Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København"

Transkript

1 Regionplantillæg med VVM Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Februar 2004

2 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidefoto Boje Lundgaard & Lene Tranberg Arkitekter MAA/PAR Udgivet september 2003 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby Telefon Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright samt Kulturministeriets tilladelse fra KRAK ISBN nr (ligger kun eletronisk)

3 Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Februar 2004 Rapportens titel 1

4 Forord HUR har på møde den 25. februar 2004 vedtaget regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for et nyt Skuespilhus, to nye parkeringsanlæg og et nyt forsinkelsesbassin i København endeligt. VVM-redegørelsen er en sammenfatning og vurdering af miljøkonsekvenserne foretaget på baggrund af redegørelser for de enkelte projekter, udarbejdet af de enkelte bygherrer. Redegørelserne er således blevet til i et samarbejde mellem HUR, bygherrer og bygherrers konsulenter. Det er Kulturministeriet, der bygger det nye skuespilhus, det er Vej og Park i Københavns Kommune, der står for etablering af parkeringsanlæggene, og det er Københavns Energi, som etablerer forsinkelsesbassinet. Vurderingen af de miljømæssige konsekvenser er foretaget i samarbejde med Københavns Kommunes Miljøkontrol, som er miljømyndighed. Da dele af Skuespilhuset og forsinkelsesbassinet berører vandarealet er redegørelsen endvidere udarbejdet i samarbejde med Kystdirektoratet, som er myndighed på søterritoriet. Et forslag til regionplantillæg har været til offentlig debat i efteråret 2003 samtidig med at Københavns Kommune fremlagde lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg. Der kom i alt 11 bemærkninger til forslaget. Bemærkningerne er resuméret og vurderet i en såkaldt Hvidbog som kan fås ved henvendelse til HUR. Det er primært risiko for skader på de omliggende ejendomme som følge af anlægsarbejderne samt støjgener i anlægsfasen, der vækker bekymring hos de nærmeste naboer. Derudover er trafikken fra to nye parkeringsanlæg emne for en del af bemærkningerne. Samlet set har HUR vurderet, at der ikke er påpeget forhold i de indkomne bemærkninger, som hindrer den endelige vedtagelse af regionplantillægget. Bemærkningerne har dog givet anledning til en præcisering af retningslinierne i forhold til grænseværdierne for støj og vibrationer. Yderligere information kan fås hos HURs Plandivision, tlf eller på HURs hjemmeside Nyt skuespilhus 3

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Retningslinier... 8 Redegørelse... 9 Sammenfattende VVM-redegørelse Indledning Sammenfatning Hovedforslag Projekterne på Kvæsthusbroen Parkeringshuset i Borgergade Læsevejledning For alle de beskrevne forhold gælder det, at der er redegjort mere fyldestgørende herfor i en række VVM-rapporter. Det gælder også de metoder, der er anvendt til beskrivelse af de enkelte miljøpåvirkninger. Der er i den sammenfattende VVM-redegørelse kun medtaget forhold, som er relevante for miljøvurderingen. Alternativer Nul-alternativerne Andre fravalgte alternativer Området Kvæsthusbroen Borgergade Nuværende arealanvendelse og planforhold Kvæsthusbroen Borgergade Trafikforhold i dag Principper og metoder Hovedspørgsmål Referencesituation Influensområde Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Grundvand Trafik Støj og vibrationer Luftforurening Jord Støv Energi- og råstofforbrug Affald Lys Afledning af vand HURs vurdering af projekternes miljøpåvirkning skal læses i nærværende redegørelse. Sammenfatningerne i de enkelte VVM-rapporter er udarbejdet af bygherrerne, og er ikke i alle tilfælde samstemmende med HURs endelige vurdering. Hvor der ikke står andet, gælder vurderingen for alle projekterne - både parkeringshuset i Borgergade og anlæggene ved Kvæsthusbroen. Det gælder beskrivelsen af trafikken. Andre steder der foretaget en vurdering af henholdsvis miljøpåvirkningerne i Borgergade (under overskriften Bor gergade), og en samlet vurdering af de kumulative effekter af de tre an læg ved Kvæsthusbroen (under over skriften Kvæsthusbroen). Endelig er der foretaget vurderinger af miljøpåvirkninger, som kun vedrører de enkelte anlæg. Bagerst i redegørelsen er en oversigt i skemaform hvoraf det fremgår, hvor de enkelte forhold er nærmere beskrevet. 4

6 Indholdsfortegnelse Miljøpåvirkningeri driftsfasen Trafik Luftforurening Energi- og råstofforbrug Affald Lys Lugt Afledning af vand Vurdering af effekter på omgivelserne Friluftsliv Visuelle effekter Kulturhistorie Natur Vandmiljø Barriereeffekt Uheld og risiko Socio-økonomiske effekter Afværgeforanstaltninger Mangler Tilladelser fra andre myndigheder Indhold i de enkelte VVM-rapporter for anlæggene på kvæsthusbroen Referencer Bilag : Udkast til VVM-tilladelser

7 Indledning Kulturministeriet og Vej og Park henvendte sig i november 2002 til HUR med henblik på afklaring af VVMspørgsmålet i forbindelse med etablering af et nyt Skuespilhuset på Kvæsthusbroen og to parkeringsanlæg henholdsvis under Kvæsthusmolen og i Borgergade. HUR vurderede, at der i henhold til bilag 2, punkt 10a til VVM-bestemmelserne kunne være væsentlige miljøkons kvenser ved gennemførelse af anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen indenfor den samme periode. Der skulle yderligere, med Københavns Energi som bygherre, etableres et underjordisk forsinkelsesbassin i samme område. Det var især risiko for grundvandssænkning i Indre By med beskadigelse af fundamenterne under de historiske bygninger som følge, der var afgørende for HURs beslutning. HUR besluttede derfor på møde den 29. januar 2003 at igangsætte VVMproceduren for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen, et parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen, et forsinkelsesbassin ved Sankt Annæ Plads og endelig et parkeringshus i Borgergade. To af projekterne, skuespilhuset og forsinkelsesbassinet, omfatter anlæg på såvel landjorden som på søterritoriet. Kystdirektoratet skal efter bemyndigelse fra trafikministeren godkende anlæggene på søterritoriet i medfør af 7, stk. 2, i lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S. Kystdirektoratet er endvidere VVM-myndighed for anlæggene på søterritoriet (ifølge 6 i bekendtgørelse nr af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet mv.). For at muliggøre en samlet miljøvurdering af projekterne har Kystdirektoratet besluttet, at der skal gennemføres VVM for anlæggene på søterritoriet (i medfør af 2 i bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM)), og HUR og Kystdirektoratet har aftalt at samarbejde om gennemførelse af en vurdering af virkningerne på miljøet. Den sammenfattende VVM-redegørelse, der fremlægges sammen med regionplan tillægget, samt de særskilte VVM-rapporter, der henvises til, omfatter således også anlæggene på søterritoriet. Hvad er VVM? VVM (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er en bredere miljøvurdering end der normalt anvendes ved planlægningen for en række tekniske eller forurenende anlæg. Ved miljø forstås omgivelserne i bred forstand herunder be folkning, fauna, flora, vand, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil. Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Projekterne skal også have en VVM-tilladelsen, som jævnfør planloven kræves forud for igangsættelse af visse projekter. Form og indhold af VVM-redegørelsen følger Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni VVM-proceduren har til formål at foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at gennemføre projektet. Desuden skal der i VVM-redegørelsen peges på tiltag, som kan hjælpe med til at undgå, mindske eller kom pensere for miljømæssige virkninger ved at etablere og drive de nye anlæg. VVM-proceduren er knyttet til regionplanprocessen og redegørelsen ledsager således et tillæg til regionplanen. De offentlige høringer Et andet vigtigt formål med VVM-proceduren er, at offentligheden skal inddrages i beslutningsprocesserne omkring placering af større tekniske anlæg. Anlægget og dets virkninger på miljøet skal beskrives i enkeltheder og offentliggøres, så der sikres en offentlig debat om de miljømæssige virkninger af projektet. I henhold til planloven omfatter regionplanlægning to offentlige høringer. Formålet med den første høringsperiode er at indkalde ideer og forslag til den videre planlægning. Det er i den såkaldte hvidbog vurderet om forslagene behandles i VVM-redegørelsen. Når den anden høringsperiode, i for bin delse med forslag og VVM-redegørelse, er afsluttet, vil indkomne indsigelser og bemærkninger igen blive vur deret. Herefter beslutter HUR, om regionplan tillægget kan vedtages endeligt. Nyt skuespilhus 7

8 Retningslinier Der kan ske opfyldning op til m 2, som kan overføres til byzone indenfor det skråtskravede område på kortet. Der kan etableres et nyt skuespilhus på det areal indenfor område a på kortet. Der kan etableres et nyt parkeringsanlæg med max. 500 pladser i fem etager under jorden indenfor område b på kortet. Der kan etableres et forsinkelsesbassin indenfor område c på kortet. Der kan etableres et parkeringshus med max. 500 pladser i højst seks etager i Borgergade indenfor område d på kortet. Anlæggene skal være i overensstemmelse med beskrivelsen i VVM-redegørelsen. De miljømæssige konsekvenser skal ligge indenfor rammerne af VVM-redegørelsen, herunder i forhold til Københavns Kommunes gældende grænseværdier for støj og vibrationer i anlægsfasen, jævnfør den sammenfattende VVM-redegørelse side 34, og at det skal sikres, at anlæggene udføres sådan, at grundvandsspejlene uden for byggegruberne opretholdes i det normale niveau. Retningsliniekort 8 Nyt skuespilhus

9 Redegørelse Med de nye retningslinier skabes der mulighed for, at der kan etableres et nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen, som Folketinget vedtog i 2001 med udskrivelse af en arkitektkonkurrence. Resultatet af konkurrencen blev offentliggjort i 2002 og vinderen var Boje Lundgaard og Lene Tranberg ApS. Det nye Skuespilhus kommer til at ligge centralt i byen og godt forsynet med kollektiv trafik. Det ligger indenfor gåafstand til metrostationen på Kongens Nytorv og indenfor gåafstand til den nærmeste metrostation på metroens 4. etape, som er under planlægning. Det er nødvendigt at flytte det stoppested til Havnebussen, som ligger lige syd for det nye Skuespilhus. Det er HURs intention at fastholde havnebussens tilknytning til Nyhavn, hvorved den fremover også kan betjene det nye Skuespilhus. Den præcise placering af det nye stoppested er ikke fastlagt. Som en del af aftalen med staten om de store kulturhusbyggerier skal Københavns Kommune bidrage med at finde egnede parkeringsmuligheder til bl.a. Operaen på Dok-øen. Københavns Kommune ønsker derfor at etab lere to nye parkeringsanlæg - et parkeringshus i Borgergade og en parkeringskælder under Kvæsthusmolen, som skal betjene Operaen - som der gennem dette forslag kan skabes de regionplanmæssige rammer for. Anlægsarbejderne forventes påbegyndt i 2004, når færgerne, som i dag lægger til kaj ved Kvæsthusbroen, er flyttet. Endelig er der skabt mulighed for at Københavns Energi i samme periode kan etablere et forsinkelsesbassin ved bunden af Kvæsthusgraven med henblik på at forbedre badevandskvaliteten i havnen. Det er bygherres forslag, der med retningslinierne er skabt mulighed for at etablere. For de to parkeringsanlæg er der undersøgt alternativer, som indebærer et færre antal parkeringspladser. Det er dels parkering i terræn på Kvæsthusmolen og et lavere hus med færre pladser i Borgergade. Der kom ingen forslag til alternativer i den første høringsfase. I den oprindelige plan for parkeringsanlægget under Kvæsthusmolen var også en forbindelse på tværs af havnen i form af en tunnel til Dokøen. Københavns Kommune har imidlertid nu besluttet at udskrive en arkitektkonkurrence om en broforbindelse. Denne forventes at være afsluttet tidligst ved årsskiftet 2003/04. Da der således for nærværende ikke er et konkret projekt om forbindelsen på tværs af havnen har det ikke været muligt at medtage den i VVM-redegørelsen. Når der foreligger et konkret projekt vil der blive taget stilling til VVMspørgsmålet. De miljømæssige problemstillinger, der er undersøgt, knytter sig primært til sænkning af grundvandet i den historiske bykerne, vibrationer, støj og luftforurening forbundet med anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen, som samlet set er ret omfattende, og gener som følge af ændringer i trafikken, herunder også trafikken til og fra parkeringsanlægget i Borgergade. VVM-redegørelsen har tydeliggjort behovet for koordinering af anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen og peget på at anlægsarbejderne kan gennemføres uden nævneværdig sænking af grundvandet ved iværksættelse af forskellige foranstaltninger. Endvidere har den peget på at generne fra trafikken i driftsfasen samlet set er ret små. De fleste miljømæssige konsekvenser stammer fra aktiviteterne på byggepladsen. Hovedparten af disse aktiviteter er reguleret via tilladelser fra miljømyndighederne. Det gælder støj og vibrationer, sænkning og udledning af grundvand, bortskaffelse af affald og opfyldning med og bortskaffelse af for urenet jord. Anlægsaktiviteterne vil endvidere blive reguleret via de miljøledelsesplaner, som der ikke er lovkrav om, men som bygherrerne vil stille krav om til entreprenørerne. Det er vur deret at Københavns Kommunes de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra Københavns Kommunes Miljøkontrol kan overholdes - det er bygherres ansvar at vælge metode hertil. De forureningsmæssige gener fra den omfattende trafik til og fra byggepladsen forventes at ligge på cirka samme niveau, som den tunge trafik der i dag er i området pga. færgerne, hvorved den forventelige aflastning udskydes. Hvis en anseelig del af transporterne kan foregå ad søvejen, hvilket anbefales, vil generne yderlige kunne reduceres. Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 9

10 Redegørelse Etablering af parkeringsanlæggene vil betyde mere trafik helt lokalt, men sam let set vil generne fra trafikken som følge af de nye anlæg være marginal. Den reduktion i trafikmængden, som vil være resultat af gennemførelse af alternativerne frem for hovedforslagene, skal ses i forhold hertil. Samlet set vil der efter HURs vurdering - under iagttagelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger - ikke være væsentlige negative miljøkonsek - venser ved gennemførelse af hovedforslagene. Projekterne vil imidlertid også medføre en række konsekvenser, som vurderes at være positive for miljøet: det gælder Skuespilhusets visuelle betydning, forskønnelsen af pladsen på Kvæsthusmolen, forbedret adgang til hele området samt forbedring af badevandskvaliteten. 10 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

11 INDLEDNING HUR har vurderet, at der ved etablering af et nyt Skuespilhus, et parkeringsanlæg og et forsinkelsesbassin ved Kvæsthusbroen samt et parkerings anlæg i Borgergade indenfor sam me periode kan ske en væsentlig påvirkning af miljøet. Gennemførelse af VVM-proceduren er sket i henhold til punkt 10a på bilag 2 i VVM-bestemmelserne (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999). Kystdirektoratet, der skal godkende de anlæg på søterritoriet, som indgår i projekterne for skuespilhuset og forsinkelsesbassinet, har besluttet, at der også skal gennemføres VVM for disse dele af projekterne for at muliggøre en samlet miljøvurdering (bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM). HUR og kyst direk to ratet har aftalt at samarbejde om miljøvurderingen. Det er især behovet for grundvandsænkning i forbindelse med etablering af anlæggene, som kan få betydning for de bagvedliggende historiske bygninger samt de trafikale ændringer og gener i forbindelse med an lægs - arbejder, som har ligget til grund for beslutningen om gennemførelse af en VVM-procedure. VVM-proceduren er gennemført efter anvisning fra HUR i et samarbejde med bygherrerne, som er Kulturministeriet, Københavns Kommune, Vej og Park og Københavns Energi samt med Københavns Kommune i kommunens egenskab af planmyndighed og miljømyndighed og endelig med Kystdirektoratet vedrørende anlæg på søterritoriet. Arbejdet er udmøntet i fem rapporter som dels beskriver de kumulative effekter ved etablering af anlæggene på Kvæsthusbroen samtidig - det vil sige de effekter fra de enkelte anlæg, som forstærkes af effekter fra de andre anlæg - dels de øvrige påvirkninger fra anlæggene hver især. HUR har på det grundlag udarbejdet nærværende sammenfattende VVMredegørelse, som indeholder en kortfattet beskrivelse af projekterne og de miljømæssige påvirkninger samt en samlet vurdering af miljøkonsekvenserne. De fem bagvedliggende rapporter udgør en del af redegørelsesmaterialet, idet det er her påvirk nin gerne fra de enkelte anlæg er fyldestgørende beskrevet. De fem rapporter er: VVM-rapport for Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen VVM-rapport for Bassinanlæg ved Sankt Annæ Plads VVM-rapport for parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen VVM-rapport for parkeringsanlæg i Borgergade VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og bassinanlæg ved Kvæsthusbroen - samlet vurdering af kumulative effekter Rapporterne udgives af de enkelte bygherrer. De kan rekvireres ved henvendelse til HUR og kan også ses på følgende hjemmesider: Det Kongelige Teater Salgs- & kommunikationsafdelingen Tordenskjoldsgade København K tlf Københavns Kommune Vej og Park Njalsgade København S tlf Københavns Energi Afløb Islands Brygge København S tlf Der foreligger endvidere en række tekniske baggrundsnotater, som det også er muligt at rekvirere hos bygherrerne (se også under referencer). SAMMENFATNING I anlægsfasen vil der blive etableret fælles byggeplads for de tre anlæg på Kvæsthusbroen. Anlæggene vil blive etableret over en periode på 4-5 år. I denne periode vil der kunne ske en væsentlig påvirkning af omgivelserne med hensyn til støj, vibrationer og luftforurening fra arbejderne på byggepladsen og fra tunge transporter til og fra pladsen. Det vurderes imidlertid, at anlæg af projekterne på Kvæsthusbroen - når der iværksættes en række afværgeforanstaltninger - i helt overvejende grad vil kunne ske uden væsentlige og uacceptable miljøpåvirkninger og under overholdelse af Københavns Kommunes gældende regler for bygge- og anlægsarbejder herunder også kom- Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 11

12 munens bestemmelser om støj og vibrationer. Såfremt så meget materiale som muligt transporteres søværts og der tilrettelægges tvangsruter, vil miljø konsekvenserne yderligere kunne re du - ceres. Anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen vil kræve, at grundvandet i området sænkes midlertidigt, og der vil skulle ske en afledning af vandet herfra til havnen. Grundvandssænkningerne vil skulle finde sted i et område med man ge ældre bygninger, der er funderet på træpæle. Det vurderes, at det vil være muligt udføre grundvandssænkningerne uden uacceptabel på virkning af omgivelserne under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger iværksættes, samt at grundvandshåndteringen mellem de tre byggeprojekter på Kvæsthusbroen koordineres. Det skal bemærkes, at alle tre bygherrer har tilkendegivet, at de vil stille krav til de valgte entreprenører om at gennemføre en dokumenteret mil jøledelse af alle byggeaktiviteter på plad sen, herunder udarbejdelse af en miljøplan for gennemførelse af projekterne. Endvidere at det sikres, at miljøledelsen for de tre enkeltprojekter på Kvæsthusbroen koordineres hvad angår grundvandssænkninger, støj, vibrationer og luftforurening fra anlægsarbejderne. Etablering af parkeringshuset i Borgergade vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkninger af miljøet. Bortset fra trafik vurderes driften af de nye anlæg ikke at give anledning til miljøpåvirkninger. Etablering af de to parkeringsanlæg henholdsvis under Kvæsthusmolen og i Borgergade, vur deres at give anledning til en øget trafik i influensområdet i Indre By. Samlet vurderes de trafikale konsekvenser at være begrænsede, men lokalt vil der forekomme væsentlige trafikstigninger. Det vurderes, at trafikken vil kunne afvikles på det eksisterende vejnet. De støj- og luftforureningsmæssige konsekvenser af at etablere 1000 flere parkeringspladser i området vil kun ganske lokalt betyde en lille forøgelse af niveauerne. Forøgelsen vil næppe være mærkbar andre steder end tæt ved til- og frakørslen ved parkeringshuset i Borgergade. Der sker ingen mærkbare ændringer i støjniveauet, som følge af trafikken. Det vurderes, at stigningen skyldes den generelle trafikudvikling, som er fastsat til 5 % fra 2003 frem til Ændringerne vil være størst i Borgergade ud for parkeringshuset, hvor der ikke fjernes trafik som på Kvæsthusbroen, hvor færgetrafikken fjernes fra Sammenfattende vurderes det, at anlæggene i driftsfasen vil kunne drives uden væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Endelig vurderes det, at gennemførelsen af de tre projekter vil tilføre området nye muligheder for friluftslivet i den Indre By samt tilføre stedet elementer, som vil have en positiv visuel effekt for omgivelserne. Der etableres en ny velorganiseret og åben plads med offentlig adgang, hvor der vil være muligheder for en række forskellige rekreative aktiviteter, der ikke tidligere har været. Forsinkelsesbassinet vil bidrage til en væsentlig bedre vand kvalitet i området, med muligheder for bedre udnyttelse af havnen til rekreative formål. HOVEDFORSLAG Projekterne på Kvæsthusbroen Det samlede hovedforslag for projekterne på Kvæsthusbroen vil betyde, at der i 2008 er etableret et nyt skuespil hus for Det Kongelige Teater, et underjordisk Parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen samt et underjordisk forsinkelsesbassin mellem Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgraven. Skuespilhuset Det nye Skuespilhus dækker et areal på ca m 2 og har et samlet etageareal på ca m 2 samt ca m 2 kælder. Facade og bygningshøjde er ca. 16 m. I midten af bygningen vil der være et scenetårn på ca. 32 meters højde. En del af Skuespilhuset placeres i det nuværende havneareal, der for vil der ske en opfyldning i en mindre del af havnearealet. Der vil blive etableres en offentligt tilgængelig pro menade rundt om huset mod havnen. Promenaden placeres på pæle i vandet. Endvidere etableres en påsejlings beskyttelse foran promenaden i form af en sandpude under vandet, se angivelse på kort i VVM-rapport for Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen. Det nye Skuespilhus vil rumme publikumspladser fordelt på tre scener. En stor scene med en publikumskapacitet på ca. 750 pladser, en studiesce ne med en publikumskapacitet på ca. 250 pladser og en lille intimscene med en publikumskapacitet på ca. 100 pladser. Der etableres ikke nye parkeringspladser specielt til skuespilhuset. 12 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

13 Parkeringskælder Under Kvæsthusmolen er det planen at etablere en rektangulær fem-etagers parkeringskælder på ca. 130 x 30 meter) med plads til højst 500 parkeringspladser. Ned- og opkørsel vil ske fra den østlige del af Sankt Annæ Plads. Adgangen placeres i midten af Sankt Annæ Plads, omkranset af nye træer, der vil være en naturlig forlængelse af den eksisterende trærække. På Kvæsthusmolen placeres et antal pavilloner, der bl.a. skal indeholde elevatortårn med adgang til parkeringskælderen. Der vil ikke være andre synlige anlæg i forbindelse med det underjordiske parkeringsanlæg. Forsinkelsesbassin I arealet mellem Kvæsthusgraven og Sankt Annæ Plads etableres et underjordisk forsinkelsesbassin på ca m 3, som skal indgå i en samlet kloakteknisk løsning for området mellem Esplanaden og Knippelsbro. Formålet med etablering af bassinet er at reducere overløb til havnen og derved forbedre badevandskvaliteten. Placeringen af de tre projekter er vist på figur 1. Samlet tidsplan for projekterne Den foreløbige overordnede tidsplan for anlæg af skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin viser, at byggearbejdet forventes at starte ca. medio 2004 og afsluttes i oktober Inden de egentlige byggeaktiviteter begynder, foretages en større omlægning af eksisterende ledninger. Denne omlægning forventes påbegyndt, når den nuværende færgedrift er ophørt i området. Første aktivitet er etablering af forsinkelsesbassinet, som allerede forventes påbegyndt medio 2004 og afsluttet med udgangen af Næsten samtidig (oktober 2004) påbegyndes opførelsen af Skuespilhuset. Det forventes, at spunsarbejde (den mest støjende og vibrerende aktivitet) for projekterne ikke sker på samme tidspunkt. Anlæggelse af parkeringskælderen under Kvæsthusmolen påbegyndes først ved afslutningen af råhuset for Skuespilhuset, som forventes afsluttet i august Desuden kan pladsetableringen på Kvæsthusmolen først påbegyndes ved slutfasen af parkeringskælderen, som afsluttes i starten af Pladsetableringen forventes afsluttet til august Byggeplads og anlægsarbejder Der etableres en fælles byggeplads for alle tre projekter i perioden juni Bassinet er placeret således, at det flug ter med Sophie Amalie Hotels nord lige facade og samtidig inddrages en lille del af vandarealet i Kvæsthusgraven. Nedgange til bassin, teknik- og pumperum placeres udenfor kørebanearea let, og så vidt muligt i niveau med ter ræn, så der ikke bliver væsentlige synlige anlæg. Kvæsthusmolen nord for Sankt Annæ Plads udlægges som offentligt byrum, der kan anvendes til udendørs arrangementer mv. Figur 1. Ved Kvæsthusbroen er der tre projekter: Et nyt Skuespilhus til Det Kongelige Teater, et nyt underjordisk parkeringsanlæg og et nyt forsinkelsesbassin. Projekterne er her vist med placering af byggegruberne. Placering af eksisterende og ny havnefront (spuns) fremgår også af tegningen Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 13

14 Tidsplan Omlægning af eksisterende ledninger Jordarbejder/byggegrube/støbning Indvendig aptering/montering Tekniske installationer mm. Teater teknik Omlægning af eksisterende ledninger Bassin Skuespilhus P-kælder Retabl. pladser H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H til ca. august 2008 (figur 2). Byggepladsen vil omfatte arealet på Kvæst - husbroen, hvor Skuespilhuset placeres samt hele Kvæsthusmolen. Derudover indgår kajområdet og havne bassinet, hvor forsinkelsesbassinet etableres. Halvdelen af Kvæsthusgades vejareal inddrages også til byggeplads. Adgangen til byggepladsen vil ske fra Sankt Annæ Plads, hvor al land transport af materiel og materialer til og fra pladsen også vil foregå. Det forventes, at en stor del af de tun ge materialer kan transporteres til og fra pladsen fra havneside, enten via Kvæsthusgraven eller ydersiden af Kvæsthusmolen. Afspærringen til byggepladsen vil ikke få direkte konsekvens for adgangsforhold for beboere eller erhvervsdrivende i området. Skurbyen vil i perioden juni 2004 til ca. maj 2006 være placeret på selve Kvæsthusmolen. Når anlægsarbejdet for par keringskælderen påbegyndes ca. medio 2006 forventes det, at der etableres flydepontoner i vandet til skurbyen. Placering er ikke endeligt fastlagt, men bliver enten i Kvæsthusgraven eller øst for Kvæsthusmolen. Anlægsarbejdet vil principielt omfatte følgende delfaser for alle tre projekter: Forberedende arbejder Etableringen af byggepladsen og nedrivning af eksisterende bygninger på området. En større antal tele- og kraft (strøm)kabler og kloakledninger skal omlægges. Desuden gennemføres en række arkæologiske samt jordbundsog miljøtekniske undersøgelser. Nabobygningers funderingsforhold og tilstand registreres. Der vil forekomme støvende aktiviteter, støj fra gravemaskiner og nogen kørsel med lastbiler til og fra pladsen. Endvidere vil der forekomme nedrivningsaffald. Etablering af byggegrube Der skal opgraves og borttransporteres store jordmængder. Der skal etableres spunsvægge for alle tre projekter, hvor 6-18 m lange spunsjern skal hamres eller vibreres ned i jorden eller i havnebassinet. Denne periode vil give de største gener og miljøpåvirkninger i anlægsfasen i form af støjende og vibrerende aktiviteter, en betydelig transport af materialer til og fra byggepladsen samt midlertidig sænkning af grundvandet i byggegruberne. Der vil forekomme byggeaffald og forurenet jord, der skal håndteres efter særlige regler. Støbearbejde og montering af elementer Der vil forekomme in-situ støbning af beton og montering af færdige elemen ter og facadeelementer for Skuespilhuset. Der vil være høje bygge pladskraner. I denne fase vil der stadig være en del transport af materialer til pladsen. Der vil stadig være støjende aktiviteter knyttet til entreprenørmaskiner og til og fra transporter, men i væsentlig mindre omfang. Installations- og indretingsarbejder Det er primært indvendige arbejder og etablering af tekniske installationer. Der vil forekomme byggeaffald og trans port af byggematerialer og mandskab. Etablering af overflader og pladser Der etableres ny belægning på hele Kvæsthusbroen, og de offentlige pladsarealer over P-kælderanlægget og forsinkelsesbassinet etableres. Der vil være transport af byggematerialer, men i mindre omfang i forhold til de tidligere faser. De forberedende arbejder vil hovedsageligt være fælles for de tre projekter og kun ske én gang. De øvrige faser og aktiviteter vil være gennemgående i alle tre projekter, men der vil være betydelige forskelle i omfang og teknisk udformning. De påvirkninger, som i anlægsfasen vil kunne have en kumulativ effekt ved etablering af de tre projekter samtidig, er: sænkning af grundvandet til tørholdelse af byggegruberne støv, luftforurening, støj og vibrationer fra aktiviteter på byggepladsen 14 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

15 transport af materialer til og fra byggepladsen, herunder støj og luftforureningspåvirkninger Projekterne i driftsfasen Der vil være relativt begrænsede ak ti - viteter omkring driften af de tre anlæg. Forsinkelsesbassinet og parkeringskælderanlægget vil stort set ikke være synlige, hvorimod Skuespilhuset vil være et markant visuelt element i området. Forsinkelsesbassinet vil kun være i drift ved regnhændelser omkring gange om året. Det forventes at der vil være ca. to overløb om året, hvor bassinet bliver fyldt, og der derfor må udledes til havnen. Når bassinet fyldes med vand presses luft ud af bassinet, men erfaringsmæssigt giver det ikke anledning til lugtgener. Af øvrige aktiviteter er der et til to servicebesøg til anlægget pr. måned. P-kælderanlægget vil være i drift døgnet rundt. Der vil være til- og frakørsel af personbiler til de maksimalt 500 pladser, dog med en spidslast om aftenen i forbindelse med forestillinger i Operaen og Skuespilhuset. Derudover vil der være almindelig rengøring og vedligehold af anlægget. med en kon centration af persontransport i for bindelse med forestillinger. De miljøpåvirkninger, hvor det vurderes, at der er en kumulativ effekt fra de tre projekter, (dvs. hvor miljøeffekter ne forstærkes) når projekter er i drift, er: trafik til og fra området, herunder støj og luftforureningspåvirkninger de visuelle forhold, idet der vil ske en markant ændring af området friluftslivet, idet der vil komme helt nye muligheder for anvendelse af området Parkeringshuset i Borgergade Parkeringshuset, som er planlagt op - ført på den nordøstlige del af Elværksgrunden (mellem Borgergade og Adelgade), har en udstrækning på 36 x 65 m og er beliggende ud mod Borgergade. Stueetagen ud mod Bor gergade er planlagt benyttet til forretninger/kontorformål. Parkerings huset, som vil have kapacitet til max. 500 biler, opføres med 11 forskudte ni veauer, hvor ø verste niveau er beliggende 19 m over gadeniveau svarende til en 6. etage. Adgangen til og fra parkeringshuset er planlagt at ske via Borgergade med én indkørsel og én udkørsel. Med en opholdstid på en time, og en belægningsgrad på 60 %, svarer dette til, at ca. 300 biler kører ind/ud i timen, svarende til fem biler ind/ud pr. minut. Af hensyn til forholdene i Borgergade forudsættes, at der kun er indkørsel fra højre og udkørsel mod højre. Venstresving ind/ud er ikke muligt. I parkeringshuset vil adgangen mellem de enkelte niveauer ske via trappe og elevator. Nødtrapper og nødudgange etableres i henhold til gældende lovgivning. Skuespilhuset er i brug hele året, med undtagelse af juni og juli, dvs. i alt ca. 10 måneder. Der forventes at være fore stillinger ca. 280 dage om året. Der vil kunne foregå forestillinger på alle tre scener samtidigt. Huset er i drift fra alle dage. Der være ca. 300 an satte, hvoraf maksimalt halvdelen er på arbejde samtidig. I perioder, hvor der f.eks. ikke er forestilling, vil der være ca. 60 ansatte på arbejde på samme tid. Der vil være vare- og persontransport til Skuespilhuset, Figur 2. Byggepladsindretning i perioden Den røde linie markerer byggepladshegn. Til- og frakørsel til byggepladsen vil foregå via Sankt Annæ Plads. Mulig placering af fly depontoner til skurby er vist med sort skravering Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 15

16 Tidsplan Anlægsarbejderne i forbindelse med parkeringshuset planlægges påbegyndt i sidste halvdel af 2005 og forventes at have en varighed på et år til halvandet. Anlægsarbejderne Anlægsfasen består af forberedende arbejder, udgravnings- og lednings arbejder, støbearbejde og elementmontering samt indretning. De forberedende arbejder består af indretning af byggeplads, nedrivning af eksisterende bebyggelser og anlæg, omlægning af rør mv. på byggepladsen. Gennemførelse af arkæologiske, jordbunds- og miljøtekniske undersøgelser. Og endelig registrering af na bobygningernes funderingsforhold og bygningernes tilstand. Varigheden af denne delfase er skønnet til to måneder. Der forventes udgravet omkring tons jord. Udover at jorden skal udgraves skal den transporteres med lastbil ud fra området samt deponeres. Denne delfases varighed er skønnet til 1 måned. Støbearbejde og elementmontage er vurderet til at vare syv måneder. Det er planlagt at parkeringshuset støbes på stedet. I alt vurderes at der skal støbes med tons beton. Dette svarer til, at der skal køres ture med beton- og elementlastbiler. Sidste delfase i anlægsfasen er indretning af parkeringshuset, som er skønnet til at vare to til otte måneder. Anlægsarbejderne i Borgergade adskiller sig ikke fra andre mindre anlægsarbejder og der forventes ingen væsentlig påvirkninger af miljøet. Projektet i driftsfasen Driften af parkeringshuset består af vedligeholdelsen herunder reparation og vedligeholdelse af overflader og installationer. Desuden rengøring af parkeringsarealerne. Driften af parkerings huset vil ikke medføre væsentlige virkninger på miljøet. ALTERNATIVER Der er ikke foretaget en vurdering af alternative placeringer af det nye Skue spilhus. Det vurderes, at nul-alter nativet er det eneste realistiske alternativ til den nuværende folketingsbeslutning. Nul-alternativet er et beregningsmæssigt alternativ, der tjener som sammenligningsgrundlag for konsekvenserne ved gennemførelse af hovedforslaget. Der er foretaget en vurdering af en alternativ placering af et Parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen. Et alternativ er parkering - med plads til 250 biler - i terræn på Kvæsthusbroen. Denne løsning vur deres som det eneste reelt mulige alternativ i forhold til nul-alternativet. Der er ikke fundet realistiske alternative placeringer af forsinkelsesbassinet i området ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. I Borgergade er muligheden for opførelse af et mindre parkeringshus med plads til 250 biler og en højde svarende til en 3. etage (i seks forskudte ni veauer) undersøgt. Alternativet adskiller sig kun fra hovedforslaget med hensyn til den visuelle effekt og trafikmængden. Nul-alternativerne Projekterne på Kvæsthusbroen Nul-alternativet tager udgangspunkt i, at Det Kongelige Teaters eksisterende scener på Kongens Nytorv, Turbinehallerne og Adelgade 10 fortsat an vendes. Det Nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen etableres ikke. Området ved Kvæst husbroen anvendes i stedet til institutionsformål, som ligger indenfor de gældende kommuneplanrammer. Det kunne f.eks. være en anden kulturel institution med antal ansatte og publikumssøgning svaren de til Skuespilhuset. Afhængig af in sti tution ens karakter vil der være et krav om parkeringsmuligheder for institutionens ansatte og brugere, som ikke vil være offentlig tilgængelige. Trafikken til dette byggeri indgår i den almindelige trafikudvikling, som er beregnet til 5 % fra 2003 frem til I forbindelse med nul-alternativet antages færgeterminalen nedlagt, men der etableres ikke parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen eller yderligere offentlig tilgængelig parkering. Forbindelsen mellem Kvæsthusbroen og Dokøen etableres heller ikke, hvilket betyder, at parkeringsbehovet til operaen skal løses på Holmen. Desuden etableres der ikke et forsinkelsesbassin i Nul-alternativet. Parkeringshuset i Borgergade Nul-alternativet til et parkeringshus i Borgergade er at området fortsat anvendes til det eksisterende formål, dvs. tekniske anlæg mv. til forsyningsvirksomhed varetaget af Københavns Energi. Andre fravalgte alternativer Der er ikke indkommet høringssvar til alternative placeringer af hhv. Skue- 16 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

17 spilhus, de to parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin i forbindelse med idéfasen (1. høring) afholdt i februar marts Projekterne på Kvæsthusbroen For alle tre projekter på Kvæsthusbroen har der været overvejet og vurderet forskellige andre mulige løsninger, men de er alle blevet fravalgt af tekniske, økonomiske, visuelle eller miljømæssige hensyn. Der er ikke fundet nogen reelle alternativer til de tre projekter, bortset fra Nul-alternativet, som det vil være relevant at inddrage i de detaljerede miljøvurderinger. Nedenfor er beskrevet nogle af de muligheder, der har været overvejet. Skuespilhuset Beslutningen om placering af Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen (og operahuset på Dokøen) baserer sig bl.a. på Henning Larsens Tegnestues volumenstudier af Inderhavnen fra I forbindelse med arkitektkonkurrencen blev der foretaget nogle over ordne de overvejelser omkring pla ceringen af et nyt Skuespilhus ved Kvæsthusbroen. Af de mange ind komne forslag ved konkurrencen, var en nordlig placering på spidsen af Kvæsthusmolen, en placering midt for i forlængelse af Sankt Annæ Plads samt en sydlig placering. Både den nordlige placering og en pla cering midtfor ville give store problemer med afvikling af trafikken. Endvidere blev det vurderet, at disse placeringer ville ødelægge de visuelle og æstetiske kvaliteter i området. Bl.a. ud fra disse miljømæssige overvejelser blev der peget på en sydlig placering og Boje Lundgaards og Lene Tranbergs forslag, der netop var placeret sydligt, blev valgt. Parkeringsanlægget Københavns Kommune, Vej & Park har undersøgt parkeringsløsning: parkering på Dokøen et delvis nedgravet ét-etagers parkeringsanlæg under hele Kvæsthusmolen en cirkulær parkeringskælder i seks etager under den eksisterende Kvæsthusmole og Sankt Annæ Plads Ud fra samlede tekniske, økonomiske og miljømæssige overvejelser er det blevet vurderet, at disse løsninger ikke er mulige eller realistiske, derfor er de ikke behandlet yderligere. Forsinkelsesbassinet Tre alternative placeringer har været undersøgt teknisk, økonomisk og miljømæssigt: Placering under Parkeringsanlægget i Kvæsthusmolen. Placering i selve Kvæsthusgraven et stykke fra den nuværende inderkaj. Placering centralt i Sankt Annæ Plads. Af primært tekniske årsager, herunder konflikter med de øvrige projekter på Kvæsthusbroen, er alle disse placeringer forkastet og ikke undersøgt yderligere miljømæssigt. Parkeringshuset i Borgergade Københavns Kommune har vurderet flere mulige placeringer af parkeringshuset på Elværksgrunden, men grundet den øvrige anvendelse af grunden, er den valgte placering den eneste mulige. OMRÅDET Kvæsthusbroen Landskab, natur og kulturhistorie/ arkæologiske forhold Kvæsthusbroen indgår som en del af Frederiksstadens havnefront og danner afslutningen af Sankt Annæ Plads mod havneløbet. Kvæsthusgraven anvendes som kajanlæg for den fungerende færgetrafik. På Kvæsthusbroen ligger en række etetages bygninger, hvoraf ingen er bevaringsværdige. Hele området er bebygget eller befæstet, og der er således ifølge Københavns Kommunes naturvejleder ingen flora/fauna eller naturtyper af særlig interesse i området, der skal tages hensyn til. Det gælder også for vandarealet. Omgivelser - naboer, tilstødende bebyggelser osv. I den sydlige del af området ved Nyhavns-kanalens udmunding, Nyhavns Hoved, ligger to bebyggelser, dels Hotel Nyhavn 71 i et tidligere pakhus, dels en ældre erhvervsbebyggelse. Karreerne mellem Sankt Annæ Plads og Nyhavn består hovedsagelig af borgerhuse på små grunde, primært anvendt til beboelse. Mod havnen er den mest markante ejendom DFDS pudsede og hvidmalede hovedsæde, der er opført i tre etager. Sankt Annæ Plads danner, med haveanlægget og træerne, en markant akse vinkelret på havneløbet og skaber derved en åben forbindelse og visuel kontakt mellem Bredgade og havnen. På den nordlige side af Sankt Annæ Plads ligger Frederiksstaden med fornemme palæbebyggelser i tre til fem etagers højde og med brede lige ga- Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 17

18 Området er mod den nuværende kystlinje præget af nyere opfyldninger. Under disse er der imidlertid ret høj sandsynlighed for at påtræffe kulturspor fra forhistorisk tid (stenalder), idet området har udgjort kyststrækning i denne periode. Yderligere er det i dette område at den såkaldte Sankt Annæ Bro kan have ligget. Denne er kun kendt fra skriftlige kilder og fra upræcise kort, men er aldrig arkæologisk påvist. Det er derfor af stor betydning at få større kendskab til dens konstruktion, datering mv. I den vestlige del af området er der oplysninger om en mulig bebyggelse fra senmiddelalder og tallet, uden at der er oplysninger om dennes præcise karakter. Denne bebyggelse er ikke arkæologisk påvist, og det er derfor ikke muligt på forhånd at udtale sig om udstrækning, bevaringstilstand mv. Navnet Kvæsthusbroen skyldes, at man i byggede et kvæsthus beliggende på den grund der nu har adressen Kvæsthusgade 7-11 (siden bygget om af Det forenede Dampskibsselskab ). Et kvæsthus var datidens militærhospital. På det tidspunkt, da Kvæsthuset blev bygget, lå det ud til havnen med en pæn stor åben kajplads mellem vand og bygning en kajplads, der ragede et pænt stykke ud i vandet i forhold til det nordligere område, som først så småt blev opfyldt fra ca og frem. Denne kaj blev benyttet af de mange handelsskibe som fragtede varer til og fra København i den florisante tid (1700-tallet). I 1850 blev den første Kvæsthusbro bygget som en mole ud i Havnen mod nord, således at der opstod et havnebassin mellem Kvæsthusbroen og den tidligere korntørringsmagsin (nu Admiral Hotel). Kvæsthusbroen blev siden udvidet i 1877 og 1895, da DFDS forøgede indlandsfart krævede mere plads. Herfra gik - fra 1900-tallets start - dagligt skibe til større byer som Århus og Ålborg og ugentligt til de mindre danske provinsbyer med både passagerer, varer og levende kreaturer. På trods af at søtransporten så småt blev erstattet af tog og lastbiler udvidede man i 1940erne en sidste gang Kvæsthusbroen. I 1971 blev ruten til Århus indstillet, men til gengæld begyndte i 1974 Oslobåden og et par år senere Bornholmerbåden at afsejle herfra. Kilde: Københavns Bymuseum, Johan Møhlenfeldt Jensen og Inger Wiene Figur 3. Havnelivet på Kvæsthusbroen i 1905 Gengivet med tilladelse fra Københavns By muse um. Copyright Københavns Bymuseum der, hvor kontoranvendelsen dominerer. Mod havnen afsluttes bebyggelsen af en række fritliggende pakhuse med hotel, boliger, mv. Midt på strækningen ligger Amaliehaven. Kvarteret præges endvidere af den byarkitektonisk betydningsfulde akse i Frederiksgade, der omfatter Frederiks Kirke (Marmorkirken), Amalienborg Slot og Amaliehaven, hvor den centrale plads med springvand skaber et afsluttende element mod havnebassinet. Bebyggelsen på Holmen, langs østsiden af havneløbet, var tidligere præget af anvendelsen til havnefunktioner, herunder Søværnets Flådestation på Holmen samt af papirlageret på Christiansholm. Med opførelsen af operahuset i forlængelsen af aksen fra Marmorkirken over Amalienborg til Amaliehaven, opstår en visuel sammenhæng mellem Holmen og Frederiksstaden. Borgergade Området i dag præges af bebyggelse opført efter en gennemført saneringsplan vedtaget af Borgerrepræsentationen i Saneringen omfattede - ud over en fornyelse af den utidssvaren de bebyggelse - en regulering af om rådets anvendelse, etablering af Landgreven samt en forøgelse af gadebredden bl.a. i Borgergade og Sølvgade. Områdets nyere bebyggelse er opført i seks til otte etager og de enkelte bebyggelser er overvejende opført som store enheder. Bebyggelserne over for Elværksgrunden langs Borgergade og Adelgade anvendes til erhverv. (figur 4) På ejendommen mellem boligbebyggelsen omkring Dronningens Tværgade og Elværksgrunden er der i 1967 opført et kontorhus i seks etager mod Borgergade og et parkeringshus i fem etager mod Adelgade. Selve Elværksgrunden har et grundareal på m 2, og den anvendes i dag 18 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

19 af Københavns E i forbindelse med elog fjernvarmedistributionen. Endvidere anvendes de centrale dele af bygningsanlægget af Det Kongelige Teater til to skuespilscener. En overvejende del af de ubebyggede arealer, som i alt udgør ca m 2, fungerer som parkeringsplads med tilknytning til Københavns E s aktiviteter i Vognmagergade. De nuværende bygninger har tilsammen et etageareal på ca m 2. Bebyggelsen omkring et cen tralt placeret gårdrum er klassificeret med høj bevaringsværdi, mens de øvrige bygninger er klassificeret med middel eller lav bevaringsværdi. På strækningen fra Gothersgade til Landgreven fremstår Borgergade med en noget forsømt og lidet attraktivt ka rakter. Intensiv udnyttelse af det brede gaderum til parkering og Elværksgrundens ufærdige fremtoning efter nedrivninger og nedlæggelse af Helsingørgade tilfører ikke gadebille det udadvendte funktioner eller by mæssige kvaliteter svarende til karreens centrale placering i byen. NUVÆRENDE AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD Kvæsthusbroen Kajanlægget på Kvæsthusbroen har i mere end et århundrede været hjemsted for DFDS rutebåde og har siden 70 erne været hjemsted for Oslobåden og Bornholmerbåden samt færgen til Polen. Disse firmaer anvender i dag en stor del af området mod Inderhavnen til parkering og opmarchbåse for den eksisterende færgedrift. Derfor er størstedelen af området asfaltbe lagt. På Kvæsthusbroen ligger en række terminaler og mindre pakhusbygninger, og selve Kvæsthusgraven er i dag fungerende færgeleje for færgetrafikken. Figur 4. Luftfoto af området set fra syd-vest Københavns Havn har i sine langsigtede planer for havnens udnyttelse besluttet, at ældre, centralt beliggende havnearealer frigøres til anden anvendelse såsom offentlige institutioner, erhverv og boliger. Derfor har Kulturministeriet købt m 2 grundareal på Kvæsthusbroen til etablering af et nyt Skuespilhus. Overtagelsen sker d. 1. juli 2004, men forudsætter dog at udflytningen af den eksisterende færgedrift er gennemført inden denne dato. Ved Nyhavnskanalens munding er der et stoppested for HURs havnebus, der betjener kunder på strækningen mellem Nordre Toldbod og Det Kongelige Bibliotek. Selvom stoppestedet eventuelt skal flyttes, er HURs intention at fastholde havnebussens tilknytning til Nyhavn Før etablering af parkeringsanlægget er i overensstemmelse med retningslinierne i Kommuneplan 2001, kræver det, at der sker nedlæggelse af et tilsvarende antal gadeparkeringspladser. I Københavns Kommunes Kommuneplan 2001 er området inddelt i to rammeområder. Et område ved Kvæsthusbroen, der er fastlagt til offentlige formål, hvor der kan opføres et Skuespilhus med en maksimal bygningshøjde på 30 m, dog 36 m for et scenetårn, og hvor der kan ske opfyldning af et op til m 2 stort vandareal. Det andet område, ved Nyhavns Hoved, er fastlagt til serviceerhverv med mulighed for indtil 25 % boligetageareal. For begge områder må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150. Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 19

20 Figur 5. Eksisterende forhold på Kvæsthusbroen Lokalplanområdet er i øvrigt omfattet af en ældre lokalplan, nr. 26 fra 1981, der fastlægger anvendelsen af området ved Kvæsthusbroen til havnefunktioner. Opførelse af et Skuespil hus forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan til erstatning for den gæl dende. Lokalplanarbejdet foregår samtidig med denne VVM-proces. Flere af bygningerne omkring Kvæsthusbroen er ifølge Københavns Kommuneplan 2001 bevaringsværdige bebyggelser. De har særlig arkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk. De udvalgte bygninger skal sikres og bevares ved nybyggeri og ombygning. Se kort over de bevaringsværdige bygninger i VVM-rapport, samlet vurdering af kumulative effekter. Borgerrepræsentationen i København har i henhold til byggelovens 12 truffet beslutning om sikring af en del af Den Indre By mod grundvandssænkninger, idet grundvandssænkning giver risiko for skader på eksisterende bygninger og anlæg. Denne beslutning har betydning for etablering af de tre projekter. Beslutningen og retningslinierne er nærmere beskrevet i Grundvandsplan for Københavns Kommune I Regionplan 2001 for Københavns Kommune er der ikke udlagt regionale naturområder eller andre beskyttelsesområder i nærheden af Kvæsthusbroen. Området ligger i et område med begræn sede grundvandsinteresser og havneområdet fra Knippelsbro og nord over forbi Kvæsthusbroen og frem til Nordhavnen er i henhold til Regionplan 2001 udlagt med lempet målsætning for vandkvaliteten. Det vil sige at området ved Sankt Annæ Plads er omfattet af den lempede målsætning. Den lempede målsætning skyldes den skibstrafik, som hidtil har været i havnen, og vil sandsynligvis blive ændret i forbindelse med næste regionplanrevision. Med hensyn til spildevandsafledning anfører Kommuneplanen bl.a. at der for på lang sigt at kunne opfylde målsætningerne for vandkvaliteten i de ma ri ne områder vil skulle bygges regn vandsbassiner eller foretages andre indgreb, som bevirker, at udledninger fra afløbssystemet under regnvejr til de marine vandområder reduceres væsentligt. Denne indsats forventes først og fremmest rettet mod Sydhavnen og Inderhavnen, samt Svanemøllebugten, Nordhavnen og Kalveboderne. Spildevandsplan 2000 for Københavns Kommune om fatter etablering af et nyt bassin på eller omkring Sankt Annæ Plads. Dette sker i forbindelse med sanering af spildevandssystemet, og hænger også sammen med planerne i Københavns Kommunes kommende Den Blå Plan om øget rekreativ udnyttelse af havneområdet. Borgergade Elværksgrunden er i Kommuneplan 2001 fastlagt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter i overensstemmelse med den nuværende an ven delse (T-område). Karreens ejendomme langs Gothersgade mod syd og Dronningens Tværgade mod nord er fastlagt til boligformål (B-om råde). Ejendommen mellem Turbine halgrunden og boligområdet ved Dronningens Tværgade er fastlagt til serviceerhverv (S-område). 20 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

- samlet vurdering af kumulative effekter

- samlet vurdering af kumulative effekter VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen - samlet vurdering af kumulative effekter September 2003 VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin

Læs mere

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr.

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr. BILAG 1 Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008 Sagsnr. 2007-112334 Dokumentnr. 2008-302699 Kommuneplan 2005 - rammerne for lokalplanlægningen

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Nordea pension Danmark, Ejendomsselskab Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: Mail:

Nordea pension Danmark, Ejendomsselskab Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: Mail: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst: Screeningen er udført med henblik på at fastlægge, om projektet udløser VVM-pligt

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade 17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag.

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nordvand,

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Mulighed for international rutetrafik i Roskilde Lufthavn. Debatoplæg

Mulighed for international rutetrafik i Roskilde Lufthavn. Debatoplæg Mulighed for international rutetrafik i Roskilde Lufthavn Debatoplæg VVM og miljøgodkendelse Roskilde Lufthavn blev anlagt i 1973, efter en Folketingsbeslutning fra 1969, med det formål at fungere som

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge & Teknikforvaltningen Vej & Park

KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge & Teknikforvaltningen Vej & Park KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge & Teknikforvaltningen Vej & Park VVM-rapport for parkeringshus på Elværksgrunden September 2003 RAMBØLL RAMBØLL NYVIG VVM-rapport for parkeringshus på Elværksgrunden Udgivet af:

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 374 "Kvæsthusbroen" med kommuneplantillæg

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 374 Kvæsthusbroen med kommuneplantillæg Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 374 "Kvæsthusbroen" med kommuneplantillæg Bilag 1 Offentlig høring fra xx. xx til xx. xx 2008 Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxxxxxx 2008 vedtaget forslag

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. Forslag til up Havndal Dalbyover Råby Udbyhøj Gassum Gjerlev Øster Tørslev Fårup Asferg Spentrup Mellerup Mejlby Harridslev Øster Bjerregrav RANDERS Uggelhuse Stevnstrup Assentoft Langå Værum Haslund Randers

Læs mere

Ny administrationsbygning på Åstvej med parkeringshuse på Højmarksvej og evt. ny adgangsvej til Nordmarksvej

Ny administrationsbygning på Åstvej med parkeringshuse på Højmarksvej og evt. ny adgangsvej til Nordmarksvej Debatoplæg Ny administrationsbygning på Åstvej med parkeringshuse på Højmarksvej og evt. ny adgangsvej til Nordmarksvej Indkaldelse af forslag og idéer LEGO parkeringshus KIRKBI A/S har søgt Billund Kommune

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af asfalteret parkeringsplads på adressen Strandvejen 18-20, 7700 Thisted

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9 Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9 April 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD TIL

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 14 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26. januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

HVIDBOG - LOKALPLAN 145

HVIDBOG - LOKALPLAN 145 HVIDBOG - LOKALPLAN 145 INDKOMMEN BEMÆRKNING LOKALPLANENS TEKST INDSTILLING Der er kommet 34 bemærkninger både fra borgere i og uden for lokalplanområdet angående højden af byggeriet på Stevnsvej 3 (Vallø

Læs mere

TIL KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER

TIL KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER T I L L Æ G N R. 7 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Forslag godkendt i Byrådet d. 30.06.2010 Offentligt

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatperiode: fra den 1. marts 2010 til den 29. marts 2010 Frist for aflevering af idéer og forslag: den 29. marts 2010 Borgermøde: den 8. marts 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ Blåvandvej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF 05.01.C06 TIL BLÅVANDVEJ ENKELTOMRÅDE 05.01.C06 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MARTS 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn Etablering af promenade og jolleplads

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 RÅDHUSPARKEN BRYGGERGÅRDSVEJ ASYLVEJ NYVEJ KILDEVÆLDETS ALLE SYDVESTVEJ STATIONSPARKEN TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FEBRUAR 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan GL90.1 for

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Johnny Christensen Direkte telefon 99741279 E-post planlagning@rksk.dk Dato 15. december 2010 Sagsnummer 2010091345A

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1.

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2010 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til 1. Resume

Læs mere

Kommuneplan Tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej. Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9

Kommuneplan Tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej. Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9 Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9 August 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

T I L L Æ G N R. 1 0 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R. 1 0 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune T I L L Æ G N R. 1 0 Vandværksvej, Kellers Park Hører til lokalplan nr. 1177 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Endelig vedtaget den 25.06.2014 Offentliggjort

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

*! + '"!,-&#!&.& & /!&!/&!&/! 0! ".&/!! /& &.&!!&! &" 1"! /!& 1"&! /& /

*! + '!,-&#!&.& & /!&!/&!&/! 0! .&/!! /& &.&!!&! & 1! /!& 1&! /& / !" #!"#! # $%&! '!$&(! ) &&!!!! #" *! + '"!,-&#!&.& & /!&!/&!&/! 0! ".&/!! /& &.&!!&! &" 1"! /!& 1"&! /& /!-1"! &&/ "!1"!!!. 0!!!& 1"&0 &!222%!&!&/!&!/& )!&/!!!.& && &!.&& & 56 78 222 9 $!% 4."'& /!6 6

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. orfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større Forslag udstykninger til eller større bygge- eller anlægsarbejder.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY Kommuneplantillæg nr. 14 for Kommuneplanramme 4.2.BE.1 Postvænget/Toftevej i Haarby Indholdsfortegnelse Retsvirkninger... 3 REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 Kommuneplantilæggets baggrund og redegørelse...

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring

Læs mere

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN Randers den 7. januar 2015 Miljø og Teknik Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon 8915 1515 PLANKONTOR@RANDERS.DK WWW.RANDERS.DK 2/6 VVM-TILLADELSE NY

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 088 Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus KONGSBAK INFORMATIK August 1979 hhus kommune Lokalplan nk: 88 Århus Amtssygehus Tage Hansens Gade i Arhus,. tatistlkområde/distrikt

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

>> lokalplanlægning. i frederikssund kommune. September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt:

>> lokalplanlægning. i frederikssund kommune. September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt: >> lokalplanlægning i frederikssund kommune September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt: planogudvikling@frederikssund.dk >> introduktion til denne vejledning Denne vejledning er

Læs mere

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse VVM-Myndighed Halsnæs Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse Virksomheden bliver drevet af A. Henriksens Shipping A/S. Virksomheden ligger på en grund lejet af Hundested Havn I/S. Virksomheden ønsker

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Forslag TILLÆG NR. HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE. Vojensvej. Forøget højde og etageantal for rammeområde 1A5, Kløverprisvej 10 A-D

Forslag TILLÆG NR. HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE. Vojensvej. Forøget højde og etageantal for rammeområde 1A5, Kløverprisvej 10 A-D Forslag HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Vojensvej TILLÆG NR. 02 Forøget højde og etageantal for rammeområde 1A5, Kløverprisvej 10 A-D Hædersdalvej vej is rpr ve Klø HVIDOVRE KOMMUNE Målforhold 1:2000 TILLÆGGETS

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning 1. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere