BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982"

Transkript

1 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K

2 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN LAND 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HL T Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K H.C.ø.-tryk købef'havn

3

4 1 Indledning I forbindelse med afprøvning af seismiske undersøgelsesmetoder i 1982 i udvalgte områder på Jameson Land, østgrønland, blev det besluttet at inddrage botaniske undersøgelser. Der blev derfor udarbejdet et oplæg med følgende punkter: 1) _Fotoflyvning og fremkaldelse af film m.m. 2) Vegetationskortlægning 3) Seismiske undersøgelsers indvirken på terræn og vegetation 4),Tung kørsel i terrænet og dets indvirkning på terræn og vegetation 5) Vegetationens følsomhed for oliespild På grundlag heraf blev der mellem Grønlands Fiskeriundersøgelser og Grønlands Botaniske Undersøgelse underskrevet en aftale, der muliggjorde, at 3 botanikere kunne opholde sig i felten i henved 2 måneder: Sune Halt fra 25. juni til 10. august, og Christian Bay og Bent Fredskild fra 2. juli til 30. august. Bortset fra et par dage arbejdede de 2 hold uafhængigt af hinanden, hvorfor den følgende rapport vil være udformet i to dele.

5 2 INDHLD Beretning ved Christian Bay og Bent Fredskild 1. Kort oversigt over tid og sted verfladesprængningernes effekt på vegetationen Beskadigelse af vegetationsdækket ved kørsel med ATV Vegetationsundersøgelser i forbindelse med Dansk Geoteknisk Insti tuts (DGI) jordbundsundersøgelser Linietaksering af vegetation Vegetationskartering Indsamling af plantemateriale 26 Beretning ved Sune Holt 8. Forslag til vegetationsinddeling Vegetationen omkring Gurreholm Vegetationskartering Seismiske sprængningers effekt på vegetationsdækket liespild Flyfotografering

6 3 2. Kort oversigt over tid og sted (Christian Bay og Bent Fredskild) Juli 2. ankomst Mestersvig botaniseren ved Mestersvig, forberedelse til udflytning. 6. aften: flytning til Major Paars Dal vegetationsanalyser ved Geoteknisk Instituts analysepunkter, taksering af vegetationen langs en 1200 m linie, botaniseren i området fra Ranunkeldal til Triaselv samt ved "Ubaliq" (IIMoskuslejren") på sydsiden af Gurreholm Bjerge. 16. aften: flytning til ARCals base camp. 17. besigtigelse af test line 2 med Hanne Petersen og Sune Holt, og af test line 1 sammen med Sune Holt botaniseren omkring base camp inel. heldagstur (20.7.) til Mikael Bjerg. 21. aften: flyttet til en forkert position ca. 7 km syd for GT-lejren. Denne lejr vil i rapporten blive omtalt som "0demarkslejren". 22. botaniseren i omegnen, om aftenen flyttet af GT's helikopter til den rigtige lejr, i det følgende kaldet "Heden" vegetationstaksering langs DGI's 1300 m lange linie. 25. vegetationsbeskrivelse ved udvalgte shot poihts på te~t line vegetationsbeskrivelse langs en del af test line 3. B.F. til base camp om aftenen, overnattede der afsluttet arbejdet langs linien på It Heden", lavet vegetationsanalyser ved DGI's analysepunkter. 30. flyttet til ny lejr nær test line 3. Vegetationsanalyser ved udvalgte shot points sammen med Hanne Petersen. Vegetationsbeskrivelse af den resterende del af line B.F. til Major Paars Dal for at udvælge ATV test-kørselsområde sammen med Hanne Petersen og GTt s repræsentanter. August 2. ATV test-kørsel ved Major Paars Dal og line linietaksering langs test line 3, analyse af test-kørslens effekt på vegetationen. 6. gik til Gurreholm botaniseren hhv. nord og syd for Gurreholm. 9. tilbage til lejren ved line pakkede, lagde indsamlet materiale i pres. 11. flyttet til "Ubaliqlt sammenligning mellem vegetationstyper og falsk infrarød flyfotos, frem-

7 4 stillet af Sune Holt, vegetationsanalyser langs kortere linier i ensfarvede arealer, botaniseren. 17. vandrede til ATV test-kørselsområdet ved Major Paars Dal (kæret) for at se effekten fortsat arbejde med flyfotos, botaniseren. 20. heldagstur til Coloradodal, indsamling. 21. flyttet til Mestersvig, slog lejr ved GGU-lejren botaniseren i området fra Danevirke til blyminen, set på oliespild-forsøgene. 27. flyttede på "hotel" i Mestersvig. 30. returnerede til København. Fig Mesters Vig 2. "Ubaliq" 3. Coloradodal 4. Major Paars Dal 5. Test site 3 6. Gurreholm 7. Base camp 8. Test site 1 9. "Heden" 10. "0demarkslejren" 11. Test site 2

8 5 2. verfladesprængningernes effekt på vegetationen Test line 2 på udvalgte shot points er der foretaget en undersøgelse af overfladesprængningernes effekt på vegetationen. De undersøgte shot points er udvalgt således, at alle de vegetationstyper, som findes langs linien, er repræsenteret. Vegetationstyperne er beskrevet med angivelse af en hovedtype, og øvrige arter er nævnt. Jordbundstypen og eksponeringen er angivet. Ved hver af de undersøgte shot points er udvalgt områder omkring 3 af de 20 pinde, som shot pointet består af, og som er repræsentative for den pågældende vegetationstype. Pindene er mærket således, at de kan genfindes ved senere inspektion. Blomsterplanternes samlede dækningsgrad inden for prøvefelterne på 2 m 2 er angivet. Den del af prøvefelterne, som ikke er blomsterplanter, er klassificeret efter en af følgende kategorier: mosser, organic crust, bar jord og sten. Hvert prøve felt er fotograferet. Følgende shot points er undersøgt: 096C, 094C, 090C, 088C og 085C. Undersøgelserne fandt sted , og opstillingen af pinde med dynamit var endnu ikke tilendebragt. Fra shot point 056C til testliniens startpunkt er der ikke foretaget de omtalte vegetationsundersøgelser. En frodig, mosrig dværgbuskhede er den eneste vegetationstype, som ikke er repræsenteret ved de 5 undersøgte shot points. Der er lavet en tegning af hvert af de 15 prøvefelter med angivelse af de enkelte arters og individers placering og udbredelse inden for de 2 m 2, hvnrved de kan lokaliseres senere. Eksempel: Shot point 090C Prøvefeltets placering: Sydlig række, pind nr. 2, 3 og 4 fra øst. Vegetationsbeskrivelse: Stenet mikro patterned ground, domineret af organic crust med spredte dværgbuske. Salix arctica, Cassiope tetragona og få Dryas octopetala individer. Vegetationen bærer præg af snedækning. Enkelte individer af Arenaria humifusa, Cerastium arcticum, xyria digyna, Polygonum viviparum, Betula nana, Juncus biglumis, Draba laetea, Equisetum variegatum, Trisetum spicatum og Poa alpina. Af urter dominerer Carex scirpoidea og Silene acaulis. Total fanerogamdækning: 10% rganic crust: 70% Bar jord og sten: 20%

9 6 1: Salix arctica, 2: Carex scirpoidea, 3: Silene acaulis, 4: Betula nana Foto: CB Film nr. 3,26. Total fanerogamdækning i prøvefeltet: 5% Test line 3 På test line 3 er der foretaget tilsvarende undersøgelser af vegetationer i de vegetationstyper, som ikke findes langs test line 2. Disse vegetationstyper er kær og urteli-vegetation på de højeste tuer i kærene. Da disse vegetationstyper er komplekse og meget artsrige, er der foretaget en beskrivelse af hvert af delområderne (tuer, lavninger) inden for de udvalgte områder på 2x2 m ved 2 pinde i shot point 041C og ved en pind i shot point 040C. Eksempel: Shot point 041C Prøvefeltets placering: 5. pind fra syd i østlige række. Vegetationsbeskrivelse: Tuet, mosrig Eriophorum triste-carex saxatilis-kær på stenet, forhenværende smeltevandsleje, med en del frostboils og med åbent vand mellem de store sten. Salix arctica på tuerne. Våde steder med Eriophorum scheuchzeri og Carex saxatilis.

10 7 1: Sammenhængende mosbund med Salix arctica og Betula nana. Øvrige arter: Polygonum viviparum, Carex bigelowii, Equisetum arvense, Poa pratensis og Festuca rubra. Fanerogamerne udgør 25% og mosserne 75% af plantedækket. 2: Lavereliggende, fugtig bund, domineret af div. mosser, Salix arctic~og Polytrichum sp. Øvrige arter: Arctagrostis latifolia, Polygonum viviparum, Equiseturn arvense, Carex bigelowii, Luzula spicata og div. lichener. Fanerogamerne udgør 15% og mosserne 85% af plantedækket. 3: Sphagnum-tue. 4: Lavning med Koenigia islandica, Minuartia biflora, Ranunculus sulphureus og Luzula spicata. 5: Mostue domineret af Aulacomnium og Sphagnum. 6: Vegetationsløs lavning. Efter at overfladesprængningerne på test line 3 var afsluttet 31.7., blev prøvefelterne inspiceret, og skaderne på vegetationen blev registreret. I et område op til 2 m fra pinden var alle pilebuskene afløvet, og et antal mindre årsskud var blæst af. Pilebuskenes forveddede dele var tilsyneladende uskadte. En ny inspektion efter næste vækstsæsons start vil klarlægge, om overfladesprængningerne har påført de Forveddede dele og rødderne en længerevarende skade. Blomsterstande og blade, højere end ca. 5 cm, var blæst væk, og generelt var bladene svedet af. De steder, hvor der var store Sphagnum-tuer, var mindre partier af disse revet op og spredt over et større areal. Da kæret er dannet ovenpå et gammelt smeltevandsleje med store sten, er det humøse jordlag tyndt. Derfor så man mindre tuer, som var revet op, hvorimod vegetationen i de beskyttede lavninger var uskadt. Vegetationsbeskrivelse af test line 3 SP 1-2: Meget åben Salix arctica-carex bigelowii-hede med Betula nana, organie crust og mosser, Polytrichum sp. 2-3 Meget åben Salix arctica-hede med PDa pratensis og Polytrichum sp. Enkelte individer af Arctagrostis latifolia og Carex lachenalii. 3-4 do., men med enkelte individer af Cassiope tetragona og Betula nana. 4-5 do. 5-6 do. plus Luzula spicata. 6-7 do., mod slutningen mere Betula nana. 7-8 Aben Salix arctica-hede med Betula nana. Lavninger med Carex saxatilis og Eriophorum triste. 8-9 : do., enkelte partier af Vaccinium uliginosum og Salix herbacea. 9-10: Salix arctic8-salix herbacea-sneleje med Carex bigelowii og Stereocaulon : do., få individer af Vaccinium uliginosum.

11 8 SP 11-12: Tuet Salix arctica-salix herbacea-sneleje med Carex bigelowii og Erigeron humilis. Lavninger med Arctagrostis latifolia : do. med Trisetum spicatum og Silene acaulis : do., med fugtige partier domineret af Erigeron humiiis og Luzula spicata : Som : Som 9-10, med enkelte Vaccinium uliginosum : Salix arctica-hede med organie crust, som dominerer. Enkelte Luzula spicata : do : Aben Cassiope-hede med Salix arctica og Betula. En del organic crust : do : do., 20-30% Cassiope : do. med aktive frostboils : 23-24: 24-25: 25-26: do. do. Aben Cassiope-Salix arctica-betula-hede med organic crust. Meget åben Salix arctica-polytrichum sp.-hede med store partier domiaf organic neret crust : Meget åben Betula nana-hede med Poa pratensis : do. med mos : do : Salix arctica-vaccinium uliginosum-betula nana-hede med Poa pratensis : Tæt Vaccinium uliginosum-salix arctica-hede, som går over i lavning med Carex bigelowii, Salix arctica, Salix herbacea og Polytrichum sp : Salix arctica-carex bigelowii-sneleje med Carex lachenalii og mos : Aben Carex bigelowii-salix arctica-cassiope-hede med mosser og organie crust : Aben Carex bigelowii-cassiope-salix arctica-hede : do : do : Aben Betula nana-salix arctica-hede med Arctagrostis latifolia : Betula nana-salix arctica-hede : Carex bigelowii-salix arctica-hede med Poa pratensis og Arctagrostis. Tuer med Erigeran humiiis og Eriophorum triste : Tuet, mosrig (Sphagnum sp.) Vaccinium-Salix arctica-hede med fugtige lavninger : Tuet, mosrig Eriophorum triste-carex saxatilis-kær på stenet, forhenværende smeltevandsleje, med en del frostboils og åbent vand mellem større sten. Salix arctica på tuerne. Våde steder med Eriophorum

12 9 scheuchzeri og Carex saxatilis : Carex bigelowii-salix arctica-hede på urolig bund. Frostboils og flydejordstendens i vestlig retning, stenet bund. Øvrige vigtige arter: Arctagrostis latifolia, Polytrichum sp. (på de tørre partier) og Carex lachenalii i fugtige lavninger : Betula nana-cassiope-hede på stenet bund med Salix arctica, Poa pratensis og Polytrichum sp. Flere aktive frostboiis. Før SP 43 begynder en Salix arctica-carex bigelowii-hede med Polytrichum sp : Carex bigelowii-salix arctica-hede med store frostboiis. Underordnede arter: Polytrichum sp. og Arctagrostis latifolia. Sidste halvdel meget åben Salix arctica-hede på store sten, og med partier dækket af organic crust. Polytrichum sp. på tørre steder. Enkelte Betula nana og Cassiope tetragona : Første halvdel som sidste halvdel af foregående. Derefter åben Betulahede med Salix arctica, Polytrichum sp. og organic crust : Aben Salix arctica-carex bigelowii-sneleje med organic crust på stenet, stedvis urolig bund. Polytrichum sp. og Poa pratensis som følgearter : Aben Carex bigelowii-salix arctica-sneleje med organic crust. Med aktive frostboils og fugtigere end foregående. Salix herbacea og Arctagrostis latifolia som følgearter : Som foregående, dog mere tør. Endvidere Carex lachenalii som væsentlig art : Første halvdel som foregående. Derefter tør, småtuet Salix arctica Carex bigelowii-sneleje med Betula og Luzula confusa. En delorganie erust med Poa pratensis. Få aktive frostboiis : Tør Carex bigelowii-salix arctica-hede med Polytrichum sp., Arctagrostis latifalia og Salix herbacea, som går over i Betula-hede med Polytrichum sp., Salix aretica og Cassiope med få aktive frostboiis : Vaccinium-hede med Betula, Salix arctica, Hierochloe alpina og Poa pratensis. Tør bund med Polytrichum sp. og organic crust. Sidste halvdel tuet, mosrig (Aulaeomnium og Sphagnum) Eriophorum triste-arctagrostis latifolia-kær på stenet bund. på tuerne dominerer Erigeron humiiis og Trisetum spieatum, mellem tuerne er der lavninger med Ranunculus sulphureus og Koenigia islandica : Aben Betula-hede med organic crust, Salix aretica, Vaccinium, Carex bigelowii og Polytrichum sp. Derefter gradvis overgang til åbne vandhuller med store sten, omgivet af Carex saxatilis, Eriophorum triste og Eriophorum scheuchzeri. Erigeron humiiis på tuerne. løvrigt var.,: Carex. lachenalii fremtrædende.

13 10 SP 52-53: Som foregående, dog er de første meter præget af tørrere forhold med flere dværgbuske på tuerne : Første halvdel som SP51, derefter tuet, mosrig dværgbuskhede på store sten, domineret af Vaccinium og Cassiope. Enkelte individer af Salix arctica og Betula : Første halvdel som foregående, derefter tuet, mosrig Carex bigelowii Salix arctica-hede med få individer af Betula og Vaccinium : Første 2/3 som foregående, derefter Carex bigelowii og Arctagrostis latifolia på tuer med mellemliggende Eriophorum scheuchzeri-kær : Aben, småtuet, mosrig Salix arctica-arctagrostis latifolia-hede med store partier af organic crust med Luzula confusa. Den sidste 1/4 er åben Betula-hede med Polytrichum sp. og organie crust : vergang til mere åben Betula-hede. Arctagrostis latifolia og mos i fugtige lavninger. Af øvrige arter kan nævnes PDa pratensis og Salix arctica : Første 1/3 : organic crust og Polytrichum sp. med få individer af Salix arctica, Arctagrostis latifolia og Luzula confusa. Sidste 2/3 : åben, tuet Cassiope-Betula-hede med organic crust og mosser. Lige inden SP 59: fugti~ lavning med organic crust og tuer med Salix arctica og Arctagrostis latifalia : Tuet, mosrig Cassiope-Betula-Salix arctica-hede. rganic crust med Arctagrostis latifolia og Polygonum viviparum. Mange aktive frostboiis : Som foregående, dog bliver Vaccinium mere fremtrædende : Eriophorum triste-carex bigelowii-kær med Arctagrostis latifolia. Mange store vandhuller på stenet bund med Carex saxatilis, Eriophorum scheuchzeri og Equisetum arvense. Gradvis overgang til tuet Cassiope-Betulahede med Rhodiola rosea : Tør Carex bigelowii-erigeron humilis-polygonum-vegetation på store sten. Sal ix herbacea og Harrimanelia hypnoides er repræsenteret ved få individer. Dernæst på højereliggende niveau: meget åben Cassiope-Betulahede med meget organic crust og StereoeauIon sp. Få, små aktive frostboiis : Aben, mosrig Betula-Cassiope-hede med organic crust og aktive frostboiis. Stedvis mange individer af Vaccinium og Poa pratensis : Mindre åben end foregående, domineret af Betula og Cassiope med Luzula confusa, Hierochloe alpina og Poa pratensis : Cassiope-Betula-Vaccinium-hede : Som foregående, men med Arctagrostis latifolia : do : Aben Cassiope-hede med få individer af Betula og Salix arctica.

14 11 SP 69-70: Aben, lav Cassiope-hede : Som foregående, men med lavning, hvor Arctagrostis latifolia, Eriophorum triste og Carex bigelowii dominerer : Som SP : Første halvdel som SP 71-72, derefter åben Betula-Salix arctica-hede med Cassiope. Stedvis mosrig med frostboiis : do : Vaccinium-Salix arctica-betula-hede med Cassiope. Få frostboiis : Stenet lavning med sent sneleje, domineret af Salix arctica, Cassiope og Silene acaulis : Første halvdel som foregående, derefter åben Cassiope-hede med Salix arctica og Betula. En delorganie erust med Cetraria nivalis : Tuet Cassiope-hede med Salix arctiea og Vaceinium. Stedvis partier domineret af organic crust : Tuet, mosrig Vaccinium-Cassiope-Salix arctica-hede : Aben Vaecinium-Dryas-hede med organic crust på flydejord. Efterfulgt af fugtig lavning med Eriophorum triste, Eriophorum scheuchzeri og mosrige tuer med Salix arctica : Salix aretica-parti efterfulgt af Cassiope-hede : Cassiope-hede med partier domineret af Salix arctica : do : Cassiope-Betula-hede : Lavning med Salix arctica, Trisetum spieatum og Poa pratensis : Meget åben Salix arctica-hede med få individer af Betula, Silene acaulis og Equisetum arvense : do : do : do., men med få Vaceinium-individer : Afvekslende, åben hede med partier af Betula, Vaccinium, Salix aretica og Cassiope : do. 3. Beskadigelse af vegetationsdækket ved kørsel med ATV I tre udvalgte områder ved test line 3 og Major Paars Dal blev testen af ATV-køretøjet foretaget. De tre testområder er udvalgt således, at de er forskellige med hensyn til vegetations- pg jordbundstype og vandindhold i det aktive jordlag. Vegetationen er beskrevet med angivelse af hovedtype, og samtlige arter af blomsterplanter er nævnt. Vegetationen er fotograferet før og efter kørslen.

15 12 Test line 3 Tre linier på ca. 120 m's længde blev afmærket nær den nordlige ende af ARCls line 3, og der blev kørt 1 gang,-5 og 10 gange langs disse linier. Sporene blev fotograferet efter kørslen. Den umiddelbare effekt af kørslen, som kunne registreres, var: få afrevne blade og årsskud af pil (Salix arctica), krøllede blade på dværgbirk (Betula nana) og knækkede blade på polarhvene (Arctagrostis latifolia). I lavningerne i dværgbuskheden, hvor mosser dominerer, var der tydelige spor af ATV-køretøjets bælter. Den 5. august blev området atter besøgt, og yderligere undersøgelser blev foretaget. I hvert af de tre spor blev fire områder, domineret af hver af de fire vigtigste dværgbuske, undersøgt for skader fremkommet ved kørslen. Inden for et felt på 40 cm (sporets bredde) x 60 cm blev alle knækkede skud og afrevne blade talt. Linierne ligger i en stortuet, mosrig Vacciniurn-Betula-Salix arctica-hede med Cassiope. Øvrige arter: Poa pratensis, Polygonum viviparum, Equisetum arvense, Arctagrostis latifolia, Pedicularis hirsuta, Hierochloe alpina, Luzula confusa, Stellaria edwardsii, Papavel' radicatum, Festuca brachyphylla og Trisetum spicatum. I lavninger findes aktive frostboils med Eriophorum triste, Juncus biglumis, Carex bigelowii, Luzula spicata, Draba glabella, Carex capillaris, Silene acaulis, Carex norvegica og Cerastium arcticum. De 4 hovedtyper er: 1. Vaccinium uliginosum-dværgbuskhede 2. Salix arctica-dværgbuskhede 3. Betula nana-dværgbuskhede 4. Cassiope tetragona-dværgbuskhede Spor efter 1 gennemkørsel: art 1. Vaccinium uliginosum Poa pratensis Salix arctica mosser lichener antal individer/skud >100 skud 8 individer 1 skud flere tuer flere tuer antal beskadigede individer/plantedele 1 skud og få blade 2. Salix arctica Betula nana Pyrola grandiflora Stellaria edwardsii Arctagrostis latifolia 75 skud 40 skud 20 individer 1 individ 7 individer 2 knækket, < 1 ~~ af bladene er afrevet <1 ~~ af alle blade er beskadiget el. afbrækket 2 blade knækket

16 13 3. Betula nana 75 skud 2 skud og få blade afbrækket Cardamine bellidifolia 1 individ Stellaria edwardsii individ Arctagrostis latifolia 4 ind., heraf 1 fertilt Salix arctica 7 skud 3 blade knækket 4. Cassiope tetragona 80 skud Vaccinium uliginosum 40 skud Salix arctica 4 skud Spor efter 5 gennemkørsler: 1. Vaccinium uliginosum Betula nana Arctagrostis latifolia Salix arctica Luzula spicata 45 skud 14 skud 3 individer 11 skud 1 individ 1 afbrækket, enkelte afbrækkede blade 2% af bladene afrevet 4 blade knækket 3 blade afrevet 2. Salix arctica 80 skud få blade brækket Arctagrostis latifolia 13 individer 30% af bladene brækket 3. Betula nana 55 skud <1% af bladene er afrevet Arctagrostis latifolia 2 individer alle blade knækket Hierochloe alpina 1 individ Polygonum viviparum 1 individ 2 blade knækket PDa pratensis 4 individer 1 blad og en blomsterstand knækket af 4. Cassiope tetragona Salix arctica ca. 150 skud 22 skud 6 brækket af 10% af bladene brækket af Vaccinium uliginosum 20 skud skud brækket Equisetum arvense 3 skud 3 brækket

17 14 Spor efter 10 qennemkørsler: 1. Vaccinium uliginosum Salix arctica Festuca brachyphylla Poa pratensis mos 40 skud 19 skud 2 individer 2 individer flere store tuer 4 brækket af 1 skud brækket af, 20% af bladene afrevet større partier revet op 2. Salix arctica 95 skud 2 skud brækket af, 5% af bladene afrevet Equisetum arvense 10 individer 4 skud brækket af Arctagrostis latifolia 15 individer, heraf 30% af bladene er knækket 1 fertilt Betula nana 3 individer Eriophorum triste 17 individer få blade knækket mos få tuer 3. Betula nana 25 skud ca. 10% af bladene revet af Salix are tic a 14 skud 1 skud brækket af, S skud med beskadigede blade Arctagrostis latifolia 4 individer alle blade er knækket Poa pratensis 4 individer mos få tuer 4. Cassiope tetragona ca. 150 skud 2 brækket Salix arctica 1 skud 4 afbrækkede årsskud Pyrola grandiflora 3 sterile skud Vaccinium uliginosum 20 skud 3 brækkede skud, få blade revet af Luzula confusa 1 individ Festuca brachyphylla individ mos få tuer vennævnte skader på vegetationen må betegnes som meget små, og de har formodentlig ingen større effekt på vegetationens videre udvikling. De eneste steder, hvor der blev iagttaget en alvorlig skade i form af større, løsrevne tuer, var på toppen af de største hedetuer.

18 15 Ved en vurdering af kørslens effekt på vegetationen er det vigtigt at tage i betragtning, at testen er foretaget i den tørre sommerperiode, hvor jordens vandindhold er ringe. Hvor stor en skade. vegetationen er påført vil vise sig, ~fter at næste vækstsæson er påbegyndt. Test-kørselsområde 3 mrådet er beliggende 2 km nord for Major Paars Dal på en svagt vesteksponeret skråning, 100 m over havet. Kørslen foregik langs 3 afmærkede ruter. N E---- '](.. 1- )Il "I- 1'- )C l1 " ( 6 ~ ~ Der blev kørt på tværs af og på langs med højdekurver, og den ene rute gik op gennem en slugt til et højereliggende plateau. Hovedparten af kørslen foregik i et stort Eriophorum scheuchzeri-carex saxatilis-kær med en total fanerogamdækning på 10%. Mosser udgjorde de resterende 90%. Kæret er meget artsrigt og vidner om næringsrig jordbund. Øvrige arter: Juncus triglumis, Juncus castaneus, Juncus biglumis, Carex atrofusca, Carex microglochin, Carex marina, Carex rariflora, Carex parallela, Triglochin palustre, Polygonum viviparum, Salix arctica. På de lidt tørrere tuer fandtes Vaccinium uliginosum, Euphrasia frigida, Pedicularis flammea, Pinguicula vulgaris, Tofieldia pusilla, Dryas octopetala, Carex capillaris og Arctostaphylos alpina. Mellem kæret og skrænten sker opkørslen gennem et meget åbent, mosdækket parti med få individer af Salix arctica, Eriophorum triste og Arctagrostis latifolia. Herefter passeres et sent sneleje med Salix arctica, Draba laetea, Draba alpina, Sagina intermedia, Saxifraga nathorstii, Luzula arctica, Cardamine bellidifolia, Luzula confusa, Carex misandra, Carex capillaris, Saxifraga oppositifolia, Poa alpina, Alopecurus alpinus, Saxifraga foliolosa og Stellaria crassipes. Isnelejets

19 16 seneste del findes Saxifraga oppositifolia, Saxifraga cernua, Sagina intermedia og Draba micropetala. Derefter er der ingen vegetation. Længere oppe i slugten på den nordeksponerede skrænt dominerer Cassiope. På den sydeksponerede skrænt er der Betula nana-hede med Pyrola grandiflora. I bunden af slugten findes en blandet dværgbuskhede med Vaccinium uliginosum, Betula nana og Salix arctica. øverst ved vendeområdet findes Dryas octopetala-hede med Betula, Kobresia myosuroides og Carex rupestris. Vegetationen blev fotograferet før og efter kørslen. Sporet fremstod tydeligt langs alle 3 linier, da de hvide frugtstande af Eriophorum scheuchzeri var bøjet ned til jordoverfladen. Hvor der var kørt 10 gange i samme spor, var blade og frugtstande af Carex saxatilis bøjet, men tilsyneladende ikke brækket. Der var hverken dannet vandpytter eller render langs de horisontale linier eller i sporene på den skrånende del af kæret. p gennem slugten var der et tydeligt spor i det fugtige mos og på den bare jord. Få blade og barkstykker var revet af de Salix arctica-individer, som vokser på den stejleste del af slugten. I det tørre vendeområde på det højereliggende niveau kunne sporet kun ses, hvor jorden var vegetationsløs. Ved fornyet inspektion af test-kørselsornråde 3 den blev følgende konstateret: Et svagt spor var at se, hvor ATV-køretøjet havde kørt een gang. Bortset fra få frugtstande af Eriophorum scheuchzeri havde blade og frugtstande af øvrige arter rejst sig. Der var ikke dannet vandpytter eller kanaler. Sporet efter 6 ganges kørsel i kæret var tydeligt, idet blade og frugtstande ikke havde rejst sig. På trods af knæk på blade var disse ikke visnet mere, end de var i forvejen på grund af det fremskredne efterår, og frugtmodningen var fortsat på knækkede frugtstande. Heller ikke her var der dannet vandpytter eller render i sporet. Nederst i slugten fremstår sporet tydeligt i det vegetationsløse, våde ler. Siden kørselsdagen har Salix arctica-individerne mistet flere blade, og Cassiope tetragona og Betula nana har fået krøllede blade, men ellers er de sidstnævnte uskadte. Sporet efter 10 ganges kørsel var meget markant. Det minder om sporet efter 6 gennemkørsler, men vegetationen var mere nedtrådt. De knækkede blade assimilerede stadig, og frugtmodningen var fortsat. Et enkelt sted på den skrånende del af kæret var en mindre tue revet op. Der var ikke dannet vandpytter eller render i sporet. 4. Vegetationsundersøgelser i forbindelse med Dansk Geoteknisk Instituts (DGl) jordbundsundersøgelser Ved Major Paars Dal og "Heden" (DGI's første og anden lejrplads) blev der fore-

20 17 taget vegetationsanalyser ved bore- og gravepunkterne. Ved hvert punkt blev i 1 meters afstand placeret 4 felter a 1 m 2 I hvert felt blev dækningsgraden for samtlige arter af faneragamel' (højere planter) angivet. Dækningsgraden er den procentdel af feltet, som plantens overjordiske dele vil dække, hvis de blev projiceret ned på jordoverfladen. En modificeret Hult-Sernander skala blev anvendt: 75-1 ~o: %: ?o: %: ~o : 2 3-6~o : 1 < 3~o: + Denne skala blev også anvendt for mos, lav, 110rganic crust" og bar jord/sten. Blandt mosserne blev kun udskilt Polytrichum sp. og Sphagnum sp., mens alle andre mosser betragtes dom Ildiv. mosser". Tilsvarende blev blandt laverne udskilt Cetraria nivalis, Cladina sp. og Stereocaulon sp. rganic crust er den skorpe af mikroskopiske alger, prothallus af laver, mere eller mindre omsat plantemateriale m.m., der dækker jorden, især i de fugtigere partier og i de oceanisk prægede arktiske egne. Ved Major Paars Dal er organic crust ganske underordnet, og langt den største del af differencen mellem totalt plantedække og 100% udgøres af nøgen jord og sten. Ved "Heden" blev der dog skelnet mellem organic crust og bar jord/ sten. Som eksempel vises et skema fra en analyse ved Major Paars Dal, side Ved følgende punkter blev der foretaget analyser: Major Paars Dal: samt FLY pkt. 3. Det drejer sig om følgende vegetationstyper: Afblæsningsflader med Dryas, småtuet Dryas-Betula-hede, Vaccinium Dryas-hede, forskellige former for "grassland" (domineret af græsser og halvgræsser) med eller uden Dryas og med eller uden saltskorper på jordoverfladen. Da en del af dette områdes karakteristiske vegetationstyper ikke var omfattet af DGll s prøvepunkter, blev der på tilsvarende måde af hensyn til flyfoto-karteringen på og ved linien foretaget analyser af: en tæt Cassiope-Vaccinium-hede, et relativt tørt Vaccinium-Eriophorum callitrix-kær, et fugtigt Eriophorum scheuchzeri-carex saxatilis-kær og et Carex parallela-eriophorum triste-kær. "Heden ll : Her blev der foretaget analyser ved punkterne incl. Ved næsten alle punkterne er der tale om ret åbne, mere eller mindre tuede, mosrige dværgbuskheder på en svagt hældende, oftest nordeksponeret flade, med Cassiope som den hyppigste art, med mange Vaccinium og Salix arctica men færre Betula nana. Et enkelt sted er det en meget åben, artsrig sneleje-præget Salix arctica vegetation med megen organic crust.

21 VEG E TAT IN SKAR T ER I NG DAT: LØBE NR.: 18 KDE HVEDTYPE UNDERTYPE kær ARTER G DÆKNING: DVÆRGBUSKVEG. % URTEVEG. % VEGETATINSTYPE Eriophorum scheuchzeri Carex saxatilis kær ANTAL BS. 4 MS/LAV-VEG. % TTAL DVÆRGBUSK % ~ TTAL URTEVEG. % 2 EKSPNERING -;. S W!NW HÆLDNING ~ 23 E SE TTAL MS/LAV-VEG. %~ 75 TTALT PLANTEDÆKKE 100 % >40' l VEG. HØJDE cm. ~ 0-2cm. ph lo lcm. FUGTIGHED + VAD X FUGTIG TPGRAFISK FRH. + TP ØVERST JRDBUND TEX TUR ~ GRUS SAND ALT. 125 m TØR EXT. TØR UDTØRRET NEDERST X SÆNKNING FLADT S I LT HUMUS ~ DYBDE 30 cm GEGRAFISK LK. ~ Major Paars Dal ANDRE FRHLD: tørv ovenpå sten kærets beliggenhed: til venstre i kløften, foto BF 3, nr. 37 S.N-Bf DÆKKES AF FLYFT. No. BF 4 1LL. FILM No.: CB 3 INDS. PRØVE Nos PLANTE BELÆG No EXP. No.: 4 -N.

22 VEGETATINSKARTERING HJÆLPESKEMA DAT: LØBE No. 19 ARTER: 1 2 ANALYSE No. 3 4 S % ~ Eriophorurn scheuchzeri Juncus triglumis Carex microglochin + 1 Carex saxatilis Carex marina pseudolag Juncus castaneus Carex atrofusca Polygonum viviparum Salix arctica Arr.t-.::larnst-i~ lrltifolirl Triglochin palustre Carex parallelia Vaccinium uliginosum + + Juncus biglumis + - Saxifraga foliolosa + + Koenigia islandica + Tofieldia pusilla Carex capillaris Pinguicula vulgaris 1 I I i I I + I +, I Kobresia simpliciuscula + I I diverse mosser 5 Polytrichum sp. + t ' =! I ---" ----I-- -I-- 1~ I--' I

23 20 5. Linietaksering af vegetation For at få et indtryk af hyppighed og dækningsgrad af de vigtigste vegetationstyper og plantearter, blev der ved de 3 første hovedlejre udlagt linier, langs hvilke der med konstsnt afstand blev foretaget vegetationsanalyser som beskrevet ovenfor, dog blev der kun undersøgt eet kvadrat ved hvert punkt. Da linierne er afmærket inden flyfotograferingerne, kan vegetationsbeskrivelserne også anvendes i forbindelse med tolkningen af FIR-fotografierne. Inden den egentlige analyse blev vegetation og topografi langs linien beskrevet. Ved Major Paars Dal går linien fra højderyggen ca. 575 m NØ for DGI's flypunkt 3 i sydøstlig retning vinkelret på en sidedal til hoveddalen. Den er 1485 skridt (a 80 cm) lang, med en analyse for hver 25 skridt (bortset fra elvlejet). Endepunkterne ligger hhv. 315 og 325 m, elviejet 275 m o.h. (altimeter-måling). Den sydøsteksponerede skråning er domineret af åbne Dryas-heder på tørrere flydejordslober og mere artsrige dværgbuskheder - dog også ofte domineret af Dryas - i lavningerne mellem disse. størstedelen af den nordvesteksponerede skråning er dækket af en ret tæt (fanerogamdækning ca. 75%) Vaccinium-Cassiope-hede med megen Betula. Ved IIHeden ll er linien identisk med DGI's 1300 m lange N-S linie, forlænget med 525 m til bunden af den næste dal. Linien skærer nogle ø-v gående, mere eller mindre dybe elviejer, og analyserne kommer herved til at omfatte både syd- og nordeksponerede vegetationer. Endepunkterne ligger hhv. 80 og 75 m o.h., og det højeste punkt på linien (= DGI's sydligste punkt, markeret med flyvermærke) 125 m o.h. Der blev analyseret for hver 30 skridt. De jævnt stigende nordskråninger er dækket af tuede, mos- og også ofte lav-rige dværgbuskheder med Cassiope som dominant, og med mange Betula og lidt færre Vaecinium og Salix arctiea. Sydskråningerne bærer - bortset fra de allerøverste dele - præg af at være sent snebare. rganic erusl dækker gennemsnitlig 14% (se tabel 1), hvorimod praktisk taget hverken bar jord eller sten forekommer. Test line 3 blev valgt som 3. linie. Denne N-S gående linie er ca m lang, med et shot point for hver 67 m. Analyselinien blev placeret 20 m øst for en linie gennem de østlige shot points (de ulige nr.), med analysekvadratet placeret ud for den sydligste stok i hvert shot point. Linien blev forlænget, så der ialt analyseredes 100 kvadrater. Der er kun små niveauforskelle mellem de NØ-SV gående brede rygge og de mellemliggende lavninger, der er gamle elviejer. Hele linien ligger på en gammel outwash plain, bestående af sten på ernis størrelse. I lavningerne er stenene delvis blottede, kun dækket af puder af mos og anden vegetation, mens der på ryggene oftest er tale om et tyndt, humøst, sandet-leret lag. Hele linien bærer præg af et ret langvarigt snedække, og store arealer er dæk-

24 21 ket Bf en meget åben Salix arctica- li hede " med organic crust dækkende mere end halvdelen af jordoverfladen. Kun på de højeste partier er der tale om en mere sammenhængende, men dog stadig meget åben dværgbuskhede med Cassiope, Betula og i mindre grad Vaccinium. Vegetationen i lavningerne, der også i nutiden fungerer som smeltevandsdræn, er en interessant blanding af små kærpartier mellem stenene og blokkene, og urteli-agtige vegetationer på mostuerne på stenene. Generelt udgør dværgbuskene på denne linie en langt mindre del (55%) af fanerogamerne end på de andre linier (hhv. 82 og 83%). Almindelige mosser i dværgbuskhederne ved "Heden" og test line 3 var udover Polytrichum sp. også Aulacomnium turgidum, Dicranum fuscescens, Kiaeria glacialis og Pohlia nutans (det.: Jette Lewinsky). Resultaterne af de 3 linietakseringer er sammenstillet i tabel 2 og resumeret i følgende tabel, der angiver dækningen i % af de forskellige vegetationselementer i gennemsnit for hele linien. Tabel 1 Major Paars "Heden" Test line 3 Dal Dværgbuske 45,9 27,9 14,4 Urter 9,1 5,4 12,0 Mosser 2,5 31,3 23,9 Laver 2,5 21,7 4,5 rganic crust 13,9 41,4 Bar jord/sten j41,cf < 0,1 3,8 ~Hovedsagelig bar jord/sten Beregningen af dækningsgraden for hele linien er sket ved addition af de points, den enkelte art har fået i de enkelte kvadrater, med efterfølgende division med antallet af kvadrater. Da der er tale om en ret stor arealmæssig variation inden for de enkelte points, blev mediantallet anvendt: 6 = 87,5%, 5= 62,5%, 4 = 37,5%, 3 = 18,5%, 2 = 9%, 1 = 4,5% og + = 1,5%. Denne metode synes fuldt forsvarlig, idet ~ dækningsgrad for samtlige elementer i "Heden" og test line 3, udregnet efter denne metode, viste sig at være hhv. 101,57 og 100,52%. Betinget af topografiske (og klimatiske?), men ikke mindst af edafiske forskelle mellem de 3 lj.nier, er der markante forskelle i vegetationens sammensætning. En diskussion heraf bør dog ikke udelukkende ske på grundlag af de 3 ikke helt sammenlignelige linier. Den bringes i afsnit 6.

25 Tabel 2 22 Linietaksering Major Paars Dal antal analyser:58 "Heden" n anal. :73 Test line 3 n anal.: 100 H ',)..-( -o,., 4-l ri ro ~~ Ul +J ~ "--" E.,.; ' c o c Cf) ID.:::t. Cl) Q'\.,.; ru = E c C ~ Q)...; '''; o CC...-i 4- C.Y Q)fI:l4- C o~ D' -o ro ~ D' Q.)..-( -0-4-l...--l ro o"! ro 4->~'-' E.,...( D' C o C Cl) Q.).:::t. = Cl) D"o-i l1.l E C C ~ Q).,.; ' M o CC...-i 4- C.:::L. Q.)fI:l4- c 'o c, D' -o co ~ D' H ~ Q)..-( -0'-"",) l1.l +J...--l ro o~ 4-> +J Cl) 4-l H '---" ro Cl) E.,.; D' C E- E o c Cl) ru 0",- o.:::t. :: (f) 01,"; ~i"\ ~ Ul E c C run Q.) H ID ' r-! 'r-! ~ ~ o CC...--l o X o 4- C.Y 4- ro 4- Q)ffi4- E c 'o o, D' " co C'-" ~~ Dværgbuske Arctostaphylos alpina Betula nana Cassiope tetragona Dryas octopetala Empetrum hermaphroditum Harrimaneila hypnoides Salix arctica herbacea Vaccinium uliginosum Enkimbladede Arctagrostis latifolia Calamagrostis purpurascens Carex bigelowii capillaris lachenalii misandra nardina rupestris saxatilis scirpoidea Eriophorum scheuchzeri triste Festuca brachyphylla rubra Hierochloe alpina Juncus biglumis Kobresia myosuroides Luzula arctica confusa frigida spicata Poa alpina glauca pratensis Tofieldia pusilla Trisetum spicatum Tokimbladede Antennaria canescens porsildii Armeria scabra Arnica angustifolia Campanula gieseckiana Cardamine bellidifolia Cerastium arcticum/alpinum 1 2 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,04 0, , , ,19 4 1, , , , , ,03 2 0, , , , , , , , , , , ,02 1 0,4 22 9, ,03 2 0, ,14 7 3, , , ,09 6 2, ,02 3 1, , , ,9 1 0, , , , ,47 0, ,0 3 1, ,02 2 0, , ,45 8 3, ,06 4 1, ,02 2 0,9 2 0, ,02 1 0, ,02 1 0, , , ,

26 23 Drab8 alpina qlabella lactea sibirica Erigeron humiiis Koenigia islandica Lesquerella arctica Melandrium triflorum Minuartia biflora rubel la stricta xyria digyna Papaver radicatum Pedicularis flammea hirsuta lapponica Polygonum viviparum Potentilla crantzii hyparctica Pyrola grandiflora Ranunculus hyperboreus nivalis pygmaeus sulphureus Rhodiola rosea Sagina intermedia Saxifraga cernua foliolosa nivalis oppositifolia Sibbaldia procumbens Silene aeaulis Stellaria edwardsii Thalictrum alpinum 1 2 0, , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 0, , , , ,1 0,02 1 0,4 0, , , ,03 2 0,9 5 2, ,02 1 0,4 0, , ,9 1 0,4 0, , , ,02 3 1,3 0,02 8 3,5 0, , , , , , , ,03 3 1,2 0, ,09 7 3,0 0, , ,02 1 0, ,09 6 2,6 0, , ,4 0, ,08 9 3, ,03 2 0,9 0,02 1 0,4 0, , , ,02 1 0, ,03 2 0,9 0, , ,02 1 0,4 0, , , , , ,08 5 2,2 Karsporeplanter Equisetum arvense variegatum Huperzia selago 2 3 0, , , ,12 6 2,6 0,03 1 0,4 Mosser Polytrichum sp. Sphagnum sp. div. mosser 1 2 0, , , , ,12 8 3,5 27, , Laver Cetraria nivalis Cladina sp. StereoeauIon sp. div. laver ,41 inel. i div. laver , , , , , , , , , , rganic crust Bar jord og sten } , , < 0, ,81 ø hovedsagelig bar jord og sten

27 Vegetationskartering Ved hjælp af 6 falskfarvet infrarøde flyfotos a 35 x 35 cm, i målestokken 1: ca er der blevet foretaget en vegetationskartering af et område syd for Gurreholm Bjerge. Ved sammenligning mellem disse flyfotos og vegetationen i området har det været muligt at skelne, mellem 6 velafgrænsede vegetationstyper: 1. Mørkerød: 2. Lyserød: 3. Blåsort: Mosrigt Eriophorum scheuchzeri-kær. Mosrigt "græsland II. Dværgbuskhede med fanerogamdækningsgrad > 659~, Domineret af Cassiope tetragona. 4. Mørkeblå-mellemblå: Blandet dværgbuskhede med fanerogamdækningsgrad på 25-65%. Dværgbuskenes art og indbyrdes andel varierer meget. 5. Lyseblå: Abent Salix arctica-sneleje med fanerogamdækningsgrad på 5-25%. 6. Hvid: mråder med meget åben vegetation. Fanerogamdækningsgrad på < 5%. Afblæsningsflader. Aktiv flydejord og elviejer. på fotografierne blev udvalgt 15 helt ensfarvede arealer til nærmere undersøgelse. Langs en linie blev dækningsgraden af fanerogamer og mosser vurderet i 10 kvadrater a 1 m 2, og vegetationens sammensætning i arealerne beskrevet. Disse linier - A til - er indtegnet på kalkepapir. A: Dryas octopetala-hede på urolig bund (polygon-dannelse) med Salix arctica, Carex nardina, Carex rupestris og Saxifraga oppositifolia /10 = 14% B: Aben Cassiope tetragona-hede med Salix arctica og Carex rupestris, Huperzia selago, Carex scirpoides, Carex capillaris og Silene acaulis S /10 = 43% C: Salix arctica-sneleje med Polygonum viviparum og Silene acaulis /10 = 5,7% D: Aben Dryas octopetala-salix arctica-hede med Polygonum viviparum, Silene acaulis, Carex rupestris og Carex nardina /10 = 19% E: Mosrigt Eriophorum scheuchzeri-kær med Carex saxatilis, Arctagrostis alpina, Juncus biglumis, Salix arctica, Juncus castaneus, Polygonum viviparum, Eriophorum callitrix, Ca rex atrofusca, Carex capillaris, Pedicularis flammea og Equisetum variegatum.

28 /10 = 12% Mosser udgør de resterende = 88% F: Meget åben vegetation mellem sten og. blokke. Dryas octopetala, Lesquerella arctica, Carex nardina, Braya purpurascens og Carex rupestris /10 = 2,6% G: Fugtige partier med Eriophorum scheuchzeri-kær med Eriophorum triste. I tørre områder: åben Vaccinium uliginosum-hede mellem sten og blokke. I Eriophorum scheuchzeri-kæret dækker mosserne 85% af jordoverfladen /10 = 15% H: Cassiope tetragona-vaccinium uliginosum-hede med Salix arctica og Betula. En del lichener (bl.a. Cetraria nivalis) og mosser /10 = 59% I: Blandet, småtuet dværgbuskhede med Vaccinium uliginosum, Cassiope tetragona, Salix arctica, Betula nana og Dryas octopetala. Arterne er nævnt med faldende dækningsgrad. Øvrige arter: Silene acaulis, Carex scirpoidea, Pedicularis hirsuta, Pedicularis lapponica og Poa pratensis /10 = 52% J: Småtuet Cassiope tetragona-hede med Salix arctica og få individer af Silene acaulis, Polygonum viviparum og Luzula confusa. Små partier med lichener, mosser og organic crust /10 = 66% K: IIGræsland ll med Salix arctica, Poa pratensis, Alopecurus alpinus, Arctagrostis latifalia, Eriophorum triste, xyria digyna, Saxifraga hieraciifolia, Carex lachenalii, Ranunculus sulphureus, Minuartia biflora, Polygonum viviparum og Luzula spicata /10 = 13% L: Vaccinium uliginosum-hede med Cassiope tetragona og Salix arctica og Betula nana. Øvrige arter: Silene acaulis, Equisetum arvense, Cerastium arcticum, Luzula confusa, Pedicularis lapponica, Pedicularis hirsuta, Poa pratensis, Arctagrostis latifalia, Carex rupestris og Dryas octopetala /10 = 57% Mosser udgør = 15% M: Salix arctica-sneleje med organic crust og mosser. Øvrige arter: Pyrola grandiflora, Silene acaulis, Luzula confusa, Poa pratensis og Polygonum viviparum /10 = 11% N: rganie crust på småpolygoner med en diameter på 25 cm. xyria digyna, Trisetum spicatum, Luzula confusa, Cerastium arcticum, Minuartia biflora, Draba laetea, Salix arctica og Saxifraga cernua /10 = 1,2%

29 26 : Dværgbuskhede bestående af partier med tuet Betula nana-vaccinium uliginosumhede med Salix arctica, Silene acaulis, Carex nardina og Dryas-hede med små polygoner med Carex rupestris, Kobresia myosuroides og Lesquerella arctica /10 = 32% 7. Indsamling af plantemateriale I Forbindelse med vegetationsundersøgelserne og indsamlingerne opnåedes et så godt kendskab til de enkelte områders Flora, at det inden flytningen til næste lejr skønnedes forsvarligt at vurdere hyppigheden af de enkelte arter efter en 5- delt skala. Dette skete for 7 områder, hvis afgrænsning er vist på kortet (Fig. 2.) 4 lokaliteter blev besøgt i så kort en tid, at planteindsamlingen kun er angivet med et +. Det te gælder test si te 1 (3 timer) samt test si te 2, II 0demarkslej ren ti og Coloradodal, hvert sted med een dags undersøgelse. I hyppighedsskalaen, der er anvendt i tabel 3, betyder 1, at planter kun er fundet een eller to gange, 2: sjælden, 3: hist og her, 4: almindelig, 5: meget almindelig~() omkring tal eller + betyder, at arten er observeret men ikke samlet. At en plante er sjælden inden for et område kan enten betyde, at den på trods af tilsyneladende mange egnede biotoper rent faktisk er sjælden, eller at der kun er få egnede biotoper i området. Visse nærbeslægtede arter er, hvad hyppighed angår, slået sammen i tabellen: Cerastium alpinum/c. arcticum (sidstnævnte langt den hyppigste), Carex boecheriana/c. capillaris, Draba arctica/d. groenlandica og Melandrium affine/m. triflorum. Eventuel Poa arctica er inkluderet i P. pratensis. Alle Dryas er henregnet til D. octopetala. Der er ikke fundet Salix glauca. Med 4 undtagelser er der indsamlet materiale af samtlige i tabel 3 anglvne forekomster, ialt 1630 nr., der indgår i Botanisk Museums Grønlandsherbarium. Af specielt interessante fund kan nævnes: Roegneria hyperarctica, fundet 3 steder nær tlubaliq"; hidtil kendte sydgrænse er Ymer ø (73 10 I N). \voodsia alpina, fundet på klipper ved Labben og NV for Nyhavn ved Mestersvig, hidtidig nordgrænse ca. 70. Menyanthes trifoliata, hvis hidtil kendte udbredelse i Grønland strækker sig fra Kap Farvel til syd for Christianshåb. Den fandtes med allerede delvis modne frugter i en dam mellem test site 3 og Gurreholm. Tabel 3 og til en vis grad tabel 2 giver mulighed for sammenligning mellem de enkelte områders flora. Forskellene er i første grad edafisk betinget, i mindre grad klimatisk og topografisk. Som nævnt ser man ofte i Major Paars Dal, der er opbygget af ret finkornede, triassiske sedimenter, saltudskillelser på steder, der er fugtige/våde efter snesmeltningen, men som senere tørrer ud. Dette skyldes et stort indhold af elektrolytholdigt ler. "Ubaliq" ligger i et ret grovkornet, juras-

30 27, 71' 3D' 72"15' N 24 00' Y 23'00'

31 28 sis k sandstensområde, men stedvis er der dog lerede overfladeaflejringer. På "Heden" er jorden langt mere sandet, og her, som på de øvrige Jameson Land lokaliteter, er finkornet materiale i reglen kun at træffe i forbindelse med snelejerne på elvskrænterne, idet løss-agtigt materiale om vinteren sedimenteres sammen med sneen. Her findes saltskorper kun i ringe mængde. Ved Gurreholm og Mestersvig findes hævet marint ler med næringskrævende arter. De topografiske forhold har - selvfølgelig i forbindelse med de klimatiske - især betydning for snedækkets varighed. dværgbuskenes Cassiope Salix Dryas Betula Vaccinium samlede dækningsgrad Major Paars Dal 8,3 4, ,9 rrheden' , ,9 test line , ,4 Tabel 4 : Fordelingen af de vigtigste dværgbuske på de 3 linietakseringer(%). Den store frekvens af ryas i Major Paars Dal vidner om tidlig afsmeltning og/eller tyndt snedække i forbindelse med ofte urolig bund, mens de mange Cassiope på "Heden" tyder på konstant og ret langvarigt snedække. Det var dog overalt tydeligt, at hvor sneen ligger meget længe, kan kun een af dværgbuskene trives, nemlig Salix arctica, og netop denne art var den vigtigste i de ofte meget åbne Salix "heder" med sneleje-arter som Minuartia biflora, Ranunculus pygmaeus, Salix herbacea, Stereoeauion m.fl., der dækkede store strækninger af test line 3. En gruppe næringskrævende urter fandtes udelukkende, eller i hvert fald næsten kun, i Major Paars Dal, omkring base camp og på visse små arealer ved rrubaliq" og Mestersvig: Braya humiiis Eriophorum callitrix Pinguicula vulqaris Braya purpurascens Eutrerna edwardsii Ranunculus pedatifidus Carex atrofusca Festuca vivipara Taraxacum phymatocarpum Carex marina Juncus triglumis Tofieldia coccinea Carex maritime Kobresia simpliciuscula Triglochin palustre Hertil slutter sig Saxifraga aizoides og Pedicularis flammea, der dels findes på elektrolytholdig bund over den øvre marine grænse, dels åbenbart er knyttet til hævet, marint ler ved Hestersvig og Gurreholm. Carex subspathacea, der normalt udelukkende er knyttet til strandbredder, fandtes i flere tilfælde i ler ved søbredder langt over den øvre marine grænse. gså Rhododendron lapponicum er langt hyppigere i Major Paars Dal, ved base camp og Mestersvig end de øvrige steder. Af arter fra afblæsningsflader og lignende tørre habitat'er synes Kobresia

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere: Samspillet mellem rensdyr,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 BOTANIK ved Inge Margrethe Verland Floraliste Island 5. til 15. juli 2005 Listen er ikke komplet men indeholder langt de fleste arter og i hvert fald de mest interessante

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003.

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. 1. Dag, 17/7: Alle mødte i rimelig tid fuld af forventning. Det tog dog nogen tid med indskrivningen af bagage, da transportbåndet strejkede

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

DELTAGERLISTE: Anders Nothagen, Katrineholm, Sverige. Annette Elmstrup, Nysted. Astrid Paludan, Fredericia. Bjarne Petersen, Brønshøj

DELTAGERLISTE: Anders Nothagen, Katrineholm, Sverige. Annette Elmstrup, Nysted. Astrid Paludan, Fredericia. Bjarne Petersen, Brønshøj Kalaallit Nunaat en DOF-ekskursion til Diskobugten 7. 22. juli 2000 Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling for Københavnsområdet Ekskursionsudvalget DELTAGERLISTE: Anders Nothagen, Katrineholm, Sverige

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

WWW.KLIRER-HOLDET.NET TURRAPPORTER - 021

WWW.KLIRER-HOLDET.NET TURRAPPORTER - 021 Vest Island 4.juli til 12.juli 2004 Af Benth Micho Møller og Inge Margrethe Verlland Indledning Inet-VERSION Rapporten her giver et kort indblik i de muligheder der er for at se fugle, dyr og blomster

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Island 2015. Lørdag den 20. juni Dag 1

Island 2015. Lørdag den 20. juni Dag 1 Island 2015 Lørdag den 20. juni Dag 1 Afgang fra Holbæk med Vipperød bustrafik. --- Vi samler deltagere op ved Elverdamskroen og Trekroner station. Vi har masser af tid til indkøb af diverse stærke drikke

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Til lykke med din nye LapTimer 4001A LapTimer 4001A 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 4001A Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres)

Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres) Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres) Til Gribskovløbet 006 gennemførte 118 kvinder 1,4 km distancen. Fordelingen af kvindernes løbstider

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

RC-750 en sikker investering

RC-750 en sikker investering RC-750 RC-750 en sikker investering Undgå ryg og hofteskader Sikker arbejdsmiljø = mindre sygefravær Kapacitet = 3,7 mand med buskrydder Skrænter optil 50 Regnvandsbassinger Under fjernvarmerør Svært tilgængelige

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund

Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund Spørgsmål og svar til Konkurrenceprogram for Albertslund Kanalområde by, vand, liv - 5 Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund kanalområde by, vand,

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul Deskriptiv statistik for C-niveau i hf 75 50 25 2015 Karsten Juul DESKRIPTIV STATISTIK 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.21 Eksempel pä ugrupperede

Læs mere

Kortlægning af rækkeafstanden

Kortlægning af rækkeafstanden Kortlægning af rækkeafstanden Fra ryg til forkanten af kroppen: 15 cm Fra ryg til overgangen mellem grønt og gult område: 30 cm Fra ryg til overgangen mellem gult og rødt område: 45 cm Den maksimale rækkeafstand:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Danske plantenavne. Ole Seberg, Signe Frederiksen og Finn N. Rasmussen

Danske plantenavne. Ole Seberg, Signe Frederiksen og Finn N. Rasmussen Danske plantenavne Ole Seberg, Signe Frederiksen og Finn N. Rasmussen Kært barn har mange navne, det gælder også mange danske planter, der ikke alene skifter videnskabelige navne, men tillige ofte udstyres

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Ole Pedersen og Klaus Peter Brodersen De fleste mennesker har en fornemmelse af, hvilket fantastisk syn der ofte møder en, hvis man dykker i en tropisk

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide.

Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide. Personlig profil Michael Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide. Vi kører i en lejet bil. Det er en gammel Landrover, som kun kører 8 km. Per liter ved en gennemsnitsfart på 80 km/t. Man

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev.

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. HADBRSL1T KOMMUNE?/ Byplanvedtægt ur* 13 for et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. Byplanvedtægt ur«13 - Haderslev kommune. Byplanvedtægt nr. 13 gældende for et område beliggende øst

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO Revideret skønsformel for dekadehældning Et studie af laboratoriedata Jan Dannemand Andersen GEO Konkret problem 11-1-213 2 Skønsformler i DS 415:1977/1984 Dekadehældning: Q = 6 (w-25)/(w+4) Konsolideringsmodul:

Læs mere

DAF-OPMÅLING. Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby E-mail: daf@dansk-atletik.dk Tlf.: +45 4326 2308 LØBET OPMÅLER

DAF-OPMÅLING. Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby E-mail: daf@dansk-atletik.dk Tlf.: +45 4326 2308 LØBET OPMÅLER DAF-OPMÅLING LØBET Løbsnavn : Esrum Sø Rundt Løbsdato : 30.8.2015 Sted / By : Fredensborg Arrangørforening : Fredensborg AK Ansvarlig kontaktperson : Anders Mandal Telefon/E-mail : 2728 0240 m@ndal.dk

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Gode råd om grafisk præsentation

Gode råd om grafisk præsentation Gode råd om grafisk præsentation Birgit Sørensen Oktober 1997 Generelt Vi bruger visuelle hjælpemidler for at forstå at huske Når ord alene ikke kan forklare, kan illustrationer. Erindringen om en illustration

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238 SPORTSJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL238 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledn. ----------------------------------------------------

Læs mere