Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
|
|
- Gudrun Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0
2 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc., agronom Brian Eskildsen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N T F E vfl@vfl.dk Anerkendelser: Tak til Asger Petersen for omhyggelig pasning af kyllingerne. Finansiering: Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden og Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 1
3 Indhold Sammendrag... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Materiale og metoder... 4 Fysiske rammer boksenes indretning og udstyr... 4 Forsøgsdesign... 5 Dyremateriale... 5 Foder... 5 Vand... 5 Registreringer... 6 Statistisk analyse af data... 6 Resultater og diskussion... 7 Produktionsresultater... 7 Konklusion... 8 Bilag 1: Hvedetildeling... 9 Bilag 2: Grovfodertildeling
4 Sammendrag Formålet med dette forsøg er at få øget viden om, hvordan kontrolleret fodring skal afpasses, således at en periode med kun 15 dages kompensatorisk tilvækst sikrer opnåelse af uændret slagtevægt. I forsøget indgik i alt tre behandlinger med fire gentagelser, som blev gennemført fra dag 21 til dag 61. Behandling 1: Normalt foderprogram, DLG Behandling 2: Højt kontrolleret fodring (med hvede fra dag 46) Behandling 3: Højt kontrolleret fodring (uden hvede fra dag 46) Fra dag 0 til 21 blev der i alle 12 bokse tildelt startfoder. Dag 21 skiftedes til voksefoder, og hvedetilsætningen startede. Reguleringen i næringsstofforsyningen blev gennemført ved hjælp af et kontrolleret hvedefortyndingsprogram. Fra dag 8 blev kyllingerne tildelt byg/ært ensilage. Kyllingernes vægt og foderforbrug blev registreret på dag 15, 22, 35, 46 og 61. Ved forsøgets afslutning på dag 61 blev trædepudesundheden vurderet på 20 kyllinger fra hver boks. Antal døde kyllinger blev registret dagligt. Ved forsøgets afslutning dag 61 var vægten g, g, og g i hhv. behandling 1, 2 og 3. I behandling 1, 2 og 3 var foderforbruget henholdsvis 2,54, 2,59 og 2,65 kg foder pr. kg kylling. Forsøget viste, at det er muligt at opnå reduceret tilvækst fra dag 22-46, efterfulgt af en kompensatorisk vækst i 15 dage indtil slagtning dag 61, uden at slutvægten reduceres signifikant. Der var en tendens til forringet foderudnyttelse dag 46 ved brug af kontrolleret fodring, men forskellen i foderudnyttelsen dag 61 var mindsket. Brugen af kontrolleret fodring påvirkede ikke kyllingernes trædepudesundhed eller dødelighed. Konklusionen på forsøget er, at man ved at anvende en ny strategisk foderplan i den praktiske produktion af økologiske slagtekyllinger, kan forbedre kyllingernes potentiale for at danne mørt kød - uden af kyllingernes slagtevægt reduceres. 3
5 Baggrund Nye undersøgelser viser, at kødkvaliteten hos slagtekyllinger kan forbedres ved at anvende en kort periode med ekstra næringsstofforsyning og kompensatorisk vækst. (Therkildsen et al., 2013). Kødet bliver mere mørt, og forbrugerne vil derfor kunne opleve en bedre spisekvalitet. I den økologiske produktion af slagtekyllinger fodres kyllingerne med henblik på at opnå en optimal slagtevægt. Ved at anvende en kontrolleret / strategisk foderplan kan man regulere tilvæksten og samtidig give mulighed for en slutfodringsperiode med kraftigere næringsstofforsyning og kompensatorisk vækst. Ved kompensatorisk vækst øges omsætningen og aflejringen af protein i form af muskler / kød. Den forøgede omsætningshastighed i muskelproteinet fortsætter i de første timer efter at kyllingen er slagtet. Dette styrker potentialet for at kødet udvikler en højere grad af mørhed. Ved at få kyllingerne til at yde kompensatorisk vækst kan slagtekyllingeproducenten være med til at forbedre forbrugernes smagsoplevelse af det økologiske slagtekyllingekød. Udfordringen for kyllingeproducenterne er, at denne fodringspraksis kræver øget viden om, hvordan vækstkurven skal reguleres, så en slutperiode med 15 dages kompensatorisk tilvækst sikrer at den optimale slagtevægt opnås. For at gøre afprøvningen praktisk anvendelig i den økologiske produktion af slagtekyllinger anvendes kontrolleret fodring med brug af hvedefortynding. I dette forsøg vil virkningen af kontrolleret næringsstofforsyning blive undersøgt, og slagtekyllingernes mulighed for at yde kompensatorisk tilvækst undersøges. Formål Formålet med dette forsøg er at få øget viden om, hvordan kontrolleret fodring skal afpasses, således at en periode med kun 15 dages kompensatorisk tilvækst sikrer, at kyllingerne opnår den ønskede slagtevægt. Materiale og metoder Forsøget startede med indsættelse af forsøgskyllinger i boksene på dag 0 den 9. september 2013, og sluttede på dag 61 den 9. november Fysiske rammer boksenes indretning og udstyr Kyllingerne blev indsat i 12 bokse etableret i et startkyllingehus med produktion af økologiske slagtekyllinger. Kyllingehusets samlede nettoareal på 500 m 2 var opdelt i tre sektioner med tre flokke á ca kyllinger. Hver forsøgsboks havde et samlet areal på 6 m 2 (2*3 meter) og en højde på 120 cm. Hver boks var udstyret med seks drikkenipler af typen Corti 110. Kyllingerne blev på dag 25 overført til voksehuset. I voksehuset blev kyllingerne indsat i 12 bokse (2 sektioner á 6 bokse) etableret i et kyllingehus med produktion af økologiske slagtekyllinger. Kyllingehusets samlede nettoareal på m 2 var opdelt i tre sektioner med tre flokke á ca kyllinger. De 2*6 forsøgsbokse var etableret i to af de tre sektioner. 4
6 Hver forsøgsboks havde et samlet areal på 6 m 2 (2*3 meter) og en højde på 80 cm. Boksene var etableret op mod ydervæggen med et udgangshul (35 cm bredt og 27 cm højt) til et indhegnet udeareal på 240 m 2. Hver boks var udstyret med seks drikkenipler af typen Corti 110. Færdigfoder og hel hvede blev tildelt i plastik fodersiloer med spildrist. Spildristen forhindrer kyllingerne i at skrabe i foderet. For at sikre at dyrene fik tilstrækkeligt foder de første dage, blev spildristen først monteret på dag 21. Hvis spildristen monteres for tidligt, kan kyllingerne ikke få foderet ud af foderautomaten. Boksene var indrettet med én siddepind i 2 meters længde, som blev reguleret gradvist i højden (maks. højde 30 cm). Forud for indsættelsen af kyllinger blev der i hver boks strøet med et specialprodukt, bestående af presset og opvarmet hvedehalm svarende til ca. 1,5 kg/m 2.. Forsøgsdesign I forsøget indgik i alt tre behandlinger med fire gentagelser, som blev gennemført fra dag 21 til dag 61. Behandling 1: Normalt foderprogram, DLG Behandling 2: Højt kontrolleret fodring (med hvede fra dag 46) Behandling 3: Højt kontrolleret fodring (uden hvede fra dag 46) Fra dag 0 til 21 blev der i alle bokse tildelt startfoder. Dag 21 skiftedes til voksefoder, og hvedetilsætningen startede. Reguleringen i næringsstofforsyningen blev gennemført ved hjælp af et kontrolleret hvedefortyndingsprogram. Fra dag 8 blev kyllingerne tildelt byg/ært ensilage. Tilsætningen af hel hvede og grovfoder skete efter et i forvejen fastlagt program, som fremgår af bilag 1 og bilag 2. Dyremateriale Kyllingerne (JA 757) til forsøget blev leveret af Top Æg ApS den 8. september Kyllingerne var inden indsættelse vaccineret med Paracox 5 og IB-Ma5. Der blev indsat i alt 52 kyllinger pr. boks. Kyllingerne var kønssorteret, så der var 26 haner og 26 høner i hver boks. Foder Alle kyllinger fik startfoder på papir ved indsættelsen. Papiret blev fjernet på dag 5. Kyllingerne havde fra indsættelsen også adgang til foder fra fodersilo. Fra dag 7 til 61 blev der i alle bokse tildelt grovfoder i form af majsensilage. Vand Forsøgsboksene havde en separat vandforsyning, der var uafhængig af produktionsstalden. Det anvendte vandtryksprogram er vist i figur 1. Højden af vandsøjlen blev målt fra bunden af vandrøret ved tilslutning til trykregulatoren. 5
7 40 35 Vandtryksprogram 30 Vandsøjle (cm) Alder i dage Figur 1. Vandtryksprogram. Registreringer Kyllingernes vægt og foderforbrug blev registreret på dag 15, 22, 35, 46 og 61. På dag 61 blev der bedømt trædepuder på en stikprøve á 20 kyllinger pr. boks. Antal døde kyllinger blev registreret dagligt, og kyllingerne blev vejet inden afgang fra boksen. Beregning af trædepudepointsum blev udført i henhold til bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Andelen af grovfoder er ikke medtaget i beregningen af kyllingernes foderudnyttelse, men tildelingen til hver enkelt boks er blevet registreret. Se bilag 2. Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne (vægt, foderoptagelse og foderudnyttelse) blev analyseret ved hjælp af modellen ANOVA i programmet R. Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Data er korrigeret for antallet af døde kyllinger. Ved databehandlingen af trædepudebedømmelserne blev en samlet trædepudescore beregnet på følgende måde: Samlet score = (antal score 0*0 + antal score 1*0,5 + antal score 2*2)/100. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af forsøgsbehandlingerne på den beregnede trædepudescore. Der antages at være statistisk sikker effekt af behandling, hvis sandsynligheden (p-værdien), for at der ikke var nogen forskel, var mindre end 0,05. Data er korrigeret for døde kyllinger. 6
8 Resultater og diskussion Produktionsresultater De opnåede produktionsresultater samt resultater for trædepudebedømmelser er vist i tabel 2. Forsøgsbehandlingerne med normal fodring (behandling 1), højt kontrolleret fodring minus hvede fra dag 46 (behandling 2), og højt kontrolleret fodring med 10 % hvede efter dag 46 (behandling 3), viste det er muligt at opnå reduceret tilvækst fra dag 22-35, efterfulgt af en kompensatorisk vækst indtil slagtning dag 61 uden at slutvægten reduceres signifikant. Ved forsøgets afslutning dag 61 var vægten g, g, og g i hhv. behandling 1, 2 og 3. I behandling 1, 2 og 3 var foderforbruget henholdsvis 2,54, 2,59 og 2,65 kg foder pr. kg kylling. Tabel 2. Produktionsresultater og resultater fra trædepudebedømmelse. Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 Normal foderprogram, 10% hvede Højt kontrolleret fodring (uden hvede fra d. 46) Højt kontrolleret fodring (med 10 % hvede fra d. 46) Antal bokse p-værdi Vægt dg 15, g/kyll ,91 Foderopt. dg 0-15, g/kyll ,32 FU, dg 0-15, kg foder/kg kyll.* 1,55 1,50 1,50 0,24 Vægt dg 22, g/kyll ,63 Foderopt. dg 0-22, g/kyll ,67 FU, dg 0-22, kg foder/kg kyll.* 1,66 1,62 1,61 0,37 Vægt dg 35, g/kyll ,71 Foderopt. dg 0-35, g/kyll ,86 FU, dg 0-35, kg foder/kg kyll.* 2,59 2,67 2,65 0,47 Vægt dg 46, g/kyll a b b 0,04 Foderopt. dg 0-46, g/kyll ,86 FU, dg 0-46, kg foder/kg kyll.* 2,52 2,74 2,70 0,06 Vægt dg 61, g/kyll ,76 Foderopt. dg 0-61, g/kyll ,89 FU, dg 0-61, kg foder/kg kyll.* 2,54 2,59 2,65 0,63 Gns. andel hel hvede dag 35, pct. 5,5 8,0 8,0 - Gns. andel hel hvede dag 46, pct. 7,0 16,6 16,6 - Gns. andel hel hvede dag 61, pct. 8,2 10,8 14,5 - Trædepudepoint dag ,10 Dødelighed, pct. 8,6 2,9 3,9 0,10 * Foderudnyttelsen er korrigeret for antal døde og for afvigende antal i boksene. 7
9 I perioden dag blev der gennemført en kontrolleret fodring, som reducerede tilvæksten signifikant dag 46. Behandling 1 opnåede en vægt dag 46 på g, mens behandling 2 og 3 opnåede en signifikant lavere vægt på hhv g og g. Da behandling 2 ophørte med hvedefortynding, og udelukkende fik koncentratfoder fra dag 46 til 61, opnåede kyllingerne den ønskede kompensatoriske tilvækst. Dag 46 var vægten i behandling 2 og 3 hhv. 95 og 90 gram lavere end i behandling 1. Dag 61 var vægtforskellen reduceret hos behandling 2 og 3 med hhv. 19 og 80 gram i forhold til vægten i behandling 3. Således var der dag 61 ikke længere signifikant forskel mellem behandlingerne. Resultatet viste, at det er muligt at kontrollere tilvæksten signifikant i en tidlig del af produktionsperioden, således at kyllingerne alligevel kan opnå samme slagtevægt med en 15 dages periode med kompensatorisk tilvækst. Dette resultat er helt unikt, og understøtter ønsket om at forbedre kødkvaliteten yderligere hos økologiske slagtekyllinger. Der blev fundet en tendens til, at foderudnyttelsen blev negativt påvirket af det fodprogram, som gav en kontrolleret tilvækst. Ved 46 dage var der en tendens til en forringet foderudnyttelse, men ved forsøget afslutning dag 61 var der ingen signifikant forskel på foderudnyttelsen for de 3 behandlinger. Der var ingen forskel i den opnåede trædepudescore mellem de tre behandlinger. Trædepuderne var fine i alle bokse. Dødeligheden var væsentligt forøget i dette forsøg, da kyllingerne fik et udbrud af Gumboro på dag Der var høj dødelighed i enkelte bokse. Samlet var der ikke signifikant forskel i dødeligheden mellem de tre forsøgsbehandlinger. Konklusion Forsøget viste, at det er muligt at opnå reduceret tilvækst fra dag 22-46, efterfulgt af en kompensatorisk vækst i 15 dage indtil slagtning dag 61, uden at slutvægten reduceres signifikant. Resultatet viste en unik mulighed for, at det ved hjælp af strategisk fodringsmanagement i den praktiske produktion af økologiske slagtekyllinger, er muligt at forbedre kødets mørhedspotentiale - uden af kyllingernes slagtevægt reduceres. Der var en tendens til forringet foderudnyttelse dag 46 ved brug af kontrolleret fodring, men ved forsøgets slutning på dag 61 var forskellen i foderudnyttelsen næsten udlignet. Brugen af kontrolleret fodring påvirkede ikke kyllingernes trædepudesundhed og dødelighed. Litteratur: Therkildsen, M., K. Horsted og S. Steenfeldt (2013): Improved texture of breast meat after a short finishing feeding period of broilers in an organic free-range system. World s Poultry Science Journal 69: 5 pp. 8
10 Bilag 1: Hvedetildeling Hvede, pct Hvede, pct Dag Dato Beh 1 Beh 2 Beh 3 Dag Dato Beh 1 Beh 2 Beh 3 0 ma-9.sep ti-15.okt ti-10.sep on-16.okt on-11.sep to-17.okt to-12.sep fr-18.okt fr-13.sep lø-19.okt lø-14.sep sø-20.okt sø-15.sep ma-21.okt ma-16.sep ti-22.okt ti-17.sep on-23.okt on-18.sep to-24.okt to-19.sep fr-25.okt fr-20.sep lø-26.okt lø-21.sep sø-27.okt sø-22.sep ma-28.okt ma-23.sep ti-29.okt ti-24.sep on-30.okt on-25.sep to-31.okt to-26.sep fr-1.nov fr-27.sep lø-2.nov lø-28.sep sø-3.nov sø-29.sep ma-4.nov ma-30.sep ti-5.nov ti-1.okt on-6.nov on-2.okt to-7.nov to-3.okt fr-8.nov fr-4.okt lø-9.nov lø-5.okt sø-6.okt ma-7.okt ti-8.okt on-9.okt to-10.okt fr-11.okt lø-12.okt sø-13.okt ma-14.okt
11 Bilag 2: Grovfodertildeling Grovfoder, gram. pr. boks Grovfoder, gram. pr. boks Dag Dato Beh 1 Beh 2 Beh 3 Dag Dato Beh 1 Beh 2 Beh 3 0 ma-9.sep ti-15.okt ti-10.sep on-16.okt on-11.sep to-17.okt to-12.sep fr-18.okt fr-13.sep lø-19.okt lø-14.sep sø-20.okt sø-15.sep ma-21.okt ma-16.sep ti-22.okt ti-17.sep on-23.okt on-18.sep to-24.okt to-19.sep fr-25.okt fr-20.sep lø-26.okt lø-21.sep sø-27.okt sø-22.sep ma-28.okt ma-23.sep ti-29.okt ti-24.sep on-30.okt on-25.sep to-31.okt to-26.sep fr-1.nov fr-27.sep lø-2.nov lø-28.sep sø-3.nov sø-29.sep ma-4.nov ma-30.sep ti-5.nov ti-1.okt on-6.nov on-2.okt to-7.nov to-3.okt fr-8.nov fr-4.okt lø-9.nov lø-5.okt sø-6.okt ma-7.okt ti-8.okt on-9.okt to-10.okt fr-11.okt lø-12.okt sø-13.okt ma-14.okt
12 11
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereØkoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010
Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereKyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereForbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger
Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereBoksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.
Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereMandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION
Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION 2. februar 1... 2016 INDHOLD Muligheder for slagtning og afsætning af økokyllinger Produktionsomfang
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereMerværdi i dansk oksekødsproduktion
Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereScreening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011
Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 1 vfl.dk Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 Udgivet: Januar 2012 Rapporten er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen og Agnethe
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mere4 Byggeri, teknik og miljø
4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereBekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.
EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereeller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm
Er foderkorn bare foderkorn eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm ER FODERKORN BARE FODERKORN ELLER SPILLER SORTSVALGET IND? Anders Katholm Agronom Teknisk ansvar for slagtekyllingefoder
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereTABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 VIDEN - VÆKST - BALANCE
VIDEN - VÆKST - BALANCE TABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W
Læs mere