66 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK?
|
|
- Lucas Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 66 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK?
2 Enighed om Danmarks hastighedspolitik? Af seniorforskerne Claus Hedegaard Sørensen og Anu Siren ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? 67
3 Er der partipolitisk konsensus i dansk hastighedspolitik? Dette spørgsmål er særdeles relevant, da fart som ulykkes- og skadesfaktor ifølge Færdselssikkerhedskommissionen er den største udfordring i dansk trafiksikkerhedsarbejde. EU-Kommissionen har tilsvarende peget på høj hastighed og hastighed, der ikke er afstemt efter forholdene, som en af de vigtigste årsager til ulykker. Vejhastighed og restriktioner kunne måske associeres med forskellige politiske ideologier, således at f.eks. en liberal politisk tilgang vil tendere mod ingen eller høje hastighedsgrænser på vejene og begrænset kontrol. Ved at interviewe en trafikpolitiker fra hvert af Folketingets partier afdækkes, i hvilket omfang hastighedspolitikken er præget af enighed eller uenighed mellem de politiske partier. Svaret spiller formentlig en væsentlig rolle for, hvordan de politiske processer forløber, og hvordan viden anvendes i politikdannelsen. Hvad er hastighedspolitik? Politik består både af indhold og processer, hvor det politiske indhold refererer til idegrundlag, formål/værdier og konkrete virkemidler. I dette kapitel forstås politik som offentlig politik defineret som en eller flere forbundne beslutninger eller synspunkter, der tages af en politisk aktør. Hastighedspolitik er dermed beslutninger og synspunkter, som vedrører hastighed. Kapitlet er afgrænset til danske politiske aktører og til bilers hastighed på vejene. Hastighedspolitikkens mulige formål og værdier er her på forhånd defineret som trafiksikkerhed, fremkommelighed og miljø/energi. Hastighedspolitikken indeholder mange mulige, konkrete virkemidler. De vigtigste er hastighedsgrænser og kontrol samt sanktioner (straf), der her analyseres, men andre virkemidler kan også være vejudformning, vejindretning og vejteknik, kampagner/undervisning og køretøjsteknik. Anvendelse af disse virkemidler kræver ressourcer og dermed prioriteringer. Konsensus i et politisk felt Det centrale er her spørgsmålet om konsensus, altså i hvilket omfang hastighedspolitik i dag er præget af enighed eller uenighed blandt de politiske partier i Folketinget. Uenigheder kunne tænkes at eksistere, fordi netop vejhastighed og restriktioner ofte associeres med forskellige politiske ideologier. Omfang og karakter af konsensus kan spille en væsentlig rolle for, hvordan feltet kan håndteres, bl.a. hvordan de politiske processer forløber og hvilken rolle viden kan forventes at spille. Vi vil derfor analysere i hvilket omfang dansk, national hastighedspolitik er kendetegnet ved konsensus. Danske politikere interviewes For at afdække i hvor høj grad der er konsensus om hastighedspolitikken er en repræsentant fra hvert af Folketingets partier interviewet. I udgangspunktet tilstræbtes at interviewe politikere, som er medlemmer af Færdselssikkerhedskommissionen. Færdselssikkerhedskommissionen er nedsat af justitsministeren og består af repræsentanter for de politiske partier, myndigheder og organisationer. Fem af otte politikere i den Færdselssikkerhedskommission, som blev nedsat efter folketingsvalget i 2011, er blandt de interviewede. Det er interviewpersonernes individuelle synspunkter, som kommer til udtryk i interviewene, hvilket betyder, at andre partirepræsentanter kunne have svaret anderledes. Da det i hoved- 68 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK?
4 sagen er trafiksikkerhedspolitikere og endog medlemmer af Færdselssikkerhedskommissionen, vi har interviewet om hastighed, kan det betyde, at sikkerhed tillægges større vægt, end det ville gøre, hvis andre trafikpolitikere var blevet interviewet. Hastighedspolitikkens formål og værdier Når de otte interviewede folketingspolitikere formulerer sig om formål for hastighedspolitikken, gælder det for dem alle, at hastighedspolitikken begrundes i hensyn uden for hastighedspolitikken selv. For alle otte interviewpersoner udgøres hastighedspolitikkens formål af en kombination af hensyn til trafiksikkerhed, fremkommelighed og miljø. Men der er nogen uoverensstemmelse om, hvordan de tre forskellige hensyn skal vægtes. Halvdelen af politikerne peger på sikkerhed som det vigtigste formål for hastighedspolitikken, men flere af disse understreger imidlertid, at der er og skal være en grænse for hensynet til trafiksikkerheden. Der er imidlertid også en politiker, som trækker fremkommelighed frem som det vigtigste hensyn. Og en anden trækker tilsvarende miljøhensynet frem som det vigtigste formål for hastighedspolitikken. Begge disse politikere understreger imidlertid, at der ikke er modsætninger mellem det hensyn, som de prioriterer højst (hhv. fremkommelighed og miljø) og så trafiksikkerhed. Sammenhængen mellem de tre hensyn understreges også af to politikere, som slet ikke ser det muligt at prioritere mellem sikkerhed, fremkommelighed og miljø. En af dem udtrykker sig sådan: I et moderne samfund skal man kunne bevæge sig, så vi skal sørge for, at fremkommeligheden er til stede. Men vi skal også sørge for, at folk ikke får smadret deres liv. Hvis vi så også kan overbevise mennesker om, at hvis man kører for hurtigt, så ødelægger man også miljøet, og at det i øvrigt er dyrt med et højt benzinforbrug, så hænger det jo sammen. Sammenfattende fremstår trafiksikkerhed som det vigtigste formål i hastighedspolitikken. Hastighed og trafiksikkerhed Udgør hastighed et problem for trafiksikkerheden? Alle de interviewede politikere finder, at hastighed i hvert fald på nogle typer af veje, og når hastigheden er særlig høj, udgør et problem for trafiksikkerheden. Men der er alligevel forskelle i tilgangen. En gruppe af politikere mener, at høj hastighed i en række situationer ikke udgør en fare for trafiksikkerheden, og at hastighedens rolle for trafiksikkerheden ofte er overdrevet, mens andre politikere finder, at hastighed generelt udgør et problem for trafiksikkerheden. Politikere i den første gruppe lægger vægt på, at der ofte er andre årsager til ulykker end netop hastighed, men at hastigheden gør ondt værre. Synspunktet begrundes med, at der ikke findes dokumentation for sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed. Nogle politikere i denne gruppe opfatter sig som nogen, der går mod strømmen. De interviewede politikere i denne gruppe repræsenterer Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre. På den anden side står en række politikere, som alle finder, at hastighed udgør et problem for trafiksikkerheden, og næsten entydigt betragter hastighed som det største problem for trafiksikkerheden. I flere tilfælde definerer denne gruppe sig ideologisk som en modsætning til de førnævnte politikere og partier. Flere lægger vægt på ansvaret for fællesskabet, hvilket de sætter i modsætning til de individuelle muligheder i trafikken og den hurtige fremkommelighed. I denne gruppe af politikere findes repræsentanter for Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og noget mere usikkert Socialdemokraterne. ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? 69
5 I mellem disse to grupper findes en politiker fra Det Konservative Folkeparti. Vedkommende finder det dokumenteret, at jo højere hastighed desto større risiko for, at skaden opstår. Sammen med politikere i den første gruppe fastholder han imidlertid, at hastighed ikke i sig selv nødvendigvis er det største problem alt efter hvor meget hurtigere, man kører naturligvis. I stedet ser han uopmærksomhed som den største udfordring, især hvis den kombineres med for høj hastighed, og han ser i dag ikke nogen videre uenighed i forståelsen af sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed. Noget tyder på, at politikerne over de sidste 10 år har nærmet sig hinanden i synet på hastighed. Imidlertid giver interviewanalysen ikke opbakning til en konklusion om konsensus i forståelse af sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed. En del politikere ser uenighed i synet på hastighed og definerer i et vist omfang deres egne synspunkter i modsætning til andres. Hastighedsgrænser Én ting er hastighedens betydning for ulykker og trafiksikkerhed, noget andet de virkemidler, som kan tages i anvendelse for at håndtere hastigheden. Et muligt virkemiddel er hastighedsgrænser på vejnettet. Alle de interviewede politikere ønsker hastighedsgrænser, med undtagelse af én, som er i tvivl. Repræsentanten fra Liberal Alliance er således ikke nødvendigvis imod hastighedsgrænser, men spekulerer på, om hastighedsgrænser burde afskaffes. Generelt ser han behov for trafikregler, men netop hvad angår regler for hastigheden er han i tvivl. Han finder, at langt de fleste ville køre fornuftigt, selvom der ikke var bestemte tilladte hastigheder, og at grænserne alligevel ikke fungerer efter hensigten for dem, som kører ekstremt hurtigt. En lille gruppe af politikere, som også den ovennævnte politiker tilhører, er fortalere for at øge den tilladte hastighed. En interviewperson argumenterer med, at vi jo også skal rundt, og at det handler om at få nogle fartgrænser, som folk respekterer. De interviewede politikere i denne gruppe repræsenterer Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. En stor gruppe af politikere, som kommer fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti er varme fortalere for differentierede hastigheder. For flere politikere drejer det sig om at skabe respekt om den tilladte hastighed. En politiker siger, at det er bedre med differentierede hastigheder, så hastighederne rent faktisk matcher det, der kan lade sig gøre. Det, at den enkelte trafikant har respekt for hastighedsgrænserne, forudsætter, at de er mere differentierede. Endelig findes en lille gruppe af politikere, som primært lægger vægt på, at den tilladte hastighed flere steder burde sænkes. Til denne gruppe hører medlemmer valgt for Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Politikernes syn på hastighedsgrænser har relation til deres generelle forståelse af sammenhængen mellem hastighed og ulykker. De politikere, der mener, at der i visse situationer ikke er sammenhæng mellem hastighed og ulykkers omfang og konsekvenser, er mere afvisende overfor hastighedsgrænser, eller de ønsker høje grænser på f.eks. motorveje og landeveje. Ligesom de politiske fløje i hastighedspolitikken tilsyneladende har nærmet sig hinanden hvad angår forståelsen af sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed, gør det 70 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK?
6 samme sig åbenbart gældende hvad angår hastighedsgrænser. Det ses tydeligst i den store opbakning til differentierede hastighedsgrænser. Hastighedskontrol Kontrol og sanktioner er to forbundne virkemidler til at sikre overholdelse af grænserne. I modsætning til spørgsmålet om hastighedsgrænser, så er der kun ret små uenigheder mellem de interviewede politikere, når det drejer sig om hastighedskontrol. På tværs af de grupperinger, vi har skitseret ovenfor, ser næsten alle de interviewede politikere hastighedskontrol som meget væsentligt. Kun den ene politiker, som også er skeptisk overfor behovet for fartgrænser, nævner ikke behovet for kontrol. Forelagt en række forskellige virkemidler til håndtering af problemet med hastighed, peger alle de øvrige interviewede politikere og på tværs af forskellige fløje på kontrol som det vigtigste virkemiddel. Med en enkelt undtagelse er opfattelsen på tværs af partiskel, at hastighedskontrol er afgørende, og politisk betragtes det som vigtigere at sikre overholdelse af den tilladte hastighed end at sænke den. Der er større uenighed om, hvordan kontrollen skal udøves. En politiker fortæller, at der i spørgsmålet om automatisk trafikkontrol (det såkaldte punkt-atk 1 ) findes en ideologisk begrundet forskel mellem venstre og højre side af Folketinget. Således siger en borgerlig politiker, at Vi foretrak, at det var en politimand, der udførte opgaven, fordi det også har en større pædagogisk og præventiv effekt at blive stoppet af en politimand og blive konfronteret med sin forseelse. Men på grund af det store ressourceforbrug ved manuel kontrol er vi nødt til at bruge den automatiske hastighedskontrol, og han finder også, at det har en stor effekt, ikke mindst præventivt. En anden ideologisk begrundet uenighed om ATK består imidlertid, og den drejer sig om det såkaldte stræknings-atk. Den ovennævnte politiker opfatter det sådan, at venstrefløjen generelt er mere positiv overfor stræknings-atk, hvor vi fra liberal og borgerlig side siger: Nej, det er vi ikke så glade for, vi vil hellere have punktkontrol, fordi strækningskontrol forudsætter, at alle trafikanter registreres, hvorimod punktkontrol kun registrerer dem, der kører for hurtigt. Hvor den første ideologisk begrundede uenighed handler om et pædagogisk sigte ved tilstedeværelse af en betjent, handler den anden ideologiske uenighed om selve registreringen, som de borgerlige partier helst undgår, hvis det ikke er nødvendigt. Hastighedssanktioner Som i spørgsmålet om kontrol, så er der også stort set konsensus, når det drejer sig om sanktioner ved hastighedsovertrædelser. En række stramninger i sanktioner har gået hånd i hånd med højere hastighedsgrænser på motorvejene. En interviewet politiker understreger netop den pointe: At man har givet lov til mere på hastighedsområdet, men til gengæld er budskabet til befolkningen, at holder I jer så ikke inden for det, I har fået lov til, så skal vi komme efter jer, og en anden understreger, at kontrol uden sanktioner er jo ikke meget værd. I marts 2011 blev bøderne for en række færdselsforseelser besluttet hævet. Det gjaldt bl.a. bøder for almindelige hastighedsoverskridelser 2. I det forgangne tiår har øgede 1 Ved punkt-atk opstilles en enkelt stander eller en serie af standere, og hastigheden bliver målt i et punkt ved hjælp af spoler i vejen, og foto tages ved for høj hastighed. 2 Alle Folketingets partier stemte for lovforslaget på nær Enhedslisten, som stemt imod, og Liberal Alliance, som undlod at stemme. At de to partier ikke stemte for lovforslaget, skyldes tilsyneladende ikke de øgede bøder for hastighedsovertrædelser. ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? 71
7 hastighedssanktioner ellers været koncentreret om særlig hensynsløs kørsel og det, som er blevet benævnt vanvidskørsel, og i 2004 og 2010 blev der enstemmigt vedtaget skærpede sanktioner herom. Interviewene efterlader dog indtryk af, at dette særligt er en problemstilling, som ligger politikerne fra Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti på sinde, og Dansk Folkeparti opfatter sig selv som et parti, der i særlig grad ønsker hårdere straffe for vanvidskørsel: Vi vil gerne have minimumsstraffe for vanvidskørsel. Det kan ikke være rimeligt, at det skal koste 12 til 14 måneder at slå et andet menneske ihjel, bare man bruger en bil som mordvåben, siger repræsentanten. I mange formuleringer fra disse politikere genfindes et tydeligt skel mellem den almindelige bilist og hans mindre hastighedsovertrædelser, overfor vanvidsbilisten, som kører ekstremt og hensynsløst. Et begrebsapparat Hvordan kan vi på den baggrund karakterisere hastighedspolitikken? Der kan etableres et begrebsapparat med fire typer af politiske felter defineret ved graden og karakteren af konsensus om henholdsvis formål/værdier og virkemidler. Det vil sige konsensus om hvorfor og hvordan politiske felter besluttes og implementeres. Udgangspunktet er følgende figur: - Enighed om virkemidler + + Enighed om formål/værdier - Målkonsensus Ingen konsensus Stærk konsensus Virkemiddelkonsensus Figur 1. Typer af politiske felter efter karakter og grad af konsensus om formål og virkemidler. I et politisk felt præget af stærk konsensus er der konsensus om både formål/værdier og virkemidler til at nå de opstillede formål. I politiske felter med målkonsensus hersker konsensus om formål/værdier, men uenighed om de rette virkemidler. Det omvendte gør sig gældende for så vidt angår politiske felter med virkemiddelkonsensus, hvor konsensus eksisterer om de virkemidler, som må tages i anvendelse, mens politikere kan være splittede hvad angår formål. Endelig findes politiske felter med ingen konsensus, hvor konsensus hverken eksisterer om formål eller virkemidler. Mangel på konsensus kan skyldes meget store politiske konflikter, hvor ingen konsensus altså kan etableres hverken på formål eller virkemidler. I princippet kan et politisk felt med ingen konsensus imidlertid også skyldes mangel på interesse, og at politiske aktører grundet denne indifference ikke kærer sig om at etablere konsensus om hverken formål eller virkemidler. Der vil sjældent være enighed blandt politiske aktører om, hvilken grad af konsensus der hersker. Nogle politikere vil se et område som præget af stærk konsensus, mens andre vil opleve moderat konsensus i en eller anden form. Man kan forestille sig, at særligt regeringspolitikere foretrækker at præsentere et politisk felt som præget af stærk konsensus, fordi det gør det mere håndterligt. Begreberne er ikke mindst interessante, fordi der til hver type konsensus kan knyttes forventning om en særlig proces, ligesom også anvendelsen af videnskabelig viden forventes at variere afhængig af konsensus i de politiske felter. 72 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK?
8 Ligesom de politiske fløje i hastighedspolitikken tilsyneladende har nærmet sig hinanden hvad angår forståelsen af sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed, gør det samme sig åbenbart gældende hvad angår hastighedsgrænser. Det ses tydeligst i den store opbakning til differentierede hastighedsgrænser. Konsensus i hastighedspolitikken? Hvilken grad og karakter af konsensus eksisterer i hastighedspolitikken? De interviewede politikere er ikke enige i svaret på det spørgsmål. Politikerne har over de sidste 10 år nærmet sig hinanden i forståelsen af sammenhænge mellem hastighed og trafiksikkerhed og i synet på hastighedsgrænser og -kontrol, mens sanktioner også tidligere har været karakteriseret ved relativ stor konsensus. Nogle af de interviewede finder, at der er opstået (en stor grad af) konsensus, men sådan opleves det ikke af de øvrige politikere, som i nogen udstrækning netop definerer deres egne synspunkter i modsætning til andres. Det efterfølgende er således ikke baseret på politikernes direkte besvarelse af netop dette spørgsmål, men udtryk for forfatternes analyser og vurderinger på baggrund af politikernes udtalelser i interviewene. Hvad angår formål og værdier i hastighedspolitikken efterlader interviewene indtryk af, at det overordnede formål for alle politikerne består af en kombination af hensyn til trafiksikkerhed, fremkommelighed og miljø. Blandt politikerne hersker imidlertid nogen uoverensstemmelse om, hvordan de tre hensyn skal vægtes. Hvad angår virkemidler i hastighedspolitikken forekommer betydelig konsensus blandt de interviewede politikere, når det drejer sig om kontrol og sanktioner. Det er betegnende, at skærpede sanktioner mod det, som er blevet benævnt vanvidskørsel, blev vedtaget enstemmigt i folketinget, og i spørgsmålet om kontrol er der i dag tilsyneladende kun uenighed om stræknings-atk. Når det kommer til hastighedsgrænserne er der mere uenighed at spore. En lille gruppe af politikere ønsker at øge den tilladte hastighed, en anden lille gruppe ønsker den tilladte hastighed reduceret, og endelig findes en større gruppe af politikere, som er fortalere for differentieret hastighed. Den principielle tilslutning til differentieret hastighed er så stor, så dette instrument tegner et billede af bred enighed. ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? 73
9 Relativ stærk konsensus Hvordan kan vi på den baggrund karakterisere hastighedspolitikken? I begrebsapparatet skelnes mellem konsensus om politiske formål/værdier og virkemidler. Med dette som udgangspunkt vil vi karakterisere dansk, national hastighedspolitik ved relativ stærk konsensus. Konsensus om formål/værdier Målkonsensus Stærk konsensus Dansk hastighedspolitik = relativ stærk Ingen konsensus Virkemiddelkonsensus Konsensus om virkemidler Figur 2. Dansk hastighedspolitiks placering er karakteriseret ved relativ stærk konsensus. Interviewene efterlader indtryk af, at der over tid er betydelig dynamik i den konsensus som kan iagttages i dansk hastighedspolitik. Flere interviewpersoner peger på stor uenighed om hastighedsgrænser, da Folketinget i 2002 og 2003 drøftede og besluttede ændring af den generelle hastighed på motorveje fra 110 km/t til 130 km/t, mens der i dag ser ud til at være bred tilslutning til differentierede hastigheder. Det gælder ligeledes automatisk hastighedskontrol (ATK), hvor der tidligere herskede betydelig uenighed mellem de politiske partier, mens der i dag er enighed om punkt-atk, men fortsat uenighed om stræknings-atk. Der kan måske konstateres en udvikling af det politiske felt fra noget, der minder om målkonsensus (eller tæt på), til dagens relative stærke konsensus om hastighedspolitikken. Konklusioner I indledningen spurgte vi, i hvor høj grad dansk, national hastighedspolitik som den aktuelt kommer til udtryk i interviews med en repræsentant for hvert af Folketingets partier er kendetegnet ved konsensus. På baggrund af interviewanalysen er svaret på det spørgsmål, at der kan iagttages relativ stor aktuel konsensus om såvel formål og værdier som virkemidler i hastighedspolitikken, om end nogle uenigheder består. Det gælder både den rette kombination og prioritering af sikkerhed, fremkommelighed og miljø som formål og værdier i hastighedspolitikken, og det gælder hastighedsgrænserne, hvor vi har kategoriseret de interviewede politikere i tre grupper. Samlet set betragter vi dansk hastighedspolitik som karakteriseret ved relativ stærk konsensus. dvs. tæt på at have stærk konsensus, men dog med nogen uenighed hvad angår formål og i større grad virkemidler. 74 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK?
10 Sammenfattende fremstår trafiksikkerhed som det vigtigste formål i hastighedspolitikken, og der er kun små uenigheder mellem de interviewede politikere, når det drejer sig om hastighedskontrol. Kapitlets forfattere En af kapitlets forfattere, seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen. ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? 75
Hersker konsensus i dansk hastighedspolitik? En interviewanalyse
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVidens anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik. Claus Hedegaard Sørensen
Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik Claus Hedegaard Sørensen Viden i hastighedspolitikken Hastighed er et vigtigt aspekt af trafiksikkerhed. Påvirkning af trafikanternes hastighed
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereNotat om Europaparlamentsvalget 2014
20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2010
Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereAccept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer
Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer Jesper Sølund Rådet for Større Færdselssikkerhed Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 200-202 Mål
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereVejhastighedens politiske historie
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereLyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011
Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereFærre vil give en hånd til Afrika
Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den
Læs mereStruer Kommune. Kommunalvalg Struer Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59577
Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59577 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:
Læs mereUligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereNOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017
15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereMeningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser
Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ
Læs merePartiledernes troværdighed
Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation
Læs mereFARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED
27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes
Læs mereS og V er lige økonomisk ansvarlige
S og V er lige økonomisk ansvarlige Venstre og Socialdemokraterne er i høj eller nogen grad økonomisk ansvarlige partier, der kan tage regeringsansvar for Danmarks økonomi. Det mener to ud af tre vælgere.
Læs mereKlimabarometeret. Oktober 2010
Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereHvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?
Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen januar Public 57564
TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen 12. -13. januar 2011 Public 57564 Metode Feltperiode: 12,-13. januar 2011. Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereStatus for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan
Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557
Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2011
Klimabarometeret Februar 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden
Læs mereLyngallup. Pia Kjærsgaards fratrædelse. Lyngallup. TNS 8. august 2012 Projekt: 58715
Pia Kjærsgaards fratrædelse TNS 8. august 2012 Projekt: 58715 Feltperiode: Den 8. august 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereVidens anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri
Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mere- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2011
Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mereHolstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557
Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover
Læs mereDansk hastighedspolitik - fire case-studier om konsensus og viden i politiske beslutningsprocesser. Claus Hedegaard Sørensen Lotte Larsen
Dansk hastighedspolitik - fire case-studier om konsensus og viden i politiske beslutningsprocesser Claus Hedegaard Sørensen Lotte Larsen Juni 2013 Dansk hastighedspolitik fire case-studier om konsensus
Læs mereHastighedsindsats i politiet
RIGSPOLITIET NATIONALT FÆRDSELSCENTER Hastighedsindsats i politiet Trafikdage AAU 27. august 2018 Stine Nielsen sni035@politi.dk Organisation Justitsministeriet Rigspoliti - øverste myndighed 12 politikredse
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereGallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927
om Venstre og Søren Gade Feltperiode: Den 7. 8 maj. 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte venstre vælgere ved Folketingsvalget 2011 Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.008 personer
Læs mereØnskes: Lokalpolitik med idéer for lighed
17.11.09 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 17/11-2009 Resumé Dette notat
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereBodil Waldstrøm. Undersøgelse af befolkningens holdning til TOPSKATTELETTELSE
Bodil Waldstrøm Undersøgelse af befolkningens holdning til TOPSKATTELETTELSE Brabrand, den 20. august 2016 Dataindsamlingen er foregået i perioden 14.-19. august 2016. Den blev foretaget i Facebook, hvor
Læs mereKommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS
Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereVejhastighedens politiske historie
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Vejhastighedens politiske historie Siren, Anu Kristiina; Sørensen, Claus Hedegaard; Vinsteen, Iben Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni Public 56429
TNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni 2009 Public 56429 Metode Feltperiode: 12. juni 18. juni 2009 Målgruppe: Unge på 15-25 år Repræsentativ på køn, alder og region. Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af
Læs mereFlere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Læs mereGallup til Bornholms Tidende. Folketingsvalg Gallup til Bornholms Tidende. TNS Dato: 17. marts 2015 Projekt: 61801
Folketingsvalg 2015 TNS Dato: 17. marts 2015 Projekt: 61801 Gallup om FV15 Bornholm Feltperiode: Den 10.-16. marts 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere bosat på Bornholm på 18 eller derover
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereOnline-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne
Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen
Læs mereLyngallup om store valg. Dato: 24. januar 2011
Lyngallup om store valg Dato: 24. januar 2011 Agenda 1. Metode p. 3 2. Resultater p. 5 3. Statistisk sikkerhed p. 22 Lyngallup om store valg Dato: 24. januar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Synne Nygård
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 24,8
3 2 26,4 26, 24,8 26, 2 18,3 1,8 2,2 2, 1 1 12,3 9, 9,2 8,8 9,,2,4 6,,3,6,9 4,9 4,9, 3, 3, 4, 4,,8,6,, +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 6-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,1 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 2,4 2, 24,8 18,9 18,3 2, 2, 21, 1 12,3 9, 9,2 8,2 8, 8,,3,8,, 4,9, 4,2 4, 3,4 3,4 3,8 3,8,8,,, +/- 2 +/-,9 +/-,8 +/- 1 +/- 1,1 +/-,4 +/- 1, +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 3--2 4--2 4 44 4
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 1,9 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,2 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 24, 2,1 24, 26,7 2,2 1, 1,2 1,1 1 12,3,,2,,,3 7,7 6, 6,7 4,,3 4,,,,2 4,6 3,1 3,2,,,, +/- 1, +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,7 +/- 1, +/- 1,2 +/-, Valgresultat 211 1-6-2 11-6-2 4 44 44 44 47
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 26,7 26,7
3 2 24, 26,7 26,7 26,7 2 17, 1,3 2, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9,, 7,4 7,3 6,7,9 6, 4,9 4, 4,9, 3,7 4, 4,3 3,4,,,, +/- 2,1 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 7-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 26,4 26,4 24,8 18,9 18, 26, 21, 2,2 1 12,3 9, 9,2 8,6 8, 6,8,3 6,,,8 4, 4, 4,9, 3,4 3,4 3,8 4,2,8,,6, +/- 2 +/- 1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 4-6-2-6-2
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2,4 2,4 24,8 2, 2 18, 18,3 2,2 2,2 1 1,3 9, 9,2 8, 8,8,3,2,,3,8, 4, 4,9, 4,2 3,4 3, 4,,8,,, +/- 2,1 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 --21 --21 4 44
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse:
Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i
Læs mereDANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA
DR 11. aug 2009 12026 RESULTATER DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabel 5 4. Krydstabullering med partivalg 8 5. Krydstabullering
Læs mereChristiansborg overskygger kommunalpolitikken
Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020
Læs mereAarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557
Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination
Læs mereAnsigtstræks betydning for politikernes valgchancer.
Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert
Læs mereUdtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner
Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Miljø og Teknik Dato 7. juni 2017 Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner Konklusion Venstre har foreslået, at der igangsættes
Læs mereDE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2013
DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2013 Offentliggørelse af regnskaber over politiske partiers landsorganisations indtægter og udgifter i henhold til om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse
Læs mereFamiliepolitik er usynlig for danskerne
Familiepolitik er usynlig for danskerne Næsten hver anden dansker kan ikke få øje på noget parti, der specielt kæmper børnefamiliernes sag. Når danskerne skal pege på de partier, der bedst kæmper børnefamiliernes,
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven
Retsudvalget 2009-10 L 179 Bilag 9 Offentligt Til lovforslag nr. L 179 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2010 3. udkast (ÆF fra justitsministeren) Betænkning over Forslag
Læs mereI forbindelse med kommunal- og regionsvalg 2017 har Gladsaxe Kommune fjernet ulovligt opsatte valgplakater på kommunens veje.
Dagsordenpunkt Valgplakater Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen I forbindelse med kommunal- og regionsvalg 2017 har Gladsaxe Kommune fjernet ulovligt opsatte valgplakater på kommunens veje. I forlængelse
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereDE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2014
DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2014 Offentliggørelse af regnskaber over politiske partiers landsorganisations indtægter og udgifter i henhold til om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse
Læs mereLyngallup om folketingsvalg. Dato: 30. marts 2011
Lyngallup om folketingsvalg Dato: 30. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om folketingsvalg Dato: 30. marts 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mere