt, idet den både er konsistent med den nationale opgørelse, hvortil der anvendes emissionsfaktorer fra Risø, men samtidig inden for det interval, der af DGC vurderes at være repræsentativt for anlægstypen. For raffinaderigas oplyser Risø en emissionsfaktor på 0,15, men Eltra vælger i sit datagrundlag at fastholde en faktor på 0,182 for gasformige brændsler til gasturbiner, det vil sige også til raffinaderigas. I praksis har dette valg dog ingen betydning, idet Eltra får direkte indberetninger for NO x fra systemansvarsområdets raffinaderier. Gasmotorer: 0,202 mg/gj for naturgasmotorer og 0,597 for biogasmotorer. Eltra har tidligere for naturgasmotorer anvendt en emissionsfaktor på 0,15 mg/mj, faktoren blev justeret til Miljøplan Den anvendte værdi er konsistent med Risøs tal (det vil sige med den nationale indberetning) samt inden for det interval for naturgasmotorer, der oplyses af DGC. For biogasmotorer anvendes den højere værdi oplyst af Risø. Eltra savner et uafhængigt datagrundlag at vurdere denne værdi imod, men vurderer dog, at da brændværdien for de to gasformige brændsler er væsentligt forskellige, kan der også være en forskel i NO x - dannelsen.

14 Notat ELT Blandt andet med henblik på at forbedre datagrundlaget har Eltra i år 2001 igangsat PSO-projekt nr om "Emissionsfaktorer for decentrale kraftvarmeværker mindre end 25 MW indfyret effekt". Projektet afrapporteres i år 2003, og Eltra har valgt ikke at medtage de foreløbige emissionsfaktorer fra projektet til Miljøplan 2002, idet de ikke var kvalitetssikrede og afrapporterede i en endelig form. Projektets resultater er imidlertid interessante, og Eltra fo r- venter, at det blandt andet på dette grundlag er nødvendigt at justere en række emissionsfaktorer for decentrale naturgasfyrede anlæg til Miljøplan De foreløbige resultater fra PSO-projektet peger i retning af, at emissionsfaktoren for NO x fra såvel naturgasfyrede gasturbiner som gasmotorer skal justeres ned. [Ref. 14]. Revision Emissionsfaktorer for kvælstofoxider er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan Eltra forventer dog, at der vil ske en gennemgribende revision af denne gruppe emissionsfaktorer til Miljøplan 2003, idet resultater fra PSO-projekt nr til den tid forventes at være afrapporterede. 4.4 Lattergas N 2 O Der er alene fundet en enkelt kilde til emissionsfaktorer for lattergas [Ref. 2]. Emissionsfaktorer for lattergas diskuteres sammen med metan i afsnit 4.5. Revision Emissionsfaktorer for lattergas er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan Metan CH 4 Lattergas og metan er begge stoffer, der kun en enkelt gang tidligere har været opgjort af Eltra i forbindelse med udarbejdelse af Miljøplan Nedenstående emissionsfaktorer, der har været anvendt fra og med Miljøplan 2001, er primært hentet fra Risø [Ref. 2].

15 Notat ELT Brændsel Enhed Metan, CH 4 Lattergas, N 2 O Elværkskul kg/gj 0,0015 0,0030 Kommentarer Kul i øvrigt kg/gj 0,015 0,0030 En faktor 10 til forskel mellem de to kultyper skal indikere en bedre styring Petroleumskoks kg/gj 0,0015 0,003 Dieselolie kg/gj 0,0015 0,0020 af forbrændingen på de store centrale værker. Gasolie kg/gj Der anvendes værdier for dieselolie. Fuelolie kg/gj 0,0030 0,0020 Spildolie kg/gj Der anvendes værdier for fuelolie. Orimulsion kg/gj 0,0030 0,0020 Naturgas kg/gj 0,0010 Se Tabel 1 vedrørende metan. LPG kg/gj 0,0009 0,0010 Raffinaderigas kg/gj 0,0040 0,0010 Skovflis kg/gj 0,0320 0,0040 Træpiller kg/gj 0,0320 0,0040 Træaffald kg/gj 0,0320 0,0040 Halm kg/gj 0,0320 0,0040 Biogas kg/gj 0,2792 0,0010 Affald kg/gj 0,0060 0,0040 Tabel 7 Emissionsfaktorer for CH 4 og N 2 O. Alle baseret på Risø [Ref. 2]. Naturgas har som ved NO x en særstilling, idet emissionen ganske vist afhænger af brændslet, men hvor der ligeledes er en formodning om, at den konkrete elproduktionsteknologi har meget større betydning. Risø [Ref. 2] Naturgas (public power) 0,0025 Naturgas (decentral power) 0,3600 DGC [Ref. 9] Anvendes Eltra MP2002 Naturgas (gasturbiner) 0,0040 UHC 0,003 0,003 Naturgas (gasmotorer) 0,5983 UHC 0,6 0,5 Naturgas (kedelanlæg) UHC 0,01 0,008 Tabel 8 Emissionsfaktorer (kg/gj) for metan for naturgasfyrede anlæg. Risø skelner ikke mellem anlægstyper, men alene mellem de industrielle sektorer, hvori brændslet anvendes. For naturgassen har Eltra sammenstillet Risøs emissionsfaktorer med tal fra DGC. DGC oplyser dog ikke nøgletal for gasanvendelse som metan, men som UHC (uforbrændte hydrocarboner). UHC er dels metan, men dels også andre uforbrændte dele af naturga s-

16 Notat ELT sen. Dansk naturgas består af 88 molprocent metan, omregnet til vægtbasis er det ca. 78 % af kulbrinteindholdet i naturgas, der er metan. Som det fremgår af tabellen, er der så stor spredning på emissionsfaktorens størrelse, at det vil være misvisende at anvende alene en enkelt brændselsspecifik faktor. Der må som minimum anvendes tre faktorer for naturgasfyrede anlæg, det vil sige for kedelanlæg, for gasturbiner/kombianlæg og for gasmotorer. Eltra har fastholdt emissionsfaktorer fra Miljøplan 2001, der er et kompromis mellem de to tilgængelige kilder, men der savnes generelt et dokumenteret datagrundlag at fastsætte emissionsfaktoren. Kompromiset er valgt, idet der både er taget hensyn til at skabe konsistens mellem de nationale opgørelser samt opgørelserne fra Eltra's systemansvarsområde, men samtidig er DGC en teknisk autoritet i forholdet til ejerne af produktionsanlæ g og den deraf tilknyttede tekniske vurdering. Det bemærkes, at ifølge DGC er kravene til gasmotorer blevet skærpet i 1998, således at nye gasmotorer højst må udlede ca. 3 % UHC, og eksisterende gasmotorer skal overholde de samme krav efter en overgangsperiode på otte år. Da metan udgør langt den største andel af UHC, vil dette betyde, at emissionsfaktoren skal revideres måske som en glidende faktor set i prognosesammenhæng. Datamaterialet er endnu mere spinkelt på lattergas. Risø angiver en emissionsfaktor for naturgasfyrede anlæg på 0,001 kg/gj uanset anlægstypen. Ny viden fra PSO-projekt nr [Ref. 14] indikerer, at emissionsfaktoren for metan for gasturbiner skal justeres ned, mens emissionsfaktoren for gasmotorer skal justeres op. Dette er dog stadig indikationer, og der vil først blive taget stilling til en ændring af emissionsfaktorer, når en slutrapport for projektet foreligger i år Revision Emissionsfaktorer for metan og lattergas er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan Eltra forventer, at der med afrapportering af PSO-projekt nr i år 2003 vil være grundlag for at revidere emissionsfaktoren for metan for visse anlægstyper. 4.6 Uforbrændte kulbrinter NMVOC Eltra har første gang redegjort for emissionerne af NMVOC (Non Methane Volatile Organic Carbon) og CO (kulmonoxid) i Miljøplan Begge disse stoftyper dannes

17 Notat ELT ved ufuldstændig forbrænding af de anvendte brændsler og medvirker til fotokemisk ozondannelse (smog). De anvendte emissionsfaktorer fremgår af oversigtstabellen, Tabel 2. Ny viden fra PSO-projekt nr [Ref. 14] indikerer, at emissionsfaktoren for gasmotorer skal justeres op. Dette er dog stadig indikationer, og der vil først blive taget stilling til en ændring af emissionsfaktorer, når en slutrapport for projektet foreligger i år Revision Emissionsfaktorer for uforbrændte kulbrinter er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i fo r- hold til Miljøplan Eltra forventer, at der med afrapportering af PSO-projekt nr i år 2003 kan være grundlag for at revidere emissionsfaktoren for NMVOC for visse anlægstyper. 4.7 Kulmonooxid CO Der er alene fundet en enkelt kilde til emissionsfaktorer for kulmonooxid [Ref. 2], der således danner grundlag for Eltra's vurdering af emissionens størrelse. Kulmonooxid blev opgjort første gang i Miljøplan Emissionsfaktorer for kulmonooxid fremgår af Tabel 2. Ny viden fra PSO-projekt nr [Ref. 14] indikerer, at emissionsfaktoren for kulmonooxid for både naturgasfyrede gasturbiner og gasmotorer skal justeres ned. Dette er dog stadig indikationer, og der vil først blive taget stilling til en ændring af emissionsfaktorer, når en slutrapport for projektet foreligger. Revision Emissionsfaktorer for kulmonooxid er ikke reviderede i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan Eltra forventer, at der med afrapportering af PSO-projekt nr i år 2003 kan være grundlag for at revidere emissionsfaktoren for kulmonooxid for visse anlægstyper.

18 Notat ELT Restprodukter Restprodukter er fællesbetegnelsen fra faste affaldsfraktioner, der dannes dels som fo r- brændingsrest, dels opstår ved rensning af røggasserne for sure gasser: - Forbrændingsrest dannes fra forbrænding af faste brændsler (det vil sige flyveaske og slagge fra kul, affaldsslagge og bioaske/slagge). Der dannes ikke forbrændingsrest fra anvendelse af flydende eller gasformige brændsler. Bortset fra bioasken nyttiggøres forbrændingsresten i udstrakt omfang. - Røggasrensningsprodukter opstår, når røggasserne renses for sure gasser, især svovldioxid. Der er flere forskellige procestyper, men der kan groft sagt dannes tre forskellige typer fast røggasrensningsprodukt: Gips og TASP (semitørt afsvovlingsprodukt) produceres på de store kulfyrede kraftværker. Gips nyttiggøres i udstrakt grad, mens TASP hidtil kun nyttiggøres i meget ringe grad. Herudover dannes røgrensningsprodukt (i daglig tale kaldet RGP) fra de affaldsfyrede forbrændingsanlæg. RGP er klassificeret som farligt affald og kan i dag hverken nyttiggøres eller deponeres i Danmark, men eksporteres til slutdeponering i Norge eller Tyskland. Restprodukter fra kul De centrale kulfyrede kraftværker indberetter årligt de producerede mængder af restprodukter. Der anvendes derfor ikke emissionsfaktorer for restprodukter fra elværkskul. Industrielle kraftvarmeanlæg har hidtil ikke indberettet restproduktmængder. Disse anlæg vil typisk ikke være udrustet med svovlrensning, og en emissionsfaktor for gips eller TASP er derfor ikke aktuel. En emissionsfaktor for produktion af flyveaske og slagge er estimeret og baseret på opgørelsen af mængderne fra de centrale kraftværker. Omregnet svarer dette til en gennemsnitlig askeproduktion på 4,45 kg/gj indfyret og en gennemsnitlig slaggeproduktion på 0,45 kg/gj indfyret, idet der tages udgangspunkt i kraftværkernes indrapporterede mængder for år De ovennævnte to emissionsfaktorer anvendes til at skønne de producerede aske- og slaggemængder ved industrielle og decentrale elproducenter. Såfremt de industrielle/decentrale elproducenter, der anvender kul, er ristefyrede snarere end pulverfyrede anlæg (som de centrale kraftværker), vil brugen af ovennævnte emissionsfaktor ikke være fuldstændigt korrekte. De skønnede restproduktmængder fra decentrale anlæg i år 2001 udgør under 1 % af den samlede mængde restprodukter. Fejlen kan derfor maksimalt være i denne størrelsesorden og er formodentlig mindre. Restprodukter fra biobrændsler Ved afbrænding af faste biomassebrændsler som træ og halm dannes aske og slagge (bundaske). Det er tilladt at anvende disse restprodukter til gødningsformål, såfremt

19 Notat ELT asken kan overholde en række kvalitetskrav med hensyn til indhold af en række tungmetaller samt polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH). I Eltra's opgørelse skelnes ikke mellem flyveaske og bundaske. Der anvendes alene en emissionsfaktor, som redegør for det totale indhold af ikke-brændbare mineralske fraktioner i brændslerne. Emissionsfaktoren for træ og træ-derivater (f.eks. træpiller og skovflis) er estimeret ud fra en antagelse om et gennemsnitligt askeindhold på 2 % [Ref. 12] og en gennemsnitlig brændværdi for alle typer træbrændsler på 14 GJ/ton svarende til 1,4 kg aske pr. GJ. Faktoren er formodentlig ikke særlig præcis på grund af brændslernes variation, men kan på nuværende tidspunkt give et bud på størrelsesorden for den producerede restproduktmængde. Emissionsfaktoren for halm er estimeret ud fra et gennemsnitligt askeindhold på 3,5 % [Ref. 8] og [Ref. 11] og en brændværdi på 18 GJ/ton svarende til 1,9 kg aske pr. GJ. Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg Ifølge regeringens affaldshandlingsplan Affald 21 [Ref. 10] blev der i 1997 tilført 2,4 mio. ton affald til danske affaldsforbrændingsanlæg, mens der i samme år blev fraført ton slagge og ton røgrensningsprodukt (RGP). Dette svarer til en emissionsfaktor på 19,8 kg/gj for slagge og 2,5 kg/gj for RGP, idet der forudsættes en brændværdi for affald på 10,4 GJ/ton. Affaldsområdet er et område, der er megen fokus på blandt andet med øget genanvendelse samt et nyligt vedtaget direktiv, der forbyder deponering af forbrændingsegnet affald. En ændring i affaldssammensætningen som følge af disse tiltag, kombineret med forbedret røggasrensning på eksisterende og eventuelt nye affaldsfyrede kraftvarmeanlæg, betyder, at der hurtigt kan ske en udvikling i disse emissionsfaktorer. Revision Der er ikke ændret på emissionsfaktorer for restprodukter i Miljøplan 2002 i forhold til Miljøplan 2001.

20 Notat ELT Andre miljøforhold De førnævnte emissionsfaktorer er anvendt i Eltra's Miljøplan 2002 til Varedeklaration og statusopgørelse for år Der er imidlertid andre emissioner til miljøet, som hidrører fra produktion af el og kraftvarme, men hvor Eltra ikke i dag har tilstrækkelig viden til at opgøre miljøpåvirkningernes størrelse. Tungmetaller De fleste, især faste brændsler, indeholder tungmetaller som bly, cadmium, kviksølv med flere. Elsam A/S, der ejer de store centrale kraftværker, har i en årrække opgjort emissioner af tungmetaller for disse enheder. Eltra medtager imidlertid ikke disse tal, da der savnes et grundlag for at fastsætte emissionerne fra den øvrige del af elproduktionssektoren, blandt andet fordi der ikke findes et bare nogenlunde komplet sæt emissionsfaktorer. Partikler Partikler (støv) kan dels virke generende på lunger/luftveje og har dels den kedelige egenskab, at mange helbredsmæssigt skadelige stoffer bindes til overfladen af partiklerne. De store elproduktionsenheder er udrustede med partikelfiltre, der opsamler langt den største partikelemission fra enhederne. Men da intet filter har 100 % effektivitet, vil der være et lille udslip af partikler. De helt små enheder er ofte ikke udstyrede med partikelfilter, men kun i det omfang, hvor der fyres med faste brændsler, eller hvor forbrændingsprocessen er dårligt styret, vil der være et væsentligt udslip af partikler. EU-Kommissionen vedtog den 23. oktober 2001 et direktiv om Store Fyringsanlæg (2001/80/EF). Direktivet erstatter det tidligere direktiv fra Det nye direktiv skal implementeres ved justering af den nationale lovgivning inden den 27. november Medlemslandene skal fra og med år 2004 redegøre for de emitterede partikler fra store fyringsanlæg (større end 50 MW termisk). Eltra forventer således, at der vil være behov for at fastlægge emissionsfaktorer for partikler til anvendelse fra og med Miljøplan Svært nedbrydelige organiske forbindelser PAH og dioxin Stofgruppen PAH (Polycykliske aromatiske hydrocarboner) er i varierende grad kræftfremkaldende. PAH kan dannes ved afbrænding af brændsler, der indeholder aromatiske forbindelser. Dioxin er ligeledes en stærk miljøgift. Dioxiner kan dannes i højtemperatur forbræ n- dingsmiljøer, hvor der er klor til stede. Især affaldsforbrændingsanlæg er kendte for at danne dioxiner, men som ved PAH er datagrundlaget i dag for spinkelt til at vurdere en emission af disse stofgrupper.

21 Notat ELT Lugt Lugt er et problem for mange mindre decentrale kraftvarmeværker. Lugtemissioner kan i dag ikke fastlægges ved fysisk-kemiske målinger, men bestemmes ved hjælp af målemetoder baseret på menneskers lugtopfattelse. Der findes intet overblik over, hvor mange kraftvarmeværker der har lugtproblemer samt deres størrelse, og den samlede lugtemission kan derfor ikke opgøres. Spildevand Spildevand produceres i et vist omfang især fra de lidt større anlæg, der er udrustede med vandbehandlingsanlæg samt visse typer afsvovlingsanlæg. Spildevandsmængder samt indholdsstoffer heri opgøres ikke i dag.

22 Notat ELT Referencer [Ref. 1] Energistyrelsen. Baggrundsmateriale til Energistatistik Download fra [Ref. 2] Risø. Emission inventories for Denmark. Download fra Emissionsfaktorerne er dateret 25. august Disse tal er ifølge Risøs hjemmeside officielle emissionsfaktorer, der anvendes til at beregne de danske emissioner til "United Nations Framework Convention on Climate Change" samt til "UN Economic Commission for Europe's Protocol on emission reductions of SO 2, NO x og NMVOC". Enkelte detaljer er uddybet ved en personlig kommunikation fra J. Fenhann, Risø, 5. marts [Ref. 3] Eltra's miljøberetninger er siden selskabets dannelse i 1997 baseret på en række emissionsfaktorer. Disse er overtaget fra Elsams miljøberetning fra tiden før selskabsdelingen. Hovedkilden til disse emissionsfaktorer er dels Energistyrelsen (1997), dels ældre tal fra Risø fra 1994, men grundlaget er ikke velbeskrevet. [Ref. 4] Eltra's computerprogram SIVAEL benyttes til at lave simuleringer for el- og varmeproduktionssystemet, heri indgår en række emissionsfaktorer. Personlig kommunikation JNP/Eltra. Februar [Ref. 5] Miljø- og Energistyrelsen. Brev til Elsam System. J. Nr /MRS, af 27. november [Ref. 6] Bekendtgørelse nr. 901 af 31. oktober 1994 om "Begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål". [Ref. 7] Bekendtgørelse nr. 580 af 22. juni 2000 om "Begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer". [Ref. 8] Videncenter for halm- og flisfyring. "Halm til Energiformål. Teknik miljø økonomi" [Ref. 9] Dansk Gasteknisk center: Energi- og miljøoversigt. Projektrapport juni [Ref. 10] Affald 21. Regeringens affaldshandlingsstrategi Kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside [Ref. 11] Videncenter for halm og flisfyring. Videnblad 155 "Brændselsdata". 3. oktober [Ref. 12] Videncenter for halm og flisfyring. "Træ til energiformål Teknik, miljø, økonomi" [Ref. 13] G. Rettenberger og R. Stegmann i "Landfilling of waste Biogas", Eds. T. H. Christensen et al. [Ref. 14] Per G. Kristensen, DGC. Personlig kommunikation vedr. Eltra PSO-projekt 3141, februar 2002.

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 Til Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 24. april 2013 CFN/CGS Dok. 101365/13, Sag 12/1967 1/28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljørapporten... 4 1.1 Miljødata for dansk

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1)

Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 186 Offentligt Udkast Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) (Elmærknings-bekendtgørelsen) I medfør af 63 a, stk.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017

Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017 Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017 Til Energinets interessenter Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed om Energinets miljødeklaration 2017. Et tværfagligt

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT

METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT Metode- og datagrundlag til Miljørapport 1/1 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk VAT no. 28 98 06 71 METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT Dato:

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg

6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg Miljøteknologi Ref. ANNJE Den 19. december 2017 6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme

Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme Mange decentrale kraftvarmeværker har bidraget med data til Eltra`s miljøkortlægning. Kortlægningen er nu afsluttet, og det er for første gang muligt at præsentere

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

HØRINGSUDKAST. 5) Industrianlæg, som er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af industrianlæg og fjernkølingsanlæg.

HØRINGSUDKAST. 5) Industrianlæg, som er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af industrianlæg og fjernkølingsanlæg. HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg 1) I medfør af 2, stk. 4, 2 a,

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 2002 Miljøberetning 2002 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon: 4487 3200 Den kan også downloades

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas 1) Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter

Læs mere

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 1 Indholdsfortegnelse Produktionsanlæg. Side 3 Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4 Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 Emissioner fra varmecentraler... Side 6 Kedler og driftstimer varmecentraler...

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

INDBERETNING FOR Vejledning til indberetningen

INDBERETNING FOR Vejledning til indberetningen INDBERETNING FOR 2017 Vejledning til indberetningen 1 1. FORSIDE Du kan altid vende tilbage til forsiden i portalen, ved at trykke på Energinet.dk logoet øverst til venstre. Vælg produktionsanlægsoversigt

Læs mere

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Miljøplan 2004 1 Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Dato: 24. marts 2004 Sag nr.: 5109 Dok nr.: 182653 Ref.: LN-KBE/LIL Omslag og illustrationer: Franck Wagnersen Foto: Jørgen Schytte Wave Dragon Eltra

Læs mere

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker

Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 56 2003 Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Jytte Boll Illerup og Henrik G. Bruun Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 1 Indholdsfortegnelse Produktionsanlæg. Side 3 Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4 Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 Emissioner fra varmecentraler... Side 6 Kedler og driftstimer varmecentraler...

Læs mere

NOTAT. Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882

NOTAT. Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Forslag til fremtidig F&U indsats vedrørende emissioner fra decentral kraftvarme Notat april 2010 NOTAT Dansk Gasteknisk

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb. TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere