2.0 Miljøvurdering af rammerne

Transkript

1 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Ikke-teknisk resumé Miljøvurderingens faser Scoping (høring af berørte myndigheder) Forhold til anden planlægning scenarie Miljøstatus Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen Miljøvurderingens detaljeringsniveau Kommuneplanens indhold og hovedformål Miljørapportens opbygning (læsevejledning) Miljøvurdering af rammerne Konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Habitatområderne Bilag IV-arter Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter Overvågningsprogram Tværgående miljøvurdering Konklusion Referencer 53 Bilag 1 Scoping af rammer 54 Kolofon: Dato: Marts 2016 Udarbejdet af: Syddjurs Kommune, Natur & Miljø, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft Sagsbehandler: Hanne Henriksen 2

3 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan Indledning Det politiske fundament for Kommuneplan for Syddjurs Kommune er Planstrategi 2015, som blev vedtaget 23. juni Planstrategien angiver retninger og mål for de politiske prioriteringer. Planstrategien har fire hovedfokusområder; 1) Bosætning, 2) Erhvervsudvikling & Beskæftigelse, 3) Kultur & Landskab og 4) Det Innovative Syddjurs. Strategien beskriver således byrådets langsigtede borger- og udviklingsrettede visioner og målsætninger for alt det, Syddjurs Kommune vil gennemføre i de kommende år. Kommuneplan omsætter visionerne og målene til handlinger og planer. Syddjurs Kommune vurderer, at Kommuneplan 2016 obligatorisk er omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Miljøvurderingen er foretaget, og resultatet er at læse i denne rapport. Efter den politiske proces og offentlige høring udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som følger op på de bemærkninger, indsigelser og ændringer som har medført ændringer af Kommuneplan 2016 og således influerer på miljøforhold. I henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (Bekendtgørelse nr. 18 af 16. december 2015) er der ligeledes foretaget en foreløbig vurdering af planens konsekvenser for planter og dyr optaget på Habitatdirektivets bilagsliste. 1.1 Ikke-teknisk resumé Denne rapport indeholder miljøvurderingen af Kommuneplan 2016 for Syddjurs Kommune. Miljøvurderingen tager sit afsæt i ændringer if. gældende planlægning. Der er ingen mål og retningslinjer, der er væsentligt ændret i forhold til Kommuneplan Derfor der ikke er miljøvurderet på nogen af målene eller retningslinjerne, da de allerede er miljøvurderet i forbindelse med Kommuneplan Der er i Kommuneplan 2016 udpeget et Grønt Danmarks kort med tilhørende retningslinjer. Arealudpegningerne baserer sig på de økologiske forbindelseslinjer og de potentielle økologiske forbindelseslinjer, som tidligere er miljøvurderet. Ligeledes er de tilhørende retningslinjer tidligere miljøvurderet. I denne rapport er miljøvurderet på 25 nye eller reviderede rammeområder udlagt i Kommuneplan Miljøvurderingen beskriver anbefalinger for de enkelte områder og stiller forslag til afbødende foranstaltninger i den videre planlægning, som kan læses i kapitel 2. De væsentligste udfordringer er udlæg af rammeområder i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt klimatilpasninger if. til skybrud og strømningsveje. Men også andre arealmæssige konflikter skaber behov for afbødende foranstaltninger, eller mængden af konflikter samlet for et område kan skabe udfordringer for den videre realisering af det enkelte område. Følgende rammeområder skal især fremhæves på grund af grundvands-interesser, mange arealkonflikter eller risiko for oversvømmelse ved skybrud: Rammeområde 4 (Hornslet), Rammeområde 17 (Ebeltoft) og Rammeområde 19 (Ebeltoft). Yderligere er der i rapporten vurderet på de særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og ift. internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder), og der er opstillet et overvågningsprogram. Resumé ligger også på: Miljøvurderingens faser En miljøvurdering er lige så meget en proces, som det er en konkret miljørapport. Generelt inddeles en miljøvurdering i fem faser: Første fase bruges til at fastlægge indholdet i selve miljøvurderingen (scoping) og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (se afsnit 1.3). 3

4 Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelsen af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og en vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Det er ligeledes her, at afbødende foranstaltninger eller anbefalinger fastlægges, og evt. tilpasninger i planens indhold foretages. Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan. Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der fastlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen med udgangspunkt i miljøvurderingen. Generelt er miljøvurderingen en proces, og der er under arbejdet med denne miljøvurdering (samt efterfølgende) sket en løbende justering af kommuneplanen. Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord, Trafik- og Byggestyrelsen samt Vejdirektoratet. Der er indkommet tre høringssvar i scopingfasen 1. Det er fra Norddjurs kommune (ingen bemærkninger) fra Museum Østjylland og fra Vejdirektoratet. Museum Østjylland er enig i vigtigheden af de parametre, som er oplistet til at indgå i miljøvurderingen. Vi skal dog fortsat beklage, at museets anbefalinger ang. øget synliggørelse af kulturhistorien, forbedrede adgangsforhold til kulturmiljøer og fortidsminder samt ikke mindst pleje af fortidsminder ikke er nævnt. Syddjurs Kommune medtager på den baggrund parametrene adgangsforhold til fortidsminder samt pleje af fortidsminder i miljøvurderingen. Kommunen anser dog den del af høringssvaret der omhandler adgangsforhold til kulturmiljøer og synliggørelse af kulturhistorien som relaterende sig til selve indholdet i kommuneplanen og ikke til indholdet i miljøvurderingen. Den del af høringssvaret behandles derfor efter offentlighedsfasen af forslag til Kommuneplan 2016, som et høringssvar til selve kommuneplanen. Vejdirektoratet skriver, at 1.3 Scoping (høring af berørte myndigheder) I henhold til miljøvurderingens første fase, har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af forslag til Kommuneplan Høringen har forløbet fra 22. december 2015 til 1. februar Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Aarhus Kommune, Beredskabsstyrelsen, Energi styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Favrskov Kommune, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Fredningsnævnet for Midtjylland (østlig del), Jordfordelings kommission Vest, Kulturstyrelsen, Kyst direktoratet, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Aarhus, Museum Øst jylland, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Kronjylland, NaturErhvervstyrelsen, Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Region Midtjylland, Det bør overvejes om støj fra vejtrafik skal indgå i miljøvurderingen. Syddjurs Kommune tilføjer på den baggrund støj fra vejtrafik som en parameter i miljøvurderingen. 1 Udpegningen af Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2016 har ligeledes været i høring hos de fire nabokommuner (Aarhus-, Favrskov-, Norddjurs- og Randers Kommune). Her svarede alle kommuner, at de tilsluttede sig udpegningens indhold. Yderligere varsler Vejdirektoratet i deres skrivelse, at de i den offentlige høringsfase til Kommuneplan 2016 vil komme med bemærkninger til rammeområde [2, 3A, 14,17 og 20]. Rammeområderne [2, 3A, 17 og 20] er beliggende langs det eksisterende statsvejnet mens rammeområderne [17 og 15] umiddelbart berører linjeføringerne vedrørende henholdsvis den planlagte omfartsvej vest om Mørke samt den planlagte omfartsvej øst om Ebeltoft. Syddjurs Kommune behandler den del af høringssvaret som et høringssvar til selve kommuneplanen. Det bemærkes, at kun 16 af de 25 nye og ændrede rammeområder har været i myndighedshøring, da Planafdelingen har justeret på kommuneplanens indhold undervejs. Det er dog ikke et formelt krav, at selve rammerne skal med i myndighedshøringen. 4

5 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan Forhold til anden planlægning Kommuneplan for Syddjurs Kommune kan findes på kommunens hjemmeside på Kommuneplanen relaterer sig til et væld af andre planer, og kan betragtes som en overordnet, samlende plan for disse øvrige planer. Der er bl.a. følgende sektorplaner tilknyttet kommuneplanen: Trafikplan 2013 for Syddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan for Syddjurs Kommune Stiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Spildevandsplan Syddjurs Klimatilpasningsplan 2014 Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 Naturkvalitetsplan 2013 for Syddjurs Kommune Lokal Agenda 21-strategi 2015 Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune 2013 Varmeplan for Syddjurs Kommune 2012 Affaldsplan for Nord- og Syddjurs Kommuner Planstrategi 2015 Handlingsplan for bekæmpelse og forebyggelse af rotter i Syddjurs Kommune 2013 Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune Kulturpolitik frem mod 2020 Energiplan for kommunale ejendomme Diverse politiker: Sektorplan for ældreområdet, Børnepolitik, Beskæftigelsespolitik, Demens politik, Frivillighedspolitik, Erhvervspolitik, Handicappolitik, Kost politik, Økonomisk politik, Sundhedspolitik, ungdomspolitik, Politik for kultur, fritid og lokal engagement, Sektorplan for socialog voksen handicap området osv. Samt diverse lokalplaner, strukturplaner m.v. Alle disse planer kan findes på kommunes hjemmeside. Følgende planer er overordnet kommuneplanen, og kommuneplanen må ikke stride i mod indholdet i disse: Regionale udviklingsplaner Regionens jordbrugsanalyse Råstofplan 2016 for Region Midtjylland Vandplan for Djursland Vandplan for Århus Bugt Vandplan for Randers Fjord Natura 2000-plan for Mols Bjerge med kystvande med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Stubbe Sø med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Tved Kær med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Kaløskovene og Kaløvig med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Kobberhage kystarealer med tilhørende kommunal handleplan Disse planer kan ligeledes findes direkte på kommunens hjemmeside eller som linkhenvisninger scenarie scenarie for rammerne: Udvikling betyder øget aktivitet, som vil medføre en øget miljøpåvirkning i Syddjurs Kommune såvel som andre steder. Der er et politisk ønske om at fortsætte en udvikling i befolkningstilvækst. Et realistisk alternativ til en udbygning i Syddjurs Kommune vil være en øget udbygning andre steder i Østjylland. Et sådant 0-alternativ vurderes ikke at medføre færre miljøproblemer eller en minimering heraf men vil blot flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Dette grundlag sikres bl.a. gennem denne miljøvurdering. Planstrategi for Syddjurs Kommune 2015 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2015 Landsplanredegørelse 5

6 1.6 Miljøstatus Den nuværende miljøstatus for hele det geografiske område, som Kommuneplan for Syddjurs Kommune 2016 dækker, vil være for omfattende at redegøre for i nærværende miljøvurdering. Der henvises derfor til kommunens og statens generelle overvågning af natur- og miljøforhold. Disse data findes på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Ligeledes henvises der til diverse faglige rapporter fra DCE (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser). Yderligere henvises der til relevante sektorplaner og andre arealplaner nævnt i afsnit Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen Miljøparametre Der er flere relevante miljøforhold, som kan blive væsentligt berørte af kommuneplanens indhold. I følgende afsnit listes de konkrete parametre, som har ligget til grund for denne miljøvurdering. Helt overordnet er de centrale miljøparametre dog (som også nævnt i bilag 1 til Lov om Miljøvurdering): Biologisk mangfoldighed, fauna, flora, befolkningen, menneskets sundhed, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk- og arkæologisk arv samt faktorernes indbyrdes forhold. Disse parametre er benyttet under screeningen og i scopingfasen til at indsnævre de væsentlige parametre til den endelige miljøvurdering. Dette fremgår af screeningsbilag (bilag 1), og vil blive uddybet i afsnit 2.0. Det fremgår af ovenstående, at miljøbegrebet i Lov om Miljøvurdering er et meget bredt miljøbegreb. Dette er for at sikre lovens formål om en bæredygtig udvikling Miljødata Denne miljøvurdering er lavet på baggrund af diverse geografisk relaterede data (GIS) og natur- og miljødata. Generelt findes disse data på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Nedenfor ses en oversigt over de anvendte data til miljøvurderingen. Grundvand Drikkevandsinteresser (OSD) Nitratfølsomme indvindingsområder og -oplande (NFI) Indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD Natur m.v. Fredskov Skovbyggelinjer Skovrejsningsområder 3 beskyttet natur Mulige naturområder 15-års genopdyrkningsret Fredninger Strandbeskyttelseslinje Sø- & Å-beskyttelseslinjer Natura 2000 områder Kortlægning af habitatnaturtyper Registreringer af Bilag-IV arter og potentielle levesteder Økologiske forbindelseslinjer/spredningskorridorer Syddjurs Kommunes kortlægning af sjældne insekter og smådyr Pleje af fortidsminder 6

7 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016 Overfladevand 3 beskyttede vandløb Målsætning af vandløb (jf. Vandplaner) Vandløbsoplande DVFI-registreringer Skybrudskort Strømningsveje Lavbundsarealer Potentielle vådområder Pumpelag Landskab Geologiske interesseområder Kystnærhedszonen Landskabelige interesseområder Landskabskortlægning af Syddjurs Kommune Visuelle påvirkninger Kulturhistorie Beskyttede fortidsminder Beskyttede jord- og stendiger Fortidsminde-beskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Bevaringsværdige kulturværdier Adgangsforhold til fortidsminder Spildevand Spildevand i åbent land Kravoplande Spildevandsledninger Råstoffer Råstofområder Jord Jordforurening (JAR) Virksomhed Støjkonsekvensområder Trafikstøj Rekreativt Badestrande og blå flag Shelterpladser Kano- og kajak-ruter Stikort Kystkort Tabel 1: Oversigt over benyttede data til miljøvurderingen. 7

8 1.8 Miljøvurderingens detaljeringsniveau Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for blandt andet den fysiske udvikling i kommunen, skal kommuneplanforslaget derfor også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur eller byudvikling. 1.9 Kommuneplanens indhold og hovedformål Byrådet fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål og strategier for, hvordan kommunen skal udvikle sig, og hvilke rammer, mål og retningslinjer, administrationen skal arbejde efter. Formålet med en kommuneplan er således, at lave en strategi og en helhedsplanlægning for kommunens udvikling de kommende 12 år Kommuneplanens overordnede indhold og struktur Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016 er en digital plan, hvor byrådets målsætninger, retningslinjer og rammer for lokalplanlægning ligger på en hjemmeside, som findes på kommuneplan De overordnede afsnit i Kommuneplan 2016, som indeholder byrådets målsætninger, er: Bosætning Erhvervsudvikling og Beskæftigelse herunder Turisme Det Innovative Syddjurs Mobilitet Kulturen i Syddjurs Natur, Kulturarv og Landskab Vand Tekniske anlæg Under hvert afsnit er kommuneplanens temaer. F.eks. findes Grønt Danmarkskort under afsnittet Natur, kulturarv og Landskab. Til næsten alle temaer er der tilknyttet retningslinjer og generelle rammer samt kort. Retningslinjer og generelle rammer er Byrådets hensigter for de enkelte temaer, og det er dem, administrationen arbejder efter til dagligt. Afsnittene og temaerne er samlet set den ene del af en kommuneplan, og den omtales ofte som hoveddokumentet eller hovedstrukturen. Rammer for lokalplanlægning er den anden store del af en kommuneplan. Rammerne er specifikke udpegninger til f.eks. bolig-, erhvervs-, center-, rekreative- eller offentlige områder. Hvis ejerne vil anvende deres område anderledes end det nuværende, må det kun ske efter rammernes bestemmelser. Det er kommunens ansvar at sikre, at rammerne overholdes. Perspektivområderne dækker arealer, som forventes at være nødvendige udover de 12 år, som en kommuneplan dækker. Fra kan alle brugere desuden gå direkte til: Hvad gælder for mig? (søgning på adresse eller kort). Status på kommuneplanen (forslag, vedtaget, offentlig debat). Hvad er en kommuneplan? (Forklaring af de krav der findes til indholdet af en kommuneplan). Kommuneplantillæg (når det bliver aktuelt efter vedtagelsen af kommuneplanen). Rammer for lokalplanlægning (som før forklaret og opdelt efter distrikter). Retningslinjer og generelle rammer i kommuneplanen (en opsamling på alle afsnittene, primært tænkt til brug for administrationen). Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan (Ikketeknisk resumé samt miljørapporten). Redegørelse til Syddjurs Kommuneplan (en opsamling som primært er henvendt til Erhvervsstyrelsen og yderst interesserede brugere) Ændringer i forhold til Kommuneplan 2013 samt miljøvurderingens fokus Der er udlagt 10 helt nye rammeområder og lavet væsentlige ændringer i rammeteksten eller 8

9 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016 rammeafgrænsningen for ca. 15 eksisterende rammer. Disse er alle miljøvurderet. Der er udtaget 15 tidligere rammeområder, for at balancere og minimere kommunens restrummelighed. Af de ti nye rammeområder er to værd at fremhæve pga. deres størrelse og karakter. Det drejer sig om områderne ved Djurs Sommerland (Triangle Area samt Ferie- og forlystelsespark Djurs Sommerland). Disse områder, samt rammeændringen af Djurs Sommerland, er der lagt lidt større vægt på i miljøvurderingen grundet deres store udbredelse og karakter. Derudover er der i Kommuneplan 2016 sket tekniske korrektioner af udvalgte temaer med tilhørende retningslinjer og kort. Der er her tale om mindre rettelser, eksempelvis opdatering af kortmateriale (som for jordbrugsanalysen) eller ændringer i de forklarende tekster (generelle rammer). Eksempelvis er der opdateret i teksterne omkring vandplanlægningen, klimaplanlægning, osv. områder hvor der løbende sker lovændringer og andre opdateringer. Disse tekniske korrektioner har ikke afkastet miljøvurdering. Det er et statsligt krav til Kommuneplanlægningen, at kommunerne skal udarbejde et Grønt Danmarkskort. Syddjurs Kommune har baseret sit Grønne Danmarkskort på baggrund af de økologiske forbindelser og de potentielle økologiske forbindelser. Der er således ikke tale om nye arealudpegninger. Retningslinjerne for Grønt Danmarkskort er de samme som for de økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser med tilhørende retningslinjer er allerede miljøvurderet i Kommuneplan 2009 samt i Naturkvalitetsplan for Syddjurs Kommune 2013, og der er således ikke foretaget en ny miljøvurdering af Grønt Danmarkskort. Der er med Kommuneplan 2016 således ikke sket væsentlige ændringer af hovedstrukturens indhold i forhold til Kommuneplan Der er ikke kommet nye retningslinjer eller nye arealudpegninger, kun foretaget tekniske korrektioner og opdateringer. Således er det centrale i miljøvurderingen de nye rammeudlæg og de væsentligt ændrede rammeudlæg og rammetekster Miljørapportens opbygning (læsevejledning) Miljørapporten indeholder to behandlingsafsnit. Det drejer sig om kapitel 2 om miljøvurdering af rammerne i Kommuneplan 16. Samt kapitel 3, som indeholder en foreløbig konsekvensvurdering (jf. habitatdirektivet) af Kommuneplan 16. Kapitel 2 miljøvurderer på 25 nye (eller væsentligt ændrede) rammeudlæg i Kommuneplan Rammerne præsenteres i en faktaboks, der indeholder resumé af rammetekst og andre faktuelle oplysninger, samt en oversigt over væsentlige miljøparametre fundet på baggrund af screeningen (se bilag 1). Rammen vises på et kort. Herefter vurderes arealet ift. arealrestriktioner og væsentlige miljøparametre, og afslutningsvist konkluderes herpå med eventuelle forslag til afbødende foranstaltninger. Kapitel 3 indeholder den lovpligtige, foreløbige konsekvensvurdering efter habitatdirektivet af kommuneplanens indhold. I bilag 1 ses en oversigt over rammeområderne, og om de tilhørende miljøparametre påvirkes positivt, negativt eller neutralt af rammeudlægget. Der findes et tjekskema for alle rammeområder, der viser alle arealkonflikter på de konkrete rammeområder. Tjekskemaerne kan findes ved at søge på og søge på journalnummer 16/6895. I kapitel 4 omtales overvågningsprogrammet. Kapitel 5 omhandler den tværgående miljøvurdering, og kapitel 6 indeholder miljørapportens konklusioner. Kapitel 7 består af referencer. 9

10 2.0 Miljøvurdering af rammerne Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år, hvilket bl.a. betyder, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug indenfor denne tidshorisont. Nedenfor gennemgås rammeområderne for Kommuneplan 2016, som skal miljøvurderes. Der er tale om nye rammeområder, udvidelser af eksisterende rammeområder eller ændringer i brugen af rammeområderne, der er så væsentlige, at de skal miljøvurderes. Enkelte rammeområder, der indgår i Kommuneplan 2016 blev miljøvurderet i forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 2013, men de udgik af den endelige Kommuneplan Der henvises derfor til den tidligere miljøvurdering for disse arealer. En miljøvurdering skal forholde sig både til de positive og de negative effekter. De væsentlige miljøparametre er identificeret vha. en screening og scoping. I bilag 1 fremgår resultatet af denne screening for hvert rammeområde. For hvert rammeområde er de respektive, væsentlige miljøparametre (jf. bilag 1) nævnt i en tekstboks. Positive faktorer er nævnt med (+), negative med (-) og neutrale faktorer med (0). Yderligere er foretaget en konfliktanalyse, for hvilke arealkonflikter, der findes på arealerne. Disse oplysninger findes i et tjekskema, som kan findes ved at søge på og søge på journalnr. 16/6895. For hvert rammeområde gennemgås disse arealkonflikter i teksten. Nedenfor er der angivet generelle anbefalinger for afbødende foranstatninger, som gælder for alle rammeområderne: Udover miljøvurderingens generelle anbefalinger, er der en række centrale retningslinjer og anden regulering, som er helt fundamental, og som ligger som en forudsætning for miljøvurderingens konklusioner og anbefalinger. Disse ses nedenfor, og fremhæves her, fordi de vurderes at være af overordentlig stor betydning for den fremtidige administration af kommuneplansrammerne. Generelle anbefalinger gælder alle rammeområder (hvor relevant) 1) Arealer beskyttet af naturbeskyttel ses lovens 3 skal have en forsigtighedszone på mindst 10 meter til byggeri og anlæg i nye lokal planområder. 2) I nye lokalplaner indskrives, at de maksimale befæstigelsesgrader er 50 % (dog centerområder (80 %), rekreative områder (0 %) og haveboligområde (40 %)). Dette sker som en klimatilpasningsløsning. 3) I nye lokalplanområder skal indtænkes plads til forsinkelsesbassiner o.lign. 4) Der må ikke opføres nybyggeri under kote 2,0 heller ikke i allerede planlagte områder. Eksisterende byggeri under kote 2 må fortsat udbygges/vedligeholdes. 5) I nye lokalplaner indskrives, at museet altid bør kontaktes for en prøveudgravning inden byggeri igangsættes. 10

11 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016 Centrale retningslinjer og øvrig regulering, som har betydning for miljøvurderingen gælder generelt 1) I nye lokalplaner indskrives, at regnvand fra tagvand og befæstede arealer skal håndteres på egen grund (LAR Lokal håndtering Af Regnvand) (jf. Klimaplan). Dette sker som en klimatilpasningsløsning. 2) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes som regnvandsbassiner (jf. Naturbeskyttelsesloven). 3) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes til energianlæg (solceller, jordvarme, søvarme m.v.) (jf. den nuværende klagenævnspraksis). 4) Regnvandsbetingede udløb til vandløb skal begræn ses, så de ikke giver anledning til uhensigts mæssig hydraulisk belastning (vandføring) i vandløbet. Nye eller forøgede udledninger godkendes kun, hvis udløbet neddrosles til 1-2 l/sek./red. ha 5) I forbindelse med etablering af nye eller renovering af eksisterende fælleskloakerings systemer, vil regnvandet som udgangspunkt blive separeret fra. 6) Sokkelhøjden på nybyggeri må ikke ligge under kote 2,5. 7) I forbindelse med byggeri af nye boliger, skal byggeriet leve op til Bygningsklasse 2020 lav energikravet (jf. Bygningsreglementet kp ). 8) Der må ikke udlægges byggeri eller tekniske anlæg i lavbundsområder, med mindre der foreligger en konkret vurdering af oversvømmelsesrisiko. 2.1 Miljøvurdering af nr. 1, Nimtofte, Djurs Sommerland (1) R3 Nimtofte Ændring af rammeområde for Djurs Sommerland Ca. 51,72 ha Landdistrikternes udvikling (+) Friluftsliv/rekreative interesser (+) Turisme (+) Grundvand (-) 3 vandløb (0/-) Støj (-) Visuel påvirkning (-) Etablering af forlystelser i op til kote 60 i den langt overvejende del af parken, samt desuden op i kote 80 ca. seks udpegede steder indenfor parken. Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive parametre på landdistrikternes udvikling, turisme, på friluftsliv og rekreative interesser. Der er negative effekter på grundvand, 3 vandløb, støj og den visuelle påvirkning. Se behandlingen af parametrene nedenfor. Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Området er allerede i dag et rammeområde udlagt til forlystelsespark. Med Kommuneplan 2016 ændres rammeteksten for området til også at indeholde for- 11

12 lystelser i op til kote 60 (60 meter over havets overflade) (hidtil op til kote 40) og op i kote 80 på seks udpegede områder inden for parken. Området er i dag beliggende i kote ca Når byggeri går over 25 meter skal Trafik- og Byggestyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen) høres. Forholdet er derfor sendt i høring. Området er kortlagt som fritidslandskab i kommunens landskabskortlægning. Udnyttelsen af rammen er helt i overensstemmelse hermed. Rammeområdet er beliggende langs statsvej, og der er vejbyggelinje på arealet. Der er afsat midler til en ny vestlig omfartsvej om Nimtofte. Vejen tilsluttes Randersvej syd for Djurs Sommerland. De nye forlystelser med højder op til kote 60 á 80 forventes at have en øget støjpåvirkning. Nærmeste naboer er beliggende mellem meter fra grænsen af Djurs Sommerland (de 300 meter er således en worst case betragtning, da forlystelserne ikke skal ligge helt oppe ved grænsen). Der vil i en efterfølgende VVM-redegørelse og VVM-tilladelse blive sat vilkår for det konkrete støjniveau, og der skal udføres opfølgende støjmålinger (se også overvågningsprogram kp. 4). Den øgede højde på forlystelserne vil også give en øget visuel påvirkning. Forlystelserne forventes at blive synlige fra eksempelvis Randersvej, Kolstrupvej, Hovedvejen og Østenfjeldvej. I dag ses allerede flere af forlystelserne fra disse veje, så området og landskabet fremstår i dag allerede som påvirket, og landskabsindtrykket er ikke intakt. Landskabet er ligeledes kortlagt som fritidslandskab. Det vurderes derfor, at de visuelle påvirkninger ved den øgede højde kan accepteres. En nærmere vurdering af forlystelsernes indretning og placering forventes at finde sted i lokalplanlægningen og i VVM-tilladelsen (miljøgodkendelse). Der skal derfor i ansøgningsmaterialet udarbejdes visualiseringer, således at det i VVM-redegørelsen og miljøgodkendelserne kan vurderes, om der skal etableres afbødende foranstaltninger. Området afvander til Sorte Å, som er et højt målsat vandløb. Der vil derfor blive stillet krav om forsinkelse og rensning af regn- og overfladevand. Området er kortlagt med risiko for skybrudshændelser flere steder. Skybrudskortlægningen er ikke til hinder for realiseringen af rammeområdet, men der vil i den videre planlægning blive arbejdet en strategi for håndteringen af overfladevand. I ådalen omkring Sorte Å, samt selve vandløbet, er kortlagt natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke planlagte aktiviteter, der berører beskyttet natur. Der er således ingen konflikter heri. Ligeledes er ådalen kortlagt som lavbund, men da området ikke berøres af aktiviteter, er der ingen konflikter heri. Der er fundet en stor vandsalamander (bilag IV-art) i et af bassinerne. Arten er koloniseret efter at sommerlandet er etableret, og det vurderes derfor, at parkens drift ikke er til hinder for arten og dens levested. Området er kortlagt som OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI-område (Nitratfølsomt Indvindingsområde). Der er i 2014 udarbejdet en supplerende redegørelse for grundvandsforholdene i Syddjurs Kommune. Hele det samlede område (rammeområde 1, 2 & 3) skal ved udbygning spildevandskloakeres, idet regnvandet håndteres lokalt. Derfor påtænkes udledningstilladelsen til Sorte Å på sigt at skulle udfases. Forslag til afbødende foranstaltninger: - Der skal i forbindelse med den videre planlægning udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand idet vandet skal håndteres på egen grund. - Regnvand til udløb i Sorte Å skal renses og forsinkes i regnvandsbassin(er). - Der skal udarbejdes konkrete vilkår for støj i forbindelse med miljøtilladelse og/eller VVMredegørelsen. - Der skal udarbejdes visualiseringer af de nye høje forlystelser i ansøgningsmaterialet, således at det i VVM-redegørelsen kan vurderes, om der skal etableres afbødende foranstaltninger. - Der skal i VVM-redegørelsen fremgå den påtænkte forlystelsesparks indvirkning på områdets grundvandsressource, herunder behov for evt. afbødende foranstaltninger. - Udledningstilladelsen til Sorte Å udfases på sigt, når området spildevandskloakeres. 12

13 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. (Grundvandsforekomsten i området er dog beskrevet som kvantitativ god, men kemisk ringe, hvorfor befæstning nok er at foretrække frem for permeable belægninger, hvilket dog kan undersøges nærmere i grundvandsvurderingen). 2.2 Miljøvurdering af nr. 2, Nimtofte, Triangle Area (2) Nimtofte Nyt rekreativt område mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort (Triangle Area) Ca. 129,50 ha Landdistrikternes udvikling (+) Turisme (+) Friluftsliv/rekreative interesser (+) Beskyttelseshensyn i anlægsfasen (OBS) Fredskov (-) Skov og skovrejsning (-) Skovbyggelinje (0/-) Beskyttet natur (-) 3 vandløb (-) Udledning af overfladevand til recipient (0/-) Beskyttet dige (0/-) Beskyttede dyre- og plantearter (-) Dyreliv (-) Fortidsminde (0/-) Grundvand (-) Rekreativt område til hovedbygning incl. hotel og fælles faciliteter (som fx reception, restauranter, selskabslokaler, sportshal, wellnesscenter, legeland, indendørs badeland og lign.) og butik. negative effekter på beskyttet natur, beskyttede dyrearter, fortidsminde, beskyttet dige, fredskov, skov og skovrejsning, (skovbyggelinje), udledning af overfladevand til recipienten, 3 vandløb og på grundvand. Se behandlingen af parametrene nedenfor. Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Området er kortlagt dels som fritidslandskab og dels som smålandbrug i kommunens landskabskortlægning. Udnyttelsen af rammen er i overensstemmelse hermed. Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive parametre på landdistrikternes udvikling, turisme, på friluftsliv og på rekreative interesser. Der skal tages udbredte beskyttelseshensyn i anlægsfasen af hensyn til løgfrø og spidssnudet frø, og detailplanlægningen justeres herefter. Der er Rammeområdet er beliggende langs statsvej, og der er vejbyggelinje på arealet. Vejmyndigheden i Syddjurs kommune anbefaler (såfremt Vejdirektoratet tillader det), at området vejbetjenes fra rute 16 eller fra Randersvej (og ikke fra Kolstrupvej), da der herved undgås en stor trafikal belastning af Nimtofte By. En lille del af rammeområdet grænser op mod et be- 13

14 skyttet dige langs Kolstrupvej. Diget er ikke til hinder for realiseringen af rammen, men digets beskyttelse skal fortsat sikres. En meget lille del (fejlregistrering?) af arealet er pålagt skovbeskyttelseslinje. Området er beliggende i landzone, og evt. byggeri inden for skovbyggelinjen håndteres derfor med landzonetilladelsen. Store dele af rammeområdet er fredskovsbelagt. Det er ifølge skovloven ikke tilladt af fælde fredskov uden at tilplante skov igen. Naturstyrelsen er dispensationsmyndighed, men der er en restriktiv praksis på området. Der kan derfor forventes vilkår om erstatningsskov. Skovene inden for rammeområdet er ikke så gamle, og her er tale om plantage. Skovene forventes derfor ikke at have en høj biologisk interesse. Dele af rammeområdet er kortlag som skovrejsning uønsket og andre dele er kortlagt som skovrejsningsområde. At et område er kortlagt som skovrejsningsområde betyder ikke, at der ikke kan foregå andre arealudnyttelser. Kortlægningen er derfor ikke til hinder for realiseringen af rammeområdet. Projektansøger kan evt. indgå i dialog med kommunen om at justere udpegningen, næste gang kommunen reviderer kortudpegningen (eller alternativt kan projektansøger evt. anvise et andet område, der kan udpeges som skovrejsningsområde). Der er beliggende et beskyttet fortidsminde inde midt på rammeområdet. Fortidsmindet afkaster en 100 meters beskyttelseszone, hvori byggeri ikke er tilladt. Detailplanlægningen skal indpasses hertil, så fortidsmindet og beskyttelseszonen sikres. Det er et ønske fra Østjyllands Museum, at der gives offentlig adgang til fortidsmindet. Den nordlige del af rammeområdet er kortlagt som muligt naturområde. Der ligger ingen restriktioner for ejerne heri, det er blot hensigten, at inspirere ejerne til en mere naturnær drift af arealerne. Der er beliggende mange beskyttede naturarealer (NBL 3) inden for rammeområdet. Her er tale om vandhuller, overdrev, eng og mose. Kommunen har besigtiget arealerne i 2014 (bortset fra søerne, som er besigtiget i ). Naturarealerne har et middel-godt naturindhold. 3 områderne er beskyttede mod tilstandsændringer. De kan derfor ikke befæstes eller bebygges, og der kan ikke forventes tilladelse til at aflede overfladevand til de beskyttede områder. Områderne bør derfor indtænkes i detailplanlægningen, og der bør etableres en 10 m beskyttelseszone omkring dem, hvilket indskrives i lokalplanen. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at grundvandet ligger højt i området, således at det ikke nødvendigvis er muligt at flytte vandhullernes placering. Mange af vandhullerne er levested for Bilag IV-arterne løgfrø og spidssnudet frø. Stor vandsalamander findes sandsynligvis også i området, selvom den ikke konkret er registret. Ifølge habitatdirektivet og naturbeskyttelseslovens 29a må arternes yngle- og rasteområder ikke forringes, og arternes funktionelle bestande skal sikres. Der skal derfor tage vide hensyn til arterne og særligt løgfrø i detailplanlægningen og i etableringsfasen. Dette for eksempel ved at placere huse, veje og beplantning, så arternes vandringsruter ikke spærres, eller så arternes vandring styres intelligent. I etableringsfasen kan der blive tale om vilkår om (våd) områder, der afspærres og ikke må køres i eller evt. ikke må berøres i visse perioder. Arternes tilstedeværelse er ikke til hinder for, at projektet kan realiseres, men arterne skal følges før, under og efter etableringen (se overvågningsprogrammet, kapitel 4). Syddjurs Kommune står til rådighed for dialog om den nærmere detailplanlægning og etableringsfase, og den kommende VVM-proces vil også have fokus på Bilag IV-arternes beskyttelse. Der er udført et lignende projekt ved Lübker Golf Ressort, hvor beskyttelseshensyn i forhold til løgfrø er indarbejdet i projektet med stor succes endog med fremgang i bestandene. Området afvander til Nimtofte Å som er et højt målsat vandløb. Battrupholt Bæk (tilløb til Nimtofte Å) løber langs den østlige side af rammeområdet. Der vil derfor blive stillet krav om forsinkelse og rensning af regnvandet. Området er kortlagt med risiko for skybrudshændelser mange steder, og der bør ofres stor opmærksomhed i detailplanlægningen på at styre overfladevandet. Der løber mange mindre strømningsveje over arealet. Da grundvandet ligger højt i området, og da overfladevand i videst mulig omfang skal håndteres 14

15 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016 på egen grund, skal håndtering af overfladevand indarbejdes som en væsentlig del af detailplanlægningen. Flere af lavningerne i området er kortlagt som lavbund. Der er ikke kortlagt risiko for okkerudfældning. Lavbundskortlægningen er derfor ikke til hinder for realisering af projektet. Området er kortlagt som OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI-område (nitratølsomt indvindingsområde). Der er i 2014 udarbejdet en supplerende redegørelse for grundvandsforholdene i Syddjurs Kommune. Området skal udlægges som spildevandskloakeret opland, hvor regnvand og overfladevand skal håndteres på egen grund, så vidt det er muligt. Der kan ikke forventes udledningstilladelse fra badelandet til vandløbet, da Nimtofte Å er et højt målsat vandløb. Der skal udarbejdes VVM-tilladelse til projektet. Forslag til afbødende foranstaltninger: - Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand, og overfladevand skal håndteres på egen grund. - Regnvand skal renses og forsinkes inden udløb til recipient (regnvandsbassin) - Der skal redegøres for grundvandet i den kommende VVM-redegørelse i forhold til de forventede aktiviteter. - Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. (Grundvandsforekomsten i området er dog beskrevet som kvantitativ god men kemisk ringe, hvorfor befæstning nok er at foretrække frem for permeable belægninger, hvilket dog kan undersøges nærmere i grundvandsvurderingen). - Løgfrø, spidssnudet frø og evt. stor vandsalamander skal overvåges før, under og efter etableringen, og der skal tages hensyn til deres beskyttelse i detailplanlægningen samt i etableringsfasen. - De beskyttede naturtyper skal sikres, og der bør etableres en 10 m beskyttelseszone omkring dem i lokalplanen. - Det beskyttede fortidsminde og beskyt telseszonen skal sikres og friholdes for byggeri. - Der kan forventes vilkår om erstatningsskov. - Det beskyttede dige skal fortsat sikres. 15

16 2.3 Miljøvurdering af nr. 3, Nimtofte, Feriepark Djurs Sommerland (3A) (3B) Nimtofte Nyt rekreativt område til ferie- og forlystelsesparken Djurs Sommerland Ca. 25,93 ha Landdistrikternes udvikling (+) Turisme (+) Friluftsliv/rekreative interesser (+) Beskyttelseshensyn i anlægs fasen (OBS) Grundvand (-) Skovbyggelinje (-) Beskyttet natur (-) Udledning af overfladevand til recipient (-) Beskyttede dyrearter (0/-) Ansøgning om udlæg af rekreativt område i tilknytning til Djurs Sommerland. Området kan anvendes til forlystelsespark og feriecenter i form af bl.a. hovedbygning incl. hotel og fælles faciliteter (som fx reception, restauranter, butik, personale og lagerfaciliteter og lign.), feriehuse og campingplads. Forlystelserne skal placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende forlystelsespark. Store dele af arealet er pålagt skovbeskyttelseslinje. Området er beliggende i landzone, og byggeri inden for skovbyggelinjen håndteres derfor med landzonetilladelsen (3A) Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive parametre på landdistrikternes udvikling, turisme, på friluftsliv og på rekreative interesser. Der skal tages beskyttelseshensyn i anlægsfasen, hvis der forefindes stor vandsalamander. Der er negative effekter på grundvand, beskyttet natur, skovbyggelinje, udledning af overfladevand til recipienten og beskyttede dyrearter. Se behandlingen af parametrene nedenfor. Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Området er kortlagt som fritidslandskab i kommunens landskabskortlægning. Udnyttelsen af rammen er helt i overensstemmelse hermed. Rammeområdet er beliggende langs statsvej, og der er vejbyggelinje på arealet. Området afvander til Sorte Å, som er et højt målsat vandløb. Der vil derfor blive stillet krav om forsinkelse og rensning af regnvand. Området er kortlagt med risiko for skybrudshændelser mange steder. Der løber 3 større strømningsveje over arealet. Da grundvandet ligger højt i området, og da overfladevand i videst mulig omfang skal håndteres på egen grund, skal håndtering af overfladevand indarbejdes som en væsentlig del af detailplanlægningen. I ådalen omkring Sorte Å, samt selve vandløbet, er kortlagt natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke planlagt aktiviteter, der berører beskyttet natur. Der er således ingen konflikter heri. Ligeledes er ådalen kortlagt som lavbund, men da området ikke berøres af aktiviteter, er der ingen konflikter heri. Der er registret tre mindre vandhuller beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 på arealet. Ændringer af disses tilstand vil kræve dispensation. Der kan i udgangspunktet ikke forventes dispensation. Vandhullerne bør derfor indarbejdes i detailplanlægningen, således at de bevares og beskyttes. Der bør indarbejdes en 10 meter beskyttelseszone omkring vandhullerne. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at grundvandet ligger højt i området, således at det ikke nødvendigvis er muligt at flytte vandhullernes placering. 16

17 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016 Enkelte af vandhullerne er registret som et potentielt levested for stor vandsalamander (bilag IV-art). Arten er ikke fundet konkret i vandhullerne, men kan potentielt være til stede pga. vandhullernes karakter og beliggenhed. Stor vandsalamander raster i skov udenfor yngletiden, og hvis der er en ynglende bestand i området, vil det kunne begrænse adgangen til at fælde skov i området. Eftersøgning og kortlægning af stor vandsalamander indsættes i overvågningsprogrammet (kapitel 4). Alternativt vil arten kunne sikres med projekttilpasninger efter nærmere aftale med kommunen i forbindelse med detailplanlægningen. Såfremt der findes konkrete bestande af stor vandsalamander, kan der forventes vilkår til deres beskyttelse under etableringsfasen. På Østenfjeldvej 9, 8581 Nimtofte, er beliggende et privat biogasanlæg. Der bør sikres en afstand på mellem meter til beboelse. Området er kortlagt som OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde). Der er i 2014 udarbejdet en supplerende redegørelse for grundvandsforholdene i Syddjurs Kommune. Området skal udlægges som spildevandskloakeret opland, hvor regnvand og overfladevand skal håndteres på egen grund, så vidt det er muligt. Der skal udarbejdes VVM-redegørelse og VVM-tilladelse (miljøgodkendelse) til projektet. Forslag til afbødende foranstaltninger: - Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand, og overfladevand skal så vidt muligt håndteres på egen grund. - Regnvand skal renses og forsinkes inden udløb til recipient (regnvandsbassin). - Der skal udarbejdes en særskilt grundvandsvurdering i forhold til de forventede aktiviteter i området. - Befæstelsesgraden skal formentlig minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. (Grundvandsforekomsten i området er dog beskrevet som kvantitativ god men kemisk ringe, hvorfor befæstning nok er at foretrække frem for permeable belægninger, hvilket dog kan undersøges nærmere i grundvandsvurderingen). - Stor vandsalamander skal eftersøges, og den evt. bestand skal sikres gennem detailplanlægningen samt ved vilkår til etableringsfasen. 17

18 2.4 Miljøvurdering af nr. 4, Hornslet (4) Hornslet Ændring af erhvervsområde 2.1.E3 Ca. 7,3 ha Skovbyggelinje (-) Skovrejsning (-) Geologiske interesser (-) Udledning af overfladevand til recipient (-) 3 vandløb Fysisk påvirkning af vandløb (-) Nærmeste vandværk (-) Grundvandsinteresser (-) Trafikstøj (-) Fortidsmindebeskyttelseszone (-) Ansøgning om ændring af erhvervsområdet 2.1.E3 til boligområde samt inddragelse af et mindre areal, som er beliggende i landzone og ikke omfattet nogen kommuneplanramme. Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Store dele af arealet er pålagt skovbeskyttelseslinje. Området er i dag beliggende i landzone, og byggeri inden for skovbyggelinjen håndteres derfor med landzonetilladelsen. Skulle området blive overført til byzone med en lokalplan, vil nyt boligbyggeri ikke være tilladt inden for skovbyggelinjen. Det skal bemærkes, at ved udlæg af boligområde gives der ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Den sydlige del af rammeområdet er kortlagt som skovrejsningsområde. Der bør derfor foretages en afvejning mellem disse to interesser, og foretages en korrektion i udpegningen af skovrejsningsområdet med udpegning af et erstatningsareal et andet sted. Hele området er registret som et geologisk interesseområde. Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøparametre. Der er ingen positive parametre. Der er negative effekter på skovbyggelinje, skovrejsning, geologiske interesser, udledning af overfladevand til recipient, 3 vandløb, fysisk påvirkning af vandløb, nærmeste vandværk, grundvandsinteresser, trafikstøj og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Se behandlingen af parametrene nedenfor. Der er beliggende et fortidsminde lige uden for rammeområdet. Fortidsmindet afkaster fortidsminde beskyttelseslinje ind på den sydvestlige del af rammeområdet. Der kan ikke forventes dispensation til byggeri inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Museum Østjylland ønsker, at der etableres offentlig adgang til fortidsmindet. Der er sandsynligvis en vejbyggelinje på den østlige del af rammen ud mod Løgtenvej. Vejdirektoratet eller Kommunens Vejafdeling bør høres herom. Der kan forekomme trafikstøj fra Løgtenvej. I tilfælde af udbygning af rammen, bør der overvejes, om der skal etableres støjdæmpende foranstaltninger. Syddjurs Kommunes vejafdeling anbefaler, at rammeområdet forbliver erhvervsområde frem for boligområde, dels da området ligger langt væk fra stationen (ufordelagtigt for boliger), men tæt på motortrafikvej m.v. (fordelagtigt for erhverv). 18

19 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2016 Rammeområdet er beliggende inden for indvindingsområdet for Tendrup Vandværk. Indvindingsområder sidestilles med OSD-områder (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). En lille del af rammens nordvestlige område er yderligere kortlagt som NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde). Ifølge vandplanens retningslinje nr. 41 skal det godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Der skal således udarbejdes en supplerende redegørelse, der viser, at byudvikling er mulig, førend rammen kan realiseres. Rammeområdet er beliggende op ad virksomheden Johnson Controls, som har oplag af ammoniak. I dag har firmaet tilladelse til at oplagre 38 tons ammoniak. Hvis der etableres boliger nærmere end 200 meter fra virksomheden, reduceres virksomhedens lovlige oplag til 5 tons. Hornslet Bæk løber langs den vestlige kant af rammeområdet. Vandløbet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Hornslet Bæk er ligeledes et højt målsat vandløb, og der vil derfor blive stillet vilkår om forsinkelse og rensning af regnvand (se også under spildevandsforhold). Området skal udlægges som seperatkloak, hvor både regnvand og spildevand håndteres af Syddjurs Spildevand A/S. Der skal formentlig reserveres plads til et regnvandsbassin. Konkluderende bemærkninger: Indenfor den foreslåede udvidelse og ændring af rammeområdet, ligger en række væsentlige konflikter for områdets forventede anvendelse: - fortidsmindebeskyttelseslinjen - vandplanernes retningslinje 41 om grundvandsbeskyttelse (vandplaner er overordnet kommuneplanlægning) - skovbyggelinjen - skovrejsningsområdet. - Den foreslåede ændring fra erhverv til boligområde, vil påvirke eksisterende og evt. fremtidige erhvervsvirksomheder i nærområdet væsentligt. - Konkret vil boligudvikling i rammeområdet pålægge virksomheden Johnson Controls væsentlige restriktioner i forhold til i dag. 2.5 Miljøvurdering af nr. 5, Hornslet Mindre ændringer i rammeteksten kræver ikke miljøvurdering. 19

20 2.6 Miljøvurdering af nr. 6, Hornslet (6) Hornslet Ændring af blandet bolig- og erhvervsområde 2.1.BE7 og erhvervsområde 2.1.E8 Ca. 2,4 ha Understøtte kollektiv transport (+) Byfortætning (+) Trafikstøj (-) Jordforurening (-) Fysisk påvirkning af vandløb (-) Udledning af overfladevand til recipient (-) Blandet bolig- og erhvervsområde 2.1.BE7 udvides til at omfattet 2.1.E8. Etageantal ændres fra 3 til 6. Den max. bebyggelseshøjde ændres fra 10 m til 19.7 m. Den samlede ramme for butiksformål fastsættes til 750 m². Det bør undersøges, om jernbanen afkaster byggelinje (jf. tinglyste servitutter), og om byggeri i op til 20 meters højde er et problem i forhold hertil. I tilfælde af, at arealet er belagt med byggelinje, skal Banedanmark give tilladelse til byggeri. Der er kortlagt risiko for skybrudshændelser på arealet, og der findes en mindre (af)strømningsvej ned til Rosenholm Å. Rosenholm Å er et højt målsat vandløb, derfor vil der i de efterfølgende tilladelser blive stillet vilkår om forsinkelsesbassin og rensning af regnvand. Der skal derfor udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand. Af screeningen bilag 1 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive parametre på kollektiv trafik og byfortætning. Der er negative effekter på udledning af overfladevand til recipient, fysisk påvirkning af vandløb og trafikstøj. Se behandlingen af parametrene nedenfor. Af kommunens Åben Indsigt ses arealkonflikterne i et tjekskema for rammeområdet. Der er registret jordforurening (V1) på en mindre del af rammeområdet. Der skal tages højde for dette i de konkrete byggeansøgninger og lignende tilladelser. Der kan forekomme trafikstøj fra jernbanen (den kommende letbane). Boligbyggeriet kan med fordel indrettes således, at støjgener afværges i størst muligt omfang. Den kommunale vejmyndighed tager forbehold for adgangsforholdene til området, da adgangen er beliggende kun 80 meter fra bom-anlægget på Grenåbanen. Der løber en spildevandsledning på arealet. Når området skal byggemodnes, skal det udlægges som et kloakopland, som separatkloak, hvor regn- og spildevand håndteres af Syddjurs Spildevand A/S. Der skal reserveres plads til et regnvandsbassin. Hvis der dog ikke ændres på eks. kloak i det fælleskloakeret opland, skal forholdene ikke ændres. Konkluderende bemærkninger: - Der skal i en kommende lokalplan udarbejdet en strategi for håndtering af overfladevand. - Det skal undersøges nærmere, om der er byggelinje på arealet. - Der skal tages højde for jordforureningen i detailplanlægningen Kun tekniske korrektioner i rammeteksten som følge en ændringer i Planloven ændringerne kræver ikke miljøvurdering. 20