Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse"

Transkript

1 Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende år. Fremskrivningen baserer sig på antagelsen om, at uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som den generelle uddannelsesadfærd i de to år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Udover at fremskrive de unges fremtidige uddannelsesforløb er det muligt at beregne de unges tidsforbrug frem til opnåelsen af første 3 erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Profilmodel 0 viser, at 8 % af 0 ungdomsårgangen forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. I dette notat vises resultaterne af denne tidsberegning. Beregningen er ligesom resten af profilmodellens resultater en fremskrivning af den fremtidige adfærd, og alle resultater for tidsforbruget er derfor forventede tal for de viste ungdomsårgange og ikke faktisk observerede tidsforbrug, som jo endnu ikke er kendte. Opdelingen af tidsforbruget frem mod uddannelse Ved opgørelse af det forventede samlede tidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til opnåelse af første erhvervskompetencegivende uddannelse opdeles tiden i to kategorier: Normeret studietid og samlet mertidsforbrug. Den normerede studietid for unge med en videregående uddannelse er summen af den normerede tid for ungdomsuddannelsen og den normerede tid for den videregående uddannelse. En ungdomsårgang er her defineret som de unge, som afslutter 9. klasse et givet år. Fx er ungdomsårgang 0 de unge, som gik i 9. klasse i skoleåret 00/0. Årgangen benævnes også 9. klasse årgang. Se mere om profilmodellen, dens resultater og metode på Statistik/Tvaergaaende statistik/andel af en aargang der forventes at faa en uddannelse. 3 Nogle unge opnår mere end én erhvervskompetencegivende uddannelse. Fx gennemfører nogle først en tømreruddannelse og derefter en ingeniøruddannelse. I denne analyse ses kun på tid til den først opnåede erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. i eksemplet: tidsforbrug fra afslutningen af 9. klasse til uddannelsen som tømrer er gennemført. April 03

2 Mertidsforbruget er den del af den samlede tid brugt undervejs, som ligger udover den normerede studietid. Denne mertid opdeles i yderligere fem underkategorier, jf. nedenfor. Mertiden opdeles yderligere i følgende undergrupper: 0. klasse dobbelt ungdomsuddannelse uddannelsespause studieskift (som ikke kan registreres under dobbelt ungdomsuddannelse) resttid (ofte tid brugt på studiet ud over den normerede studietid) Mertidsforbruget indeholder dermed både tid brugt på studier, som ikke er gennemført eller principielt ikke er en del af den lige vej til gennemførsel af den opnåede erhvervskompetencegivende uddannelse og tid brugt på andre ikke studieaktiviteter, som ligger før fuldførelsen af den erhvervskompetencegivende uddannelse. Den samlede tid brugt på opnåelse af en uddannelse er talt i måneder fra afslutning af 9. klasse til opnåelse af første erhvervskompetencegivende uddannelse. Hovedresultater Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug efter 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse for de unge, som gik i 9. klasse i 00/0, forventes gennemsnitlig at være på måneder, dvs. 3 ½ år. Figur viser, at de unge som forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse i løbet af år efter 9. klasse, i gennemsnit bruger: måneder på 0. klasse 3 måneder på dobbelt ungdomsuddannelse måneder på uddannelsespause måneder på studieskift måneder på resttid For unge, som fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse, vil tid brugt på en gymnasial uddannelse tælle som dobbelt ungdomsuddannelse, da erhvervsfaglige uddannelser er kategoriseret under ungdomsuddannelser. Se metodeafsnittet for en uddybning af beregning af den normerede studietid og mertidsforbruget. April 03 Side af

3 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgang 0 Første erhvervskompetencegivende uddannelse klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Af analysen fås derudover følgende hovedresultater: Det forventede samlede mertidsforbrug, dvs. den tid, som er brugt undervejs fra afsluttet 9. klasse til opnået erhvervskompetencegivende uddannelse udover det normerede studietidsforbrug, har været faldende for ungdomsårgang 00 og frem. Flere unge forventes at komme hurtigere i gang med deres studie. Andelen af unge, der forventes at holde pause fra uddannelse i mindre end tre år, er stigende blandt unge, der forventes at tage en videregående uddannelse. Samme tendens ses dog ikke for unge, som forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Flere unge forventes at blive hurtigere færdige med deres videregående studier. Specielt på de lange videregående uddannelser forventes den gennemsnitlige resttid, hvilket primært dækker over studietidsforsinkelse, at være reduceret fra 0 måneder for ungdomsårgang 00 til måneder for ungdomsårgang 0. For de korte og mellemlange videregående uddannelser skyldes faldet i det forventede samlede mertidsforbrug et fald i den gennemsnitlige længde af de studerendes forventede uddannelsespause. Drenge, som opnår en videregående uddannelse, forventes at have en længere uddannelsespause end pigerne. Modsat forventes drengene, som opnår en erhvervsfaglig uddannelse, at have en kortere uddannelsespause end pigerne. Piger af anden etnisk herkomst, som tager en videregående uddannelse, forventes at have kortere uddannelsespause end piger af dansk herkomst. Tendensen er tydeligst for dem, som tager en lang videregående uddannelse. For de erhvervsfaglige uddannelser er tendensen den modsatte. Der forventes pigerne af anden etnisk herkomst at have den længste uddannelsespause. Det bemærkes, at tallene bag figurerne i dette notat endvidere findes i MBUs databank på uvm.dk. April 03 Side 3 af

4 Forventet tidsforbrug på vej mod erhvervskompetencegivende uddannelse Det samlede mertidsforbrug forventes at falde Figur viser det samlede gennemsnitlige tidsforbrug for årgangene 00 0 og underopdelt på hhv. normeret studietid og mertidsforbrug i alt. Resultaterne af fremskrivningen viser, at den gennemsnitlige samlede tid, som forventes brugt fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse er gennemført, har ligget stabilt på 9 år og 3 måneders fra ungdomsårgang 008 og frem (for årgang 0 på 9 år og måneder), jf. figur. Figur Forventet gennemsnitligt tidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgange Samlet tidsforbrug Normeret studietid Samlet mertidsforbrug Den gennemsnitlige normerede studietid, dvs. den tid, det tager at gå den direkte vej fra 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget med måneder i perioden 00 til 0. Størstedelen af stigningen forventes for de seneste tre årgange. Den er ikke overraskende, da flere unge fra årgang 009, 00 og 0 forventes at tage en videregående uddannelse, heraf også at flere forventes at tage en lang videregående uddannelse. Den gennemsnitlige normerede studietid for årgang 0 forventes at være 8 måneder svarende til år og 8 måneder. Det gennemsnitlige mertidsforbrug kan for 9. klasse årgang 0 forventes at være måneder svarende til 3 år og måneder, idet det samlede tidsforbrug jf. figur forventes at blive 0 måneder. Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug er måneder lavere for 0 årgangen end for 00 årgangen. Det samlede mertidsforbrug har været stigende for årgangene 00 00, men faldende fra årgang 00. Se evt. notatet om landsresultaterne fra profilmodel 0 på Statistik/Tvaergaaende statistik/andel af en aargang der forventes at faa en uddannelse. April 03 Side af

5 Tid brugt på uddannelsespause forventes fortsat at være faldende Uddannelsespause, dvs. den tid, hvor den unge ikke er i uddannelse, udgør langt den største del af mertidsforbruget. Den unge kan fx være i militærtjeneste eller tage ét eller flere sabbatår mellem en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse. Udviklingen i denne forventede gennemsnitlige tid brugt på uddannelsespause har været faldende fra 9. klasse årgang 00 og frem. For ungdomsårgang 00 faldt den forventede uddannelsespause til måneder og for årgang 0 faldt den til det hidtil laveste niveau på måneder. Dette fremgår af figur 3 nedenfor. Figur 3 Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Resttid Studieskift Figur 3 viser endvidere det gennemsnitlige tidsforbrug i de øvrige mertidskategorier. Tiden brugt på resttid, hvilket primært dækker over studietidsforsinkelse, forventes at ligge på måneder for 9. klasse årgangene For årgang 0 er den forventede resttid for de unge i gennemsnit lidt under måneder. Primært unge, som forventes at få en videregående uddannelse, kommer hurtigere i gang Figur viser, at andelen, der forventes at holde uddannelsespause på under tre år, for unge, der opnår en videregående uddannelse, i perioden 00 0 er steget fra % til 8 %. Andelen, der forventes at holde pause på 3 0 år, er i samme periode faldet fra % til %. Endvidere er andelen, der forventes at holde pause på mere April 03 Side af

6 end 0 år, faldet fra % til %. De unge kommer altså hurtigere i gang med deres studie. Figur Forventet andel i procent af unge med videregående uddannelse, opdelt på længde af uddannelsespause, 9. klasse årgange år 3 0 år Over 0 år På de erhvervsfaglige uddannelser er billedet anderledes. Her er andelen, der holder under 3 års uddannelsespause faldet de seneste år Figur Forventet andel i procent af unge med erhvervsfaglig uddannelse, opdelt på længde af uddannelsespause, 9. klasse årgange år 3 0 år Over 0 år Figur viser, at andelen, der forventes at holde pause under tre år, er faldet 3 procentpoint for de seneste tre årgange. Andelen er for årgang 0 på %, svarende til niveauet for ungdomsårgangene00 og 00. Andelen, der forventes at holde pause på 3 0 år, er for årgang 0 på 0 %, hvilket er den højeste andel blandt de April 03 Side af

7 0 årgange. Andelen, som forventes at holde over ti års pause, har ligget stabilt omkring %. Forskelle i mertidsforbruget mellem uddannelsesgrupperne. Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug efter 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse er forskelligt for de fire uddannelsesniveauer: erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. De unge, som gik i 9. klasse i 00/0, som forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, vil ifølge profilmodellen have det højeste gennemsnitlige mertidsforbrug blandt de fire uddannelsesgrupper. De vil gennemsnitlig bruge år mere end den direkte vej til opnåelse af uddannelsen. Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgang 0 LVU MVU KVU EUD klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Det laveste mertidsforbrug forventes hos de unge, som gennemfører en mellemlang videregående uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse. For årgang 0 forventes denne gruppe i gennemsnit at blive færdig med deres uddannelse år og 0 måneder senere, end hvis de havde taget den direkte vej på normeret tid. For kort videregående uddannelse forventes det samlede mertidsforbrug at være 3 år og 3 måneder og for lang videregående uddannelse 3 år og 9 måneder. Figur viser, at de fire uddannelsesgrupper primært adskiller sig i forventet mertidsforbrug hvad angår dobbelt ungdomsuddannelse, uddannelsespause og resttid. Det ses endvidere, at det hovedsagligt er de unge, som forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse, som vil tage to ungdomsuddannelser. Typisk vil det være unge, som efter en fuldført gymnasial ungdomsuddannelse tager en erhvervsuddannelse. Den gennemsnitlige uddannelsespause forventes at være størst for de unge, som forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse. Det ses, at jo højere uddannelsesniveau den unge forventes April 03 Side af

8 at fuldføre som første erhvervskompetencegivende uddannelse, jo kortere gennemsnitlige uddannelsespause. Resttiden, dvs. primært den uddannelsestid årgangen forventes at bruge ud over normeret tid, er gennemsnitlig på måneder for de unge, som forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, mod måneder for de øvrige uddannelsesgrupper. Tid brugt på 0. klasse og studieskift er stort set ens for de fire grupper af studier. De unge forventes at blive hurtigere færdige Figur figur 0 viser udviklingen i de unges forventede gennemsnitlige mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse for hver af de fire slut uddannelsesniveauer fra figur. Figur Forventet mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført lang videregående uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Specielt for de unge, som forventes at få en lang videregående uddannelse, er det forventede samlede mertidsforbrug faldet i de seneste årgange (jf. figur ). De unge fra ungdomsårgang 00 forventes at have fuldført en lang videregående uddannelse med et mertidsforbrug på år og 9 måneder mod 3 år og 9 måneder for ungdomsårgang 0. Faldet skyldes primært en reduktion i resttiden, det vil sige den tid, som bruges på de relevante studier ud over den normerede studietid. Sekundært skyldes det et fald i den gennemsnitlige længde af uddannelsespausen, altså den tid mellem 9. klasse og fuldført lang videregående uddannelse, hvor de unge ikke er under uddannelse. April 03 Side 8 af

9 Figur 8 Forventet mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført mellemlang videregående uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid For de unge, som forventes at fuldføre en kort eller mellemlang videregående uddannelse, har det samlede mertidsforbrug været faldende for de seneste tre årgange (009 0), jf. figur 8 og figur 9. Faldet for de korte og de mellemlange videregående uddannelser skyldes primært et fald i den gennemsnitlige uddannelsespause. Figur 9 Forventet gennemsnitlig mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført kort videregående uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid April 03 Side 9 af

10 For unge, som opnår en erhvervsfaglig uddannelse er der derimod en stigning i det forventede samlede mertidsforbrug for ungdomsårgang 008 og frem (figur 0). Figur 0 Forventet mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført erhvervsfaglig uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: For 9. klasse årgangene er den gennemsnitlige resttid negativ for de unge, der opnår en erhvervsfaglig uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse. For at kunne fremstille grafen så den totale højde af søjlerne giver mening og er sammenlignelig over årgange, er den negative resttid indregnet i dobbelt ungdomsuddannelse. Se evt. mere om negativ resttid i metodeafsnittet side. Stigningen i mertidsforbruget på de erhvervsfaglige uddannelser har ikke sin forklaring i en enkelt type mertidsforbrug, men skyldes i stedet mindre gennemsnitlige stigninger på stort set alle typer af mertidsforbrug i forhold til at følge den direkte vej fra 9. klasse til opnået erhvervsfaglig uddannelse. Det forventede samlede mertidsforbrug for 0 årgangen er måneder højere end for 008 ungdomsårgangen. Forskelle i mertidsforbrug opdelt på køn og herkomst Der er også forskel i mertidsforbruget mellem drenge og piger og unge af dansk og anden herkomst end dansk. Figur figur på side viser det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse henholdsvis erhvervsfaglig uddannelse (figur ), kort videregående uddannelse (figur ), mellemlang videregående uddannelse (figur 3) og lang videregående uddannelse (figur ). April 03 Side 0 af

11 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til erhvervsfaglig uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle 8 Drenge Piger 8 3 Dansk herkomst Anden herkomst end dansk 0 8 Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst 8 3 Drenge anden herkomst end dansk 38 9 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse indgår. Drenge forventes i gennemsnit at bruge mere tid på at opnå en videregående uddannelse end piger, hvorimod piger forventes at bruge mere tid på at opnå en erhvervsfaglig uddannelse end drenge. Det er især længere uddannelsespause, som medfører det højere mertidsforbrug for pigerne på de erhvervsfaglige uddannelser. For drengene skyldes det større forventede mertidsforbrug for dem, som tager en videregående uddannelse, en kombination af gennemsnitlig længere uddannelsespause samt mere tid brugt på studieskift. Pigerne fra 0 ungdomsårgangen forventes i gennemsnit at bruge 0 måneder mere i mertid end drengene på at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Drengene forventes i gennemsnit at bruge 0 måneder mere på at opnå en kort videregående uddannelse, 8 måneder mere på at opnå en mellemlang videregående uddannelse og 3 måneder mere på at opnå en lang videregående uddannelse end pigerne. April 03 Side af

12 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til kort videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle Drenge 3 Piger Dansk herkomst Anden herkomst end dansk 0 Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst Drenge anden herkomst end dansk 8 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en kort videregående uddannelse indgår. Unge af anden etnisk herkomst forventes at have det højeste mertidsforbrug på alle typer af erhvervskompetencegivende uddannelser. For de unge, som forventes at opnå en videregående uddannelse, er det især tid brugt på studieskift og resttid, der medfører det højere mertidsforbrug. For dem, som forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, skyldes det, at de har en længere uddannelsespause end unge af dansk herkomst. Den største samlede forskel i merforbrug for unge af dansk herkomst og unge af anden etnisk herkomst ses for unge, som forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug for unge af ungdomsårgang 0 af dansk herkomst er 3 år og 0 måneder mod år og måneder for unge af anden herkomst end dansk, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Piger af anden etnisk herkomst forventes at have den korteste uddannelsespause på de videregående uddannelser. Tendensen er tydeligst for de lange videregående uddannelser, hvor piger af anden etnisk herkomst i gennemsnit forventes at holde pause i måneder. hvorimod piger af dansk herkomst forventes at holde pause i måneder De drenge, som tager en lang videregående uddannelse, forventes i gennemsnit at bruge måneder på uddannelsespause. Det gælder både for drenge af dansk herkomst og for drenge af anden herkomst end dansk. April 03 Side af

13 Figur 3 Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til mellemlang videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle Drenge Piger 3 Dansk herkomst Anden herkomst end dansk 3 8 Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst 3 Drenge anden herkomst end dansk 0 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse indgår. På de korte videregående uddannelser bruger unge af dansk herkomst i gennemsnit 3 år og måneder i mertid. Unge af anden etnisk herkomst har et mertidsforbrug som er måneder højere. Unge af dansk herkomst, som gennemfører en mellemlang videregående uddannelse bruger i gennemsnit år og 0 måneder i mertid, mens unge af etnisk herkomst har et mertidsforbrug på 3 år og måneder. På de lange videregående uddannelser bruger unge af dansk herkomst 3 år og 8 måneder og de unge af anden etnisk herkomst måneder mere. April 03 Side 3 af

14 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til lang videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle Drenge Piger Dansk herkomst Anden herkomst end dansk Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst Drenge anden herkomst end dansk 0 3 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en lang videregående uddannelse indgår. Bemærk: For unge, som først forventes at opnå en universitetsbacheloruddannelse og derefter en kandidatuddannelse, sættes kandidatuddannelsen til første erhvervskompetencegivende uddannelse. Mertidsforbrug hos de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse De unge, som ikke forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, bruger også tid i uddannelse, selvom de ikke fuldfører uddannelsen. Figur illustrerer, hvor mange måneder disse unge i gennemsnit tilbringer i uddannelsessystemet. Af figuren ses, at den gennemsnitlige tid brugt i 0. klasse ligger lidt over den tid, som unge, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, bruger. Dvs. en lidt større andel forventes at tage 0. klasse. Endvidere ses, at unge, der forventes at fuldføre en gymnasial ungdomsuddannelse, men ikke at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit bruger måneder på studieskift og måneder på dobbelt ungdomsuddannelse. De unge, som påbegynder, men ikke fuldfører en ungdomsuddannelse efter grundskolen, bruger i gennemsnit måneder på studieskift. Unge, som ikke forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse, forventes at bruge i gennemsnit måneder på 0. klasse. April 03 Side af

15 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug blandt unge, som ikke forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, årgang 0, måneder Gennemført ungdomsudd. Påbegyndt ungdomsudd. Øvrige klasse Dobbelt ungdomuddannelse Studieskift/afbrudte studier Note: Bemærk, at tid brugt på studieskift for gruppen Øvrige er tid brugt på anden uddannelse end ungdomsuddannelse. April 03 Side af

16 Metode På baggrund af Profilmodellens fremskrivning af en elevs uddannelsesforløb er det muligt at beregne elevens tidsforbrug frem til opnåelse af første erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Det forventede tidsforbrug sammenlignes herefter med den af Danmarks Statistik beregnede normerede studietid for opnåelse af den givne uddannelse. Koblingen heraf er dog ikke entydig, da hver uddannelsesgruppe i Profilmodellen består af flere af uddannelser, som kan have forskellig teoretisk normeret studietid. Ved opgørelse af det anvendte tidsforbrug benyttes således en gennemsnitlig normeret studietid for de uddannelser, der indgår i uddannelsesgruppen. Den gennemsnitlige normerede studietid beregnes forskelligt afhængig af, om den pågældende uddannelse er omfattet af Danmarks Statistiks elevregister eller ikke. Den gennemsnitlige studietid for de uddannelsesgrupper, hvor alle uddannelser er registreret i elevregisteret, beregnes ved, at hver uddannelse i gruppen vægtes med det antal personer, som i det seneste registerår har afsluttet pågældende uddannelse. Derved opnås vægtede gennemsnitlige teoretiske normerede studietider for uddannelsesgrupperne. Den beregningsteknik kan dog ikke anvendes for de uddannelser, som ikke er registreret i elevregisteret fra Danmarks Statistik. For disse uddannelsesgrupper er beregnet simple gennemsnitlige teoretiske normerede studietider. Ved opgørelse af det samlede tidsforbrug opdeles tiden i to kategorier: Normeret studietid og samlet mertidsforbrug. Det samlede mertidsforbrug opdeles herefter i fem underkategorier: Dobbelt ungdomsuddannelse, 0. klasse, studieskift, uddannelsespause og resttid. Ved denne opdeling er der dog en række situationer, hvor det ikke er entydigt klart, hvilken opgørelsesmetode der er mest korrekt at anvende. I disse tilfælde er truffet nogle valg. Nedenstående punkter beskriver disse valg. a) Tid brugt på dobbelt ungdomsuddannelse er tid, som bruges på ungdomsuddannelser efter afslutning af første ungdomsuddannelse. Påbegyndelse af en ekstra ungdomsuddannelse tæller som tid brugt på dobbelt ungdomsuddannelse uanset om den ekstra ungdomsuddannelse fuldføres eller afbrydes. b) Tid brugt i 0. klasse omfatter al tid, der bruges på 0. klasse inkl. de to måneders sommerpause efter afslutning. En normal afsluttet 0. klasse betyder således måneders mertidsforbrug. c) Tid brugt på studieskift omfatter al tid, der bruges på studier, som afbrydes, bortset fra studieafbrudssituationer, der kan henføres til punkt a eller b. d) Uddannelsespauser er de perioder undervejs til opnåelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor personen ikke er under uddannelse. Da der ofte i forbindelse med studieskift er tvungen uddannelsespause over sommeren på måneder er det valgt kun at medtælle pausetid på mere end måneder pr. uddannelsesforløb. En person, som fx har tre uddannelsespauser på henholdsvis, og 0 måneder i sit uddannelsesforløb, får således medregnet = 0 måneders uddannelsespause. April 03 Side af

17 e) Resttid er den tid, som ikke kan henføres til punkterne a, b, c eller d. Tiden er primært studietidsforsinkelse, dvs. den studietid, som bruges udover den normerede studietid. Studietidsforsinkelsen kan være såvel negativ som positiv. Resttiden er negativ, hvis studiet gennemføres hurtigere end den normerede tid, hvilket hyppigt sker i tilfælde, hvor en person får merit fra anden uddannelse taget i Danmark eller udlandet. Resttiden kan dog også være negativ som følge af fejl eller mangler i datagrundlaget relateret til Danmarks Statistiks opgørelser af normerede studietider for de forskellige uddannelser. Negativ studietidsforsinkelse modregnes om muligt i eventuel tid brugt på dobbelt ungdomsuddannelse, subsidiært tid brugt på studieskift og tertiært tid brugt på uddannelsespauser. Årsagen hertil er, at alle disse kategorier kan dække over tid brugt på opnåelse af merit og dermed negativ studietidsforsinkelse. Ud over ovenstående punkter bemærkes, at universitetsbachelorer har en særlig status i beregningen af mertidsforbruget, da universitetsbachelorgraden som udgangspunkt er en mellemstation mod opnåelse af en kandidatuddannelse. Såfremt personen inden for den årige simulationsramme fuldfører en kandidatgrad, antages kandidatuddannelsen for den afsluttende erhvervskompetencegivende uddannelse. April 03 Side af

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2008/05. Mainstreaming & erhvervsuddannelser

Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2008/05. Mainstreaming & erhvervsuddannelser Øje på uddannelse Mainstreaming & erhvervsuddannelser Øje på uddannelse, 28/5 Mainstreaming & erhvervsuddannelser Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 23 København S E-mail: lo@lo.dk

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere