Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret. Opsamling på workshops

Transkript

1 Opsamling på workshops

2 A BAT den 9. april Liste over BAT giver mulighed for dialog Ønske om central udmelding om hvad der er BAT, men at der skal kunne vælges frit tilpasset det konkrete projekt BAT er sund fornuft BAT bør bruges hvor det batter Proportionalitet er vigtigt Vigtigt for både ansøger og kommune at beskrive motivation, vurdering og begrundelse for valg af BAT

3 A BAT den 10. april Stort behov om central udmelding om hvordan BAT skal håndteres Bat Propotionalitet Ansøger skal redegøre for BAT Branchenorm Mangler viden /Certificering/ Teknologiudvalg Berøringsangst

4 B Landskabelige hensyn 9. april Klare retningslinjer for håndtering af Landskabelige hensyn Området kræver ekspertviden hos kommuner og landbrugscentre Brug af redskaber, der findes flere metoder til visualisering Vigtigt at respekterer hinandens faglighed og ekspertise

5 B Landskabelige hensyn 1.workshop 10. april Begge dagens workshops blev fokuserede på en dialog om gode oplevelser & opfordringer, dårlige oplevelser & vanskeligheder samt at stille spørgsmål (som ikke nødvendigvis blev besvaret) Gode oplevelser / opfordringer Det er godt med dialog mellem kommune og ansøger/konsulent før en egentlig ansøgning udformes, men det giver længere sagsbehandlingstid. Der er derfor behov, ja det er måske ligefrem nødvendigt at kvalificere denne dialog. Det kan være vigtigt at styre stærkt via vilkår i områder, hvor der er mange andre arealinteresser Der kan hentes megen god hjælp til vurderinger af landskabshensyn via den landzoneregulering efter planloven, der hidtil har været og som fortsætter i øvrigt i kommunen på andre områder Flere forbereder at inddrage visualisering, men man skal være opmærksom på at det kan være omkostningsfuldt for ansøger. Måske er der i øvrigt kun behov for visualisering i forbindelse med ønsker om udflytning. Visualisering kan være et godt instrument for ansøger selv til at træffe de rigtige valg og som en del af en dialog med naboer, kommune osv.

6 B Landskabelige hensyn 1.workshop 10. april Dårlige oplevelser / vanskeligheder Det er i sidste ende en politisk beslutning. I de tilfælde, hvor der har været en dialog med det administrative led i kommunen, der har tilkendegivet ét og det politiske led i sidste ende beslutter noget andet, kan gøre sagsbehandlingen overordentlig tung for såvel ansøger som kommune. Det er vigtigt, at der proportionalitet mellem hensynet til landskabsinteresserne og de vilkår, der stilles. Der må også være rimelighed i de vilkår, der stilles i forhold til ansøger. Der er eksempler på at dette ikke er tilfældet. Det kan være overordentligt vanskeligt at finde løsninger i forhold til andre interesser, fx friluftsliv. Der opstår interessekonflikter

7 B Landskabelige hensyn 1.workshop 10. april Spørgsmål Hvornår skal der gives en miljøgodkendelse, jf. 19? Hvornår skal der stilles vilkår, fx om farvevalg? Hvilke redskaber kan man anvende til at afklare spørgsmålene om krav om miljøgodkendelse og hvilke vilkår der kan/skal stilles? Kan man i vurderingen lave en afskæring og se på et byggeris påvirkning i en zone, fx op til 300 meter? Hvem (kommuner) arbejder med landskabskarakterkortlægning (i Øresundsregionen vil flere kommuner også i Sverige arbejde hermed)? Hvordan inddrage regionplanerne, som i øvrigt ofte kan være nok så svære at anvende til opgaven? Hvad er afskæringskriterierne for at der er tale om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri (principielt bygger en husdyrproducent vel sagtens aldrig noget, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt)? Hvad med dyrevelfærd og en i første omgang overkapacitet (fx gylletanken af hensyn til de langsigtede planer for bedriften), bør det ikke kunne accepteres/respekteres, selvom det betyder mere og måske også højere byggeri, så landskabsinteresserne ikke nødvendigvis varetages fuldt ud i den aktuelle situation? Kan man kræve at ansøger betaler for en visualisering (ja, det kan man understregede flere)? Hvad er en visualisering egentlig de kan sagtens gå hen og blive et skønmaleri, som intet har med virkeligheden at gøre? Hvor store begrænsninger skal vi lægge på erhvervet hvor tæt skal vi overhovedet gå, for hvad er egentlig smukt og grimt og er det det vi skal regulere efter? Skal man se på om bygningerne er pæne eller det den konkrete varetagelse af landskabet? Hvordan processes sagerne i kommunen?

8 B Landskabelige hensyn 2.workshop 10. april Gode oplevelser / opfordringer Afskærmende beplantning bør fastlægges i enighed kommune og ansøger imellem. Det fremmer en god dialog mellem kommune og ansøger, hvor der er foretaget en visualisering, fordi alle parter har meget lettere ved at forstå, forklare og se projektet for sig. Der er flere gode erfaringer med at besigtige det konkrete sted sammen. Her kan man fx også få afklaret forhold som tilkørsel og transport på en langt mere konkret måde. Nogel kommuner har haft besigtigelser, hvor også det politiske udvalg deltog. Når en ansøger hører kommunen forud for, at en egentlig ansøgning udformes, forlænger det sagsbehandlingstiden måske både for den aktuelle ansøger og for andre ansøgere. Det er i reglen kun nødvendigt med visualisering ved udflytning Dialog mellem kommune og ansøger/konsulent før en ansøgning udformes endeligt kan lette og afklare mange spørgsmål. En kommuneplan for lokaliseringsmuligheder af landbrugsbyggeri kan give gode retningslinjer for mulighederne (flere kommuner oplyst, at de overvejer at udforme sådanne). Det er vigtigt at vejlede husdyrproducenter om mulighederne. Intentionerne bag planloven skal og bliver videreført uændret. Mange husdyrproducenter overvejer sine planer for at nedrive udtjente bygninger, men vil nødig bindes hertil via vilkår. Det skal ses i lyset af at en husdyrproducent også er interesseret i at bedriften ser ordentlig ud. Det er jo også drivkraften for husdyrproducenten i overvejelrserne om nyt byggeri.

9 B Landskabelige hensyn 2.workshop 10. april Dårlige oplevelser / vanskeligheder Der er eksempler på, at ansøgninger bliver vurderet i kommunen personligt og subjektivt af sagsbehandleren. Der er tale om nye kommuner, der skal finde det politiske niveau også i denne sammenhæng. Det tager altså tid. Planteavlere reguleres ikke på samme måde, men langt mere lempeligt end husdyrproducenter Det er omkostningsfuldt at få foretaget en visualisering. Oftest er der ikke nogen alternativer fra husdyrproducentens side (producenten har låst sig fast i sin idé). Oplevet at invitere til dialog med kommunen før en ansøgning udformes, men kommunen vil ikke. Man skal huske på at der kan opstå konflikter, når der sker tilpasning. Fx kan der være konflikt mellem krav om beplantning og ventilation. Man skal huske på, at husdyrprocenten er begrænset til at overveje lokalisering på sin egen ejendom. Det vil ikke være nogen god service over for landbrugsproducenterne at få en kommuneplan for lokaliseringsmuligheder, hvis de viser hvor det er problematisk med lokalisering. Det kan have stor betydning for ejendomsprisen og dermed mulighederne fx for låntagning. Husdyrproducentens fremtid kan i høj grad blive sat på spil. Der synes at være kommuner, der overvejer helt at sige nej til byggeri i kystnærhedszonen. Det er betydelige arealer, der er tale om og vil ramme mange husdyrproducenter. Der er da mange uskønne bygninger, men en regulering heraf kan komme så langt, at der bliver reelt bliver tale om magtfordrejning.

10 B Landskabelige hensyn 2.workshop 10. april Spørgsmål Skal der sondres mellem 11 og 12- sagerne, og skal der sondres, når der er tale om byggeri i tilknytning til henholdsvis ikke i tilknytning til? Hvornår kan der kræves nedrivning af udtjente bygninger? Ad 27, stk. 2, hvad gælder så ved udflytning? Kan man sige helt nej til en ansøgning på grund af landskabshensyn, jf. at landzonereglerne er overført uændret til husdyrgodkendelsesloven for husdyrbrug, og som alene kan bestemme, hvor byggeriet må finde sted? Hvornår skal man give en 19, som ikke er godkendt? Kan man stille krav om 3D-visualisering på fotos fx? Hvad er vigtigst placeringen eller tilpasningen via fx plantning og udformning af bygningerne etc. (det sidste betyder faktisk mest, blev der udtrykt)? Hvad med strukturudviklingen både i landbruget og i øvrigt hvor skal husdyrbrugene ligge? Hvordan overhovedet planlægge for lokalisering af bygningerne, når husdyrbrug er afhængige af jord? Hvilke vilkår kan man stille til de eksisterende bygninger (flere kommuner arbejder hermed)? Hvad med vilkår om vedligehold efter endt brug af bygningerne? Er 6-rækkede læhegn eller bare afskærmende beplantning nødvendigvis altid en kvalitet (nej, bestemt ikke, ofte tværtimod, slog flere fast)?

11 C Brug af eksterne konsulenter 9. april

12 C Brug af eksterne konsulenter 10. april Kommunerne er ansvarlige for godkendelsen og skal kunne forsvare vurderinger Vigtigt at fastholde en høj kompetence i kommunen Det er en ulempe hvis kommune og ansøger ikke har en dialog om projektet Dilemma om hvor store ressourcer der bruges på at håndtere konsulenterne og tjekke deres arbejde Vurderinger fra andre afdelinger skal stadig foretages i kommunen Lav konkrete aftaler om tidsrammer og kommunikation Husk at gemme noget af det sjove og fagligt udfordrende til de kommunale medarbejdere

13 D Dialog under sagsbehandling - om noterne På de efterfølgende sider er pindene, som hvert hold nåede frem til. Hvor det er fundet nødvendigt, har vi valgt at gruppere eller uddybe, for at undgå gentagelser og/eller fremme forståelsen.

14 D Dialog under sagsbehandling 9. april kl (1) Opstartsmøder på flere niveauer: Det være sig mellem konsulent og myndighed, der er i direkte kontakt med hinanden under udarbejdelse af miljøgodkendelserne. på forskellige tidspunkter i processen: Der blev udvekslet erfaringer med opstartsmøder - afholdt før, under og efter informationer indhentes - eller slet ikke. Nyhedsbreve fra kommunerne til landboforeningerne og omvendt Gensidig information om planlægning, fx hvor mange sager, der forventes indsendt/behandlet Fælles udveksling af faglig viden, fx om brug af ITansøgningssystemet

15 D Dialog under sagsbehandling 9. april kl (2) Deltagelse i arbejdet Myndighedsrollen Konsulentrollen En afklaring af, at myndigheden repræsenterer kommunens borgere, og konsulenten er landbrugerens repræsentant. En afbalancering af, hvad der kan fortælles videre, hvad der ikke nævnes eller hvad der ikke spørges om. Forventningsafstemning mellem kommunerne og konsulenterne, fx om processen for behandling af konkrete sager

16 D Dialog under sagsbehandling 9. april kl (1) Klarhed om modeller m.v. fra ministeriet Er klarheden oppe fra i systemet manglende, er der med til at skabe utryghed i brugen af modellerne. Samtidig var det svært som kommunens sagsbehandler at henvende sig til konsulenterne for afklaring - i frygt for at stille dumme spørgsmål. Skabeloner - bør udarbejdes i fællesskab mellem kommune og konsulenter Der var delte meninger om, hvor vidt skabeloner kunne være en løsning for at skabe klarhed om bl.a. modeller fra ministeriet.

17 D Dialog under sagsbehandling 9. april kl (2) Tillid blev nævnt som en forudsætning i forbindelse med kommunikationen mellem myndighed og konsulent. Lære hinanden at kende og gensidig uddannelse blev begge nævnt som tillidsskabende tiltag Arbejdsgange - klarhed og fokus på den konkrete sag. Ledelses-/politisk opbakning til dialog Udpegning af person, der er ansvarlig for dialogen Forventningsafstemning

18 D Dialog under sagsbehandling 10. april kl (1) Respekt og en positiv indstilling til dialog Det blev nævnt, at for at gøre nytte af dialog under sagsbehandlingen er gensidig respekt mellem myndighed og konsulent et must. Forventningsafstemning om arbejdsgange og proces Her blev nævnt en række erfaringer med forskellige arbejdsgange. Gensidig orientering indledningsvist Opstartsmøder/tilsyn - inden indsendelse eller annoncering Jævnlige generelle møder mellem medarbejdere i rådgivningscentre og kommuner om ansøgninger og dialog i sagerne

19 D Dialog under sagsbehandling 10. april kl (2) Kurser/temadage - evt. med nedenstående overskrifter speede processen op hvad er den gode ansøgning landbrugsfaglige forhold Jobrotation (indenfor kaskettens rammer) Gensidig varsling af problemer Udveksling af data Bevidsthed om myndighedsrolle Der findes ingen dumme spørgsmål

20 D Dialog under sagsbehandling 10. april kl (1) Rolleafklaring Rolleafklaring mellem sagsbehandler som repræsentant og delvis forventninger til myndigheden som lovens håndhæver og konsulenten som landbrugerens kontakt til en kommunal myndighed. Åbenhed/ærlighed og faglig afklaring I forbindelse med rolleafklaring blev faglig afklaring nævnt som vigtig have på plads, for at opnå gevinsten ved åben- og ærlighed. Forskellige processer i forskellige rådgivningscentre og kommuner Forbedring af IT-ansøgningssystem

21 D Dialog under sagsbehandling 10. april kl (2) Rammeafklaring/forventningsafstemning Møder og temadage for konsulenter og medarbejdere i kommunerne Sprog - faglig forståelse Forståelsen af, at konsulenter og sagsbehandler ikke nødvendig som udgangspunkt benytter samme termer eller har samme tilgang til dokumentation. Eksempelvis kan konsulentens dokumentation (evt. som tal) være forskellig fra kommunens forventninger til dokumentation. Opstartsmøder Afklaring af kontaktpersoner i de konkrete sager Afklaringsmøde et stykke inde i sagsbehandlingen af den konkrete sag

22 D Dialog under sagsbehandling 10. april kl (3) Respekt på alle niveauer Kend hinanden Gensidig information om status på sager og ændringer. Informer kommunen om, hvornår godkendelsen skal bruges - evt. ved nyhedsbreve Større synlighed internt i kommunen giver større arbejdsglæde. En større bevidsthed om sagsbehandleres arbejdsopgaver internt i den enkelte forvaltning, blev nævnt. Således at andre dele af forvaltningen vil blive vidende om vigtigheden i at få kanaliseret indsendt information hurtigst muligt til rette modtager.