- samlet vurdering af kumulative effekter

Transkript

1 VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen - samlet vurdering af kumulative effekter September 2003

2 VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen - samlet vurdering af kumulative effekter Udgivet af Kulturministeriet, Københavns Kommune;Bygge & Teknikforvaltningen Vej & Park, KE-Afløb og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Kontaktperson: Morten Andersson, Moe & Brødsgaard, tlf Layout Fotos og illustrationer. Kort Copyright man@moe.dk Moe & Brødsgaard Boje Lundgaard & Lene Tranberg Aps Københavns Kommune, Bygge & Teknikforvaltningen, Vej & Park Cowi Moe & Brødsgaard Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens Tilladelse G13-00 Copyright Kulturministeriet, Vej & Park og KE-Afløb Rapporten er Moe & Brødsgaard A/S udarbejdet af: Københavns Bymuseum har bidraget med input til kapitel 4. Tekniske baggrunds- Boje Lundgaard & Lene Tranberg Aps notater er udarbejdet af: Københavns Kommune, Bygge & Teknikforvaltningen, Vej & Park Rambøll-Nyvig Cowi Krüger Materialet findes på: eller (bemærk underscore efter vvm). Materiale vedrørende Det nye Skuespilhus kan rekvireres hos Det Kongelige Teater, Salgs- og kommunikationsafdelingen på tlf.nr Materiale vedrørende parkeringsanlæggene kan findes på Materiale vedrørende forsinkelsesbassinet kan findes på 1

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING IKKE TEKNISK RESUMÉ HOVEDFORSLAGET OMRÅDET VURDERING AF KONSEKVENSER FOR MILJØET BYGGEPLADSFORHOLD GRUNDVANDSSÆNKNING ÆNDRINGER I TRAFIKBELASTNINGEN FRILUFTSLIV VISUELLE FORHOLD AFVÆRGEFORANSTALTNINGER SAMLET VURDERING BESKRIVELSE AF HOVEDFORSLAGET BESKRIVELSE AF ANLÆGSARBEJDET ANLÆGGENE I DRIFTSFASEN TIDSPLAN FOR ANLÆGSARBEJDER PÅ KVÆSTHUSBROEN ALTERNATIVER NUL-ALTERNATIVET HØRINGSALTERNATIVER FRAVALGTE MULIGHEDER OMRÅDET I DAG - EKSISTERENDE FORHOLD LANDSKAB, NATUR OG KULTURHISTORIE/ARKÆOLOGISKE FORHOLD OMGIVELSER - NABOER, TILSTØDENDE BEBYGGELSER OSV NUVÆRENDE AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD TRAFIK PRINCIPPER OG METODER FOR MILJØVURDERINGEN FOKUS/HOVEDSPØRGSMÅL REFERENCESITUATION/ÅR INFLUENSOMRÅDE MILJØPÅVIRKNINGER LYS GRUNDVAND STØJ STØV VIBRATIONER LUFTFORURENING FRA BYGGEPLADSEN TRAFIK VURDERING AF EFFEKTERNE PÅ MILJØET FRILUFTSLIV KULTURHISTORIE NATUR BARRIEREEFFEKT VISUELLE EFFEKTER SOCIO-ØKONOMISKE EFFEKTER

4 9. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE MILJØVURDERING MANGLER I VVM EN REFERENCER BILAG OVERSIGT OVER INDHOLD I DE ENKELTE VVM-RAPPORTER GRUNDVANDSSÆNKNING STØJBEREGNINGER TRAFIKTAL 2002 OG

5 1. INDLEDNING I perioden 2004 til 2008 igangsættes 3 uafhængige anlægsarbejder på Kvæsthusbroen, København. I forbindelse med Folketingets beslutning om at opføre et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen i København, etablerer Københavns Kommune parkeringsmuligheder til Operaen på Dokøen. Parkeringsmulighederne etableres i en parkeringskælder på Kvæsthusbroen samt i et nyt parkeringshus på Elværksgrunden i Borgergade. Samtidig med etablering af skuespilhuset og parkeringskælder ønsker Københavns Energi at forbedre vandkvaliteten i havnen ved at udbygge kloaksystemet med et forsinkelsesbassin på Sankt Annæ Plads. Det er endnu uafklaret, hvorvidt der med henblik på at forbinde Operaen på Dokøen med parkeringsmulighederne på Kvæsthusbroen og Borgergade skal etableres en bro eller en tunnel. Derfor behandles en kommende forbindelse over havnen ikke i nærværende rapport. HUR har vurderet, at der ved gennemførelse af de ønskede projekter kan ske en væsentlig påvirkning af miljøet. Beslutningen om, at der skal gennemføres en VVM er især knyttet til de trafikale forhold, den visuelle betydning for havnen og den bagvedliggende Frederiksstad samt behovet for grundvandssænkning i byggegruberne i anlægsfasen, som kan få betydning for de nærliggende historiske bygninger i Indre By. Udover de tre hovedtemaer vil VVM en belyse alle væsentlige miljøforhold i henhold til VVM-bekendtgørelsen og EU-direktivet. Kystdirektoratet (KDI), der skal godkende anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, har besluttet, at der skal gennemføres VVM for denne del af projektet. HUR og KDI har etableret en samarbejdsprocedure om VVM-processen. De fire projekter vil hver for sig have forskellige miljøpåvirkninger, hvoraf nogle vil blive forstærket, idet de tre projekter på Kvæsthusbroen anlægges inden for samme tidsperiode. I samråd med HUR er det fundet mest hensigtsmæssigt at beskrive og vurdere de tre anlæg på Kvæsthusbroen hver for sig i selvstændige VVM-rapporter. For herefter at foretage en samlet vurdering af de miljøpåvirkninger som forstærkes af at byggerierne anlægges samtidigt eller er i drift samtidigt. Det er de enkelte bygherrer der har udarbejdet rapporterne, og er ansvarlige for indholdet og de tekniske vurderinger. Rapporten om de Kumulative Effekter (jf. punkt 4) er udarbejdet i fællesskab, og udgives i fællesskab af de tre bygherrer. Rapporterne er opbygget således, at forhold der primært vedrører det enkelte projekt er beskrevet i rapporten for det pågældende projekt. Forhold der er fælles for alle 3 projekter er samlet i rapporten om de kumulative effekter. Det er forsøgt at undgå gentagelser i de fire rapporter, men det har været vanskeligt helt at undgå. Bagerst i rapporten for skuespilhuset og rapporten om de kumulative effekter findes en oversigt over, hvilke beskrivelser og vurderinger de enkelte rapporter indeholder. I forbindelse med projekterne på Kvæsthusbroen er der udarbejdet følgende 4 VVM-rapporter: 1. Nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen, Kulturministeriet 2. Parkeringskælder på Kvæsthusbroen, Københavns Kommune Vej & Park 3. Bassinanlæg på Sankt Annæ Plads, Københavns Energi Afløb 4

6 4. Skuespilhus, Parkeringsanlæg og Bassinanlæg på Kvæsthusbroen Samlet vurdering af de kumulative effekter. Kulturministeriet, Københavns Kommune Vej & Park, Københavns Energi Afløb Der er udarbejdet en selvstændig VVM-rapport for parkeringshuset på Elværksgrunden i Borgergade. Der henvises til denne på idet projektet ikke er vurderet i forbindelse med de øvrige projekter. Dog omhandler trafikvurderingen beskrevet i rapporten om de kumulative effekter alle anlæg inkl. parkeringshuset på Elværksgrunden, da det ikke giver nogen mening at adskille bidraget fra de enkelte anlæg. På baggrund af de enkelte VVM-rapporter har HUR udarbejdet en sammenfattende VVMredegørelse, der omfatter alle anlæg og miljøforhold. HUR s redegørelse udgør plangrundlaget for det tillæg til Regionplan 2001, der skal udarbejdes. Den sammenfattende VVM-redegørelse kan findes på eller rekvireres på tlf Denne rapport udgør VVM-rapporten for Skuespilhus, Parkeringsanlæg og Bassinanlæg på Kvæsthusbroen - Samlet vurdering af de kumulative effekter. Der henvises til de øvrige rapporter for mere detaljerede beskrivelser af de enkelte anlæg. Som baggrund for denne VVM-rapport er der udarbejdet en række tekniske notater som fremgår af referencelisten. Disse notater kan findes i deres helhed på de enkelte bygherres hjemmeside eller rekvireres hos Det Kongelige Teater Salgs- og kommunikationsafdelingen på tlf.nr

7 2. IKKE TEKNISK RESUMÉ I det følgende beskrives og vurderes de miljømæssige konsekvenser, som Skuespilhus, P- anlægget ved Kvæsthusbroen og forsinkelsesbassin må antages at ville medføre. Beskrivelsen er udformet som et ikke teknisk resumé af VVM-rapporten, hvor de kumulative miljøkonsekvenser er beskrevet overordnet. 2.1 Hovedforslaget Det samlede hovedforslag omfatter et nyt skuespilhus for Det Kongelige Teater, et underjordisk P-anlæg under Kvæsthusmolen samt et forsinkelsesbassin til opsamling af regnvand iblandet mindre mængder spildevand mellem Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgraven. Det nye skuespilhus er beliggende på Kvæsthusbroen delvist placeret i det nuværende havneareal. Bygningen er ca. 16 m høj med et scenetårn i midten af bygningen på ca. 32 m. Mod havnen etableres en offentlig tilgængelig promenade på pæle ud i det nuværende havneareal. Kvæsthusmolen nord for skuespilhuset og Sankt Annæ Plads udlægges som offentligt byrum, der kan anvendes til udendørs arrangementer mv. Under Kvæsthusmolen etableres en rektangulær 5-etagers parkeringskælder med rotunder for ned- og opkørsel under den østlige del af Sankt Annæ Plads. Der etableres maksimalt 500 P-pladser i anlægget. Mellem Kvæsthusgraven og Sankt Annæ Plads etableres et underjordisk forsinkelsesbassin på ca m 3, som skal indgå i kloaksystemet for området mellem Esplanaden og Knippelsbro. 2.2 Området Alle tre projekter er placeret i det indre København ved havnen, hvor den brede Yderhavn går over i den smalle Inderhavn. Projekternes placering på Kvæsthusbroen, som er en del af Frederiksstadens havnefront, er med til at danne afslutning af Sankt Annæ Plads mod havneløbet. Området er især præget af kajanlægget på Kvæsthusbroen, som i mere end et århundrede har været hjemsted for DFDS rutebåde og siden 70 erne har været hjemsted for Oslobåden og Bornholmerbåden. På Kvæsthusbroen ligger en række terminaler og mindre pakhusbygninger, og selve Kvæsthusgraven er i dag fungerende færgeleje for færgetrafikken. Derudover er området generelt præget af blandet bolig og erhverv bl.a. hoteller, advokatfirmaer, mv. 2.3 Vurdering af konsekvenser for miljøet De kumulative miljømæssige konsekvenser i forbindelse med opførelse og drift af de tre projekter er behandlet i denne redegørelse. De efterfølgende afsnit vil omfatte en ikke teknisk beskrivelse af hovedspørgsmålene fra redegørelsen. 2.4 Byggepladsforhold Der etableres en fælles byggeplads for alle tre projekter. Byggepladsen omfatter hele Kvæsthusmolen, arealet på Kvæsthusbroen, hvor det nye skuespilhus skal etableres samt kajområdet og havnebassinet, hvor forsinkelsesbassinet placeres. Desuden inddrages en del af Sankt Annæ Plads, halvdelen af Kvæsthusgades vejareal samt en del af kajen mod Sophie Amalie Hotel og Admiral Hotel også til byggeplads. Adgangen til byggepladsen vil ske fra Sankt Annæ Plads, hvor al landtransport af materiel og materialer til og fra pladsen også vil foregå. Det forventes, at en stor del af de tunge materialer kan transporteres til og fra pladsen fra havneside, enten via Kvæsthusgraven eller ydersiden af Kvæsthusmolen. 6

8 De væsentligste miljøpåvirkninger ved etablering af de tre projekter er vurderet at være sænkning af grundvandet til tørholdelse af byggegruberne, støv, luftforurening, støj og vibrationer fra aktiviteter på byggepladsen samt transport af materialer til og fra byggepladsen, herunder støj og luftforureningspåvirkninger. Støj- og vibrationspåvirkninger vil hovedsageligt opstå i forbindelse med nedramning af nye spunsvægge samt fjernelse af eksisterende. Nedramningen betyder, at de vejledende støjgrænser i kortere perioder vil blive overskredet, mens der for de øvrige byggeaktiviteter ikke forventes overskridelse af Miljøkontrollens grænseværdier. Vibreringen af spunsjernene kan være en trussel mod dårligt funderede bygninger og samtidig give ubehag for naboer. De nærmeste bygninger med bolig er beliggende i Kvæsthusgade med en afstand på ca. 40 m til anlægsfasen, og der kan forventes overskridelse af vejledende grænseværdier. Der foretages overvågning af udviklingen i vibrationer ved de tættest beliggende og evt. sårbare bygninger. I forbindelse med byggeaktiviteter og transport af byggematerialer vil der udledes støv, partikler og andre forurenende stoffer. Disse udledninger kommer fra de køretøjer/skibe, der anvendes til transport af byggematerialer, jord mv. samt fra de entreprenørmaskiner, som anvendes i byggeriet. Desuden vil der forekomme udledninger af forurenende stoffer fra bl.a. overfladebehandling og asfaltering. 2.5 Grundvandssænkning Vurderingen af grundvandsforholdene er foretaget ud fra, at alle tre projekter anlægges samtidig, idet den samlede effekt kan være større end effekten af de enkelte projekter hver for sig. Etablering af byggegruberne for de enkelte projekter kræver, at der foretages en sænkning af grundvandet. Da der i den indre by findes mange ældre bygninger, som står på fyldlag eller er funderet på pæle, er det yderst vigtigt, at grundvandet bevares oppe omkring disse funderinger, da der ellers kan ske sætninger eller nedbrydning af træpæle. For at bevare det eksisterende grundvandsniveau i den indre by etableres byggegruberne afgrænset med en tæt spuns. På den måde er det muligt, at sænke grundvandet inde i byggegruberne vha. pumper. For at undgå grundvandssænkninger er det nødvendigt, at etablere infiltration af vand udenfor byggegruberne. Infiltrationen foretages i en række boringer langs Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads. Med de foranstaltninger vurderes det, at projekterne kan gennemføres uden det giver skader på omkringliggende bygninger. 2.6 Ændringer i trafikbelastningen Etablering af skuespilhus og parkeringsanlæg (herunder også parkeringshuset i Borgergade) vil medføre ændringer i trafikken, mens forsinkelsesbassinet ikke vurderes at føre til ændringer. Ændringer i trafikken kan føre til ændringer i både støj og luftforurening. I anlægsfasen vil den tunge trafik til og fra byggepladserne ikke føre til øget trafik, men blot betyde, at den aflastning af det omgivende vejnet for tung trafik og de deraf afledte miljøeffekter, som kan forventes, når færgetrafikken flyttes fra Kvæsthusbroen, vil blive udskudt et år eller to. Det vurderes, at fastlæggelse af tvangsruter for de tunge køretøjer vil sikre, at det omgivende miljø belastes så lidt som muligt i anlægsperioden. Desuden forudsættes det, at al materiale til opfyldning af havnearealet transporteres via pramme eller hentes på stedet ved genbrug af opgravet jord fra forsinkelsesbassin. I driftsfasen sker der ingen mærkbare ændringer i støjniveauet, som følge af trafikken. Det vurderes, at stigningen skyldes den generelle trafikudvikling, som er fastsat til 5% fra 2003 frem til 7

9 2008. Ændringerne vil være størst i Borgergade ud for parkeringshuset, hvor der ikke fjernes trafik som på Kvæsthusbroen, hvor færgetrafikken fjernes fra Luftkvaliteten i området vil under driften påvirkes af de ændrede trafikforhold således, at grænseværdierne for koncentrationen af skadelige stoffer ligger tæt på grænseværdierne. Udledningen af luftforurenende stoffer fra trafikken forøges marginalt. 2.7 Friluftsliv I forbindelse med etablering af de tre projekter vil der være langt større mulighed for friluftsaktiviteter på Kvæsthusbroen. Selve Kvæsthusmolen etableres som en åben plads med mulighed for bl.a. offentlige arrangementer og permanent servering fra caféer. Desuden bliver den offentlige promenade langs havnen fuldt tilgængelig fra Langelinie i nord til Fisketorvet i syd. Etablering af et forsinkelsesbassin giver langt bedre vilkår for vandrelaterede aktiviteter, idet reduktionen i regnvandsudledninger til havnebassinet er med til at forbedre kvaliteten af havnevandet. 2.8 Visuelle forhold Det vurderes, at de tre projekter tilsammen vil få en markant visuel betydning for området. Skuespilhuset vil med sit markante bygningsvolumen udgøre et centralt element på havnefronten. Desuden vil der opstå et nyt og åbent byrum nord for skuespilhuset, som giver både indsyn og udsyn til området. På baggrund af vurderingerne af de visuelle effekter i de enkelte VVM-rapporter vurderes det, at de tre projekter tilsammen vil have positive visuelle effekter for området. 2.9 Afværgeforanstaltninger De største påvirkninger af miljøet vil forekomme under anlægsfasen, hvor der derfor stilles krav om miljøledelse. Miljøledelsen er med til at sikre, at de væsentligste påvirkninger af miljøet bliver håndteret i en miljøplan, der indeholder konkrete anvisninger og opfølgninger. I forbindelse med de væsentligste påvirkninger, er der allerede truffet beslutninger om, at etablere en række afværgeforanstaltninger som beskrevet nedenfor. I forbindelse med overvågning af grundvandet etableres et program for grundvandskontrol, der omfatter en række pejleboringer til monitering af grundvandsstanden. For at undgå sænkning foretages en række afværgeforanstaltninger bestående af infiltration af grundvand kombineret med en række afskærende vægge. Der gennemføres fotoregistrering af bygninger og kontinuerlige vibrationsmålinger. Desuden etableres et måleprogram for støjpåvirkninger Samlet vurdering Ved etablering af de foreskrevne afværgeforanstaltninger vurderes det, at projekterne kan gennemføres uden væsentlige eller uacceptable miljøpåvirkninger. Der kan dog i kortere perioder forekomme overskridelse af grænseværdierne for byggepladsstøj. Driften af skuespilhus, p-anlæg og forsinkelsesbassin vil ikke give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger, og den samlede trafikbelastning vurderes at være uændret i området. Desuden vurderes det, at etableringen vil give positive visuelle effekter og et forbedret friluftsliv for området. 8

10 3. BESKRIVELSE AF HOVEDFORSLAGET Det samlede hovedforslag for projekterne på Kvæsthusbroen vil betyde, at der i 2008 er etableret et nyt skuespil hus for Det Kongelige Teater, et underjordisk P-anlæg under Kvæsthusmolen samt et underjordisk forsinkelsesbassin mellem Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgraven. Efterfølgende er de tre projekter beskrevet lidt nærmere. Skuespilhuset Det nye skuespilhus, dækker et areal på ca m² og har et samlet etageareal på ca m² samt ca m² kælder. Facade og bygningshøjde er ca. 16 m. I midten af bygningen vil der være et scenetårn på ca. 32 m s højde. En del af skuespilhuset placeres i det nuværende havneareal, derfor vil der ske en opfyldning i en mindre del af havnearealet. Der etableres en offentligt tilgængelig promenade rundt om huset mod havnen. Promenaden placeres på pæle i vandet. Endvidere etableres en påsejlingsbeskyttelse foran promenaden i form af en sandpude under vandet. Der etableres publikumspladser fordelt på 3 scener. En stor scene med en publikumskapacitet på ca. 750 pladser, en studiescene med en publikumskapacitet på ca. 250 pladser og en lille intimscene med en publikumskapacitet på ca. 100 pladser. Skuespilhuset vil være i brug hele året, med undtagelse af juni og juli, dvs. i alt ca. 10 måneder. Der forventes at være forestillinger ca. 280 dage om året. Der vil kunne foregå forestillinger på alle 3 scener samtidig. Der etableres ikke nye P-pladser til skuespilhuset. P-kælderanlæg Under Kvæsthusmolen etableres en rektangulær 5-etagers parkeringskælder. Der etableres maksimalt 500 P-pladser i anlægget. Ned- og opkørsel vil ske fra den østlige del af Sankt Annæ Plads, hvor adgangen placeres i midten af Sankt Annæ Plads omkredset af nye træer, der vil være en naturlig forlængelse af de eksisterende træer. På Kvæsthusmolen placeres et antal pavilloner, der bl.a. skal indeholde kiosker, offentlige toiletter, elevatortårn for nedgang til parkeringskælder eller lignende. Der vil ikke være andre synlige anlæg i forbindelse med det underjordiske P-anlæg. Forsinkelsesbassin I arealet mellem Kvæsthusgraven og Sankt Annæ Plads etableres et underjordisk forsinkelsesbassin på ca m 3, som skal indgå i en samlet kloakteknisk løsning for området mellem Esplanaden og Knippelsbro. Bassinet er placeret således, at det flugter med Sophie Amalie Hotels nordlige facade, hvilket medfører, at ca. 6 m af vandarealet i Kvæsthusgraven inddrages. Hovedparten af nedgange til bassin, teknik- og pumperum placeres udenfor kørebanearealet og så vidt muligt i niveau med terræn. Af hensyn til en hensigtsmæssig og sikke adgang til teknik- og pumperum er det ønskeligt med et nedgangsparti over terræn, for eksempel i form af en pavillon. Dette kan med fordel kombineres med afkast fra udluftning og ventilation af bassinet, idet denne skal føres nogle meter over terræn. Kvæsthusmolen nord for Sankt Annæ Plads udlægges som offentligt byrum, der kan anvendes til udendørs arrangementer mv. Placeringen af de tre projekter er vist på figur

11 Figur 3-1 Ved Kvæsthusbroen er der tre projekter: Et nyt skuespilhus til Det Kongelige Teater, et nyt underjordisk parkeringsanlæg og et nyt forsinkelsesbassin. Projekterne er her vist med placering af byggegruberne. Placering af eksisterende og ny havnefront (spuns) fremgår også af tegningen. 3.1 Beskrivelse af anlægsarbejdet Der etableres en fælles byggeplads for alle tre projekter i perioden juni 2004 til ca. august 2008 (figur 3-2). Byggepladsen vil omfatte arealet på Kvæsthusbroen, hvor skuespilhuset placeres samt hele Kvæsthusmolen. Derudover indgår kajområdet og havnebassinet, hvor forsinkelsesbassinet etableres. Desuden inddrages en del af Sankt Annæ Plads, halvdelen af Kvæsthusgades vejareal samt en del af kajen mod Sophie Amalie Hotel og Admiral hotel også til byggeplads. Adgangen til byggepladsen vil ske fra Sankt Annæ Plads, hvor al landtransport af materiel og materialer til og fra pladsen også vil foregå. Det forventes, at en stor del af de tunge materialer kan transporteres til og fra pladsen fra havneside, enten via Kvæsthusgraven eller ydersiden af Kvæsthusmolen. Afspærringen til byggeplads vil ikke få direkte konsekvens for adgangsforhold for beboere eller erhvervsdrivende i området. Skurbyen vil i perioden juni 2004 til ca. maj 2006 være placeret på selve Kvæsthusmolen. Når anlægsarbejdet for P-kælderen påbegyndes ca. medio 2006 forventes det, at der etableres flydepontoner i vandet til skurbyen. Placering er ikke endeligt fastlagt, men bliver enten i Kvæsthusgraven eller øst for Kvæsthusmolen. 10

12 Figur 3-2 Byggepladsindretning i perioden Den røde linie markerer byggepladshegn. Til- og frakørsel til byggepladsen vil foregå via Sankt Annæ Plads. Mulig placering af flydepontoner til skurby er vist med sort skravering. Anlægsarbejdet vil principielt omfatte følgende delfaser for alle tre projekter: - Forberedende arbejder. Etableringen af byggepladsen og nedrivning af eksisterende bygninger på området. En større antal tele- og kraft (strøm) kabler og kloakledninger skal omlægges. Desuden gennemføres en række arkæologiske samt jordbunds- og miljøtekniske undersøgelser. Nabobygningers funderingsforhold og tilstand registreres. Der vil forekomme støvende aktiviteter, støj fra gravemaskiner og nogen kørsel med lastbiler til og fra pladsen. Endvidere vil der forekomme nedrivningsaffald. - Etablering af byggegrube. Der skal opgraves og borttransporteres store jordmængder. Der skal etableres spunsvægge for alle tre projekter, hvor 6-18 m lange spunsjern skal hamres eller vibreres ned i jorden eller i havnebassinet. Denne periode vil give de største gener og miljøpåvirkninger i anlægsfasen i form af støjende og vibrerende aktiviteter, en betydelig transport af materialer til og fra byggepladsen samt midlertidig sænkning af grundvandet i byggegruberne. Der vil forekomme byggeaffald og forurenet jord, der skal håndteres efter særlige regler. - Støbearbejde og montering af elementer. Der vil forekomme in-situ støbning af beton og montering af færdige elementer og facadeelementer for skuespilhuset. Der vil være høje byggepladskraner. I denne fase vil der stadig være en del transport af materialer til pladsen. Der vil stadig være støjende aktiviteter knyttet til entreprenørmaskiner og til og fra transporter, men i væsentlig mindre omfang. - Installations- og indretingsarbejder. Det er primært indvendige arbejder og etablering af tekniske installationer. Der vil forekomme byggeaffald og transport af byggematerialer og mandskab. - Etablering af overflader og pladser. Der etableres ny belægning på hele Kvæsthusbroen, og de offentlige pladsarealer over P-kælderanlægget og forsinkelsesbassinet etableres. Der vil være transport af byggematerialer, men i mindre omfang i forhold til de tidligere faser. 11

13 De forberedende arbejder vil hovedsageligt være fælles for de tre projekter og kun ske én gang. De øvrige faser og aktiviteter vil være gennemgående i alle tre projekter, men der vil være betydelige forskelle i omfang og teknisk udformning. I VVM-rapporterne for de enkelte projekter, findes en nærmere beskrivelse af anlægsarbejderne. I denne rapport er beskrevet og vurderet de samlede miljøpåvirkningerne for de aktiviteter, hvor det vurderes, at der er en kumulativ effekt fra de tre projekter, dvs. hvor miljøeffekterne forstærkes fordi projekterne anlægges inden for samme tidsperiode. For anlægsfasen gælder det: - sænkning af grundvandet til tørholdelse af byggegruberne - støv, luftforurening, støj og vibrationer fra aktiviteter på byggepladsen - transport af materialer til og fra byggepladsen, herunder støj og luftforureningspåvirkninger. 3.2 Anlæggene i driftsfasen Der vil være relativt begrænsede aktiviteter omkring driften af de tre anlæg. Forsinkelsesbassinet og P-kælderanlægget vil stort set ikke være synlige. Hvorimod skuespilhuset vil være et markant visuelt element i området. Forsinkelsesbassinet vil kun være i drift ved regnhændelser omkring gange om året. Det forventes at der vil være ca. 2 overløb om året, hvor bassinet bliver fyldt, og der derfor må udledes til havnen. Når bassinet fyldes med vand presses luft ud af bassinet, men erfaringsmæssigt giver det ikke anledning til lugtgener. Af øvrige aktiviteter er der 1-2 servicebesøg til anlægget pr. måned. P-kælderanlægget vil være i drift døgnet rundt. Der vil være til- og frakørsel af personbiler til de maksimalt 500 pladser, dog med en spidslast om aftenen i forbindelse med forestillinger i Operaen og Skuespilhuset. Derudover vil der være almindelig rengøring og vedligehold af anlægget. Skuespilhuset er i brug hele året, med undtagelse af juni og juli, dvs. i alt ca. 10 måneder. Der forventes at være forestillinger ca. 280 dage om året. Der vil kunne foregå forestillinger på alle 3 scener samtidigt. Huset er i drift fra alle dage. Der vil være ca. 300 ansatte, hvoraf maksimalt halvdelen er på arbejde samtidig. I perioder, hvor der f.eks. ikke er forestilling, vil der være ca. 60 ansatte på arbejde på samme tid. Der vil være vare- og persontransport til skuespilhuset, med en koncentration af persontransport i forbindelse med forestillinger. Der findes en mere detaljeret beskrivelse af anlæggene i driftsfasen i de enkelte VVM-rapporter. I denne rapport er beskrevet og vurderet de samlede miljøpåvirkningerne for de aktiviteter, hvor det vurderes, at der er en kumulativ effekt fra de tre projekter, dvs. hvor miljøeffekterne forstærkes når projekter er i drift. For trafikforholdene omfatter dette også parkeringshuset i Borgergade. For driftsfasen gælder det: - trafik til og fra området, herunder støj og luftforureningspåvirkninger - de visuelle forhold, der vil ske en markant ændring af området - friluftslivet, der vil komme helt nye muligheder for anvendelse af området. 12

14 3.3 Tidsplan for anlægsarbejder på Kvæsthusbroen Den foreløbige overordnede tidsplan for anlæg af skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin viser, at byggearbejdet forventes at starte ca. medio 2004 og afsluttes i oktober H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 Omlæg. af eks. ledn. - - Bassin Skuespilhus ΛΛΛΛΛΛΛΛΛΛΛΛΛΛΛ P-kælder Retabl. pladser Omlægning af eksisterende ledninger Jordarbejder/byggegrube/støbning ΛΛΛΛΛΛΛΛΛ Indvendig aptering/montering Tekniske installationer mm. Teater teknik Inden de egentlige byggeaktiviteter begynder, foretages en større omlægning af eksisterende ledninger. Denne omlægning forventes påbegyndt, når den nuværende færgedrift er fjernet fra området. Første aktivitet er etablering af forsinkelsesbassin, som allerede forventes påbegyndt medio 2004 og afsluttet med udgangen af Næsten samtidig (oktober 2004) påbegyndes opførelsen af skuespilhuset. Det forventes, at spunsarbejde (den mest støjende og vibrerende aktivitet) for projekterne ikke sker på samme tidspunkt. Anlæggelse af parkeringskælder under Kvæsthusmolen påbegyndes først ved afslutningen af råhuset for Skuespilhuset, som forventes afsluttet i august Desuden kan pladsetableringen på Kvæsthusmolen først påbegyndes ved slutfasen af parkeringskælderen, som afslutte i starten af Pladsetableringen på Kvæsthusmolen forventes afsluttet til august

15 4. ALTERNATIVER Der er ikke foretaget en vurdering af alternative placeringer af det nye skuespilhus. Det vurderes, at nulalternativet er det eneste realistiske alternativ til den nuværende folketingsbeslutning. Der er foretaget en vurdering af en alternativ placering af et P-anlæg på Kvæsthusbroen. Et alternativ er parkering med plads til 250 biler i terræn på Kvæsthusbroen. Denne løsning er billig og vurderes som det eneste reelt mulige alternativ i forhold til nulalternativet. Der er ikke fundet realistiske alternative placeringer af forsinkelsesbassinet i området ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. 4.1 Nul-alternativet Nul-alternativet er et beregningsmæssigt alternativ, der tjener som sammenligningsgrundlag for hovedforslaget. Nul-alternativet tager udgangspunkt i, at Det Kongelige Teaters eksisterende scener på Kongens Nytorv, Turbinehallerne og Adelgade 10 fortsat anvendes. Det Nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen etableres ikke. Området ved Kvæsthusbroen anvendes i stedet til institutionsformål, som ligger indenfor de gældende kommuneplanrammer. Det kunne f.eks. være en anden kulturel institution med antal ansatte og publikumssøgning svarende til Skuespilhuset. Afhængig af institutionens karakter vil der blive stillet krav om parkeringsdækning for institutionens ansatte og brugere, som ikke vil være offentlig tilgængelige. Trafikken til dette byggeri indgår i den almindelige trafikudvikling, som er beregnet til 5% fra 2003 frem til I forbindelse med Nul-alternativet antages færgeterminalen nedlagt, men der etableres ikke parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen eller yderligere offentlig tilgængelig parkering. Forbindelsen mellem Kvæsthusbroen og Dokøen etableres heller ikke, hvilket betyder, at parkeringsbehovet til operaen skal løses på Holmen. Desuden etableres der ikke et forsinkelsesbassin i Nul-alternativet. 4.2 Høringsalternativer Der er ikke indkommet høringssvar til alternative placeringer af hhv. skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin i forbindelse med idéfasen (1. høring) afholdt i februar marts Fravalgte muligheder For alle tre projekter har der været overvejet og vurderet forskellige andre mulige løsninger, men de er alle blevet fravalgt af tekniske, økonomiske, visuelle eller miljømæssige hensyn. Udover en terræn parkering med plads til ca. 250 biler er der ikke fundet nogen reelle alternativer til de tre projekter, bortset fra Nul-alternativet, som det vil være relevant at inddrage i de detaljerede miljøvurderinger. Nedenfor er kort beskrevet nogen af de muligheder, der har været overvejet. Skuespilhuset Beslutningen om placering af skuespilhuset ved Kvæsthusbroen (og operahuset på Dokøen) baserer sig bl.a. på Henning Larsens Tegnestues volumenstudier af Inderhavnen fra I forbindelse med arkitektkonkurrencen blev der foretaget nogle overordnede overvejelser omkring placeringen af et nyt skuespilhus ved Kvæsthusbroen. Af de mange indkomne forslag ved 14

16 konkurrencen, var en nordlig placering på spidsen af Kvæsthusmolen, en placering midt for i forlængelse af Sankt Annæ Plads samt en sydlig placering. Både den nordlige og en placering midtfor ville give store problemer med afvikling af trafikken. Endvidere blev det vurderet, at disse placeringer ville ødelægge de visuelle og æstetiske kvaliteter i området. Bl.a. udfra disse miljømæssige overvejelser blev der peget på en sydlig placering og Boje Lundgaards og Lene Tranbergs forslag, der netop var placeret sydligt, blev valgt. For en nærmer en nærmere beskrivelse henvises til VVM-rapporten om skuespilhuset eller til dommerkomiteens betænkning, der begge kan findes på P-anlægget Københavns Kommune, Vej & Park har undersøgt forskellige muligheder for et P-anlæg på Kvæsthusbroen, bl.a. følgende: - Parkering på Dokøen. Denne mulighed ligger udenfor den politiske aftale mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet. - Et delvis nedgravet ét-etagers parkeringsanlæg under hele Kvæsthusmolen. Denne mulighed er vurderet uacceptabel rent æstetisk. - En cirkulær parkeringskælder i 6 etager under den eksisterende Kvæsthusmole og Sankt Annæ Plads. Denne mulighed er dyrere at etablere end et rektangulært anlæg, hvor dette anlæg er vurderet økonomisk uacceptabel. Ud fra samlede tekniske, økonomiske og miljømæssige overvejelser er det valgt, at forkaste de opstillede muligheder, som derfor ikke er yderligere behandlet. For en nærmer en nærmere beskrivelse henvises til VVM-rapporten om parkeringskælderen, der kan findes på Bassinanlæg Tre alternative placeringer har været undersøgt teknisk, økonomisk og miljømæssigt: - Placeret under P-anlægget i Kvæsthusmolen. - Placeret i selve Kvæsthusgraven et stykke fra den nuværende inderkaj. - Placeret centralt i Sankt Annæ Plads. Af primært tekniske årsager, konflikter med de øvrige projekter på Kvæsthusbroen, er alle disse placeringer forkastet og ikke undersøgt yderligere miljømæssigt. For en nærmer en nærmere beskrivelse henvises til VVM-rapporten om forsinkelsesbassinet, der kan findes på 15

17 5. OMRÅDET I DAG - EKSISTERENDE FORHOLD Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold, herunder af områdets nuværende anvendelse og de tilstødende områder inkl. trafikforhold. Desuden er landskabet og omgivelserne beskrevet samt de forskellige planbestemmelser, der foreligger for området. 5.1 Landskab, natur og kulturhistorie/arkæologiske forhold Kvæsthusbroen indgår som en del af Frederiksstadens havnefront og danner afslutningen af Sankt Annæ Plads mod havneløbet. Kvæsthusgraven anvendes som kajanlæg for den fungerende færgetrafik. På Kvæsthusbroen ligger en række 1-etages bygninger, hvoraf ingen er bevaringsværdige. Hele området er bebygget eller befæstet, og der er således ifølge Københavns kommune ingen flora/fauna eller naturtyper af særlig interesse i området, der skal tages hensyn til. Det gælder også for søterritoriet. Område er mod den nuværende kystlinje præget af nyere opfyldninger. Under disse er der imidlertid ret høj sandsynlighed for at påtræffe kulturspor fra forhistorisk tid (stenalder), idet området har udgjort kyststrækning i denne periode. Yderligere er det i dette område, at den såkaldte Sankt Annæ Bro kan have ligget. Denne er kun kendt fra skriftlige kilder og fra upræcise kort, men er aldrig arkæologisk påvist. Det er derfor af stor betydning at få større kendskab til dens konstruktion, datering mv. I den vestlige del af området er der oplysninger om en mulig bebyggelse fra senmiddelalder og tallet, uden at der er oplysninger om dennes præcise karakter. Denne bebyggelse er ikke arkæologisk påvist, og det er derfor ikke muligt på forhånd at udtale sig om udstrækning, bevaringstilstand mv. Navnet Kvæsthusbroen skyldes, at man i byggede et kvæsthus beliggende på den grund der nu har adressen Kvæsthusgade 7-11 (siden bygget om af Det forenede Dampskibsselskab ). Et kvæsthus var datidens militærhospital. På det tidspunkt, da Kvæsthuset blev bygget, lå det ud til havnen med en pæn stor åben kajplads mellem vand og bygning en kajplads, der ragede et pænt stykke ud i vandet i forhold til det nordligere område, som først så småt blev opfyldt fra ca og frem. Denne kaj blev benyttet af de mange handelsskibe som fragtede varer til og fra København i den florisante tid (1700-tallet). I 1850 blev den første Kvæsthusbro bygget som en mole ud i Havnen mod nord, således at der opstod et havnebassin mellem Kvæsthusbroen og den tidligere korntørringsmagsin (nu Admiral Hotel). Kvæsthusbroen blev siden udvidet i 1877 og 1895, da DFDS forøgede indlandsfart krævede mere plads. Herfra gik - fra 1900-tallets start - dagligt skibe til større byer som Århus og Ålborg og ugentligt til de mindre danske provinsbyer med både passagerer, varer og levende kreaturer. På trods af at søtransporten så småt blev erstattet af tog og lastbiler udvidede man i 1940erne en sidste gang Kvæsthusbroen. I 1971 blev ruten til Århus indstillet, men til gengæld begyndte i 1974 Oslobåden og et par år senere Bornholmerbåden at afsejle herfra. Kilde: Københavns Bymuseum, Johan Møhlenfeldt Jensen og Inger Wiene 16

18 Figur 5-1 Havnelivet på Kvæsthusbroen i Gengivet med tilladelse fra Københavns Bymuseum. Copyright Københavns Bymuseum 5.2 Omgivelser - naboer, tilstødende bebyggelser osv. I den sydlige del af lokalplanområdet ved Nyhavnskanalens udmunding, Nyhavns Hoved, ligger 2 bebyggelser, dels Hotel Nyhavn 71 i et tidligere pakhus, dels en ældre erhvervsbebyggelse. Ved Nyhavns Hoved er der også etableret en anløbsplads for Havnebussen. Karreerne mellem Sankt Annæ Plads og Nyhavn består hovedsagelig af borgerhuse på små grunde, primært anvendt til beboelse. Mod havnen er den mest markante ejendom DFDS pudsede og hvidmalede hovedsæde, der er opført i 3 etager. Sankt Annæ Plads danner, med haveanlægget og træerne, en markant akse vinkelret på havneløbet og skaber derved en åben forbindelse og visuel kontakt mellem Bredgade og havnen. På den nordlige side af Sankt Annæ Plads ligger Frederiksstaden med fornemme palæbebyggelser i 3 til 5 etagers højde og med brede lige gader. Her er det kontoranvendelsen der dominerer. Mod havnen afsluttes bebyggelsen af en række fritliggende pakhuse indeholdende hotel, boliger, mv. Midt på strækningen ligger Amaliehaven. Kvarteret præges endvidere af den byarkitektonisk betydningsfulde akse i Frederiksgade, der omfatter Frederiks Kirke (Marmorkirken), Amalienborg Slot og Amaliehaven, hvor den centrale plads med springvand skaber et afsluttende element mod havnebassinet. Bebyggelsen på Holmen, langs østsiden af havneløbet, var tidligere præget af anvendelsen til havnefunktioner, herunder Søværnets Flådestation på Holmen samt af papirlageret på Christiansholm. Med opførelsen af operahuset i forlængelsen af aksen fra Marmorkirken over Amalienborg til Amaliehaven, opstår en visuel sammenhæng mellem Holmen og Frederiksstaden. 5.3 Nuværende arealanvendelse og planforhold Kajanlægget på Kvæsthusbroen har i mere end et århundrede været hjemsted for DFDS rutebåde og har siden 70 erne været hjemsted for Oslobåden og Bornholmerbåden. Disse firmaer anvender i dag en stor del af området mod Inderhavnen til parkering og opmarchbåse for den eksisterende færgedrift. Derfor er størstedelen af området asfaltbelagt. På Kvæsthusbroen ligger en række terminaler og mindre pakhusbygninger, og selve Kvæsthusgraven er i dag fungerende færgeleje for færgetrafikken. 17

19 Figur 5-2 Eksisterende forhold på Kvæsthusbroen Københavns Havn har i sine langsigtede planer for havnens udnyttelse besluttet, at ældre, centralt beliggende havnearealer frigøres til anden anvendelse såsom offentlige institutioner, erhverv og boliger. Derfor har Kulturministeriet købt m 2 grundareal på Kvæsthusbroen til etablering af et nyt skuespilhus. Overtagelsen sker d. 1. juli 2004, men forudsætter dog at udflytningen af den eksisterende færgedrift er gennemført inden denne dato. På nuværende tidspunkt anvendes området ved Nyhavnskanalens munding som anløbsplads for havnebusserne, der betjener kunder på strækningen mellem Nordre Toldbod og Det Kongelige Bibliotek. I Kommuneplan 2001 er området inddelt i 2 områder. Et område ved Kvæsthusbroen, der er fastlagt til offentlige formål, hvor der kan opføres et skuespilhus med en maksimal bygningshøjde på 30 m, dog 36 m for et scenetårn, og hvor der kan ske opfyldning af et op til m² stort vandareal efter en regionplanmæssig behandling. Det andet område, ved Nyhavns Hoved, er fastlagt til serviceerhverv med mulighed for indtil 25% boligetageareal. For begge områder må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150. Lokalplanområdet er i øvrigt omfattet af en ældre lokalplan nr. 26, lyst august 1981, der fastlægger anvendelsen af området ved Kvæsthusbroen til havnefunktioner. Opførelse af et skuespilhus forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan til erstatning for den gældende. Lokalplanarbejdet foregår samtidig med denne VVM-proces. Flere af bygningerne omkring Kvæsthusbroen er ifølge Københavns Kommuneplan 2001 bevaringsværdige bebyggelser. De har særlig arkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk. De udvalgte bygninger skal sikres og bevares ved nybyggeri og ombygning. På figur 5-3 er vist de bevaringsværdige bygninger i det indre København i området op imod Kvæsthusbroen og de planlagte nye byggerier. 18

20 Figur 5-3 Bevaringsværdige bygninger i området vest for Kvæsthusbroen. Oplysninger fra Byatlas København. 19

21 Borgerrepræsentationen har med henhold til Byggelovens 12 truffet beslutning om sikring af en del af Den Indre By mod grundvandssænkninger, idet grundvandssænkning giver risiko for skader på eksisterende bygninger og anlæg. Denne beslutning har betydning for etablering af de tre projekter. Beslutningen og retningslinierne er nærmere beskrevet i Grundvandsplan for Københavns Kommune Der er ifølge Regionplan 2001 for Københavns Kommune ingen beskyttelsesinteresser i området. Området ligger i et område med begrænsede grundvandsinteresser. Havneområdet fra Knippelsbro og nordover forbi Kvæsthusbroen og frem til Nordhavnen er i henhold til Regionplan 2001 udlagt med lempet målsætning for vandkvaliteten. Det vil sige at området ved Sankt Annæ plads er omfattet af den lempede målsætning. Om spildevandsafledning anfører Kommuneplanen bl.a. at for på lang sigt at kunne opfylde målsætningerne for vandkvaliteten i de marine områder, vil der skulle bygges regnvandsbassiner eller foretages andre indgreb, som bevirker, at udledninger fra afløbssystemet under regnvejr til de marine vandområder reduceres væsentligt. Denne indsats forventes først og fremmest rettet mod Sydhavnen og Inderhavnen, samt Svanemøllebugten, Nordhavnen og Kalveboderne. Spildevandsplan 2000 for Københavns Kommune omfatter etablering af et nyt bassin på eller omkring Sankt Annæ Plads. Dette sker i forbindelse med sanering af spildevandssystemet, og hænger godt sammen med Kommunes hensigter i den kommende Den Blå Plan, hvor der arbejdes hen imod en opfyldelse af badevandskriteriet i Inderhavnen og dermed en øget rekreativ udnyttelse af havneområdet. Vandkvaliteten vil derfor kunne blive endnu bedre end fastlagt i den nuværende planlægnings målsætninger med lempede målsætninger for området. 5.4 Trafik Årsdøgntrafikken i 2002 i Indre By baseret på tællinger foretaget af Københavns Kommune fremgår af figur 5-4. Trafikken fordeler sig over døgnet med ca. 75 % i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 18, godt 10 % mellem kl. 18 og kl. 20, yderligere godt 10 % mellem kl. 20 og kl. 24 og en minimal rest mellem kl. 0 og kl. 6. I gennemsnit er 8 9 % af døgnets trafik busser og lastbiler over 3,5 t, heraf er omkring halvdelen HT-busser. Trafikken til og fra færgeruterne til Oslo, Polen og Bornholm skønnes at være i størrelsesordenen 800 bilture pr. døgn, hvoraf omkring 10 % er busser og lastbiler over 3,5 t. Denne trafik består dels af biler til og fra færgernes vogndæk, dels af biler og busser, som bringer landgangspassagerer til og fra færgerne. Denne trafik, som for en stor del foregår i forbindelse med morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, vil helt bortfalde, når færgeruterne flyttes bl.a. til et nyt færgeleje i Mellembassinet i Cykeltrafikken i Indre By er betragtelig. Der er anlagt cykelstier eller cykelstriber langs de fleste overordnede veje, og der planlægges anlagt yderligere cykelstier i de kommende år. Derudover er der planlagt et samlet promenadeforløb med cykelrute langs havnen, samt cykel- og gangforbindelser over havnen. Kongens Nytorv metrostation ligger i kort afstand fra området, og der kører A-busser i Store Kongensgade hhv. Bredgade. Endvidere kører der busser i Toldbodgade til Østerport og Københavns Hovedbanegård. I forbindelse med en 4. etape af Metroen (en cityring) er der igangsat et udredningsarbejde på grundlag af Trafikministeriets kommissorium: Redegørelsen om Metroens 4. etape/cityringen. Det vil i den forbindelse blive vurderet, om der skal anlægges en Metrostation ved Larsen Plads eller lidt længere inde i Frederiksstaden (ved Marmorkirken). 20

22 Figur 5-4 Årsdøgntrafikken i 2002 for Indre By baseret på tællinger foretaget af Københavns Kommune. 21

23 6. PRINCIPPER OG METODER FOR MILJØVURDERINGEN Miljøvurderingen er foretaget med henblik på at beskrive hvilke væsentlige miljøpåvirkninger etablering af alle projekter (skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin) vil medføre på det omgivende miljø. Der er brugt almindeligt anerkendte metoder til vurdering af miljøpåvirkninger og påvirkningernes konsekvenser for omgivelserne. Hvor det har været muligt og hensigtsmæssigt er der foretaget en samlet miljøvurdering for effekterne af de tre projekter. Hvor det ikke har været praktisk muligt er der foretaget en vurdering for det enkelte projekt. Derefter er der sket en samlet vurdering. Miljøvurderingen er baseret på besigtigelse af området, tidligere undersøgelser og forstudier, materialet fra arkitektkonkurrencen for et nyt skuespilhus, Boje Lundgaard & Tranberg Arkitekter s besvarelse samt dispositionsforslaget for Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen af 4. marts Endvidere er anvendt beskrivelser fra Projektforslag til forsinkelsesbassin, Krüger A/S februar 2003 og P-kælder under Kvæsthusbroen, Rambøll-Nyvig, februar Københavns Bymuseum har bidraget med beskrivelser af arkæologiske interesser i området, samt en beskrivelse af den nære kulturarv i området. Københavns Kommunes naturvejleder er blevet kontaktet for at få viden om flora/fauna og naturområder i nærheden af Kvæsthusbroen. Der er foretaget en række tekniske miljøundersøgelser, som er beskrevet i et antal tekniske baggrundsnotater. Metodevalg og forudsætninger fremgår af disse notaer. Til brug i denne VVMrapport er der udarbejdet følgende undersøgelser: - hydrogeologiske modelberegninger til vurderinger af grundvandssænkning. - trafikberegninger for at kunne bestemme miljøkonsekvenserne i form af støj- og luftforurening. - støj og vibrationer i anlægsfasen. - luftkvalitet og klima i anlægsfasen. I referencelisten er henvisning til alle de tekniske notater, der er udarbejdet i forbindelse med miljøvurderingerne både for de kumulative effekter, som beskrevet i denne VVM-rapport samt for de miljøvurderinger, der kun vedrører det enkelte projekt. Det fremgår af referencelisten, hvor de enkelte notater kan findes eller rekvireres. De visuelle forhold er vurderet ved hjælp af 3D-tegninger og fotomontager, hvor placering af skuespilhuset i bybilledet ses i forhold til den nuværende situation. Beregningerne af de samlede trafikale effekter omhandler begge parkeringsanlæg i henholdsvis Borgergade og på Kvæsthusbroen samt skuespilhuset. Nærmere beskrivelse af beregningsforudsætningerne fremgår af afsnit Fokus/hovedspørgsmål Det vurderes, at de væsentlige kumulative miljøforhold for de tre projekter vil være: - byggepladsforhold herunder støj og vibrationer i anlægsfasen - grundvandssænkning i anlægsfasen - ændringer i trafikbelastning med tilhørende støj- og luftforureninger. Dette område omfatter både anlægs- og driftsfasen - friluftsliv 22

24 - visuelle forhold Miljøforhold der i princippet kun er relateret til det enkelte projekt vil være beskrevet i den pågældende VVM-rapport. 6.2 Referencesituation/år Som referencesituation for vurderingerne anvendes Nul-alternativet. For at anskueliggøre de ændrede trafikforhold efter etablering af skuespilhus og P-anlæg sammenlignes endvidere med situationen som den er i dag, hvor der er færgedrift. 6.3 Influensområde Influensområdet for miljøpåvirkningerne vil være helt afhængig af, hvilke miljøpåvirkninger der er tale om. Nogen vil være meget lokale og kortvarige andre vil påvirke et større område i byen over længere tid. For grundvandssænkningen fastlægges influensområdet til det område, der beregnet vil give en større sænkning end 0,25 m, som er den vandsænkning, der erfaringsmæssigt kan give anledning til skader. 23

25 Figur 6-1 Influensområdet for grundvandssænkning. Figuren illustrerer situationen for vandsænkningen ved udgravning til P-kælderen. Dette er "worst-case" for den beregnede sænkning for de tre projekter. For en sænkning ved samtidig etablering af byggegruber til skuespilhuset og bassin vil influensområdet være mindre end det vist. 24

26 Der er ikke noget entydigt kriterium for fastlæggelsen af influensområdet for støjudbredelse fra aktiviteter på byggepladsen. Området er fastlagt med en radius på ca. 500 m fra Kvæsthusbroen på baggrund af støjberegninger. Dette vil med sikkerhed dække de områder, der forventes at kunne blive støjpåvirket over de gældende støjgrænser. Influensområdet er vist på figur 7-6 og 7-7. Influensområdet for trafikrelateret støj og luftforurening i anlægs- og driftsfasen er fastlagt til regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader i Indre By, Christianshavn, samt Amager Boulevard, Ved Stadsgraven, Vermlandsgade, Kløvermarksvej og Forlandet på Amager. Influensområdet er fastlagt med henblik på at få medtaget alle strækninger, hvor der er en forskel i trafikken på mere end 5 % mellem Nul-alternativet og hovedalternativet. For at få et sammenhængende vejnet indeholder influensområdet en del strækninger, hvor der ikke sker mærkbare ændringer i trafikken. Figur 6-2 Influensområde for vibrationer Erfaringer fra andre lignende projekter viser, at der kan forventes vibrationsniveauer, der overstiger vejledende grænseværdier inden for en afstand på ca. 40 m som vist på figur 6-2. Influensområdet for vibrationer fastlægges til max. 100 m fra vibrerende aktiviteter. Det får betydning for hvilke bygninger, der bliver omfattet af en fotoregistrering og vibrationsmålinger. 25