Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Transkript

1 Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende år. Fremskrivningen baserer sig på antagelsen om, at uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som den generelle uddannelsesadfærd i de to år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Udover at fremskrive de unges fremtidige uddannelsesforløb er det muligt at beregne de unges tidsforbrug frem til opnåelsen af første 3 erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Profilmodel 0 viser, at 8 % af 0 ungdomsårgangen forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. I dette notat vises resultaterne af denne tidsberegning. Beregningen er ligesom resten af profilmodellens resultater en fremskrivning af den fremtidige adfærd, og alle resultater for tidsforbruget er derfor forventede tal for de viste ungdomsårgange og ikke faktisk observerede tidsforbrug, som jo endnu ikke er kendte. Opdelingen af tidsforbruget frem mod uddannelse Ved opgørelse af det forventede samlede tidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til opnåelse af første erhvervskompetencegivende uddannelse opdeles tiden i to kategorier: Normeret studietid og samlet mertidsforbrug. Den normerede studietid for unge med en videregående uddannelse er summen af den normerede tid for ungdomsuddannelsen og den normerede tid for den videregående uddannelse. En ungdomsårgang er her defineret som de unge, som afslutter 9. klasse et givet år. Fx er ungdomsårgang 0 de unge, som gik i 9. klasse i skoleåret 00/0. Årgangen benævnes også 9. klasse årgang. Se mere om profilmodellen, dens resultater og metode på Statistik/Tvaergaaende statistik/andel af en aargang der forventes at faa en uddannelse. 3 Nogle unge opnår mere end én erhvervskompetencegivende uddannelse. Fx gennemfører nogle først en tømreruddannelse og derefter en ingeniøruddannelse. I denne analyse ses kun på tid til den først opnåede erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. i eksemplet: tidsforbrug fra afslutningen af 9. klasse til uddannelsen som tømrer er gennemført. April 03

2 Mertidsforbruget er den del af den samlede tid brugt undervejs, som ligger udover den normerede studietid. Denne mertid opdeles i yderligere fem underkategorier, jf. nedenfor. Mertiden opdeles yderligere i følgende undergrupper: 0. klasse dobbelt ungdomsuddannelse uddannelsespause studieskift (som ikke kan registreres under dobbelt ungdomsuddannelse) resttid (ofte tid brugt på studiet ud over den normerede studietid) Mertidsforbruget indeholder dermed både tid brugt på studier, som ikke er gennemført eller principielt ikke er en del af den lige vej til gennemførsel af den opnåede erhvervskompetencegivende uddannelse og tid brugt på andre ikke studieaktiviteter, som ligger før fuldførelsen af den erhvervskompetencegivende uddannelse. Den samlede tid brugt på opnåelse af en uddannelse er talt i måneder fra afslutning af 9. klasse til opnåelse af første erhvervskompetencegivende uddannelse. Hovedresultater Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug efter 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse for de unge, som gik i 9. klasse i 00/0, forventes gennemsnitlig at være på måneder, dvs. 3 ½ år. Figur viser, at de unge som forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse i løbet af år efter 9. klasse, i gennemsnit bruger: måneder på 0. klasse 3 måneder på dobbelt ungdomsuddannelse måneder på uddannelsespause måneder på studieskift måneder på resttid For unge, som fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse, vil tid brugt på en gymnasial uddannelse tælle som dobbelt ungdomsuddannelse, da erhvervsfaglige uddannelser er kategoriseret under ungdomsuddannelser. Se metodeafsnittet for en uddybning af beregning af den normerede studietid og mertidsforbruget. April 03 Side af

3 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgang 0 Første erhvervskompetencegivende uddannelse klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Af analysen fås derudover følgende hovedresultater: Det forventede samlede mertidsforbrug, dvs. den tid, som er brugt undervejs fra afsluttet 9. klasse til opnået erhvervskompetencegivende uddannelse udover det normerede studietidsforbrug, har været faldende for ungdomsårgang 00 og frem. Flere unge forventes at komme hurtigere i gang med deres studie. Andelen af unge, der forventes at holde pause fra uddannelse i mindre end tre år, er stigende blandt unge, der forventes at tage en videregående uddannelse. Samme tendens ses dog ikke for unge, som forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Flere unge forventes at blive hurtigere færdige med deres videregående studier. Specielt på de lange videregående uddannelser forventes den gennemsnitlige resttid, hvilket primært dækker over studietidsforsinkelse, at være reduceret fra 0 måneder for ungdomsårgang 00 til måneder for ungdomsårgang 0. For de korte og mellemlange videregående uddannelser skyldes faldet i det forventede samlede mertidsforbrug et fald i den gennemsnitlige længde af de studerendes forventede uddannelsespause. Drenge, som opnår en videregående uddannelse, forventes at have en længere uddannelsespause end pigerne. Modsat forventes drengene, som opnår en erhvervsfaglig uddannelse, at have en kortere uddannelsespause end pigerne. Piger af anden etnisk herkomst, som tager en videregående uddannelse, forventes at have kortere uddannelsespause end piger af dansk herkomst. Tendensen er tydeligst for dem, som tager en lang videregående uddannelse. For de erhvervsfaglige uddannelser er tendensen den modsatte. Der forventes pigerne af anden etnisk herkomst at have den længste uddannelsespause. Det bemærkes, at tallene bag figurerne i dette notat endvidere findes i MBUs databank på uvm.dk. April 03 Side 3 af

4 Forventet tidsforbrug på vej mod erhvervskompetencegivende uddannelse Det samlede mertidsforbrug forventes at falde Figur viser det samlede gennemsnitlige tidsforbrug for årgangene 00 0 og underopdelt på hhv. normeret studietid og mertidsforbrug i alt. Resultaterne af fremskrivningen viser, at den gennemsnitlige samlede tid, som forventes brugt fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse er gennemført, har ligget stabilt på 9 år og 3 måneders fra ungdomsårgang 008 og frem (for årgang 0 på 9 år og måneder), jf. figur. Figur Forventet gennemsnitligt tidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgange Samlet tidsforbrug Normeret studietid Samlet mertidsforbrug Den gennemsnitlige normerede studietid, dvs. den tid, det tager at gå den direkte vej fra 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget med måneder i perioden 00 til 0. Størstedelen af stigningen forventes for de seneste tre årgange. Den er ikke overraskende, da flere unge fra årgang 009, 00 og 0 forventes at tage en videregående uddannelse, heraf også at flere forventes at tage en lang videregående uddannelse. Den gennemsnitlige normerede studietid for årgang 0 forventes at være 8 måneder svarende til år og 8 måneder. Det gennemsnitlige mertidsforbrug kan for 9. klasse årgang 0 forventes at være måneder svarende til 3 år og måneder, idet det samlede tidsforbrug jf. figur forventes at blive 0 måneder. Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug er måneder lavere for 0 årgangen end for 00 årgangen. Det samlede mertidsforbrug har været stigende for årgangene 00 00, men faldende fra årgang 00. Se evt. notatet om landsresultaterne fra profilmodel 0 på Statistik/Tvaergaaende statistik/andel af en aargang der forventes at faa en uddannelse. April 03 Side af

5 Tid brugt på uddannelsespause forventes fortsat at være faldende Uddannelsespause, dvs. den tid, hvor den unge ikke er i uddannelse, udgør langt den største del af mertidsforbruget. Den unge kan fx være i militærtjeneste eller tage ét eller flere sabbatår mellem en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse. Udviklingen i denne forventede gennemsnitlige tid brugt på uddannelsespause har været faldende fra 9. klasse årgang 00 og frem. For ungdomsårgang 00 faldt den forventede uddannelsespause til måneder og for årgang 0 faldt den til det hidtil laveste niveau på måneder. Dette fremgår af figur 3 nedenfor. Figur 3 Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Resttid Studieskift Figur 3 viser endvidere det gennemsnitlige tidsforbrug i de øvrige mertidskategorier. Tiden brugt på resttid, hvilket primært dækker over studietidsforsinkelse, forventes at ligge på måneder for 9. klasse årgangene For årgang 0 er den forventede resttid for de unge i gennemsnit lidt under måneder. Primært unge, som forventes at få en videregående uddannelse, kommer hurtigere i gang Figur viser, at andelen, der forventes at holde uddannelsespause på under tre år, for unge, der opnår en videregående uddannelse, i perioden 00 0 er steget fra % til 8 %. Andelen, der forventes at holde pause på 3 0 år, er i samme periode faldet fra % til %. Endvidere er andelen, der forventes at holde pause på mere April 03 Side af

6 end 0 år, faldet fra % til %. De unge kommer altså hurtigere i gang med deres studie. Figur Forventet andel i procent af unge med videregående uddannelse, opdelt på længde af uddannelsespause, 9. klasse årgange år 3 0 år Over 0 år På de erhvervsfaglige uddannelser er billedet anderledes. Her er andelen, der holder under 3 års uddannelsespause faldet de seneste år Figur Forventet andel i procent af unge med erhvervsfaglig uddannelse, opdelt på længde af uddannelsespause, 9. klasse årgange år 3 0 år Over 0 år Figur viser, at andelen, der forventes at holde pause under tre år, er faldet 3 procentpoint for de seneste tre årgange. Andelen er for årgang 0 på %, svarende til niveauet for ungdomsårgangene00 og 00. Andelen, der forventes at holde pause på 3 0 år, er for årgang 0 på 0 %, hvilket er den højeste andel blandt de April 03 Side af

7 0 årgange. Andelen, som forventes at holde over ti års pause, har ligget stabilt omkring %. Forskelle i mertidsforbruget mellem uddannelsesgrupperne. Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug efter 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse er forskelligt for de fire uddannelsesniveauer: erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. De unge, som gik i 9. klasse i 00/0, som forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, vil ifølge profilmodellen have det højeste gennemsnitlige mertidsforbrug blandt de fire uddannelsesgrupper. De vil gennemsnitlig bruge år mere end den direkte vej til opnåelse af uddannelsen. Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgang 0 LVU MVU KVU EUD klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Det laveste mertidsforbrug forventes hos de unge, som gennemfører en mellemlang videregående uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse. For årgang 0 forventes denne gruppe i gennemsnit at blive færdig med deres uddannelse år og 0 måneder senere, end hvis de havde taget den direkte vej på normeret tid. For kort videregående uddannelse forventes det samlede mertidsforbrug at være 3 år og 3 måneder og for lang videregående uddannelse 3 år og 9 måneder. Figur viser, at de fire uddannelsesgrupper primært adskiller sig i forventet mertidsforbrug hvad angår dobbelt ungdomsuddannelse, uddannelsespause og resttid. Det ses endvidere, at det hovedsagligt er de unge, som forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse, som vil tage to ungdomsuddannelser. Typisk vil det være unge, som efter en fuldført gymnasial ungdomsuddannelse tager en erhvervsuddannelse. Den gennemsnitlige uddannelsespause forventes at være størst for de unge, som forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse. Det ses, at jo højere uddannelsesniveau den unge forventes April 03 Side af

8 at fuldføre som første erhvervskompetencegivende uddannelse, jo kortere gennemsnitlige uddannelsespause. Resttiden, dvs. primært den uddannelsestid årgangen forventes at bruge ud over normeret tid, er gennemsnitlig på måneder for de unge, som forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, mod måneder for de øvrige uddannelsesgrupper. Tid brugt på 0. klasse og studieskift er stort set ens for de fire grupper af studier. De unge forventes at blive hurtigere færdige Figur figur 0 viser udviklingen i de unges forventede gennemsnitlige mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse for hver af de fire slut uddannelsesniveauer fra figur. Figur Forventet mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført lang videregående uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Specielt for de unge, som forventes at få en lang videregående uddannelse, er det forventede samlede mertidsforbrug faldet i de seneste årgange (jf. figur ). De unge fra ungdomsårgang 00 forventes at have fuldført en lang videregående uddannelse med et mertidsforbrug på år og 9 måneder mod 3 år og 9 måneder for ungdomsårgang 0. Faldet skyldes primært en reduktion i resttiden, det vil sige den tid, som bruges på de relevante studier ud over den normerede studietid. Sekundært skyldes det et fald i den gennemsnitlige længde af uddannelsespausen, altså den tid mellem 9. klasse og fuldført lang videregående uddannelse, hvor de unge ikke er under uddannelse. April 03 Side 8 af

9 Figur 8 Forventet mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført mellemlang videregående uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid For de unge, som forventes at fuldføre en kort eller mellemlang videregående uddannelse, har det samlede mertidsforbrug været faldende for de seneste tre årgange (009 0), jf. figur 8 og figur 9. Faldet for de korte og de mellemlange videregående uddannelser skyldes primært et fald i den gennemsnitlige uddannelsespause. Figur 9 Forventet gennemsnitlig mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført kort videregående uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid April 03 Side 9 af

10 For unge, som opnår en erhvervsfaglig uddannelse er der derimod en stigning i det forventede samlede mertidsforbrug for ungdomsårgang 008 og frem (figur 0). Figur 0 Forventet mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til fuldført erhvervsfaglig uddannelse, 9. klasse årgange klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: For 9. klasse årgangene er den gennemsnitlige resttid negativ for de unge, der opnår en erhvervsfaglig uddannelse som første erhvervskompetencegivende uddannelse. For at kunne fremstille grafen så den totale højde af søjlerne giver mening og er sammenlignelig over årgange, er den negative resttid indregnet i dobbelt ungdomsuddannelse. Se evt. mere om negativ resttid i metodeafsnittet side. Stigningen i mertidsforbruget på de erhvervsfaglige uddannelser har ikke sin forklaring i en enkelt type mertidsforbrug, men skyldes i stedet mindre gennemsnitlige stigninger på stort set alle typer af mertidsforbrug i forhold til at følge den direkte vej fra 9. klasse til opnået erhvervsfaglig uddannelse. Det forventede samlede mertidsforbrug for 0 årgangen er måneder højere end for 008 ungdomsårgangen. Forskelle i mertidsforbrug opdelt på køn og herkomst Der er også forskel i mertidsforbruget mellem drenge og piger og unge af dansk og anden herkomst end dansk. Figur figur på side viser det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse henholdsvis erhvervsfaglig uddannelse (figur ), kort videregående uddannelse (figur ), mellemlang videregående uddannelse (figur 3) og lang videregående uddannelse (figur ). April 03 Side 0 af

11 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til erhvervsfaglig uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle 8 Drenge Piger 8 3 Dansk herkomst Anden herkomst end dansk 0 8 Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst 8 3 Drenge anden herkomst end dansk 38 9 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse indgår. Drenge forventes i gennemsnit at bruge mere tid på at opnå en videregående uddannelse end piger, hvorimod piger forventes at bruge mere tid på at opnå en erhvervsfaglig uddannelse end drenge. Det er især længere uddannelsespause, som medfører det højere mertidsforbrug for pigerne på de erhvervsfaglige uddannelser. For drengene skyldes det større forventede mertidsforbrug for dem, som tager en videregående uddannelse, en kombination af gennemsnitlig længere uddannelsespause samt mere tid brugt på studieskift. Pigerne fra 0 ungdomsårgangen forventes i gennemsnit at bruge 0 måneder mere i mertid end drengene på at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Drengene forventes i gennemsnit at bruge 0 måneder mere på at opnå en kort videregående uddannelse, 8 måneder mere på at opnå en mellemlang videregående uddannelse og 3 måneder mere på at opnå en lang videregående uddannelse end pigerne. April 03 Side af

12 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til kort videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle Drenge 3 Piger Dansk herkomst Anden herkomst end dansk 0 Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst Drenge anden herkomst end dansk 8 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en kort videregående uddannelse indgår. Unge af anden etnisk herkomst forventes at have det højeste mertidsforbrug på alle typer af erhvervskompetencegivende uddannelser. For de unge, som forventes at opnå en videregående uddannelse, er det især tid brugt på studieskift og resttid, der medfører det højere mertidsforbrug. For dem, som forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, skyldes det, at de har en længere uddannelsespause end unge af dansk herkomst. Den største samlede forskel i merforbrug for unge af dansk herkomst og unge af anden etnisk herkomst ses for unge, som forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Det forventede gennemsnitlige mertidsforbrug for unge af ungdomsårgang 0 af dansk herkomst er 3 år og 0 måneder mod år og måneder for unge af anden herkomst end dansk, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Piger af anden etnisk herkomst forventes at have den korteste uddannelsespause på de videregående uddannelser. Tendensen er tydeligst for de lange videregående uddannelser, hvor piger af anden etnisk herkomst i gennemsnit forventes at holde pause i måneder. hvorimod piger af dansk herkomst forventes at holde pause i måneder De drenge, som tager en lang videregående uddannelse, forventes i gennemsnit at bruge måneder på uddannelsespause. Det gælder både for drenge af dansk herkomst og for drenge af anden herkomst end dansk. April 03 Side af

13 Figur 3 Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til mellemlang videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle Drenge Piger 3 Dansk herkomst Anden herkomst end dansk 3 8 Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst 3 Drenge anden herkomst end dansk 0 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse indgår. På de korte videregående uddannelser bruger unge af dansk herkomst i gennemsnit 3 år og måneder i mertid. Unge af anden etnisk herkomst har et mertidsforbrug som er måneder højere. Unge af dansk herkomst, som gennemfører en mellemlang videregående uddannelse bruger i gennemsnit år og 0 måneder i mertid, mens unge af etnisk herkomst har et mertidsforbrug på 3 år og måneder. På de lange videregående uddannelser bruger unge af dansk herkomst 3 år og 8 måneder og de unge af anden etnisk herkomst måneder mere. April 03 Side 3 af

14 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til lang videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet, 9. klasse årgang 0 Alle Drenge Piger Dansk herkomst Anden herkomst end dansk Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst Drenge anden herkomst end dansk 0 3 Piger anden herkomst end dansk klasse Dobbelt ungdomuddannelse Uddannelsespause Studieskift Resttid Note: Kun unge hvis første erhvervskompetencegivende uddannelse er en lang videregående uddannelse indgår. Bemærk: For unge, som først forventes at opnå en universitetsbacheloruddannelse og derefter en kandidatuddannelse, sættes kandidatuddannelsen til første erhvervskompetencegivende uddannelse. Mertidsforbrug hos de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse De unge, som ikke forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, bruger også tid i uddannelse, selvom de ikke fuldfører uddannelsen. Figur illustrerer, hvor mange måneder disse unge i gennemsnit tilbringer i uddannelsessystemet. Af figuren ses, at den gennemsnitlige tid brugt i 0. klasse ligger lidt over den tid, som unge, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, bruger. Dvs. en lidt større andel forventes at tage 0. klasse. Endvidere ses, at unge, der forventes at fuldføre en gymnasial ungdomsuddannelse, men ikke at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit bruger måneder på studieskift og måneder på dobbelt ungdomsuddannelse. De unge, som påbegynder, men ikke fuldfører en ungdomsuddannelse efter grundskolen, bruger i gennemsnit måneder på studieskift. Unge, som ikke forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse, forventes at bruge i gennemsnit måneder på 0. klasse. April 03 Side af

15 Figur Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug blandt unge, som ikke forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, årgang 0, måneder Gennemført ungdomsudd. Påbegyndt ungdomsudd. Øvrige klasse Dobbelt ungdomuddannelse Studieskift/afbrudte studier Note: Bemærk, at tid brugt på studieskift for gruppen Øvrige er tid brugt på anden uddannelse end ungdomsuddannelse. April 03 Side af

16 Metode På baggrund af Profilmodellens fremskrivning af en elevs uddannelsesforløb er det muligt at beregne elevens tidsforbrug frem til opnåelse af første erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Det forventede tidsforbrug sammenlignes herefter med den af Danmarks Statistik beregnede normerede studietid for opnåelse af den givne uddannelse. Koblingen heraf er dog ikke entydig, da hver uddannelsesgruppe i Profilmodellen består af flere af uddannelser, som kan have forskellig teoretisk normeret studietid. Ved opgørelse af det anvendte tidsforbrug benyttes således en gennemsnitlig normeret studietid for de uddannelser, der indgår i uddannelsesgruppen. Den gennemsnitlige normerede studietid beregnes forskelligt afhængig af, om den pågældende uddannelse er omfattet af Danmarks Statistiks elevregister eller ikke. Den gennemsnitlige studietid for de uddannelsesgrupper, hvor alle uddannelser er registreret i elevregisteret, beregnes ved, at hver uddannelse i gruppen vægtes med det antal personer, som i det seneste registerår har afsluttet pågældende uddannelse. Derved opnås vægtede gennemsnitlige teoretiske normerede studietider for uddannelsesgrupperne. Den beregningsteknik kan dog ikke anvendes for de uddannelser, som ikke er registreret i elevregisteret fra Danmarks Statistik. For disse uddannelsesgrupper er beregnet simple gennemsnitlige teoretiske normerede studietider. Ved opgørelse af det samlede tidsforbrug opdeles tiden i to kategorier: Normeret studietid og samlet mertidsforbrug. Det samlede mertidsforbrug opdeles herefter i fem underkategorier: Dobbelt ungdomsuddannelse, 0. klasse, studieskift, uddannelsespause og resttid. Ved denne opdeling er der dog en række situationer, hvor det ikke er entydigt klart, hvilken opgørelsesmetode der er mest korrekt at anvende. I disse tilfælde er truffet nogle valg. Nedenstående punkter beskriver disse valg. a) Tid brugt på dobbelt ungdomsuddannelse er tid, som bruges på ungdomsuddannelser efter afslutning af første ungdomsuddannelse. Påbegyndelse af en ekstra ungdomsuddannelse tæller som tid brugt på dobbelt ungdomsuddannelse uanset om den ekstra ungdomsuddannelse fuldføres eller afbrydes. b) Tid brugt i 0. klasse omfatter al tid, der bruges på 0. klasse inkl. de to måneders sommerpause efter afslutning. En normal afsluttet 0. klasse betyder således måneders mertidsforbrug. c) Tid brugt på studieskift omfatter al tid, der bruges på studier, som afbrydes, bortset fra studieafbrudssituationer, der kan henføres til punkt a eller b. d) Uddannelsespauser er de perioder undervejs til opnåelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor personen ikke er under uddannelse. Da der ofte i forbindelse med studieskift er tvungen uddannelsespause over sommeren på måneder er det valgt kun at medtælle pausetid på mere end måneder pr. uddannelsesforløb. En person, som fx har tre uddannelsespauser på henholdsvis, og 0 måneder i sit uddannelsesforløb, får således medregnet = 0 måneders uddannelsespause. April 03 Side af

17 e) Resttid er den tid, som ikke kan henføres til punkterne a, b, c eller d. Tiden er primært studietidsforsinkelse, dvs. den studietid, som bruges udover den normerede studietid. Studietidsforsinkelsen kan være såvel negativ som positiv. Resttiden er negativ, hvis studiet gennemføres hurtigere end den normerede tid, hvilket hyppigt sker i tilfælde, hvor en person får merit fra anden uddannelse taget i Danmark eller udlandet. Resttiden kan dog også være negativ som følge af fejl eller mangler i datagrundlaget relateret til Danmarks Statistiks opgørelser af normerede studietider for de forskellige uddannelser. Negativ studietidsforsinkelse modregnes om muligt i eventuel tid brugt på dobbelt ungdomsuddannelse, subsidiært tid brugt på studieskift og tertiært tid brugt på uddannelsespauser. Årsagen hertil er, at alle disse kategorier kan dække over tid brugt på opnåelse af merit og dermed negativ studietidsforsinkelse. Ud over ovenstående punkter bemærkes, at universitetsbachelorer har en særlig status i beregningen af mertidsforbruget, da universitetsbachelorgraden som udgangspunkt er en mellemstation mod opnåelse af en kandidatuddannelse. Såfremt personen inden for den årige simulationsramme fuldfører en kandidatgrad, antages kandidatuddannelsen for den afsluttende erhvervskompetencegivende uddannelse. April 03 Side af