BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982"

Transkript

1 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K

2 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN LAND 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HL T Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K H.C.ø.-tryk købef'havn

3

4 1 Indledning I forbindelse med afprøvning af seismiske undersøgelsesmetoder i 1982 i udvalgte områder på Jameson Land, østgrønland, blev det besluttet at inddrage botaniske undersøgelser. Der blev derfor udarbejdet et oplæg med følgende punkter: 1) _Fotoflyvning og fremkaldelse af film m.m. 2) Vegetationskortlægning 3) Seismiske undersøgelsers indvirken på terræn og vegetation 4),Tung kørsel i terrænet og dets indvirkning på terræn og vegetation 5) Vegetationens følsomhed for oliespild På grundlag heraf blev der mellem Grønlands Fiskeriundersøgelser og Grønlands Botaniske Undersøgelse underskrevet en aftale, der muliggjorde, at 3 botanikere kunne opholde sig i felten i henved 2 måneder: Sune Halt fra 25. juni til 10. august, og Christian Bay og Bent Fredskild fra 2. juli til 30. august. Bortset fra et par dage arbejdede de 2 hold uafhængigt af hinanden, hvorfor den følgende rapport vil være udformet i to dele.

5 2 INDHLD Beretning ved Christian Bay og Bent Fredskild 1. Kort oversigt over tid og sted verfladesprængningernes effekt på vegetationen Beskadigelse af vegetationsdækket ved kørsel med ATV Vegetationsundersøgelser i forbindelse med Dansk Geoteknisk Insti tuts (DGI) jordbundsundersøgelser Linietaksering af vegetation Vegetationskartering Indsamling af plantemateriale 26 Beretning ved Sune Holt 8. Forslag til vegetationsinddeling Vegetationen omkring Gurreholm Vegetationskartering Seismiske sprængningers effekt på vegetationsdækket liespild Flyfotografering

6 3 2. Kort oversigt over tid og sted (Christian Bay og Bent Fredskild) Juli 2. ankomst Mestersvig botaniseren ved Mestersvig, forberedelse til udflytning. 6. aften: flytning til Major Paars Dal vegetationsanalyser ved Geoteknisk Instituts analysepunkter, taksering af vegetationen langs en 1200 m linie, botaniseren i området fra Ranunkeldal til Triaselv samt ved "Ubaliq" (IIMoskuslejren") på sydsiden af Gurreholm Bjerge. 16. aften: flytning til ARCals base camp. 17. besigtigelse af test line 2 med Hanne Petersen og Sune Holt, og af test line 1 sammen med Sune Holt botaniseren omkring base camp inel. heldagstur (20.7.) til Mikael Bjerg. 21. aften: flyttet til en forkert position ca. 7 km syd for GT-lejren. Denne lejr vil i rapporten blive omtalt som "0demarkslejren". 22. botaniseren i omegnen, om aftenen flyttet af GT's helikopter til den rigtige lejr, i det følgende kaldet "Heden" vegetationstaksering langs DGI's 1300 m lange linie. 25. vegetationsbeskrivelse ved udvalgte shot poihts på te~t line vegetationsbeskrivelse langs en del af test line 3. B.F. til base camp om aftenen, overnattede der afsluttet arbejdet langs linien på It Heden", lavet vegetationsanalyser ved DGI's analysepunkter. 30. flyttet til ny lejr nær test line 3. Vegetationsanalyser ved udvalgte shot points sammen med Hanne Petersen. Vegetationsbeskrivelse af den resterende del af line B.F. til Major Paars Dal for at udvælge ATV test-kørselsområde sammen med Hanne Petersen og GTt s repræsentanter. August 2. ATV test-kørsel ved Major Paars Dal og line linietaksering langs test line 3, analyse af test-kørslens effekt på vegetationen. 6. gik til Gurreholm botaniseren hhv. nord og syd for Gurreholm. 9. tilbage til lejren ved line pakkede, lagde indsamlet materiale i pres. 11. flyttet til "Ubaliqlt sammenligning mellem vegetationstyper og falsk infrarød flyfotos, frem-

7 4 stillet af Sune Holt, vegetationsanalyser langs kortere linier i ensfarvede arealer, botaniseren. 17. vandrede til ATV test-kørselsområdet ved Major Paars Dal (kæret) for at se effekten fortsat arbejde med flyfotos, botaniseren. 20. heldagstur til Coloradodal, indsamling. 21. flyttet til Mestersvig, slog lejr ved GGU-lejren botaniseren i området fra Danevirke til blyminen, set på oliespild-forsøgene. 27. flyttede på "hotel" i Mestersvig. 30. returnerede til København. Fig Mesters Vig 2. "Ubaliq" 3. Coloradodal 4. Major Paars Dal 5. Test site 3 6. Gurreholm 7. Base camp 8. Test site 1 9. "Heden" 10. "0demarkslejren" 11. Test site 2

8 5 2. verfladesprængningernes effekt på vegetationen Test line 2 på udvalgte shot points er der foretaget en undersøgelse af overfladesprængningernes effekt på vegetationen. De undersøgte shot points er udvalgt således, at alle de vegetationstyper, som findes langs linien, er repræsenteret. Vegetationstyperne er beskrevet med angivelse af en hovedtype, og øvrige arter er nævnt. Jordbundstypen og eksponeringen er angivet. Ved hver af de undersøgte shot points er udvalgt områder omkring 3 af de 20 pinde, som shot pointet består af, og som er repræsentative for den pågældende vegetationstype. Pindene er mærket således, at de kan genfindes ved senere inspektion. Blomsterplanternes samlede dækningsgrad inden for prøvefelterne på 2 m 2 er angivet. Den del af prøvefelterne, som ikke er blomsterplanter, er klassificeret efter en af følgende kategorier: mosser, organic crust, bar jord og sten. Hvert prøve felt er fotograferet. Følgende shot points er undersøgt: 096C, 094C, 090C, 088C og 085C. Undersøgelserne fandt sted , og opstillingen af pinde med dynamit var endnu ikke tilendebragt. Fra shot point 056C til testliniens startpunkt er der ikke foretaget de omtalte vegetationsundersøgelser. En frodig, mosrig dværgbuskhede er den eneste vegetationstype, som ikke er repræsenteret ved de 5 undersøgte shot points. Der er lavet en tegning af hvert af de 15 prøvefelter med angivelse af de enkelte arters og individers placering og udbredelse inden for de 2 m 2, hvnrved de kan lokaliseres senere. Eksempel: Shot point 090C Prøvefeltets placering: Sydlig række, pind nr. 2, 3 og 4 fra øst. Vegetationsbeskrivelse: Stenet mikro patterned ground, domineret af organic crust med spredte dværgbuske. Salix arctica, Cassiope tetragona og få Dryas octopetala individer. Vegetationen bærer præg af snedækning. Enkelte individer af Arenaria humifusa, Cerastium arcticum, xyria digyna, Polygonum viviparum, Betula nana, Juncus biglumis, Draba laetea, Equisetum variegatum, Trisetum spicatum og Poa alpina. Af urter dominerer Carex scirpoidea og Silene acaulis. Total fanerogamdækning: 10% rganic crust: 70% Bar jord og sten: 20%

9 6 1: Salix arctica, 2: Carex scirpoidea, 3: Silene acaulis, 4: Betula nana Foto: CB Film nr. 3,26. Total fanerogamdækning i prøvefeltet: 5% Test line 3 På test line 3 er der foretaget tilsvarende undersøgelser af vegetationer i de vegetationstyper, som ikke findes langs test line 2. Disse vegetationstyper er kær og urteli-vegetation på de højeste tuer i kærene. Da disse vegetationstyper er komplekse og meget artsrige, er der foretaget en beskrivelse af hvert af delområderne (tuer, lavninger) inden for de udvalgte områder på 2x2 m ved 2 pinde i shot point 041C og ved en pind i shot point 040C. Eksempel: Shot point 041C Prøvefeltets placering: 5. pind fra syd i østlige række. Vegetationsbeskrivelse: Tuet, mosrig Eriophorum triste-carex saxatilis-kær på stenet, forhenværende smeltevandsleje, med en del frostboils og med åbent vand mellem de store sten. Salix arctica på tuerne. Våde steder med Eriophorum scheuchzeri og Carex saxatilis.

10 7 1: Sammenhængende mosbund med Salix arctica og Betula nana. Øvrige arter: Polygonum viviparum, Carex bigelowii, Equisetum arvense, Poa pratensis og Festuca rubra. Fanerogamerne udgør 25% og mosserne 75% af plantedækket. 2: Lavereliggende, fugtig bund, domineret af div. mosser, Salix arctic~og Polytrichum sp. Øvrige arter: Arctagrostis latifolia, Polygonum viviparum, Equiseturn arvense, Carex bigelowii, Luzula spicata og div. lichener. Fanerogamerne udgør 15% og mosserne 85% af plantedækket. 3: Sphagnum-tue. 4: Lavning med Koenigia islandica, Minuartia biflora, Ranunculus sulphureus og Luzula spicata. 5: Mostue domineret af Aulacomnium og Sphagnum. 6: Vegetationsløs lavning. Efter at overfladesprængningerne på test line 3 var afsluttet 31.7., blev prøvefelterne inspiceret, og skaderne på vegetationen blev registreret. I et område op til 2 m fra pinden var alle pilebuskene afløvet, og et antal mindre årsskud var blæst af. Pilebuskenes forveddede dele var tilsyneladende uskadte. En ny inspektion efter næste vækstsæsons start vil klarlægge, om overfladesprængningerne har påført de Forveddede dele og rødderne en længerevarende skade. Blomsterstande og blade, højere end ca. 5 cm, var blæst væk, og generelt var bladene svedet af. De steder, hvor der var store Sphagnum-tuer, var mindre partier af disse revet op og spredt over et større areal. Da kæret er dannet ovenpå et gammelt smeltevandsleje med store sten, er det humøse jordlag tyndt. Derfor så man mindre tuer, som var revet op, hvorimod vegetationen i de beskyttede lavninger var uskadt. Vegetationsbeskrivelse af test line 3 SP 1-2: Meget åben Salix arctica-carex bigelowii-hede med Betula nana, organie crust og mosser, Polytrichum sp. 2-3 Meget åben Salix arctica-hede med PDa pratensis og Polytrichum sp. Enkelte individer af Arctagrostis latifolia og Carex lachenalii. 3-4 do., men med enkelte individer af Cassiope tetragona og Betula nana. 4-5 do. 5-6 do. plus Luzula spicata. 6-7 do., mod slutningen mere Betula nana. 7-8 Aben Salix arctica-hede med Betula nana. Lavninger med Carex saxatilis og Eriophorum triste. 8-9 : do., enkelte partier af Vaccinium uliginosum og Salix herbacea. 9-10: Salix arctic8-salix herbacea-sneleje med Carex bigelowii og Stereocaulon : do., få individer af Vaccinium uliginosum.

11 8 SP 11-12: Tuet Salix arctica-salix herbacea-sneleje med Carex bigelowii og Erigeron humilis. Lavninger med Arctagrostis latifolia : do. med Trisetum spicatum og Silene acaulis : do., med fugtige partier domineret af Erigeron humiiis og Luzula spicata : Som : Som 9-10, med enkelte Vaccinium uliginosum : Salix arctica-hede med organie crust, som dominerer. Enkelte Luzula spicata : do : Aben Cassiope-hede med Salix arctica og Betula. En del organic crust : do : do., 20-30% Cassiope : do. med aktive frostboils : 23-24: 24-25: 25-26: do. do. Aben Cassiope-Salix arctica-betula-hede med organic crust. Meget åben Salix arctica-polytrichum sp.-hede med store partier domiaf organic neret crust : Meget åben Betula nana-hede med Poa pratensis : do. med mos : do : Salix arctica-vaccinium uliginosum-betula nana-hede med Poa pratensis : Tæt Vaccinium uliginosum-salix arctica-hede, som går over i lavning med Carex bigelowii, Salix arctica, Salix herbacea og Polytrichum sp : Salix arctica-carex bigelowii-sneleje med Carex lachenalii og mos : Aben Carex bigelowii-salix arctica-cassiope-hede med mosser og organie crust : Aben Carex bigelowii-cassiope-salix arctica-hede : do : do : Aben Betula nana-salix arctica-hede med Arctagrostis latifolia : Betula nana-salix arctica-hede : Carex bigelowii-salix arctica-hede med Poa pratensis og Arctagrostis. Tuer med Erigeran humiiis og Eriophorum triste : Tuet, mosrig (Sphagnum sp.) Vaccinium-Salix arctica-hede med fugtige lavninger : Tuet, mosrig Eriophorum triste-carex saxatilis-kær på stenet, forhenværende smeltevandsleje, med en del frostboils og åbent vand mellem større sten. Salix arctica på tuerne. Våde steder med Eriophorum

12 9 scheuchzeri og Carex saxatilis : Carex bigelowii-salix arctica-hede på urolig bund. Frostboils og flydejordstendens i vestlig retning, stenet bund. Øvrige vigtige arter: Arctagrostis latifolia, Polytrichum sp. (på de tørre partier) og Carex lachenalii i fugtige lavninger : Betula nana-cassiope-hede på stenet bund med Salix arctica, Poa pratensis og Polytrichum sp. Flere aktive frostboiis. Før SP 43 begynder en Salix arctica-carex bigelowii-hede med Polytrichum sp : Carex bigelowii-salix arctica-hede med store frostboiis. Underordnede arter: Polytrichum sp. og Arctagrostis latifolia. Sidste halvdel meget åben Salix arctica-hede på store sten, og med partier dækket af organic crust. Polytrichum sp. på tørre steder. Enkelte Betula nana og Cassiope tetragona : Første halvdel som sidste halvdel af foregående. Derefter åben Betulahede med Salix arctica, Polytrichum sp. og organic crust : Aben Salix arctica-carex bigelowii-sneleje med organic crust på stenet, stedvis urolig bund. Polytrichum sp. og Poa pratensis som følgearter : Aben Carex bigelowii-salix arctica-sneleje med organic crust. Med aktive frostboils og fugtigere end foregående. Salix herbacea og Arctagrostis latifolia som følgearter : Som foregående, dog mere tør. Endvidere Carex lachenalii som væsentlig art : Første halvdel som foregående. Derefter tør, småtuet Salix arctica Carex bigelowii-sneleje med Betula og Luzula confusa. En delorganie erust med Poa pratensis. Få aktive frostboiis : Tør Carex bigelowii-salix arctica-hede med Polytrichum sp., Arctagrostis latifalia og Salix herbacea, som går over i Betula-hede med Polytrichum sp., Salix aretica og Cassiope med få aktive frostboiis : Vaccinium-hede med Betula, Salix arctica, Hierochloe alpina og Poa pratensis. Tør bund med Polytrichum sp. og organic crust. Sidste halvdel tuet, mosrig (Aulaeomnium og Sphagnum) Eriophorum triste-arctagrostis latifolia-kær på stenet bund. på tuerne dominerer Erigeron humiiis og Trisetum spieatum, mellem tuerne er der lavninger med Ranunculus sulphureus og Koenigia islandica : Aben Betula-hede med organic crust, Salix aretica, Vaccinium, Carex bigelowii og Polytrichum sp. Derefter gradvis overgang til åbne vandhuller med store sten, omgivet af Carex saxatilis, Eriophorum triste og Eriophorum scheuchzeri. Erigeron humiiis på tuerne. løvrigt var.,: Carex. lachenalii fremtrædende.

13 10 SP 52-53: Som foregående, dog er de første meter præget af tørrere forhold med flere dværgbuske på tuerne : Første halvdel som SP51, derefter tuet, mosrig dværgbuskhede på store sten, domineret af Vaccinium og Cassiope. Enkelte individer af Salix arctica og Betula : Første halvdel som foregående, derefter tuet, mosrig Carex bigelowii Salix arctica-hede med få individer af Betula og Vaccinium : Første 2/3 som foregående, derefter Carex bigelowii og Arctagrostis latifolia på tuer med mellemliggende Eriophorum scheuchzeri-kær : Aben, småtuet, mosrig Salix arctica-arctagrostis latifolia-hede med store partier af organic crust med Luzula confusa. Den sidste 1/4 er åben Betula-hede med Polytrichum sp. og organie crust : vergang til mere åben Betula-hede. Arctagrostis latifolia og mos i fugtige lavninger. Af øvrige arter kan nævnes PDa pratensis og Salix arctica : Første 1/3 : organic crust og Polytrichum sp. med få individer af Salix arctica, Arctagrostis latifolia og Luzula confusa. Sidste 2/3 : åben, tuet Cassiope-Betula-hede med organic crust og mosser. Lige inden SP 59: fugti~ lavning med organic crust og tuer med Salix arctica og Arctagrostis latifalia : Tuet, mosrig Cassiope-Betula-Salix arctica-hede. rganic crust med Arctagrostis latifolia og Polygonum viviparum. Mange aktive frostboiis : Som foregående, dog bliver Vaccinium mere fremtrædende : Eriophorum triste-carex bigelowii-kær med Arctagrostis latifolia. Mange store vandhuller på stenet bund med Carex saxatilis, Eriophorum scheuchzeri og Equisetum arvense. Gradvis overgang til tuet Cassiope-Betulahede med Rhodiola rosea : Tør Carex bigelowii-erigeron humilis-polygonum-vegetation på store sten. Sal ix herbacea og Harrimanelia hypnoides er repræsenteret ved få individer. Dernæst på højereliggende niveau: meget åben Cassiope-Betulahede med meget organic crust og StereoeauIon sp. Få, små aktive frostboiis : Aben, mosrig Betula-Cassiope-hede med organic crust og aktive frostboiis. Stedvis mange individer af Vaccinium og Poa pratensis : Mindre åben end foregående, domineret af Betula og Cassiope med Luzula confusa, Hierochloe alpina og Poa pratensis : Cassiope-Betula-Vaccinium-hede : Som foregående, men med Arctagrostis latifolia : do : Aben Cassiope-hede med få individer af Betula og Salix arctica.

14 11 SP 69-70: Aben, lav Cassiope-hede : Som foregående, men med lavning, hvor Arctagrostis latifolia, Eriophorum triste og Carex bigelowii dominerer : Som SP : Første halvdel som SP 71-72, derefter åben Betula-Salix arctica-hede med Cassiope. Stedvis mosrig med frostboiis : do : Vaccinium-Salix arctica-betula-hede med Cassiope. Få frostboiis : Stenet lavning med sent sneleje, domineret af Salix arctica, Cassiope og Silene acaulis : Første halvdel som foregående, derefter åben Cassiope-hede med Salix arctica og Betula. En delorganie erust med Cetraria nivalis : Tuet Cassiope-hede med Salix arctiea og Vaceinium. Stedvis partier domineret af organic crust : Tuet, mosrig Vaccinium-Cassiope-Salix arctica-hede : Aben Vaecinium-Dryas-hede med organic crust på flydejord. Efterfulgt af fugtig lavning med Eriophorum triste, Eriophorum scheuchzeri og mosrige tuer med Salix arctica : Salix aretica-parti efterfulgt af Cassiope-hede : Cassiope-hede med partier domineret af Salix arctica : do : Cassiope-Betula-hede : Lavning med Salix arctica, Trisetum spieatum og Poa pratensis : Meget åben Salix arctica-hede med få individer af Betula, Silene acaulis og Equisetum arvense : do : do : do., men med få Vaceinium-individer : Afvekslende, åben hede med partier af Betula, Vaccinium, Salix aretica og Cassiope : do. 3. Beskadigelse af vegetationsdækket ved kørsel med ATV I tre udvalgte områder ved test line 3 og Major Paars Dal blev testen af ATV-køretøjet foretaget. De tre testområder er udvalgt således, at de er forskellige med hensyn til vegetations- pg jordbundstype og vandindhold i det aktive jordlag. Vegetationen er beskrevet med angivelse af hovedtype, og samtlige arter af blomsterplanter er nævnt. Vegetationen er fotograferet før og efter kørslen.

15 12 Test line 3 Tre linier på ca. 120 m's længde blev afmærket nær den nordlige ende af ARCls line 3, og der blev kørt 1 gang,-5 og 10 gange langs disse linier. Sporene blev fotograferet efter kørslen. Den umiddelbare effekt af kørslen, som kunne registreres, var: få afrevne blade og årsskud af pil (Salix arctica), krøllede blade på dværgbirk (Betula nana) og knækkede blade på polarhvene (Arctagrostis latifolia). I lavningerne i dværgbuskheden, hvor mosser dominerer, var der tydelige spor af ATV-køretøjets bælter. Den 5. august blev området atter besøgt, og yderligere undersøgelser blev foretaget. I hvert af de tre spor blev fire områder, domineret af hver af de fire vigtigste dværgbuske, undersøgt for skader fremkommet ved kørslen. Inden for et felt på 40 cm (sporets bredde) x 60 cm blev alle knækkede skud og afrevne blade talt. Linierne ligger i en stortuet, mosrig Vacciniurn-Betula-Salix arctica-hede med Cassiope. Øvrige arter: Poa pratensis, Polygonum viviparum, Equisetum arvense, Arctagrostis latifolia, Pedicularis hirsuta, Hierochloe alpina, Luzula confusa, Stellaria edwardsii, Papavel' radicatum, Festuca brachyphylla og Trisetum spicatum. I lavninger findes aktive frostboils med Eriophorum triste, Juncus biglumis, Carex bigelowii, Luzula spicata, Draba glabella, Carex capillaris, Silene acaulis, Carex norvegica og Cerastium arcticum. De 4 hovedtyper er: 1. Vaccinium uliginosum-dværgbuskhede 2. Salix arctica-dværgbuskhede 3. Betula nana-dværgbuskhede 4. Cassiope tetragona-dværgbuskhede Spor efter 1 gennemkørsel: art 1. Vaccinium uliginosum Poa pratensis Salix arctica mosser lichener antal individer/skud >100 skud 8 individer 1 skud flere tuer flere tuer antal beskadigede individer/plantedele 1 skud og få blade 2. Salix arctica Betula nana Pyrola grandiflora Stellaria edwardsii Arctagrostis latifolia 75 skud 40 skud 20 individer 1 individ 7 individer 2 knækket, < 1 ~~ af bladene er afrevet <1 ~~ af alle blade er beskadiget el. afbrækket 2 blade knækket

16 13 3. Betula nana 75 skud 2 skud og få blade afbrækket Cardamine bellidifolia 1 individ Stellaria edwardsii individ Arctagrostis latifolia 4 ind., heraf 1 fertilt Salix arctica 7 skud 3 blade knækket 4. Cassiope tetragona 80 skud Vaccinium uliginosum 40 skud Salix arctica 4 skud Spor efter 5 gennemkørsler: 1. Vaccinium uliginosum Betula nana Arctagrostis latifolia Salix arctica Luzula spicata 45 skud 14 skud 3 individer 11 skud 1 individ 1 afbrækket, enkelte afbrækkede blade 2% af bladene afrevet 4 blade knækket 3 blade afrevet 2. Salix arctica 80 skud få blade brækket Arctagrostis latifolia 13 individer 30% af bladene brækket 3. Betula nana 55 skud <1% af bladene er afrevet Arctagrostis latifolia 2 individer alle blade knækket Hierochloe alpina 1 individ Polygonum viviparum 1 individ 2 blade knækket PDa pratensis 4 individer 1 blad og en blomsterstand knækket af 4. Cassiope tetragona Salix arctica ca. 150 skud 22 skud 6 brækket af 10% af bladene brækket af Vaccinium uliginosum 20 skud skud brækket Equisetum arvense 3 skud 3 brækket

17 14 Spor efter 10 qennemkørsler: 1. Vaccinium uliginosum Salix arctica Festuca brachyphylla Poa pratensis mos 40 skud 19 skud 2 individer 2 individer flere store tuer 4 brækket af 1 skud brækket af, 20% af bladene afrevet større partier revet op 2. Salix arctica 95 skud 2 skud brækket af, 5% af bladene afrevet Equisetum arvense 10 individer 4 skud brækket af Arctagrostis latifolia 15 individer, heraf 30% af bladene er knækket 1 fertilt Betula nana 3 individer Eriophorum triste 17 individer få blade knækket mos få tuer 3. Betula nana 25 skud ca. 10% af bladene revet af Salix are tic a 14 skud 1 skud brækket af, S skud med beskadigede blade Arctagrostis latifolia 4 individer alle blade er knækket Poa pratensis 4 individer mos få tuer 4. Cassiope tetragona ca. 150 skud 2 brækket Salix arctica 1 skud 4 afbrækkede årsskud Pyrola grandiflora 3 sterile skud Vaccinium uliginosum 20 skud 3 brækkede skud, få blade revet af Luzula confusa 1 individ Festuca brachyphylla individ mos få tuer vennævnte skader på vegetationen må betegnes som meget små, og de har formodentlig ingen større effekt på vegetationens videre udvikling. De eneste steder, hvor der blev iagttaget en alvorlig skade i form af større, løsrevne tuer, var på toppen af de største hedetuer.

18 15 Ved en vurdering af kørslens effekt på vegetationen er det vigtigt at tage i betragtning, at testen er foretaget i den tørre sommerperiode, hvor jordens vandindhold er ringe. Hvor stor en skade. vegetationen er påført vil vise sig, ~fter at næste vækstsæson er påbegyndt. Test-kørselsområde 3 mrådet er beliggende 2 km nord for Major Paars Dal på en svagt vesteksponeret skråning, 100 m over havet. Kørslen foregik langs 3 afmærkede ruter. N E---- '](.. 1- )Il "I- 1'- )C l1 " ( 6 ~ ~ Der blev kørt på tværs af og på langs med højdekurver, og den ene rute gik op gennem en slugt til et højereliggende plateau. Hovedparten af kørslen foregik i et stort Eriophorum scheuchzeri-carex saxatilis-kær med en total fanerogamdækning på 10%. Mosser udgjorde de resterende 90%. Kæret er meget artsrigt og vidner om næringsrig jordbund. Øvrige arter: Juncus triglumis, Juncus castaneus, Juncus biglumis, Carex atrofusca, Carex microglochin, Carex marina, Carex rariflora, Carex parallela, Triglochin palustre, Polygonum viviparum, Salix arctica. På de lidt tørrere tuer fandtes Vaccinium uliginosum, Euphrasia frigida, Pedicularis flammea, Pinguicula vulgaris, Tofieldia pusilla, Dryas octopetala, Carex capillaris og Arctostaphylos alpina. Mellem kæret og skrænten sker opkørslen gennem et meget åbent, mosdækket parti med få individer af Salix arctica, Eriophorum triste og Arctagrostis latifolia. Herefter passeres et sent sneleje med Salix arctica, Draba laetea, Draba alpina, Sagina intermedia, Saxifraga nathorstii, Luzula arctica, Cardamine bellidifolia, Luzula confusa, Carex misandra, Carex capillaris, Saxifraga oppositifolia, Poa alpina, Alopecurus alpinus, Saxifraga foliolosa og Stellaria crassipes. Isnelejets

19 16 seneste del findes Saxifraga oppositifolia, Saxifraga cernua, Sagina intermedia og Draba micropetala. Derefter er der ingen vegetation. Længere oppe i slugten på den nordeksponerede skrænt dominerer Cassiope. På den sydeksponerede skrænt er der Betula nana-hede med Pyrola grandiflora. I bunden af slugten findes en blandet dværgbuskhede med Vaccinium uliginosum, Betula nana og Salix arctica. øverst ved vendeområdet findes Dryas octopetala-hede med Betula, Kobresia myosuroides og Carex rupestris. Vegetationen blev fotograferet før og efter kørslen. Sporet fremstod tydeligt langs alle 3 linier, da de hvide frugtstande af Eriophorum scheuchzeri var bøjet ned til jordoverfladen. Hvor der var kørt 10 gange i samme spor, var blade og frugtstande af Carex saxatilis bøjet, men tilsyneladende ikke brækket. Der var hverken dannet vandpytter eller render langs de horisontale linier eller i sporene på den skrånende del af kæret. p gennem slugten var der et tydeligt spor i det fugtige mos og på den bare jord. Få blade og barkstykker var revet af de Salix arctica-individer, som vokser på den stejleste del af slugten. I det tørre vendeområde på det højereliggende niveau kunne sporet kun ses, hvor jorden var vegetationsløs. Ved fornyet inspektion af test-kørselsornråde 3 den blev følgende konstateret: Et svagt spor var at se, hvor ATV-køretøjet havde kørt een gang. Bortset fra få frugtstande af Eriophorum scheuchzeri havde blade og frugtstande af øvrige arter rejst sig. Der var ikke dannet vandpytter eller kanaler. Sporet efter 6 ganges kørsel i kæret var tydeligt, idet blade og frugtstande ikke havde rejst sig. På trods af knæk på blade var disse ikke visnet mere, end de var i forvejen på grund af det fremskredne efterår, og frugtmodningen var fortsat på knækkede frugtstande. Heller ikke her var der dannet vandpytter eller render i sporet. Nederst i slugten fremstår sporet tydeligt i det vegetationsløse, våde ler. Siden kørselsdagen har Salix arctica-individerne mistet flere blade, og Cassiope tetragona og Betula nana har fået krøllede blade, men ellers er de sidstnævnte uskadte. Sporet efter 10 ganges kørsel var meget markant. Det minder om sporet efter 6 gennemkørsler, men vegetationen var mere nedtrådt. De knækkede blade assimilerede stadig, og frugtmodningen var fortsat. Et enkelt sted på den skrånende del af kæret var en mindre tue revet op. Der var ikke dannet vandpytter eller render i sporet. 4. Vegetationsundersøgelser i forbindelse med Dansk Geoteknisk Instituts (DGl) jordbundsundersøgelser Ved Major Paars Dal og "Heden" (DGI's første og anden lejrplads) blev der fore-

20 17 taget vegetationsanalyser ved bore- og gravepunkterne. Ved hvert punkt blev i 1 meters afstand placeret 4 felter a 1 m 2 I hvert felt blev dækningsgraden for samtlige arter af faneragamel' (højere planter) angivet. Dækningsgraden er den procentdel af feltet, som plantens overjordiske dele vil dække, hvis de blev projiceret ned på jordoverfladen. En modificeret Hult-Sernander skala blev anvendt: 75-1 ~o: %: ?o: %: ~o : 2 3-6~o : 1 < 3~o: + Denne skala blev også anvendt for mos, lav, 110rganic crust" og bar jord/sten. Blandt mosserne blev kun udskilt Polytrichum sp. og Sphagnum sp., mens alle andre mosser betragtes dom Ildiv. mosser". Tilsvarende blev blandt laverne udskilt Cetraria nivalis, Cladina sp. og Stereocaulon sp. rganic crust er den skorpe af mikroskopiske alger, prothallus af laver, mere eller mindre omsat plantemateriale m.m., der dækker jorden, især i de fugtigere partier og i de oceanisk prægede arktiske egne. Ved Major Paars Dal er organic crust ganske underordnet, og langt den største del af differencen mellem totalt plantedække og 100% udgøres af nøgen jord og sten. Ved "Heden" blev der dog skelnet mellem organic crust og bar jord/ sten. Som eksempel vises et skema fra en analyse ved Major Paars Dal, side Ved følgende punkter blev der foretaget analyser: Major Paars Dal: samt FLY pkt. 3. Det drejer sig om følgende vegetationstyper: Afblæsningsflader med Dryas, småtuet Dryas-Betula-hede, Vaccinium Dryas-hede, forskellige former for "grassland" (domineret af græsser og halvgræsser) med eller uden Dryas og med eller uden saltskorper på jordoverfladen. Da en del af dette områdes karakteristiske vegetationstyper ikke var omfattet af DGll s prøvepunkter, blev der på tilsvarende måde af hensyn til flyfoto-karteringen på og ved linien foretaget analyser af: en tæt Cassiope-Vaccinium-hede, et relativt tørt Vaccinium-Eriophorum callitrix-kær, et fugtigt Eriophorum scheuchzeri-carex saxatilis-kær og et Carex parallela-eriophorum triste-kær. "Heden ll : Her blev der foretaget analyser ved punkterne incl. Ved næsten alle punkterne er der tale om ret åbne, mere eller mindre tuede, mosrige dværgbuskheder på en svagt hældende, oftest nordeksponeret flade, med Cassiope som den hyppigste art, med mange Vaccinium og Salix arctica men færre Betula nana. Et enkelt sted er det en meget åben, artsrig sneleje-præget Salix arctica vegetation med megen organic crust.

21 VEG E TAT IN SKAR T ER I NG DAT: LØBE NR.: 18 KDE HVEDTYPE UNDERTYPE kær ARTER G DÆKNING: DVÆRGBUSKVEG. % URTEVEG. % VEGETATINSTYPE Eriophorum scheuchzeri Carex saxatilis kær ANTAL BS. 4 MS/LAV-VEG. % TTAL DVÆRGBUSK % ~ TTAL URTEVEG. % 2 EKSPNERING -;. S W!NW HÆLDNING ~ 23 E SE TTAL MS/LAV-VEG. %~ 75 TTALT PLANTEDÆKKE 100 % >40' l VEG. HØJDE cm. ~ 0-2cm. ph lo lcm. FUGTIGHED + VAD X FUGTIG TPGRAFISK FRH. + TP ØVERST JRDBUND TEX TUR ~ GRUS SAND ALT. 125 m TØR EXT. TØR UDTØRRET NEDERST X SÆNKNING FLADT S I LT HUMUS ~ DYBDE 30 cm GEGRAFISK LK. ~ Major Paars Dal ANDRE FRHLD: tørv ovenpå sten kærets beliggenhed: til venstre i kløften, foto BF 3, nr. 37 S.N-Bf DÆKKES AF FLYFT. No. BF 4 1LL. FILM No.: CB 3 INDS. PRØVE Nos PLANTE BELÆG No EXP. No.: 4 -N.

22 VEGETATINSKARTERING HJÆLPESKEMA DAT: LØBE No. 19 ARTER: 1 2 ANALYSE No. 3 4 S % ~ Eriophorurn scheuchzeri Juncus triglumis Carex microglochin + 1 Carex saxatilis Carex marina pseudolag Juncus castaneus Carex atrofusca Polygonum viviparum Salix arctica Arr.t-.::larnst-i~ lrltifolirl Triglochin palustre Carex parallelia Vaccinium uliginosum + + Juncus biglumis + - Saxifraga foliolosa + + Koenigia islandica + Tofieldia pusilla Carex capillaris Pinguicula vulgaris 1 I I i I I + I +, I Kobresia simpliciuscula + I I diverse mosser 5 Polytrichum sp. + t ' =! I ---" ----I-- -I-- 1~ I--' I

23 20 5. Linietaksering af vegetation For at få et indtryk af hyppighed og dækningsgrad af de vigtigste vegetationstyper og plantearter, blev der ved de 3 første hovedlejre udlagt linier, langs hvilke der med konstsnt afstand blev foretaget vegetationsanalyser som beskrevet ovenfor, dog blev der kun undersøgt eet kvadrat ved hvert punkt. Da linierne er afmærket inden flyfotograferingerne, kan vegetationsbeskrivelserne også anvendes i forbindelse med tolkningen af FIR-fotografierne. Inden den egentlige analyse blev vegetation og topografi langs linien beskrevet. Ved Major Paars Dal går linien fra højderyggen ca. 575 m NØ for DGI's flypunkt 3 i sydøstlig retning vinkelret på en sidedal til hoveddalen. Den er 1485 skridt (a 80 cm) lang, med en analyse for hver 25 skridt (bortset fra elvlejet). Endepunkterne ligger hhv. 315 og 325 m, elviejet 275 m o.h. (altimeter-måling). Den sydøsteksponerede skråning er domineret af åbne Dryas-heder på tørrere flydejordslober og mere artsrige dværgbuskheder - dog også ofte domineret af Dryas - i lavningerne mellem disse. størstedelen af den nordvesteksponerede skråning er dækket af en ret tæt (fanerogamdækning ca. 75%) Vaccinium-Cassiope-hede med megen Betula. Ved IIHeden ll er linien identisk med DGI's 1300 m lange N-S linie, forlænget med 525 m til bunden af den næste dal. Linien skærer nogle ø-v gående, mere eller mindre dybe elviejer, og analyserne kommer herved til at omfatte både syd- og nordeksponerede vegetationer. Endepunkterne ligger hhv. 80 og 75 m o.h., og det højeste punkt på linien (= DGI's sydligste punkt, markeret med flyvermærke) 125 m o.h. Der blev analyseret for hver 30 skridt. De jævnt stigende nordskråninger er dækket af tuede, mos- og også ofte lav-rige dværgbuskheder med Cassiope som dominant, og med mange Betula og lidt færre Vaecinium og Salix arctiea. Sydskråningerne bærer - bortset fra de allerøverste dele - præg af at være sent snebare. rganic erusl dækker gennemsnitlig 14% (se tabel 1), hvorimod praktisk taget hverken bar jord eller sten forekommer. Test line 3 blev valgt som 3. linie. Denne N-S gående linie er ca m lang, med et shot point for hver 67 m. Analyselinien blev placeret 20 m øst for en linie gennem de østlige shot points (de ulige nr.), med analysekvadratet placeret ud for den sydligste stok i hvert shot point. Linien blev forlænget, så der ialt analyseredes 100 kvadrater. Der er kun små niveauforskelle mellem de NØ-SV gående brede rygge og de mellemliggende lavninger, der er gamle elviejer. Hele linien ligger på en gammel outwash plain, bestående af sten på ernis størrelse. I lavningerne er stenene delvis blottede, kun dækket af puder af mos og anden vegetation, mens der på ryggene oftest er tale om et tyndt, humøst, sandet-leret lag. Hele linien bærer præg af et ret langvarigt snedække, og store arealer er dæk-

24 21 ket Bf en meget åben Salix arctica- li hede " med organic crust dækkende mere end halvdelen af jordoverfladen. Kun på de højeste partier er der tale om en mere sammenhængende, men dog stadig meget åben dværgbuskhede med Cassiope, Betula og i mindre grad Vaccinium. Vegetationen i lavningerne, der også i nutiden fungerer som smeltevandsdræn, er en interessant blanding af små kærpartier mellem stenene og blokkene, og urteli-agtige vegetationer på mostuerne på stenene. Generelt udgør dværgbuskene på denne linie en langt mindre del (55%) af fanerogamerne end på de andre linier (hhv. 82 og 83%). Almindelige mosser i dværgbuskhederne ved "Heden" og test line 3 var udover Polytrichum sp. også Aulacomnium turgidum, Dicranum fuscescens, Kiaeria glacialis og Pohlia nutans (det.: Jette Lewinsky). Resultaterne af de 3 linietakseringer er sammenstillet i tabel 2 og resumeret i følgende tabel, der angiver dækningen i % af de forskellige vegetationselementer i gennemsnit for hele linien. Tabel 1 Major Paars "Heden" Test line 3 Dal Dværgbuske 45,9 27,9 14,4 Urter 9,1 5,4 12,0 Mosser 2,5 31,3 23,9 Laver 2,5 21,7 4,5 rganic crust 13,9 41,4 Bar jord/sten j41,cf < 0,1 3,8 ~Hovedsagelig bar jord/sten Beregningen af dækningsgraden for hele linien er sket ved addition af de points, den enkelte art har fået i de enkelte kvadrater, med efterfølgende division med antallet af kvadrater. Da der er tale om en ret stor arealmæssig variation inden for de enkelte points, blev mediantallet anvendt: 6 = 87,5%, 5= 62,5%, 4 = 37,5%, 3 = 18,5%, 2 = 9%, 1 = 4,5% og + = 1,5%. Denne metode synes fuldt forsvarlig, idet ~ dækningsgrad for samtlige elementer i "Heden" og test line 3, udregnet efter denne metode, viste sig at være hhv. 101,57 og 100,52%. Betinget af topografiske (og klimatiske?), men ikke mindst af edafiske forskelle mellem de 3 lj.nier, er der markante forskelle i vegetationens sammensætning. En diskussion heraf bør dog ikke udelukkende ske på grundlag af de 3 ikke helt sammenlignelige linier. Den bringes i afsnit 6.

25 Tabel 2 22 Linietaksering Major Paars Dal antal analyser:58 "Heden" n anal. :73 Test line 3 n anal.: 100 H ',)..-( -o,., 4-l ri ro ~~ Ul +J ~ "--" E.,.; ' c o c Cf) ID.:::t. Cl) Q'\.,.; ru = E c C ~ Q)...; '''; o CC...-i 4- C.Y Q)fI:l4- C o~ D' -o ro ~ D' Q.)..-( -0-4-l...--l ro o"! ro 4->~'-' E.,...( D' C o C Cl) Q.).:::t. = Cl) D"o-i l1.l E C C ~ Q).,.; ' M o CC...-i 4- C.:::L. Q.)fI:l4- c 'o c, D' -o co ~ D' H ~ Q)..-( -0'-"",) l1.l +J...--l ro o~ 4-> +J Cl) 4-l H '---" ro Cl) E.,.; D' C E- E o c Cl) ru 0",- o.:::t. :: (f) 01,"; ~i"\ ~ Ul E c C run Q.) H ID ' r-! 'r-! ~ ~ o CC...--l o X o 4- C.Y 4- ro 4- Q)ffi4- E c 'o o, D' " co C'-" ~~ Dværgbuske Arctostaphylos alpina Betula nana Cassiope tetragona Dryas octopetala Empetrum hermaphroditum Harrimaneila hypnoides Salix arctica herbacea Vaccinium uliginosum Enkimbladede Arctagrostis latifolia Calamagrostis purpurascens Carex bigelowii capillaris lachenalii misandra nardina rupestris saxatilis scirpoidea Eriophorum scheuchzeri triste Festuca brachyphylla rubra Hierochloe alpina Juncus biglumis Kobresia myosuroides Luzula arctica confusa frigida spicata Poa alpina glauca pratensis Tofieldia pusilla Trisetum spicatum Tokimbladede Antennaria canescens porsildii Armeria scabra Arnica angustifolia Campanula gieseckiana Cardamine bellidifolia Cerastium arcticum/alpinum 1 2 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,04 0, , , ,19 4 1, , , , , ,03 2 0, , , , , , , , , , , ,02 1 0,4 22 9, ,03 2 0, ,14 7 3, , , ,09 6 2, ,02 3 1, , , ,9 1 0, , , , ,47 0, ,0 3 1, ,02 2 0, , ,45 8 3, ,06 4 1, ,02 2 0,9 2 0, ,02 1 0, ,02 1 0, , , ,

26 23 Drab8 alpina qlabella lactea sibirica Erigeron humiiis Koenigia islandica Lesquerella arctica Melandrium triflorum Minuartia biflora rubel la stricta xyria digyna Papaver radicatum Pedicularis flammea hirsuta lapponica Polygonum viviparum Potentilla crantzii hyparctica Pyrola grandiflora Ranunculus hyperboreus nivalis pygmaeus sulphureus Rhodiola rosea Sagina intermedia Saxifraga cernua foliolosa nivalis oppositifolia Sibbaldia procumbens Silene aeaulis Stellaria edwardsii Thalictrum alpinum 1 2 0, , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 0, , , , ,1 0,02 1 0,4 0, , , ,03 2 0,9 5 2, ,02 1 0,4 0, , ,9 1 0,4 0, , , ,02 3 1,3 0,02 8 3,5 0, , , , , , , ,03 3 1,2 0, ,09 7 3,0 0, , ,02 1 0, ,09 6 2,6 0, , ,4 0, ,08 9 3, ,03 2 0,9 0,02 1 0,4 0, , , ,02 1 0, ,03 2 0,9 0, , ,02 1 0,4 0, , , , , ,08 5 2,2 Karsporeplanter Equisetum arvense variegatum Huperzia selago 2 3 0, , , ,12 6 2,6 0,03 1 0,4 Mosser Polytrichum sp. Sphagnum sp. div. mosser 1 2 0, , , , ,12 8 3,5 27, , Laver Cetraria nivalis Cladina sp. StereoeauIon sp. div. laver ,41 inel. i div. laver , , , , , , , , , , rganic crust Bar jord og sten } , , < 0, ,81 ø hovedsagelig bar jord og sten

27 Vegetationskartering Ved hjælp af 6 falskfarvet infrarøde flyfotos a 35 x 35 cm, i målestokken 1: ca er der blevet foretaget en vegetationskartering af et område syd for Gurreholm Bjerge. Ved sammenligning mellem disse flyfotos og vegetationen i området har det været muligt at skelne, mellem 6 velafgrænsede vegetationstyper: 1. Mørkerød: 2. Lyserød: 3. Blåsort: Mosrigt Eriophorum scheuchzeri-kær. Mosrigt "græsland II. Dværgbuskhede med fanerogamdækningsgrad > 659~, Domineret af Cassiope tetragona. 4. Mørkeblå-mellemblå: Blandet dværgbuskhede med fanerogamdækningsgrad på 25-65%. Dværgbuskenes art og indbyrdes andel varierer meget. 5. Lyseblå: Abent Salix arctica-sneleje med fanerogamdækningsgrad på 5-25%. 6. Hvid: mråder med meget åben vegetation. Fanerogamdækningsgrad på < 5%. Afblæsningsflader. Aktiv flydejord og elviejer. på fotografierne blev udvalgt 15 helt ensfarvede arealer til nærmere undersøgelse. Langs en linie blev dækningsgraden af fanerogamer og mosser vurderet i 10 kvadrater a 1 m 2, og vegetationens sammensætning i arealerne beskrevet. Disse linier - A til - er indtegnet på kalkepapir. A: Dryas octopetala-hede på urolig bund (polygon-dannelse) med Salix arctica, Carex nardina, Carex rupestris og Saxifraga oppositifolia /10 = 14% B: Aben Cassiope tetragona-hede med Salix arctica og Carex rupestris, Huperzia selago, Carex scirpoides, Carex capillaris og Silene acaulis S /10 = 43% C: Salix arctica-sneleje med Polygonum viviparum og Silene acaulis /10 = 5,7% D: Aben Dryas octopetala-salix arctica-hede med Polygonum viviparum, Silene acaulis, Carex rupestris og Carex nardina /10 = 19% E: Mosrigt Eriophorum scheuchzeri-kær med Carex saxatilis, Arctagrostis alpina, Juncus biglumis, Salix arctica, Juncus castaneus, Polygonum viviparum, Eriophorum callitrix, Ca rex atrofusca, Carex capillaris, Pedicularis flammea og Equisetum variegatum.

28 /10 = 12% Mosser udgør de resterende = 88% F: Meget åben vegetation mellem sten og. blokke. Dryas octopetala, Lesquerella arctica, Carex nardina, Braya purpurascens og Carex rupestris /10 = 2,6% G: Fugtige partier med Eriophorum scheuchzeri-kær med Eriophorum triste. I tørre områder: åben Vaccinium uliginosum-hede mellem sten og blokke. I Eriophorum scheuchzeri-kæret dækker mosserne 85% af jordoverfladen /10 = 15% H: Cassiope tetragona-vaccinium uliginosum-hede med Salix arctica og Betula. En del lichener (bl.a. Cetraria nivalis) og mosser /10 = 59% I: Blandet, småtuet dværgbuskhede med Vaccinium uliginosum, Cassiope tetragona, Salix arctica, Betula nana og Dryas octopetala. Arterne er nævnt med faldende dækningsgrad. Øvrige arter: Silene acaulis, Carex scirpoidea, Pedicularis hirsuta, Pedicularis lapponica og Poa pratensis /10 = 52% J: Småtuet Cassiope tetragona-hede med Salix arctica og få individer af Silene acaulis, Polygonum viviparum og Luzula confusa. Små partier med lichener, mosser og organic crust /10 = 66% K: IIGræsland ll med Salix arctica, Poa pratensis, Alopecurus alpinus, Arctagrostis latifalia, Eriophorum triste, xyria digyna, Saxifraga hieraciifolia, Carex lachenalii, Ranunculus sulphureus, Minuartia biflora, Polygonum viviparum og Luzula spicata /10 = 13% L: Vaccinium uliginosum-hede med Cassiope tetragona og Salix arctica og Betula nana. Øvrige arter: Silene acaulis, Equisetum arvense, Cerastium arcticum, Luzula confusa, Pedicularis lapponica, Pedicularis hirsuta, Poa pratensis, Arctagrostis latifalia, Carex rupestris og Dryas octopetala /10 = 57% Mosser udgør = 15% M: Salix arctica-sneleje med organic crust og mosser. Øvrige arter: Pyrola grandiflora, Silene acaulis, Luzula confusa, Poa pratensis og Polygonum viviparum /10 = 11% N: rganie crust på småpolygoner med en diameter på 25 cm. xyria digyna, Trisetum spicatum, Luzula confusa, Cerastium arcticum, Minuartia biflora, Draba laetea, Salix arctica og Saxifraga cernua /10 = 1,2%

29 26 : Dværgbuskhede bestående af partier med tuet Betula nana-vaccinium uliginosumhede med Salix arctica, Silene acaulis, Carex nardina og Dryas-hede med små polygoner med Carex rupestris, Kobresia myosuroides og Lesquerella arctica /10 = 32% 7. Indsamling af plantemateriale I Forbindelse med vegetationsundersøgelserne og indsamlingerne opnåedes et så godt kendskab til de enkelte områders Flora, at det inden flytningen til næste lejr skønnedes forsvarligt at vurdere hyppigheden af de enkelte arter efter en 5- delt skala. Dette skete for 7 områder, hvis afgrænsning er vist på kortet (Fig. 2.) 4 lokaliteter blev besøgt i så kort en tid, at planteindsamlingen kun er angivet med et +. Det te gælder test si te 1 (3 timer) samt test si te 2, II 0demarkslej ren ti og Coloradodal, hvert sted med een dags undersøgelse. I hyppighedsskalaen, der er anvendt i tabel 3, betyder 1, at planter kun er fundet een eller to gange, 2: sjælden, 3: hist og her, 4: almindelig, 5: meget almindelig~() omkring tal eller + betyder, at arten er observeret men ikke samlet. At en plante er sjælden inden for et område kan enten betyde, at den på trods af tilsyneladende mange egnede biotoper rent faktisk er sjælden, eller at der kun er få egnede biotoper i området. Visse nærbeslægtede arter er, hvad hyppighed angår, slået sammen i tabellen: Cerastium alpinum/c. arcticum (sidstnævnte langt den hyppigste), Carex boecheriana/c. capillaris, Draba arctica/d. groenlandica og Melandrium affine/m. triflorum. Eventuel Poa arctica er inkluderet i P. pratensis. Alle Dryas er henregnet til D. octopetala. Der er ikke fundet Salix glauca. Med 4 undtagelser er der indsamlet materiale af samtlige i tabel 3 anglvne forekomster, ialt 1630 nr., der indgår i Botanisk Museums Grønlandsherbarium. Af specielt interessante fund kan nævnes: Roegneria hyperarctica, fundet 3 steder nær tlubaliq"; hidtil kendte sydgrænse er Ymer ø (73 10 I N). \voodsia alpina, fundet på klipper ved Labben og NV for Nyhavn ved Mestersvig, hidtidig nordgrænse ca. 70. Menyanthes trifoliata, hvis hidtil kendte udbredelse i Grønland strækker sig fra Kap Farvel til syd for Christianshåb. Den fandtes med allerede delvis modne frugter i en dam mellem test site 3 og Gurreholm. Tabel 3 og til en vis grad tabel 2 giver mulighed for sammenligning mellem de enkelte områders flora. Forskellene er i første grad edafisk betinget, i mindre grad klimatisk og topografisk. Som nævnt ser man ofte i Major Paars Dal, der er opbygget af ret finkornede, triassiske sedimenter, saltudskillelser på steder, der er fugtige/våde efter snesmeltningen, men som senere tørrer ud. Dette skyldes et stort indhold af elektrolytholdigt ler. "Ubaliq" ligger i et ret grovkornet, juras-

30 27, 71' 3D' 72"15' N 24 00' Y 23'00'

31 28 sis k sandstensområde, men stedvis er der dog lerede overfladeaflejringer. På "Heden" er jorden langt mere sandet, og her, som på de øvrige Jameson Land lokaliteter, er finkornet materiale i reglen kun at træffe i forbindelse med snelejerne på elvskrænterne, idet løss-agtigt materiale om vinteren sedimenteres sammen med sneen. Her findes saltskorper kun i ringe mængde. Ved Gurreholm og Mestersvig findes hævet marint ler med næringskrævende arter. De topografiske forhold har - selvfølgelig i forbindelse med de klimatiske - især betydning for snedækkets varighed. dværgbuskenes Cassiope Salix Dryas Betula Vaccinium samlede dækningsgrad Major Paars Dal 8,3 4, ,9 rrheden' , ,9 test line , ,4 Tabel 4 : Fordelingen af de vigtigste dværgbuske på de 3 linietakseringer(%). Den store frekvens af ryas i Major Paars Dal vidner om tidlig afsmeltning og/eller tyndt snedække i forbindelse med ofte urolig bund, mens de mange Cassiope på "Heden" tyder på konstant og ret langvarigt snedække. Det var dog overalt tydeligt, at hvor sneen ligger meget længe, kan kun een af dværgbuskene trives, nemlig Salix arctica, og netop denne art var den vigtigste i de ofte meget åbne Salix "heder" med sneleje-arter som Minuartia biflora, Ranunculus pygmaeus, Salix herbacea, Stereoeauion m.fl., der dækkede store strækninger af test line 3. En gruppe næringskrævende urter fandtes udelukkende, eller i hvert fald næsten kun, i Major Paars Dal, omkring base camp og på visse små arealer ved rrubaliq" og Mestersvig: Braya humiiis Eriophorum callitrix Pinguicula vulqaris Braya purpurascens Eutrerna edwardsii Ranunculus pedatifidus Carex atrofusca Festuca vivipara Taraxacum phymatocarpum Carex marina Juncus triglumis Tofieldia coccinea Carex maritime Kobresia simpliciuscula Triglochin palustre Hertil slutter sig Saxifraga aizoides og Pedicularis flammea, der dels findes på elektrolytholdig bund over den øvre marine grænse, dels åbenbart er knyttet til hævet, marint ler ved Hestersvig og Gurreholm. Carex subspathacea, der normalt udelukkende er knyttet til strandbredder, fandtes i flere tilfælde i ler ved søbredder langt over den øvre marine grænse. gså Rhododendron lapponicum er langt hyppigere i Major Paars Dal, ved base camp og Mestersvig end de øvrige steder. Af arter fra afblæsningsflader og lignende tørre habitat'er synes Kobresia

NOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING JAMESON LA D GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE

NOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING JAMESON LA D GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE RØ NOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING F JAMESON LA D 1982-86 GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE Forside: Dam -og kærvegetation 1 Co!oradodal Foto: Sune Holt GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere: Samspillet mellem rensdyr,

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Undersøgelse af nogle terrængående køretøjers. indvirkning pa vegetation og jordbund Land,

Undersøgelse af nogle terrængående køretøjers. indvirkning pa vegetation og jordbund Land, GRØNLANDS FISKER.I- OG MILJØUNDERSØGELSER Undersøgelse af nogle terrængående køretøjers o indvirkning pa vegetation og jordbund Land, 1982-85 Forside: ATV-køretøjer med boretårn. Foto: Sune Holt, 1982.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

PROGRAM Navnelære i terræn

PROGRAM Navnelære i terræn PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Rensdyrundersøgelse,r og vegetation kortlægning ved andkraftværk Buksefjord Nuuk/God håb, 1983

Rensdyrundersøgelse,r og vegetation kortlægning ved andkraftværk Buksefjord Nuuk/God håb, 1983 GRØNLAND SKER- OG MLJ0UNDERSOOE-LSER GRØN AN S BOTA SKE UNDERSØGELSER Rensdyrundersøgelse,r og vegetation kortlægning ved andkraftværk Buksefjord Nuuk/God håb, 1983 Tagensvej 135 2200 Kbh N. Forside: Renbuk

Læs mere

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 BOTANIK ved Inge Margrethe Verland Floraliste Island 5. til 15. juli 2005 Listen er ikke komplet men indeholder langt de fleste arter og i hvert fald de mest interessante

Læs mere

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003.

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. 1. Dag, 17/7: Alle mødte i rimelig tid fuld af forventning. Det tog dog nogen tid med indskrivningen af bagage, da transportbåndet strejkede

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Adresse: Matr. nr.: Eternitgrunden 9000 Aalborg Dele af Sohngaardsholm Hgd, Aalborg Jorder DGE-sag: S-1304253 Udarbejdet af: Hanne Sadolin Jensen, Kim Haagensen

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Hvidebæk Fjernvarmeværk

Hvidebæk Fjernvarmeværk Hvidebæk Fjernvarmeværk Prøvegravningsberetning for planlagt etablering af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer 03. 01.09 Matrikel

Læs mere

Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark

Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs, Life14 NAT/DK/000012) Delområde 3 Store Vildmose Aktion A1 Forside Billeder tegnet af Vagn Klitgaard, Jammerbugt Kommune Ansvarsfraskrivelse

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

NÆM 2008:151 Hammervej

NÆM 2008:151 Hammervej NÆM 2008:151 Hammervej Kampagne: 22-06- KUAS nr. -7.24.02/NÆM-0002 NÆM 2008:151 Hammervej, Hammer Sogn, Hammer Herred, tidl. Præstø Amt. Stednr. 05.04.01. Prøvegravning forud for boligbyggeri på Hammervej

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

AMK BILDSØVEJ II, Tårnborg og Vemmelev sogne, Slagelse herred, Sorø amt. Sted.nr og cm kort: 1412 IV NØ

AMK BILDSØVEJ II, Tårnborg og Vemmelev sogne, Slagelse herred, Sorø amt. Sted.nr og cm kort: 1412 IV NØ AMK 1993026 BILDSØVEJ II, Tårnborg og Vemmelev sogne, Slagelse herred, Sorø amt. Sted.nr. 04.03.19 og 04.03.20. 4-cm kort: 1412 IV NØ RESUME. Udvidet prøvegravning/registrering af stolpehuller uden system,

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa

Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa Teknisk rapport nr. 36, december 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Titel:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109.

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109. , Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr. 17.09.01. Sb.nr. 109. Kampagne: 31-01-01 KUAS nr. 011-7.4.0/VKH-0001 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

/A'i. 'IV Bslgpønlanils Vegelationsfopliold. Af N. Hartz.»rni^AifV 1895. Særtryk af «Meddelelser om Grønland>. XVIII. Kj nb en havn. Bianco Lunot? Kgl. Hof IJoptrykkeri (F. Dreyer.) 1895. : Indhold.

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

VEGETATIONS-OVERVÅGNING SYDGRØNLANDS FÅREDISTRIKTER 2012. Haraldsted, marts 2013

VEGETATIONS-OVERVÅGNING SYDGRØNLANDS FÅREDISTRIKTER 2012. Haraldsted, marts 2013 VEGETATIONS-OVERVÅGNING I SYDGRØNLANDS FÅREDISTRIKTER 2012 Haraldsted, marts 2013 INDHOLD Indhold 1 INTRODUKTION 2 1.1 Historie 2 1.2 Analysemetoder 2 1.2.1 Områdedefinition 2 1.2.2 Vegetationsanalyser

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE LAR I ENGDRAGET LOK OKAL AFLEDNI ING AF REGNV GNVAND LOKA AL ANVEN ND DEL LSE AF REGNV VAND 1 ENGDRAGET - MILJØMÆSSIG MÆS SIG BÆREDYGTIGHED - LAR - 26.09.2016 HVORFOR LAR? Klimaændringer Ekstremregn Oversvømmelse

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane.

Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012 Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Jeg har skrevet gode råd til vejvalg og hvad der kan være relevant at overveje

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted GIM 3934 Fiolgade 7 sb. 010407-83 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig.1.Oversigtskort over Helsingør. Fiolgade 7 er markeret med en rød stjerne. Fig.2. Foto af Fiolgade 7 se fra nord (Google

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug.

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug. 1 - Ansøgning Mira Illeris og Esben Schultz Svanholm Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk www.levbæredygtigt.dk www.svanholm.dk 02.01.2016 Dispensationsansøgning vedr.

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur

Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur Temadag Jysk Naturhistorisk Forening Natur og naturgenopretning på forsvarets arealer i Grønland Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur 1 Temadag Jysk Naturhistorisk

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Status for Færøernes og Grønlands flora

Status for Færøernes og Grønlands flora Status for Færøernes og Grønlands flora v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Jydsk Naturhistorisk Forenings temadag 14/11-2015: Naturforholdene i Dronningens nordlige landsdele Nøgleundersøgelser

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere