Læs i dette nummer. Tema: Kvinder og magt

Transkript

1 Redaktør: Birgit Lübker Opsætning: Joan Ahm I redaktionen: Birgit Lübker, Marie Juul-Andersen, Kirsten Gosvig og Joan Ahm De bedste hilsner Redaktionen Læs i dette nummer Tema: Kvinder og magt Leder - Kvinder og en sund indstilling til magt Landskonferencen Open minds Open doors Nyt fra Aktivitetsudvalget forårets spændende ting * Det handler om din fremtid - Gå-hjem møde om pension hos Topdanmark * Trine Gregorius - Hvor er du i dit liv lige nu og hvad vil du med dit liv? Asger Aamund mødet Kvotificér ikke kvinder læs højdepunkterne En erhvervskvindes arbejdsplads portræt af Lisbeth Wirgowitsch Berigtigelse til anmeldelse af Antikkens kvinder: Forløb på Folkeuniversitet Kvinders veje til topposter i erhvervslivet Artikel af Niels Schreiner Andersen, adm. direktør, og seniorpartner, SAM Headhunting Group Om magt og hvordan kvinder får magt? Artikel af Dorte Cohr Lützen, Lützen Management Hvordan får kvinder magt? - Stikord ved Jet Izabella Thurmann, Quantum Care Center ApS Så er det NETVÆRKs tid igen! Med Dior-blå blomst på forsiden Artikel af Liss Nielsen, æresmedlem Hvis vi havde gåsens visdom Ukendt forfatter

2 Leder Leder - Kvinder og en sund indstilling til magt Af Leise Passer Jensen, formand for Erhvervskvinder.dk i København Hvorfor tænker kvinder ofte på magt som noget negativt? Hænger dette sammen med de få kvinder i toppen? I Erhvervskvinder.dk har vi heldigvis en sund indstilling til magt. En veninde til mig definerede med tydelig mishag, at magt er at bestemme enerådigt over andre. I mit univers dog en noget snæver definition. Jeg hader magt, udtalte en anden (kvinde). Det samme har jeg ofte hørt fra medarbejdere i ikke-velfungerende organisationer. Jeg tror, at mange der tænker negativt om ordet magt, ikke føler at de har tilstrækkelig indflydelse på situationen. Som Erhvervskvinde tænker jeg mere på magt som at have kontrol over udfaldet af vigtige hændelser eller at sikre, at resultatet bliver som man vil have det. Positiv magt er reel indflydelse, magt/rolleafklaring, ansvar personligt såvel som ift. organisationen. Den gode magt medfører veltilfredse, effektive og ansvarsfulde medarbejdere, der handler proaktivt. Netop noget, som kvindelige ledere ofte er rigtig gode til at skabe forudsætninger for. God ledelse handler om at skabe resultater gennem andre. God ledelse sker ved udøvelse af den positive magt. Dernæst handler god ledelse om integritet, ægthed, interpersonel kompetence iflg. en ny undersøgelse blandt 110 danske topledere. Altså vægt på de personlige egenskaber. 1-0 til kvinderne Til erhvervstoppen kan vi jo blot sige.. Here we come!. De mest magtfulde kvinder og mænd omtales i medierne altid som dem, der kontrollerer de største pengetanke eller sidder i de mest indflydelsesrige bestyrelser. Og ja, i den kontekst har erhvervsmænd stadig magt over erhvervskvinder. Har du magt over dig selv? Har du service-børn, der tager magten fra dig fordi du har vænnet dem til hotel-lignende forhold derhjemme? Har dine børns forældre glemt, at man godt selv kan cykle til skole og fritidsaktiviteter? De bedste høvdinge var dem, som havde visdom til at forstå og rumme helheden i livet. Hvad er magt for dig? Sådan spurgte vi, som vores forening nu hedder. Læs i dette nummer nogle bud fra medlemmerne. God læsning!

3 Nyt fra bestyrelsen Landskonferencen Open minds Open doors Landskonferencen for erhvervskvinder afholdes i Herning den 28. oktober 2006 med deltagelse af erhvervskvinder fra hele landet. En inspirerende konference bl.a. med tilsagn fra en række spændende foredragsholdere, der alle er kendetegnet ved nytænkning, inspiration og åbenhed. De giver hver især deres spin over temaet Open minds Open doors. En af foredragsholderne er Christian Stadil, dir. for Hummel, der laver spin over Company Karma. En bevidst, anderledes brug af branding, markedsføring og storytelling. Det handler om at give for at få. Det handler om at sprede god energi og selvtillid, og så handler det om at holde op med at forsøge at slå og bekæmpe konkurrenterne, for først der kan du skabe Company Karma. Det er Erhvervskvinder Hernings mål, også at bruge konferencen til at markedsføre regionen på dens åbenhed, innovative tankegang og idérigdom og som regionen, hvor tingene sker i et hastigt tempo og med sund fornuft. Temaet Open minds Open doors er valgt, fordi vi i Erhvervskvinder Herning mener, det er vigtigt at være åbne, netop for at få øje på alle de muligheder, der findes i denne spændende og foranderlige verden. Kan du som individ sætte dig ud over erfaringer og oplevelser, du hidtil har erhvervet dig, og forholde dig åben, vil du være i stand til, at se nye døre, der kan åbnes og dermed nye muligheder. Det er naturligt for Erhvervskvinder Herning, at tage dette tema op, fordi vi her på egnen har vore helt egne, dynamiske og effektive måder, at gøre tingene på, og derfor også har rigtig mange succeshistorier. Det siges om Herning egnen, at alt kan lade sig gøre. Dette både udviklingsmæssigt og erhvervsmæssigt samt kunstnerisk og kulturelt. Vi har i Erhvervskvinders formål præciseret vigtigheden af et åbent sind i erfaringsudveksling gennem foreningens netværksarbejde. Som medlem af Erhvervskvinder tænker medlemmerne med glæde på den inspiration, viden, erfaringsudveksling, interessante temaer og udvikling, der til hver en tid bliver åbnet op for og mødt i foreningens arbejde. Med venlig hilsen Erhvervskvinder Herning Charlotte Prahl, presseansvarlig Conny Stjernholm, formand tlf.: tlf.:

4 Nyt fra udvalgene Nyt fra aktivitetsudvalget Det handler om din fremtid - Gå-hjem møde hos Topdanmark Tid: onsdag den 17. maj 2006 fra kl Sted: Mødet afholdes på Topdanmarks hovedkontor, Borupvang 4, 2750 Ballerup Kvinder og pension hvad ved vi hvad gør vi hvad bør vi gøre for at få mulighed for at nyde livet hele livet? - Hvor meget skal der til? Sundhedssikring - hurtig behandling ved sygdom eller ulykke, behandling hos specialister og frihed til at vælge behandlingssted. Præsentationen af Topdanmark Livsforsikring A/S indeholder interessante emner både for de firmaer, vi enten selv ejer eller er ansat i, og for os selv som privatpersoner. Ved pensionscheferne Michael Wermuth Madsen og Peter Johannesson. Der vil blive serveret et glas vin og snacks under mødet og der vil efterfølgende være mulighed for en snak over en bid brød. Afslutningsvis: Pressegruppens arbejde: hvordan er medlemmerne med i vores pressearbejde Medlemsmøder - hvordan vi ønsker os, at de skal være - form, indhold og hyppighed mv. Trine Gregorius - Hvor er du i dit liv lige nu og hvad vil du med dit liv? Dato: 8. juni 2006 kl til Sted: Ordrupgaard, Lavendelshuset, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund Der gik mange år før den nu 46-årige journalist Trine Gregorius selv begyndte at vælge, hvad hun ville her i livet. Hendes budskab er: Lad ikke andre bestemme over jeres liv. Gør hvad I selv har lyst til. Lev drømmen ud. Men det kan tage tid at komme så langt. Det at blive journalist var ikke et kald for mig, men jeg er glad for at have taget uddannelsen, sagde Trine Gregorius. Efter mange år ved Radioavisen som journalist på Christiansborg, blev Trine tilbudt et job ved TV2, hvor hun i nogle år lavede Rigets tilstand. Pludselig begyndte jeg at tænkte på, at det slet ikke var mig selv, der havde valgt jobbet. Det var noget, jeg var blevet tilbudt, og pludselig blev det alt for rutinepræget. Jeg ville hellere noget andet. Jeg ville skrive revytekster, jeg ville skrive bøger og jeg ville holde foredrag. Det er det jeg primært lever af i dag, sagde Trine, og tilføjede, at hun er skide stolt af, at hun tog mod til det, også selv om alle andre kom med advarende bemærkninger. Trine har også været vært på DR-udsendelsen Det svageste led i 39 udsendelser. Endvidere har hun som forfatter bl.a. udgivet romanen Den som tier. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og glæd dig et velment spark.

5 Asger Aamund Højdepunkter fra et fornemt EK møde med gæster 4. april 2006 Ref. Birgit Lübker Vi er som vildænder, der flyver i formation Vi er et folk af vikinger og iværksættere, der er kuet til at være funktionærer Innovation er et kardialpunkt! Ingen var i tvivl efter Asger Aamunds vitale oplæg til en stor engageret forsamling af EK kvinder og gæster den 4. april i Charlottehaven på Østerbro. Globalisering var kodeordet til en byge af skarpe og tankevækkende spark til dansk selvforståelse fra en af de mest anerkendte pinger i dansk erhvervsliv Hele tre ting på én gang! Vi er med i den globale skønhedskonkurrence Globaliseringen gør hele verden, og i særdeleshed Europa, til vores samarbejdsparter og konkurrenter. Samtidig skærpes kravene nationalt med større omsorgsomkostninger pga. flere ældre, mere kritiske forbrugere og en elite blandt højtuddannede, ikke mindst unge, som bliver stadigt mere internationalt mobile. Derfor skal vi gennem en række helt nødvendige reformer: - Vi skal have flere værdivirksomheder, i løbet af de næste ti år - Vi skal satse massivt på undervisning, uddannelse og forskning - Vi skal have en skattereform, der bringer os ned på niveau med resten af den verden, som vi konkurrerer mest med. Kvinder skal ansættes på kvalifikationer! Kvotificér ikke kvinder Det vil ikke tjene kvinderne i erhverv at lade sig beskytte af særlige kvoteordninger. Den gensidige respekt skal skabes/opretholdes, og det gør man ikke ved hjælp af kvoter. Være modige og resultatorienterede og råb op, jeg har set i min nærmeste omverden, at det virker, smiler Asger Aamund med glimt i øjet. Formandens replik på afslutnings-spørgsmålet om flere kvinder til The Powerful Boys Network Nu har du mødt os, Asger, så kender du endnu flere kompetente mennesker næste gang, der bliver en plads at besætte

6 Nyt om navne Vi er glade for at kunne byde følgende nye medlemmer velkomne: Christina Nielsen, Twins, Art Director, Kreativ chef Rikke Bach, Novo Nordisk, Kvalitets- og Miljøkoordinator Gitte Samsø Jensen, EDButiq, Selvstændig Vibeke Grube Larsen, VGLcph ApS, Arkitekt Vi ønsker tillykke til Katja-Lill Larsen, som blev gift den 29. april Joan Ahm tiltræder den 1. juni 2006 en stilling som HR-partner på Haldor Topsøes fabrik i Frederikssund. Joan kommer fra en stilling som partner hos SAM Headhunting. Portræt af en erhvervskvinde Af Dorte Cohr Lützen, konsulent i Lützen Management PR og kommunikation gør en forskel Lisbeth Wirgowitsch er ejerleder af KommunikationsGruppen as, der er et PR- og kommunikationsbureau i Nyhavn. Men hvad er det egentlig for typer opgaver, der fylder hendes arbejdsdag? Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi ikke er et reklamebureau. Vi arbejder med PR og kommunikation dvs. vi hjælper bl.a. vores kunder med at få de rigtige budskaber i medierne. Og det er en meget

7 mere troværdig form for omtale end ren reklame. Desuden er det meget, meget billigere at skabe opmærksomhed på den måde for virksomhederne, siger Lisbeth Wirgowitsch. Fra presseklip til PR-strategier Lisbeth har i over 15 år arbejdet som erhvervsjournalist på diverse dagblade og fagblade. I 1999 etablerede hun KommunikationGruppen as, der siden er vokset stødt både i forhold til omsætning og medarbejdere. Gruppen tæller således i dag et team på 12 medarbejdere fortrinsvis journalister og kommunikationsrådgivere. En typisk dag starter med at undersøge mediebilledet. Er der noget, vores kunder skal reagere på? Det kan også være, at en kunde ringer og skal have krisevejledning i forhold til en ubehagelig sag. Herefter arbejder jeg måske på et strategioplæg til en potentiel kunde, hvor der eksempelvis skal defineres målgrupper, målsætninger, budskaber og mediestrategi. Desuden samarbejder vores team om den yderst vigtige udførende del. Det jo er den, der for alvor rykker noget for kunderne. Det kan være alt fra artikler, bladproduktion, brochurer, salgsbreve, hjemmesider, pressemeddelelser eller andet profilmateriale. PR er en investering ikke en udgift Lisbeth fortsætter: Ingen arbejdsopgaver er for store og ingen for små for KommunikationsGruppen. Vi bestræber os dog altid på at opbygge længerevarende kunderelationer, da det uden tvivl giver de bedste resultater. Det er samtidig vigtigt at huske på, at PR- og kommunikation er en investering ikke en udgift. Arbejdet kan jo ses på bundlinjen i slutningen af året. KommunikationsGruppen as blev etableret i 1999 i Nyhavn af Lisbeth Wirgowitsch. Hun er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet på Berlingske Tidende, Markedsføring og Alt For Damerne. KommunikationsGruppen samarbejder med nogle af erhvervslivets mest toneangivende virksomheder og organisationer. Gruppen tæller 12 journalister og kommunikationsrådgivere herunder en række projektansatte specialister, en AD er og teknisk tegnestue. Læs mere på

8 Tema Kvinder og magt 1. Kvinders veje til topposter i erhvervslivet Af Niels Schreiner Andersen - Adm. direktør, seniorpartner, SAM Headhunting Group Kvinder, der vil karriere, gør karriere. Det har ikke længere mening at undskylde den skæve kønsfordeling i erhvervslivets top med manglende accept af kvinder på topposterne. Jeg synes, det er ærgerligt for udviklingen, når Liselotte Munk i martsnummeret af EK Nyt gør sig en række betragtninger om headhunteres negative indflydelse på valg af kvinder gennem headhunternes konstaterede manglende vilje til at bringe kvinder i spil som kandidater til topstillinger. Det er en klar fejlfortolkning af headhunternes opgave, men Liselotte Munk har muligvis en viden om konkrete eksempler, som jeg ikke kan kende til. I min opfattelse er problemstillingen omvendt. En headhunter bliver opfattet lidt mere i tidens ånd, når kandidatfeltet har stærk kvinderepræsentation. Den samfundsmæssige strømning i retning af fuld ligestilling har en klar indflydelse på virksomhedernes stillingsprofiler. Som andre leverandører arbejder headhunteren for at skabe tilfredse kunder. Nu, hvor det er in at præsentere kvindelige kandidater, mon så ikke de fleste headhuntere aflæser dette ønske hos kunderne. Når samfundet tager politiske beslutninger, som Norge har gjort, og lovgiver om kønskvotering i de børsnoterede virksomheders bestyrelser, så har det norske samfund vedtaget, at de ønsker en helt bestemt balance i ledelsen af de store norske virksomheder. Mange følger med interesse, hvad en sådan beslutning om at forcere en udvikling kommer til at betyde for norsk erhvervsliv. Udviklingen i Danmark kommer til at gå langsommere end i Norge, men det er ikke headhunternes ansvar. En headhunter finder folk til job og ikke job til folk. Klare krav om større tilgang af kvinder til topposterne betyder, at SAM Headhunting ligesom vore kolleger præsenterer stadig flere kvinder som kandidater. I Norge skal vi levere så tæt på 50/50 som muligt, og allerede i forsommeren 2005 tilpassede vi vore søgemetoder til dette markedsmæssige krav. Nok så interessant er udviklingen i Slovakiet. Her opleves udbuddet af jobsøgende som næsten 50/50 med en lille overvægt i mændenes favør. De unge kvinder i Slovakiet har valgt at tage del i samfundets erhvervsmæssige udvikling på lige for med mændene. Set fra sidelinien vil jeg som headhunter tillade mig at give følgende råd til kvinder, der ønsker at deltage i karriereræset: Meld jer på vis interesse for karrieremulighederne, såvel på jeres nuværende arbejdsplads som i udvikling af netværk, der skal underbygge jeres videre karriereudvikling. Brug jeres CV aktivt. Find en balance mellem privatliv og karrieredrømme. Accepter, at der findes job, der i jobbets natur kræver et nærvær, der vanskeligt forenes med det aktive familielivs glæder. Accepter, at hverken erhvervsvirksomhederne eller headhunterne har særlig store chancer for at opdage talenterne blandt de mange kvinder, der fortsat beskytter deres CV mod udbredelse. 8

9 Når kun 20 % af dem, der i Danmark melder sig på karriereræset, er kvinder, så kan erhvervslivet ikke trylle og sikre en 50/50 repræsentation mellem kønnene. Gennem de seneste 5 år har vi i SAM ikke konstateret nogen nævneværdig vækst i kvinders interesse for at gøre karriere. Hvis EK ønsker mange flere kvinder i lederstillinger, så er vejen at påvirke og udvikle kvinder til at ønske den udvikling eller måske som alternativ at arbejde for den norske model og tvinge en udvikling igennem. 2. Det handler om mere end den lille forskel Af Marie Juul-Andersen, DHL Trifolium Er det en myte at der er stor forskel på mænd og kvinders magtudfoldelse? Er det ukvindeligt at signalere magt og er vi som kvinder selv med til at holde fast i forestillingerne og fordommene? Dette er blot et par af de spørgsmål som jeg diskuterede med Kvinfos Annette Nielsen, der sammen med Gunhild Riske har redigeret bogen Grib Magten - om kvinder og ledelse", der udkom på Politikens Forlag, september På spørgsmålet om hvorvidt det opfattes som ukvindeligt at signalere magt, tager Annette Nielsen fat i et citat fra Berlingske Tidende om Anna Lindh, den tidligere svenske udenrigsminister, der blev myrdet i september 2003 Hendes kvindelighed var intakt, trods magten. Og der er vel kernen i al sin enkelhed, at der er et modsætningsforhold mellem det at være kvindelig og det at være magtfuld. Det kan derfor være en balancegang for kvinder at have magt uden at miste kvindeligheden - en balancegang som mænd ikke oplever, da magt er med til at styrke maskuliniteten. Både mænd og kvinder vurderer magtfulde kvinder anderledes end vi vurderer magtfulde mænd. Kvinder vurderes meget på deres fremtoning og påklædning. Justitsminister Lene Espersen blev gennem en længere periode konsekvent omtalt som den talende kavalergang af en af Ekstrabladets journalister. Mænd er ikke i samme grad udsat for en vurdering på deres fremtoning. En af årsagerne til, at det er svært for kvinder at navigere i det rum er, at der ikke er så mange rollemodeller, da gruppen af magtfulde kvinder i Danmark er relativt lille. Annette Nielsen understreger at vi skal være varsomme med at sætte os selv og hinanden i bås, at vi på den måde er med til at fastholde en uhensigtsmæssig opfattelse og mønster. Billedet er nuanceret. Et eksempel på en forestilling der gøres til skamme er, at langt de fleste er af den opfattelse at kvinder taler mere end mænd og har tendens til at afbryde mere end mænd. En undersøgelse lavet af Hans Jørgen Ladegaard, forsker i Køn og Kommunikation ved Syddansk Universitet, viser at det i familien typisk er manden der taler mest. Manden optager 65% af taletiden i familien. En forskel er dog måden og målet med kommunikationen, hvor mændene tenderer til at være mere konkrete og resultatorienterede i deres kommunikation, er der en tendens til at kvinder opfatter samtale mere som et mål i sig selv som noget mere socialt. Når man taler om kvinder og magt, glemmer man ofte at tale om parallellen mænd og magt. Annette Nielsen henleder opmærksomheden på, at man skal se på det komplette billede for at få en bedre forståelse. Man skal ikke kun se på kvinderne i forhold til magt, man bør også se på mænd i forhold til magt. Det er jo langtfra alle mænd der er ledere, eller ledertyper. Hvad er det for mænd der bliver ledere og ikke mindst hvad karakteriserer mænd der ikke bliver ledere? Måske er forskellene og lighederne i virkeligheden ikke så kønsbestemte som man skulle tro. Måske kan der drages mange paralleller mellem ikke magtfulde mænd og ikke magtfulde kvinder. Et faktum er 9

10 dog, at der er færre magtfulde kvinder end mænd i det offentlige rum. En forklaring på det er, at kvinder indtil for ikke så mange år siden befundet sig et andet sted end netop der hvor magten befinder sig, nemlig i hjemmet. Derfor kender kvinder ikke spillets regler så godt som mænd. Så billedet er altså mere nuanceret end som så - det handler om mere end den lille forskel. 2. Om magt og hvordan kvinder får magt? Af Dorte Cohr Lützen, Lützen Management Magt er indflydelse på vigtige overordnede spørgsmål i samfundet og i erhvervslivet. Der er selvfølgelig den indirekte magt som jeg som konsulent udøver ved rådgivning af ledere og ved at deltage i ansættelse af ledere, fordi mit værdiunivers får indflydelse på organisationers beslutninger. For få kvinder er i nærheden af den formelle magt, dog har vi en pæn repræsentation af kvinder i Folketinget og blandt ministrene. Erhvervslivet har kun 4% kvindelige topledere. Jeg tror på, at det er de mandlige topledere, der er omdrejningspunktet, det er dem der sidder på magten, der ændrer på magtens strukturer, og hver gang en topleder går foran og ønsker at ændre magtbalancen, så sker der noget. Kvinder skal alliere sig med de mandlige topledere, og politikerne kunne gøre meget mere ved at sætte udvalg og projekter i gang sammen med de mandlige topledere, som man ser det i England og Sverige og Norge. 3. Hvordan får kvinder magt? Af Jet Izabella Thurmann, Quantum Care Center ApS - Kvinder får større magt ved at udvikle selvværd - Ved at uddelegere arbejdet, både på jobbet, men også hjemme ved at give manden større ansvar - Og/eller ansætte en rengøringshjælp eller en Au Pair-pige hvis der er børn. - Dele barselsorloven med manden, derved får han også bedre kontakt til sine børn. - Have egne meninger og mod til at udtale dem. - Udvikle og indføre den emotionelle intelligens på arbejdet og hjemme Har du lyst til at bidrage til debatten om kvinders veje til topposter i erhvervslivet, er du meget velkommen til at sende dit bidrag til Joan Ahm, medlem af pressegruppen: joanahm04@yahoo.dk 4. Associationer til ordene: Kvinder og magt Af Liss Nielsen, æresmedlem Definitionen på ordet MAGT er: Det at kunne styre el. bestemme over noget el. nogle; det betyder AUTORITET, HERREDØMME, MYNDIGHED, EVNE. Og ordet kommer af AT KUNNE MAGTE, HAVE STYRKE TIL AT KLARE NOGET ELLER NOGEN. 10

11 Jeg ser straks nogle kvinder for mig, som har betydet meget både i Danmark og på verdensplan altså har/har haft magt: Pia Kjærsgaard, Ritt Bjerregaard (jeg behøver ikke forklare hvorfor), Kleopatra (herskerinde over Ægypten år 51 f.v.t.), Jeanne d Arc (genoprettede den franske nationalfølelse ( )), Elizabeth 1., Katarina den Store, Dronning Victoria, alle herskere over riger mellem 1533 og Men også: Emmeline Pankhurst, suffragetten, der kæmpede for stemmeretten i England ( ), Rosa Luxemburg, international socialist og feminist ( ), Virginia Woolf, ( , førende modernistisk engelsk forfatter ( Eget værelse ), Eleanor Roosevelt, førstedame i USA, arbejde for menneskerettigheder og sociale reformer ( ), Simone de Beauvoir filosof, eksistensialist, forfatter og forgrundsfigur i den moderne kvindebevægelse ( ), Moder Teresa, rendestenenes helgen, Nobel-prismodtager ( ), Jiang Qing, en af det 20. århundredes mest berygtede politiske skikkelser som formand Maos kone. ( ). Eva Perón, argentinsk præsidentfrue, hadet og elsket ( ), Margaret Thatcher Storbritanniens første kvindelige premierminister (1925-). Marilyn Monroe, ( ), verdens yndlingsfilmstjerne, Billie Jean King, en af verdens største idrætsudøvere og pioner for kvindetennis (1943-) Benazir Bhutto, pakistansk premierminister, genvalgt, fængslet, i eksil (1953-), Oprah Winfrey, amerikansk mønster på at overvinde fattigdom og mishandling i barndommen (1954-), Madonna verdens rigeste kvindelige popkunstner har påvirket kvinders syn på egen seksualitet og livsmuligheder (1958.) Og mange flere kvinder, der har brugt deres magt og indflydelse for alle os andre unavngivne. Find flere fx i bogen Kvinder, der ændrede verden, Jyllands Postens Forlag; netop udkommet. Så er det NETVÆRKs tid igen! Af Liss Nielsen æresmedlem og med fra begyndelsen Medlemmerne har netop indsendt deres eventuelle rettelser til netvækshåndbogen, og det får mig til at tænke på, at vores netværk i EK snart er 25 år gammelt! Vi hed ganske vist ERHVERVSKVINDERS KLUB dengang, da vi blev genfødt i august En gæv kvinde Agnete Poulsen var i USA og fik nys om, at der tidligere havde eksisteret en kvindeforening for erhvervskvinder i Danmark. Det viste sig, at denne forening var nedlagt, men Agnete fik tilladelse til at stifte den nye ERHVERVSKVINDERS KLUB - oven i købet med de gamle vedtægter. Vi arvede dermed medlemskabet af The International Federation of Business and Professional Women. Der blev skrevet artikler i lokalblade om den nye forening, indmeldelser blev modtaget, og møder blev afholdt frem til generalforsamlingen den 16. maj 1983, hvor der var 70 medlemmer i foreningen. I marts 1983 udsendtes spørgeskemaer. I følgeskrivelsen stod: til brug for vort fremtidige EK. NETWORK. Det er selvfølgelig frivilligt at udfylde skemaet, men ideen bag networkoversigten er gensidigt at udveksle oplysninger om hinanden. Vi betalte 100 kroner i kontingent pr. år. 11

12 I 1985 blev netværk-udvalget nedsat; nu skulle medlemslisten professionaliseres: Først udsendte vi spørgeskemaer til 20 udvalgte medlemmer for at finde ud af, hvilke informationer spørgeskemaet skulle indeholde; alle 20 returnerede. Ud fra svarene udarbejdede vi de endelige spørgeskemaer og udsendte dem til alle medlemmer, men kun ca. 60 returnerede skemaerne, og 22 medlemmer returnerede uden foto. Et løsbladsystem med alle oplysningerne om medlemmerne blev født og udsendt med den bemærkning, at netværksbogen kun skulle bruges internt i foreningen. Vi brugte vores nye netværksbog, når vi skulle indkøbe materialer til vores firmaer, når vi ville sælge os selv ved jobskift, og når vi i øvrigt ville i forbindelse med andre medlemmer i foreningen. Fotoet betød meget. Vi var den første forening, der brugte fotos af medlemmerne. Alle foreninger både de gamle mande- og kvindeforeninger, men også de nyere kvindeforeninger udkom uden fotos. Fotoet var også en bestemmende årsag til, at vi hurtigt kom til at kende hinanden. Der blev ligeledes plads til en rubrik, hvor vi kunne uddybe oplysninger om os selv. Vores netværksbog blev et vigtigt bindeled mellem alle medlemmerne. Ringbindet viste sig at være uhensigtsmæssigt, fordi vi ofte havde brug for at medbringe det i tasken, og da det også kunne bruges som reklame for foreningen på et mødebord, blev den smukt udarbejdet i et handigt format i sort med hvide bogstaver og Dior-blå blomst på forsiden. Forsiden er ændret flere gange siden, i udgaven kom foreningens vedtægter med, og vi var da blevet 7 lokalforeninger. Vores navn blev ændret; i 1986 blev foreningen optaget i Foreningsregistret under navnet Den Dansk Forening af Erhvervskvinder med registreringsnummeret 4222, og nu hedder vi ERHVERVSKVINDER.DK og er 9 lokalforeninger. I dag betyder ordet netværk mere end blot en medlemsfortegnelse: nu netværker vi, når vi småhygger med hinanden, når vi deltager i netværksgrupper, når vi udfordrer hinanden og beslutningstagerne, og ikke mindst udvikler vi os selv ved at være medlem af EK. Jeg synes selvfølgelig, at vi skal bevare, udvikle men passe på vores lille fikse håndbog, som vi nemt og bekvemt kan have på os, selvom den er en ældre dame på snart 25 år. Berigtigelse til anmeldelse i sidste nummer af EK Nyt Jeg har netop læst det spændende nye nummer af EK Nyt marts 2006, og jeg ser også, at I har anmeldt det kursus på Folkeuniversitetet, som jeg anbefalede. Desværre skriver I, at "kvinder var ligestillede med mændene i antikken". Det har jeg ikke skrevet - og det var de så sandelig heller ikke. Derimod var de usynlige, og de blev betragtet på lige "fod" med slaver og dyr. Og det var jo bl.a. derfor, jeg var nysgerrig. Venlig hilsen Liss Nielsen. Kære Liss Nielsen - Redaktionen indser fadæsen og skynder sig at beklage misforståelsen. 12

13 Forfatter ubekendt Hvis vi havde gåsens visdom Næste efterår, når du ser gæssene flyve sydpå for vinteren i V-formation, skulle du overveje, hvad videnskaben har fundet ud af om, hvorfor gæs flyver, som de gør: Hvert af gåsens vingeslag skaber opdrift for den gås, der følger lige bagved. Ved at flyve i V-formation har kloge folk indenfor aerodynamik bevist, at hele flokken kan flyve mindst 71 % længere, End hvis hver gås fløj alene. Mennesker, der har et fælles mål og en almen fællesfølelse, kan nå hurtigere og lettere frem, fordi de rejser på hinandens drift. Skulle en gås falde ud af formationen, så føler den med ét det sug og den modstand, der er ved at flyve alene og hurtigt retter den sig ind i formationen for at få glæde af den opdrift, gåsen foran giver den. Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi følges med dem, der skal samme vej som vi. Bliver den forreste gås træt, vender den om om indtager en plads i vingeformationen Og en anden gås tager føringen. Mennesker og gæs, der skal samme lange vej, Gør klogt i at skiftes til at tage de tunge opgaver. De gæs, der danner bagtrop skriger For at anspore de forreste til at holde tempoet. Hvad gør vi for at anspore dem, der leder os på vej? Endelig og meget vigtigt: Bliver en gås syg eller såret af skud og må forlade formationen, Følger to andre gæs den til jorden for at hjælpe og beskytte den. De bliver hos den faldne gås, indtil den igen kan flyve, Eller indtil den dør. Og først da letter de igen alene eller med en anden formation for at indhente flokken. Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi støtte hinanden på lignende måde. 13