Elevernes mening om deres skoleforløb. Susan Tetler

Transkript

1 Elevernes mening om deres skoleforløb Susan Tetler Flere undersøgelser har i tidens løb interesseret sig for elevernes trivsel, men har fortrinsvis overdraget det til deres lærere og forældre at tolke deres opfattelser herom (fx Gugu Kristoffersen, 1990). En undersøgelse fra 1991 af L. Jensen & I. Ohlsson, hvor der spørges til 16 enkeltintegrerede elevers opfattelse af deres skolesituation, viser imidlertid med al tydelighed, at der er god grund til at gå direkte til eleverne, når vi ønsker indsigt i, hvordan de oplever deres skoleforløb. I den konkrete undersøgelse spørges tre grupper af skolens aktører om, hvordan de enkeltintegrerede elever trives i deres respektive klasser. Klassens faglærere gav udtryk for, at det gik fint for dem, mens elevernes respektive støttelærere mente, at der var visse problemer, men at det generelt set gik OK. Eleverne derimod havde et ganske andet syn på deres trivsel som enkeltintegrerede elever i skolen. 75 % af eleverne (12 ud af 16 elever) udtrykte således, at de følte sig isolerede, ensomme og udsat for drillerier fra deres klassekammerater. Samtidig udvikler der sig i løbet af 90 erne en voksende tro på ethvert menneskes ret og mulighed for at give deres mening til kende om egne forhold, og i konsekvens heraf gennemføres flere forskningsprojekter, hvor mennesker med nedsat funktionsevne gives stemme. I begyndelsen har der primært været fokus på voksnes og unges erfaringer (fx Høgsbro m.fl., 1999; Bjarnason, 2005; Tangen, 1996), men så småt begynder der også at dukke forskningsprojekter op, hvor børn med nedsat funktionsevne inddrages som informanter (fx Tetler, 2000). At gøre børn til informanter, som af forskellige grunde kan have vanskeligheder ved verbalt at give udtryk for deres meninger, kræver imidlertid udvikling af andre metoder end de traditionelle semi-strukturerede interviews. Dertil kommer, at der også gør sig særlige etiske hensyn gældende, når man forsøger at inddrage børn som aktive deltagere i undersøgelser af deres egne læringsvilkår. Ikke desto mindre betragtes det som væsentligt at få samtlige aktørers synspunkter repræsenteret, når der skal udvikles nye indsigter i, hvilke læringsmuligheder og -vilkår som børn med nedsat funktionsevne tilbydes i den danske folkeskole. 1

2 Projektets rationale Undersøgelsen, som denne artikel redegør for, fokuserer på, hvordan elever med forskellige former for nedsat funktionsevne oplever deres skoleforløb, hvad angår 1) skolens faglige dimension, 2) karakteren af de sociale relationer, de indgår i samt 3) mulighederne for at være aktive deltagere. Undersøgelsen udgør en del af et større projekt Effekter af (special)pædagogiske indsatser over for børn med nedsat funktionsevne, som indgår i Det Strategiske Velfærdsforskningsprogram (Tetler, 2006). Det er et treårigt projekt, hvor den første fase har til formål at kortlægge det pædagogiske rum, som børn i behov for en særligt tilrettelagt indsats får tilbudt; det er med andre ord de (special)pædagogiske indsatser, der er i fokus i denne fase, mens der i den efterfølgende fase vil blive fokuseret på effekterne af disse indsatser. Aktuelt indgår i projektet studier af i alt 29 børns læringsvilkår. Heraf er 15 elever inkluderede i almindelige klasser, mens 14 elever er placeret i mere segregerede undervisningstilbud (specialklasser og specialskoler). Disse 29 elever har forskellige former for funktionsnedsættelse: ADHD, autisme, blindhed/synsnedsættelse, cerebral parese, dysleksi og generelle læringsvanskeligheder. Det har endvidere været tilstræbt at udvælge børn fra hver kategori, således at halvdelen er undervist i inkluderede sammenhænge, mens den anden halvdel er undervist i tilsvarende mere segregerede sammenhænge. Metode For at kortlægge en elevs egen opfattelse af sit skoleforløb er det nødvendigt at udvikle en metode, som vedkommende selv kan håndtere. Vi har valgt et struktureret interview en form for et spørgeskema, hvor eleverne skal tage stilling til 21 udsagn med svarmulighederne stort JA, lille ja, stort NEJ, lille nej. I de tilfælde, hvor en elev er inkluderet i en almindelig klasse på den lokale skole (15 klasser), har samtlige klassens elever besvaret spørgeskemaet. Resultater I det følgende redegøres for resultaterne af den omtalte spørgeskemaundersøgelse. Først ses der på de afgivne svar, fordelt på de tre dimensioner, som eleverne har udtrykt deres mening om: 1) Det skolefaglige indhold, 2) De sociale relationer samt 3) delagtighed i læ- 2

3 ringsaktiviteterne. Dernæst er svarene kategoriseret, først i forhold til kategori af nedsat funktionsevne, dernæst i forhold til køn og afslutningsvis i forhold til den organisationsform, de enkelte elever er placeret i. Elevernes generelle opfattelse af at gå i skole Det er et markant resultat, hvor positivt de pågældende elever generelt forholder sig til deres skolegang. Over to tredjedele af eleverne svarer således, at de godt kan lide at gå i skole (fig. 1), og at de synes, at de lærer meget i skolen (fig. 2). Til gengæld er lektielæsning ikke en yndet beskæftigelse hos elever med nedsat funktionsevne (fig. 3). Figur 1 Figur 2 Figur 3 Jeg kan godt lide at gå i skole Jeg lærer meget i skolen Jeg kan lide at lave lektier 3

4 Elevernes mening om det skolefaglige indhold I forhold til den skolefaglige dimension er der ligeledes overvejende positive udsagn fra elevernes side. Nedenstående tre figurer viser imidlertid også, at der er forskel på, hvordan eleverne opfatter de enkelte skolefag. Langt de fleste elever har således en opfattelse af, at de er gode til at læse og gode til gymnastik/idræt, hvorimod de finder matematik/regning noget vanskeligere. Figur 6 Figur 4 Figur 5 Mat./regnestk. er svært Jeg er god til at læse/ Jeg er god til gymnastik/idræt 4

5 Elevernes mening om de sociale relationer Hvad angår skolens sociale dimension, giver eleverne udtryk for at trives godt socialt i de klasser, de er placeret i. Som figur 8 viser, er frikvarterer tilsyneladende intet problem for dem, selvom svenske undersøgelser peger på, at netop de ustrukturerede situationer uden for lærerens pædagogiske domæne (jf. Granlund m.fl. 2003) ofte lægger op til ekskluderende processer. De to øvrige figurer viser tilsvarende, at der kun er et par elever, som er bange for nogle af de andre børn (fig. 7), mens en fjerdedel oplever, at der er nogle i klassen, der driller dem (fig. 9). Figur 7 Figur 8 Figur 9 Jeg er bange for nogle af de andre børn Frikvarter er kedeligt Der er nogen i klassen, der driller mig 5

6 Elevernes mening om delagtighed Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt eleverne oplever sig som aktive deltagere i skolen, ser billedet noget mere diffust ud. Selvom knap to tredjedel af eleverne oplever, at de nogle gange bestemmer selv (fig. 10), så er de noget mere delte på spørgsmålet om, hvorvidt de synes, at de er med til at bestemme i klassen (fig. 11). Et andet handlingsmønster, som relaterer sig til oplevelsen af at være aktiv deltager, er spørgsmålet om, hvorvidt de kan lide at fortælle for de andre i klassen. Også i denne sammenhæng er de positive svar i markant overtal (fig. 12).. Figur 10 Figur 11 Figur 12 Nogen gange bestemmer jeg selv, Er med til at bestemme i klassen Jeg kan lide at fortælle for de andre 6

7 Elevernes mening om at deltage i kooperative processer Tæt forbundet med spørgsmålet om delagtighed er, i hvilken udstrækning eleverne er positivt indstillet på at indgå i samarbejdsorienterede læringsprocesser. At dette spørgsmål er relevant, ses måske bedst af den kendsgerning, at en meget stor del af de specialpædagogiske indsatser er karakteriseret ved at være individuelt arbejde (Tetler, 2007). Set i det perspektiv, er det interessant at notere sig, at eleverne giver udtryk for særdeles positive holdninger overfor det at arbejde i grupper (fig. 13), at hjælpe hinanden i gruppearbejdet (fig. 14) og i det hele taget at arbejde emneorienteret (fig. 15). Figur 13 Figur 14 Figur 15 Jeg kan lide at arbejde i grupper Vi hjælper hinanden, laver gruppearbejde Jeg kan lide emnearbejde 7

8 Elevernes mening om deres skoleforløb, fordelt på kategorier I de foregående afsnit er der foretaget en tværgående analyse af, hvordan elever med nedsat funktionsevne oplever deres skolegang. Generelt set blev der udtrykt meget positive holdninger til både den skolefaglige og den sociale dimension. Spørgsmålet er imidlertid, om der kan identificeres forskelle i de afgivne udsagn, afhængig af hvilken form for funktionsnedsættelse, de pågældende elever har. Figur 16 viser alle elevers afgivne svar, fordelt på kategorier. Værd at bemærke er, at elever med diagnosen ADHD har det vanskeligt med skolens kundskabsorienterede dimension. Således er næsten halvdelen af deres svar stærkt negative. I den modsatte ende er det til gengæld slående, hvor positivt elever med generelle læringsvanskeligheder har det med skolens faglige indhold, til trods for at man ellers må formode, at netop det skolefaglige indhold er problematisk for dem. Ses der på skolens sociale dimension, skal det igen bemærkes, at ingen elever synes at have større problemer med den. Der er ingen nævneværdige forskelle imellem de seks kategorier af funktionsnedsættelse; det er dog værd at bemærke, at når det gælder blinde elever, er det en erfaring i det synsfaglige miljø, at blinde elever har svært ved at håndtere det sociale mønster i de respektive klasser, de går i (Hans Nørgaard, 2005). Nedenstående figur viser imidlertid, at de seks elever, der indgår i denne spørgeskemaundersøgelse, blot har afgivet tre negative svar (ud af 36 mulige), fordelt på to elever. Heller ikke hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt eleverne oplever sig som aktive deltagere i deres respektive læringsfællesskaber, er der umiddelbart nogle større forskelle at spore. Der synes dog at være flere stærkt negative meninger hos elever med henholdsvis diagnosen ADHD og diagnosen autisme. Det må antages at stemme ganske godt overens med den faktiske pædagogiske praksis, som netop lægger vægt på en ydre styring og stærk strukturering af aktiviteter i deres læringsmiljø (Trillingsgaard, 2000). 8

9 Figur 16 Elevernes mening om deres skoleforløb, fordelt på kategorier Skolefagligt 1 Jeg kan godt lide at gå i skole 2 Jeg lærer meget i skolen 3 Jeg er god til at læse/ 4 Jeg kan lide at skrive/digte/ ave historier 5 Jeg er god til computer 6 Jeg kan lide at lave lektier etc. 7 Jeg er god til gymnastik/idræt 8 Jeg kan lide emnearbejde 9 Jeg kan lide at tegne, male etc. 10 Matematik og regnestykker er svært Socialt og relationer 11 Jeg kan lide at arbejde i grupper 12 Jeg er en god kammerat 13 Jeg er bange for nogle af de andre børn 14 Frikvarter er kedeligt 15 Der er nogen i klassen, der driller mig 16 Vi hjælper hinanden, laver grupparb. Deltagelse 17 Nogen gange bestemmer jeg selv, 18 Jeg er med til at bestemme i klassen 19 Jeg kan lide at fortælle for de andre 20 Somme tider beder vores lærer os om.. 21 Jeg kan godt lide at komme på tur.. positiv ADHD Autisme Blinde CP Dysleksi Generelle negativ A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 9

10 Elevernes mening om deres skoleforløb, fordelt på køn På tilsvarende vis er elevernes svar i figur 17 kategoriseret i forhold til køn. En udbredt antagelse er, at skolen passer til pigernes interesser. Denne spørgeskemaundersøgelse indikerer, at dette forhold også gælder for piger med nedsat funktionsnedsættelse. Figur 17 Elevernes mening om deres skoleforløb, fordelt på køn Skolefagligt positiv Drenge Piger negativ 1 Jeg kan godt lide at gå i skole 2 Jeg lærer meget i skolen 3 Jeg er god til at læse/ 4 Jeg kan lide at skrive/digte/lave historier 5 Jeg er god til computer 6 Jeg kan lide at lave lektier etc. 7 Jeg er god til gymnastik/idræt 8 Jeg kan lide emnearbejde 9 Jeg kan lide at tegne, male etc. 10 Matematik og regnestykker er svært Socialt og relationer 11 Jeg kan lide at arbejde i grupper 12 Jeg er en god kammerat 13 Jeg er bange for nogle af de andre børn 14 Frikvarter er kedeligt 15 Der er nogen i klassen, der driller mig 16 Vi hjælper hinanden, laver grupparb. Deltagelse 17 Nogen gange bestemmer jeg selv, 18 Jeg er med til at bestemme i klassen 19 Jeg kan lide at fortælle for de andre 20 Somme tider beder vores lærer os om.. 21 Jeg kan godt lide at komme på tur.. A B C D E F G I L M N O P R S T U W X Z Y H J K Q V Æ Ø Å 10

11 Elevernes mening om deres skoleforløb, fordelt på organisationsform Endelig er de afgivne svar kategoriseret i forhold til organisationsform. Er der fx forskel på andelen af positive og negative svar, afhængig af om den pågældende elev er inkluderet i en almindelig klasse, placeret i en specialklasse eller i en specialskole? Ved en nærmere analyse af de afgivne svar er det ikke muligt at pege på en sådan årsagssammenhæng. Snarere synes helt andre faktorer at have betydning for, om eleverne oplever deres skoleforløb positivt eller negativt. Der er flere undersøgelser, der indikerer, at især i forhold til de sociale relationer kan det opleves problematisk at gå i en almindelig klasse i den lokale skole (Kristoffersen, 1990; Jensen & Ohlsson, 1991; Nordström, 2002). Ses der nærmere på de inkluderede elevers svar, tegner der sig et klart billede af, at det ikke synes at være tilfældet for de 15 af denne undersøgelses elever, der er indskrevet som elev i en almindelig klasse i den lokale skole. Snarere tværtimod, idet der afgives blot 11 negative svar ud af 90 mulige på spørgsmål af social karakter. Sammenlignes der med de elever, der er placeret i en specialklasse, så afgiver disse 8 negative svar ud af 60 mulige; altså stort set samme procent andel. 11

12 Figur 18 Elevernes mening om deres skoleforløb, fordelt på organisationsform positiv respons negativ respons Enkeltintegreret Specialklasse/TV Sp.klass/E Special- Klasserække Specialskole Skolefagligt 1 Jeg kan godt lide at gå i skole 2 Jeg lærer meget i skolen 3 Jeg er god til at læse/ 4 Jeg kan lide at skrive/digte/lave historier 5 Jeg er god til computer 6 Jeg kan lide at lave lektier etc. 7 Jeg er god til gymnastik/idræt 8 Jeg kan lide emnearbejde 9 Jeg kan lide at tegne, male etc. 10 Matematik og regnestykker er svært Socialt og relationer 11 Jeg kan lide at arbejde i grupper 12 Jeg er en god kammerat 13 Jeg er bange for nogle af de andre børn 14 Frikvarter er kedeligt 15 Der er nogen i klassen, der driller mig 16 Vi hjælper hinanden, laver gruppearb. Deltagelse 17 Nogen gange bestemmer jeg selv, 18 Jeg er med til at bestemme i klassen 19 Jeg kan lide at fortælle for de andre 20 Somme tider beder vores lærer os om.. 21 Jeg kan godt lide at komme på tur.. C E G H J K M O R S T U W L N Ø D Å A I P X Z Æ B F Q V Y 12

13 Konklusion Denne spørgeskemaundersøgelse er baseret på svar fra 29 elever med forskellige former for nedsat funktionsevne. Generelt set, udtrykker eleverne sig positivt i forhold til skolens faglige og sociale indhold, mens der tegner sig et noget mere blandet mønster vedrørende deres opfattelse af at være aktive deltagere i skolens læringsvirksomhed. Referencer Bjarnason, Dora (2005). Students Voices: How does Education in Iceland prepare Young Disabled People for Adulthood? Scandinavian Journal of Disability Research, Vol. 7 Granlund, Mats, Eriksson, Lilly, Almqvist, Lena, Björck-Åkesson, Eva & Luttropp, Agneta (2003). Delaktighet. Sammanfattning av ett forskningsprojekt. Mälardalens Högskola och FUB:s forskningsstiftelse ala. Høgsbro, Kjeld, Kirkebæk, Birgit, Blom Sara Vafai & Danø, Else (1999). Ungdom, udvikling og handicap. Frederiksberg: Samfundslitt. Jensen, L. & Ohlsson, I. (1991). Integrering av särskoleelever i grundskolen. Högskolan i Kristianstad: Pedagogisk-metodisk utveckling. Kristoffersen, Gugu (1990). Skolen og livet. København: Forlaget Skolepsykologi. Nordström, Irene (2002). Samspel på jämlika och ojämlika villkor : om lindrigt utvecklingsstörda skolbarns relationer till kamrater. Stockholm: Pedagogiska institutionen, Stockholms universitet Nørgaard, Hans (2005). Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasse. København: Danmarks Pædagogiske universitet. Masterprojekt Tangen, Reidun (2000). Skolelivskvalitet og elevkår elevers egne erfaringer i møtet med den videregående skole. I: E. Befring & R. Tangen (red.), Spesialpedagogikk. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Tetler, Susan (2000). Den inkluderende skole vision og virkelighed. København: Gyldendal Tetler, Susan (2006). Det pædagogiske rum for elever med nedsat funktionsevne. Kognition & Pædagogik nr. 61. Tetler, Susan (2007). Delagtighedens vilkår for børn med nedsat funktionsevne. In press Trillingsgaard, Anegen (2000). Skolens blinde øje. København: Dansk psykologisk Forlag 13