BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: Netværk Biblioteksledermøde 2003 Biblioteket - en port til det danske samfund

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N O R I E N T E R E R N U M M E R 4. D E C E M B E R Å R G A N G BS Tema: Netværk Biblioteksledermøde 2003 Biblioteket - en port til det danske samfund

2 NYT FRA NYHAVN Nr årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon (Biblioteksafgiften) Telefax (Biblioteksafgiften) Internet E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: C.S.Grafisk A/S Oplag ISSN Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna C. Rasch (red.) Vibeke Cranfield (red. sekr.) Tove Marie Andersen Bente Buchhave Herluf Henneberg Pedersen Foto: Nils Lund Pedersen Redaktionen er afsluttet 28. november 2003 Indhold Endnu et par skridt nærmere målet 3 Øjeblikke fra Biblioteksledermøde Kvalitetsevaluering af netbiblioteker 8 Nyt om Biblioteket - en port til det danske samfund 11 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 12 Toolkit Lite 14 Borgerne og det dybe net - online service direkte til brugerne 16 Fokus på lokal biblioteks- og kulturudvikling 18 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 20 Kombibiblioteker 20 Leverandør valgt til national kørselsordning Europæiske ICOLC konference 22 Internationalt 24 Publikationer 26 Personnyt 27 Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Netværk - det fotografiske tema i dette nummer

3 Kommentar: Jens Thorhauge Endnu et par skridt nærmere målet Biblioteksstyrelsen har en enkel vision for udvikling af bibliotekernes elektroniske ydelser: Det drejer sig om stadig bedre integration af informationsadgangen i den enkelte borgers dagligdag. Tilsvarende skal adgangen til de fysiske materialer være så enkel som mulig. Bibliotek.dk var et stort skridt mod realiseringen af denne målsætning, og den fortsatte udbygning af bibliotek.dk også med adgang til fuldtekstdokumenter er derfor vigtig. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er for nogle brugergrupper tæt ved at være en realisering af et fuldt virtuelt bibliotek, i hvert fald i det omfang de ressourcer der findes i DEF, tilfredsstiller det behov de har for adgang til faglig information. Men som bekendt er det stadig langt den største del af biblioteksbenyttelsen der relaterer sig til trykt materiale. Det har i årevis været et naturligt ønske både i folke- og forskningsbiblioteker at udnytte mulighederne for digitalisering af trykte tekster for at skabe en lettere adgang til dem for brugerne. Vi er nu et skridt nærmere målet: Der forhandles en rammeaftale mellem forskningsbibliotekerne og Copydan om en aftalelicens der giver biblioteker mulighed for at digitalisere artikler og uddrag fra bøger og sende dem direkte til slutbrugeren. KL forhandler en tilsvarende aftale for de kommunale biblioteker. Muligheden har været tilstede i et stykke tid i kraft af 16 stk. 2 i Lov om Ophavsret, men det er først nu det ser ud til at lykkes at få den udmøntet. Paragraffen siger at offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvist finansieres af det offentlige, på bestilling (må) gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt 50 siger bl.a. at: Aftalelicens ( ) kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen. I praksis betyder det blandt andet at artikler der i dag bliver fotokopieret og sendt med post, kan digitaliseres og sendes som . For slutbrugeren er det en klar gevinst, fordi det giver en service der er på niveau med adgangen til elektroniske tidsskrifter i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. For bibliotekerne vil der naturligvis være en arbejdsindsats med scanning, der ikke er helt lille. Et andet skridt der gerne skulle give en bedre adgang til fastformsmaterialerne, er den ny kørselsordning der er på vej. Biblioteksstyrelsen har efter en udbudsrunde besluttet at indgå aftale med Hvidovre Vognmandsforretning om en kørselsordning til tolv knudepunkter fordelt over hele landet. Knudepunkterne er identiske med Statsbibliotekets to afdelinger samt de ti centralbiblioteker der har materialeoverbygningsforpligtelse. Ordningen betyder at der køres dagligt mellem disse knudepunkter, at de statslige biblioteker kan komme med i kørselsordningen med den effekt at bibliotekerne får en bedre og enklere distribution. Udbuddet er aftalt med de centralbiblioteker der har materialeoverbygningsansvar; herunder Gentofte Bibliotekerne med hvem det desuden er aftalt at dække kørslen til de statslige biblioteker i hovedstadsområdet. Hvis vi tager udgangspunkt i de oplysninger de store statslige biblioteker har givet Biblioteksstyrelsen om de nuværende udgifter til distribution, så er konklusionen at der er en betydelig besparelse i den nye ordning og da den ydermere må være til fordel for brugeren, forventer vi at den helt overvejende del af de statslige biblioteker tilslutter sig ordningen der vil træde i kraft i januar

4 Øjeblikke fra Biblioteksledermøde 2003 Anna Christine Rasch Omkring 240 biblioteksledere diskuterede og hørte foredrag om samarbejde, netværk og nye vilkår herfor på årets Biblioteksledermøde, Hotel Nyborg Strand den 11. og 12. november. Til mødet forelå Biblioteksstyrelsens skriftlige beretning der kan ses på BS hjemmeside. Her findes også den mundtlige beretning og lydgengivelser af de nedenfor refererede plenumindlæg: gå til Kalender og vælg Afholdte arrangementer har budt på mange nye udfordringer, og mødet præsenterede en række forskellige vinkler på hvordan bibliotekerne ruster sig til at imødekomme samfundets stigende krav om synliggørelse ved at indgå og benytte nye samarbejdsnetværk, -former og -metoder. Dårlig integration koster en storebæltsbro Årligt koster den dårlige integration af invandrere det danske samfund 28 mia. kr. Hertil kommer den tabte gevinst på 5 mia. kr. som indvandringen årligt ville kunne tilføre det danske samfund, hvis vi i Danmark havde en lige så høj beskæftigelsesprocent af indvandrere som i Sydeuropa og Canada, påpegede Bertel Haarder i ministertalen. Forskellen på god og dårlig integration er med andre ord 33 mia. kr. om året - hvilket svarer til en storebæltsbro eller folkeskolens samlede driftsudgifter. Det er ikke tilfældigt at integrationsproblematikken er udnævnt til et af vores største samfundsproblemer, understregede ministeren. Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i den meget vanskelige integrationsopgave - økonomisk som kulturelt - det danske samfund står over for. For bibliotekerne gælder det om at holde sig klart for øje at her ligger en naturlig del af deres kerneopgaver som har at gøre med folkeoplysning, kulturelt fællesskab og almindelig information om hvad der foregår i samfundet som et sted der kan formidle livslang læring, også til etniske minoriteter som port til det danske samfund. Bertel Haarder takkede for bibliotekernes indsats og nævnte hvor vidunderligt det er at indvandrerne bruger bibliotekerne så meget. For bibliotekerne er det en chance for at bruge dette fodfæste til endnu mere de kommende år. Bertel Haarder var inviteret som optakt til Biblioteksstyrelsens og Statsbibliotekets integrationskampagne. 4 Synlighed er lig med eksistens Gennemslagskraft, synlighed, evnen til at fortælle den bedste historie og råbe højest i det offentlige rum blev sat på dagsordenen af Christian Have i indlægget Fra mæcenat til partnerskab som afgørende elementer i kampen om de offentlige bevillinger, sponsorernes, mediernes og ikke mindst (for)brugernes bevågenhed. Som PR-mand var Haves udgangspunkt bud på tendenser og muligheder for at bibliotekerne på linie med andre kulturinstitutioner kan dyrke erhvervslivet som sponsor og partner. Grundtanken er at samarbejde på lige fod med virksomheder som co-producent og at lægge den traditionelle opfattelse af erhvervslivet som passiv sponsor bag sig. At indgå en sådan samarbejdsrelation kræver professionalisme, og for at indgå som ligeværdig partner er det vigtigt at biblioteket ligesom virksomheden har defineret sin egen historie, sit eget værdigrundlag samt ikke mindst sine kerneressourcer - på to minutter at kunne svare på hvad det er biblioteker kan og gør i kulturlandskabet, lød rådet fra Have. Sluttelig blev det slået fast at ambassadører, samarbejde, alliancer, netværk på tværs af fagområder og ikke mindst formidling, er afgørende for at positionere og synliggøre biblioteket lokalt og i offentlighedens bevågenhed - og hermed at legitimere sin eksistensberettigelse fremover. Ryst støvet af bøgerne provoker Kampen om taletid, om at komme på dagsordenen og provokation som middel til at skabe gennemslagskraft, var væsentlige omdrejningspunkter i Henrik Qvortrups foredrag Ledelsesstrategi og spindoktorer. Forudsætningen for at trænge igennem lydmuren og markere sig på landkortet er at man ønsker det, og det er man nødt til hvis man selv vil være med til at sætte dagsordenen. Qvortrups bud er at gøre brug af den milde og veldocerede provokation som en måde at ryste støvet af sig en metode han fra sine tidligere, især politiske jobs, personligt har gode erfaringer med. Provokationen og ønsket om at gøre op med folks forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert, udgør et væsentligt (gennemslags)potentiale i Qvortrups kommunikationsunivers. Gennemslagskraft

5 Biblioteksledermøde 2003 handler ikke altid om at have ret, mener Qvortrup, men derimod i lige så høj grad om kommunikation, timing, planlægning og strategi. Smid pænheden og det artige overbord, var chefredaktørens opfordring - det kunne være, der lå lidt omtale og gennembrud af lydmuren. Omkring en million danskere læser Se & Hør en gang om ugen. Om provokationen og metoden Hvad de andre ikke fortæller vækker genlyd i biblioteksbrugernes ører, er straks en helt anden historie. Tænkning på tværs af sektorer I tråd med mødets overordnede tema om nye vilkår for samarbejde beskrev Torben Buse i sit indlæg Mens vi venter på strukturkommissionens udspil forskellige scenarier der kan følge af Strukturkommissionens betænkning til januar Strukturkommissionens arbejdsperiode løber fra oktober 2002 til januar 2004, fortalte Torben Buse. Formålet er at give anbefalinger til ny indretning af opgaver og struktur og herved at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for regering og Folketing. Konsekvenserne for bibliotekerne kan vise sig ved dels at forstærke aktuelle udviklingstendenser, dels ved at give anledning til nytænkning. Digitalisering, nye serviceydelser, nye former for borgerbetjening, nye roller i lokalsamfundet og det konkrete eksempel at sammentænke rådhus/borgerbetjening og bibliotek var blot nogle af de muligheder, Buse fremlagde. Værdier i den offentlige sektor Sidste plenumindlæg blev afholdt af Torben Beck Jørgensen som i foredraget Hvordan implementeres kvalitet og værdier i ledelsesstrategien? gav mødedeltagerne solid viden om de værdier der rører sig i den offentlige sektor, samt et bud på hvor de kommer fra og hvilke udviklingstendenser der synes at være i bevægelse. Torben Beck Jørgensen tog i sit foredrag udgangspunkt i sit arbejde med magtudredningen, og i den første undersøgelse hvor man sendte spørgeskemaer ud til ledere i alle dele af den offentlige sektor, nåede man overraskende frem til at det var gode gammeldags værdier som generelt samfundsansvar, offentligt indseende, retssikkerhed og uaf- 5 hængige, professionelle standarder der stort set overalt kom frem som højt prioriterede ligegyldigt hvor man spurgte. Men hvor kommer værdierne fra, var Torben Beck Jørgensens problem, og han forestillede sig at man ganske enkelt får - og gradvist bliver socialiseret til at få - sine værdier ved at arbejde i den offentlige sektor. En socialisering der forstærkes ved rekrutteringsmekanismerne og som udtryk for en institutionel og historisk arv der bunder i det politiske demokrati, i retsstaten, og længere tilbage i den oplyste enevælde og i protestantismen. For bibliotekernes vedkommende havde undersøgelsen påpeget at værdierne i denne sektor kunne sammenfattes som lighed, demokrati, fornuft og oplysning, dvs. kendetegnet for en sammenhængende og harmonisk værdistruktur i stærk modstrid til for eksempel hospitalsvæsenet. Temamøder På mødets anden dag blev deltagerne på de seks temamøder præsenteret for aktuelle tiltag og aktiviteter på folkeog forskningsbiblioteksområderne. Biblioteker og integration Den indledende pointe var at bibliotekerne nok er klar over deres rolle i forhold til etniske minoriteter, men ikke nødvendigvis klar over hvordan de skal udføre den. Mellem biblioteket og dets selvforståelse, som et sted hvor der er ro til fordybelse, kan der let opstå en spænding til gruppen af etniske minoriteter som bruger biblioteket som et (højtråbende) frirum. I forhold til hvad bibliotekets rolle skal være over for gruppen af etniske minoriteter, betonede oplægsholderen nogle af bibliotekets kerneværdier. Biblioteket skal ikke være et opbevaringssted, men et kulturelt sted. Biblioteket kan lære gruppen af etniske minoriteter om dannelse, om livet. Prægning er her ikke det samme som assimilation. Og især for pigerne er biblioteket blevet et sted hvor man kan lære helt livsnødvendige ting om seksualitet, følelser, livet og vises en anden verden. Afslutningsvis blev det understreget hvor vigtigt det er at bibliotekerne ikke alene forstår og accepterer at situationen er forandret - men også at det er et langt sejt arbejde.

6 Brugerundersøgelser og benchmarking fremtidens bibliotek Mødet startede med en præsentation af brugerundersøgelsen på KB, DNLB og SB som er blevet udarbejdet på opfordring fra Kulturministeriet. Formålet har været at undersøge hvordan bibliotekerne bruges og om brugerne er tilfredse. De emner der blev undersøgt, var elektroniske ressourcer, materialer, tilfredshed med personlig betjening og biblioteksindretning. Herefter fulgte et oplæg om en igangværende undersøgelse af fjernlånsbrug der bl.a. handler om at få klarlagt bibliotek.dk's indvirkning på fjernlån. Der forventes udarbejdet en rapport til udgangen af året. Undersøgelsen har indtil nu vist at bibliotek.dk er flittigt brugt til bestilling af materialer samt at fjernlånsbrugeren låner mere nu end tidligere. Umiddelbart kan der også ses en markant stigning på indlån fra forskningsbibliotekerne. Sidste oplæg satte fokus på brugeradfærd og tog udgangspunkt i en undersøgelse foretaget på biblioteker i Holbæk, Ribe, Skanderborg, Struer og Svendborg. E-publicering E-publicering, som er et af de nye programområder under DEF, har igangsat et projekt der skal følge pilotimplementeringen af software til aftestning i de danske universiteter. En institutional repository (IR) er en institutionsspecifik samling af digitale dokumenter der skal samle al forskningslitteratur på institutionen. En af hovedpointerne var at der skal laves en oversigt der også er søgbar over den samlede mængde af udgivelser på en institution. Det er dog ikke kun bevaringen der er vigtig. Også spørgsmålet om bevaring for fremtiden er afgørende. Samtidig skal brugen af IR være nem for forskerne. Netbåren musik Indledningsvis blev der givet et overblik over nationale tiltag og problemer i forhold til bibliotekernes formidling af den netbårne musik, herunder bl.a. orientering om status for forhandlingerne med Phonofile. Første oplæg skitserede ideerne bag Phonofile, indholdet (omfanget af tracks ) i Phonofile, krav til - og komponenter i - systemet samt forskellige modeller for bibliotekernes samarbejde med og anvendelse af Phonofile. Herefter var der et oplæg om erfaringer indhentet i forskellige projekter (Netmus, Fremtidsmusikken, Musikbibliotek.dk og Det virtuelle musikbibliotek). Den efterfølgende debat fokuserede på vidt forskellige områder, og hovedparten af spørgsmål og kommentarer afspejlede problemområder i forhold til bibliotekernes forventninger til - og brug af Phonofile. Opgørelse af online ressourcer Temamødet handlede om udviklingen og mulighederne for at opgøre brugernes anvendelse af bibliotekernes onlineydelser til biblioteksstatistikken. Det første oplæg gav en status for mulighederne med Shibboleth som løsning til integration og autorisation mellem udbyders ressourcer og modtagers system. En løsning der kan anvendes til optælling af logins/benyttelse af en given ressource og som bl.a. vil blive anvendt ved optælling af musiktracks i forbindelse med aftalen med Phonofile. Herefter var der præsentation af et pilotprojekt der har udviklet en prototype på en applikation som kan opgøre statistik for brug af bibliotekernes websites og biblioteksystemer samt forslag til hvordan bibliotekerne kan udnytte statistikken til at forbedre deres webgrænseflade. Uddannelsesbiblioteker To spændende spor blev præsenteret på dette temamøde, og udgangspunkterne var hhv. et samarbejdsprojekt mellem en uddannelsesinstitution og et bibliotek og en diskussion om CVU'ernes (Center for Videregående Uddannelser) rolle. Første oplæg præsenterede et samarbejdsprojekt mellem Otterup Bibliotek og Nordfyns Gymnasium hvor en bibliotekar medvirkede aktivt i planlægning og gennemførelse af undervisningen på gymnasiet. Projektet har opnået meget konstruktive resultater hvilket bl.a. kom til udtryk igennem et udbygget samarbejde mellem bibliotek og gymnasium. Gymnasiet har bl.a. opnået at få understøttet de nye læringsformer, og biblioteket fik en meget bedre indsigt i elevernes behov for oplysning og litteratursøgning. I mødets andet oplæg blev det påpeget at CVU'ernes rolle dels var at kunne målrette sig efter specifikke uddannelsers behov og dels at indtage en mere udadvendt rolle som videnscenter i forhold til bl.a. forskning og udvikling, efter- og videreuddannelse og bibliotek. Næste års ledermøde afholdes på Hotel Nyborg Strand den november. 6

7

8 Kvalitetsevaluering af netbiblioteker Trine Nielson Biblioteksstyrelsen har udviklet et kvalitetskoncept for evaluering af netbibliotekerne. Når vi konsekvent vælger at bruge betegnelsen netbiblioteker i stedet for nettjenester er det blandt andet som resultat af den kvalitetsevalueringsproces der har fundet sted i august-september Her var det slående at så snart bibliotekerne bevægede sig ud på nettet, forlod man begrebet bibliotek. Det er bemærkelsesværdigt, fordi dét at være bibliotek både er det man har til fælles og det som fremfor noget distancerer netbibliotekerne fra andre aktører på nettet. Det vil sige at man mister klarhed i afsenderidentitet samtidig med at man afskriver muligheden for at genfortælle biblioteket i en ny form. Selve udviklingen af kvalitetskonceptet er foranlediget af drøftelser i Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Overbygningspuljen (BRO) og i Biblioteksstyrelsens Rådgivende udvalg for folkebibliotekernes nettjenester samt i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakter for centralbibliotekerne for perioden Formålet med kvalitetskonceptet er både at etablere en fælles forståelse af kvalitet og at blive bedre til at vurdere kvaliteten af bibliotekernes opgavevaretagelse på nettet. Målet har været et dialogredskab der kan bruges af Biblioteksstyrelsen og bibliotekerne til løbende at evaluere og sætte udviklings- og resultatmål for kvaliteten af netbibliotekernes services. For bibliotekerne gælder det i lighed med andre offentlige institutioner som yder internetbaserede services at en af de vigtigste (kultur)politiske udfordringer i lys af den digitale udvikling, er at sikre kvalitetspræget indhold i de nye medier (se Nye medier i Europa, Kulturministeriet ). Behovet for at der også ud fra medie- og kulturpolitiske målsætninger sættes fokus på indhold på nettet understreges af at en stigende andel af befolkningen dagligt gør brug af Internettet (se Nye medier i Europa, Kulturministeriet og Danmarks IT-status 2002, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2002). Kvalitet Tilgangen til kvalitetskonceptet er inspireret af et kvalitetsprojekt i DR Radio. Når forståelsen af kvalitetsbegreberne nogle steder er ens i forhold til DR, skal det ses i sammenhæng med værdierne i det bagvedliggende lovgrundlag. Metoden til at definere kvalitetsordene som indgår i kommunikationsprofilen har været en gennemgang af biblioteksloven og de værdier som knytter sig til den. På baggrund heraf er kvalitetsordene blevet defineret. Pointen er at fra Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed til Lov om biblioteksvirksomhed til Teaterloven etc. går værdier som alsidighed og ikke ensidighed, for alle, præget af kvalitet - igen. Et forhold som er med til at bevirke en form for kvalitetsslægtsskab inden for det kulturministerielle område. Kommunikationsprofilen bliver her også på den måde interessant, fordi den derved åbner op for en anden tilgang til etablering af partnerskaber. I Biblioteksstyrelsen har formuleringen af kvaliteterne af forskellige grunde formet sig som en snæver proces. Imidlertid har det vist sig at det heller ikke er så afgørende hvordan værdier bliver formuleret (se DJØFbladet nr. 17, 2002: De halvhjertede værdier af Annemette Schultz Jørgensen). Alle behøver ikke at være med fra starten. Det vigtige er efterfølgende at få værdierne, kvalitetsordene, til at leve og være meningsgivende for alle involverede. Kvalitetsbegrebet var derfor blandt andet et levende tema på nettjenesteseminaret i november Kvalitetsordene beskriver hvad der er netbibliotekernes opgaver og hvilke værdier de som netbiblioteker skal formidle. Samlet betegnes de som kommunikationsprofilen eller i daglig tale hjernen. Kommunikationsprofilen Kommunikationsprofilen er et forsøg på at tegne bibliotekernes mangfoldighed i en overskuelig grafik som illustrerer at bibliotekerne både skal tale til intellekt og sanser oplysning og kultur. Værdierne i kommunikationsprofilen er et ekstrakt af de 8

9 Netbiblioteker oplysende oplevelse almen personlig reflekterende engagerende udfordrende genkendelig distance nærvær intellekt sanser Illustration af en kommunikationsprofil ord som knytter sig til bibliotekslovens værdigrundlag. Højre og venstresiden i ovenstående illustration skal ikke forstås som modsætninger, men som to sider der kan supplere og berige hinanden. Prioriterer et netbibliotek især det genkendelige, kan det måske blive en større oplevelse hvis man også er i stand til at udfordre sine brugere. Hvert netbibliotek har sin egen profil hvor værdierne i kommunikationsprofilen er vægtet i forhold til hinanden. På et overordnet plan skaber kommunikationsprofilen derfor mulighed for at få klarhed over de enkelte netbibliotekers idégrundlag og mission. Tilsammen skal netbibliotekerne gerne dække hele spektret i kommunikationsprofilen, og dermed samlet set honorere bibliotekslovens værdigrundlag. Kommunikationsprofilen skal endvidere forstås i forhold til prioriterede målgrupper. Den indholdsmæssige forståelse af oplysende har eksempelvis forskellig betydning alt efter om målgruppen er børn eller voksne. Befinder bibliotekerne sig samlet set for meget i venstre side, den intellektuelle, risikerer de at blive oplevet som belærende. Og omvendt hvis balancen tipper til den højre side, det sanselige, kan bibliotekerne blive oplevet som for poppede og forfladigende. Kommunikationsprofilen kan bruges af et netbibliotek til at prioritere og synliggøre hvilke værdier og kvaliteter man gerne vil skabe over for brugerne. Man skal ikke være bedst til det hele, men man skal finde ud hvor det er man skal være bedst. På baggrund af kommunikationsprofilen og vurdering af udviklingspotentialet er det derfor muligt at opstille scenarier for de enkelte netbiblioteker. Partnerskaber Produktion af indhold til nettet er et vidensintensivt område, hvor innovation, vidensdeling og kreativitet er afgørende, hvilket gør samarbejde og netværksdannelse vigtigt. Når man skal finde de virkemidler man vil anvende for at 9

10 efterleve den beskrevne kommunikationsprofil, kan én måde være at udvikle dem inden for partnerskaber. Besidder et netbibliotek ikke selv kvaliteten oplevelse, men ønsker at prioritere området for at berige det oplysende, kan man indgå i et partnerskab med andre relevante aktører, hvor man enten linker til hinanden, udveksler eller udvikler nye services. Pointen er at man derved får et sprog og en måde til at etablere klare ydelsesbaserede partnerskaber på uden at man derved inviterer sin samarbejdspartner ind i maskinrummet. Det er en konkret måde at erstatte sponsorskab med partnerskab på, hvor en samarbejdspartner får lov til at være co-producent. Kvalitetsevaluering som procesforløb I løbet af sommeren 2003 har Biblioteksstyrelsen haft dialogmøder med de netbiblioteker der har ønsket at indgå i resultatkontrakterne for centralbibliotekerne for perioden Processens forløb har været karakteriseret ved at det enkelte netbibliotek forinden mødet har overvejet hvilken profil det har. På mødet har der været en uddyben- de drøftelse, hvor Biblioteksstyrelsen har gennemgået grundlaget for kommunikationsprofilen, efterfulgt af en specifik drøftelse af det enkelte netbibliotek. Hvert netbiblioteks kommunikationsprofil er således udtryk for en selvbeskrivelse af den netydelse der leveres. I denne proces har det set fra Biblioteksstyrelsens side været centralt at få etableret muligheden for at udviklings- og resultatmål kan opstilles på et sammenhængende og ensartet grundlag. Samtidig har det været centralt at tydeliggøre vigtigheden af vedvarende at kunne besvare spørgsmålet om hvorfor x-netbibliotek skal være der. Det vil fremover være Biblioteksstyrelsens intention årligt at evaluere netbibliotekerne med henblik på justeringer og/ eller ændringer af opgavevaretagelse, mål og finansiering. Resultaterne af dialogmøderne kan læses i rapporten: Kvalitetsevaluering af folkebibliotekernes netbiblioteker som findes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside: dk/nyhed2.ihtml?id=

11 Integrationskampagne Nyt om Biblioteket en port til det danske samfund Ann Poulsen Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket er i samarbejde med de fire regionale konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter i fuld gang med at planlægge og iværksætte integrationskampagnens aktiviteter og hvor det er hensigtsmæssigt koordinere dem med aktiviteter i konsulentprojektet. Kampagnen blev præsenteret i Nyt fra Nyhavn 2003:3 og er rettet mod folkebibliotekerne for at skabe en øget forståelse for de roller som de kommunale biblioteker kan spille i arbejdet med at integrere etniske minoriteter i det danske samfund. Kampagnen er finansieret med 0,5 mio. kr. fra Integrationsministeriet og tager udgangspunkt i de gode resultater som bibliotekerne allerede har nået i betjeningen af de nye danskere. Kampagnen løber fra november 2003 til november Tilbud til bibliotekerne i forbindelse med kampagnen Faglig inspiration Det er vigtigt at flere biblioteker spiller en aktiv rolle omkring integration af flygtninge og indvandrere, og de fire etniske konsulenter står gerne til rådighed med individuel vejledning for de biblioteker der ønsker det. Som en større, samlet inspiration til primært de medarbejdere der ude omkring i bibliotekerne arbejder med dette område, er det hensigten at afholde et fagligt seminar i februar 2004, der også inkluderer regionalt rettede islæt. Desuden vil Biblioteksstyrelsen i samarbejde med Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket udarbejde et inspirationskatalog over nyskabende projekter på området. Kataloget bliver i foråret 2004 udgivet som en publikation i Biblioteksstyrelsens serie Råd og vink. Økonomisk tilskud til udviklingsaktiviteter I kampagneperioden vil Biblioteket en port til det danske samfund også være titlen på et særskilt indsatsområde under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Der er afsat et beløb på 3 mio. kr. hertil. Bemærk at ansøgningsfristen til dette indsatsområde er 1. marts Der er udarbejdet en særskilt vejledning for området, som kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Primært vil man kunne søge tilskud til information om det danske samfund, kompetenceudvikling både i forhold til det danske sprog og specifikt i forhold til personlige fagkompetencer samt aktiv integrationshjælp og rådgivning, fx i form af hjælp til jobansøgninger, sproglige træningsmål og konkrete møder med dansk kultur - herunder også idræt. Aktiviteterne må gerne tilbydes i samarbejde med andre aktører på området. Økonomisk tilskud til informationsaktiviteter Af kampagnemidlerne er der afsat beløb både fra centralt hold og lokalt på de enkelte biblioteker til at udarbejde informationsmaterialer. Et beløb på kr. af Integrationsministeriets bevilling er reserveret til oplysning om lokale aktiviteter. Gennem særskilt ansøgning er det muligt for bibliotekerne at få del i dette beløb. Der vil blive udarbejdet specifikke ansøgningskriterier som annonceres bl.a. på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Ansøgningsfristen er ligesom til det særskilte indsatsområde under Udviklingspuljen den 1. marts Kampagnens centrale informationsaktiviteter Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket og Biblioteksstyrelsen vil blandt andet i kampagneperioden arbejde på i faglige og landsdækkende medier at sætte fokus på bibliotekernes rolle i integrationssammenhæng. Det første resultat er et både meget informativt og holdningspræget interview med Biblioteksstyrelsens direktør, Jens Thorhauge, i nummer fire af det nordiske bibliotekstidsskrift Scandinavian Public Library Quarterly der udkom i december Bladet kan læses i fuldtekst på 11

12 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Bo Öhrström Arbejdet med DEF har i 2003 været præget af at der skulle etableres nye rammer for DEF med overgangen fra projektperioden i til en driftsfase med en permanent Finanslovsbevilling. De væsentligste opgaver i den sammenhæng var formuleringen af en ny strategi for DEF, udformningen af en ny organisation samt igangsættelse af aktiviteter i en række nye programområder. Herudover har Sekretariatet arbejdet med færdiggørelse af de sidste igangværende aktiviteter fra projektperioden. Strategi Henover sommeren er en ny strategi blevet udviklet og siden behandlet på møder for DEF-styregruppen og Koordinationsudvalget i efteråret Den har tillige været drøftet med formændene for DEF-programområderne. Strategien er formuleret som en række erklæringer, og den er bygget op om følgende fem elementer: DEF s formål DEF er en samarbejdsorganisation for danske forskningsbiblioteker. Samarbejdet omfatter: Fælles udvikling i de tilfælde hvor samarbejde giver større udbytte end summen af lokale initiativer og dermed en bedre samlet udnyttelse af bibliotekernes ressourcer Videreudvikling af det fælles netværk af informationsressourcer Samlet formidling af forskningsbibliotekernes informationsressourcer til offentligheden. DEF s vision Det er DEF s vision at forskere, undervisere og studerende har adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer og vejledning af høj kvalitet. Alle aspekter af forskernes og de studerendes arbejde med informationsressourcerne skal derved understøttes på højeste internationale niveau. DEF s mission Det er DEF s mission at bidrage til en optimal udnyttelse af forskningsbaserede informationsressourcer. Dette sker gennem samarbejde mellem bibliotekspartnerne, fælles udviklingsprojekter samt etableringen af en teknisk infrastruktur. DEF s målgruppe betjenes fortrinsvis direkte gennem de institutioner der deltager i DEF, og gennem fælles tjenester, hvor dette er hensigtsmæssigt. DEF s målgrupper Forskere, undervisere og studerende ved videregående uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner Forskere, undervisere, studerende og andre med behov for DEF s informationsressourcer ved forskningsbaserede erhvervsvirksomheder og forskerparker hospitaler institutioner for mellemlange uddannelser. Derudover bidrager DEF til formidlingen af forskningsbibliotekernes informationsressourcer til offentligheden. DEF og universiteterne Studerende og forskere ved danske universiteter udgør en stor andel af DEF s målgruppe. Derfor lægger DEF vægt på at der er overensstemmelse mellem universiteternes visioner på biblioteksområdet og DEF s initiativer. DEF ønsker at være et centralt element i realiseringen af universiteternes vision for bibliotekerne, som den er formuleret i strategien Viden til Tiden. Det væsentlige omdrejningspunkt i strategien er stadig samarbejde. Det er samarbejde om konkrete projekter, men også et mere langsigtet og forpligtende samarbejde om de informationsressourcer som forskningsbibliotekerne har adgang til. Dette samarbejde om informationsressourcer var også centralt i DEF s projektperiode, men med den nye strategi understreges det at målgruppen for DEF fortrins- 12

13 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek vis betjenes gennem det lokale forskningsbibliotek. Det indebærer at der etableres lokale indgange til de fælles informationsressourcer, og at det enkelte forskningsbibliotek således har mulighed for at tilbyde brugerne en bredere vifte af tilbud i det lokale webmiljø. Mulighederne for at udvikle fælles tjenester der kan integreres i lokale webmiljøer, og mulighederne for at tilpasse eller institutionalisere centrale tjenester giver interessante perspektiver for nye samarbejdsformer for bibliotekerne fremover. Det afgørende er at bibliotekssektoren får den bedst mulige udnyttelse af ressourcer og kompetencer, og at forskningsbibliotekerne præsenterer brugerne for bibliotekstilbud i den form som brugerne efterspørger. Der vil fortsat være behov for fælles tjenester for brugere på mindre forskningsbiblioteker eller institutioner, der ikke ønsker eller har mulighed for at drive egne lokale tjenester. Den primære platform for disse services inden for DEF vil fortsat være deff.dk. Organisation Udover strategiudviklingen er der blevet arbejdet ihærdigt for at få sammensat de arbejdsgrupper for de syv programområder der er etableret med DEF s nye organisation. De syv programområder er: Systemarkitektur, Portaler, Licenser, Brugerfaciliteter, Digitalisering, E-læring og E- publicering. Arbejdsgruppen for Digitalisering er under etablering, mens de øvrige seks arbejdsgrupper er i gang med typisk 5-6 medlemmer med undtagelse af Licensgruppen der er væsentlig større og i øvrigt identisk med FC s Licensgruppe. DEF s nye organisation ser dermed ud som vist på nedenstående diagram. Strategien og etableringen af programområderne afspejler Styregruppeformandens ønske om at sikre størst mulig inddragelse af forskningsbibliotekerne i arbejdet i DEF og at sikre dem størst mulig indflydelse på dette arbejde. Styregruppen for DEF har udpeget formændene, og det er formanden for det enkelte programområde der har sammensat arbejdsgruppen inden for programområdet. Arbejdsgrupperne inden for programområderne er tiltænkt en væsentlig rolle inden for DEF. Styregruppen ønsker naturligvis at alle forskningsbiblioteker har mulighed for at deltage i arbejdet med DEF og udforme projektideer og - forslag, men disse bør drøftes i arbejdsgruppen for det relevante programområde, således at der sikres en koordinering af indsatsen. I forbindelse med etableringen af programområderne har tidsfristen for de første projektideer Koordinationsudvalg Steen Kyed/Hans Müller Pedersen Styregruppe Formand Kim Østrup Sekretariatet Bo Öhrström Jakob Heide Pedersen Programområde Systemarkitektur Arne Sørensen Programområde Portaler/værktøjer Karl Krarup Programområde Licenser Thøger Kristensen Programområde Brugerfaciliteter Peter Søndergaard Programområde Digitalisering NN Programområde E-læring Stig Broström Programområde E-publicering/ Forskningsdatabase Anette Winkel Schwarz 13

14 Toolkit Lite Morten Andersen været meget presset, men fremover vil der være bedre tid til at formulere projektideer og få input fra en bredere kreds af biblioteker. Nye aktiviteter i programområderne På styregruppemødet i september præsenterede formændene en lang række gode projektideer, og Styregruppen var generelt meget positivt indstillet over for ideerne. Disse ideer omsættes nu i konkrete projektansøgninger som Styregruppen behandler løbende, senest på styregruppemødet i oktober. Her blev de første fem projekter behandlet, og på baggrund af tilsagnsskrivelser kan forskningsbibliotekerne bag ansøgningerne igangsætte projektarbejdet. Disse aktiviteter, den ændrede organisation og den nye strategi er blevet præsenteret for DEF s Koordinationsudvalg, der er det overordnede ministerielle udvalg med ansvar for DEF. Udvalget er sammensat af ledende repræsentanter for Kulturministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og udvalgets medlemmer har samstemmende udtrykt deres fulde tilfredshed med arbejdet i DEF. DEF Open source programmet Toolkit Lite (TKL) der bruges til at udvikle og drive portaler og hjemmesider er blevet videreudviklet. Således kan en TKL portal nu samsøge Z39.50 bibliotekskataloger, understøtte Open Archive Initiative protokollen for udveksling af metadata (OAI) samt høste websites med den dertilhørende webharvester. Endelig er der foretaget adskillige ændringer og forbedringer i TKL s administrationsmodul. Dette indebærer bl.a. at Content Management System (CMS) funktionaliteten er blevet forstærket via en tekst editor som især fungerer hensigtsmæssig i forbindelse med oprettelsen af artikler. TKL bliver anvendt af flere forskningsbiblioteker i forbindelse med forskellige DEF-projekter. Et par af DEF-fagportalerne har allerede registreret deres linksamlinger i TKL, og flere portaler vil i den nærmeste fremtid skifte til TKL. DEFs portalredaktører svarer gerne på spørgsmål vedr. TKL og mulighederne i dette værktøj. DEF hører også meget gerne om projekter hvor TKL anvendes således at erfaringer kan samles og komme det samlede biblioteksvæsen til gode. TKL stilles gratis til rådighed af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek og kan hentes på denne adresse: Spørgsmål vedr. TKL kan sendes til deff@deff.dk. 14

15

16 Borgerne og det dybe net - online service direkte til brugerne Hellen Niegaard Det såkaldte dybe net rummer en række muligheder for service direkte til borgerne. På et temamøde i september i Odense, arrangeret af Biblioteksstyrelsens Udviklingscenter, drøftedes hvilke typer af ydelser folkebibliotekerne kan give online, stedsuafhængig adgang til - eventuelt mod betaling - og hvad der kræves for at kunne det. Med det dybe net/web forstås normalt de lag af informationer brugerne ikke umiddelbart finder frem til, fordi de kun ellers er tilgængelige via direkte søgning. I mødets sammenhæng begrænsede man sig til licensmaterialer og andre lignende online baserede ressourcer og til serviceydelser afledt af disse. Flere bud på online ydelser kom på bordet, alle med et afgørende karakteristikon. Deres hovedattraktion er muligheden for at kunne trække på dem i form af en 24/7 (døgnet og ugen rundt) biblioteksservice. Nogle ydelser er velkendte, andre nye og endnu uprøvede. Groft sagt kan de rubriceres i tre grupper: Adgang til materialer, information, tekst, musik og andet indhold via pinkode/password i stil med Københavns Kommunes Bibliotekers og andres nye tilbud om adgang til bibliotekernes elektroniske opslagsværker: faktadatabaser og licenstidsskrifter. Adgang mod betaling kunne realiseres via lokalordninger af forskellig art. Enten som en lokal pay-per-view løsning eller nye former for abonnementsordninger og kunne typisk dreje sig om direkte levering af artikler eller køb af særligt (redigeret) faktaindhold. Individuelt tilpassede serviceydelser som Alert-service, opsat efter egen brugerprofil og anden emneovervågning, er blandt de tilbud som ligger lige for, og som ligger i forlængelse af erhvervsservicen. 16 Professionel biblioteksvejledning i form af online e-learning serviceprogrammer, udviklet til forskellige brugergrupper og tilpasset forskellige brugerniveauer, skønnes at kunne blive rigtig interessant som et led i den nationale strategi for informationskompetence for forskellige aldersog samfundsgrupper. At kunne lave kvalitetsorienterede og præcise søgninger, og dermed at kunne sikre sig at man i sine søgeresultater ikke mangler eller har overset væsentlige informationer eller kilder, vil være afgørende for alle borgere i videnssamfundet, og her ligger bibliotekets centrale ekspertise. Vist kan alle borgere frit søge via de store søgemaskiner som eksempelvis Google, der er blot ingen garanti for resultatet. Hverken kvalitetsmæssigt eller for omfanget, og unødig støj er problematisk. Det kræver stor og stadig opdateret indsigt at kunne følge med i og kunne anvende nye internetprodukter. Et forhold der formentlig ikke ændres med udviklingen af nye internet-teknologier og forbedrede og hurtigere adgangsmuligheder via bredbånd. Temamødet åbnede med en kortlægning af de vilkår og rammer som informationssamfundet og den informationsteknologiske udvikling har ført med sig i forhold til at nyskabe folkebiblioteket som det hybride bibliotek. En udvikling som for alvor reelt skaber mulighed for at få professionel og kvalificeret biblioteksservice ud i alle hjørner og udkanter af landet uden at skulle etablere fysiske bibliotekstilbud. Og en udvikling som afføder en hurtigt voksende mængde informationer, videns- og kulturprodukter som alene ville findes i elektronisk form. Udviklingschef John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne, tog fat på informationsformidlingen i det hybride bibliotek ud fra muligheder og forhindringer omkring licensmaterialerne, på basis af erfaringerne i centralbibliotekernes licensprojekt (se licensguide.dk). To forhold kræver ny og styrket indsats. Dels er der behov for et nybrud og en videreudvikling af aftaleindhold - om brug i lokalt afgrænsede community sammenhænge. Både forlag og agenter på den ene side og bibliotekerne på den anden har, om end der endnu er lang vej før det slår igennem, en klar interesse i at skabe øget adgang til elektroniske ressourcer. Der er ligeledes en stor lokal opgave forbundet med formidlingen af disse materialer.

17 Det dybe net Et veritabelt tigerspring er nødvendigt. Fra forenkling af brugergrænseflader til bibliotekernes egen formidlingskompetence. Én adgang til de licensmaterialer der tilbydes, er et must. En enkel brugergrænseflade så brugerne ikke, så at sige, skal starte forfra hele tiden og må kæmpe sig rundt mellem et hav af variationer med mere eller mindre gennemskuelige valg. Selektionsproblematikken er en anden del af formidlingsopgaven, der er behov for øget prioritering og eksponering af særligt lokalrelevante titler blandt licenspakkernes mange tilbud med adgang direkte fra lokalkatalogen. Desuden må den faglige formidling sikres gennem opgradering af kendskabet til de elektroniske materialer og (langt mere) bevidste formidlingsstrategier på linie med accessions- og formidlingspolitik for de klassiske materialer. Det er ikke tilstrækkeligt at have enkelte specialister, mens andre nøjes med at henvise til steder på Internettet. Online informationshåndtering og fremfinding skal indgå på lige fod med formidling og kendskab til de fysiske materialer. Der skal desuden ske en opkvalificering af beslutningsprocessen om indkøb af licenspakker. Fra ad hoc-lignende beslutninger, ofte i ledelses- eller projektregi, til mere bevidst professionel anskaffelsesstrategi. Det vil kunne medvirke til at forankre og eksponere ressourcerne bedre i bibliotekets service. Siden satte biblioteksleder ved Politikens Bibliotek, Aase Andreasen, fokus på bibliotekets force som stedet for ekspertvejledning med hensyn til fremfinding af viden og informationer og på ideen om at gøre det som pay-per-view betalingsydelse. Aase Andreasen satte spørgsmålstegn ved muligheden for betaling i det hele taget, fremskaffelse af viden er en grundopgave for folkebibliotekerne, og de er gode til det. Og de har på sin vis altid sikret adgangen til det dybe web, det vil sige til muligheden for at finde frem til de helt rigtige materialer blandt alle former for publicering. Hvad bibliotekerne eventuelt kunne med henblik på salg, var muligvis udvikling af særlige ydelser vedrørende vejledning. 17 Individuel adgang kræver nye administrationsværktøjer, og Statsbibliotekets IT-chef Arne Sørensen gennemgik open source teknologien: LDAP adgangsnøglen (Light Directory Access Protocol) og den såkaldte 3-lags model som Biblioteksstyrelsen/DEF sammen med de 12 store forskningsbiblioteker arbejder med som et fælles landsdækkende autentificeringssystem. Det fastlægger en given brugers rettigheder til søgning, læsning og download af elektroniske artikler. Modellen er baseret på muligheden for fælles udvikling, som kan tilpasses det enkelte bibliotek. Et eksempel var det kommende phonofile.dk projekt, et andet Fremtidsmusikken.dk. Endelig sluttede projektleder Lotte Duwe Nielsen, Århus Kommunes Biblioteker og Center for betalbare ydelser (vedr. fremme af udviklingen af nye betalbare serviceydelser i bibliotekerne) med en kort gennemgang af de formelle rammer for indtægtsdækkede aktiviteter: Lov om biblioteksvirksomhed ( 20), Lov om Ophavsret og Kommunalfuldmagten. De tre første år har med 20, ifølge CBY s spørgeskemaundersøgelse fra februar i år, betydet at 25,6% af bibliotekerne har fået en beslutning eller stillingtagen fra den kommunale styrelse (jf. 20, stk. 3), mens 36,7% har erfaringer med 20 ydelser. Med hensyn til licensmaterialerne er hvert enkelt bibliotek selv ansvarlig for hvordan det formidler informationer fra licenserne. Som hovedregel har bibliotekerne ikke ophavsretten til indholdet i databaserne, det vil sige at licensaftalerne først og fremmest giver ret til at stille indholdet til rådighed for brugerne, men ikke uden videre til salg af ydelser afledt heraf. Mødediskussionerne slog to ting fast. Der er uanede muligheder for at nyskabe biblioteksservicen omkring de elektroniske ressourcer, men det forudsætter at flere skal vide og kunne mere om e-ressourcer. Temamødets indlæg kan ses under Kalender, Afholdte aktiviteter, 4. september 2003.

18 Fokus på lokal biblioteks- og kulturudvikling - gennem kurser med Biblioteksstyrelsens Udviklingscenter Hellen Niegaard og Bente Buchhave På flere fronter står biblioteker og kommuner for tiden midt i udfordrende, men også spændende opgaver. Opgaver der peger mod nye muligheder, men som kræver ny indsats i relation til fase 2 af implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed. I sin kursusvirksomhed rettet mod de kommunale målgrupper har BS Udviklingscenter (BSU) det seneste år især arbejdet med to forhold i forlængelse af Biblioteksstyrelsens indsatsområder. Omstillingen til det hybride bibliotek og mulighederne for at inddrage børnene og børnekulturen mere kvalificeret i den lokale kulturpolitik. Omstilling til fremtiden - vejen til det hybride bibliotek BSU tilbyder i to halvdagskurser til kommunerne som led i den lokale omstillingsproces. Målgruppen er små og mellemstore folkebiblioteker, men kurserne kan også gennemføres i større biblioteker - for ledelsesgruppen, det politiske udvalg eller for samarbejdsudvalget o.l. Kurserne fokuserer på informationskompetence og oplevelser til borger i fremtidens hybridbibliotek, og på muligheder og faldgruber i tværgående samarbejde som redskabet til at kunne udvikle og håndtere en udvidet service på et kvalificeret niveau. Kort fortalt handler det om at virkeliggøre hybridbiblioteket hvor digitale og virtuelle ydelser indgår på lige fod med traditionelle ydelser og service. Begge kurser, hvis indhold kan kombineres, er bygget op som et selvstændigt praktisk idé- og arbejdsmøde og gennemføres som led i den lokale planlægnings- og udviklingsproces. Målene er flere og vægtes forskelligt lokalt. Nyudvikling af de fysiske biblioteksforhold, en styrket profil som lokal kulturinstitution og ikke mindst af organiseringen af det daglige biblioteksarbejde. Fra accessionspolitik til formidling af de digitale materialer og web-baserede ydelser inklusiv tilbud om informationskompetence - vel at mærke på en måde så ændringerne for alvor forankres lokalt og samtidig udnytter informationsteknologien bedst muligt. 18

19 Lokal biblioteks- og kulturudvikling De afledte og øgede opgavemængder vil ikke blot forandre det enkelte bibliotek, men også selve bibliotekslandskabet. Om få år ser kommunestrukturen ikke ud som i dag. Enten fordi de nuværende kommuner formelt er lagt sammen i større enheder eller fordi man frivilligt har valgt at løse opgaver sammen for at sikre bæredygtighed. Kursusindholdet tager afsæt i de globale tendenser og i de krav videnssamfundet stiller til bibliotekerne på nationalt og lokalt plan. Kursusforløbene tager på forskellig vis fat i de spørgsmål der er afgørende for et effektivt og givende tværgående samarbejde. Via diskussion af mål og midler i et nyt eller udvidet lokalt fællesskab arbejder deltagerne sig frem til hvilke hoved- og delelementer der skal indgå i et fælles omstillings- og udviklingsprojekt. Og kurset udmøntes i udarbejdelsen af konkrete forslag til den fremtidige, lokale udviklingsstrategi inklusiv en beskrivelse af den nødvendige arbejdsindsats. Børnekultur i kommunerne - en løftestang til fremtiden Det drejer sig for det andet om at opkvalificere den lokale kulturpolitik på børneområdet. I mange af landets kommuner og i flere amtslige forvaltninger er der lange og fornemme traditioner i arbejdet med børn og kultur; men netop kombinationen af amt og kommuner kan fungere som en løftestang for det fremtidige arbejde med børnekulturen. I to amter har man forsøgt sig med længerevarende, tematisk kursusforløb om børnekultur, og i begge tilfælde har amtets forvaltning købt kursusledelsen i Biblioteksstyrelsen. Det enkelte kursus er et tilbud til kommunerne i amtet, og ideen er at den enkelte kommune udpeger et antal medarbejdere, der gennem kurset kan styrke deres fremtidige samarbejde. Kurset etablerer mødet mellem centrale medarbejdere - på tværs af fag, institutioner, forvaltninger og kommuner. Og man mødes om den nyeste viden, der formidles af forskere fra ind- og udland. Højt kvalificerede, engagerede og betroede medarbejdere, der har to ting til fælles - de ved noget om børnekultur, og de vil gerne vide mere. Og inspirationen fra forskerne, amtets forvaltning, kursusledelsen og fra de øvrige kursister danner undervejs i forløbet grundlag for en fokusering, idet deltagerne fra den enkelte kommune skal forene teori og lokal virkelighed i arbejdet med en synopsis. De vælger en konkret udfordring de mener vil gøre en forskel i deres kommune, og gør sig i en kortfattet beskrivelse parate til at omsætte deres nye viden i handling. Overordnet set er kursusforløbene båret af ideen om den fælles dialog, en fortsat og kvalificeret dialog gennem fælles fokus via kursernes foredrag. Efter kurset er der grundlag for at fortsætte den lokale udvikling. Man har inspireret og forpligtet hinanden på den fælles sag. Udfordringen efter kurserne er, når det gælder børnekulturen, at få ideen præsenteret og accepteret i den lokale sammenhæng, så der bliver tale om konkrete forbedringer til glæde for børnene i den pågældende kommune. Og når det gælder omstilling til det hybride bibliotek at få bearbejdet og udbygget de lokale samarbejdsstrukturer og derigennem få skabt nye og forbedrede servicetilbud - til glæde for borgerne i de pågældende kommuner. Med kurserne er der dannet basis for nye lokale kompetencenetværk. Og det er et godt udgangspunkt for at dele viden og skabe bedre service og udviklingsprojekter på tværs af kommunerne - nu og i fremtiden. Få mere at vide om Biblioteksstyrelsens Udviklingscenter og aktuelle tilbud, henholdsvis rekvireret bistand på www. bs.dk - søg på konsulentbistand. 19

20 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Ansøgningsterminen 1. november 2003 Der er indkommet i alt 71 ansøgninger til Udviklingspuljen til denne ansøgningstermin. Ansøgningerne fordeler sig som følger: Frie forsøg: 14 ansøgninger: 6,2 mio. kr. i 2004 og 2,7 mio. kr. i 2005 Lydavis: 1 ansøgning: 0,1 mio. kr. i 2004 Etablering af adgang til digitalt indhold: 6 ansøgninger: 6,1 mio. kr. i 2004 og 0,2 mio. kr. i 2005 Øget samarbejde mellem biblioteker på tværs af kommunegrænse: 4 ansøgninger: 5,5 mio. kr. i 2004 og 0,3 mio. kr. i 2005 Kombibiblioteker Bente Buchhave Begrebet kombibibliotek som betegnelse for et integreret folke- og skolebibliotek, er gennem tiderne anvendt og lagt til grund for forskellige analyser og fortolkninger. Der er argumenteret for og imod, og konstruktionen er vurderet på de mulige konsekvenser for lokalsamfundet og borgerne - og for skolebibliotek og folkebibliotek som institution og platform for forskellige faglige professioner. Samarbejde på tværs af institutioner og sektorer : 11 ansøgninger: 2,0 mio. kr. i 2004, 0,6 mio. kr. i 2005 og 0,1 mio. kr. i 2006 Større sammenhæng i børns liv: 8 ansøgninger: 2,7 mio. kr. i 2004 og 0,3 mio. kr. i 2005 Skolebibliotekspuljen: 1 ansøgning: 2,1 mio. kr. i 2004 Bibliotekets rolle som læringssted for informationskompetence: 5 ansøgninger: 3,4 mio. kr. i 2004 og 2,4 mio. kr. i 2005 Det fysiske bibliotek og nye formidlingsformer: 18 ansøgninger: 5,5 mio. kr. i 2004, 2,0 mio. kr. i 2005 og 0,6 mio. kr. i 2006 Strategiske indsatser i bibliotekssektoren: 3 ansøgninger: 0,9 mio. kr. i Der er endvidere reserveret 3 mio. kr. til indsatsområdet: Biblioteket - en port til det danske samfund til en ansøgningstermin der er fastsat til 1. marts 2004 Der er således søgt for mere end 36,8 mio. kr. i 2004, 8,5 mio. kr. i 2005 og 0,6 mio. kr. i Ansøgningerne behandles i Biblioteksstyrelsen og drøftes med Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen på dets møde den 18. december Biblioteksstyrelsen forventer at have givet svar på alle ansøgninger inden udgangen af januar Lone Hansen 20 Der er tegn på at antallet af konkrete eksempler på kombibiblioteker vil forøges, og der vil ikke være tale om én model, men derimod om en sand variation der hver især modsvarer et givent lokalsamfund og nogle politiske og faglige beslutninger. Kombibiblioteker er traditionen tro tænkt som supplement til to eksisterende bibliotekssystemer, hvad enten det drejer sig om tyndt befolkede egne i mindre kommuner eller lommer i storbyer med høj befolkningskoncentration. Det har handlet om at bevare biblioteket. I disse år ser vi enkelte eksempler på at kommuner udvikler et værdisæt og skaber en form der rækker ud over summen af folke- og skolebibliotek: et kulturhus, et videnscenter. Og dette nye sted rummer måske kommunens hovedbibliotek. Den 14. november 2002 blev der indgået forlig om fornyelse af folkeskoleloven, og udviklingsprogrammet En skole i bevægelse åbner bl.a. mulighed for at kommuner og skoler kan søge dispensation vedr. skolebibliotekstilbuddet i form af forskellige variationer over begrebet kombibiblioteker. Det forudsætter et grundigt forarbejde i kommunerne, da alle relevante partnere (politikere, bestyrelser og de professionelle) skal være enige om formål, grader af integration og samarbejdsformer for at kunne identificere de paragraffer der søges dispensation fra. Der er flere ansøgningsterminer i årene 2003 til 2006, og forhåbentlig kan de kommende års arbejde med lokale løsninger - uanset om dispensation er påkrævet eller ej - medvirke til at belyse centrale brikker i den mosaik vi i fremtiden betegner bibliotek eller noget helt tredje, og hvor kombinationerne vil være mangfoldige og underordnet et højere formål og et varieret indhold.