Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København"

Transkript

1 Regionplantillæg med VVM Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Februar 2004

2 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidefoto Boje Lundgaard & Lene Tranberg Arkitekter MAA/PAR Udgivet september 2003 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby Telefon Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright samt Kulturministeriets tilladelse fra KRAK ISBN nr (ligger kun eletronisk)

3 Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Februar 2004 Rapportens titel 1

4 Forord HUR har på møde den 25. februar 2004 vedtaget regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for et nyt Skuespilhus, to nye parkeringsanlæg og et nyt forsinkelsesbassin i København endeligt. VVM-redegørelsen er en sammenfatning og vurdering af miljøkonsekvenserne foretaget på baggrund af redegørelser for de enkelte projekter, udarbejdet af de enkelte bygherrer. Redegørelserne er således blevet til i et samarbejde mellem HUR, bygherrer og bygherrers konsulenter. Det er Kulturministeriet, der bygger det nye skuespilhus, det er Vej og Park i Københavns Kommune, der står for etablering af parkeringsanlæggene, og det er Københavns Energi, som etablerer forsinkelsesbassinet. Vurderingen af de miljømæssige konsekvenser er foretaget i samarbejde med Københavns Kommunes Miljøkontrol, som er miljømyndighed. Da dele af Skuespilhuset og forsinkelsesbassinet berører vandarealet er redegørelsen endvidere udarbejdet i samarbejde med Kystdirektoratet, som er myndighed på søterritoriet. Et forslag til regionplantillæg har været til offentlig debat i efteråret 2003 samtidig med at Københavns Kommune fremlagde lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg. Der kom i alt 11 bemærkninger til forslaget. Bemærkningerne er resuméret og vurderet i en såkaldt Hvidbog som kan fås ved henvendelse til HUR. Det er primært risiko for skader på de omliggende ejendomme som følge af anlægsarbejderne samt støjgener i anlægsfasen, der vækker bekymring hos de nærmeste naboer. Derudover er trafikken fra to nye parkeringsanlæg emne for en del af bemærkningerne. Samlet set har HUR vurderet, at der ikke er påpeget forhold i de indkomne bemærkninger, som hindrer den endelige vedtagelse af regionplantillægget. Bemærkningerne har dog givet anledning til en præcisering af retningslinierne i forhold til grænseværdierne for støj og vibrationer. Yderligere information kan fås hos HURs Plandivision, tlf eller på HURs hjemmeside Nyt skuespilhus 3

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Retningslinier... 8 Redegørelse... 9 Sammenfattende VVM-redegørelse Indledning Sammenfatning Hovedforslag Projekterne på Kvæsthusbroen Parkeringshuset i Borgergade Læsevejledning For alle de beskrevne forhold gælder det, at der er redegjort mere fyldestgørende herfor i en række VVM-rapporter. Det gælder også de metoder, der er anvendt til beskrivelse af de enkelte miljøpåvirkninger. Der er i den sammenfattende VVM-redegørelse kun medtaget forhold, som er relevante for miljøvurderingen. Alternativer Nul-alternativerne Andre fravalgte alternativer Området Kvæsthusbroen Borgergade Nuværende arealanvendelse og planforhold Kvæsthusbroen Borgergade Trafikforhold i dag Principper og metoder Hovedspørgsmål Referencesituation Influensområde Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Grundvand Trafik Støj og vibrationer Luftforurening Jord Støv Energi- og råstofforbrug Affald Lys Afledning af vand HURs vurdering af projekternes miljøpåvirkning skal læses i nærværende redegørelse. Sammenfatningerne i de enkelte VVM-rapporter er udarbejdet af bygherrerne, og er ikke i alle tilfælde samstemmende med HURs endelige vurdering. Hvor der ikke står andet, gælder vurderingen for alle projekterne - både parkeringshuset i Borgergade og anlæggene ved Kvæsthusbroen. Det gælder beskrivelsen af trafikken. Andre steder der foretaget en vurdering af henholdsvis miljøpåvirkningerne i Borgergade (under overskriften Bor gergade), og en samlet vurdering af de kumulative effekter af de tre an læg ved Kvæsthusbroen (under over skriften Kvæsthusbroen). Endelig er der foretaget vurderinger af miljøpåvirkninger, som kun vedrører de enkelte anlæg. Bagerst i redegørelsen er en oversigt i skemaform hvoraf det fremgår, hvor de enkelte forhold er nærmere beskrevet. 4

6 Indholdsfortegnelse Miljøpåvirkningeri driftsfasen Trafik Luftforurening Energi- og råstofforbrug Affald Lys Lugt Afledning af vand Vurdering af effekter på omgivelserne Friluftsliv Visuelle effekter Kulturhistorie Natur Vandmiljø Barriereeffekt Uheld og risiko Socio-økonomiske effekter Afværgeforanstaltninger Mangler Tilladelser fra andre myndigheder Indhold i de enkelte VVM-rapporter for anlæggene på kvæsthusbroen Referencer Bilag : Udkast til VVM-tilladelser

7 Indledning Kulturministeriet og Vej og Park henvendte sig i november 2002 til HUR med henblik på afklaring af VVMspørgsmålet i forbindelse med etablering af et nyt Skuespilhuset på Kvæsthusbroen og to parkeringsanlæg henholdsvis under Kvæsthusmolen og i Borgergade. HUR vurderede, at der i henhold til bilag 2, punkt 10a til VVM-bestemmelserne kunne være væsentlige miljøkons kvenser ved gennemførelse af anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen indenfor den samme periode. Der skulle yderligere, med Københavns Energi som bygherre, etableres et underjordisk forsinkelsesbassin i samme område. Det var især risiko for grundvandssænkning i Indre By med beskadigelse af fundamenterne under de historiske bygninger som følge, der var afgørende for HURs beslutning. HUR besluttede derfor på møde den 29. januar 2003 at igangsætte VVMproceduren for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen, et parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen, et forsinkelsesbassin ved Sankt Annæ Plads og endelig et parkeringshus i Borgergade. To af projekterne, skuespilhuset og forsinkelsesbassinet, omfatter anlæg på såvel landjorden som på søterritoriet. Kystdirektoratet skal efter bemyndigelse fra trafikministeren godkende anlæggene på søterritoriet i medfør af 7, stk. 2, i lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S. Kystdirektoratet er endvidere VVM-myndighed for anlæggene på søterritoriet (ifølge 6 i bekendtgørelse nr af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet mv.). For at muliggøre en samlet miljøvurdering af projekterne har Kystdirektoratet besluttet, at der skal gennemføres VVM for anlæggene på søterritoriet (i medfør af 2 i bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM)), og HUR og Kystdirektoratet har aftalt at samarbejde om gennemførelse af en vurdering af virkningerne på miljøet. Den sammenfattende VVM-redegørelse, der fremlægges sammen med regionplan tillægget, samt de særskilte VVM-rapporter, der henvises til, omfatter således også anlæggene på søterritoriet. Hvad er VVM? VVM (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er en bredere miljøvurdering end der normalt anvendes ved planlægningen for en række tekniske eller forurenende anlæg. Ved miljø forstås omgivelserne i bred forstand herunder be folkning, fauna, flora, vand, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil. Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Projekterne skal også have en VVM-tilladelsen, som jævnfør planloven kræves forud for igangsættelse af visse projekter. Form og indhold af VVM-redegørelsen følger Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni VVM-proceduren har til formål at foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at gennemføre projektet. Desuden skal der i VVM-redegørelsen peges på tiltag, som kan hjælpe med til at undgå, mindske eller kom pensere for miljømæssige virkninger ved at etablere og drive de nye anlæg. VVM-proceduren er knyttet til regionplanprocessen og redegørelsen ledsager således et tillæg til regionplanen. De offentlige høringer Et andet vigtigt formål med VVM-proceduren er, at offentligheden skal inddrages i beslutningsprocesserne omkring placering af større tekniske anlæg. Anlægget og dets virkninger på miljøet skal beskrives i enkeltheder og offentliggøres, så der sikres en offentlig debat om de miljømæssige virkninger af projektet. I henhold til planloven omfatter regionplanlægning to offentlige høringer. Formålet med den første høringsperiode er at indkalde ideer og forslag til den videre planlægning. Det er i den såkaldte hvidbog vurderet om forslagene behandles i VVM-redegørelsen. Når den anden høringsperiode, i for bin delse med forslag og VVM-redegørelse, er afsluttet, vil indkomne indsigelser og bemærkninger igen blive vur deret. Herefter beslutter HUR, om regionplan tillægget kan vedtages endeligt. Nyt skuespilhus 7

8 Retningslinier Der kan ske opfyldning op til m 2, som kan overføres til byzone indenfor det skråtskravede område på kortet. Der kan etableres et nyt skuespilhus på det areal indenfor område a på kortet. Der kan etableres et nyt parkeringsanlæg med max. 500 pladser i fem etager under jorden indenfor område b på kortet. Der kan etableres et forsinkelsesbassin indenfor område c på kortet. Der kan etableres et parkeringshus med max. 500 pladser i højst seks etager i Borgergade indenfor område d på kortet. Anlæggene skal være i overensstemmelse med beskrivelsen i VVM-redegørelsen. De miljømæssige konsekvenser skal ligge indenfor rammerne af VVM-redegørelsen, herunder i forhold til Københavns Kommunes gældende grænseværdier for støj og vibrationer i anlægsfasen, jævnfør den sammenfattende VVM-redegørelse side 34, og at det skal sikres, at anlæggene udføres sådan, at grundvandsspejlene uden for byggegruberne opretholdes i det normale niveau. Retningsliniekort 8 Nyt skuespilhus

9 Redegørelse Med de nye retningslinier skabes der mulighed for, at der kan etableres et nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen, som Folketinget vedtog i 2001 med udskrivelse af en arkitektkonkurrence. Resultatet af konkurrencen blev offentliggjort i 2002 og vinderen var Boje Lundgaard og Lene Tranberg ApS. Det nye Skuespilhus kommer til at ligge centralt i byen og godt forsynet med kollektiv trafik. Det ligger indenfor gåafstand til metrostationen på Kongens Nytorv og indenfor gåafstand til den nærmeste metrostation på metroens 4. etape, som er under planlægning. Det er nødvendigt at flytte det stoppested til Havnebussen, som ligger lige syd for det nye Skuespilhus. Det er HURs intention at fastholde havnebussens tilknytning til Nyhavn, hvorved den fremover også kan betjene det nye Skuespilhus. Den præcise placering af det nye stoppested er ikke fastlagt. Som en del af aftalen med staten om de store kulturhusbyggerier skal Københavns Kommune bidrage med at finde egnede parkeringsmuligheder til bl.a. Operaen på Dok-øen. Københavns Kommune ønsker derfor at etab lere to nye parkeringsanlæg - et parkeringshus i Borgergade og en parkeringskælder under Kvæsthusmolen, som skal betjene Operaen - som der gennem dette forslag kan skabes de regionplanmæssige rammer for. Anlægsarbejderne forventes påbegyndt i 2004, når færgerne, som i dag lægger til kaj ved Kvæsthusbroen, er flyttet. Endelig er der skabt mulighed for at Københavns Energi i samme periode kan etablere et forsinkelsesbassin ved bunden af Kvæsthusgraven med henblik på at forbedre badevandskvaliteten i havnen. Det er bygherres forslag, der med retningslinierne er skabt mulighed for at etablere. For de to parkeringsanlæg er der undersøgt alternativer, som indebærer et færre antal parkeringspladser. Det er dels parkering i terræn på Kvæsthusmolen og et lavere hus med færre pladser i Borgergade. Der kom ingen forslag til alternativer i den første høringsfase. I den oprindelige plan for parkeringsanlægget under Kvæsthusmolen var også en forbindelse på tværs af havnen i form af en tunnel til Dokøen. Københavns Kommune har imidlertid nu besluttet at udskrive en arkitektkonkurrence om en broforbindelse. Denne forventes at være afsluttet tidligst ved årsskiftet 2003/04. Da der således for nærværende ikke er et konkret projekt om forbindelsen på tværs af havnen har det ikke været muligt at medtage den i VVM-redegørelsen. Når der foreligger et konkret projekt vil der blive taget stilling til VVMspørgsmålet. De miljømæssige problemstillinger, der er undersøgt, knytter sig primært til sænkning af grundvandet i den historiske bykerne, vibrationer, støj og luftforurening forbundet med anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen, som samlet set er ret omfattende, og gener som følge af ændringer i trafikken, herunder også trafikken til og fra parkeringsanlægget i Borgergade. VVM-redegørelsen har tydeliggjort behovet for koordinering af anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen og peget på at anlægsarbejderne kan gennemføres uden nævneværdig sænking af grundvandet ved iværksættelse af forskellige foranstaltninger. Endvidere har den peget på at generne fra trafikken i driftsfasen samlet set er ret små. De fleste miljømæssige konsekvenser stammer fra aktiviteterne på byggepladsen. Hovedparten af disse aktiviteter er reguleret via tilladelser fra miljømyndighederne. Det gælder støj og vibrationer, sænkning og udledning af grundvand, bortskaffelse af affald og opfyldning med og bortskaffelse af for urenet jord. Anlægsaktiviteterne vil endvidere blive reguleret via de miljøledelsesplaner, som der ikke er lovkrav om, men som bygherrerne vil stille krav om til entreprenørerne. Det er vur deret at Københavns Kommunes de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra Københavns Kommunes Miljøkontrol kan overholdes - det er bygherres ansvar at vælge metode hertil. De forureningsmæssige gener fra den omfattende trafik til og fra byggepladsen forventes at ligge på cirka samme niveau, som den tunge trafik der i dag er i området pga. færgerne, hvorved den forventelige aflastning udskydes. Hvis en anseelig del af transporterne kan foregå ad søvejen, hvilket anbefales, vil generne yderlige kunne reduceres. Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 9

10 Redegørelse Etablering af parkeringsanlæggene vil betyde mere trafik helt lokalt, men sam let set vil generne fra trafikken som følge af de nye anlæg være marginal. Den reduktion i trafikmængden, som vil være resultat af gennemførelse af alternativerne frem for hovedforslagene, skal ses i forhold hertil. Samlet set vil der efter HURs vurdering - under iagttagelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger - ikke være væsentlige negative miljøkonsek - venser ved gennemførelse af hovedforslagene. Projekterne vil imidlertid også medføre en række konsekvenser, som vurderes at være positive for miljøet: det gælder Skuespilhusets visuelle betydning, forskønnelsen af pladsen på Kvæsthusmolen, forbedret adgang til hele området samt forbedring af badevandskvaliteten. 10 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

11 INDLEDNING HUR har vurderet, at der ved etablering af et nyt Skuespilhus, et parkeringsanlæg og et forsinkelsesbassin ved Kvæsthusbroen samt et parkerings anlæg i Borgergade indenfor sam me periode kan ske en væsentlig påvirkning af miljøet. Gennemførelse af VVM-proceduren er sket i henhold til punkt 10a på bilag 2 i VVM-bestemmelserne (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999). Kystdirektoratet, der skal godkende de anlæg på søterritoriet, som indgår i projekterne for skuespilhuset og forsinkelsesbassinet, har besluttet, at der også skal gennemføres VVM for disse dele af projekterne for at muliggøre en samlet miljøvurdering (bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM). HUR og kyst direk to ratet har aftalt at samarbejde om miljøvurderingen. Det er især behovet for grundvandsænkning i forbindelse med etablering af anlæggene, som kan få betydning for de bagvedliggende historiske bygninger samt de trafikale ændringer og gener i forbindelse med an lægs - arbejder, som har ligget til grund for beslutningen om gennemførelse af en VVM-procedure. VVM-proceduren er gennemført efter anvisning fra HUR i et samarbejde med bygherrerne, som er Kulturministeriet, Københavns Kommune, Vej og Park og Københavns Energi samt med Københavns Kommune i kommunens egenskab af planmyndighed og miljømyndighed og endelig med Kystdirektoratet vedrørende anlæg på søterritoriet. Arbejdet er udmøntet i fem rapporter som dels beskriver de kumulative effekter ved etablering af anlæggene på Kvæsthusbroen samtidig - det vil sige de effekter fra de enkelte anlæg, som forstærkes af effekter fra de andre anlæg - dels de øvrige påvirkninger fra anlæggene hver især. HUR har på det grundlag udarbejdet nærværende sammenfattende VVMredegørelse, som indeholder en kortfattet beskrivelse af projekterne og de miljømæssige påvirkninger samt en samlet vurdering af miljøkonsekvenserne. De fem bagvedliggende rapporter udgør en del af redegørelsesmaterialet, idet det er her påvirk nin gerne fra de enkelte anlæg er fyldestgørende beskrevet. De fem rapporter er: VVM-rapport for Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen VVM-rapport for Bassinanlæg ved Sankt Annæ Plads VVM-rapport for parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen VVM-rapport for parkeringsanlæg i Borgergade VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og bassinanlæg ved Kvæsthusbroen - samlet vurdering af kumulative effekter Rapporterne udgives af de enkelte bygherrer. De kan rekvireres ved henvendelse til HUR og kan også ses på følgende hjemmesider: Det Kongelige Teater Salgs- & kommunikationsafdelingen Tordenskjoldsgade København K tlf Københavns Kommune Vej og Park Njalsgade København S tlf Københavns Energi Afløb Islands Brygge København S tlf Der foreligger endvidere en række tekniske baggrundsnotater, som det også er muligt at rekvirere hos bygherrerne (se også under referencer). SAMMENFATNING I anlægsfasen vil der blive etableret fælles byggeplads for de tre anlæg på Kvæsthusbroen. Anlæggene vil blive etableret over en periode på 4-5 år. I denne periode vil der kunne ske en væsentlig påvirkning af omgivelserne med hensyn til støj, vibrationer og luftforurening fra arbejderne på byggepladsen og fra tunge transporter til og fra pladsen. Det vurderes imidlertid, at anlæg af projekterne på Kvæsthusbroen - når der iværksættes en række afværgeforanstaltninger - i helt overvejende grad vil kunne ske uden væsentlige og uacceptable miljøpåvirkninger og under overholdelse af Københavns Kommunes gældende regler for bygge- og anlægsarbejder herunder også kom- Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 11

12 munens bestemmelser om støj og vibrationer. Såfremt så meget materiale som muligt transporteres søværts og der tilrettelægges tvangsruter, vil miljø konsekvenserne yderligere kunne re du - ceres. Anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen vil kræve, at grundvandet i området sænkes midlertidigt, og der vil skulle ske en afledning af vandet herfra til havnen. Grundvandssænkningerne vil skulle finde sted i et område med man ge ældre bygninger, der er funderet på træpæle. Det vurderes, at det vil være muligt udføre grundvandssænkningerne uden uacceptabel på virkning af omgivelserne under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger iværksættes, samt at grundvandshåndteringen mellem de tre byggeprojekter på Kvæsthusbroen koordineres. Det skal bemærkes, at alle tre bygherrer har tilkendegivet, at de vil stille krav til de valgte entreprenører om at gennemføre en dokumenteret mil jøledelse af alle byggeaktiviteter på plad sen, herunder udarbejdelse af en miljøplan for gennemførelse af projekterne. Endvidere at det sikres, at miljøledelsen for de tre enkeltprojekter på Kvæsthusbroen koordineres hvad angår grundvandssænkninger, støj, vibrationer og luftforurening fra anlægsarbejderne. Etablering af parkeringshuset i Borgergade vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkninger af miljøet. Bortset fra trafik vurderes driften af de nye anlæg ikke at give anledning til miljøpåvirkninger. Etablering af de to parkeringsanlæg henholdsvis under Kvæsthusmolen og i Borgergade, vur deres at give anledning til en øget trafik i influensområdet i Indre By. Samlet vurderes de trafikale konsekvenser at være begrænsede, men lokalt vil der forekomme væsentlige trafikstigninger. Det vurderes, at trafikken vil kunne afvikles på det eksisterende vejnet. De støj- og luftforureningsmæssige konsekvenser af at etablere 1000 flere parkeringspladser i området vil kun ganske lokalt betyde en lille forøgelse af niveauerne. Forøgelsen vil næppe være mærkbar andre steder end tæt ved til- og frakørslen ved parkeringshuset i Borgergade. Der sker ingen mærkbare ændringer i støjniveauet, som følge af trafikken. Det vurderes, at stigningen skyldes den generelle trafikudvikling, som er fastsat til 5 % fra 2003 frem til Ændringerne vil være størst i Borgergade ud for parkeringshuset, hvor der ikke fjernes trafik som på Kvæsthusbroen, hvor færgetrafikken fjernes fra Sammenfattende vurderes det, at anlæggene i driftsfasen vil kunne drives uden væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Endelig vurderes det, at gennemførelsen af de tre projekter vil tilføre området nye muligheder for friluftslivet i den Indre By samt tilføre stedet elementer, som vil have en positiv visuel effekt for omgivelserne. Der etableres en ny velorganiseret og åben plads med offentlig adgang, hvor der vil være muligheder for en række forskellige rekreative aktiviteter, der ikke tidligere har været. Forsinkelsesbassinet vil bidrage til en væsentlig bedre vand kvalitet i området, med muligheder for bedre udnyttelse af havnen til rekreative formål. HOVEDFORSLAG Projekterne på Kvæsthusbroen Det samlede hovedforslag for projekterne på Kvæsthusbroen vil betyde, at der i 2008 er etableret et nyt skuespil hus for Det Kongelige Teater, et underjordisk Parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen samt et underjordisk forsinkelsesbassin mellem Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgraven. Skuespilhuset Det nye Skuespilhus dækker et areal på ca m 2 og har et samlet etageareal på ca m 2 samt ca m 2 kælder. Facade og bygningshøjde er ca. 16 m. I midten af bygningen vil der være et scenetårn på ca. 32 meters højde. En del af Skuespilhuset placeres i det nuværende havneareal, der for vil der ske en opfyldning i en mindre del af havnearealet. Der vil blive etableres en offentligt tilgængelig pro menade rundt om huset mod havnen. Promenaden placeres på pæle i vandet. Endvidere etableres en påsejlings beskyttelse foran promenaden i form af en sandpude under vandet, se angivelse på kort i VVM-rapport for Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen. Det nye Skuespilhus vil rumme publikumspladser fordelt på tre scener. En stor scene med en publikumskapacitet på ca. 750 pladser, en studiesce ne med en publikumskapacitet på ca. 250 pladser og en lille intimscene med en publikumskapacitet på ca. 100 pladser. Der etableres ikke nye parkeringspladser specielt til skuespilhuset. 12 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

13 Parkeringskælder Under Kvæsthusmolen er det planen at etablere en rektangulær fem-etagers parkeringskælder på ca. 130 x 30 meter) med plads til højst 500 parkeringspladser. Ned- og opkørsel vil ske fra den østlige del af Sankt Annæ Plads. Adgangen placeres i midten af Sankt Annæ Plads, omkranset af nye træer, der vil være en naturlig forlængelse af den eksisterende trærække. På Kvæsthusmolen placeres et antal pavilloner, der bl.a. skal indeholde elevatortårn med adgang til parkeringskælderen. Der vil ikke være andre synlige anlæg i forbindelse med det underjordiske parkeringsanlæg. Forsinkelsesbassin I arealet mellem Kvæsthusgraven og Sankt Annæ Plads etableres et underjordisk forsinkelsesbassin på ca m 3, som skal indgå i en samlet kloakteknisk løsning for området mellem Esplanaden og Knippelsbro. Formålet med etablering af bassinet er at reducere overløb til havnen og derved forbedre badevandskvaliteten. Placeringen af de tre projekter er vist på figur 1. Samlet tidsplan for projekterne Den foreløbige overordnede tidsplan for anlæg af skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin viser, at byggearbejdet forventes at starte ca. medio 2004 og afsluttes i oktober Inden de egentlige byggeaktiviteter begynder, foretages en større omlægning af eksisterende ledninger. Denne omlægning forventes påbegyndt, når den nuværende færgedrift er ophørt i området. Første aktivitet er etablering af forsinkelsesbassinet, som allerede forventes påbegyndt medio 2004 og afsluttet med udgangen af Næsten samtidig (oktober 2004) påbegyndes opførelsen af Skuespilhuset. Det forventes, at spunsarbejde (den mest støjende og vibrerende aktivitet) for projekterne ikke sker på samme tidspunkt. Anlæggelse af parkeringskælderen under Kvæsthusmolen påbegyndes først ved afslutningen af råhuset for Skuespilhuset, som forventes afsluttet i august Desuden kan pladsetableringen på Kvæsthusmolen først påbegyndes ved slutfasen af parkeringskælderen, som afsluttes i starten af Pladsetableringen forventes afsluttet til august Byggeplads og anlægsarbejder Der etableres en fælles byggeplads for alle tre projekter i perioden juni Bassinet er placeret således, at det flug ter med Sophie Amalie Hotels nord lige facade og samtidig inddrages en lille del af vandarealet i Kvæsthusgraven. Nedgange til bassin, teknik- og pumperum placeres udenfor kørebanearea let, og så vidt muligt i niveau med ter ræn, så der ikke bliver væsentlige synlige anlæg. Kvæsthusmolen nord for Sankt Annæ Plads udlægges som offentligt byrum, der kan anvendes til udendørs arrangementer mv. Figur 1. Ved Kvæsthusbroen er der tre projekter: Et nyt Skuespilhus til Det Kongelige Teater, et nyt underjordisk parkeringsanlæg og et nyt forsinkelsesbassin. Projekterne er her vist med placering af byggegruberne. Placering af eksisterende og ny havnefront (spuns) fremgår også af tegningen Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 13

14 Tidsplan Omlægning af eksisterende ledninger Jordarbejder/byggegrube/støbning Indvendig aptering/montering Tekniske installationer mm. Teater teknik Omlægning af eksisterende ledninger Bassin Skuespilhus P-kælder Retabl. pladser H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H til ca. august 2008 (figur 2). Byggepladsen vil omfatte arealet på Kvæst - husbroen, hvor Skuespilhuset placeres samt hele Kvæsthusmolen. Derudover indgår kajområdet og havne bassinet, hvor forsinkelsesbassinet etableres. Halvdelen af Kvæsthusgades vejareal inddrages også til byggeplads. Adgangen til byggepladsen vil ske fra Sankt Annæ Plads, hvor al land transport af materiel og materialer til og fra pladsen også vil foregå. Det forventes, at en stor del af de tun ge materialer kan transporteres til og fra pladsen fra havneside, enten via Kvæsthusgraven eller ydersiden af Kvæsthusmolen. Afspærringen til byggepladsen vil ikke få direkte konsekvens for adgangsforhold for beboere eller erhvervsdrivende i området. Skurbyen vil i perioden juni 2004 til ca. maj 2006 være placeret på selve Kvæsthusmolen. Når anlægsarbejdet for par keringskælderen påbegyndes ca. medio 2006 forventes det, at der etableres flydepontoner i vandet til skurbyen. Placering er ikke endeligt fastlagt, men bliver enten i Kvæsthusgraven eller øst for Kvæsthusmolen. Anlægsarbejdet vil principielt omfatte følgende delfaser for alle tre projekter: Forberedende arbejder Etableringen af byggepladsen og nedrivning af eksisterende bygninger på området. En større antal tele- og kraft (strøm)kabler og kloakledninger skal omlægges. Desuden gennemføres en række arkæologiske samt jordbundsog miljøtekniske undersøgelser. Nabobygningers funderingsforhold og tilstand registreres. Der vil forekomme støvende aktiviteter, støj fra gravemaskiner og nogen kørsel med lastbiler til og fra pladsen. Endvidere vil der forekomme nedrivningsaffald. Etablering af byggegrube Der skal opgraves og borttransporteres store jordmængder. Der skal etableres spunsvægge for alle tre projekter, hvor 6-18 m lange spunsjern skal hamres eller vibreres ned i jorden eller i havnebassinet. Denne periode vil give de største gener og miljøpåvirkninger i anlægsfasen i form af støjende og vibrerende aktiviteter, en betydelig transport af materialer til og fra byggepladsen samt midlertidig sænkning af grundvandet i byggegruberne. Der vil forekomme byggeaffald og forurenet jord, der skal håndteres efter særlige regler. Støbearbejde og montering af elementer Der vil forekomme in-situ støbning af beton og montering af færdige elemen ter og facadeelementer for Skuespilhuset. Der vil være høje bygge pladskraner. I denne fase vil der stadig være en del transport af materialer til pladsen. Der vil stadig være støjende aktiviteter knyttet til entreprenørmaskiner og til og fra transporter, men i væsentlig mindre omfang. Installations- og indretingsarbejder Det er primært indvendige arbejder og etablering af tekniske installationer. Der vil forekomme byggeaffald og trans port af byggematerialer og mandskab. Etablering af overflader og pladser Der etableres ny belægning på hele Kvæsthusbroen, og de offentlige pladsarealer over P-kælderanlægget og forsinkelsesbassinet etableres. Der vil være transport af byggematerialer, men i mindre omfang i forhold til de tidligere faser. De forberedende arbejder vil hovedsageligt være fælles for de tre projekter og kun ske én gang. De øvrige faser og aktiviteter vil være gennemgående i alle tre projekter, men der vil være betydelige forskelle i omfang og teknisk udformning. De påvirkninger, som i anlægsfasen vil kunne have en kumulativ effekt ved etablering af de tre projekter samtidig, er: sænkning af grundvandet til tørholdelse af byggegruberne støv, luftforurening, støj og vibrationer fra aktiviteter på byggepladsen 14 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

15 transport af materialer til og fra byggepladsen, herunder støj og luftforureningspåvirkninger Projekterne i driftsfasen Der vil være relativt begrænsede ak ti - viteter omkring driften af de tre anlæg. Forsinkelsesbassinet og parkeringskælderanlægget vil stort set ikke være synlige, hvorimod Skuespilhuset vil være et markant visuelt element i området. Forsinkelsesbassinet vil kun være i drift ved regnhændelser omkring gange om året. Det forventes at der vil være ca. to overløb om året, hvor bassinet bliver fyldt, og der derfor må udledes til havnen. Når bassinet fyldes med vand presses luft ud af bassinet, men erfaringsmæssigt giver det ikke anledning til lugtgener. Af øvrige aktiviteter er der et til to servicebesøg til anlægget pr. måned. P-kælderanlægget vil være i drift døgnet rundt. Der vil være til- og frakørsel af personbiler til de maksimalt 500 pladser, dog med en spidslast om aftenen i forbindelse med forestillinger i Operaen og Skuespilhuset. Derudover vil der være almindelig rengøring og vedligehold af anlægget. med en kon centration af persontransport i for bindelse med forestillinger. De miljøpåvirkninger, hvor det vurderes, at der er en kumulativ effekt fra de tre projekter, (dvs. hvor miljøeffekter ne forstærkes) når projekter er i drift, er: trafik til og fra området, herunder støj og luftforureningspåvirkninger de visuelle forhold, idet der vil ske en markant ændring af området friluftslivet, idet der vil komme helt nye muligheder for anvendelse af området Parkeringshuset i Borgergade Parkeringshuset, som er planlagt op - ført på den nordøstlige del af Elværksgrunden (mellem Borgergade og Adelgade), har en udstrækning på 36 x 65 m og er beliggende ud mod Borgergade. Stueetagen ud mod Bor gergade er planlagt benyttet til forretninger/kontorformål. Parkerings huset, som vil have kapacitet til max. 500 biler, opføres med 11 forskudte ni veauer, hvor ø verste niveau er beliggende 19 m over gadeniveau svarende til en 6. etage. Adgangen til og fra parkeringshuset er planlagt at ske via Borgergade med én indkørsel og én udkørsel. Med en opholdstid på en time, og en belægningsgrad på 60 %, svarer dette til, at ca. 300 biler kører ind/ud i timen, svarende til fem biler ind/ud pr. minut. Af hensyn til forholdene i Borgergade forudsættes, at der kun er indkørsel fra højre og udkørsel mod højre. Venstresving ind/ud er ikke muligt. I parkeringshuset vil adgangen mellem de enkelte niveauer ske via trappe og elevator. Nødtrapper og nødudgange etableres i henhold til gældende lovgivning. Skuespilhuset er i brug hele året, med undtagelse af juni og juli, dvs. i alt ca. 10 måneder. Der forventes at være fore stillinger ca. 280 dage om året. Der vil kunne foregå forestillinger på alle tre scener samtidigt. Huset er i drift fra alle dage. Der være ca. 300 an satte, hvoraf maksimalt halvdelen er på arbejde samtidig. I perioder, hvor der f.eks. ikke er forestilling, vil der være ca. 60 ansatte på arbejde på samme tid. Der vil være vare- og persontransport til Skuespilhuset, Figur 2. Byggepladsindretning i perioden Den røde linie markerer byggepladshegn. Til- og frakørsel til byggepladsen vil foregå via Sankt Annæ Plads. Mulig placering af fly depontoner til skurby er vist med sort skravering Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 15

16 Tidsplan Anlægsarbejderne i forbindelse med parkeringshuset planlægges påbegyndt i sidste halvdel af 2005 og forventes at have en varighed på et år til halvandet. Anlægsarbejderne Anlægsfasen består af forberedende arbejder, udgravnings- og lednings arbejder, støbearbejde og elementmontering samt indretning. De forberedende arbejder består af indretning af byggeplads, nedrivning af eksisterende bebyggelser og anlæg, omlægning af rør mv. på byggepladsen. Gennemførelse af arkæologiske, jordbunds- og miljøtekniske undersøgelser. Og endelig registrering af na bobygningernes funderingsforhold og bygningernes tilstand. Varigheden af denne delfase er skønnet til to måneder. Der forventes udgravet omkring tons jord. Udover at jorden skal udgraves skal den transporteres med lastbil ud fra området samt deponeres. Denne delfases varighed er skønnet til 1 måned. Støbearbejde og elementmontage er vurderet til at vare syv måneder. Det er planlagt at parkeringshuset støbes på stedet. I alt vurderes at der skal støbes med tons beton. Dette svarer til, at der skal køres ture med beton- og elementlastbiler. Sidste delfase i anlægsfasen er indretning af parkeringshuset, som er skønnet til at vare to til otte måneder. Anlægsarbejderne i Borgergade adskiller sig ikke fra andre mindre anlægsarbejder og der forventes ingen væsentlig påvirkninger af miljøet. Projektet i driftsfasen Driften af parkeringshuset består af vedligeholdelsen herunder reparation og vedligeholdelse af overflader og installationer. Desuden rengøring af parkeringsarealerne. Driften af parkerings huset vil ikke medføre væsentlige virkninger på miljøet. ALTERNATIVER Der er ikke foretaget en vurdering af alternative placeringer af det nye Skue spilhus. Det vurderes, at nul-alter nativet er det eneste realistiske alternativ til den nuværende folketingsbeslutning. Nul-alternativet er et beregningsmæssigt alternativ, der tjener som sammenligningsgrundlag for konsekvenserne ved gennemførelse af hovedforslaget. Der er foretaget en vurdering af en alternativ placering af et Parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen. Et alternativ er parkering - med plads til 250 biler - i terræn på Kvæsthusbroen. Denne løsning vur deres som det eneste reelt mulige alternativ i forhold til nul-alternativet. Der er ikke fundet realistiske alternative placeringer af forsinkelsesbassinet i området ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. I Borgergade er muligheden for opførelse af et mindre parkeringshus med plads til 250 biler og en højde svarende til en 3. etage (i seks forskudte ni veauer) undersøgt. Alternativet adskiller sig kun fra hovedforslaget med hensyn til den visuelle effekt og trafikmængden. Nul-alternativerne Projekterne på Kvæsthusbroen Nul-alternativet tager udgangspunkt i, at Det Kongelige Teaters eksisterende scener på Kongens Nytorv, Turbinehallerne og Adelgade 10 fortsat an vendes. Det Nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen etableres ikke. Området ved Kvæst husbroen anvendes i stedet til institutionsformål, som ligger indenfor de gældende kommuneplanrammer. Det kunne f.eks. være en anden kulturel institution med antal ansatte og publikumssøgning svaren de til Skuespilhuset. Afhængig af in sti tution ens karakter vil der være et krav om parkeringsmuligheder for institutionens ansatte og brugere, som ikke vil være offentlig tilgængelige. Trafikken til dette byggeri indgår i den almindelige trafikudvikling, som er beregnet til 5 % fra 2003 frem til I forbindelse med nul-alternativet antages færgeterminalen nedlagt, men der etableres ikke parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen eller yderligere offentlig tilgængelig parkering. Forbindelsen mellem Kvæsthusbroen og Dokøen etableres heller ikke, hvilket betyder, at parkeringsbehovet til operaen skal løses på Holmen. Desuden etableres der ikke et forsinkelsesbassin i Nul-alternativet. Parkeringshuset i Borgergade Nul-alternativet til et parkeringshus i Borgergade er at området fortsat anvendes til det eksisterende formål, dvs. tekniske anlæg mv. til forsyningsvirksomhed varetaget af Københavns Energi. Andre fravalgte alternativer Der er ikke indkommet høringssvar til alternative placeringer af hhv. Skue- 16 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

17 spilhus, de to parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin i forbindelse med idéfasen (1. høring) afholdt i februar marts Projekterne på Kvæsthusbroen For alle tre projekter på Kvæsthusbroen har der været overvejet og vurderet forskellige andre mulige løsninger, men de er alle blevet fravalgt af tekniske, økonomiske, visuelle eller miljømæssige hensyn. Der er ikke fundet nogen reelle alternativer til de tre projekter, bortset fra Nul-alternativet, som det vil være relevant at inddrage i de detaljerede miljøvurderinger. Nedenfor er beskrevet nogle af de muligheder, der har været overvejet. Skuespilhuset Beslutningen om placering af Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen (og operahuset på Dokøen) baserer sig bl.a. på Henning Larsens Tegnestues volumenstudier af Inderhavnen fra I forbindelse med arkitektkonkurrencen blev der foretaget nogle over ordne de overvejelser omkring pla ceringen af et nyt Skuespilhus ved Kvæsthusbroen. Af de mange ind komne forslag ved konkurrencen, var en nordlig placering på spidsen af Kvæsthusmolen, en placering midt for i forlængelse af Sankt Annæ Plads samt en sydlig placering. Både den nordlige placering og en pla cering midtfor ville give store problemer med afvikling af trafikken. Endvidere blev det vurderet, at disse placeringer ville ødelægge de visuelle og æstetiske kvaliteter i området. Bl.a. ud fra disse miljømæssige overvejelser blev der peget på en sydlig placering og Boje Lundgaards og Lene Tranbergs forslag, der netop var placeret sydligt, blev valgt. Parkeringsanlægget Københavns Kommune, Vej & Park har undersøgt parkeringsløsning: parkering på Dokøen et delvis nedgravet ét-etagers parkeringsanlæg under hele Kvæsthusmolen en cirkulær parkeringskælder i seks etager under den eksisterende Kvæsthusmole og Sankt Annæ Plads Ud fra samlede tekniske, økonomiske og miljømæssige overvejelser er det blevet vurderet, at disse løsninger ikke er mulige eller realistiske, derfor er de ikke behandlet yderligere. Forsinkelsesbassinet Tre alternative placeringer har været undersøgt teknisk, økonomisk og miljømæssigt: Placering under Parkeringsanlægget i Kvæsthusmolen. Placering i selve Kvæsthusgraven et stykke fra den nuværende inderkaj. Placering centralt i Sankt Annæ Plads. Af primært tekniske årsager, herunder konflikter med de øvrige projekter på Kvæsthusbroen, er alle disse placeringer forkastet og ikke undersøgt yderligere miljømæssigt. Parkeringshuset i Borgergade Københavns Kommune har vurderet flere mulige placeringer af parkeringshuset på Elværksgrunden, men grundet den øvrige anvendelse af grunden, er den valgte placering den eneste mulige. OMRÅDET Kvæsthusbroen Landskab, natur og kulturhistorie/ arkæologiske forhold Kvæsthusbroen indgår som en del af Frederiksstadens havnefront og danner afslutningen af Sankt Annæ Plads mod havneløbet. Kvæsthusgraven anvendes som kajanlæg for den fungerende færgetrafik. På Kvæsthusbroen ligger en række etetages bygninger, hvoraf ingen er bevaringsværdige. Hele området er bebygget eller befæstet, og der er således ifølge Københavns Kommunes naturvejleder ingen flora/fauna eller naturtyper af særlig interesse i området, der skal tages hensyn til. Det gælder også for vandarealet. Omgivelser - naboer, tilstødende bebyggelser osv. I den sydlige del af området ved Nyhavns-kanalens udmunding, Nyhavns Hoved, ligger to bebyggelser, dels Hotel Nyhavn 71 i et tidligere pakhus, dels en ældre erhvervsbebyggelse. Karreerne mellem Sankt Annæ Plads og Nyhavn består hovedsagelig af borgerhuse på små grunde, primært anvendt til beboelse. Mod havnen er den mest markante ejendom DFDS pudsede og hvidmalede hovedsæde, der er opført i tre etager. Sankt Annæ Plads danner, med haveanlægget og træerne, en markant akse vinkelret på havneløbet og skaber derved en åben forbindelse og visuel kontakt mellem Bredgade og havnen. På den nordlige side af Sankt Annæ Plads ligger Frederiksstaden med fornemme palæbebyggelser i tre til fem etagers højde og med brede lige ga- Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 17

18 Området er mod den nuværende kystlinje præget af nyere opfyldninger. Under disse er der imidlertid ret høj sandsynlighed for at påtræffe kulturspor fra forhistorisk tid (stenalder), idet området har udgjort kyststrækning i denne periode. Yderligere er det i dette område at den såkaldte Sankt Annæ Bro kan have ligget. Denne er kun kendt fra skriftlige kilder og fra upræcise kort, men er aldrig arkæologisk påvist. Det er derfor af stor betydning at få større kendskab til dens konstruktion, datering mv. I den vestlige del af området er der oplysninger om en mulig bebyggelse fra senmiddelalder og tallet, uden at der er oplysninger om dennes præcise karakter. Denne bebyggelse er ikke arkæologisk påvist, og det er derfor ikke muligt på forhånd at udtale sig om udstrækning, bevaringstilstand mv. Navnet Kvæsthusbroen skyldes, at man i byggede et kvæsthus beliggende på den grund der nu har adressen Kvæsthusgade 7-11 (siden bygget om af Det forenede Dampskibsselskab ). Et kvæsthus var datidens militærhospital. På det tidspunkt, da Kvæsthuset blev bygget, lå det ud til havnen med en pæn stor åben kajplads mellem vand og bygning en kajplads, der ragede et pænt stykke ud i vandet i forhold til det nordligere område, som først så småt blev opfyldt fra ca og frem. Denne kaj blev benyttet af de mange handelsskibe som fragtede varer til og fra København i den florisante tid (1700-tallet). I 1850 blev den første Kvæsthusbro bygget som en mole ud i Havnen mod nord, således at der opstod et havnebassin mellem Kvæsthusbroen og den tidligere korntørringsmagsin (nu Admiral Hotel). Kvæsthusbroen blev siden udvidet i 1877 og 1895, da DFDS forøgede indlandsfart krævede mere plads. Herfra gik - fra 1900-tallets start - dagligt skibe til større byer som Århus og Ålborg og ugentligt til de mindre danske provinsbyer med både passagerer, varer og levende kreaturer. På trods af at søtransporten så småt blev erstattet af tog og lastbiler udvidede man i 1940erne en sidste gang Kvæsthusbroen. I 1971 blev ruten til Århus indstillet, men til gengæld begyndte i 1974 Oslobåden og et par år senere Bornholmerbåden at afsejle herfra. Kilde: Københavns Bymuseum, Johan Møhlenfeldt Jensen og Inger Wiene Figur 3. Havnelivet på Kvæsthusbroen i 1905 Gengivet med tilladelse fra Københavns By muse um. Copyright Københavns Bymuseum der, hvor kontoranvendelsen dominerer. Mod havnen afsluttes bebyggelsen af en række fritliggende pakhuse med hotel, boliger, mv. Midt på strækningen ligger Amaliehaven. Kvarteret præges endvidere af den byarkitektonisk betydningsfulde akse i Frederiksgade, der omfatter Frederiks Kirke (Marmorkirken), Amalienborg Slot og Amaliehaven, hvor den centrale plads med springvand skaber et afsluttende element mod havnebassinet. Bebyggelsen på Holmen, langs østsiden af havneløbet, var tidligere præget af anvendelsen til havnefunktioner, herunder Søværnets Flådestation på Holmen samt af papirlageret på Christiansholm. Med opførelsen af operahuset i forlængelsen af aksen fra Marmorkirken over Amalienborg til Amaliehaven, opstår en visuel sammenhæng mellem Holmen og Frederiksstaden. Borgergade Området i dag præges af bebyggelse opført efter en gennemført saneringsplan vedtaget af Borgerrepræsentationen i Saneringen omfattede - ud over en fornyelse af den utidssvaren de bebyggelse - en regulering af om rådets anvendelse, etablering af Landgreven samt en forøgelse af gadebredden bl.a. i Borgergade og Sølvgade. Områdets nyere bebyggelse er opført i seks til otte etager og de enkelte bebyggelser er overvejende opført som store enheder. Bebyggelserne over for Elværksgrunden langs Borgergade og Adelgade anvendes til erhverv. (figur 4) På ejendommen mellem boligbebyggelsen omkring Dronningens Tværgade og Elværksgrunden er der i 1967 opført et kontorhus i seks etager mod Borgergade og et parkeringshus i fem etager mod Adelgade. Selve Elværksgrunden har et grundareal på m 2, og den anvendes i dag 18 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

19 af Københavns E i forbindelse med elog fjernvarmedistributionen. Endvidere anvendes de centrale dele af bygningsanlægget af Det Kongelige Teater til to skuespilscener. En overvejende del af de ubebyggede arealer, som i alt udgør ca m 2, fungerer som parkeringsplads med tilknytning til Københavns E s aktiviteter i Vognmagergade. De nuværende bygninger har tilsammen et etageareal på ca m 2. Bebyggelsen omkring et cen tralt placeret gårdrum er klassificeret med høj bevaringsværdi, mens de øvrige bygninger er klassificeret med middel eller lav bevaringsværdi. På strækningen fra Gothersgade til Landgreven fremstår Borgergade med en noget forsømt og lidet attraktivt ka rakter. Intensiv udnyttelse af det brede gaderum til parkering og Elværksgrundens ufærdige fremtoning efter nedrivninger og nedlæggelse af Helsingørgade tilfører ikke gadebille det udadvendte funktioner eller by mæssige kvaliteter svarende til karreens centrale placering i byen. NUVÆRENDE AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD Kvæsthusbroen Kajanlægget på Kvæsthusbroen har i mere end et århundrede været hjemsted for DFDS rutebåde og har siden 70 erne været hjemsted for Oslobåden og Bornholmerbåden samt færgen til Polen. Disse firmaer anvender i dag en stor del af området mod Inderhavnen til parkering og opmarchbåse for den eksisterende færgedrift. Derfor er størstedelen af området asfaltbe lagt. På Kvæsthusbroen ligger en række terminaler og mindre pakhusbygninger, og selve Kvæsthusgraven er i dag fungerende færgeleje for færgetrafikken. Figur 4. Luftfoto af området set fra syd-vest Københavns Havn har i sine langsigtede planer for havnens udnyttelse besluttet, at ældre, centralt beliggende havnearealer frigøres til anden anvendelse såsom offentlige institutioner, erhverv og boliger. Derfor har Kulturministeriet købt m 2 grundareal på Kvæsthusbroen til etablering af et nyt Skuespilhus. Overtagelsen sker d. 1. juli 2004, men forudsætter dog at udflytningen af den eksisterende færgedrift er gennemført inden denne dato. Ved Nyhavnskanalens munding er der et stoppested for HURs havnebus, der betjener kunder på strækningen mellem Nordre Toldbod og Det Kongelige Bibliotek. Selvom stoppestedet eventuelt skal flyttes, er HURs intention at fastholde havnebussens tilknytning til Nyhavn Før etablering af parkeringsanlægget er i overensstemmelse med retningslinierne i Kommuneplan 2001, kræver det, at der sker nedlæggelse af et tilsvarende antal gadeparkeringspladser. I Københavns Kommunes Kommuneplan 2001 er området inddelt i to rammeområder. Et område ved Kvæsthusbroen, der er fastlagt til offentlige formål, hvor der kan opføres et Skuespilhus med en maksimal bygningshøjde på 30 m, dog 36 m for et scenetårn, og hvor der kan ske opfyldning af et op til m 2 stort vandareal. Det andet område, ved Nyhavns Hoved, er fastlagt til serviceerhverv med mulighed for indtil 25 % boligetageareal. For begge områder må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150. Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 19

20 Figur 5. Eksisterende forhold på Kvæsthusbroen Lokalplanområdet er i øvrigt omfattet af en ældre lokalplan, nr. 26 fra 1981, der fastlægger anvendelsen af området ved Kvæsthusbroen til havnefunktioner. Opførelse af et Skuespil hus forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan til erstatning for den gæl dende. Lokalplanarbejdet foregår samtidig med denne VVM-proces. Flere af bygningerne omkring Kvæsthusbroen er ifølge Københavns Kommuneplan 2001 bevaringsværdige bebyggelser. De har særlig arkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk. De udvalgte bygninger skal sikres og bevares ved nybyggeri og ombygning. Se kort over de bevaringsværdige bygninger i VVM-rapport, samlet vurdering af kumulative effekter. Borgerrepræsentationen i København har i henhold til byggelovens 12 truffet beslutning om sikring af en del af Den Indre By mod grundvandssænkninger, idet grundvandssænkning giver risiko for skader på eksisterende bygninger og anlæg. Denne beslutning har betydning for etablering af de tre projekter. Beslutningen og retningslinierne er nærmere beskrevet i Grundvandsplan for Københavns Kommune I Regionplan 2001 for Københavns Kommune er der ikke udlagt regionale naturområder eller andre beskyttelsesområder i nærheden af Kvæsthusbroen. Området ligger i et område med begræn sede grundvandsinteresser og havneområdet fra Knippelsbro og nord over forbi Kvæsthusbroen og frem til Nordhavnen er i henhold til Regionplan 2001 udlagt med lempet målsætning for vandkvaliteten. Det vil sige at området ved Sankt Annæ Plads er omfattet af den lempede målsætning. Den lempede målsætning skyldes den skibstrafik, som hidtil har været i havnen, og vil sandsynligvis blive ændret i forbindelse med næste regionplanrevision. Med hensyn til spildevandsafledning anfører Kommuneplanen bl.a. at der for på lang sigt at kunne opfylde målsætningerne for vandkvaliteten i de ma ri ne områder vil skulle bygges regn vandsbassiner eller foretages andre indgreb, som bevirker, at udledninger fra afløbssystemet under regnvejr til de marine vandområder reduceres væsentligt. Denne indsats forventes først og fremmest rettet mod Sydhavnen og Inderhavnen, samt Svanemøllebugten, Nordhavnen og Kalveboderne. Spildevandsplan 2000 for Københavns Kommune om fatter etablering af et nyt bassin på eller omkring Sankt Annæ Plads. Dette sker i forbindelse med sanering af spildevandssystemet, og hænger også sammen med planerne i Københavns Kommunes kommende Den Blå Plan om øget rekreativ udnyttelse af havneområdet. Borgergade Elværksgrunden er i Kommuneplan 2001 fastlagt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter i overensstemmelse med den nuværende an ven delse (T-område). Karreens ejendomme langs Gothersgade mod syd og Dronningens Tværgade mod nord er fastlagt til boligformål (B-om råde). Ejendommen mellem Turbine halgrunden og boligområdet ved Dronningens Tværgade er fastlagt til serviceerhverv (S-område). 20 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

- samlet vurdering af kumulative effekter

- samlet vurdering af kumulative effekter VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen - samlet vurdering af kumulative effekter September 2003 VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 374 "Kvæsthusbroen" med kommuneplantillæg

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 374 Kvæsthusbroen med kommuneplantillæg Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 374 "Kvæsthusbroen" med kommuneplantillæg Bilag 1 Offentlig høring fra xx. xx til xx. xx 2008 Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxxxxxx 2008 vedtaget forslag

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

LOKALPLAN NR. 374 KVÆSTHUSBROEN

LOKALPLAN NR. 374 KVÆSTHUSBROEN LOKALPLAN NR. 374 KVÆSTHUSBROEN Borgerrepræsentationen har den 25. marts 2004 vedtaget lokalplan for et område ved Kvæsthusbroen. Lokalplanen er bekendtgjort 14. april 2004. Københavns Kommune INDHOLD

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

NU BEGYNDER VI AT BYGGE

NU BEGYNDER VI AT BYGGE URBAN MEDIASPACE AARHUS NU BEGYNDER VI AT BYGGE INFORMATION OM BYGGEPROCESSENS 1. FASE 2011 2012 2013 2014 2015 02-03» URBAN MEDIASPACE AARHUS ER MED ET BUDGET PÅ CIRKA 1,9 MILLIARDER KRONER DET HIDTIL

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009 v/ Trianglen og v/ Vibenshus Runddel Deltagere fra Metroselskabet: Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Henrik Weiersøe Jensen, landinspektør, rådgiver for Metroselskabet Lotte

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen NAVITAS PÅ AARHUS HAVN Information om byggeprocessen Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Christensen & Co Arkitekter a/s NAVITAS CENTRUM FOR ENERGI, INNOVATION OG UDDANNELSE BYGGEPROJEKTET ER I GANG Første

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Ændring af rammeområde i Himmelev

Ændring af rammeområde i Himmelev Politisk behandling Himmelev Kirke Ændring af rammeområde i Himmelev Himmelev Gymnasie Tillæg 8 til Roskilde Kommuneplan 2009/ 200 m Haraldskær Nord Langagervej 2.D.8 Mål 1: 25 100 m Kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Modtagelse og miljø behandling (neddeling, klipning og opskæring) af letjern,

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Sønderborg Kommune 24. august 2015 Projektbeskrivelse jf. anmeldelse Til at understøtte den generelle udvikling af Sønderborg Nordhavn etableres et p hus

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal Maj 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 CVR: 18210932. 10. juni 2009. mje

Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 CVR: 18210932. 10. juni 2009. mje Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 10. juni 2009 J.nr. NKN-33-02770 mje Afgørelse i sagen om Københavns Kommunes nedlæggelse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. august 2013 J.nr.: NMK-34-00280 Ref.: Hanne Marie Motzfeldt, HAMMO-NMKN AFVISNING af klage over Københavns Kommunes

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Regionplan 2005. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Tillæg nr. 45. DGI-by ved Nørregade i Herning, Herning Kommune. Tillæg nr. 45 til Regionplan 2005

Regionplan 2005. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Tillæg nr. 45. DGI-by ved Nørregade i Herning, Herning Kommune. Tillæg nr. 45 til Regionplan 2005 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Regionplan 2005 Tillæg nr. 45 Herning Kommune December 2006 Side 12 Øvrige miljømæssige konsekvenser nordlige del af området er der ikke kortlagt jordforurening, men den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere