DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S"

Transkript

1 DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S RAMBØLL A/S SANKT ANNÆ-PROJEKTET Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER

2 INDHOLD 1/ INDLEDNING side 3 Resume Grænseflader 2/ FORUDSÆTNINGER side 6 Anlægsramme Tidsplan Bylivsprogrammer 3/ OMRÅDET side 8 Eksisterende forhold Eksisterende terræn 4/ HOVEDSTRUKTUR FOR TRAFIK side 10 Tværprofil og Cykeltrafik Cykelstier? Cykelparkering Fodgængertrafik Livgarden 5/ HÅNDTERING AF REGNVAND side 16 Terrænregulering Kombinationsløsning Hverdagsregn Ledninger Drift 6/ SANKT ANNÆ PLADS side 24 Vision og Hovedgreb Konceptdiagrammer Eksisterende træer Eksisterende skulpturer Eksisterende programmer Tværprofil Principielt tværsnit Gaderum Udeservering Udvidelse af det grønne anlæg Programmering af delområder side 33 Mellem Bredgade og Strandstræderne Ud for Strandstræderne Mellem Strandstræderne og Amaliegade Amaliegade-aksen Mellem Amaliegade og Toldbodgade Krydset ved Toldbodgade Mellem Toldbodgade og rampen Mødet med Kvæsthusprojektet Belysning Tværprofiler vest for Toldbodgade Tværprofiler ved Toldbodgade Tværprofiler øst for Toldbodgade Beplantning Belægninger Særlig redegørelse vedr. hegn 7/ KVÆSTHUSGADE side 57 8/ STRANDSTRÆDERNE side 61 9/ NYHAVN ØST FOR TOLDBODGADE side 69 ORGANISATION, Projektet er udviklet for Kvæsthusselskabet. Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning, har deltaget på alle bygherremøder, samt møder med interessenter, borgere, naboer og politi, ved Center for Bydesign, og til dagsordenen indkaldte repræsentanter for de forskellige centre i Teknik og Miljø Forvaltningen. Desuden har HoFor (tidligere KE) deltaget på bygherremøder ad hensyn til forudsætninger for, samt ønsker til regnvandshåndteringen, og særligt i ft. proceduren for ansøgning om "skybrudsmidler" til projektet, og redegørelse i forbindelse med dette for fordeling af udgifter til skybrudsløsning i anlægsoverslaget. Til at kvalificering og løbende godkendelse af projektudviklingen er der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Københavns Kommune og Realdania. Projektet er udarbejdet af: Lundgaard og Tranberg Arkitekter, totalrådgiver. Schønherr A/S, landskabsarkitektrådgiver. Rambøll A/S, ingeniørrådgiver i ft. trafik og vand. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 2

3 1/ INDLEDNING Nyhavn, Store Strandstræde, Lille Strandstræde, Kvæsthusgade, Sankt Annæ Plads. Navne på steder i en by, i København, i Danmark. Og nogle steder opleves som mere midte end andre steder. Nyhavn er midte, alle kender Nyhavn, billeder dukker op med det samme. Men Strandstræderne, Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads kræver, for de fleste, en nærmere stadfæstelse. Og det er det særlige og forunderlige ved dette område i København, at noget, der ligger så tæt, kan have så forskellig en karakter. Fra Nyhavns tætte intense caféliv, over Strandstrædernes krogede middelalder til Sankt Annæ Pladsens storslåede, grønne, stilfærdige langsomhed. Sankt Annæ Plads knytter an til Frederiksstaden og den nye plads på Kvæsthusmolen, Skuespilhuset og Strandstræderne, knytter sammen, ved blot at være sig selv. Kaldes for plads, men er mere end det, en park, en have, eller hvad? I hvert fald forunderlig og ganske særligt. Det er forslagets mål at forstærke og forenkle disse steders særlige karakter, og på enkel vis, at indskrive dem i nuet. Eksisterende grønne element Arkitektonisk helhed skabes ved at styrke det grønne element, forbindelsen til vandet og afslutte rummet. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 3

4 RESUME Med dette projekt for Sankt Annæ området, arbejder vi i et af de mest spændende områder i København og i Danmark. Området er et helt særligt sted i indre København, og er karakteriseret ved at byrum med forskellig historie og arkitektur mødes, overlapper og fletter sammen og herved understøtter hinandens forskellighed, gør hinanden, og stedet, til noget helt særligt. Ambitionen med dette projekt har været at se på området som en sammenhængende helhed. Samlet set, og som de brikker der skal til, for at fuldende og færdiggøre området omkring de nye byrum ved Skuespilhuset og Kvæsthusprojektet. Adskilte, hvor hvert delområde, hver delstrækning, hver gade, skal have sin egen funktionalitet og byliv, arkitektoniske egenart og udtryk. Med Sankt Annæ projektet fuldføres og færdiggøres en vigtig akse i byen. Som en nyfortolkning af et klassisk byrum, der ikke før har været afsluttet, skabes en værdig ankomst til Skuespilhuset og et nutidigt byrum, der i format kan måle sig med Frederiksstadens smukke huse og som kan blive til glæde for både københavnere og turister. Der skabes i området plads til passage, promenade og pause - et byliv med bedre forhold for cyklister og fodgængerne og bedre plads til ophold og caféliv, og en trafikløsning der understøtter denne fredeliggørelse, samtidig med at den løser de nye udfordringer der kommer i forhold til det ny underjordiske parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen. Hertil er der i projektet indarbejdet en sikring mod fremtidige skybrud, som skal være eksempelprojekt på nationalt plan. Projektet omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, samt Lille og Store Strandstræde. Aflevering af dette dispositionsforslag for Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, samt Lille og Store Strandstræde er en videreudvikling, bearbejdning og kvalificering af hovedstrukturen afleveret i oktober Som bilag til denne projektmappe er notater vedr. Trafik og Vand udarbejdet af Rambøll, samt anlægsøkonomi og særlig redegørelse for træer. Nyhavn, øst for Toldbodgade Sideløbende med udviklingen af dispositionsforslaget for Sankt Annæ Projektet er der udarbejdet dispositionsforslag for Nyhavnsstrækningen øst for Toldbodgade og frem til Kvæsthusprojektet. Nyhavnsprojektet indgår som et særskilt afsnit i dette materiale. BYRUM Sankt Annæ Plads omlægges med bredere fortove og en bredere grøn midte, så der bliver bedre plads til bylivet, så området kommer til at hænge sammen med det fremtidige byliv ved Skuespilhuset og på Kvæsthusmolen, og så hovedlinierne fra den vestlige del videreføres til afslutning mod Kvæsthusmolen omkring den ny rampe til det ny parkeringsanlæg. Pladsen indrettes så eksisterende barrierer på tværs af byrummet i form af hegn, trafik og parkering fjernes, og sammenhængen mellem det grønne anlæg og resterende byrum styrkes. Det grønne midterareal programmeres hen ad strækningen i forhold til det ønskede byliv. På Strandstræderne skabes bedre forhold for fodgængerne og bedre plads til ophold og caféliv. På begge stræder og på den lille plads, hvor de to stræder mødes, kan der komme udeservering og pladsen indrettes til ophold og mindre arrangementer, som f.eks. marked eller lignende. Kvæsthusgade skal fortsat fungere til varelevering til Skuespilhuset og som en transportkorridor mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. Gaden indrettes med et asymmetrisk tværprofil, med plads til skybrudsrende, cykelparkering og nye træer. På Nyhavnsstrækningen øst for Toldbodgade og frem til Kvæsthusprojektet videreføres granitbrolægningen og bylivet fra Nyhavnsstrækningen vest for Toldbodgade, men med fokus på forbedring af tilgængeligheden. Der anlægges fodgængerfelt midt i krydset med Toldbodgade, så de to strækninger bindes sammen. TRAFIK På Sankt Annæ Plads fastholdes den nuværende trafikstruktur dobbeltrettet mellem Bredgade og Toldbodgade og med ensrettet kørsel på begge sider af det grønne midterareal. Hovedstrukturen videreføres øst for Toldbodgade og frem til den kommende P-rampe. For at tilpassse den fremtidige trafikmængde på projektområdet til bylivet, reduceres den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordside ved venstresvingsforbud fra Toldbodgade syd ad Sankt Annæ Plads og ved lukning af overkørsel ud for Lille Strandstræde. Kørebanen udformes som en cykelgade med et 3,25 meter profil, hvor biler og cykler færdes på samme areal. Bredden muliggør at cyklisterne kan indtage hele kørearealet og virker i sig selv hastighedsdæmpende i det bilerne vil holde sig bag cyklisterne. Bredden muliggør dog at personbiler (men ikke en lastbil/bus) kan passere en cyklist i meget lav hastighed dvs km/t. Herudover forbedres forholdene for cyklisterne ved en cykelvenlig belægning, samt ordnet cykelparkering langs facader. Hastigheden begrænses til 30 km i timen, og der vælges et smalt tværprofil, som, sammen med hævede flader, vil have en hastighedsdæmpende virkning i gaden, samtidig med at det giver plads til bylivet. Store og Lille Strandstræde gøres til gågade med kørsel tilladt med dobbeltrettet kørsel på Lille Strandstræde og ensrettet kørsel på Store Strandsstræde, som i dag. Kvæsthusgade forbliver dobbeltrettet, og der vil i fremtiden være indkørsel forbudt til Nyhavn i den sydlige ende af Kvæsthusgade. Nyhavn øst for Toldbodgade gøres ligeledes til gågade med kørsel tilladt i begge retninger. Der vil dog i fremtiden kun være indkørsel til gaden fra Toldbodgade/Holbergsgade. SKYBRUDSLØSNING Særligt for Sankt Annæ-projektet er, at den renoverede plads, og de omkringliggende gader skal være indrettet, så de kan lede vandet fra ekstreme regnskyl væk fra de gamle huse og ud i havnen. Skybrudsvand håndteres som kombinationsløsning, dvs. både på overfladen og i rørføring. På overfladen ledes skybrudsvandet til udløb i havnen, både på kørebane og i en forsænkning i det grønne anlæg. Forsænkningen udføres med lodrette kanter, og der arbejdes med eet langt og sammenhængende trug fra Bredgade til Toldbodgade. Løsningen suppleres med overdimensionerede rør til seperat vejafvanding. Løsningen vil kunne opsamle % af skybrudsvandet synligt på overfladerne og % af skybrudsvandet vil skulle ledes i rør. Hverdagsregnen ledes over fortove via kinne-kullerender til rendestene i kørebanearealet til den seperate vejafvanding, som løbende afledes til opsamlingstanke til en evt. vandkunst og tanke til vanding af træer, og efter rensning til udløb i havnebassinet. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 4

5 GRÆNSEFLADER Nyhavn, vest for Toldbodgade De to Strandstræder afsluttes i Nyhavn, som fortsat skal være gågade med ophold og udeservering. Ved arbejdet med planen har det været i fokus ikke at trække det støjende nyhavnsliv ind på de to Strandstræder. Toldbodgade På Toldbodgade arbejdes der i Københavns Kommune med en opgradering af forholdene for gadens cyklister. Københavns Kommune har sat midler af til at forbedre forholdene for cyklister på strækningen mellem Holbergsgade og Sankt Annæ Plads. Den resterende del afventer til der er afsat midler. I bunden af Kvæsthusbassinet på siden af Kvæsthusmolen - etableres en 65 meter bred trætrappe med brede trin, der fører helt ned til vandkanten. Trappen fungerer som publikumstrappe for scenen på vandet og inviterer til dagligt både til leg og afslappet ophold. Amaliegade Amaliegade ligger som en tværakse på Sankt Annæ Plads. Gaden giver ankomst til Amalienborg. I aksen står Salys rytterstatue og aksen afsluttes i Gefionspringvandet. Bredgade Sankt Annæ Plads afsluttes mod vest i Bredgade, som fortsat skal være en trafikeret fordelingsgade med god fremkommelighed for busser. Kvæsthusprojektet Kvæsthusprojektet strækker sig over 500 meter fra Nyhavn til spidsen af Kvæsthusmolen. Med over m² bliver Kvæsthusmolen byens nye store scene. Den bliver let at kende med sin mørke belægning, der udrulles som et tæppe. Der bliver plads til uformelt byliv langs molekanterne, når havnerundfarten og de helt store sejlskibe lægger til kaj. Eller når solen og livet på pladsen nydes mellem pavillonerne, hvor der også er servering. I kraft af sin størrelse og indretning kan Kvæsthuspladsen også rumme det mere organiserede byliv. F.eks. når Det Kongelige Teater eller andre holder udendørs forestillinger og forskellige former for events. To af pladsens pavilloner bliver indrettet som caféer og overfor bliver to pavilloner indrettet som scener. Kvæsthuspladsen indrettes i det hele taget, så der også er plads til store armbevægelser. Pladsen bliver et nyt og markant mødested, der kan give mange forskellige oplevelser ved vandet både til hverdag og fest. Under Kvæsthuspladsen bygges et parkeringsanlæg, der kan rumme 500 personbiler. For bilisterne starter oplevelsen af p-anlægget allerede ved nedkørslen mellem træerne på Sankt Annæ Plads. Nedkørslen bliver lys og venlig. Nede bliver man overrasket over, hvor åbent her er. Få velplacerede søjler og meget enkel orientering på alle 3 etager. Og med anlæggets hovedattraktion lige for: Det tre etagers høje forbindelsesrum der strækker sig i hele anlæggets længde. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 5

6 2/ FORUDSÆTNINGER Forudsætninger for arbejdet med hovedstrukturen har været : PLADS TIL PROMENADE, PASSAGE OG PAUSER. Bylivsprogrammeringen, og tilbagemeldingerne og bedømmelse i ft. dette fra det afholdte parallelopdrag og borgermøderne om byliv, trafik og vand, i foråret OVERFLADEPARKERING Under Kvæsthusmolen bygges et underjordisk parkeringsanlæg med 500 nye p-pladser. Dette har medført en beslutning om at reducere den omkringliggende parkering tilsvarende, hvilket giver mulighed for at forbedre forhold for ophold, fodgængere og cyklister i nærområ det og særligt på Sankt Annæ Plads, som i dag er præget af parkering. PRIORITERING AF BLØDE TRAFIKANTER Det er for arbejdet en forudsætning at cyklister og fodgængere skal have bedre forhold. SKYBRUDSPROJEKTET Sankt Annæ Plads skal omlægges til skybrudsgade, så den kan lede vandet fra ekstreme regnskyl væk fra de gamle huse og ud i havnen. Og eventuelt således at regnvand kan anvendes rekreativt i byrummene. Det er ønsket at projektet skal kunne håndtere og lede vand til udløb i havnen fra et opland på ca. 18 ha, vist på diagrammet til højre. Projektet skal være et eksempelprojekt på nationalt plan og vil kunne få støtte fra skybrudspuljen. DE EKSISTERENDE TRÆER De eksisterende træer på Sankt Annæ Plads skal som udgangspunkt bevares. ANLÆGSRAMME Rammebeløbet til Sankt Annæ Projektet, eksklusiv udgifter til skybrudssikring, som dispositionsforslaget er udarbejdet efter, er for Sankt Annæ Plads øst, Sankt Annæ Plads vest og Kvæsthusgade 47,8 mio. kr. Til Nyhavn mellem Toldbodgade og Kvæsthusgade (Nyhavn 71) er afsat 7,0 mio. kr. Der er endnu ikke afsat midler til Strandstræderne TIDSPLAN Under forudsætning at de ventede donationer falder på plads er skitseret følgende tidsplan: Aflevering af dispositionsforslag: uge 8, Høringsproces af Indre By Lokaludvalg: 6 uger i forå ret Politisk behandling: sommer Projektering: efterår forår Anlæg Etape 1: Sankt Annæ Plads Vest og Nyhavn øst: sommer 2014 og forår Anlæg Etape 2: Sankt Annæ Plads Øst og Kvæsthusgade: forår 2015 og å ret ud. Der er endnu ikke afsat midler til Strandstræderne, og denne indgår derfor ikke i den skitserede tidsplan. 18 ha projektområde Diagram over projektområdet med opland for skybrudsprojektet på Sankt Annæ Plads. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 6

7 BYLIVSPROGRAMMER I foråret 2012 afholdtes et parallelopdrag med fokus på det fremtidige byliv i området. Parallelopdraget havde sit hovedfokus på det fremtidige byliv, og lagde vægt på, at det ønskede byliv understøttes af et overordnet greb og en struktur, der med afsæt i byrummenes egenart, sikrer den nødvendige trafikafvikling og afledning af vand - især i forbindelse med skybrud. Med forslaget Plads til promenade, passage og pauser ønskede Team Schønherr og Rambøll at bygge videre på borgernes input og på de centrale dele af Københavns Kommunes strategier og politikker for området. Processen viste et klart ønske fra borgernes side om især at bygge videre på stedets nuværende rumlige og bylivsmæssige kvaliteter. Med forslaget til bylivets karakter og placering, var ambitionen at skabe en hovedstruktur, der respekterer det klassiske byrum og områdets historie, samtidig med at bylivsprogrammerne understøtter forskellighederne i områdets eksisterende tilbud og opholdsmuligheder. Projektområdet ses som 3 forskellige delområder med hver sin karakter og byliv. Sankt Annæ Plads. Det grønne klassiske byrum til det fredelige hverdagsliv skal bevares. Her skal være ro, og der skal være plads til passage, promenade og pause. Pladsen skal bevares med det grønne midterareal og fastholdelse af vejarealer på begge sider af dette. Der skal indrettes, så barrierer på tværs af byrummet i form af trafik, hegn og parkerede biler nedbrydes, så sammenhængen mellem det grønne anlæg og resterende byrum styrkes. BYLIVSPROGRAMMER lokale brugere - turister hverdag - arrangementer / sæson Bredgade Opholdsmulighederne koncentreres i pladsens grønne midterareal og suppleres med mulighed for udeservering på udvidede fortovsarealer i begge sider af pladsen. Strækningen mellem Bredgade og pladsen ud for Strandstræderne rummer det rolige opholdssted, strækningen mellem Strandstræderne og Toldbodgade disponeres til lokale aktiviteter og leg, mens Kvæsthusområdet øst for Toldbodgade også skal kunne rumme regionale bylivsattraktioner, herunder arrangementer af varierende indhold. Lille og Store Strandstræde der hører til middelalderbyen, ses som fredelige ( i modsætning til Nyhavn og Kvæsthusmolen) opholds-, handels- og kulturstrøg. De åbne facader, der indbyder til byliv, og pladsen er gadernes store potentiale. Der skal skabes gode forhold for fodgængere og cykler, og særligt på St. Strandgade som er en vigtig cykelforbindelse mellem Frederiksstaden og Kgs Nytorv. Strandstræderne skal derfor helt overvejende fungere som fodgængerområde med handelsliv, siddemuligheder og et udbud af udeservering i sæsonen. Kvæsthusgade ligger mellem middelalderbyen, Frederiksstaden og Kvæsthusområdet. Bylivs og flowmæssigt er Kvæsthusgade et vigtigt forbindelsesrum for fodgængere og cyklister ml. Nyhavn og Kvæsthusprojektet. Gaden skal anvendes til indkørsel for varer o.l. til Skuespilhuset, samt til cykelparkering. Kvæsthusgade skal derfor overvejende fungere som forbindelse mellem Nyhavn og Kvæsthusområdet og Sankt Annæ Plads.Vi ser dog også Kvæsthusgade, som en vigtig afslutning af middelalderbyen før mødet med Skuespilhuset og Kvæsthusprojektet. Gadens særlige kvalitet ved kigget, fra vand til vand i begge ender skal bevares. Sankt Annæ Plads s Sankt Annæ Plads Det grønne klassiske byrum til det fredelige hverdagsliv Passage, promenade og pause Intensiveres mod havnen Det rolige ophold Pausen Lille og Store Strandstræde fredeligt handels- og kulturstrøg mødet med middelalderbyen. Fodgængerområde, handelsliv, ophold og udeservering. Lokale aktiviteter Plads til leg Nyhavn Amalienborg Slotsplads Toldbodgade Kvæsthusgade forbindelsen ml. Nyhavn, Frederiksstaden og Kvæsthusprojektet Amaliehaven Larsens Plads Regionale attraktioner og arrangementer Trappen til Kvæsthusbassinet Kvæsthusmolen Skuespilhuset Kvæsthusmolen Kvæsthusgade På Nyhavnsstrækningen øst for Toldbodgade og frem til Kvæsthusprojektet videreføres bylivet fra strækningen vest for Toldbodgade som fodgængerpromenade og mulighed for udeservering. Strandstræderne Kvæsthusgade Nyhavn DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 7

8 3/ OMRÅDET OG KONTEKSTEN Projektområdet er særligt karakteristisk ved sin beliggenhed i byen, hvor de historiske lag fra 3 karakteriserende perioder er markante og kendetegnende. Middelalderbyen, Frederiksstaden, og det nye område ved Skuespilhuset og Kvæsthusmolen. Sankt Annæ Plads er helt unik. For København, der findes ikke andre anlæg tilsvarende, og sammenlignet med lignende og samtidige klassiske pladsanlæg i Europa, fordi den støder op til et stort havnerum. Strandstrædernes tætte og selvgroede karakter træder tydeligt frem, i sammenligning med den afklarede geometri på Sankt Annæ Plads, og Kvæsthusgade ligger som noget helt særligt både mellem to havnerum og mellem to akser, samtidig med at den ligger parallelt med det nye projekt på Kvæsthusmolen og Skuespilhuset. Middelalderbyen, som Lille og Store Strandstræde, samt Kvæsthusgade hører til, er karakteriseret ved de krogede snævre gader, og de mange åbne og aktive facader, der lægger op til og indbyder til byliv, der foregår ved overgangen og i samspillet mellem de åbne facader og byrummet. Middelalderbyen Frederiksstaden Kvæsthusprojektet Facader Facader Facader Byrum Byrum Byrum I forhold til middelalderbyen sker et markant skalaskift ved overgangen til Frederiksstaden, i ft bygningernes og byrummenes proportioner. Frederiksstaden, som Sankt Annæ Plads hører til, er karakteriseret ved de lange planlagte og ubrudte linier (der efter den oprindelige plan skulle have været videreført mod vest), det symmetriske, det stramme og det storslåede. Ved overgangen til Kvæsthusprojektet åbner Sankt Annæ Plads byrum sig op mod det store åbne havnerum mod nord og øst. Kvæsthusprojektet lægger til uden på middelalderbyen og Frederiksstaden, langs Kvæsthusgade og for enden af Sankt Annæ Plads, som et nyt lag på byen. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 8

9 EKSISTERENDE TERRÆN På Sankt Annæ Plads er gaderummene i dag opdelt i et fortovsareal og et kørebaneareal, samt et grønt anlæg i midten. Fra facader falder fortovene mod kørebanen. En kantsten adskiller fortov fra kørebanen. Kørebanen som er 9-10 meter bred er udført med pilhøjde i midten til afvanding i begge sider. Mod det grønne anlæg er en kantsten, hvor lysningen varierer meget. Mange steder, f.eks. ud for Strandstræderne, er kantstenen helt nede i niveau med kørebanen. Den fremtidige terrænregulering af gaderummet er bundet af sokkelkoter og koter omkring eksisterende trærækker, hvor der ikke må terrænreguleres. (pt indmålt ved overside kantsten, som generelt ligger 0,5 m fra og noget lavere end terrænet ved træerne.) Faldet mellem disse bindende koter, er vist på planen. Sokkelkoterne ligger på hele strækningen højere end terrænkoterne om træerne. Og på størstedelen af strækningen mellem Bredgade og Toldbodgade er forskellen på omkring 30 cm. Hvilket giver et fald på ca 25 o/oo på tværs af gaderummet. Oversvømmelse Sankt Annæ Plads Lokalt er der dog enkelte steder (f.eks. ved mødet mellem Sankt Annæ Plads nord og Bredgade, og Sankt Annæ Plads syd og Toldbodgade) hvor terrænforskellen kommer ned omkring de 10 cm, og tværfaldet omkring de 10 o/oo. I Bredgadeenden ligger det nordlige gaderum og den nordlige trærække, højere end den sydlige trærække og gaderum. Denne terrænforskel skifter gradvist hen over strækningen, ud for Strandstræderne ligger gaderummene nogenlunde lige højt, og ved mødet med Toldbodgade ligger Sankt Annæ Plads syd og trærække højere end det nordlige gaderum. Denne forskydning optages inde i det grønne anlæg. Øst for Toldbodgade ligger gadens nordside igen højere end sydsiden. I længderetningen falder terrænet mod øst på strækningen fra Bredgade til Toldbodgade med et længdefald på ca 4,5 o/oo. Ved Toldbodgade findes Sankt Annæ Plads-strækningens laveste punkt. Og det er også her oversvømmelser ved skybrudshændelser tidligere har vist sig. Blandt andet inde i den Finske Ambassade som ligger på hjørnet af Toldbodgade. Fra Sankt Annæ Plads falder terrænet mod syd ned ad Toldbodgade, hvilket også kan ses på registrering af oversvømmelsen ved skybrud Fra Toldbodgade til Kvæsthusmolen er terrænet nærmest plant i længderetningen på gadens sydside, og på nordsiden løfter terrænet sig en smule mod øst. 4 o/oo 10 o/oo 20 o/oo 26 o/oo 25 o/oo 31 o/oo 24 o/oo lunke lunke 24 o/oo 20 o/oo 24 o/oo 23 o/oo 18 o/oo 13 o/oo 19 o/oo 15 o/oo 13,8 o/oo 11,5 o/oo 3.5 o/oo næsten fladt 4.5 o/oo 25 o/oo 28 o/oo 35 o/oo 23 o/oo lunke lunke På hjørnet mellem Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads findes igen et meget lavt punkt. Terrænforskellen mellem Kvæsthusgades vestside og østside, Skuespilhuset, er i gadens nordlige ende stor. næsten fladt De planlagte projekter på Kvæsthusmolen og trappen mod Kvæsthusbassinet ligger i niveau med det eksisterende bolværk i kote 2.10, som er ca 30 cm højere end nuværende sokkelkote på Front Hotel og sokkelkoter for Skuespilhuset i hjørnet mod Kvæsthusgade i kote 1.90 og Kvæsthuset i kote Terræn Sankt Annæ Plads DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 9

10 4/ HOVEDSTRUKTUR FOR TRAFIK Den nuværende trafikstruktur som dobbeltrettet gade mellem Bredgade og Toldbodgade med ensrettet kørsel på begge sider af det grønne midterareal fastholdes og videreføres på tværs af Toldbodgade og frem til den kommende P-rampe. For at tilpassse den fremtidige trafikmængde på projektområdet til det ønskede byliv reduceres den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordside. Reduktion af gennemkørsel Den eksisterende gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordlige side reduceres ved flytning af ture til Toldbodgade og Bredgade. Trafikken fra P-anlægget skal dog fortsat kunne køre ad Sankt Annæ Plads og frem til Bredgade. Etablering af venstresvingsforbud fra Toldbodgade ad Sankt Annæ Plads fjerner hovedparten af den gennemkørende trafik og reducerer ÅDT (årsdøgnstrafik) med minimum 1500 ture pr. døgn, hvilket vil give en markant reduktion i den eksisterende gennemkørende trafik på nordsiden, som mere end opvejer den P-trafik der vil køre gennem gaden. Trafikken bliver balanceret i gaden, da ÅDT på nordsiden kommer under 2000, mens den på sydsiden fastholdes omkring de Cykelgaden / kørebanen udformes som et 3,25 meter profil, hvor biler og cykler færdes på samme areal. Bredden muliggør at cyklisterne kan indtage hele kørearealet og virker i sig selv hastighedsdæmpende i det bilerne vil holde sig bag cyklisterne. Bredden muliggør dog at personbiler (men ikke en lastbil/bus) kan passere en cyklist i meget lav hastighed dvs km/t. Der skiltes med hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Vejlukning ud for Lille Strandstræde. Den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads ad Store Strandstræde mod Kongens Nytorv fjernes ved at lukke krydsningen af Sankt Annæ Plads ud for Lille Strandstræde. Dog tillades cyklister fortsat at krydse her. Kun højresving ind mod og ud fra Lille Strandstræde gøres muligt. Tiltaget vil medføre begrænset omvejskørsel med uvending ved Amaliegade og bagom Chr. X s rytterstatue, i en størrelsesorden på mellem pr. døgn der foretager omvejskørsel bagom rytterstatuen og kører gennem Store Strandstræde. Der etableres en bredere fodgængerkrydsning på tværs af Bredgade og en ny fodgængerkrydsning mellem de to grønne arealer på tværs af Toldbodgade, som et smalt fodgængerfelt på 3,0 meter placeret i nordsiden, der betyder at fodgængere i midten kan afvikles sammen med venstresvingende fra Sankt Annæ Plads vest. Indkørsel til P-rampe og udkørsel fra P-rampe sker direkte fra/til Sankt Annæ Plads. Der er kun adgang og tilkørsel fra/til Toldbodgade. Afmærkningen ved opkørslen tydeliggøres, så udkørende biler kører direkte ud i egen venstre vognbane uden at skulle tage hensyn til trafik bagfra. Der udføres en cykelpassage i niveau med vejen i direkte forlængelse af ruten langs havnen for cyklister der skal i retning mod Kvæsthusgade. Store og Lille Strandstræde Lille Strandstræde skiltes som gågade med kørsel tilladt, med kørsel i begge retninger. Overfladeparkeringen fjernes, og der indrettes til ambassadeparkering, handicap-parkering, samt varelevering/korttidsparkering. Store Strandstræde skiltes som gågade med kørsel tilladt, med ensrettet kørsel i retning mod Kongens Nytorv. Cyklister tillades dog kørsel i begge retninger. Indkørsel til Strandstrædepladsen sker på pladsens vestside langs muren mod Garnisons Kirken, udkørsel til Sankt Annæ Plads langs pladsens østside. Kvæsthusgade Kvæsthusgade dobbeltrettes i hele sin længde med højresvingsforbud for motoriserede køretøjer ved Nyhavn. Nå r trafikstrukturen bliver gennemført, vil der kun være ærindekørsel i gaden. Det skal dog sikres at en lastbil og en bil kan passere hinanden på strækningen. Ligeledes bør cyklister der cykler side om side også kunne passere en bil, hvorfor kørearealet udlægges med en bredde på 5,5 meter. Nyhavn Nyhavn mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade ændres til gågade med kørsel tilladt i begge retninger for cykler og motoriserede køretøjer (for motorkøretøjer i praksis kun for lokal trafik fx til og fra ejendommene). Der vil være indkørselforbud i retning mod vest fra Kvæsthusgade. Der er således kun indkørsel til Nyhavn Øst fra Toldbodgade i retningen fra Holbergsgade. Overfladeparkeringen på området fjernes, men der indrettes til ambassadeparkering, liniebus, handicap-parkering og taxaer, samt afsætning og varelevering/korttidsparkering 30 min. I dag findes på Sankt Annæ Plads 5 taxaholdepladser, 10 ambassadepladser, 2 handicappladser, 1 stoppested for liniebus - disse bevares i det fremtidige projekt. Der er desuden i dag 3 pladser for afsætning, som med det nye projekt forøges til 18 pladser til afsætning / korttidsparkering. På Strandstræderne findes i dag i alt 6 ambassadeparkeringspladser, samt 1 handicap-plads. Disse bevares. Herudover etableres 10 pladser til korttidsparkering/afsætning. På Kvæsthusgade er i dag 1 handicap-plads, som bevares. På Nyhavn bevares de 2 ambassadeholdepladser, og der etableres 3 læsse- og afsætningszoner. Se i øvrigt bilag vedr. trafikhåndtering. Diagrammet viser forslag til ændringer i døgntrafikken. Rambøll december Reduktion af den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordlige side ved venstresvingsforbud fra Toldbodgade ad Sankt Annæ Plads. Ture (1500) som tidligere foregik ad Sankt Annæ Plads flyttes herved til Toldbodgade (500) og Bredgade (1000). Diagrammet viser den fremtidige trafikstruktur i området. Ændringer er vist i FED. Hvor ikke andet er vist følger cykelstrømmen bilstrømmen. Rambøll december DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 10

11 TVÆRPROFIL OG CYKELTRAFIK På Sankt Annæ Plads foreslås kørebanen udformes som et 3,25 meter profil, hvor biler og cykler færdes på samme areal. Bredden muliggør at personbiler (men ikke en lastbil/bus) kan passere en cyklist i meget lav hastighed dvs km/t. Cyklisterne kan indtage hele kørearealet og virker i sig selv hastighedsdæmpende. Løsningen anbefales fordi den tilbyder det smalleste kørebaneprofil med god plads til fortov og udvidelse af det grønne areal. Den kræver dog en hastighedsdæmpning i gaden. Desuden er løsningen er meget fleksibel ift. parkering og afsætning. Løsningen indeholder det samlet set bedste kompromis i forhold til at sikre ordnede cykelforhold samtidig med at hastigheden holdes nede i gaden. Løsningen giver både god plads til fodgængere langs fortov og giver en smal krydsningslængde til og fra den grønne midte. Det har under arbejdet med planen været undersøgt om kørebaneprofilet kunne indsnævres yderligere. Dette er dog ikke muligt i ft. de større køretøjer der fortsat skal køre ad gaden. Mellem kørebane og fortovsareal sættes en kantsten med niveauspring på 3 cm som sikrer krydsningen for mennesker med funktionsnedsættelser og som kan overkøres i forbindelse med parkering og afsætning, som foregår i afmærkede felter på fortovet. 4 m 9 m 14 m 10 m 3 m Fortov P Kørebane P Grønt areal P Kørebane P Fortov Eksisterende tværprofil 6,75m 3,25m 3m 14m 3m 3,25m 6,75m Fortov P Kørebane Bed Grønt areal Bed Kørebane P Fortov Anbefalet tværprofil med 3,25 meter cykelgade cykling på kørebane cykelstier cykling på fællessti Ud for Larsens Plads kan cyklisterne krydse midterarealet ved en cykelpassage direkte ud for ruten langs havnen. Krydsningen ud for Strandstræderne lukkes for biler men holdes åben for cyklister. Krydset ved Toldbodgade indrettes med cykelsti i nordgående retning. cykelgade cykling på gågade Hovedstruktur cykeltrafik DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 11

12 CYKELSTIER? 2m 2,5m 3m 3,25m Bed Kørebane P P-lommer 2 m Cykelsti 6,5m 3m 2 Kørebaner Svingbaner Bed 14m Nyt træ Grønt areal med lavning i terræn 3m Nyt træ Bed 3,25m 2m 2,5m Kørebane P Cykelsti Fortov 2,25 m 2,25m Fortov Fortov 2,25 m Grønt areal Cykelsti 2,5 m Fortov 4,75 m UTRYGHED OG BARRIERER FOR FODGÆNGERE: Cykelsti skaber mere utryghed for fodgængere TRAFIKSIKKERHED: Etablering af cykelsti vil få hastigheden til at stige for både cyklister og biler, og dermed gøre trafiksikkerheden dårligere for gående. Afsætning og varelevering vil ske ind over cykelstien. Cykelsti 2,5 m Grønt areal Grønt areal Grønt areal Kørebane 3,25 m Cykelsti 2,5 m 2,5m Fortov Cykelsti 2,25m Fortov Fortov 4,75 m Eksist. træ Kørebane 3,25 m 14m Eksist. Grønt areal træ med lavning i terræn P-lommer 2 m 1m Bed Kørebane 3,25 m SAMMENHÆNG I CYKELSTINETTET: En cykelsti på Sankt Annæ Plads skaber ikke nogen sammenhæng i nettet, (Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) 3m P-lommer 2 m Fortov 2,25 m TRYGHED: Det er i dag trygt at cykle på Sankt Annæ Plads, da trafikmængden er lav og hastigheden begrænset. Dette forhold forbedres til en lavere trafikmængde. (i hht. Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) 3,25m Kørebane Kørebane 3,25 m I forhold til det fremtidige byliv og byrum på Sankt Annæ Plads vil cykelstier dog begrænse mulighederne for at skabe et sammenhængende pladsrum og byliv på tværs af pladsen. Cykelstier vil reducere bredden på fortove, og samtidig skabe nye langsgående barrierer i gaden, særligt for fodgængerne som skal krydse gaderummet. UHELD: Der er registreret meget få uheld i gaden for cyklister og ingen med personskade. Forhold i ft. dette forbedres. (i hht. Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) P Kørebane 3,25 m Ved at etablere en cykelsti på Sankt Annæ Plads vil man opnå at forbedre forholdene og trafiksikkerheden for cyklister ved at adskille dem fra både motoriserede køretøjer og fodgængere. Cykelsti Cykelsti 2,5 m For begge løsninger vil fortovets bredde reduceres til 2.25 meter på hele eller delstrækninger bag parkeringslommerne, bortset fra strækningen foran Front Hotel, hvor fortovets bredde vil blive indsnævret til 1 m. Til sammenligning er minimumsbredde for fortove i Københavns Kommune er 2,5 m. ANTALLET: Antallet af cyklister ligger meget lavt i forhold til at vælge et tværprofil med cykelstier (i hht. Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) 2,25m 2,5m 2m Fortov Fortov 4,75 m Cykelstier kan udføres efter 2 principper: 1/ Hvor cyklisterne ledes bag om parkeringslommer (som vist på planen nederst.) 2/ Med gennemgående cykelstier, som vil betyde et bredere køreprofil, på 5,25 m, svarende til en lige sammenhængende linieføring bag parkeringslommerne. På baggrund af følgende anbefales det ikke at etablere cykelstier på Sankt Annæ Plads: Fortov 1,0 m Muligheden for en udformning af profilet med cykelstier i 2,5 meters bredde har under arbejdet med projektet været undersøgt. Alternativ med cykelstier bag om lommer til parkering DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 12

13 CYKELPARKERING Diagrammet viser antallet af parkerede cykler på området i dag, og omfatter både den ordnede parkering i stativer og den u-ordnede udenfor stativer. Den u-ordnede cykelparkering finder generelt sted på koncentrerede områder, ud for delstrækninger eller enkelte huse. På Sankt Annæ Plads er der ordnet cykelparkering i form af cykelstativer på pladsen ud for Strandstræderne ( 40 stk ), og de er som regel fyldt op. Herudover er der på hjørnet af Amaliegade ordnet cykelparkering (20 stk) som slet ikke er tilstrækkeligt til behovet. For enderne af de grønne anlæg parkeres op ad hegnet. Der er sjældent parkeret cykler ud for erhvervsejendommene på gadens nordside længst mod Bredgade og Toldbodgade. Man må gå ud fra at de pågældende brugere har cykelparkering i gårdene eller parkerer ud for Strandstræderne eller ved Amaliegade. På gadens sydside parkeres cykler i mindre grupper ud for de forskellige erhverv, samt langs hegnet mod kirken. På Kvæsthusgade parkeres op ad Skuespilhusets facade, særligt omkring personaleindgangen i den nordlige ende af gaden. Der er ikke registreret parkering op ad Kvæsthuset, hvor der er erhverv, men i gadens sydlige ende foran beboelsesejendommene er der cykler parkeret op ad facader. På Strandstræderne er cykelparkeringen, både den ordnede og den ikke ordnede fordelt jævnt på strækningen i dag, da den ordnede cykelparkering i Strandstræderne ikke slår til. ( stk i stativer). Registreringen er udført en hverdags formiddag, og da der er mange beboelsesejendomme må man forvente at behovet hér er endnu større i eftermiddags, aften og nattetimerne. En del af cykelparkeringen nærmest Nyhavn er sandsynligvis også efterladte cykler fra besøgende i Nyhavn. På Nyhavn parkeres cykler i enden mod Toldbodgade og langs facader. FREMTIDIG CYKELPARKERING Der indrettes med cykelparkeringsstativer på Sankt Annæ Plads og på de to Strandstræder. På Kvæsthusgade placeres cykelsteler. På Nyhavn placeres cykelstativer i enderne nærmest Toldbodgade og Kvæsthusgade. (i dag 0, registreret behov 20). På Sankt Annæ Plads placeres cykelparkeringen vinkelret på facaderne i kantzonen. Øst for Toldbodgade sættes stativer til 50 stk (i dag 0, registreret behov 10). På Sankt Annæ Plads vest for Toldbodgade sættes stativer til 115 stk (i dag 60, registreret behov 115). På de to Strandstræder sættes stativer til 145 cykler ( i dag 34, registreret behov 110) På Kvæsthusgade sættes steler til 100 cykler. (i dag 0, skønnet behov 100) (10) (40) (9) (15) 35(20) Diagrammet viser en registrering af parkerede cykler på en almindelig hverdags formiddag. I optællingen er der taget højde for at christianiacykler fylder svarende til 2 almindelige cykler Diagrammet viser den fremtidige indretning med cykelparkeringsstativer DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 13

14 FODGÆNGERTRAFIK Der lægges med projektet op til at give bedre plads til fodgængere i området, og at bevægelsen på langs og på tværs i byrummene bliver så flexibel og med så få barrierer som muligt. FODGÆNGERTRAFIK I DAG Livet på Sankt Annæ Plads er i dag meget præget af den trafik, der foregå r på langs af byrummet og som samtidig virker som en barriere for tilgængeligheden på tværs. Samtidig er livet på pladsen styret af, at man enten opholder sig inde i et af de grønne indhegnede anlæg, til hvilke der kun er adgang igennem å bningerne i enderne i hegnet, eller man bevæger sig langs facaderne og de trafikerede veje. Alternativt kan man vælge at gå den grønne rute på stierne inde i anlægget. Hegnet har i dag en væsentlig trafiksikkerhedsmæssig funktion, på grund af trafikken og de mange parkererede biler langs hegnet. I området mellem Strandstræderne og Amaliegade er der en del krydsende fodgængere. På Kvæsthusgade og Nyhavn foregår fodgængertrafikken langs facader og på fortove. På Nyhavn og i sydenden af Kvæsthusgade ser man dog ofte turister som er kommet ad Nyhavn og spadserer på kørebanen. Ligeledes opfører det gående folk på Strandstræderne sig allerede meget, som om det var en gågade. FODGÆNGERTRAFIK FREMTID På de udvidede fortove på Sankt Annæ Plads gives god plads til at promenere, den direkte vej fra ende til anden. Når de parkerede biler fjernes og når hastigheden reduceres, reduceres behovet for et hegn så meget, at hensynene til den frie bevægelighed på pladsen vejer tungere, og dette giver bedre mulighed for passage på tværs af rummet og den fri bevægelse mellem gaderum og grønt anlæg og understøttes ved at etablere en ny sammenhængende færdselsflade, med få lave niveauforskelle. I det grønne anlæg kan man både gå på stien eller slendre i græsset. Der etableres en bredere fodgængerkrydsning på tværs af Bredgade og en ny fodgængerkrydsning mellem de to grønne arealer på tværs af Toldbodgade, som et smalt fodgængerfelt på 3,0 meter placeret i nordsiden, der betyder at fodgængere i midten kan afvikles sammen med venstresvingende fra Sankt Annæ Plads vest. På Bredgade beholdes krydsløsningen ellers som den er i dag, med højresvingsbane, pga. trafikfremkommeligheden på Bredgade. Desuden forbindes de to Nyhavnsstrækninger ved et ny midtliggende fodgængerfelt. Strandstræderne skal indrettes som gågade på fodgængernes præmisser. På Bredgade, Kvæsthusgade og Toldbodgade, færdes fodgængere på fortovet som i dag. fodgængerpromenade almindeligt fortov den grønne rute krydsende fodgængere fodgængerfelt Fodgængertrafik i dag fodgængerpromenade almindeligt fortov den grønne rute krydsende fodgængere fodgængerfelt Fodgængertrafik i fremtiden DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 14

15 LIVGARDENS RUTE I DAG Vagtparaden afgår fra Den Kongelige Livgardes kaserne i Gothersgade kl Livgardens rute fra kasernen til Amalienborg foregår via Bredgade, Sankt Annæ Plads og Amaliegade til Amalienborg hvor vagtskiftet finder sted klokken 12:00. Efter vagtskiftet returnerer de ca. kl. 13 fra Amaliegade, ad Sankt Annæ Plads og videre hen ad Store Strandstræde. TIL VAGTSKIFTE FRA VAGTSKIFTE Vagtparadens rute i dag LIVGARDENS I FREMTIDEN Billede fra Amaliegade - 5 kolonner Der har i forbindelse med arbejdet med planen været afholdt møde med Den Kongelige Livgarde, i ft. ændringerne på kørebanebredderne, for den rute der benyttes til vagtparaden. Det smalle kørebaneprofil er ikke optimalt for gardens formationer, men de kan indsnævre på kortere strækninger. Så længe der arbejdes med lave lysninger på kantstenene, er der desuden mulighed for at enkelte kan træde op på fortovet eller arealet på ydersiden af trærækkerne. Ligeledes er der forskel på antallet af kolonner der marcheres i afhængigt af sæsonen. Ved mødet blev givet udtryk for at Garden vil glæde sig til at marchere i et nyt renoveret byrum med bredere fortove med plads til tilskuere, i modsætning til i dag, hvor der promeneres i mellem to rækker af parkerede biler. Ruten ad Strandstræde er desuden midlertidig pga. metrobyggeriet om Marmorkirken, men den kan evt. blive permanent, da den normale rute ad Store Kongensgade ofte er meget trafikeret. Vagtparaden skal i fremtiden fortsat gå mod Amalienborg via Bredgade, og ad Sankt Annæ Plads på strækningen mellem Bredgade og Amaliegade, hvorefter der marcheres omkring det cirkulære element, og herefter op ad Amaliegade til Amalienborg. Omkring vandkunsten ud for Amaliegade kan kolonnerne indsnævres til den nye bredde på gaderummet. Efter vagtskiftet returneres ligeud fra Amaliegade til den sydlige kørebane på Sankt Annæ Plads, hvor der marcheres imod ensretningen til der drejes ned ad Store Strandstræde. TIL VAGTSKIFTE FRA VAGTSKIFTE Vagtparadens rute i fremtiden DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 15

16 5/ HÅNDTERING AF REGNVAND Regnvandet udgør en selvstændig prioritering i projektet. Projektet er et eksempelprojekt på nationalt plan for håndtering af skybrudsregn, og for hvorledes man anvender den ny lovgivning på området i forhold til tilskud til skybrudstiltag i forbindelse med renoveringer af offentlige anlæg. Tværprofil Sankt Annæ Plads Sankt Annæ områ det har tidligere været ramt af store ødelæggelser efter skybrud, da området ligger som laveste punkt for et stort opland. Sankt Annæ Plads skal derfor omlægges så skybrud i fremtiden kan håndteres og ledes direkte til udløb i havnen. Det har været ønsket, at projektet om muligt kan håndtere skybrudsvand fra et område på 18 ha, og gerne så meget som muligt af dette i en synlig løsning. I korte træk ændres det nuværende vejprofil så ledes, at Sankt Annæ Plads i tværsnit få r form som en skå l, der har sit laveste punkt i midten af det grønne anlæg, så regnvandet ledes så langt væk fra facaderne og husenes kældre, så hurtigt som muligt. Skybrudshændelserne vil således blive hå ndteret af det grønne anlæg og gaderummet som helhed. tag- og fortovsvand vejvand renses før udløb i havnen vejvand renses før udløb i havnen tag- og fortovsvand Tværprofil Normal nedbør Inde i det grønne anlæg udformes skybrudsløsningen, som en forsænkning i terrænet der leder vandet fra vest mod øst og direkte ud i havnen. Den almindelige hverdagsregn ledes via render i fortove til vejafvandingen og efter rensning også til udløb i havnen. I en del af området håndteres vej- og tagvand i et samlet system, mens tagvandet i udvalgte områder opsamles til brug af vanding, vandkunst mm. Tværprofil Ekstrem nedbør ca. hvert år skybrudsvand i rør skybrudsvand i grønt areal skybrudsvand i rør DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 16

17 RØRFØRING HERFRA RIST 0,5M X 6,5M TERRÆNREGULERING Gadeprofilet leder skybrudsvandet til en forsænkning inde i det grønne anlæg. Forskellige muligheder for omfanget og udformningen af denne forsænkning har været undersøgt under arbejdet med planen, i forhold til sammenhængen med den omkringliggende by, tilgængelighed til det grønne midterrum og den fremtidige passage på tværs. Bindingen i forhold til de eksisterende træer har været et afgørende designparameter, da større terrænregulering om de eksisterende træer ikke er en mulighed, hvis træerne skal overleve. Ligeledes skal anlægget leve op til de almindelige krav for hældninger på terræn for tilgængelighed. VAND FRA SANKT ANNÆ PLADS ØST, TOLDBODGADE OG KVÆSTHUSGADE RØRFØRING HERFRA RIST 0,5M X 6,5M Forsænkningen foreslås udført som et sammenhængende "trug" med indløb fra gaderum ved pladserne på strækningen. Løsningen er foretrukket pga. det arkitektoniske og oplevelsesmæssige langstrakte greb, og i forhold til gennemstrømningen, samt den forventelige kapacitet af anlægget. Det har været et fokusområde, at der ikke med løsningen skabes en ny barriere for passage på tværs af rummet og at man ikke får fornemmelsen af at man går nede, samt at kantens udformning kan anvendes både ved krydsning på tværs og til siddende ophold. Desuden er pladserne løftet i forhold til forsænkningen i det grønne for at møde konteksten og give bedre adgang til anlægget herfra. Diagrammet viser hvorledes skybrudsvandet ledes til den grønne midte ved indløb fra pladserne. Umiddelbart før Tietgen og Toldbodgade ledes vandet under terræn og rørføres til udløb i Kvæsthusbassinet. Hvor skybrudsvandet ledes under terræn i den forsænkede grønne midte, foregår det ved riste i bunden af forsænkningen, i dimensioner på 0,5 m x 6,5 m, svarende til den fulde bredde af forsænkningen. Skybrudsvand fra Kvæsthusgade, Sankt Annæ Plads Øst og Toldbodgade ledes til forsænkningen øst for Toldbodgade og via rørføring til udløb i Kvæsthusbassinet. VAND FRA SANKT ANNÆ PLADS VEST OG OPLAND Et langt trug, med flade ramper til pladser mellem Bredgade og Toldbodgade. Før Toldbodgade rørføres. Vand fra Sankt Annæ Plads Øst, Kvæsthusgade og Toldbodgade ledes til en mindre forsænkning øst for Toldbodgade. (Højder er overdrevne.) DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 17

18 KOMBINATIONSLØSNING Diagrammet viser hvorledes skybrudsvandet ledes på overfladerne til den grønne midte ved indløb fra pladserne. Umiddelbart før Tietgen og Toldbodgade ledes vandet under terræn og rørføres til udløb i Kvæsthusbassinet. Området øst for Toldbodgade og selve Toldbodgade ledes mod det forsænkede areal, og herefter til førnævnte rørføring. udløb gennem bolværk til Kvæsthusbassinet Vandstand ved skybrud Ad Toldbodgade, skal terrænreguleres så vandet fra Sankt Annæ Plads sydlige gaderum ikke løber derned. Toldbodgade udføres derfor også med hældning mod krydsets midte. På Kvæsthusgade nord ledes vandet til en åben skybrudsrende placeret asymmetrisk i gaderummet. Renden leder vandet videre til rørføring under Sankt Annæ Plads øst til udløb i Kvæsthusbassinet. På Kvæsthusgade syd ledes vandet via den åbne rende til udløb i Nyhavn. Ligeledes fra den sydlige del af Lille Strandstræde ledes skybrudsvand til udløb i Nyhavn. Ellers ledes skybrudsvand fra Strandstræderne i åbne render til lavningen på pladsen og herfra via rør og afstrømning på overfladen videre til Sankt Annæ Plads. Den synlige løsning suppleres med to ø 800 rør, 1 i nordlig kørebane og 1 i sydlig, samt et på Kvæsthusgade, som anvendes til seperat vejafvanding af Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade, og som også dimensioneres til skybrud. terrænregulering på gaden så vand fra Sankt Annæ Pl. ikke løber ad Toldbodgade En løsning med et gadeprofil og grønt anlæg udformet i ft. ønsket om et samlet pladsrum, som vist i projektet, med en forsænkning i det grønne anlæg på 37 cm, vil give en skybrudsløsning, hvor % af vandet vil blive synligt og % af vandet vil blive ledt under terræn. udløb gennem bolværk til Nyhavn udløb gennem bolværk til Nyhavn vandets forløb skybrudsregn i forsænkning skybrudsregn i rør vejafvandingsrør dimensioneret til skybrudsregn område til forsinkelse Diagram over håndtering af skybrudsregn DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 18

19 HVERDAGSREGN På Sankt Annæ Plads opsamles hverdagsregnen fra tagnedløb i kinne-kullerender der løber på tværs af fortovet. Vandet ledes til langsgående rendestene i kanten på kørebanearealet. På Strandstræderne ledes både vejvand og rent overfladevand til den midtliggende vandrende. Vandet ledes over pladsen, men vil kun komme til at stå som vandspejl ved særligt kraftige regnskyl. I en del af området håndteres vej- og tagvand i et samlet system, mens tagvandet i udvalgte områder opsamles til brug af havevanding mm., eller vandkunst, hvis der på et senere tidspunkt findes midler til en sådan. Vejvand ledes via slamfang og olieudskiller til havnen. Ved skybrudsregn, er der dog et direkte overløb, forbi olieudskilleren. Kinne-kullerender over fortove Flade vandrender med rent vand fra tage og fodgængerarealer i rekreativt areal Rendesten med vejvand hverdagsregn - tage og fortove hverdagsregn - tage og fortove På Kvæsthusgade suppleres den synlige løsning ved et rør, som anvendes til seperat vejafvanding og som dimensioneres så de kan håndtere en del af skybrudsvandet. Både tag- og vejvand ledes via render til ledninger med slamfang og olieudskiller, inden det føres til havnen. vandets retning vand fra kørebane til seperat vejafvanding tagnedløb og kinnekullerende tanke til overløb og genanvendelse åben vandrende Diagram over håndtering af hverdagsregn DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 19

20 LEDNINGER Ledningsarbejder Placeringen af de planlagte ledninger og bygværker tager så vidt muligt hensyn til eksisterende ledningsanlæg i jorden. Ø800 ledninger der skal løbe langs med Sankt Annæ Plads, og som er den primære bortledning af regnvand, er projekteret til at ligge i traceer der ikke pt. benyttes til andre ledninger. En del af arbejdet planlægges også til at blive udført med styrede underboringer, de steder hvor ledningerne skal krydse større ledningstraceer. Dette betyder at nødvendige omlægninger af eksisterende ledninger holdes til et minimum. Omlægninger Til trods for ovenstående foranstaltninger kan omlægninger ikke helt undgås. Det påregnes, at der i området foran Scandic Hotel, der nu er et parkeringsområde, skal omlægges 2 kølerør og en gasledning. Disse er beliggende i de traceer hvor der skal være beplantning med træer. Det kan blive nødvendigt også at omlægge de fiberledninger der krydser kølerørene ved Amaliegade. Desuden vil et antal stikledninger blive omlagt. Det præcise antal kendes ikke grundet manglende indmålingsdata. Lokale forhold ved ledningsarbejder Der skal i detailprojekteringsfasen tages højde for store mængder grundvand. Dette skal reinfiltreres for at beskytte bygningerne i området, der alle står på fundamenter bestående af træpæle. Dette skal koordineres med Kvæsthusprojektet. Det må også påregnes, at der findes en del ting af arkæologisk interesse i området, hvilket betyder, at bymuseet med fordel kan inddrages allerede under projekteringsfasen til detailprojektet. Ledningsplan, udsnit, Sankt Annæ Plads, ikke målfast DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 20

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 28. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012. Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne

Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012. Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012 Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne Fakta - 65-75 naboer, særlige interessenter og andre interesserede deltog i mødet (samt 9 personer fra

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 29. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Til Borgermøde om Sankt Annæ Projektet 18. januar 2013 Fra Kvæsthusselskabet ddd Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Kvæsthusselskabet havde inviteret naboer og interessenter til borgermøde

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Generelle kommentarer:

Generelle kommentarer: Opsamling fra møde om omdannelse af 300 p-pladser ifm. køb af parkeringsanlæg i Indre By mellem arbejdsgruppe i Indre By Lokaludvalg og Mobilitet & Byrum, Teknik- og Miljøudvalget, 08.12.2015 Generelle

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato August, 2012 SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Revision Dato 2012-08-16 Udarbejdet af Jan Villumsen Kontrolleret af cw Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser

Læs mere

Byliv, Trafik & Vand. På Skt. Annæ Plads, Strandstræderne og Kvæsthusgade

Byliv, Trafik & Vand. På Skt. Annæ Plads, Strandstræderne og Kvæsthusgade På Skt. Annæ Plads, Strandstræderne og Kvæsthusgade Særpræg og identiteter idag Tre typer byrum Området er overordnet karakteriseret ved tre markante og forskelligartede typer byrum, som af historiske

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger 15. april 2016 Teknik og Miljø Vej Tlf. 46 11 23 04 KITK@rudersdal.dk Sagsnr.: 2016-686 På Miljø-

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,

Læs mere

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl UDKAST Fredensborg og Hørsholm kommuner Lågegyde Projektbeskrivelse 25. marts 2010 mkk/jvl Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Analyser... 4 2.1 Trafiktællinger... 4 2.2 Uheld... 5 2.3 Tilfredshed...

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Ordnede forhold for cyklister er en fordel for alle trafikanter: Der opstår færre usikre situationer, og trafikken kan afvikles mere flydende Cyklistforbundets

Læs mere

NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej

NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej NOTAT Projekt Kunde Skoleanalyser i Skanderborg: Ejer Bavnehøj Skole Skanderborg Kommune Til Fra Kresten Madsen Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen og Martin Splid Svendsen Ejer Bavnehøj Skole forslag til

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde. Bedømmelseskomiteens betænkning.

Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde. Bedømmelseskomiteens betænkning. Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde Kvæsthusselskabet Bedømmelseskomiteens betænkning Maj 2012 Den lave sol lyste paa de hvide huse paa Sct. Annæ

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Sankt Annæ Plads-projektet 2012

Sankt Annæ Plads-projektet 2012 Sankt Annæ Plads-projektet 2012 Af Henrik Reeh, lektor, Ph.D. Den lave sol lyste pa de hvide huse paa Sct. Annæ Plads. Jeg saa dem pludseligt mere tydeligt end nogen sinde. Og jeg tænkte: det er i ét billede

Læs mere

Et enestående område midt i København. Kvæsthus- og Sankt Annæ Projektet

Et enestående område midt i København. Kvæsthus- og Sankt Annæ Projektet Et enestående område midt i København Kvæsthus- og Sankt Annæ Projektet 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 22 26 28 VISIONEN LIVSKVALITET Sammenhæng i arkitektur og design Byrum med plads til mange slags oplevelser

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse Tilgængelighedsanalyse Strækningen er analyseret for særlige problemstillinger mht. indpasning af tilgængelighed - særligt følsomme byrum udpeges som vist herunder. For disse byrum er der udarbejdet alternative

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen. NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato 2010-11-16 Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har

Læs mere

HØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET

HØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET HØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET 02.02.2016 Cykelringen i Aarhus Den indre cykelring er en del af den nye højklassede cykelrute

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III 1 Nye Skoler 2 1.1 Christianshavns Døttreskole 2 1.2 Hanssted Skole 4 1.3 Rudolf Steiner Skole 6 1.4 Landsbyskolen 6 1.5 Amager internationale Skole 6 1.6 Københavns

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag TEKNISK NOTAT 15. december 2014 LBP/SSN Udarbejdet af Via Trafik for Københavns Kommune december 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Projektbeskrivelse...

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

BANEVEJEN TRAFIK- OG PARKERINGS- FORHOLD VED REGIONS- HOSPITAL VIBORG

BANEVEJEN TRAFIK- OG PARKERINGS- FORHOLD VED REGIONS- HOSPITAL VIBORG BANEVEJEN TRAFIK- OG PARKERINGS- FORHOLD VED REGIONS- HOSPITAL VIBORG / BANEVEJEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Forudsætninger for det geometriske design 1 3. Overordnet trafikstruktur 2 3.1 Udformning af

Læs mere

Smukkere byrum og bedre forhold for cyklister i Istedgade Færdigt projekt anlagt.

Smukkere byrum og bedre forhold for cyklister i Istedgade Færdigt projekt anlagt. VEJFORUM 2015 - TILMELDING AF BIDRAG Indlæg Emne Session: Forfatter: Via Trafik Rådgivning A/S Christina Merwald Feldthaus, Via Trafik Rådgivning A/S Smukkere byrum og bedre forhold for cyklister i Istedgade

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Oure Friskole. Skolens ønsker og kommentarer fra besigtigelse maj 2015. - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej.

Oure Friskole. Skolens ønsker og kommentarer fra besigtigelse maj 2015. - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej. Oure Friskole - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej. Nuværende busholdeplads samt parkeringsplads Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej

Læs mere

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune NOTAT: Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune Letbane Ring 3. Glostrup Kommune har modtaget udbudsprojekt for letbanen i Ring 3. Derudover er modtaget trafiksikkerhedsrevision, trin 2-3, udarbejdet

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Unik beliggenhed midt i København

Unik beliggenhed midt i København Unik beliggenhed midt i København MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Store muligheder Butik/café med et uovertruffent omsætningspotentiale. I Frederiksstadens smukke

Læs mere

Furesø Kommune. Oktober 2016 BORGERMØDE KLIMASIKRING AF SØNDERGÅRDSKVARTERET

Furesø Kommune. Oktober 2016 BORGERMØDE KLIMASIKRING AF SØNDERGÅRDSKVARTERET Furesø Kommune Oktober 2016 BORGERMØDE KLIMASIKRING AF SØNDERGÅRDSKVARTERET PROJEKT Borgermøde klimasikring af Søndergårdskvarteret Furesø Kommune Projekt nr. 224200 Dokument nr. 1221269309 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps København E47 E47 E55 E55 Næstved Ny Næstvedvej Rønnede Rødby Drive-in Restauranter Tankstation Hotel Pylonskilt Mod Rønnede Golfbane Borupvej Ny Næstvedvej Mod Næstved Restaurant 3 STOP 37 Rønnede Opholdsareal

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE Domk irkestr æde LOGGIA 3399 STÆNDERTORV ROSKILDE irkepladsen TORVEDAG I JUNI LOKALT ORKESTER SPILLER C C Fondens Bro 39 39 4411 C de Palæstræ BUS BUS LOGGIA SET FRA PALÆSTRÆDE

Læs mere

Program for parallelopdrag for BYLIV. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde

Program for parallelopdrag for BYLIV. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde Program for parallelopdrag for BYLIV Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde på Programmet er udarbejdet af Kvæsthusselskabet A/S, I samarbejde med Københavns Kommune og med bistand

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 68 Ny magerbrogade elhedsplan Visualisering Dobbeltporten Ny magerbrogade elhedsplan 69 KOINGEN EE GERROGDE OG GER CENTRET vor magerbrogade møder mager Centret dannes en samlende plads. En rolig og overskuelig

Læs mere

BILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder.

BILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder. BILAG 2 Dato: 21-04-2016 Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder. De er prioriterede i 3 grupper. Gruppe 1 er projekter der anbefales udført

Læs mere

islands brygge axel heides plads S CHØNHERR

islands brygge axel heides plads S CHØNHERR bryggebroen med byens lys dispositionsforslag 1:500 Idéen for Axel Heides Plads er at skabe et enkelt men dynamisk pladsrum, med gode forhold for såvel den store mængde cykler på stedet, som kvalitative

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd, Region Hovedstaden

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd, Region Hovedstaden Notat Til: Fra: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd, Region Hovedstaden CC: Dato: 3. juni 2014 Vedr.: Kombinerede holdepladser for turistbus og taxi.

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Aabenraa Kommune Rambøll Byudvikling & Landskab Januar 2016 Helhedsforslag Camma Larsen-Ledets Vej, Aabenraa Indhold INTRODUKTION

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere