INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI

Transkript

1 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI

2

3 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI MISSION At skabe banebrydende og samfundsnyttig viden om levende organismer og deres funktion, evolution og interaktion med miljøet og udnytte denne viden til uddannelse af biologer på højeste internationale niveau og til rådgivning af myndigheder og erhverv til gavn for samfundet. VISION Institut for Bioscience vil være det førende biologiske institut i Danmark. Instituttet vil opnå dette gennem fremragende forskning, uddannelse af højtkvalificerede biologer og ved at være den foretrukne samarbejdspartner for myndigheder og erhverv om natur- og miljømæssige rådgivningsopgaver. Vi vil være internationalt kendt for et højt fagligt niveau, og vi vil være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og studerende.

4 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Forord Strategien for Institut for Bioscience er tænkt og skrevet i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Arbejdet blev sat i gang i vinteren , hvor medarbejderne fik et udkast til strategi for instituttets kerneaktiviteter i høring. Dermed var en overordnet strategi diskuteret og beskrevet. Efterfølgende udformede instituttets sektioner faglige strategier for deres arbejde, og dette dokument er et slutprodukt af både de løbende diskussioner og de skriftlige bidrag. April 2016 Hans Brix og Peter Henriksen Institutledere

5 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Indhold 1 Oversigt Instituttets styrker og svagheder Overordnede strategiske målsætninger Strategikort for Institut for Bioscience Faglig strategi Fagområder i Bioscience Faglige styrkeområder Appendices Appendix I Organisationsbeskrivelse Appendix II Medarbejdere og kultur Appendix III Uddannelsesstatistik Om dette dokument: Siderne 4-11 giver en kort oversigt over strategien. Mere detaljerede oplysninger kan findes i Appendix I-III, der indeholder organisationsbeskrivelse, medarbejdere og kultur samt uddannelsesstatistik.

6 4 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Oversigt Organisation Geografisk placering Infrastruktur Forskning Om strategien Institut for Bioscience har 415 medarbejdere, hvoraf 332 er fastansatte, og hovedparten af resten er ph.d.-studerende og postdocs. Instituttet består af to afdelinger fordelt på fire tjenestesteder. Tjenestestederne i Roskilde, Kalø og Silkeborg udgør BIOS RKS, og BIOS AAR er afdelingen placeret på Campus i Aarhus. Hver af disse to afdelinger har en institutleder, og hvert tjenestested har tilknyttet en viceinstitutleder. Instituttet fungerer som ét institut, hvor ledelse, udvalgsarbejde og til dels også administration går på tværs af tjenestesteder, mens sektionerne hører til et tjenestested. Fem sektioner hører til i Roskilde, to på Kalø, seks i Silkeborg og fem i Aarhus. I 2021 samles instituttet på to geografiske lokaliteter, idet enhederne i Silkeborg og Kalø flytter til Campus i Aarhus, mens enheden i Roskilde flytter til Campus Emdrup. I de kommende år skal instituttet lægge planer for sammenflytningen. Instituttet råder over en stærk infrastruktur, der understøtter forsknings-, rådgivningsog undervisningsaktiviteterne. Det drejer sig om veludstyrede forskningslaboratorier og vækstfaciliteter, den marinbiologiske feltstation i Rønbjerg ved Limfjorden, algedyrkningsfaciliteter i forbindelse med Kattegatcenteret, permanente feltforskningslokaliteter i Kalø og i Hygum, forsøgsmarker og væksthuse, vandløbs- og sø-mesokosmosfaciliteter, forskningsskibet AURORA, en veludstyret dyrestald og en state-of-the-art eksperimentel facilitet til forsøg med fisk under kontrollerede betingelser. Desuden driver Bioscience forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Instituttets forskningsområder dækker de fleste aspekter af biologi og spænder over alle biologiske niveauer fra gener, fysiologiske processer, individer, populationer og arter til hele økosystemer. Den strategiske og anvendte forskning udgør en stor del af forskningsaktiviteterne på Bioscience. Geografisk arbejder instituttet fra troperne til polerne, men med et stort fokus på danske forhold. Det faktum, at instituttet arbejder med både grundforskning og anvendt forskning, giver helt unikke muligheder for at bidrage indenfor universitetets kerneaktiviteter: forskning, undervisning, rådgivning og talentudvikling samt et godt udgangspunkt for at opbygge erhvervssamarbejde. I den faglige strategi identificeres seks styrkeområder, der vil være instituttets forskningsmæssige flagskibe i den kommende periode. Vi har beskrevet de faglige mål samt en række initiativer, der skal understøtte de faglige mål. Samlet skal den faglige strategi styrke kerneaktiviteterne og de generelle målsætninger for hhv. forskning, rådgivning, uddannelse, talentudvikling og erhvervssamarbejde.

7 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Instituttets styrker og svagheder Institut for Bioscience har en unik faglig bredde og er et af de største biologiske institutter i Europa. Instituttets forskning, undervisning og rådgivning er knyttet til stærke og aktive forskergrupper. Flere af instituttets forskergrupper er i den absolute verdenselite indenfor deres forskningsfelt og har meget stærke internationale netværk, og instituttet råder over en god forskningsinfrastruktur. Mange grupper har en stærk position indenfor forskningsbaseret rådgivning og miljøovervågning. Instituttet varetager store nationale miljødatabaser, der indeholder overvågningsdata for ferskvand, havvand og terrestrisk natur, hvilket er en enestående styrke for instituttet i forbindelse med både forskning, rådgivning, undervisning og talentudvikling. Alle forskergrupper er i stigende grad afhængige af eksterne bevillinger, idet både kontraktmidlerne fra Miljø- og Fødevareministeriet og universitetets basis- og uddannelsesindtægter er faldende. Samtidig har instituttet en forpligtigelse overfor Miljø- og Fødevareministeriet til at opretholde en bred kompetenceprofil indenfor de faglige områder, der er specificeret i kontrakten med ministeriet, samt kompetencer til at dække alle faglige områder i biologiuddannelsen. Instituttet arbejder især med natur- og miljøspørgsmål, og aktiviteterne er i dag kun i mindre grad rettet mod erhvervslivet. Dette kan, afhængig af den politiske dagsorden, gøre det vanskeligt at opnå eksterne bevillinger fra strategiske virkemidler. Den geografiske spredning af instituttets medarbejdere på fire tjenestesteder og de forskellige rammevilkår og kulturforskelle mellem instituttets afdelinger rummer en række udfordringer, der kræver specielt fokus for at sikre sammenhængskraften i instituttet. Instituttets brede biologiske kompetencer gør det muligt at udvide de eksisterende forskning- og rådgivningsområder og videreudvikle biologiuddannelsen i forhold til samfundets behov samt at udvide instituttets udbud af efteruddannelseskurser. Både forskning, rådgivning og uddannelse er imidlertid underlagt politisk bestemte rammebetingelser, der gør det vanskeligt at opbygge og vedligeholde en stærk, faglig kerne i forskningsgrupperne, samt at udvikle uddannelsesopgaverne, om end den faglige bredde og kompetencerne er til stede. De faldende forskningsmidler, reduktionen i uddannelsesindtægterne og reduktionen af kontraktmidlerne fra ministerierne er en stor udfordring for instituttet i den kommende periode.

8 6 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Overordnede strategiske målsætninger Den centrale målsætning for Institut for Bioscience er at fastholde og styrke positionen som et internationalt førende institut med fremragende forskning, forskningsbaseret rådgivning og en relevant biologiuddannelse af højeste kvalitet. Instituttet skal have et arbejdsmiljø kendetegnet ved gensidig respekt, anerkendelse, medansvar og trivsel. Forskning Rådgivning Uddannelse Talentudvikling Erhvervssamarbejde Arbejdsmiljø Forskningen på Institut for Bioscience spænder over alle biologiske niveauer fra gener, fysiologiske processer, individer, populationer og arter til hele økosystemer. Instituttet vil være internationalt førende indenfor biodiversitet og conservation biology, arktisk miljø og økosystemer, akvatisk biologi og økologi, genetik og evolution, mikrobiologi og zoofysiologi. Institut for Bioscience bringer forskningsbaseret viden om natur og miljø i anvendelse via uafhængig rådgivning til myndigheder og erhverv. Instituttet vil fastholde positionen som de danske myndigheders foretrukne rådgiver indenfor natur og miljøspørgsmål og øge deltagelsen i internationale rådgivningsaktiviteter på baggrund af en stærk strategisk forskning. Instituttet viderebringer også biologisk viden gennem uddannelse og populærvidenskabelig formidling. Instituttet vil udbyde en stærk bachelor- og kandidatuddannelse i biologi med mulighed for specialisering inden for de fleste biologiske discipliner. Uddannelsen vil være kendetegnet ved dens faglighed, teoretiske, eksperimentelle, analytiske og feltbaserede indhold, samt relevans i forhold til det omgivende samfund. Dimittender fra Institut for Bioscience skal opnå kvalifikationer, der kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet. Traditionelt har de fleste opnået beskæftigelse i videntunge erhvervsvirksomheder, den offentlige forvaltning og gymnasieskolen. I fremtiden vil en stigende andel af dimittenderne blive beskæftiget i den private sektor. Instituttet rekrutterer højt kvalificerede danske og udenlandske ph.d.-studerende, postdocs, forskere og adjunkter og vil uddanne talenter, der kan opnå attraktive ansættelser ved danske og udenlandske universiteter, offentlige myndigheder og private virksomheder. Instituttet vil rekruttere toptalenter fra ind- og udland til faste videnskabelige stillinger. Endvidere bidrager instituttet til kapacitetsopbygning i lande med svag forskningsinfrastruktur og mangelfuld miljøforvaltning. Samarbejde er et af midlerne til at opfylde strategiens mål. Instituttet har et stærkt internationalt samarbejde med andre videninstitutioner i ind- og udland, og vi vil arbejde særligt med at styrke vores samarbejde med offentlige og private virksomheder, både hvad angår forskning, rådgivning og undervisning. Vi vil skabe grundlag for fælles forskningsansøgninger og for nye netværk, samt for at dele forskningsinfrastruktur, og vi vil starte samarbejde om uddannelser, både i form af projektforløb i erhvervsvirksomheder, erhvervs-ph.d./-postdocs og efteruddannelse af færdige kandidater. Instituttet vil have en dedikeret og fleksibel medarbejderstab, hvor frihed, kreativitet og respekt for det langsigtede perspektiv er kerneværdier. Vi vil have et arbejdsmiljø kendetegnet ved anerkendelse, tillid og respekt for alles indsats uafhængig af funktion samt fagligt og geografisk tilhørsforhold.

9 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Strategikort for Institut for Bioscience Mission At skabe banebrydende og samfundsnyttig viden om levende organismer og deres funktion, evolution og interaktion med miljøet og udnytte denne viden til uddannelse af biologer på højeste internationale niveau og til rådgivning af myndigheder og erhverv til gavn for samfundet. Vision Institut for Bioscience vil være det førende biologiske institut i Danmark. Instituttet vil opnå dette gennem fremragende forskning, uddannelse af højtkvalificerede biologer og ved at være den foretrukne samarbejdspartner for myndigheder og erhverv om naturog miljømæssige rådgivningsopgaver. Vi vil være internationalt kendt for et højt fagligt niveau, og vi vil være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og studerende. Interessenter Medarbejdere, studerende, myndigheder, nuværende og kommende samarbejdspartnere i forskningen og i erhvervslivet samt bevillingsgivere og den øvrige offentlighed omkring universitetet. Kerneaktiviteter Forskning Rådgivning og anden videnudveksling Talentudvikling Uddannelse Erhvervssamarbejde Strategiske fokusområder Styrke forskningens kvalitet. Fastholde og stimulere forskningssamarbejde. Øge forskningens indflydelse. Sikre og udvikle positionen som myndigheders rådgiver om miljø og natur. Sikre et solidt forskningsmæssigt fundament for rådgivningen. Rekruttere og fastholde talenter fra ind- og udland. Styrke forskeruddannelsen. Styrke faglig udvikling og trivsel. Sikre kvalitet og forskningsfaglig basis i uddannelsen. Uddanne dimittender med stærke og relevante kompetencer til et diverst arbejdsmarked. Effektivisere og forbedre biologiuddannelsen og mindske frafald. Etablere forskningssamarbejder. Involvere erhvervslivet i uddannelsen og i talentudvikling. Synliggøre instituttet overfor erhvervslivet. Strategiske forudsætninger Værdier Finansiering via finansloven (bevillinger til uddannelse, basismidler til forskning, fagministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening) og via konkurrenceudsatte forskningsbevillinger og offentlige udbud. Politiske tiltag vedrørende universitetets opgaver (forskning, uddannelse og forskningsbaseret myndighedsbetjening). Kundebehov (interesser og behov hos aftagere af forskning, uddannelse og rådgivning). Rektrutteringsmuligheder. Kvalitet, mod, nysgerrighed, initiativ, kreativitet, frihed, åbenhed, respekt, arbejdsglæde.

10 8 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Faglig strategi Den faglige strategi for Bioscience tager udgangspunkt i en analyse af de 10 fagområder, der udgør instituttets kerneforskning og dermed fundamentet for uddannelses- og rådgivningsaktiviteterne (afsnit 4.1). På baggrund heraf har vi udpeget seks faglige styrkeområder, hvor Bioscience har særligt stærke kompetencer og udfører excellent forskning (afsnit 4.2). 4.1 Fagområder i Bioscience Instituttet arbejder inden for ti fagområder: Marin økologi Ferskvandsøkologi Zoofysiologi Biodiversitet Terrestrisk økologi Vi studerer menneskets påvirkning af havet og de globale stofkredsløb, og hvilken rolle de globale klimaforandringer spiller. Vi udforsker havets liv på alle biologiske niveauer fra gener over enkeltceller til de største hvaler, og vi arbejder i alle klimazoner fra de arktiske områder til troperne og bidrager til de globale diskussioner af klodens tilstand og udvikling. Et fokusområde er bæredygtig forvaltning af havmiljøet og rådgivning i forbindelse med implementering af nationale og europæiske direktiver. Vores ferskvandsforskning drejer sig om at skabe indsigt i de biologiske, fysiske og kemiske processer i ferskvand, herunder vand- og stofkredsløb i oplandet, vandløb, vådområder og søer. Forskningen har til formål at fastlægge, hvordan vandløbs- og sø-økosystemer fungerer under naturlige forhold, og hvordan økosystemerne påvirkes af fx forurening eller ændringer i klimaet. Derudover arbejder vi med virkemidler (herunder restaurering) til at reducere negative effekter på systemerne. Et fokusområde er udvikling af modeller til brug for rådgivningsaktiviteter i forbindelse med det europæiske Vandrammedirektiv, national lovgivning og nationale handlingsplaner. Vi arbejder med, hvordan dyr fungerer, og hvordan de håndterer ændringer i miljøet omkring sig ved at regulere deres kropsfunktioner. Vi bruger state-of-the-art biomedicinske og de novo teknikker til at undersøge, hvordan dyrene regulerer deres stofskifte, ilttransport, musklers ydeevne og fordøjelsessystemer via en suite af fysiologiske og biokemiske processer, der er tilpasset til det omgivende miljø. Et andet fokusområde er, hvordan nogle dyr anvender deres lydproduktion og auditive systemer til ekkolokation og regulering af bevægelser, når de navigerer og jager bytte i komplet mørke. Vi udforsker de forhold i miljøet, som kan forklare mønstre og dynamikker i biodiversiteten på kloden. Det gælder både naturgivne forhold i jorden, vandet og luften, og det gælder menneskets påvirkninger af disse forhold med næringsstoffer, udnyttelse af vand og råstoffer og udledning af miljøfremmede stoffer. Vi studerer biodiversitetsmønstre på makro- og lokal skala i både rum og tid gennem udvikling af metoder til måling, tilstandsvurdering og statistisk modellering af biodiversitet i store multivariate datasæt, gennem agentbaseret modellering af populationer i dynamiske landskaber og gennem udvikling og anvendelse af avancerede remote sensing og genombaserede teknikker som fx brug af droner, lidar og edna. Vi forsker i samspillet mellem planter, dyr, svampe, mikroorganismer og det omgivende miljø. Forskningens udgangspunkt er, at naturen er presset af produktionen af foder, fødevarer og biobrændsel samt af anlæg og bebyggelse. Det går direkte ud over naturarealet, der endvidere bliver påvirket af vindspredte næringsstoffer og pesticider fra dyrkede arealer. Forskningen omfatter laboratorie- og felteksperimenter samt feltobservationer, ofte koblet med modellering, med bl.a. forbedret risikovurdering og

11 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI beslutningsstøtte for øje. Vi forsker desuden i naturligt forekommende og kommercielt opformerede nyttedyr til biologisk bekæmpelse og bestøvning. Forskningsområderne omfatter bl.a. metoder/dyrkningsformer til at øge populationerne af nyttedyr ved at forbedre vilkårene og reducere truslerne. Miljøeffekter af landbrug Mikrobiologi Genetik Evolution Arktis Vi forsker i og rådgiver om miljøeffekter af fx pesticider, hjælpestoffer, genetisk modificerede organismer (GMO), kvælstof og fosfor, reduceret jordbearbejdning, braklægning m.m. Via laboratorie- og felteksperimenter samt modellering undersøger vi, hvordan aktuel og ændret landbrugspraksis påvirker belastningen af natur og miljø, og vi udfører overvågning som en del af det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA). Formålet er at følge påvirkning, tilstand og udvikling af natur og miljø samt bidrage til grundlaget for regulering og lovgivning på området. Vi arbejder på at opbygge forskning i optimering af pløjefri dyrkning, bl.a. med henblik på at optimere metoder til at anvende afgrøderester til ukrudtsbekæmpelse, som biotop for nyttedyr og til opbygning af jordens kulstofpulje. Vores forskning adresserer mikrobers rolle i naturlige og menneskeskabte miljøer og deres samspil med højere organismer. Vi studerer mikrobielle næringsstofkredsløb og samfundsstrukturer, mikrobiel fysiologi og evolution ved hjælp af biogeokemiske, molekylære og genomiske teknikker. Et fokusområde er havmiljøet. Vi arbejder blandt andet med mikrobielt liv i den dybe biosfære kilometer under havbunden, vi under søger sammensætningen af mikrobielle samfund og mikrobielle næringsstofkredsløb, og vi udforsker opdagelsen af elektrisk ledende kabelbakterier. Andre forskningsområder er mikrobiel symbiose og bakterielle biofilm. Vi udforsker blandt andet arvematerialets opbygning og funktion og de evolutionære ændringer, der opstår som følge af tilfældigheder eller naturlig selektion. Vi arbejder med at identificere tilpasning og evolution i selve arvematerialet, at undersøge hvilke gener og genprodukter, der aktiveres af bestemte forhold, og vi udforsker den rolle, disse gener spiller i fx udvikling eller evolutionær tilpasning. Studierne af forskellige organismers arvemateriale afslører slægtsskabsforhold både indenfor og imellem arter og skaber forståelse af sammenhængen mellem arvematerialet og de egenskaber, en organisme besidder. De genetiske studier bidrager endvidere til forståelse af indavl i små bestande af dyr og planter og muligheder for at tilpasse sig fremtidige miljøændringer. Vi søger at øge vores forståelse af livets udvikling og levende organismers tilpasning til det omgivende miljø og de påvirkninger, miljøet udsættes for. Vi forsker i evolutionsbiologi med særlig fokus på evolutionær tilpasning til stressfaktorer og klimaforandringer, organismers interaktioner, og populationsbiologi med fokus på genetisk struktur og lokal tilpasning. Forskningen bidrager med forståelse af, hvordan genetiske og plastiske mekanismer i samspil med populationshistoriske parametre muliggør eller forhindrer tilpasning til naturlige og menneskabte miljøforandringer og til forståelsen af evolutionære interaktioner mellem dyr, planter og mikroorganismer. Vores forskning og rådgivning omhandler effekter af langtransporteret forurening og klimaændringer på økosystemer, samfund og miljø. Store fokusområder er arktisk biodiversitet og kulstofudveksling mellem atmosfære og hhv. terrestriske og marine områder samt de bagvedliggende biologiske, kemiske og fysiske processer. Vi arbejder også med effekter af råstofudnyttelse, særligt med henblik på rådgivning af de grønlandske myndigheder, samt koordinering af nationale og internationale programmer indenfor miljøovervågning etc.

12 10 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Faglige styrkeområder I de kommende år vil vi styrke følgende områder, der bliver instituttets faglige flagskibe. Styrkeområderne udspringer af de eksisterende stærke faglige miljøer, hvor vi udfører forskning i verdensklasse. Akvatisk biologi og økologi Arktisk miljø og økosystemer Biodiversitet og conservation biology De globale klimaforandringer sætter vandressourcer, vandmiljøet og vandlevende organismer under stigende pres. Instituttet har et unikt forskningsmiljø på internationalt topniveau indenfor akvatisk biologi og økologi. Kompetencerne dækker meget bredt fra organismers biologi til modellering af vandets og næringsstoffernes kredsløb fra land til hav. Fokusområder for forskningen omfatter menneskelige påvirkninger af arter, miljøet og de globale stofkredsløb, virkningerne af de globale klimaforandringer, biologiske, kemiske og fysiske processer i og omkring vandmiljøet, vurdering af vandkvalitet og økologisk tilstand og effekterne af virkemidler, der forvaltningsmæssigt kan anvendes til at reducere tabet af kulstof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet såvel som tabet af truede arter. Forskningen er understøttet af en stærk infrastruktur, herunder forskningsskibet Aurora og vandløbs- og sø-mesokosmosfaciliteter. Den stærke og brede forskningsprofil er grundlaget for tre nationale fagdatacentre under Miljøog Fødevareministeriets nationale overvågningsprogram NOVANA. Instituttet og det heri forankrede interdisciplinære Arctic Research Center har en internationalt ledende rolle indenfor arktisk forskning, uddannelse og rådgivning med relation til klimaændringers betydning for arktisk natur og samfund. Vi har den førende rolle indenfor rådgivning af grønlandske myndigheder om miljøspørgsmål knyttet til råstofaktiviteter og naturbeskyttelse. Vi leverer originale forskningsresultater, der understøtter såvel aktuelle som kommende rådgivningsaktiviteter indenfor belastning og effekter af miljøfremmede stoffer, oliestoffer, metaller og radioaktive stoffer i det arktiske miljø. Vi er nationalt og internationalt førende indenfor studier af vildtsundhed og -medicin, toksikologiske effekter af forurening (herunder fysiologisk baseret farmaco-kinetisk modellering), analyser af tidsserier (forurening), studier af zoonoser samt effekter på immunsystemet og relationen til human sundhed i Arktis. Instituttet har en helt central rolle indenfor forskning, overvågning og talentudvikling i klimaændringers effekter på arktiske økosystemer og samfund gennem fx frontforskning på regulering af kulstofudveksling mellem atmosfæren og arktiske terrestriske og marine områder. Vi driver den tværfaglige og internationalt højt anerkendte forskningsstation Zackenberg, og vi er et centralt medlem af Arctic Science Partnership. Instituttet markerer sig stærkt indenfor den internationale biodiversitetsforskning og har nationalt en ledende rolle i den forskningsbaserede rådgivning og videndeling om evidensbaseret og omkostningseffektiv beskyttelse og forvaltning af biodiversitet i Danmark. Forskningen fokuserer på, hvorledes økologiske rammebetingelser, historiske forudsætninger, naturlige processer og menneskeskabte ændringer af natur og miljø påvirker biodiversiteten omkring os. Vi udforsker de underliggende evolutionære, økologiske og geografiske mekanismer, og vi arbejder med at forstå menneskets betydning for biodiversitet og økosystemer. Et særligt fokus er, hvad de igangværende klimaændringer og andre globale menneskeskabte miljøændringer betyder for biodiversiteten. Vi har ekspertise indenfor biogeografi og makroøkologi, fugle og pattedyrs økologi, plante-diversitet, plante-insekt-interaktioner, bestøvningsbiologi, populationsøkologi, community genetics og vegetationsøkologi, fylogeni og taksonomi, naturforvaltning (inkl. jagt- og vildtforvaltning og rewilding), økotoksikologi, tålegrænser, etno-økologi og økologisk geografi. Vores værktøjer er eksperimenter, feltobservationer, GIS, remote sensing, telemetri, edna, risikovurdering, risikomodellering, beslutningsstøttesystemer og økoinformatik.

13 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Genetik og evolution Mikrobiologi Zoofysiologi Instituttet er førende indenfor evolutionær genetik og populationsgenetik, med særlig fokus på genetisk variation og evolutionær tilpasning, geners og genomers evolutionære udvikling, og hvordan processer, der medfører tab af genetisk variation, påvirker populationers udvikling. Vi er ligeledes internationalt førende inden for evolutionsbiologi med særlig fokus på evolutionær tilpasning til stressfaktorer og klimaforandringer, organismers interaktioner og populationsbiologi med fokus på genetisk struktur og lokal tilpasning. Vi benytter og udvikler metoder indenfor eksperimentel evolution, functional genomics og de nyeste sekventeringsteknikker til at bibringe ny viden om gen-miljø interaktioner og molekylær evolution. Vores forskning bidrager med forståelse af, hvordan genetiske og plastiske mekanismer i samspil med populationshistoriske parametre muliggør eller forhindrer tilpasning til naturlige og menneskabte miljøforandringer, og til forståelsen af evolutionære interaktioner mellem dyr, planter og mikroorganismer. Den mikrobiologiske forskning adresserer mikrobers rolle i naturlige og menneskeskabte miljøer og deres samspil med højere organismer, herunder livet i ekstreme miljøer som skyer, gletchere og exoplaneter. Vi udvikler og anvender banebrydende biogeokemiske, molekylære og genomiske teknikker til at studere mikrobielle næringsstofkredsløb og samfundsstrukturer, mikrobiel økofysiologi og evolution. De seneste højdepunkter er opdagelser af elektrisk ledende kabelbakterier i marine og ferske sedimenter samt studierne af mikrobielt liv i den dybe biosfære kilometer under havbunden. Instituttet huser grundforskningscenteret Center for Geomikrobiologi samt to ERC-grants inden for disse områder. Vi er verdensførende i udviklingen af mikrosensorer til studiet af kemiske gradienter på mikroskala i naturlige og menneskeskabte systemer. Forskningen er i udgangspunktet grundvidenskabelig, men med stor relevans for udviklingen af nye biosensorer og enzymer, samt for biogas produktion, spildevandsrensning, biofiltre, biofilm og off-shore olieproduktion. Den zoofysiologiske forskning adresserer, hvordan dyr fungerer under forskellige levevilkår. Instituttet er verdensførende i studier af dyrs respirations- og stofskifte-fysiologi med særlig fokus på respirationsorganernes virkemåde, effekter af temperatur på stofskiftet, regulering af mave-tarm kanalens optag af næringsstoffer, gasbindende proteiners tilpasninger til miljøet, samt cardiovaskulær regulering. Vi er ligeledes førende indenfor dyrs hørelse og aktiv brug af lyd i biosonar i en verden med stigende støjforurening, og vi har en stor ekspertise i stressfysiologi med særlig fokus på iltmangel, kulde-, varme- og tørketolerance ofte i en kontekst af forhøjede niveauer af fremmedstoffer og akvakultur. Forskningen er overvejende grundvidenskabelig, men inkluderer også studier af dyr i akvakultur, økotoksikologiske undersøgelser, effekten af undervandsstøj på fx hvalers adfærd, effekter af global opvarmning samt udviklingen af nye dyremodeller i den klinisk-medicinske forskning.

14 12 INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Appendices Appendix I Organisationsbeskrivelse Appendix II Medarbejdere og kultur Appendix III Uddannelsesstatistik... 17

15 APPENDICES INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Appendix I Organisationsbeskrivelse Instituttet består af to afdelinger, BIOS RKS (Roskilde, Kalø og Silkeborg) og BIOS AAR (Aarhus), som hver har en institutleder. Instituttet fungerer som ét institut, hvor ledelse, udvalgsarbejde og til dels også administration går på tværs af tjenestesteder, mens sektionerne er knyttet op på et tjenestested. Fem sektioner hører til i Roskilde, to i Kalø, seks i Silkeborg og fem i Aarhus. Ledelse Sekretariatet Sektioner Den daglige ledelsesgruppe består af institutlederne, viceinstitutlederne og sekretariatslederen. Ledelsesgruppen har ansvar for at udforme, koordinere og følge op på strategi og handleplaner. Den daglige ledelsesgruppe planlægger og koordinerer aktiviteter på institutniveau med henblik på at skabe resultater ved at sætte retning og rammer. Den udvidede ledelsesgruppe består af den daglige ledelsesgruppe samt sektionslederne. Her sættes nye initiativer i gang med henblik på udvikling af instituttet. Til sekretariatet hører de administrativt ansatte medarbejdere på instituttet. Sekretariatsmedarbejderne løser primært opgaver, der knytter sig til tjenestestedet, men flere funktioner varetages på tværs af tjenestestederne, fx webarbejde, administration af studier og ph.d.-studier, understøttelse af fundraising og sekretærfunktion for udvalg. Sektionerne er defineret ud fra faglige og geografiske hensyn. Sektionerne er sammensat, så de har en kritisk masse, der muliggør etablering af et inspirerende og stimulerende fagligt miljø. Sektionerne består af en sektionsleder, et antal faste medarbejdere (VIP, AC-TAP og TAP) og et antal ph.d.-studerende, postdocs og specialestuderende. Inden for sektionerne findes en række projektgrupper, som arbejder tæt sammen med både projektgrupper i egen sektion og i andre sektioner. Følgende sektioner er etableret: Roskilde: Kalø: Silkeborg: Aarhus: Anvendt marin økologi og modellering Marin biodiversitet og eksperimentel økologi Arktisk miljø Arktisk økosystemøkologi Havpattedyrforskning Faunaøkologi Biodiversitet Vandløbs- og ådalsøkologi Marin økologi Sø-økologi Jordfaunaøkologi og økotoksikologi Plante- og insektøkologi Oplandsanalyse og miljøforvaltning Akvatisk biologi Mikrobiologi Genetik, økologi og evolution Økoinformatik og biodiversitet Zoofysiologi

16 APPENDICES INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Faglige netværk Faglige netværk har som hovedopgave at stimulere det faglige samarbejde på tværs af sektioner og tjenestesteder. Faglige netværk oprettes og nedlægges efter behov og er funderet på faglig interesse og frivillighed. Følgende faglige netværk er etableret: Arktisk økologi Blå korridorer mellem hav og land Biodiversitet Droner til dataindsamling og analyse af droneindsamlede data Faunaøkologi Laborantnetværk Marin forskning og rådgivning Plante-insekt interaktioner Økotoksikologi Udvalg Instituttet har en række udvalg, som alle sigter mod at koordinere aktiviteter på tværs af instituttets sektioner og tjenestesteder. Her er udvalgenes ansvarsområde kort beskrevet. Sammensætning og kommissorier for udvalgene findes på instituttets intranet, Biosphere. Arbejdsmiljøudvalg (LAMU) Udvalget planlægger, leder og koordinerer arbejdsmiljøarbejdet på tjenestestederne. Udvalget analyserer arbejdsmiljøindsatsen, rådgiver om løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer og følger op på, om arbejdsmiljøarbejdet er effektivt og forebyggende. På hvert tjenestested findes endvidere en lokal arbejdsmiljøorganisation (AMO). Samarbejdsudvalg (LSU) Udvalget har til formål at virke for, at ledelse og medarbejdere i samarbejde fører instituttets strategi og mål ud i livet. Udvalget skal blandt andet involvere medarbejderne i dette arbejde og skal være med til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. Institutforum Forummet har til opgave at sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål, samt at sikre instituttets faglige og sociale identitet og sammenhæng. Ph.d.-programudvalg Udvalget har som sin primære opgave at foretage den faglige bedømmelse af ansøgninger om optagelse på forskeruddannelsen i biologi. Udvalgsmedlemmerne varetager desuden afholdelse af ph.d.-forsvar og medvirker ved kvalifikationseksaminer, og udvalgets formand forestår den daglige ledelse af forskeruddannelsen i biologi. Uddannelsesudvalg Udvalget planlægger instituttets undervisningsudbud i dialog med instituttets faste videnskabelige stab og studienævnet. Udvalget diskuterer desuden strategi for udvikling af uddannelsesudbuddet. Forskningsudvalg Udvalget er et rådgivende udvalg, hvor instituttets forskningsstrategi, forskningsspørgsmål og forskningsstrategiske tiltag til udvikling og positionering af instituttet behandles.

17 APPENDICES INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Rådgivningsudvalget Udvalget er et rådgivende udvalg, der behandler rammerne for instituttets forskningsbaserede rådgivning og myndighedsbetjening og de strategiske tiltag, der skal udvikle og positionere rådgivningen på Bioscience. Erhvervsudvalget Udvalgets primære opgave er at styrke samarbejdet med offentlige og private erhvervsvirksomheder og skabe grobund for fælles forskningsansøgninger og for nye netværk. En anden opgave er at styrke samarbejde om uddannelser, både i form af erhvervspraktik og erhvervs-ph.d./-postdocs. Informationsudvalget Udvalget har som hovedopgave at opdatere og udvikle instituttets kommunikation udadtil. Dette gælder i første omgang hjemmesiden i relation til udvalgte målgrupper. Organisationsdiagram Institutleder RKS Institutleder AAR Sekretariatsleder Viceinstitutleder Roskilde Viceinstitutleder Kalø Viceinstitutleder Silkeborg Viceinstitutleder Aarhus

18 APPENDICES INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Appendix II Medarbejdere og kultur Medarbejdersammensætning Instituttet har en bestand af fastansat personale på ca. 330 personer fordelt på de forskellige stillingskategorier som angivet nedenfor. Dertil kommer ca. 90 ph.d.- studerende. Sammensætningen af fastansat personale på Institut for Bioscience i perioden angivet som årsværk Kønsfordeling (m/k)* Professor (92/8) Lektor/Seniorforsker/Seniorrådgiver (79/21) Adjunkt/Forsker/Postdocs (71/29) Videnskabelig assistent (65/35) Teknisk administrativt personale (TAP) (51/49) Ialt * Kønsfordelingen af fastansat personale på institut på Bioscience i 2015 baseret på årsværk. Blå signatur: mænd; Brun signatur: kvinder. Medarbejderkultur Instituttets ledelse skal sætte retning og skabe rammer samt få samarbejdet på tværs af instituttet til at fungere med optimal koordinering. Med fire geografisk adskilte tjenestesteder og en stor bredde i opgaverne er der særligt store krav til ledelse. Instituttets ledelsesstil skal være coachende og understøttende, og sektionerne, projekterne, de faglige netværk og udvalgene skal sammen med de understøttende TAP-funktioner være de bærende elementer i organisationen. Det forventes, at medarbejderne tager ansvar for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde inden for accepterede og aftalte rammer, samt at den enkelte medarbejder aktivt påtager sig et ansvar for løsningen af opgaver i relation til instituttet som helhed. I Bioscience lægger vi vægt på selvledelse, engagement og forståelse af instituttet som én helhed. Forventningen er, at hver enkelt medarbejder har indsigt i mål og strategier, understøtter en effektiv forskning, myndighedsbetjening, undervisning og talentudvikling, og aktivt tager ansvar for løsninger af opgaver i samspil med de øvrige medarbejdere. Kulturen skal være nysgerrig og opmuntrende, hvor det først og fremmest handler om at bidrage konstruktivt til gavn for både helheden og den enkelte. Læs mere i Organisationsbeskrivelse, Institut for Bioscience.

19 APPENDICES INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Appendix III Uddannelsesstatistik Instituttet udbyder en bachelor- og en kandidatuddannelse i Biologi. Nedenstående figurer viser udviklingen i studenteroptag, frafald og produktion i de foregående år samt i strategiperioden. Stundenteroptag Udviklingen i optag af studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i biologi i perioden , og det forventede fremtidige optag på uddannelsen i henhold til dimensioneringen. Antal studerende Bachelor Kandidat Frafald 35 Frafald af studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i biologi vist som frafald i procent af de enkelte årgange efter to år i perioden , og målsætningen for frafald i strategiperioden. Adel af frafald (%) Bachelor 5 Kandidat

20 APPENDICES INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI Studietid 50 Gennemsnitlig studietid (måneder) for bachelor- og kandidatuddannelsen i biologi i perioden , og mål for studietidsreduktion i strategiperioden. Studietid (mdr.) Normeret studietid Normeret studietid Bachelor Kandidat Produktion 100 Produktionen af afsluttede studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i biologi i perioden Antal afsluttede studerende Bachelor Kandidat Kønsfordeling Kønsfordelingen af afsluttede studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i biologi i perioden Antal afsluttede studerende Bachelorer 60 Kvinder Mænd Kanditater

21

22