Aktiniske keratoser og fotodynamisk terapi
|
|
- Dorte Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel: Dermatologi Aktiniske keratoser er hyppige forandringer i soleksponeret hud hos ældre patienter. Det er ikke muligt at forudsige, hvilke aktiniske keratoser der vil udvikle sig malignt, og det anbefales, at alle kliniske og subkliniske aktiniske keratoser behandles. Aktiniske keratoser og fotodynamisk terapi En opdatering Af Carsten Sauer Mikkelsen 1, Helene Ringe Holmgren 2, Jakob Borch 3, Katarina Zak Stangeland 4, Petra Kjellman 5, Christoffer V Nielsen 6 og Peter Bjerring 7 Kontakt c.s.mikkelsen@hotmail. com Biografi 1 Speciallæge i dermatovenereologi, hudklinikken i Brønderslev 2 Speciallæge i dermatovenereologi, hudklinikken i Frederikshavn 3 Speciallæge i dermatovenereologi, hudklinikken i Kastrup 4 Speciallæge i dermatovenereologi, Aleris Privathospital, Stavanger 5 Speciallæge i dermato-venereologi, Diagnostisk Centrum, Stockholm 6 Kursist i dermatovenerologi, Bispebjerg Hospital 7 Speciallæge, professor, dr.med., Privathospitalet Mølholm RESUME: Aktiniske keratoser (AK) er hyppige læsioner, som udvikles hos 15 % mænd og 6 % kvinder i Europa. Man kan ikke på forhånd afgøre, hvilke af AK-læsionerne der er i risiko for at udvikle sig til non-melanom hudcancer, og det er nødvendigt at behandle alle AK-l æsioner. Subkliniske læsioner er makroskopiske, usynlige læsioner, der forekommer 10 gange så hyppigt som de synlige AK-læsioner. De subkliniske og kliniske AK findes i et samlet solbeskadiget område, som kaldes field cancerization. Dermatoskopi (episkopi) er et vigtigt og effektivt redskab til at diagnosticere AK. A ktiniske keratoser (AK) ses hyppigt i dermatologiske konsultationer specielt hos patienter over 60 år. Det er den hyppigste keratinocyt-medierede prækankrose. AK kan ses som en markør for øget risiko for udvikling af non-melanom hudcancer (1). Synonymerne til AK er mange, blandt andet: solare keratoser, keratosis senilis og keratinocytisk intraepidermal neoplasi (2). Nedenfor anvendes forkortelsen AK. Incidensen af AK er stigende i Danmark (3). Den kumulerede udsættelse for UV-stråling spiller en central rolle i AK-patogenesen (4, 5). UV-B- stråling (300 nm-320 nm) kan føre til direkte DNA-beskadigelse (6) og DNA-mutationer således at funktionen af tumorsuppressor-pro- 1
2 Dermatologi 2Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2016 Desværre er det umuligt at afgøre på forhånd, hvilke af AKlæsionerne som vil progrediere til iscc teiner som p53 bliver hæmmet (7). Denne dysregulation af p53-funktionen synes at spille en vigtig rolle for udviklingen af såvel AK som spinocellulært karcinom (SCC) (8, 9). Samtidige infektioner af de solskadede keratinocytter med human papillomavirus fungerer muligvis via virale onkoproteiner som cofaktor i udviklingen af AK (10). AK sidder primært svarende til de solskadede områder i ansigtet (38,6 %), skalp (12,8 %) og hænder (11,2 %) (3). I Australien viser studier, at % af den kaukaside befolkning over 40 år udvikler AK (11). I USA er prævalensen vurderet til mellem 11 og 26 %, og i Europa udvikler 15 % af mændene og 6 % af kvinderne AK (12). Nogle af de kendte risikofaktorer for udvikling af AK er, ud over høj alder, hankøn, kumulativ UV-stråling fra sollys, solarium samt lys hudtype (Fitzpatrick hudtype I-II). Herudover har organtransplanterede (OTP) patienter, som har været i langvarig immunosuppressiv behandling, en markant øget risiko for at udvikle AK (13, 14). AK debuterer med atypisk transformation svarende til cellerne i basalcellelaget i epidermis. Men der er risiko for gennemvækst til dermis, og den præmaligne tilstand er da progredieret til SCC med risiko for metastasering. Hyppigheden for, at en enkeltstående AK udvikles til invasiv SCC (iscc), er uafklaret, selv om studier har vist op til 0,53 % pr. AK-læsion per år. Spontan regression af AK varierer meget (20-63 %) i forskellige studier, mens den spontane regression i områder med flere makroskopisk synlige AK er meget lavere helt ned til 7,2 % i et studie (15). Desværre er det umuligt at afgøre på forhånd, hvilke af AK-læsionerne som vil progrediere til iscc, hvorfor sufficient behandling af alle AK er påkrævet (16). Ved hjælp af en ny optisk baseret teknik kaldet optical coherence tomography (OCT) kan man non-invasivt og mikroskopisk følge udviklingen fra normal epidermis til subklinisk læsion og videre til AK (17). Disse subkliniske (makroskopisk usynlige) læsioner forekommer ca. 10 gange så hyppigt som de synlige AK. Disse kliniske AK og subkliniske læsioner, der findes i et solbeskadiget område, kaldes sammenfattende field cancerization. Begrebet field cancerization blev først foreslået af Slaughter i 1953 (18) til at beskrive histologisk abnormt væv lokaliseret omkring oral SCC, der kunne udvikles til multiple og recidiverende tumorer. Konceptet blev videreudviklet af Braakhuis (19) i Konceptet beskriver områder med genetisk ændrede celler, der udvikles til at danne en eller flere tumorer inden for et nærliggende område, der indeholder præneoplastiske celler. Definitionen på field cancerization er i dag ifølge International
3 Foto 1, 2, 3 / Inddeling af aktiniske keratoser Olsen klinisk klassifikation (Olsen grading 1991): Grade I-III (23) Foto: xxx Olsen klassifikation Grade I: Klinisk ses som flade, ru, lyserøde maculae uden tegn på hyperkeratose lokaliseret i solskadet hud. Forandringer kan nemmest palperes og føles som sandpapir og kan bedst ses i sidelys. Pigmentering kan forekomme. Olsen klassifikation Grade II: Moderat tykke hyperkeratoser på en erytematøs baggrund. Kan nemt ses og palperes. Olsen klassifikation Grade III: Tykke, hyperkeratotiske læsioner. Keratiniseringen kan blive op til 1 cm i tykkelse. Differentialdiagnose: kutant horn. League of Dermatological Societies og European Dermatological Forum (2015) : - Mindst 6 AK-læsioner betragtes som multiple læsioner i en kropsregion (et field) og omliggende område med kroniske aktiniske solskader og hyperkeratoser (20). Da de makroskopisk synlige AK således er omringet af solskader med subkliniske AK-læsioner, benævnes de synlige AK flaglæsioner (21) for hele det solbeskadigede område. Et område med subkliniske AK-forandringer kan være op til 7 cm omkring den primære læsion, hvor alle læsioner er genetisk ensartede. Dermatoskopi (episkopi) er et effektivt redskab til at diagnosticere AK. I et prospektivt studie blev den kliniske diagnose sammenholdt med de histopatologiske fund. Uafhængig, blindet sammenligning af de 2 metoder med en konkordans på 0,917. Sensitiviteten ved dermatoskopi for diagnosen AK var 98,7 % med en specificitet på 95,0 % (22). 3
4 Dermatologi Andre klassifikationssystemer har været foreslået på baggrund af nyere viden om patogenesen bag AK (24). Det har indtil for nylig været antaget, at tykke AK (AK III) var mere dysplastiske end tynde AK (AK I). Nye forskningsresultater tyder dog på, at tynde AK har samme dysplasigrad som tykke AK (21), hvilket understreger vigtigheden af, at alle AK-læsioner uafhængigt af tykkelse bør behandles. Evolutionen fra AK til SCC har længe være betragtet som et kontinuum, men nye data viser, at det er muligt, at udviklingen til iscc foregår direkte fra subkliniske AK uden tilstedeværelse af synlige precursor-læsioner (25). Alle individuelle læsioner har således et potentiale til at undergå direkte transformation til iscc. Derfor diskuteres det nu, hvorvidt alle synlige AK uanset tykkelse bør behandles med såkaldt field cancerization, da hele det nærliggende område bør betragtes som solbeskadiget og dermed har udviklingspotentiale til iscc. I dag er der i Europa stor variation i, hvornår de forskellige nationale guidelines betragter et område med multiple aktiniske keratoser, som er godkendt til behandling, som værende field cancerization. Fælles for alle nationale guidelines er dog, at behandling af field cancerization både kræver flere AK-læsioner og tilstedeværelse af omkringliggende solskadet hud. Måske disse guidelines vil blive ændret i fremtiden, da nyere forskning beskrevet ovenfor viser: Boks 1 / xxxxx xxxxx xxxx 4Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2016 Ingen solitære AK findes uden samtidig tilstedeværelse af subkliniske læsioner i nærliggende område. Det kan ikke forudsiges, hvilke og hvornår AK udvikles til planocellulært karcinom, hvorfor alle læsioner inklusive subkliniske nok bør behandles. AK subtype I-III har ensartet malignitetspotentiale. Planocellulært karcinom kan allerede udvikles fra AK med atypi begrænset til basalcellelaget i epidermis. Måske udvikles invasivt planocellulært karcinom via en anden mere direkte pathway fra hårfolliklerne. Denne nye viden vil kunne medføre et paradigmeskifte i fremtidens behandling af præ-neoplastiske tumorer og field cancerization. AK-behandlingen i Danmark er oftest kryoterapi (57,7 %), PDT med methyl aminolevulinat (17,1 %) og imiquimod (11,2 %) (3). Ved få AKlæsioner behandles de enkelte elementer typisk i dag med kryoterapi som lesion-directed therapy. Problemet med lesion-directed therapy er et dårligt kosmetisk resultat med udvikling af irreversibel hypopig-
5 mentering i det kryobehandlede område og hurtig recidiv af AK. Eksempler på field-directed behandlinger med topikal applikation er: 5-fluoruracil, imiquimod, ingenol mebutate og diclofenac. Tabel 1 / Cure-rates topikal C-PDT i NMSC 3 måneder 12 måneder (* 5 år) Aktiniske keratoser 69% - 93% Bowens disease 93% 68% Superficiel basalcellehudkræft 85% - 93% 75% (* 5 år) Nodulær basalcellehudkræft 75% - 82% 77% (* 5 år) Fotodynamisk terapi (PDT) Konventionel fotodynamisk terapi (C-PDT) betragtes i dag som en meget effektiv behandling med et tilfredsstillende kosmetisk resultat af AK, basalcellehudkræft og Mb Bowen (se tabel nedenfor) (26, 27). Organtransplanterede patienter (OTP) Hos organtransplanterede patienter, som modtager højdosis systemisk, immunosuppressiv behandling, ses dels flere de novo AK-læsioner, dels en langt hurtigere progression af de makroskopisk synlige AK-læsioner til iscc (28). I Danmark har studier vist op til 140 gange forøget risiko for at udvikle SCC hos OTP i forhold til baggrundsbefolkningen (29). Tumorerne hos OTP er mere aggressive end hos immunkompetente personer; der ses hurtigere vækst, øget risiko for metastasering, og metastaserne udvikles ofte i yngre alder. Metastasering af SCC er rapporteret at forekomme hos 8-12 % af OTP i forhold til hos 0,5-4 % af ikke-transplanterede personer. Den ringe prognose for metastaserende SCC betyder, at hudcancer forårsager ca. 5 % af den samlede mortalitet for OTP. Denne gruppe skal derfor følges hyppigere og med tidligere behandlingsstart. Studier fra Bispebjerg Hospital ledet af professor dr.med. Merete Hædersdal har vist, at patienter i systemisk, immunosuppressiv behandling kan have gavn af gentagne profylaktiske PDT-behandlinger. Et studie viste, at profylaktiske PDT-behandlinger hos OTP havde signifikant effekt med et forsinket onset af AK sammenholdt med et ikke-pdt-behandlet område (p=0,020). Ved 3-års-follow-up havde 63 % af patienterne udviklet AK i ikke-behandlede 5
6 Dermatologi hudområder sammenholdt med 28 % af patienterne, som modtog profylaktiske PDT-behandlinger (p=005) (30). Disse præliminære data indikerer, at vi muligvis i fremtiden skal overveje en ny approach med henblik på profylaktiske PDT-behandlinger af denne patientgruppe. Konventionel fotodynamisk terapi (C-PDT) Konventionel fotodynamisk behandling (PDT) bruges i dag som en godkendt non-invasiv behandling af field cancerization af ikke-pigmenterede overfladiske AK og overfladiske basalcellecarcinomer i ikke-højrisiko-områder, fx centrale dele af ansigtet. I mange dermatologiske speciallægepraksis tilbydes denne behandling. Ved fotodynamisk terapi påsmøres huden med en creme med 16 % methylaminolevulinal (MAL) eller 8 % 5-aminolevulinate (5-ala), som absorberes i alle celler, men ca. 8 gange så meget i cancerceller. I cellerne omdannes MAL og 5-ala til protoporphyrin IX, som ved efterfølgende belysning medierer dannelse af frie iltradikaler, der dræber cellerne. Tre timer efter påsmøringen af MAL eller 5-ALA under okklusion behandles huden med rødt LED-lys ved bølgelængden 633 nm (37 J/ cm2), der initierer den fototoksiske proces. 6Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2016 Der er ingen klinisk forskel i effektiviteten af D-PDT- og C-PDTbehandlinger. Dagslys fotodynamisk terapi (D-PDT) På dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital har forskningsgruppen omkring professor, dr.med. et dr.pharm. Hans Christian Wulf udviklet en særlig behandlingsform benævnt: dagslys-pdt (D- PDT), hvor applikationen af MAL efterfølges af belysning med dagslys i stedet for en LED-lampe (31). 5-ALA har ikke indikationen til D-PDT for nuværende. D-PDT er en relativt nyudviklet behandlingsmetode til field cancerization af multiple overfladiske, ikke-pigmenterede, tynde aktiniske keratoser i ansigt og skalp (32). D-PDT er ikke ligeså effektiv til behandlingen af tynde som tykke aktiniske keratoser (33) Denne behandling er praktisk taget smertefri og mindre tidsforbrugende end C-PDT, hvor belysningen udføres med LED-lampe (34). Den foretrækkes derfor af alle patienter og de fleste behandlere (dermatologer). Forbruget af MAL er også mindre og derved med mulighed for besparelse pr. behandling med denne metode, da behandlingstaksten til speciallægen fra regionerne ligeledes er lavere. D-PDT-behandlinger har foregået på Bispebjerg Hospital og Privathospitalet Mølholm siden 2009 og kan nu også
7 foregå i mange dermatologiske speciallægepraksis i Danmark i perioden april-oktober, hvor dagslysintensiteten normalt vil være tilstrækkelig. D-PDT-behandlinger blev godkendt i EU i sommeren 2015 til behandlingen af AK, men er endnu ikke registreret til behandling af basocellulært karcinom. Der er ingen klinisk forskel i effektiviteten af D-PDT- og C-PDT-behandlinger. Tabel 2 / Procedure ved behandling med dagslys-pdt (D-PDT): 1 Applikation af solcreme med organisk filter (fx P20 eller Actinica ). Solcremer med uorganisk filter indeholder titanium dioxid/zinkoxid og kan ikke anvendes minutter senere foretages curettage af området med kliniske, subkliniske aktiniske keratoser. 3 MAL-creme påsmøres herefter området uden okklusion. 4 Inden for 30 minutter skal det behandlede område eksponeres for dagslys. 5 Patienten skal opholde sig 2 timer udendørs i sollyset, hvorefter MAL-cremen afvaskes. Efter behandling med D-PDT: Sollys skal undgås på det behandlede område i 24 timer. Eventuel sårdannelse renses med vand. Anvendelse af fugtighedsbevarende creme anbefales. Solcreme, hat og solbeskyttende tøj anbefales i perioden fra apriloktober. Follow-up-besøg efter 3 måneder. Keratolytisk forbehandling inden PDT Forbehandlingen udføres for at sikre tilstrækkelig penetration gennem stratum corneum og epidermis af det topikale fotosensibiliserende stof (MAL) for at sikre produktion af intracellulært protoporfyrin IX i epidermis. Ved hyperkeratotiske læsioner kan overvejes: Curettage/debulkning Kemisk keratolytisk forbehandling med salicylsyre (10 %) Carbamidcreme (40 %) Fraktioneret CO2-laserbehandling Microneedeling Tape stripping 7
8 Dermatologi Microdermabrasio Peeling. Disse behandlinger er effektive til forbehandling inden PDT men studier viser, at smertereaktionen med lokale reaktioner ved PDT-behandling øges ved forbehandling med salicylsyre og carbamidbehandling. Efterbehandling af posttreatment erytem Det er forventeligt, at der, uanset om der behandles med C-PDT eller D-PDT, udvikles erytem efter behandlingen. Denne rødme vil typisk have varighed i et par døgn til godt en uge. Sommetider kan erytemet dog blive så generende for patienten, at behandling med binyrebarkhormonholdige præparater er nødvendige (35). I forhold til nyere studier kan brimonidin tatrate 0,33 % (Mirvaso ), som er velkendt til behandlingen af ansigtsrødme ved rosacea, have en signifikant rødmereducerende effekt. 8Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2016 Fremtidens PDT-behandlinger I fremtiden vil behandling af AK blive rettet mod både de enkelte læsioner og de omkringliggende subkliniske læsioner, de såkaldte field actinic damage -områder (32). PDT som dagslysbehandling foretrækkes af patienterne på grund af minimale gener under behandlingen og den høje behandlingseffektivitet samt det fine kosmetiske resultat. Behandlingerne kan udføres i hudlægepraksis og på dermatologiske afdelinger, hvor forbehandlingen foretages i klinikken, og efterfølgende belysning med dagslys foregår enten i specielt indrettede drivhuse, som allerede nu findes på Privathospitalet Mølholm og på Bispebjerg Hospital, eller hjemme hos patienterne selv. Belysning hjemme hos patienterne selv indebærer risiko for underbelysning (36), hvis der ikke er solskin, men udvikling af patientbårne lysdosimetre vil kunne sikre tilstrækkelig belysning under disse forhold og sikre behandlingseffektiviteten. I forhold til C-PCT viser et nyligt studie, at nedsættelse af applikationstiden af MAL til ½ time i stedet for 3 timer kan reducere posttreatment erytem betragteligt, uden at behandlingseffekten afficeres (37). Referencer 1. Ulrich M, Pellacani G, Ferrandiz et al. Evidence for field cancerisation treatment of actinic keratoses with topical diclofenac in hyaluronic acid. Eur J Dermatol Mar-Apr;24(2): Heaphy MR, Jr., Ackerman AB. The nature of solar keratosis: a critical review in historical perspective. J Am Acad Dermatol. 2000;43(1 Pt 1):
9 3. Erlandsson AM, Egekvist H, Haedersdal M et al. Actinic keratosis: a cross-sectional study of disease characteristics and treatment patterns in Danish dermatology clinics. Int J Dermatol 2016 Mar;55(3): Frost CA, Green AC. Epidemiology of solar keratoses. Br J Dermatol. 1994;131: Stockfleth E, Sibbring GC, Alarcon I. New Topical Treatment Options for Actinic Keratosis: a Systematic Review. Acta Derm Venereol Karagas MR, Zens MS, Nelson HH et al. Measures of cumulative exposure from a standardized sun exposure history questionnaire: a comparison with histologic assessment of solar skin damage. Am J Epidemiol. 2007;165(6): Kennedy C, Bajdik CD, Willemze R, De Gruijl FR, Bouwes Bavinck JN. The influence of painful sunburns and lifetime sun exposure on the risk of actinic keratoses, seborrheic warts, melanocytic nevi, atypical nevi, and skin cancer. J Invest Dermatol. 2003;120(6): Schwarz T, Beissert S. Milestones in photoimmunology. J Invest Dermatol. 2013;133(E1):E7-E Nomura T, Nakajima H, Hongyo T, Taniguchi E, Fukuda K, Li LY, et al. Induction of cancer, actinic keratosis, and specific p53 mutations by UVB light in human skin maintained in severe combined immunodeficient mice. Cancer Res. 1997;57(11): Roewert-Huber J, Stockfleth E, Kerl H. Pathology and pathobiology of actinic (solar) keratosis - an update. Br J Dermatol. 2007;157 Suppl 2: Harwood CA, Proby CM. Human papillomaviruses and non-melanoma skin cancer. Curr Opin Infect Dis. 2002;15(2): Frost CA, Green AC. Epidemiology of solar keratoses. Br J Dermatol. 1994;131(4): Parrish JA. Immunosuppression, skin cancer, and ultraviolet A radiation. N Engl J Med. 2005;353(25): Stockfleth E, Ulrich C, Meyer T, Christophers E. Epithelial malignancies in organ transplant patients: clinical presentation and new methods of treatment. Recent Results Cancer Res. 2002;160: Werner RN, Stockfleth E, Nast A et al. The natural history of actinic keratosis: a systematic review. Br J Dermatol. 2013;169(3): Den fulde referenceliste kan ses på den elektroniske udgave eller rekvireres hos forfatterne. 9
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare
Læs mereTil behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.
Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens
Læs mereBrochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser
Brochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser Information til uddeling af behandlingspersonale i sundhedsvæsnet. 2 Spørgsmål og svar om aktiniske keratoser
Læs mereAktiniske keratoser Udvikling
What s new Aktiniske keratoser Udvikling Betragtes som præmaligne forandringer i stratum basale i epidermis Ses først som små, rødlige forandringer i solskadet hud Keratiniseringen tiltager Stadieinddeling
Læs mereACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft
ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.
Læs mereHudkræft hos organtransplanterede
Hudkræft hos organtransplanterede Korrektheden er verificeret af overlæge Mikael Tarstedt, dermatologisk modtagelse, Karlskoga lasarett i Sverige. 2 Organtransplanterede har op til 100 gange øget risiko
Læs mere5-aminolevulinsyre. Patientinformation. Alacare 8 mg, medicinsk plaster. til aktinisk keratose-behandling med PDT
5-aminolevulinsyre Patientinformation Alacare 8 mg, medicinsk plaster til aktinisk keratose-behandling med PDT Alacare Alacare er et medicinsk plaster indeholdende 5-aminolevulinsyre, og er designet til
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereGuidelines vedrørende behandling af aktiniske keratoser
Guidelines vedrørende behandling af aktiniske keratoser Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab DDS nedsat ad hoc udvalg bestående af følgende medlemmer: Merete Hædersdal, Bispebjerg Hospital (formand)
Læs mereTopikal behandling af aktiniske keratoser
Side 1 af 26 Den Nationale Rekommandationsliste Topikal behandling af aktiniske keratoser IRF 2017 3. OKTOBER 2017 Side 2 af 26 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Non-steroide antiinflammatoriske midler
Læs mereRekommandationer. Topikal behandling af aktinisk keratose. National Rekommandationsliste. Topikal behandling af aktinisk keratose i ansigt og hårbund
Side 1 af 17 National Rekommandationsliste Topikal behandling af aktinisk keratose Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger
Læs mereNon-melanom-hudkræft HUDKRÆFT. Susanna Hartmann-Petersen, Robert Gniadecki & Hans-Christian Wulf
153 Non-melanom-hudkræft Susanna Hartmann-Petersen, Robert Gniadecki & Hans-Christian Wulf Hvert år forekommer der 6.000 10.000 tilfælde af non-melanom-hudkræft. Denne artikel giver en opdatering om forebyggelse,
Læs mereDokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer
Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer TABELOVERSIGT OVER INDIKATORER Indikatorområde Indikatornr Indikator Type Stan-dard I. DIAGNOSTIK Ia Andelen af basalcelle
Læs mereKeratinocytkarcinomer
Dermatologi Keratinocytkarcinomer Den hyppigste type af nonmelanomhudkræft Af Mette Mogensen Basalcellekarcinomer og spinocellulære karcinomer er den hyppigste kræftform i Danmark. Begge tumortyper udgår
Læs mereSygdomme i nyfødthedsperioden Sociallovgivning og underretning Vaskulære læsioner Dermatologisk laserbehandling
DELKURSUS 10. Kursusprogram: Pædiatrisk dermatologi og laser Genodermatoser Sygdomme i nyfødthedsperioden Sociallovgivning og underretning Vaskulære læsioner Dermatologisk laserbehandling Læringsmål: Diagnosticere
Læs mereAktiniske keratoser DERMATOLOGI. Michael Heidenheim. Hyppig sollysbetinget hudsygdom med præmaligne forandringer
DERMATOLOGI 483 Aktiniske keratoser Michael Heidenheim Hyppig sollysbetinget hudsygdom med præmaligne forandringer Hovedparten af patienterne med kutane neoplasier er midaldrende og ældre, der har hyppig
Læs mereBehandling af aktiniske keratoser og almen praksis
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Oktober 2017 8 Behandling af aktiniske keratoser og almen praksis Af Henrik F. Lorentzen 1 Aktiniske keratoser (AK) optager en betydelig
Læs mereBasalcellehudkræft. en nødvendig update! Dermatologi
Antallet af nye tilfælde af non-melanom hudcancer er seksdoblet inden for de seneste 50 år i Danmark og ses hyppigt i almen praksis med behov for vurdering og videre behandling. Basalcellehudkræft en nødvendig
Læs merePigment, hvide skjolder (Vitiligo)
Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide
Læs mereFotobiologi Solens effekt på huden
Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereHeksevorter og andre gevækster, CO2-laser
Heksevorter og andre gevækster, CO2-laser rev. dec. 2018 - næste rev. dec. 2020 Hvorfor opstår der fortykkelser i huden? Fortykkelser i huden er ofte forårsaget af hyperaktivitet i små lokaliserede områder
Læs mereKutant primært malignt melanom
Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2014 (for perioden
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereForebyggelse af hudkræft
H UDK RÆFT 1355 Forebyggelse af hudkræft Hans Christian Wulf Hyppigheden af almindelig hudkræft og modermærkekræft er voldsomt stigende. Soleksponering er årsag til 80 85% af tilfældene og er derfor i
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2015 (for perioden
Læs mereAlmindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)
Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan
Læs mereBasalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm
Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,
Læs mereKræft i huden (Neoplasma malignum cutis)
Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der skelnes mellem modermærkekræft (malignt melanom, MM) og anden hudkræft (non-melanoma skin cancer,
Læs mereHudkræft. hos nyretransplanterede
Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til
Læs mereSpeciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion
Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Introduktion Mit valg Intet valg Introduktion Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2019 Introduktion Baggrund UV stråling og risiko
Læs mereDen kliniske database for non-melanom hudkræft behandlet i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for non-melanom hudkræft behandlet i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, mb. Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2012 (for perioden
Læs mereBehandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)
Patientvejledning Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod) Aktinisk Keratose 1 Du er sat i behandling med Aldara creme, fordi du har Aktinisk Keratose, også kaldet solkeratose. For at opnå
Læs mereNon-melanom hudkræft Gamle behandlinger. Henrik F. Lorentzen Munkebjerg 2019
Non-melanom hudkræft Gamle behandlinger Henrik F. Lorentzen Munkebjerg 2019 Kryo-kirurgi Curettage Imiquimod (aldara + zyklara) Ingenol mebutate 5 flouro-uracil (efudix [5%] + Actokerall [0,5% inkl. salicylsyre]
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereFå glæden og livskvaliteten tilbage
Få glæden og livskvaliteten tilbage "Som patient på et af Europas absolut førende hudcentre er du i helt sikre hænder. For os handler det om at skabe de bedste resultater for derved at give patienterne
Læs mereNMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING
NMSC databasen BRUGERVEJLEDNING BRUGERVEJLEDNING TIL REGISTRERING I NMSC DATABASEN FOR PATIENTER MED FØLGENDE DIAGNOSER: BASALCELLE KARCINOM PLANOCELLULÆRT KARCINOM MB. BOWEN KERATOAKANTOM DENNE BRUGERVEJLEDNING
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2016 (for perioden
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs merePraktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige
Praktisk dermatologi i almen praksis Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Efflorescenser Macula papel nodulus tumor Vesicel bulla pustel kvadel Erosion ulcus fissur excoriation
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereEN SPEGET AFFÆRE. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8
EN SPEGET AFFÆRE 1 Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8 2 Kjaer SK, Tran TN, Sparen P et al. The Burden of Genital Warts: A Study of Nearly 70.000 Women
Læs mereGuide: Sådan opdager du hudkræft i tide
Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013
Læs mereRynker og solskader, photopeel
rev. jan. 2017 - næste rev. jan. 2019 PhotoPeel En kombinationsbehandling med lys og peeling Indledning Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens alderstegn,
Læs merePhotodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker
Photodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker Før Efter Baggrund: Gennem flere år har internationale forskningscentre, heriblandt Privathospitalet Mølholm, forsket i udvikling
Læs merePhotodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker
Photodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker Før Efter Baggrund: Gennem flere år har internationale forskningscentre, heriblandt Privathospitalet Mølholm, forsket i udvikling
Læs mereDermatologi Patientvejledning
Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs mereRynker og solskader, peeling
Info. nr. 210.4 / QI 06.163 rev. jan 2015 - næste rev. jan 2017 Peeling af ansigt, hals, bryst, hænder og arme Hvad er en peeling? En peeling er en behandling af huden med en kemisk opløsning, f.eks. Jessners
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereForsøgsprotokol. Metoder til at optimere PpIX dannelse ved forskellige fysiske forbehandlinger af huden før fotodynamisk terapi (PDT)
1 Forsøgsprotokol Metoder til at optimere PpIX dannelse ved forskellige fysiske forbehandlinger af huden før fotodynamisk terapi (PDT) EudraCT nummer: 2014-004600- 30 Protokol version: 27- november- 2014
Læs mereFAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Læs merePrisliste HudCenter/Dermatologisk Laserklinik
Prisliste HudCenter/Dermatologisk Laserklinik v. Peter Bjerring, professor, dr. med., speciallæge i hudsygdomme. Vejledende priser pr. behandling for behandlinger udført fra 08. juni 2010. Ret til ændringer
Læs mereTi skarpe om sommerens plager
Artikel: 11566 Råd fra flere specialer Hermed endnu et bidrag til artikelserien 10 skarpe, del I og II. Denne gang er der fokus på den forestående sommer og med den en række almindelige kliniske tilstande.
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs merePhotorejuvenation Foryngelse af huden med lys
Photorejuvenation Foryngelse af huden med lys Før Efter 1. Indledning: Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens alderstegn, som viser sig ved, at huden bliver
Læs merePatientvejledning. Hudforyngelse med laser. Fraktioneret Cosmetic
Patientvejledning Hudforyngelse med laser Fraktioneret Cosmetic Med en laserbehandling bliver din ansigtshud fornyet, så den fremstår mere frisk, glat og blød, bl.a. med reduktion af rynker og en vis opstramning
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereAudit om. teledermoskopi i almen praksis
Audit om teledermoskopi i almen praksis Region Syddanmark Sommeren 217 1 2 Pilotprojekt: Er det muligt at indføre teledermoskopi i almen praksis? Et kvalitetsudviklingsprojekt. Baggrund: Forekomsten af
Læs mereDu kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet
Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereREFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE
REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE Til stede: T. Agner, R.Gniadecki, M. Heidenheim, Peter H. Andersen, Sanne Buus og observatør for DDO S. Vissing. 1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde
Læs mereDen kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen)
Den kliniske database for nonmelanom hudkræft håndteret i speciallægepraksis (NMSC-databasen) Landsdækkende database for patienter med NMSC, morbus Bowen og keratoakantom i huden ÅRSRAPPORT 2013 (for perioden
Læs merePatientvejledning. Kemisk Peeling. Cosmetic
Patientvejledning Kemisk Peeling Cosmetic Peeling kan give huden et forfriskende og naturligt yngre udseende. Man reducerer / fjerner gammel og rynket, pigmenteret eller solskadet uregelmæssig hud, og
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereAnsøgning til FSUIS legat 2016
Ansøgning til FSUIS legat 2016 Præsentation - Urologisk Forskningsenhed - Urinvejskirurgi - Aarhus Universitetshospital Funktioner som projektsygeplejerske Administrative opgaver: - Studieprotokoller,
Læs mereFjernelse af rynker og ar med fraktioneret CO2 laser Non-ablativ (også kaldet fraktioneret laser dermabrasio eller fraktioneret skinresurfacing)
Fjernelse af rynker og ar med fraktioneret CO2 laser Non-ablativ (også kaldet fraktioneret laser dermabrasio eller fraktioneret skinresurfacing) Før Hvad er fraktioneret CO2- laserbehandling? Ved en fraktioneret
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mererosacea Information om et voksen-problem
rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært
Læs mereGUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER
GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF BASALCELLECARCINOMER UDARBEJDET FOR DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB DDS nedsat ad hoc udvalg bestående af følgende medlemmer: Merete Hædersdal, Bispebjerg Hospital (formand)
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs mereN YE BEHANDLINGER TIL
N YE BEHANDLINGER TIL NON - MELANOM HUDCANCER Julie Gehl Sjællands Universitetshospital, Københavns Universitetshospital Professor, Overlæge, dr.med., Oversigt Elektrokemoterapi hvad er det Calcium elektroporation
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereFjernelse af rynker og ar med CO 2 -laser (Laserdermabrasio, skinresurfacing)
Fjernelse af rynker og ar med CO 2 -laser (Laserdermabrasio, skinresurfacing) Før Baggrund Både alder, rygning og udsættelse for sol gennem årene ændrer hudens elasticitet. Dette betyder, at læderhudens
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereDerfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:
Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereOPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT
OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDen Europæiske Unions Tidende L 265/39
26.9.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 265/39 KOMMISSIONENS HENSTILLING af 22. september 2006 om effektiviteten af solbeskyttelsesmidler og om angivelser i forbindelse hermed (meddelt under nummer K(2006)
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mere