Inspirationsmateriale til un der visere, der gerne vil ind drage kunstneriske udtryks former i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til un der visere, der gerne vil ind drage kunstneriske udtryks former i undervisningen"

Transkript

1 vorfor arbejde med samtidskunst? Inspirationsmateriale til un der visere, der gerne vil ind drage kunstneriske udtryks former i undervisningen

2 HHer kan du hente inspiration til at arbejde med samtidskunst i undervisningen i folkeskolen. Hvorfor arbejde med samtidskunst? Fordi samtidskunsten eksperimenterer med nye medier og udtryksformer, som pirrer nysgerrigheden og udfordrer elevernes sanser gennem rum, lyd, lys og bevægelige billedudtryk. Oplevelsen af kunstværkerne rummer det overraskende og anderledes, der styrker elevernes visuelle kompetencer. Kunsten inddrager beskueren og behandler aktuelle emner, som gør den til et oplagt mødested for refleksion og diskussion. Samtidskunsten er nutidens kunst og en del af vores visuelle kultur. Dagligt bombarderes vi med billeder, og kunstværker - ne er oplagte som omdrejningspunkt for diskussion af den øgede betydningskompleksitet i vores visuelle eller billedrige verden. Mange kunstværker sætter spørgsmålstegn ved symboler og tegn, vi dagligt tager for givet, og kunstnerne udfordrer vores oplevelse af verden og opfordrer os til at tage stilling. Som udgangspunkt for diskussioner skaber mødet med kunsten et alternativt og åbent læringsrum, hvor holdninger og idéer kan afprøves. Hvorfor diskutere samtidskunst i undervisningen? fordi kunsten viser en anderledes indgang til aktuelle problemstillinger fordi kunsten belyser og kommenterer aktuelle livsvilkår fordi mødet med kunsten udvikler elevernes visuelle kompetencer og stimulerer deres lyst til at udtrykke sig visuelt fordi kunsten styrker elevernes evne til selvstændig kritisk refleksion samtidskunstens rødder og nutid den nye kunstnerrolle 2 Forestillingen om, hvad kunst er, og hvor - dan en kunstner arbejder, har ændret sig meget igennem tiden. Før renæssancen blev kunstneren betragtet som en håndværker, der tjente kirken eller kongen. I renæssancen fik kunstneren en helt anden ophøjet status som et gudbenådet geni med en særlig indsigt, og kunsten blev hævet op på en piedestal. Denne forestilling videreføres i romantikken. I det 20. århundrede kommer kunsten atter ned fra piedestalen, og dette kulminerer i 1960'ernes markante opgør med den etablerede kunstscene. Det er i dette oprør og denne afstand - tagen til den etablerede kunstscene, at samtidskunsten har sine rødder. Kunstnerne ønskede at gøre op med kunstværket som en billedskøn genstand eller vare, der blev solgt til højstbydende og kun derigennem fik værdi. Kunstnerne var og er stadig mere optaget af indholdet og idéen med kunstværket end værkets form og udseende. Nye medier og udtryksformer som video- og lydkunst, installation og performancekunst m.fl. blev og er de foretrukne. Kunstnerne vælger frit mellem udtryksformerne og medier-

3 ne i forhold til det, de vil kommunikere med værket. De er i deres arbejde og kunstneriske proces opsøgende i deres tilgang til verden omkring dem, hvor de involverer og engagerer sig i aktuelle emner. Gennem værkerne forholder de sig kritisk til den verden, vi lever i, ved at be handle eksistentielle, sociale eller politiske problemstillinger. Kunstoplevelsen kræver derfor i stigende grad aktiv deltagelse og engagement frem for passiv beskuelse, da kunstneren gennem værkerne stiller en række spørgsmål, som vi må forholde os til. Kunsten bliver derved til en platform, hvorfra vi kan diskutere og forholde os til vanskelige emner som f.eks. identitet, kønsroller, magt, fattigdom m.m. Kort sagt: Vi skal gå i dialog med kunstværket! udtryksformer og medier Før i tiden var billedkunstnerens udtryks - form enten maleri eller skulptur. Maleren skabte en illusion af dybde, figurer og skyggevirkninger og perspektiv på en todimensional flade, hvor mediet var oliefarven og redskabet penslen. Billedhuggeren skabte sine skulpturer i gips, ler eller huggede dem ud af sten eller træ. Herved skabte billedhuggeren tre - dimensionale skulpturer, det er muligt at bevæge sig rundt om. Fælles for dem var, at de fokuserede på materialet/ mediet og på de håndværksmæssige færdigheder. I dag er de skarpe grænser mellem de kunstneriske udtryksformer og medierne udvisket. Kunstnerne vælger frit mellem skulptur, fotografi, film, maleri, computer og video. De vælger fra gang til gang den udtryksform og det medie, de synes passer bedst til det emne eller tema, de gerne vil belyse. Ofte blander kunstneren flere udtryksformer og medier i samme kunstværk, f.eks. i installationskunst. Det vigtigste er ikke, om værket kan defineres som en installation eller performance, men derimod, hvad værket handler om og den oplevelse og erfaring, vi får ud af mødet med det. Mediebetegnel - serne og udtryksformerne er dog et brugbart redskab og udgangspunkt for at beskrive og diskutere værkerne. 3

4 fotografi Fotografiet skaber nøjagtige billeder af virkeligheden og viser, at: sådan ser det ud! Og netop billedet af virkeligheden og vores opfattelse af den er interessant for kunstneren at beskæftige sig med. Kunstneren kan gennem sine værker stille sig kritisk til, hvordan fotografiet bliver brugt inden for medieverdenen eller i reklameannoncer, og undersøge, hvilke virkelighedsopfattelser og hvilke dagsordener der gemmer sig bag disse billeder. I fotografiet kommer kunstnerens fingeraftryk til syne i valget af motiv, komposition, eksponeringstid, størrelse og det udtryk, fotografiet får, når det fremkaldes eller manipuleres digitalt. Ofte blandes det fotografiske udtryk med maleri, tekst og tegning og skaber derved en collage med mange forskellige udtryksformer, hvor fotografiet er det dominerende element. Fotografi egner sig til at komme tæt på virkelighedens verden og fortælle om mennesker og situationer eller beskrive hverdagen og naturen med et personligt blik. Ved brug af billedmanipulation kan fotografiet anvendes til kreativt at arbejde og ændre billederne af den kendte virkelighed. videokunst 4 Med videomediet eksperimenterer kunst - neren med det filmiske medie på nye måder ved at lege med fortælleform og tid. Modsat film, der ofte har en fremadskridende handling med en begyndelse, midte og slutning, kan videokunstneren bryde fortællestrukturen op på forskellig vis og skabe en slags levende billedcollage. Dette er med til at skabe en anden virkelighedsfortælling inden for billedfladen og i det fysiske rum, hvor værket vises. Et videoværk opleves over tid og involverer og fastholder publikum i den tid, videoen varer. På kunstmuseer og gallerier præsenteres videokunst ofte som videoinstallationer, hvor man går ind i et mørklagt rum og bliver omsluttet af værket, som kan bestå af en eller flere projektioner, der belyser vægge, gulv, loft eller særlige skærme. For at skabe oplevelsen af en anden virkelighedsfortælling eller tid manipulerer kunstneren sit materiale. Brugen af computer og nye redigeringsmuligheder giver kunstneren mulighed for at manipulere og redigere sit materiale på forskellig vis i afspilningstempo, gentagelser, sammenklipning af billedforløb etc.

5 lydkunst Lydkunst handler om at få os til at lytte og har fokus på lydens mange udtryksformer. Lydkunstnerens materiale spænder fra reallyde i vores nære og fjerne omgivelser kropslyde, bilstøj, ringelyde, maskinlyde, vindens susen i træerne osv. til kunstige teknologiske lyde, som kunstneren f.eks. skaber ved hjælp af forskellige computerprogrammer. Kunstneren bearbejder (mikser og sampler) lydene på ny og kan blande dem med andre medier eller udtryksformer såsom skulptur, video, musik og performance. Herved skaber kunstneren en lydinstallation eller en lydskulptur. I oplevelsen af lydværker virker lyden omsluttende, hvilket giver en meget sanselig og kropslig kunstoplevelse, hvor lydene skaber stemninger og associationer. Lydkunst egner sig godt til at beskrive eller fremkalde en særlig stemning af et bestemt sted, en by, en forlystelse eller et rum med en aktivitet. Lydkunst sætter fokus på støj eller stilhed, hvilket får beskueren til at være bevidst om sin lyttesans og omgivelserne. Dokumentarvideoen er en anden populær genre inden for videokunsten. Her præsenteres et umiddelbart realistisk og autentisk univers, optagelser af dagligdagen eller personbeskrivelser, som kan ligne en hjemmevideo. Udgangspunktet er dokumentarfilmens neutrale registrering og undersøgelse af den virkelighed, der foregår foran kameraet, men ud fra en subjektiv synsvinkel. Videokunst egner sig godt til at formidle oplevelser af verden og samtidens masse - kultur og mediernes konstante bombardement med hurtigt skiftende, opbrudte billedforløb. Ved at lave enten opbrudte eller sammenhængende fortællinger kan videokunst bruges til at eksperimentere med fortælleformen ud fra anderledes og skæve vinkler. Videokunst kan også vise stillestående situationer f.eks. som dokumentation af et sted eller i form af et videoportræt. 5

6 Performancekunst 6 Performancekunst er karakteriseret ved at være en aktion, en forestilling eller et optrin iscenesat og ofte udført af kunstneren selv foran et publikum. En performance har således mere til fælles med teater og musik end traditionelle kunstværker som maleri og skulptur. Ofte er en performance præget af, at performeren har et budskab og bruger sig selv eller genstande til at sige dette. Der er fokus på at optræde live her og nu og en performance kan vare fra et par minutter til flere timer. Det er performerens krop og handlinger sammen med lyd, koreografi, kulisser og rekvisitter, der tilsammen skaber et tilrettelagt forløb. Afstanden mellem publikum og performeren kan være blot et par meter, hvorved publikum er meget tæt på og oplever at blive inddraget i opførelsen, hvilket kan være grænseoverskridende og provokerende. En performance optages ofte på video og kan efterfølgende vises som en dokumentation af den originale opførelse. Nogle gange vælger kunstneren fra starten at tilrettelægge og optage sin performance til en performance - video, der bliver et selvstændigt værk og ikke blot en dokumentation. Performancekunst egner sig godt til at udtrykke tanker omkring identitet og krop, fordi den involverer en direkte henvendelse og inddragelse af performer og beskuer. Kun fantasien sætter grænser for vinklen i en performance, der kan være en slags teater eller koncert.

7 installation En installation blander forskellige medier og udtryksformer og er derved ikke et medie i sig selv som f.eks. fotografi eller video. En installation er kendetegnet ved at være en rumlig iscenesættelse med forskellige genstande (readymades) og udtryksformer på samme tid. Det kan f.eks. være tegninger, lys, lyde, lugte og videoprojektioner, som fylder rummets vægge, loft og gulv. Kunstneren bruger denne udtryksform til at beskrive sit emne eller tema så mangetydigt som muligt. Det er som at træde ind i et helt særligt miljø, og beskueren skal bevæge sig rundt i rummet for at få den fulde oplevelse af værket. Ofte skal beskueren være aktiv eller bevæge en genstand, for derved at blive inddraget i værket, hvilket skaber en mere kropslig og sanse - lig oplevelse. En installation er ofte lavet til det særlige rum, den vises i. Andre udtryksformer som maleri, video eller en skulptur kan derimod flyttes til et andet udstillingslokale og opleves der. Kunstneren kan f.eks. tage udgangspunkt i det pågældende lokales/steds arkitektur, historie, natur eller sociale miljø. Kunstnere laver og udstiller installationskunst i kunstmuseer, gallerier, det offentlige rum, i naturen og landskabet. readymade En readymade er en brugsgenstand: en kop, en stol, et stykke legetøj, et køkkenredskab, der placeres i kunstneriske sammenhænge f.eks. i en installation på et kunstmuseum, og som derved får status som kunstværk og en ny betydning. Betydningen i en readymade ligger i kunstnerens udvælgelse af netop denne genstand og ikke i selve genstanden. Kunstnere får os til at se genstanden med nye øjne og på en anden måde, end når vi møder den uden for kunstmuseet. At arbejde kunstnerisk med readymades og inddragelsen af allerede lavede genstande i kunstværker ligger meget langt fra tidligere tiders kunstnere, hvor det håndværksmæssige arbejde var det vigtigste i den kunstneriske virksomhed og udtryksmåde. Installationskunst egner sig godt til at give et indtryk af rumlige og stedsspecifikke situationer/leveformer. Det kan f.eks. være en hospitalsstue, et soveværelse, et venteværelse etc., hvor rummet er møbleret med genstande og readymades, som giver kunstværket den stemning, kunstneren gerne vil sætte fokus på. Derudover er den rumlige iscenesættelse god til at skabe og fremhæve den sanselige oplevelse med lyd, lys og bevægelse og inddrage og aktivere beskueren. 7

8 8 nye medier eller new media Nye medier er en genre, der omfatter kunstværker skabt af nye medier og teknologier, herunder digital kunst, computergrafik, computeranimation, virtuel kunst og internetkunst. Fotografi, videoog lydkunst er ikke nye medier længere, og der er kommet nye medier til siden da. Når man i dag taler om Nye medier, betyder det derfor De til enhver tid nye medier. Eksempler på kunstnere der arbejder med forskellige medier og udtryksformer: Jesper Just: (video, film) Peter Holst Henkel: (installation, skulptur, foto) Randi og Katrine: (installation) Gudrun Hasle: (installation, performance) Lykke Andersen: (foto) Trine Søndergaard (foto, installation) Jakob Tækker: jacobtaekker (video) Jacob Kirkegaard: jacobkirkegaard (lyd) Tina Maria Nielsen: (skulptur, installation) Seimi Nørregaard: (performance, teater, lyd) Lisa Rosenmeier: (foto, installation, netkunst) Stine Marie Jacobsen: (performance) Tori Wrånes: (performance) Anders Bojen & Kristoffer Ørum: (multimedie)

9 samtalen om værket Samtidskunstværker mødes alt for ofte af udbruddet Det er da ikke kunst!, og værkerne virker på mange som uforståelige og mærkelige. Samtidskunsten bryder både med en traditionel forståelse af, hvordan kunst ser ud, og hvordan den skal opleves. Nogle gange kan samtidskunstværker være svære at få hul på, hvorfor det er godt at huske, at der ikke er entydige tolkninger på værker eller en forudbestemt måde at opleve dem på, men derimod plads til forskellighed. Samtalen om og med værket er et vigtigt redskab til at få et indblik i det, samtidskunst handler om. Samtalen understøtter en åbenhed og en nysgerrighed, så kunstoplevelsen bliver vedkommende og lærerig for den enkelte elev. Den anderledes indgang til aktuelle problemstillinger, som samtidskunstværker præsenterer, styrker elevens evne til at forholde sig til problematikkerne på andre og nye måder. Samtidskunsten kan vende tingene på hovedet og debattere tematikker ud fra skæve og anderledes synsvinkler, f.eks. ved brug af humor eller provokation. Mødet med samtidskunst skaber et alternativt og åbent læringsrum, hvor der tales om tingene på en anden måde end i klasselokalet. Emner som sorg, vold eller seksualitet kan måske være nemmere at diskutere med udgangspunkt i et kunstværk, og elever, der måske normalt ikke blander sig så meget, kan komme på banen. Samtidig rummer mange kunstværker det overraskende og ukendte, som kan bringe tankerne og dermed samtalen nye steder hen. Værkerne opfordrer eleverne til at tage stilling ved at inddrage dem aktivt i betydningsskabelsen af værket. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, men rum til, at eleverne kan inddrage deres egen erfaringsverden og fremsætte deres meninger. Ved at belyse og kommentere på de vilkår, som mennesket lever under i dag, stimulerer mødet med kunstværkerne den enkelte elevs interesse for og evne til at deltage i demokratiske processer. 9

10 Praktiske øvelser og opgaver På skolen eller På en kunst - udstilling Øvelse 1: Rollespil med to elever, hvor den ene er journalist, og den anden er kunstner. De sidder over for hinanden og tager udgangspunkt i det valgte kunstværk. Journalisten interviewer kunstneren, der har lavet værket. Undervejs tager journalisten notater eller optager interviewet på mobilen, således at der er materiale til at skrive en artikel eller anmeldelse af kunstværket. Der kan undervejs skiftes personer ud i journalistens og kunstnerens stol. Journalistens spørgsmål: rollespil journalist og kunstner Øvelserne går ud på at undersøge, hvordan kunstneren skaber bestemte kunstværker med bestemte temaer og problemstillinger. Hvad får vi ud af at diskutere kunstværket med hinanden? Er vi enige eller uenige med kunstneren og hinanden? 1) Spørgsmål til værkets form Kan du beskrive dit værk? Hvordan ser det ud? Er det en installation, et videoværk, et fotografi osv.? Hvilke materialer eller medier indgår i værket? 2) Spørgsmål til værkets indhold Hvad handler dit værk om, og hvad vil du fortælle med det? Kan du fremhæve en vigtig detalje, passage, ting, farve etc., der har betydning for dit værk? Er der nogle symboler eller tegn i værket? Hvad vil du sige med dem? 10 Øvelserne starter med, at læreren eller eleverne vælger et kunstværk, som de gerne vil diskutere. På skolen kan elever - ne finde værker på nettet på forskellige kunstneres hjemmesider (se eks. s. 8) eller i en kunstbog. Det kan også være et kunstværk på en udstilling en video, et fotografi, en performancedokumentation eller et lydværk. 3) Spørgsmål til værkets tema Kan du forklare, hvorfor du har valgt at lave det? Hvad vil du gerne diskutere med publikum? Tager du udgangspunkt i personlige oplevelser? 4) Spørgsmål til oplevelsen af værket Vil du gerne have en bestemt stemning frem i værket?

11 Hvilken oplevelse, tror du, folk får, når de ser eller går rundt i dit kunstværk? Øvelse 2: Denne øvelse er en udvidelse af den første øvelse, hvor en elev som journalist interviewer en kunstner om hans kunstværk sammen med resten af klassen. Først starter journalisten en samtale med kunstneren ud fra spørgsmålene ovenfor, mens resten af klassen lytter. Efter et stykke tid åbner læreren for, at resten af klassen kan bidrage med spørgsmål og kommentarer. Klassen kan evt. deles op i to, hvor en gruppe hører til kunstneren og den anden til journalisten. Efter en runde med spørgsmål og kommentarer skal klassen igen være lyttere, og journalisten og kunstneren tager de nye informationer med i den videre samtale. Dette fortsætter, til samtalen er ved at være indholdstømt. kreativ opgave med ting Opgaven går ud på at styrke elevens evne til at anvende tegn og symboler på en kreativ og kunstnerisk måde, og samtidig blive opmærksom på, at vi hver især lægger forskellige betydninger i forskellige tegn. Som kunstnere, der arbejder med readymades, skal eleverne udvælge ting i deres nærmiljø og om - givelser og sætte dem sammen på nye måder. Sammenstillingen giver tingene en ny betydning og kan fortælle en anderledes historie. Opgaven løses bedst i grupper, da det åbner for samtaler omkring de tegn og symboler, tingene indeholder, og de fortællinger, tingene har. Opgaven: Eleverne inddeles i grupper. Der må kun bruges færdigproducerede ting begrænset til ca. 5 ting i alt, og eleverne har ca. ½ time til at løse opgaven. Eleverne kan med fordel få udleveret bestemte overskrifter/emner, som de kan tage udgangspunkt i. Når tingene er indsamlet og måske placeret på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge, præsenteres de for resten af klassen. Nu skal resten af klassen byde ind på, hvad det er, objekterne fortæller, i relation til overskriften/emnet/ temaet. Til slut kan gruppen fortælle om deres overvejelser. Refleksion over gruppernes opgaveløsning kan f.eks. gøres ved at lave rollespilsøvelsen. Eksempler på overskrifter og emner: Enebarn, tvilling, nabo, handicap, skilsmisse, skilsmissebarn, sidste skoledag, flytte et nyt sted hen, husmor, forretningsmand, hundelufter, lærer, ven, hjemløs osv. 11

12 12 undervisning På museet for samtidskunst Museet for Samtidskunst tilbyder en række faste og skiftende undervisningsforløb for børnehaver, grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. På de skiftende udstillinger præsenteres dansk og international samtidskunst, der eksperimenterer med nye medier og udtryksformer: installationskunst, lyd, video, performance og fotokunst. Kunstnerne diskuterer og behandler en række eksistentielle, sociale og politiske temaer. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i udvalgte temaer og diskussioner af, hvad kunst er, hvem der laver den, og hvad vi kan bruge den til. Forløbene varer 1 time med omvisning og diskussion eller 2 timer med workshop, praktiske opgaver og gruppearbejde. Vi inddrager praktisk arbejde med foto, video og lyd/musik. Undervisningen er dialogbaseret, og vi arbejder med pædagogiske undervisningsmetoder, der giver eleven mulighed for at blive fortrolig med og tilegne sig samtidskunstens forskellige udtryksformer og temaer. Herunder inddrages forskellige læringsstile, Cooperative Learning, histo - riefortælling m.v., som skærper elevernes analytiske, følelsesmæssige og kropslige kompetencer. Målet med besøget er en udvidet forståelse af samtidskunstens udfordrende og eksperimenterende karakter som et mødested for refleksionsprocesser, kreativ udvikling og kritisk debat. Besøget kan derudover give input og nye indgangs - vinkler til elevernes videre projekt- eller emnearbejde på skolen. booking og information: Tine Seligmann: tlf / Undervisning og værkstedsarbejde: tirsdag-torsdag kl Grupperne modtages i Palæets hovedbygning. Medbragt mad kan spises på museet. Museet for Samtidskunst Stændertorvet 3D 4000 Roskilde Åbningstider: Tirsdag-fredag kl Lørdag-søndag kl Mandag lukket Undervisningsinstitutioner har gratis adgang Transport: Regionaltog til Roskilde station, 10 min. gang til museet Museet for Samtidskunst og Skoletjenesten, 2010 Tekst/redaktion: Dorthe Godsk Larsen, Sisse Hoffmann, Tine Seligmann Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten Tryk: PE offset A/S

SAMTIDS- KUNST OG PROJEKT- ARBEJDE EN GOD COCKTAIL!

SAMTIDS- KUNST OG PROJEKT- ARBEJDE EN GOD COCKTAIL! SAMTIDS- KUNST OG PROJEKT- ARBEJDE EN GOD COCKTAIL! Inspirationsmateriale til undervisningen i projektarbejde og projektopgaven i udskolingen Her kan du hente idéer til, hvordan samtidskunst og kunstneriske

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

DET HANDLER OM DIG Samtidskunst Iscenesættelse Identitet

DET HANDLER OM DIG Samtidskunst Iscenesættelse Identitet DET HANDLER OM DIG Samtidskunst Iscenesættelse Identitet 7.-10. klasse HVEM ER JEG? HVEM er jeg? HVORFOR er jeg? Hvordan er jeg SKABT, og HVORDAN skaber jeg mig selv? Store spørgsmål, mange svar! køn Sammenlign

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012

Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012 Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012 Fuck You Kiss Me, Ipad-kunst, spøgelseshistorier, parforholdsperformance, hovedløs kapitalisme, organiserede tilfældigheder, gonggonger

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014 En lærerguide KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling 4. oktober - 9. november 2014 Manuel Canu: From Wall to Floor, 2013 Introduktion Kære underviser I perioden 4. oktober til 9. november kan du og din

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Om undervisning på J. F. Willumsens Museum Undervisningen på J. F. Willumsens Museum er dialogbaseret og procesorienteret, og lægger

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

MOON SKIN LUCID WALK

MOON SKIN LUCID WALK EN LÆRERGUIDE MOON SKIN LUCID WALK 10. januar 2015-1. marts 2015 Evren Tekinoktay: Neon Relieffer - Egg, Bunny, Harlowe, Elektra, Crystal & Bambi, 2014. Introduktion Kære underviser I perioden 10. januar

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Forløb: Krop, identitet og iscenesættelse Målgruppe: 1.-6. Klasse Fag: Dansk, billedkunst Indledning I materialet her kan du hente inspiration til arbejdet

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

KulTUR for alle efterår 2016

KulTUR for alle efterår 2016 KulTUR for alle efterår 2016 Undervisningstilbud ifm. KulTUR for alle, efteråret 2016 Bussen kører tirsdage, onsdage og torsdage i ugerne 45-48. HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum tilbyder

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

KULTURBUS tilbud forår 2016

KULTURBUS tilbud forår 2016 KULTURBUS tilbud forår 2016 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Fællesaktiviteter på

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse Find landskabet Lærervejledning 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Modulernes aktiviteter og formål side 4-12 o Forberedelse side 13 o Trinmål side 14-15 o Praktisk information side 16 2 Forord Undervisningsforløbet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM Kære Børnehaver i Horsens Kommune, Hermed fremsendes et inspirationsmateriale, som henvender sig til børnehavebørn fra 3 års alderen

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D Nyhed mode * 3D BILLED fremtid starter her SKO LEN din kreative Horsens Kunstmuseum Forår 2015 TILMELDING NU BILLED SKOLEN Billedskolen tilbyder i foråret 2015 en fritidsundervisning, hvor begreber som

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT ÅRSOVERBLIK 2016/2017 TRAPHOLT er et museum for moderne dansk kunst og design beliggende i smukke omgivelser i udkanten af Kolding. Åbningstider: Museum: Tirs-søn 10.00-17.00.

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse 10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere