betonnummer 3 Skybrudssikring Beton værner mod vandmasserne side 4 20 Bryghus- 30 Spændende Farvel til vandpytter betonfacader projektet Tema:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "betonnummer 3 Skybrudssikring Beton værner mod vandmasserne side 4 20 Bryghus- 30 Spændende Farvel til vandpytter betonfacader projektet Tema:"

Transkript

1 betonnummer 3 august 2015 Tema: Skybrudssikring Beton værner mod vandmasserne side 4 12 Farvel til vandpytter Nye permeable belægninger 20 Bryghus- projektet biler på byggepladsen 30 Spændende betonfacader Himlens aftryk og historiske bøger

2 Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN 30% CO 2 emission Høj sulfatbestandighed Ekstra lavt alkaliindhold CEM I 42,5 N Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Nu kan 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af 9100 beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon BESTANDIG cement 77 fra Aalborg Portland produceres Telefax og +45 leveres nu 11 med % lavere CO 2 emission til gavn og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægswww.aalborgportland.com projekter. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA). kystsikring broer tunneller trafikanlæg fundamenter Aalborg Portland A/S Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO 2 emission... Telefon Telefax

3 Når regnen kommer Ifølge metrologerne kan danskerne godt begynde at forberede sig på flere og mere voldsomme regnfald i fremtiden. Regnskyl, der kan være så kraftige, at de giver alvorlige skader på bygninger og forvandler kældre til svømmehaller, når vandet trænger ind gennem kloaksystemet eller tag og terræn. Kombineret med de skybrud, vi allerede har set, har det sat skybrudssikring på dagsordenen hos blandt andet husejere, kommuner og forsikringsselskaber. Men også i betonbranchen arbejdes der ihærdigt på at udvikle løsninger, som optimerer afløbssystemerne og giver effektiv lokal afledning af regnvandet. Samtidig indgår beton som en væsentlig byggesten i kommunernes skybrudssikring af byerne. Magasinet Beton zoomer i denne udgave ind på et udpluk af løsninger, der skal skærme huse og bygninger fra de ødelæggende vandmængder. Indhold: Nogle læsere har bemærket, at jeg har overtaget redaktørtitlen på magasinet Beton efter Jan Broch Nielsen. Som uddannet journalist og kommunikationskonsulent på Publico Kommunikation er det fremover min og udvalgte kollegers opgave at sikre dig et interessant magasin. Lad os endelig vide, om det lykkes, og om du har forslag til emner, du gerne vil læse om. Lise Blom Redaktør Når regnen kommer 3 tema: års hændelsen i Adsbøl 4 tema: De meteorologiske muskler bliver stærkere 5 tema: Ekstremnedbør i de seneste 10 år 6 tema: Skybrud forvandler Sankt Annæ Plads til en sø 8 tema: Her udklækkes fremtidens klimapatrulje 10 tema: Flisefabrikanter siger farvel til vandpytter 12 tema: Regnen skal væk og genanvendes 13 tema: Kommuner klæder sig på til skybrud 14 tema: Betonbassin opsamler spildevandet 15 En tonstung koordineringsopgave 16 En skueplads for dansk betonviden biler kører gennem byggepladsen 20 Betonskulpturer ved havet 22 Fem klik til den rette blok 23 Stærk beton til N, Ø 24 Danmarks flotteste opgang 26 Non-stop glidestøbning nord for Aarhus 29 Himmelsk beton omkranser studiemiljøet 30 Grafisk beton skaber gigantisk bogreol 32 Letbetonelementgruppen tager til genmæle 33 nyt fra: Fabriksbetongruppen 34 nyt fra: Betonelement-foreningen 36 nyt fra: TEKNOLOGISK INSTITUT 40 nyt fra: Aalborg Portland 42 nyt fra: Dansk Betonforening 46 beton Nr. 3 aug årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton Redaktion: Lise Blom (ansvarshavende) Tlf Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Anette Berrig, Tlf Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen Tlf , fax Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Sofie Hvitved Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN DANSK BETONFORENING August

4 Tema Skybrudssikring Tema: Skybrudssikring Kraftige skybrud over Danmark har sat fokus på skybrudssikring af bygninger og optimering af afløbssystemer. Beton ser nærmere på de nye udfordringer og løsninger års hændelsen i Adsbøl Mere end 140 mm regn i løbet af kort tid fik en dæmning til at kollapse i Sønderjylland i Ekstreme regnskyl og skybrud er blevet vante vejrlig i Danmark. Årsagerne til de ekstreme regnvejr, vi oftere oplever i Danmark, kan være mange. Men sikkert er det, at de store vandmængder ikke kun påvirker private boliger, men også større bygningsværker og -konstruktioner. Hændelsen i den sønderjyske by Adsbøl er blot ét eksempel. Natten mellem den 20. og 21. august 2007 er gået over i historiebøgerne hos Banedanmark. En vandløbsbro fra 1901 i en 12,5 m høj dæmning med jernbanespor kollapsede, da himlen åbnede sine sluser og sendte 142 mm regn ned over Adsbøl-området ved Gråsten i løbet af halvanden time. Solid beton og løse marksten Den ødelagte bro fik Otto Bach Ulstrup, systemansvarlig for Bro- & Tunnelteknik hos Banedanmark, til at spærre øjnene op. Jeg har ikke oplevet noget lignende før. Hændelsen var surrealistisk, for vi havde slet ikke fantasi til at forestille os den mekanisme, der udløste skaderne, fortæller Otto Bach Ulstrup, der i mere end 30 år har arbejdet med broer. I 1931 blev broen repareret efter et stort regnskyl, og i den forbindelse støbte man en betonbund i dæmningens opstrøms halvdel, mens man lod nedstrøms delen bevare med store marksten som bund. I 2007 spulede vandet fra den ekstreme nedbørsmængde markstenene op fra bunden, og fundamentet blev underskyllet. 4 Beton

5 De meteorologiske muskler bliver stærkere Skybrud er ikke et ukendt vejrfænomen. Men stigende temperaturer øger deres hyppighed og styrke, forklarer meteorolog Jesper Theilgaard. Dæmningen set fra nedstrøms-side tre døgn efter kollapset. De in-situ støbte fløjvægge og udløbsbygværk er helt intakt. Foto: Banedanmark Skybrud Antal skybrudsdage i Danmark de seneste år: 2011: 1 dag 2012: 2 dage Årets første skybrud i 2015 brød ud over Vejle Pumpestation den 5. maj. Her målte DMI 19 mm nedbør inden for 20 minutter. I de senere år har skybrud oftere lagt vejen forbi Danmark, og deres intensitet er blevet større. Det er ikke overraskende, eftersom temperaturen er stigende, og luften dermed indeholder mere vanddamp, som ved kondensation danner mere nedbør. Bygerne, der typisk er tordenbyger, indeholder altså mere vand. De højere temperaturer betyder også, at der mere energi, som gør tordenbygerne voldsommere, forklarer Jesper Theilgaard, klimaekspert og vejrredaktør på DR. Våde prognoser FNs Klimapanel varsler, at temperaturen kan stige op til 4,8 grader i dette århundrede. Det får fremtidsprognosen for skybrud over Danmark til at se mørk ud. Jesper Theilgaard forudser mere ekstremregn: Hvis temperaturen fortsat stiger i både luften og i havet, som forskerne forventer, vil de meteorologiske kræfter gøre bygerne stærkere med mere vand, siger han. 2013: 3 dage 2014: 4 dage Et skybrud defineres som mindst 15 mm nedbør, der falder på højst 30 minutter. Man taler om en skybrudsdag, når én eller flere af DMIs nedbørsmålere har registreret et skybrud i Danmark. Kilde: DMI Det gælder primært regnhændelser, men vi skal heller ikke være blinde for, at vi får hyppigere og kraftigere storme, færre frysepunktspassager, flere hedebølger og generelle vandstandsstigninger. Uanset type er det vigtigt, at vi får adresseret hændelserne i normer og regler, der har fokus på miljøforandringer. Kun på den måde kan vi bygge sikkert for de næste 120 år, siger Otto Bach Ulstrup års hændelsen i Adsbøl figurerer ikke i DMIs officielle statistikker, da målerstationen i området netop var blevet nedlagt. Hvis hele bunden i bygværket havde været støbt i beton, var der ikke sket noget som helst. Behov for normer og regler Meteorologerne betegnede vejrfænomenet som en konvektiv bombe et kort, ekstremt kraftigt og meget lokalt bygeområde og en års hændelse. For Otto Bach Ulstrup har den givet stof til eftertanke. Vi skal være opmærksomme på følgeskader af ekstreme vejrsituationer. Udløbsbygværk set fra toppen af dæmningen. Den murede bue er helt væk. Tre døgn efter kollapset er vandløbet stadig mere end en meter over normal vandstand. Foto: Banedanmark August

6 Tema Skybrudssikring Ekstremnedbør i de seneste 10 år I perioden fra har DMI officielt registreret 10 dage med skybrud, men det betyder ikke, at der kun har været ekstrem nedbør på de dage. På kortet har magasinet Beton samlet et overblik over årets mest regnfulde døgn i de seneste 10 år. Derudover kan du læse vandede fakta om regn over Danmark. Den årlige mængde nedbør på landsplan er steget omkring 100 mm siden 1874, hvor DMI begyndte at føre logbog over regnvandets omfang. En nedbørsmængde på 1 mm svarer til 1 liter målt over et grundareal på 1 m AUGUST mm nørresundby 4. AUGUST ,2 mm Frejlev 19. JULI ,2 mm ulstrup 15. AUGUST , 6 mm gistrup Den 12. august 1993 faldt der 4,4 mm regn på ét minut i Rønne på Bornholm. Det er dansk nedbørsrekord på et minut. 22. MAJ ,6 mm Grenå Metrologer omtaler ofte ekstreme nedbørshændelser som for eksempel 10-års hændelser. Det refererer til den nedbørsintensitet (nedbør pr tidsenhed), der statistisk set ikke indtræffer oftere end hvert 10. år. 11. JUNI ,6 mm Hillerød 14. AUGUST ,6 mm Vedbæk 2.JULI mm København 31. AUGUST ,7 mm København 29. JUNI ,4 mm Søndersø 5.JULI ,2 mm Brøndbyvester Den vådeste måned i Danmarkshistorien var oktober 1967, hvor der i gennemsnit faldt 177 mm regn over hele landet. Den tørreste måned i Danmarkshistorien var i juni 1992, hvor der i gennemsnit faldt 1 mm nedbør over hele landet. 6 Beton

7 Returned Concrete with Zero Impact Innovativ løsning for bæredygktig genanvendelse af returbeton. Systemet omdanner kemisk 1 m 3 beton til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet. MILJØ LEVEDYGTIG ACCEPTABELT SAMFUND LIGEVÆRDIG ØKONOMI BÆREDYGTIG facebook.com/mapeidanmark BYGGEPRODUKTER TIL NORDISK KLIMA

8 Tema Skybrudssikring Skybrud forvandler Sankt Annæ Plads til en sø Tidligere betød ekstrem regn og skybrud overfyldte kloakker på Sankt Annæ Plads. Ny skybrudssikring aflaster kloaksystemet og leder regnvandet ud i havnen. år den langstrakte plads, som markerer overgangen mellem Nyhavn og Frederiksstaden, er færdigrenoveret i 2016, vil skybrud eller kraftig regn over hovedstaden forvandle grønne rekreative arealer i midten af Sankt Annæ Plads til søer. Nye regnvandsledninger vil efterfølgende sørge for at føre vandet væk. Løsningen er dog noget anderledes end den, som lå på tegnebrættet ved projektets begyndelse. I den oprindelige plan var pladsens midterareal tænkt som en flodvej, men grundet udfordringer med eksisterende rørledninger har vi måtte ty til en mere traditionel skybrudssikring, siger Claus Thorsen, chefkonsulent i Sankt Annæ Selskabet, som er et datterselskab til Realdania By. En skål med vand Selvom planen er ændret, spiller det grønne område midt på Sankt Annæ Plads stadig en central rolle i skybrudssikringen. Tidligere var midterarealet det højeste punkt på pladsen, og vejene på hver side af området skrånede ud mod de gamle huse. En del af skybrudsløsningen går ud på at ændre vejenes fald og sænke midterarealet, så pladsen i tværsnit nu har form som en skål. Pladsens udformning gør, at regnvandet fremover bliver ledt væk fra husene. På vejene vil regnvand blive samlet op i vejbrønde, og ved skybrud fungerer fire rekreative områder i midterarealet som regnvandsbassiner, der samlet kan rumme op til liter regnvand og lede det bort via underjordiske rør. Vi etablerer fire nye regnvandsledninger to store skybrudsledninger og to mindre tagvandsledninger som transporterer regnvandet ud i havnen. 8 Beton

9 Skybrudssikring i hovedstaden Skybrudssikringen på Sankt Annæ Plads er et af 300 projekter, som Københavns Kommune har planlagt for at sikre byen og borgerne mod fremtidens våde vejr. Projekterne gennemføres frem mod De skal løse problemerne med oversvømmelser, men samtidig gøre København til en mere grøn og behagelig by at bo i. Fire rekreative områder i midterarealet på Sankt Annæ Plads fungerer som regnvandsbassiner. Illustration: Schønherr Ved kraftig regn og skybrud fungerer Sankt Annæ Plads som en skål, der opsamler regnvandet. Vandet føres ud i havnen af to skybrudsledninger og to tagvandsledninger. Illustration: Sankt Annæ Selskabet Samtidig etablerer vi regnvandsstik fra baggårde på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Naboerne får derved mulighed for at adskille regnvand fra spildevand og kan bedre sikre sig mod oversvømmede kældre, forklarer Claus Thorsen. Til etablering af regnvandsledningerne bliver der brugt cirka 500 m betonrør og omtrent 1,6 km plastikrør. tag- og fortovsvand vej vand renses før udløb i havnen skybrudsvand i rør skybrudsvand i grønt areal vej vand renses før udløb i havnen skybrudsvand i rør tag- og fortovsvand Slut med svære oversvømmelser Skybrudssikringen sørger for, at spildevand ikke så nemt presses op på gaden. Dels fordi der skabes mere plads i kloakken, og fordi store mængder regnvand bliver fjernet på kort tid. Løsningen er udviklet sådan, at vandstanden langs bygningerne på Sankt Annæ Plads ikke overstiger ti cm ved en 100-årsregn, siger Claus Thorsen. En 100-årsregn refererer til regn, der har en intensitet, der statistisk set ikke indtræffer oftere end hvert hundrede år. Regnvand fra nedløbsrør bliver ført i havnen via to underjordiske tagvandsledninger. August

10 Tema Skybrudssikring VIA Forsyningsingeniøruddannelsen Her udklækkes fremtidens klimapatrulje Det første hold studerende har taget hul på den første danske ingeniøruddannelse, som uddanner specialister inden for vand og varmeforsyning samt spildevandshåndtering. De studerende kan specialisere sig inden for vandforsyning, spildevand eller varmeforsyning. Uddannelsen indeholder et praktikophold i en virksomhed. Uddannelsen er rettet mod forsyningsselskaber, rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenørvirksomheder og det offentlige område. Adgangskravet er en studentereksamen eller tilsvarende. Interesserede med en faglig uddannelse kan kvalificere sig til optagelse gennem et adgangskursus til ingeniøruddannelserne. vordan håndterer vi store regnvejrsmængder eller spildevand, og hvordan sikrer vi de unikke danske drikkevandsressourcer? Det vil landets første kuld forsyningsingeniører formentlig have nytænkende svar på, når de om tre et halvt år er færdiguddannede på VIA University College i Horsens. I tæt dialog med branchen har vidensinstitutionen netop taget hul på den nye uddannelse. Uddannelsen udspringer af et massivt ønske fra branchen, som efterspørger kandidater med kompetencer til at håndtere eksempelvis store skybrud, som vi 10 Beton formentlig kommer til at se flere og flere af. Fremskrivninger viser også, at 75 procent af befolkningen vil bo i byerne i Derfor er det nødvendigt, at vi begynder at indrette byerne på en måde, som sikrer tilstrækkelige vandressourcer. Det kan for eksempel betyde, at vi skal se de store vandmængder fra et skybrud som et aktiv og ikke et problem men det kræver en anden tænkning end i dag, forklarer Lotte Thøgersen, uddannelses- og forskningschef for VIA Engineering på VIA University College. Interesse fra alle sider VIA University College gennemførte for to år siden en interessentanalyse blandt rådgivende ingeniørfirmaer, forsyningsselskaber, andre virksomheder inden for området og interesseorganisationer. Analysen pegede på behovet for en uddannelse til forsyningsområdet, og den blev derfor fulgt op af to seminarer, hvor indholdet i den nye uddannelse blev indkredset. Vi har aftaler om praktikpladser til de studerende og om brug af faciliteter i virksomhederne, fælles projekter, gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg. Derfor er uddannelsen også blevet meget positivt modtaget blandt de unge. Men de læser selvfølgelig også aviser og kan se, at der er politisk fokus på området, og at forsyningsingeniører vil blive efterspurgte både herhjemme og i udlandet, konstaterer Lotte Thøgersen.

11 Hvad gør vi... når vandet kommer? Regnmængderne kan håndteres på mange måder, men nedsivning eller forsinkelse af regnmægderne er vores bud på den bedste løsning... IBF PERMARØR OG -BRØNDE IBF PERMA-DRAIN IBF har i samarbejde med Ikast-Brande Kommune udviklet IBF Permarør og -Brønde, som er en ny type rør og brønde til nedsivning af regnvand. Rør og brønde er fremstillet af en nyudviklet permeabel beton. En porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg. Med IBF Perma-Drain siver alt regnvandet gennem en permeabel belægning og videre ned i underbunden. Dermed undgås tilledning til afløbssystemet. Er underbunden ikke nedsivningsegnet, kan befæstelsen også bruges som forsinkelsesbassin, hvor et dræn senere leder vandet til afløbssystemet. Begge muligheder mindsker belastningen på det eksisterende afløbssystem og kan kombineres. Kontakt: Jesper Bang Mobil: Mail: Kontakt: Kim Falkenberg Mobil: Mail: ibf.dk l

12 Tema Skybrudssikring Flisefabrikanter siger farvel til vandpytter Der er fokus på permeable belægningssten hos de danske flisefabrikanter. Midtgaard A/S kan dog skrive under på, at det ikke er uden udfordringer at forvandle solid beton til en opsugende svamp. Permeable belægninger har været anvendt i Europa og USA i de seneste år, og med øgede nedbørsmængder over Danmark er belægninger, der dræner vandet, også kommet i fokus herhjemme. Flisefabrikanten Midtgaard A/S er en af flere danske producenter, som har udviklet permeable belægningssten. I 2010 købte virksomheden rettighederne til en flise, som er udviklet og patenteret af det amerikanske firma Hydro-Flo. Vi har eksperimenteret en del med recepten, for den amerikanske sten levede ikke op til de danske standarder. Den dumpede i frosttest og havde ikke tilstrækkelig bæreevne. Vores primære udfordring har været at finde en betonsammensætning, hvor stenen er både robust, frostsikker og permeabel, fortæller Bo Midtgaard, direktør i Midtgaard A/S. Tæt samarbejde med Teknologisk Institut Midtgaard A/S har allieret sig med Teknologisk Institut gennem den daværende videnkupon-ordning, hvor små og mellemstore virksomheder fik mulighed for at søge viden og støtte til at løse en konkret problemstilling hos godkendte institutioner. På Teknologisk Institut har virksomheden fået testet og dokumenteret flisens bæreevne og evne til at opsuge regnvand. Alligevel arbejder Midtgaard A/S i dag, et år efter at Hydro-Flo-flisen blev lanceret, fortsat på at indsamle dokumentation, som kan forbedre produktet. Belægningen er blevet lagt i både private haver, ved offentlige institutioner og på offentlige stier. Vi må konstatere, at vandmængden, som trænger igennem belægningen, mindskes over tid. Det varierer fra område til område, hvornår fliserne begynder at kalke og stoppe til. Særligt udsat er områder med meget løvfald. Derfor anbefaler vi, at man renser fliserne med en fejemaskine to gange om året, forklarer Bo Midtgaard. 12 Beton

13 Regnen skal væk og genanvendes Fremtidens fortove skal opsamle og håndtere regnvand, så det kan bruges i springvand eller til at vande træer og byhaver, mener arkitektfirmaet Tredje Natur. I fremtidens byrum skal Klimaflisen sikre genanvendelse af regnvandet. Illustration: Tredje Natur Midtgaards permeable flise er lanceret i flere forskellige størrelser og farver. Foto: Midtgaard A/S Arkitekterne på tegnestuen Tredje Natur har ambi- Stien op til Værløse Station er udstyret med permeabel belægning. tion om at udvikle en permeabel belægning, som kan genbruge regnvand. De kalder den Klimaflisen, og udviklingen foregår i et videnskonsortium bestående af fire andre virksomheder og Teknologisk Institut. Projektet er støttet af Realdania-kampagnen Klimaspring. Navnet til trods er Klimaflisen ikke blot en flise, men derimod et modulært plug and play-system, der sammenkobler adskilte funktioner på byens under- og overside. Formålet er i så vid udstrækning som muligt at genoprette det naturlige kredsløb mellem nedbør, terræn, beplantning og undergrund, siger Flemming Rafn Thomsen, medejer af Tredje Natur. Systemet består af et underjordisk vandhåndteringssystem i form af en faskine (plug), der kobles direkte med legende komponenter i byrummet (play). Sidstnævnte kunne for eksempel være en bøjle til armhævninger, der også fungerer som vandrør, som leder regnvand hen til en beplantning. På sporet af en prototype Løsningen har været under udvikling i halvandet år. Den findes nu i en fungerende prototype. Men vejen fra innovativ ide til funktionel løsning har været belagt med udfordringer. At partikler over tid mindsker flisens og faskinens evne til at transportere vand har været en af de grundlæggende udfordringer sammen med betonflisens holdbarhed og robusthed, konstaterer Jeppe Ecklon, der er projektleder og arkitekt hos Tredje Natur, og tilføjer: Beton er et fantastisk materiale til at håndtere vand og slid over tid, men beton har jo sin egen skjulte natur. Den er ikke bare en hyldevare fra producentens lager, for beton kan udfordres og programmeres til specifikke formål, og jo mere vi forstår dens talrige mekanismer, desto bedre venner bliver vi. Udviklingsarbejdet er ikke afsluttet. Næste skridt er at afprøve Klimaflisen på et prøvefelt og dermed teste flisens holdbarhed og robusthed. August

14 Tema Skybrudssikring Kommuner klæder sig på til skybrud Med permeable brønde og belægninger forsøger Ikast-Brande Kommune at forhindre oversvømmelser på veje og cykelstier. IBF tester en permabrønd ved at hælde fem liter vand i sekundet ned i den. Nuanceforskellen i betonen viser, hvor vandet siver ud. Foto: IBF 2014 etablerede IBF i samarbejde med Ikast-Brande Kommune permeable brønde på Herningvej i den nordlige del af Brande. Kommunen havde henvendt sig til IBF og efterspurgt en smart løsning, der kunne fungere som regnvandsafledning på kommunale veje. Henvendelsen gik specifikt på permeable løsninger, hvor brøndens konstruktion tillader regnvandet at sive ud af rørets betonvæg og videre ned i undergrunden. Vi tog udfordringen op og begyndte at udvikle en recept. Det er vigtigt, at de permeable løsninger har en vis styrke, så de kan anvendes under tung trafik, forklarer Esben Mølgaard, produktchef hos IBF. Lidt for effektiv Der blev etableret permeable brøndringe i siderne af cykelstierne på Herningvej, og de eksisterende rendestensbrønde blev frakoblet. Samtidig blev der gravet tre nye perma-brønde ned side om side langs den ene side af vejen. Da der var tale om et pilotprojekt, stod IBF over for en række usikkerheder. Vi vidste for eksempel ikke, hvor meget vand brøndene kunne klare. I dag har vi erfaret, at det var over kill med tre brønde. To kunne have klaret vandmængderne på den specifikke strækning, fortæller Kim Falkenberg og tilføjer, at der er beregnet ud fra en 10-års hændelse, der defineres som 230 l/sek./ha i 10 minutter. På sikker grund IBF har også udviklet permeable belægninger til blandt andet kommunale fortove og pladser. En udfordring har her været at udvikle et materiale, som sikrer, at bundstensgruset ikke bliver porøst af de store mængder regnvand. Derfor har vi sammen med NCC udviklet en perma-løsning med et bærelag, der har en porrevolumen på 30 procent og kan optage store vandmængder meget hurtigt og transportere dem væk, uden at belægningen mister sin bæreevne. Fugerne mellem belægningsstenene bliver fyldt op med et afretnings- og fugemateriale, som har en kornstørrelse, der er tilpasset drænstabilen, forklarer Kim Falkenberg. En god permeabel beton beholder sin styrke, samtidig med at den kan lede vand gennem sprækkerne i det støbte element. Betonrøret opsamler og tilbageholder desuden olie- og tjærerester og andre miljøskadelige stoffer, som regnvandet skyller væk fra vejbanen. Foto: IBF 14 Beton

15 Tema Skybrudssikring Betonbassin opsamler spildevandet Aarhus Kommune har etableret en række underjordiske overløbsbassiner til at håndtere stigende nedbørsmængder. I det centrale Aarhus nær Den Gamle By ligger Carl Blochs Gade. Umiddelbart en ganske almindelig storbygade med en boligkarré på ene side og et grønt område på den anden. Men under det grønne område gemmer sig et m 3 underjordisk betonbassin. Det opsamler overløb fra byens fællessystem, som samler spildevand og regnvand i samme rørledning. Men betonbassinernes primære funktion er at reducere forureningsudslippet fra fællessystemet under regn, for det har tidligere været et stort problem i byen, fortæller Inge Halkjær Jensen, projektleder hos Aarhus Vand. Et indvendigt brusebad Særligt i perioder med kraftig regn har den jyske hovedstads kloaksystem manglet kapacitet til at modtage og rense de store mængder vand. Det betød, at ikke-renset spildevand løb ud i Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn, og at den hygiejniske kvalitet af vandet derfor faldt. Bassinet under Carl Blochs Gade var færdigt i Nu, fire år senere, kan Inge Halkjær Jensen fra Aarhus Vand konkludere, at betonløsningen virker efter hensigten: Bassinet er med til at løfte en del af kommunens klimatilpasningsopgave. Når bassinet er blevet fyldt med vand, bliver vandet automatisk pumpet tilbage i spildevandssystemet. Derefter renser et automatisk skyllesystem med en såkaldt skyllebølge bassinet lidt som et indvendigt brusebad, og så er det klar til en ny omgang overløb, forklarer hun. Aarhus Vand administrerer og driver otte lignende bassiner under byen. Bassinet i Carl Blochs Gade er et af de største. Beton er bedst At beton blev valgt som materiale til at sikre byen, når himlen åbner sine sluser, er ikke tilfældigt. Der findes ikke mange andre materialer, der kan modstå det aggressive medie, som spildevand er. Spildevand lugter, fordi det indeholder alt lige fra afføring til det affald, vi skyller ud i køkkenvasken. Derfor skal vandet indkapsles godt. Desuden er beton et langtidsholdbart materiale, siger Inge Halkjær Jensen. Betonbassinet måler 63 m i længden, 30 m i bredden og ni meter i dybden. Bund, dæk og vægge er in-situ støbt. Dækket er understøttet af søjle- og bjælkeelementer. Foto fra etableringen i 2011: Per Aarsleff A/S August

16 Byggeri En tonstung koordineringsopgave Under indskubning af broen blev der foretaget tværafstivning af brokonstruktion. Foto: Arkil A/S I en hed juliweekend blev en ton tung in-situ støbt betonbro skubbet på plads i Esbjerg. For entrepriselederen var der mange bolde i luften. rem mod 2017 skal banestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov elektrificeres. Derfor skal en række broer på strækningen skiftes ud, da elektrificeringen kræver større frirum til blandt andet de elektriske køreledninger. Én af broerne går over Storegade i Esbjerg. Det har været en udfordrende opgave at finde ud af, hvordan vi lettest kunne skubbe broen på plads. Den er støbt på stedet ved siden af den eksisterende bro, så den skulle skubbes 83 m for at komme på plads. Men fordi flere parter har været ind over indskubningen, har det været et større koordineringsarbejde, fortæller Rasmus K. Galsbo, entrepriseleder hos Arkil A/S Civil Works. Topfart på 6 m/timen Helt konkret skulle Rasmus K. Galsbo holde styr på en lang række arbejder på pladsen, da broen blev skubbet på plads den juli. 16 Beton

17 Skubbedelen var den sværeste. Nogle skulle skubbe broen, nogle skulle lave konsoller, nogle skulle lave beregninger undervejs og andre noget fjerde. Vi måtte projektere det løbende, fordi alt skulle passe på millimeteren, fortæller Rasmus K. Galsbo. Broen blev skubbet på plads på et betonstøbt fundament med jernbjælker ovenpå. Herpå blev der etableret slæder med donkrafte i alt 21 stk. Herefter blev broen løftet fem cm op og skubbet på plads med en hastighed på 4-6 m i timen. Kompliceret armering Toppen af broen skal flugte med den overkørende vejbane, og faldforholdene på vejen er projekteret ned over broens betonoverflade. Det gav udfordringer i forhold til armeringen. Armeringen var projekteret med 10 forskellige faldforhold, og derfor var jernet bukket forskelligt. Desuden skulle vi have omkring bøjler ind i brodækket i noget nær 150 forskellige størrelser. Det var en kompliceret opgave at løse. Så med rådgivers ok omprojekterede vi armeringsdelen, så den blev gjort udførelsesmæssigt mulig. Vi kørte i stedet med en støbefront og en bjælkevibrator, der var styret af kantbegrænsningen, og vi fik dermed de rette forhold på broens betonoverflade, siger Rasmus K. Galsbo. Sika WT-110P Reducerer vandindtrængningen i betonen Reducerer svind Leveres i vandopløselige poser Sika Danmark A/S Hirsemarken Farum SUMO Vægsko skaber robust forbindelse fra kælder til kvist Opnå den sikre og effektive lastnedføring med en SUMO Det sikre valg i forhold til en løsning med korrugerede rør og efterfølgende problematisk KS af den injicerede udstøbning Ingen risiko for frostsprængninger i vægelementerne Gode montagetolerancer Kapaciteter iht. EC2 fra kn August

18 Betonviden I pauserne klingede foyeren af fagtermer. En skueplads for dansk betonviden Knap 400 betoninteresserede deltog, da Danmark for første gang var vært for videnskonferencen fib Symposium. Ny viden og erfaringsdeling var omdrejningspunktet, da fib Symposium 2015 løb af stablen i Tivoli Congres Center den 18. maj. Under overskriften Innovation og Design gik næsten 200 oplægsholdere på talerstolen i løbet af konferencens tre dage. Symposiet er et godt forum til at blive inspireret, få nye ideer og udveksle erfaringer på tværs af landegrænser. Danmark landet med de mange øer og storslåede broer er en eminent ramme til dette symposium, sagde Harald Müller, præsident i fib, i sin åbningstale. 46 nationaliteter Det var første gang, at Danmark var værtsland for fib-arrangementet. En yderst tilfreds formand for organisationskomiteen, Kaare K. B. Dahl, kunne konstatere, at arrangementet havde tiltrukket 396 deltagere fra 46 lande. Det er en bragende succes. Alle beboede kontinenter er repræsenteret med mindst to lande, og deltagerantallet er meget højere, end hvad vi turde satse på, da vi begyndte planlægningen for to år siden, sagde han. Faglige festligheder Et tætpakket dagsprogram efterlod ikke meget tid til at netværke, men det var der til gengæld rig mulighed for i aftentimerne. 250 mennesker deltog mandag aften i en reception på Københavns Rådhus, og lige så mange satte sig til bords ved gallamiddagen i Langelinie Pavillonen tirsdag aften. 18 Beton

19 Planlægningen til fib Symposium 2015 begyndte for to år siden, og i midten af maj dannede Tivoli Congres Center rammen for konferencen. Fællesarrangementerne er en glimrende anledning til at opbygge relationer på tværs af landegrænser. Og samtidig får deltagerne set lidt af Danmark. De storslåede rammer i salen på Københavns Rådhus og sejlturen til Langelinie vakte stor begejstring, fortæller Kaare K. B. Dahl. Promovering af dansk betonviden Forud for symposiet blev der afholdt en vifte fib-relaterede begivenheder blandt andet generalforsamling, møder i arbejdsgrupper og møde i den tekniske komite. Sammenlagt blev det til fem vellykkede fib-dage i København. Et stort fagligt arrangement som fib Symposium tiltrækker megen opmærksomhed. Derfor er det en god platform til at promovere danske betonprojekter og dansk betonviden, hvilket vi naturligvis havde for øje, da vi tilrettelagde programmet, konstaterer Kaare K. B. Dahl. De danske oplæg på konferencen zoomede blandt andet ind på Teknologisk Instituts brug af robotteknologi til byggeriet af den store betonskulptur Fisken. Udviklingen af beton med 120 års holdbarhed til Femern Forbindelsen. Og Hotel Bella Sky, det geometrisk komplekse byggeri i færdigstøbte betonelementer. Om fib fib står for Federation international du béton eller International Federation for Structural Concrete. fib er en non-profit organisation, som arbejder internationalt for at udvikle videnskabelige og praktiske forhold, der kan fremme den tekniske, økonomiske, æstetiske og miljømæssige side af betonkonstruktioner over hele verden. I 2016 afholdes fib Symposium i Cape Town og i 2017 i Maastricht. Hvert fjerde år erstattes symposiet af fib Congress, som næste gang finder sted i Melbourne i Mikael Wimpffen Bræstrup (t.h.), pipelineingeniør i Ramboll Oil & Gas, modtog fib-æresprisen Medal Of Merit for mere end 35 års arbejde i fib herunder 25 år som Danmarks repræsentant i fib s bestyrelse. August

20 Byggeri biler kører gennem byggepladsen Bryghusgrunden var en af de sidste ubebyggede grunde langs Københavns Havn, da det første spadestik blev taget i foråret Foto: Bryghusprojektet Bryghusprojektet bygges hen over, under og langs den heftigt trafikerede indfaldsvej Christians Brygge. Vejen blev midlertidigt omlagt, da husets nye hovedindgang skulle støbes. Bryghusprojektet Bygningens samlede areal er m ton jord er udgravet og kørt til Køge, hvor det bruges til udbygning af Køge Havn. Ud af de m 3 beton, som forventes brugt til Bryghusprojektet, er m 3 beton brugt til at støbe kældre, rampe og DACs Passage. Arkitekten havde særlige krav til betonens udseende i trappekerner og elevatorskakte. år Bryghusprojektet står færdigt i 2017, kommer bilister på Christians Brygge til at køre gennem bygningen. Men allerede nu, mens byggeriet tager form, kører bilerne tværs over byggepladsen, der ligger på strækningen mellem Langebro og Den Sorte Diamant i København. Det skaber nogle logistiske udfordringer, når biler dagligt kører gennem byggepladsen. Af sikkerhedsmæssige årsager er vi til tider nødt til at lukke vejen, fortæller Lars Thonke, projektleder hos Realdania By. Trafikken var en forhindring, da DACs Passage, som bliver hovedindgang til bygningen og foyer til Dansk Arkitektur Center, skulle etableres. At lukke en af de primære indfaldsveje til Københavns centrum i flere måneder 20 Beton

21 var ikke en mulighed, så løsningen blev at omlægge vejen. Vi lod midlertidigt vejen svinge ud mod havnen, så vi kunne grave ud og støbe første sektion af passagen. Derefter flyttede vi vejen tilbage og støbte næste sektion, forklarer Lars Thonke. Noget at kigge på Ved siden af DACs Passage længst fra havnekanten kommer bilister til at kunne parkere i et fuldautomatisk treetagers parkeringsanlæg uden selv at skulle under jorden for at parkere bilen. Bilen efterlades blot i en bilelevator, hvorefter den automatisk bliver løftet på plads. Under støbningen af p-anlæggets ydervægge har der været høje krav til intern spænding og køling for at sikre, at væggene bliver vandtætte. Det er egentlig en skam, at meget få kommer til at se betonen, for in-situ støbningerne er så pæne. Det er meget få revner, som vi har injiceret med epoxy. Heldigvis rummer projektet også en del synlige betonvægge i trappekernerne og elevatorskakterne, der er støbt i mørkfarvet beton, siger Lars Thonke. De skød op på Bryghusgrunden i begyndelsen af februar 2015 og klatrede hastigt mod 26 meters højde. Dermed kommer forbipasserende nu til at kunne se skelettet til den kubiske bygning tage form, efter halvandet år hvor anlægsarbejdet er foregået under terræn. Råhuset forventes at stå færdigt ved udgangen af Når det fuldautomatiske parkeringsanlæg er installeret, og det sidste terrændæk er støbt, kan fortøjningerne til jordankrene kappes, og hullerne støbes til. Den kubiske glasbygning er tegnet af den hollandske tegnestue OMA. Projektet er finansieret af Realdania og opføres af datterselskabet Realdania Byg. Illustration: Bryghusprojektet Vidste du at? Bryghusgrunden opstod i 1660 erne, da man påbegyndte opfyldningen af havnen og Frederiksholm. Fra 1772 og frem til 1923 var Bryghusgrunden hjemsted for Kongens Bryghus. I bæredygtighedens navn er varmetråde i nedkørselsrampen fravalgt. Rampen bliver i stedet et ristedæk. Bryghuset brændte i 1960, og i de seneste 50 år har området fungeret som midlertidig legeplads og parkeringsplads. Realdania Byg købte grunden i 2005, og første spadestik til Bryghusprojektet blev taget i August

22 kunst Den 3,6 m høje betonskulptur Light Wall leger med det naturlige lys. Idéen er, at beskuerens fysiske tilstedeværelse nær skulpturen bliver en del af dens skyggespil. Betonskulpturer ved havet I juni måned flokkedes besøgende i tusindvis omkring vandkanten syd for Tangkrogen i Aarhus. Årsagen var 56 unikke skulpturer, hvor beton indgik i flere af dem. For fjerde gang løb skulpturbiennalen Sculpture by the Sea af stablen ved Aarhusbugten, hvor kunstnere fra 20 forskellige nationer udstillede værker. Blandt den bemærkelsesværdige kunst kunne man finde Light Wall en sekskantet betonkonstruktion med en dybere mening. Den danske kunstnerduo AVPD står bag værket, der i programmet for udstillingen blev beskrevet som en analog lysmaskine. Den undersøger processen, hvor lys og skygge spiller sammen i skabelsen af rum i tid. Vi har udformet værket ud fra konceptuel tænkning. Det er idéen, der har dikteret materialet. Vi er meget fascinerede af, hvordan dagslys gestalter og beskriver det rum, vi opholder os i. Når dagslyset absorberes og brydes i værkets betonflader opstår der tidslige lysaftryk i betonen som giver sig til Et af de naturlige vandløb ved Aarhusbugten var udsmykket med cirkulære elementer i tonet beton af kunster Karin Lorenzen. 22 Beton Strukturer er i fokus i kunstneren Thomas Lindvigs værk Untitled, der består af beton, tømmer og lys. udtryk i skiftende tonaliteter, fortæller Peter Døssing, der sammen med Aslak Vibæk udgør kunstnerduoen AVPD. Et uopslideligt væsen For kunstnerduoen er beton et eftertragtet materiale at arbejde med, fordi der er mange muligheder i det. Beton er super modellerbart. Der findes mange betonblandinger, forarbejdningsmetoder og støbeteknikker, som man kan skabe noget unikt med. Beton er uopslideligt i sit væsen. Mens andre materialer som for eksempel træ forfalder over tid, er betonen varig. Den får naturligvis en patina, men det kan også være en kvalitet, forklarer Peter Døssing.

23 Beton i praksis Fem klik til den rette blok Hvor tyk skal væggen være i et 1- eller 1½-planshus? Få svaret ved at svare på fem simple spørgsmål i en ny online-guide fra Blokgruppen. Der bliver spurgt til terrænet, som huset ligger i, typen af hus, ydervægslængde, husdybde og væghøjde, inden den anbefalede vægtykkelse dukker frem på skærmen ved et klik på beregn. Den nye online-guide fra Blokgruppen blev i foråret lanceret for at gøre det nemmere for murermestre og forhandlere at finde ud af, hvilken størrelse blok, de skal vælge til et 1- eller 1½-planshus. Vi har en fin publikation om dimensionering af murværk, men nogle bliver desværre søvnige af at læse den allerede på side tre. Derfor har vi udviklet et online-værktøj, som er nemt at gå til. De væsentligste kriterier, der skal beregnes på, er udvalgte på forhånd, og svarmulighederne er fastlagte i relevante intervaller, forklarer Jesper Ketelsen, produktchef hos Weber og medlem af Blokgruppens bestyrelse. Find guiden på letlinkerblokke.dk Faglig blåstempling Udviklingsprocessen har været et nært parløb mellem Blokgruppen og det rådgivende ingeniørfirma Danakon A/S, som har udført beregninger og på den måde kvalitetssikret guidens resultater. Vi har valgt at være konservative i forudsætningerne, så håndværkeren er på den sikre side, hvis han følger guidens anbefaling. Lad mig dog understrege, at online-guiden er skabt til simpelt byggeri. Ved større projekter er Blokgruppens dimensioneringsvejledning fortsat det mest oplagte værktøj, siger Jesper Ketelsen. beton Flere betonnyheder er kun et klik væk Tilmeld dig nyhedsbrevet på August

24 HAVNEBYG Stærk beton til N, Ø I forsommeren så otte betonkanoner Skagen Havn fra søsiden. De blev sejlet ud, så de kunne støbe beton til et nyt molehoved. Skagen Havn har fået en opgradering til knap 300 mio. kr. En del af opgraderingen bestod i at gøre havnen med koordinaterne N, Ø mere attraktiv for store skibe. Derfor er der anlagt en helt ny kaj på 450 m med en vanddybde på 12,5 m. Kajen har meget passende fået navnet Krydstogtskajen. Havnekajens vestmole er også blevet udvidet og opgraderet med et nyt molehoved. Skagen Cementstøberi har leveret de godt ton højstyrkebeton til projektet. Der er tale om en lavalkali-cement-blanding med en styrke 40, der ofte bruges til havnebyggerier, hvor betonen skal kunne holde til en kraftig saltpåvirkning, fortæller John Morten Mathiassen, leder af Skagen Cementstøberis afdeling i Sindal. Et udsat punkt i havnen Det var netop fra afdelingen i Sindal, betonen blev kørt de knap 45 km til Skagen Havn. På i alt syv sejlture med en pram, der kunne tage otte biler med ad gangen, blev betonen transporteret ud til molens ende. På den første tur sejlede vi 184 ton beton ud til molehovedet i de otte biler. Projektet tog et par uger, for ud over at sejle beton ud, brugte entreprenøren også tid på forskallingen af molehovedet, forklarer John Morten Mathiassen med henvisning til spuns, der blev rammet ned som forskalling. Entreprenøren lavede en del huller med spuns i havbunden, fordi konstruktionen skulle være så stærk som muligt. Molehovedet er ofte udsat, fordi der er større risiko for påsejling med høj fart på det yderste punkt i havnen. Erfaring fra Frederikshavn Det er ikke første gang, Skagen Cementstøberi er blevet hidkaldt for at støbe molehoveder. Sidste sommer blev havnen i Frederikshavn udvidet med to nye moler, som vi leverede beton til. Erfaringerne derfra har været rigtig gode. For eksempel ved vi nu, hvordan betonen tér sig under transport, hvor der typisk går tre-fire timer, fra det hentes på støberiet, til det skal indbygges. Vi har blandt andet erfaret, hvordan lavalkali-cement kan fortsætte med at hæve sætmålet under transporten, siger John Morten Mathiassen. Det tog omkring fire timer, fra prammen med betonbilerne stævnede ud fra havnekajen, før den vendte tilbage og var klar til en ny tur. Foto: Skagen Cementstøberi/ Skagen Beton 24 Beton

25 Bring the Compression Machine to the Structure, and Measure Compressive Strength, In-situ LOK-TEST and CAPO-TEST pullout testing (ASTM C900, EN & BS 1881:207) Joints at Ohio River Bridge, Louisville, Kentucky, USA being tested for compressive strength with CAPO-TEST What a concept! The portable and handheld LOK-TEST and CAPO-TEST systems provide a wealth of benefits. The robust and sensitive general correlation (up to 14,000 psi or 100 MPa cylinder strength) has proved not to be affected by: Shape, type or size of aggregate (up to 38 mm) Type of cementitious materials Water-cement ratio SCC mixtures Fibers Air entrainment Admixtures Curing conditions Age and depth of carbonation Rigidity of and stresses in the structure Excellent for: Quality Assurance & Quality Control testing on-site Timing of safe and early loading operations Estimating load carrying capacity Quality of the cover layer protecting the reinforcement Testing in highly congested reinforcement areas or slim structures, e.g., columns Germann Instruments LOK-TEST and CAPO-TEST are the only proven instruments for measuring in-situ the actual compressive strength of new and existing structures at 25 mm depth. Join our NDT Workshops. Training on-site available. GERMANN INSTRUMENTS A/S Emdrupvej DK-2400 Copenhagen NV - Denmark Phone: (+45) Fax: (+45) Internet: GI Test Smart Build Right August

26 arkitektur Fremragende betonarkitektur: Danmarks flotteste opgang Ombygningen af frøsiloen på Islands Brygge i København er et flot eksempel på, hvordan industrihistorien kan bevares, når der skrives nye kapitler i den moderne fortælling om hovedstadens havnefront. Frøsiloen blev opført i 1965 og var i brug frem til begyndelsen af 90 erne, hvor Dansk Sojakagefabrik lukkede. I 2005 blev de to engang rå og nøgne betoncylindere med en diameter på 25 m forvandlet til 84 topmoderne lejligheder, der hænger uden på siloerne i et gigantisk, 39 m højt ottetal. Lejlighederne åbner sig mod en formidabel udsigt med en let glasfacade, der står i skarp kontrast til siloernes oprindelige rå karakter. Fortiden folder sig til gengæld ud i bygningens kerne et imponerende, lyst atrium med trapper, altangange og elevatorer. Et næsten grafisk præg udfylder siloernes indre. Arkitekt Ole Hornbek fra JJW Arkitekter kalder ikke uden grund atriet for Danmarks flotteste opgang. 26 Beton

27 fakta BYGHERRE: NCC PD A/S - Gemini Residence A/S ARKITEKT: MVRDV/JJW Arkitekter RÅDGIVENDE INGENIØRER: Rambøll, Peter Lind A/S BYGGEÅR: 2005 AREAL: m² m² kælder BYGGESUM: 245 mio. kr. Video Scan QR-koden for at se en video, hvor arkitekt og partner Ole Hornbek fra JJW Arkitekter fortæller om ombygningen af frøsiloen. Videoen findes også på August

28 Knowledge grows NitCal NitCal - forlænger bygningens levetid takket være øget betonmodstand Reducér korrosion, få større holdbarhed Korrosion er den største trussel mod betonkonstruktioner. NitCal forbedrer holdbarheden for armeret beton på betonens og betonarmeringsstangens niveau: NitCal - baserede additiver sikrer korrosionshæmning for armeringsjern. Dannelse af beskyttende hydroxidlag omkring armeringsjernene og forstærkning af kloridfikseringen fremmer betonarmeringsstangens holdbarhed. NitCal - baserede additiver øger betonens styrke og reducerer dens porøsitet. Det giver forbedret modstand over for vand og kloridmigration såvel som over for mekanisk belastning. Beskyttende lag omkring armeringsjernene Nitraten i NitCal reagerer med jern og danner hydroxidlag. Disse lag forebygger korrosion af armeringsstål. Den beskyttende effekt, som NitCal giver, kan sammenlignes med den, nitrit giver. Nitrit har været anvendt med stor succes i mange år. NitCal er det miljøvenlige alternativ til nitrit. 0% CN 2% CN 4% CN Billede fra Justnes (2006): Betonarmeringsstænger, der er fjernet fra betoncylindre (3,2 % NaCl blandet i frisk beton), efter 3 års opbevaring ved 38 C og 90 % relativ fugtighed For spørsgmål kontakte: Elena Gjetanger Phone: Beton

29 BYGGERI Cirka 1600 m 3 beton er brugt til støbningen af skorstenen. For at undgå støbeskel kørte vi fra bund til top uden stop. Vi måtte under ingen omstændigheder gå i stå. Derfor krævede det omfattende planlægning at få alle materialer hjem, forudsige mulige nedbrud og beslutte, hvad vi skulle gøre, hvis det skete, siger Henrik Olesen, projektchef hos MT Højgaard A/S, som var entreprenør på opgaven. Non-stop glidestøbning nord for Aarhus En ny 104 m høj skorsten på kraftvarmeværket i Lisbjerg blev støbt i én støbning, som tog 30 dage. Om knap to år står et nyt biomasseanlæg færdig i Lisbjerg nord for Aarhus. Allerede nu har anlægget et markant vartegn. En 104 m høj betonskorsten, som blev støbt i begyndelsen af Støbearbejdet gik i gang 6. januar, og 30 dage senere efter uafbrudt støbning 24 timer i døgnet stod skorstenen færdig. I gennemsnit blev der støbt tre en halv meter i døgnet. Stiv beton på otte timer Under glidestøbningen blev betonen støbt i én 1 m høj form, som blev hævet 25 cm ad gangen. Det gav betonen seks timer i formen, hvorefter den skulle være tilstrækkelig hærdet. Det stillede krav til betonrecepten. Udregningen af den passende kombination af accelerator, retarder og temperatur tog et par måneder, og under selve støbningen blev den løbende finjusteret. Der sker noget med beton, når den kommer i menneskehænder. Derfor var vi efter hver levering i kontakt med pladsen for at høre, om betonen for eksempel skulle to grader op, forklarer Bo Rasmussen, salgskonsulent hos Unicon A/S, som leverede betonen. Betonværket leverede mellem to og fire m 3 beton i timen. Leverancen blev mindre, i takt med at skorstenen blev højere. I røg og damp Med højden steg også mængden af udfordringer. Den væsentligste var røgen fra den eksisterende skorsten, som ikke kunne lukkes ned. I den sidste uge var vi meget afhængige af, hvilken vej vinden blæste. Havde den stået i nord, skulle mine kolleger have arbejdet iført røgdykkerudstyr, men ifølge arbejdstilsynets regler må man ikke udføre hårdt fysisk arbejde i røgdykkerudstyr i mere end et par timer. Så vindretningen kunne have tvunget os til at stoppe støbningen. Heldigvis var vejret med os, og vi kunne støbe helt til tops uden stop, fortæller Henrik Olesen. August

30 arkitektur Himmelsk beton omkranser studiemiljøet Betonens robuste egenskaber og arkitekternes kreative sans går op i en højere enhed på VIA University College Aarhus City. En pixelleret sky er omdrejningspunktet for det hidtil største projekt af sin slags. Det ligner sin egen bydel, VIA University, der toner frem på den gamle Ceres-grund i Aarhus midtby. Bygningskomplekset består af fem selvstændige bygninger, som er forbundet med glasgange. Det er arkitekterne hos Arkitema Architects, der har slået stregerne til det m 2 store byggeri med betonfacader. Strømlinede, fabriksproducerede betonelementer har sine styrker, men i VIA-projektet ønskede arkitekterne at udvikle og lege med materialet. Beton er et ofte anvendt facademateriale i nutidigt byggeri, men linjerne, der opstår mellem elementerne, taler ofte 30 Beton materialet ned. Vi syntes, at det var nødvendigt med en unik stoflighed på facaden på VIA University, så det ikke bare var betonelementernes fysiske afgrænsninger, der var den eneste struktur. Den grafiske beton løser opgaven, fordi den ophæver elementsamlinger og forstærker motiverne i facaden, forklarer Pernille Østergaard Svendsen, kreativ leder hos Arkitema Architects. Fokus på nærheden På tegnestuen i Aarhus begyndte arbejdet med at finde frem til det helt rigtige design for grafikken. Vi prøvede rigtig mange ting af. Vi overvejede at lave en grafik, som kunne opleves tydeligt på lang afstand. Men det gik vi væk fra igen, fordi vi ville fokusere på det indtryk af bygningen, man får, når man står lige foran den. Ceres-byen bliver tætbebygget, og derfor skal facaderne være smukke at betragte tæt på, forklarer Pernille Østergaard Svendsen. Ikke lige til højrebenet I samarbejde med grafiker Tine Werner faldt valget på en sky som motiv. Vi havde også overvejet at bruge et blad eller et træ som motiv i betongrafik-

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Belægninger, der dræner regnvandet væk

Belægninger, der dræner regnvandet væk DRÆNPRODUKTER DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Belægninger, der dræner regnvandet væk 2 Øget regn belaster kloaknettet Klimaforandringerne begynder at vise sig i Danmark. Vi oplever hyppigere

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser 12.3 Belægninger Af Søren Gleerup, Gleerup RCI 12.3.1 Betonsten og fliser Betonsten og -fliser er plade-formede emner af beton, der anvendes som belægning på fx terrasser, industrigulve, veje og pladser.

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Fremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger

Fremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Fremtidens belægninger Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Potentiale og løsninger med drænende og luftrensende belægninger Oversigt 7-8 9 0 Et klima og samfund i forandring kræver

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Lars Nyholm Thrane Dansk brodag 2013, Tirsdag den 9. April 2013, Nyborg Strand

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone

Læs mere

BRANCHEOVERSIGT. 3 Elkjærvej 100. 7500 Holstebro. Tlf: 97 40 24 99. Fax: 97 40 52 68. E-mail: mail@scan-plast.com

BRANCHEOVERSIGT. 3 Elkjærvej 100. 7500 Holstebro. Tlf: 97 40 24 99. Fax: 97 40 52 68. E-mail: mail@scan-plast.com BRANCHE OVERSIGT SCAN-PLAST Scan-Plast udvikler og markedsfører primært egne produkter i komposit, som henvender sig til det offentlige, erhvervssektoren, industri, fiskeri og landbrug, såvel indland som

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn 6 Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn Vandkultur I Landets første helårshavnebad er lagt til kaj i Aalborg Havn. Som et af de sidste elementer i byens enorme forvandling af den tidligere

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Københavns Tømrerlaug

Københavns Tømrerlaug Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 28. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR leverer spændende og funktionelt byrumsinventar. ZENZO OUTDOOR har specialiseret sig i holdbare,

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE ALTANER & T R A P P E R HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE Hi-Con A/S blev etableret i 2001 og har gennem årene markeret sig som markedets førende producent af

Læs mere

Støbning af beton i gummiform

Støbning af beton i gummiform Støbning af beton i gummiform 63 fig III 1 fig III 2 fig III 3 fig III 4 fig III 1-4 Fremstilling af konstruktion til understøtning af gummirør 64 Støbning af beton i gummiform. Følgende eksperiment består

Læs mere

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton CASE NYBYG FACADESKÆRME Stærk arkitektur med højstyrkebeton MED HULLER I FACADEN Fakultetsbygning til Syddansk Universitet Syddansk Universitet har med deres nye fakultetsbygning skabt et stykke markant

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet

DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Altid tør vej NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet 2 Barometret peger på meget mere regn Klimaændringerne har givet os mere ekstremt vejr, og vi oplever

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere