Forslag til den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet"

Transkript

1 Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 162 Offentligt N O T A T Forslag til den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet 26. maj 2009 J.nr. LS/MDN/PER/KBP/THO Indledning Beskæftigelsesministeriet har med regeringsomdannelsen den 7. april 2009 fået tilført en række områder fra Velfærdsministeriet. Der er tale om en betydelig ressortomlægning, og i lyset heraf er der behov for at vurdere den nærmere sammenhæng mellem de nye områder og den hidtidige organisering af Beskæftigelsesministeriet. En arbejdsgruppe under departementet har haft til opgave at foretage en kortlægning og analyse af de nye og hidtidige områder under Beskæftigelsesministeriet med henblik på at vurdere relevante snitflader og sammenhænge i opgaverne. Se endvidere kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde i bilag 1. Afgrænsning af analysen Det har været en præmis for analysen, at enhedsorganisationen med et smalt departement og faglige styrelser fastholdes. Formålet med enhedsorganisationen er bl.a. at skabe en tæt sammenhæng mellem policyudvikling og drift og dermed højne kvaliteten i ministerbetjeningen. Nogle af de nye områder, som ministeriet har fået tilført i forbindelse med ressortændringen, ligger tæt op af de opgaver, som i dag varetages af Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og til dels Arbejdsskadestyrelsen. Analysen har derfor fokus på de tilførte opgaver i forhold til de tre styrelser. Ligestillingsafdelingen og pensionsområdet har endvidere visse snitflader til JAIC s område. Dette indgår ligeledes i analysen. Derimod omhandler analysen ikke de områder, der varetages af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilpasning af departementets organisering Overvejelserne om Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur gør det relevant også at se på departementets organisering, idet ændringer af styrelsesstrukturen kan medføre behov for tilpasninger af departementets struktur. Analysen tager her udgangspunkt i opgavernes mulige placering i ministeriets fremtidige organisering og de heraf afledte sagsgange i forhold til departementet.

2 Tematisk analyse af de centrale opgaver Der er i kommissoriet angivet fire fokuspunkter for analysen af de nye og hidtidige opgaver: Den aktive beskæftigelsesindsats og forsørgelse for mennesker i den erhvervsaktive alder Sammenhængen mellem de ligestillingsmæssige opgaver og den beskæftigelsesrettede indsats i beskæftigelsesministeriet Ydelser for personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet Tilsyns- og kontrolopgaver, der ligger i forlængelse af udbetaling af ydelser. Med afsæt i de 4 fokuspunkter tager analysen udgangspunkt i, hvorledes opgaverne mest hensigtsmæssigt kan placeres ud fra såvel en driftsmæssig som en udviklingsmæssig vinkel. Analysen af opgaverne er struktureret ud fra følgende centrale temaer: Aktiv beskæftigelsesindsats Ligestilling Pension Personlig støtte Arbejdsskader Internationale opgaver Tilsyn og kontrol Analysen er udarbejdet på baggrund af input fra de nye og eksisterende enheder. Enhederne har bidraget med opgavebeskrivelser, oversigter over lovgivning og finanslovskonti samt beskrivelser af enhedernes centrale samarbejdsrelationer og snitflader. 1. Opgaver i forhold til aktiv beskæftigelsesindsats Der kan identificeres en række opgaver, der alle har som primær målsætning - gennem en aktiv beskæftigelsesindsats at sikre, at udbuddet af arbejdskraft og beskæftigelsen er størst mulig. Den aktive beskæftigelsesindsats og de økonomiske incitamenter, dvs. ydelserne, spiller afgørende sammen i forhold til denne målsætning, hvilket også et løbende tæt samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet omkring policyudvikling vidner om. Der er således et væsentligt koordineringsarbejde i forhold til at få regler og indsatser på ydelsessiden til at spille sammen med reglerne på aktivsiden. Det skal præciseres, at det alene er de midlertidige forsørgelsesydelser, som er i fokus, da det er disse ydelser, der i særlig grad knytter sig til den aktive beskæftigelsesindsats. Opgaverne bliver i dag primært løftet af to enheder i Beskæftigelsesministeriet - Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. Det gælder bl.a. opgaver i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, fleksjob, forebyggelse af førtidspension, sygedagpenge, revalidering og den aktive indsats over for ledige. 2

3 Ydelseskontoret, som nu er en del af Beskæftigelsesministeriet, har det lovgivningsmæssige ansvar for reglerne om førtidspension og varetager specifikt opfølgning på førtidspensionsreformen. Ydelseskontoret har historisk set haft et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet om denne opgave. Det vil være nærliggende i en ny organisering af Beskæftigelsesministeriet at tænke i en samlet placering af disse opgaver, som i dag er spredt ud over Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ydelseskontoret. Det skal nævnes, at Sikringsstyrelsen løfter en række opgaver vedr. social sikring af vandrende arbejdstagere m.v., som hovedsagelig handler om erhvervsaktive borgere, der arbejder i udlandet. Det er her vurderingen, at disse opgaver fortsat er bedst placeret sammen med opgaverne om international pension m.v. på grund af et fælles EU-retsgrundlag og samarbejde i forhold til EU og udenlandske myndigheder, synergi i opgaverne vedr. vejledning af borgere, virksomheder og myndigheder samt samarbejde om digitalisering af udveksling af data og blanketter med danske og udenlandske myndigheder. Hvis man vælger at samle opgaver vedrørende den aktive indsats og de midlertidige ydelser, er det væsentligt at overveje snitfladen til de varige forsørgelsesydelser (førtidspension, efterløn og folkepension). Det er ikke mindst relevant set i lyset af de forskellige forslag, der kan komme i spil i forbindelse med en evt. førtidspensionsreform. På tværs af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ydelseskontoret løftes i dag yderligere en række opgaver, der handler om at understøtte en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser. I Arbejdsdirektoratet løftes opgaverne i forhold til efterløn, fleksydelse og delpension, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager opgaver i forhold til seniorindsats generelt, seniorjobloven samt spydspidskampagnen for den fleksible efterløn. I Ydelseskontoret er der aktuelt tale om opgaver i forhold til opsat pension, evaluering af jobplan (økonomiske incitamenter for pensionister til at søge supplerende beskæftigelse) og pensionstemaet på Borger.dk. Såfremt en fremtidig organisering tager udgangspunkt i en sondring mellem midlertidige og varige ydelser, skal det sikres, at der fortsat er et konstruktivt samarbejde mellem enhederne om at øge tilbagetrækningsalderen og den supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser. 2. Opgaver i forhold til ligestilling Blandt de nye områder, som er tilført Beskæftigelsesministeriet med ressortomlægningen, kan der i Ligestillingsafdelingen identificeres to grupper af opgaver: Opgaver, der er lovbundne i ligestillingsloven Mere tværgående ligestillingsopgaver Rammen for regeringens ligestillingsarbejde er, at ligestillingsministeren er ansvarlig for regeringens samlede ligestillingspolitik, og de enkelte ressortministerier er ansvarlige for ligestillingsarbejdet på deres egne områder. 3

4 Hvor JAIC har ansvaret for ligebehandlingsloven, ligelønsloven og barselloven, har de decentrale enheder i Beskæftigelsesministeriet ikke egentlige snitflader til ligestillingsarbejdet. Fælles er dog, at der arbejdes målrettet med ligestillingsvurderinger af lovforslag for derved at synliggøre ligestillingsaspekter af ny lovgivning. Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder for det størst mulige udbud af arbejdskraft samt med indsatsen for at få ledige hurtigst muligt i job. Disse indsatser har ikke et selvstændigt kønsperspektiv, men kønsligestillingsaspektet indtænkes som en del af de generelle politikker og implementering af lovgivningen i overensstemmelse med mainstreamingstankegangen. Derudover er der en sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og kønsligestilling på arbejdsmarkedet, jf. bl.a. det arbejde, der udføres i specialfunktionen for ligestilling, som har ansvaret for at fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Endvidere håndteres kønsmæssige ubalancer for så vidt, at de enten modvirker en forøgelse af arbejdsudbuddet, eller at den aktive beskæftigelsespolitik er kønsdiskriminerende. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem de opgaver, der løses i de respektive enheder. Spørgsmålet om en yderligere sammenhæng mellem opgaverne afhænger i første omgang af den politik, den nye ligestillingsminister ønsker gennemført. Dette gør sig gældende både i relation til de lovbundne og de ulovbundne ligestillingsopgaver. Ligestillingsloven er hovedsagligt udtryk for national regulering, men indeholder dog enkelte bestemmelser, der udspringer af EU-retten. Det juridiske udgangspunkt adskiller sig derved fra den øvrige lovgivning om ligestilling og ligebehandling på Beskæftigelsesministeriets område, også idet loven i højere grad indeholder pligter for den enhver tid siddende ligestillingsminister og er uløseligt forbundet med den politik, som ligestillingsministeren ønsker gennemført. Heroverfor står, at ligebehandlingsloven, ligelønsloven og barselreglerne har en tæt sammenhæng med reguleringen af det indbyrdes forhold mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Lovene er således uløseligt forbundet med den øvrige arbejdsretlige regulering, og arbejdsmarkedets parter har dermed store interesser på dette felt, bl.a. fordi en del af reglerne er afspejlet i de kollektive overenskomster. Denne tætte sammenhæng illustreres bl.a. også af, at fx ligeløn ofte er indgået (og indgår) som et overenskomstkrav, og at der således herigennem er en stærk forankring i det kollektive arbejdsretlige system. Yderligere er der det fællestræk for ligebehandlingsloven og ligelønsloven, at der er tale om lovgivning, der i høj grad relaterer sig til EU-regulering på lige fod med en lang række øvrige ansættelsesretlige love, der opererer med samme juridiske begrebsapparat. Det gør sig særlig gældende med hensyn til forskelsbehandlingsloven, men også lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven, der baserer sig på EU-partsaftaler, indeholder forbud mod forskelsbehandling og krav om ligebehandling i forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Den EU-retlige base samt det forhold, at det som altovervejende hovedregel overlades til arbejdsmarkedets parter at implementere EU-direktiver på det ansættelsesretlige område gennem kollektive overenskomster, knytter endvidere ligebehandlingsloven og ligelønsloven tæt til den ansættelses- og arbejdsretlige regulering, der håndteres i JAIC. 4

5 Det kunne være relevant at indtænke ligestillingsarbejdet sammen med en aktiv beskæftigelsesindsats og forholdene for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, uagtet at der ikke er nogen formuleret ligestillingsstrategi i Arbejdsmarkedsstyrelsen s primære opgavevaretagelse. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder særlige bestemmelser om samtlige grupper, men skal i overensstemmelse med mainstreamingsprincippet kunne tage højde for alles behov i forbindelse med adgangen til beskæftigelse. Med hensyn til den lovgivning på ligebehandlings- og ligestillingsområdet (ligeløn, ligebehandling og barsel), der vedrører relationen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, er det afgørende at bevare tilknytningen til den øvrige ansættelsesretlige regulering, jf. det ovenanførte om begrebsapparat, implementering og relation til det kollektive system. JAIC bør derfor fortsat varetage drift og udvikling på dette område. 3. Opgaver i forhold til pensionsområdet Pensionsområdet primært defineret som reguleringen af forholdene efter udtræden af arbejdsmarkedet har hidtil været varetaget både i Beskæftigelsesministeriet og i Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen i det tidligere Velfærdsministerium. Arbejdsdirektoratet har ansvaret for efterløn, mens lovansvaret for ATP og LD er placeret i JAIC. Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen varetager opgaver i forhold til folkepension og førtidspension. En række opgaver har været varetaget i samarbejde mellem de to ministerier. Der er tale om opgaver i relation til det generelle pensionsområde i forhold til fx oplysning og analyser omkring dækningsgrader og restgrupper samt Pensionsinfo og Borger.dk. Reguleringen af de områder, der samlet set kan grupperes under overskriften Pension, er relativt forskelligartede. En del af reguleringen vedrører selve adgangen til en bestemt ordning efter udtræden af arbejdsmarkedet (efterløn, folkepension og førtidspension). ATP området er karakteriseret ved regulering af både adgangen til ordningen, der i overvejende grad knyttes op på beskæftigelse, samt optjeningsbetingelser og bidragssatser, og reguleringen af udbetalinger, herunder efterlevende ydelser m.v. Arbejdet indebærer en høj grad af involvering af arbejdsmarkedets parter, der fastsætter bidraget via medlemskab af ATP s bestyrelse. Derudover indtænkes ATP i mere overordnede pensionspolitiske overvejelser, idet ATP udgør et supplement til folkepension. Der synes imidlertid at være basis for at se pensionsområdet i en større sammenhæng. Både Ydelseskontoret og JAIC og til dels Sikringsstyrelsen deltager således i Pensionsinfo og arbejdet i forbindelse med Borger.dk samt overvejelserne om en pensionsoversigt. Den generelle politikudvikling på pensionsområdet i form af fastholdelse på arbejdsmarkedet og motivation til at opspare til pension kunne med fordel tænkes sammen og derved optimeres. Arbejdet med restgruppeproblematikken, dvs. personer, der ikke sparer op til pension og derfor alene er henvist til folkepension, og dækningsgrader, vil ligeledes kunne tænkes mere på tværs i forhold til sikring til alderdommen, både i relation til arbejdsmarkedspensionerne, der er parternes domæne, samt ATP-området og fol- 5

6 kepension. En samlet organisatorisk placering af pensionsområdet er endvidere relevant i lyset af den demografiske udvikling. En omplacering af ATP vil medføre, at LD også flyttes, da de to ordninger begge betragtes som arbejdsretlige fonde, der har enslydende regelgrundlag med hensyn til forvaltning af midler, tilsyn, mv. Uanset at Sikringsstyrelsens områder primært er fokuseret på sagsbehandling i relation til udbetaling af passive ydelser til personer bosat i udlandet, vurderes en fælles placering med det øvrige pensionsområde at være mest nærliggende. 4. Opgaver i forhold til personlig støtte Blandt de nye områder, som er tilført Beskæftigelsesministeriet med ressortomlægningen, kan der identificeres en gruppe af opgaver, som omhandler støtte til personer, der ikke relaterer sig til personernes aktive deltagelse på arbejdsmarkedet. Ydelserne udbetales således både til personer i den erhvervsaktive alder og til personer, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Opgaverne har karakter af personlige tilskud, som udspringer af lav indkomst, dårligt helbred samt en række konkrete personlige udfordringer. Der er altså tale om opgaver, der falder udenfor kernen af Beskæftigelsesministeriets traditionelle faglige ressortområde, da ydelserne ikke relaterer sig til personens tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaverne eller ydelserne er i højere grad udtryk for sociale foranstaltninger, som udspringer af et socialpolitisk hensyn om at tilgodese svage grupper. Det vurderes, at der vil være en synergi i at tænke opgaverne fra Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen sammen. Det kan i den forbindelse overvejes, om opgaverne organisatorisk skal placeres i en selvstændig enhed eller integreres med andre opgaveområder i Beskæftigelsesministeriet. I så fald kan der peges på flere nært relaterede områder. For det første har opgaverne en meget tæt snitflade til hele diskussionen om fattigdom og ulighed - dvs. starthjælp, kontanthjælpsloftet, 300/450 timers reglen og 500 kr. nedsættelsen, som har været placeret i såvel Arbejdsdirektoratet som Ydelseskontoret. For det andet hænger opgaverne tæt sammen med pensionsområdet, idet en forholdsvis stor del af ydelserne er målrettet modtagere af social pension. 5. Internationale opgaver Der varetages internationale opgaver i såvel de nuværende enheder i Beskæftigelsesministeriet som i de nye enheder fra Velfærdsministeriet. De internationale opgaver i ministeriet strækker sig fra generelle opgaver såsom vejledning, lovgivning og koordinering i forhold til internationale spørgsmål over internationale forhandlinger og til specifikke problemstillinger af international karakter. 6

7 Opgaverne vægter meget forskelligt i enhederne. Eksempelvis kan det meste af Sikringsstyrelsens arbejde grupperes under kategorien internationale opgaver, idet styrelsens to hovedopgaver er international pension og social sikring af vandrende arbejdstagere. På den anden side fylder de internationale opgaver mindre i opgavebeskrivelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsskadestyrelsen. Flere enheder har givetvis ikke beskrevet alle internationale opgaver, fordi de i vid udtrækning tænkes ind i den almindelige faglige opgaveløsning Det giver anledning til en generel overvejelse om, hvorvidt man skal samle internationale opgaver med henblik på at vægte spidskompetencer på området, eller om de internationale opgaver mere hensigtsmæssigt skal indgå i den almindelige opgaveløsning. Der er en meget tæt snitflade mellem enhedernes internationale opgaver og den internationale del af JAIC. Som følge heraf er der også allerede nu placeret 3 medarbejdere fra det internationale kontor i det tidligere Velfærdsministerium i JAIC. Bevarelsen af den nuværende struktur med en decentral (og faglig) forankring af de internationale opgaver som et integreret led i den almindelige faglige opgaveløsning er nærliggende, jf. præmissen om et fortsat smalt departement. Det er endvidere vurderingen, at sager til DC og ministeren vedr. internationale forhold fortsat bør koordineres via JAIC. 6. Opgaver i forhold til arbejdsskader De centrale opgaver på arbejdsskadeområdet er behandling af arbejdsskadesager, dvs. sager vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt vejledende udtalelser i private erstatningssager. Sikringsstyrelsens 6. kontor samarbejder med Arbejdsskadestyrelsen vedrørende lovvalg for danske arbejdstagere under arbejde i udlandet og udlændinge på arbejde i Danmark med et begrænset antal sager. Der synes at være en lighed mellem de sagstyper, der i dag løses i Arbejdsskadestyrelsen og de sagstyper, som varetages af Sikringsstyrelsen, idet de begge behandler et stort antal konkrete personsager på baggrund af en kompleks lovgivning. Arbejdsprocesserne i de to enheder minder altså om hinanden, men indholdsmæssigt er der imidlertid ikke noget fagligt opgavesammenfald bortset fra administrationen af arbejdsskadesager, hvor danske og udenlandske arbejdstagere er kommet til skade i henholdsvis udlandet og Danmark. Dette giver alene grundlag for at overveje, om behandlingen af arbejdsskadesager med bl.a. ansøgninger vedrørende pensioner mv. til personer med bopæl i udlandet, der i dag behandles i Sikringsstyrelsen, kunne overføres til Arbejdsskadestyrelsen. For så vidt angår det indholdsmæssige i Sikringsstyrelsens opgaver er det imidlertid vurderingen, at der er et større overlap i forhold til opgaver vedrørende administrationen af de passive ydelser, jf. afsnittet om opgaver i forhold til pensionsområdet ovenfor. 7. Opgaver i forhold til tilsyn og kontrol 7

8 Der er i dag en lang række tilsynsopgaver i tilknytning til de enkelte enheders opgavevaretagelse. De enkelte enheder har hver især nogle opgaver i forhold til at føre kontrol med egen økonomi og opgavevaretagelse. Det kommer dog i varierende grad til udtryk i de bidrag, som enhederne har indsendt. Det er vurderingen, at den enkelte enhed fortsat selv bør have ansvaret for at føre egentilsyn. Herudover er der en række eksterne tilsynsopgaver, der handler om at føre tilsyn med kommunernes udbetaling af ydelser til borgerne, herunder kommunernes overholdelse af reglerne for udbetaling af offentlige ydelser. Arbejdsdirektoratet har ansvaret for hovedparten af disse opgaver. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i det nuværende system også en række opgaver i forhold til den kommunale revision og kontrol med udbetaling af refusionstilskud, men disse opgaver er under afvikling i forbindelse med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Det vil være relevant at sammentænke opgaver i relation til tilsynet med kommunerne, så denne opgave varetages i én enhed frem for som i dag at være spredt ud over flere enheder. Der er også en række opgaver i relation til tilsynet med a-kassernes administration og regnskab. Disse opgaver varetages af Arbejdsdirektoratet, ligesom Arbejdsdirektoratet også årligt udarbejder en benchmarking analyse af a-kasserne. Desuden er der en række opgaver i relation til kontrollen med de sociale ydelser med henblik på at modvirke socialt bedrageri. Disse opgaver varetages i dag primært af Arbejdsdirektoratet, men også Ydelseskontoret har en række opgaver på området. Der er formentlig mange fælles træk ved disse opgaver, idet de alle har til formål at udøve kontrol med modtagere af sociale ydelser. Set i lyset heraf vil der formentlig også være en række fordele ved at sammentænke disse opgaver i en ny struktur. Der kan endvidere argumenteres for, at idet Beskæftigelsesministeriet med ressortomlægningen har fået ansvaret for langt flere ydelser, vil en sammentænkning og ensretning af opgaverne på dette område kunne styrke kontrollen med udbetaling af sociale ydelser. Sammenfatning Som det fremgår af temaanalysen, er der en række centrale opgaver, som i dag løses på tværs af flere enheder. Nedenstående skema giver et overordnet overblik over opgavernes fordeling på enhederne. Tabel 1: Oversigt over opgavernes placering på enheder AMS ADIR ASK Ydelseskontoret Sikringsstyrelsen Ligestillingsafdeling Aktiv x x x indsats Ligestilling x x x Pension x x X x Personlig støtte x X JAIC 8

9 Arbejdsskader Internationale opg. Tilsyn og kontrol x X x x x x x X x x x x x Mulig model for et reorganiseret Beskæftigelsesministerium I det følgende præsenteres et forslag til en model, der indarbejder de nye ressortområder, som Beskæftigelsesministeriet har fået tilført i forbindelse med regeringsomdannelsen den 7. april I modellen foreslås det, at organisationen tænkes på tværs af den samlede opgavevaretagelse. Temaanalysen vidner som nævnt om, at der er en række opgaver, der i dag løses af flere enheder, som med fordel kan samles fremadrettet. Tilgangen er således, at såvel de nye som de gamle ressortområder placeres i en ny struktur ud fra en overordnet præmis om, at der skal være størst mulig indholdsmæssig sammenhæng og synergi mellem de opgaver, som varetages i den enkelte enhed. Samtidig er der taget hensyn til, at de nye enheder skal have en vis størrelse. Forslag til ny struktur for Beskæftigelsesministeriet Modellen tager som nævnt udgangspunkt i analysen af de temaer, der er udpeget som værende centrale for de af ministeriets opgaver, som er omfattet i arbejdet med den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet. De 7 temaer er som bekendt: Aktiv beskæftigelsesindsats Ligestilling Pension Personlig støtte Arbejdsskade Internationale opgaver Tilsyn og kontrol. På tværs af de syv temaer er der tre områder, der naturligt ud fra et indholdsmæssigt perspektiv kan definere evt. nye enheder i Beskæftigelsesministeriets organisation. De tre områder er beskrevet nedenfor. Aktiv beskæftigelsesindsats Det første område er den aktive indsats over for de målgrupper, der midlertidigt er på offentlig forsørgelse, fx kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge. Og hvor indsatsen handler om at hjælpe mennesker tilbage i job hurtigst muligt og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet. Som nævnt i temaanalysen, er der en sammenhæng mellem den aktive beskæftigelsesindsats og de økonomiske incitamenter, dvs. de ydelser, som borgerne modtager. Det vil derfor også være naturligt at samle de opgaver, der knytter sig til udformningen af den aktive indsats med de opgaver, der knytter sig til betingelserne for de midlertidige ydelser, som målgrupperne for den aktive indsats modtager. De midlertidige ydelser er arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, revalideringsydelse, starthjælp og sygedagpenge. Derimod knytter barselsdagpenge, 9

10 børnepasningsorlov og ferieloven sig ikke direkte til den aktive indsats og falder ikke i denne sammenhæng ind under de midlertidige ydelser. Organisatorisk består dette område af den eksisterende Arbejdsmarkedsstyrelse samt de områder i Arbejdsdirektoratet, der varetager opgaver i forhold til regelgrundlaget for de midlertidige ydelser. Hertil kommer, at ligestillingsindsatsen også kan ses i en sammenhæng med den aktive beskæftigelsesindsats, idet der er et indholdsmæssigt sammenfald, samt at der til begge indsatser knytter sig en stor del politikudvikling. Pension og personlig støtte Det andet område, som kan identificeres på tværs af de 7 temaer, knytter sig til ydelserne til de personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet (førtidspension, efterløn og folkepension) samt ydelser, der ikke har en direkte relation til den aktive beskæftigelsesindsats, fx barselsdagpenge, børnepasningsorlov samt ferieloven. Hertil kommer de ydelser, som ikke relaterer sig direkte til den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx boligstøtte og børnetilskud. Det er vurderingen, at pension og personlig støtte med fordel kan samles i én og samme enhed. Opgaverne under personlig støtte hænger tæt sammen med pensionsområdet, da en forholdsvis stor del af ydelserne som tidligere nævnt er målrettet modtagere af social pension. En samling af disse opgaver kan også ses i sammenhæng med Projekt objektiv sagsbehandling, hvor udbetaling af en række offentlige ydelser overvejes samlet, fx barselsdagpenge, folkepension, boligstøtte og børnebidrag. Samtidig vurderes denne enhed at få en tilstrækkelig størrelse opgjort i antal årsværk, hvilket ikke er tilfældet, hvis enten pension eller personlig støtte står alene. Dette område vil organisatorisk bestå af de dele af Arbejdsdirektoratet, der i dag har ansvaret for de varige forsørgelsesydelser, dvs. efterløn, førtidspension og folkepension, samt barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven. Hertil kommer Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret og de opgaver, der følger af ATP- og LDloven, som foreslås flyttet fra JAIC til denne nye enhed. Der vil i modellen være en klar opgavedeling mellem de to ovennævnte nye styrelser, hvor førstnævnte ( aktiv beskæftigelsesindsats ) vil være ansvarlig for indsats og ydelser, når borgerne er aktive på arbejdsmarkedet, og hvor sidstnævnte ( pension og personlig støtte ) vil håndtere de opgaver, der primært vedrører borgere, som varigt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Der vil dog naturligvis fortsat være snitflader mellem disse to enheder. For det første vil der være en snitflade i forhold til den beskæftigelsespolitiske udfordring, der består i at understøtte en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og øge den supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser. Jf. afsnittet om opgaver i forhold til en aktiv beskæftigelsesindsats løfter Arbejdsmarkedsstyrelsen i dag en række opgaver i forhold til seniorerne på arbejdsmarkedet, som med fordel kan ses 10

11 i sammenhæng med pensionsområdet. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager ligeledes indsatsen for at forebygge tilgangen til førtidspension, hvorfor der også her fortsat vil være en snitflade mellem de to enheder. For det andet vil der være en snitflade mellem de to enheder, hvad angår hele diskussionen om fattigdom og ulighed, hvor en række midlertidige forsørgelsesydelser vil være placeret i én enhed, mens de varige ydelser og personlige tilskud vil være organisatorisk forankret i en anden. Controller-funktion Det tredje område, som kan identificeres, er controlling i forhold til det eksterne system for så vidt angår udbetalinger og refusion til a-kasser og kommuner samt rådigheds- og visitationstilsynet. Dertil kommer opgaverne i forhold til bekæmpelse af socialt bedrageri. De ovenstående opgaver vil med fordel kunne sammentænkes i én enhed en specialiseret og effektiv controller-enhed, idet der en lang række fællestræk mellem de opgaver, som særligt Arbejdsdirektoratet, men også Arbejdsmarkedsstyrelsen og Ydelseskontoret i dag hver især har ansvaret for. Med den komplekse lovgivning og den meget omfattende udbetaling af offentlige ydelser, der er på ministeriets område, vil tilsynet i forhold til dette kunne styrkes med en ny enhed, der har fokus på controlling i forhold til administration af Beskæftigelsesministeriets lovgivning i kommuner og a-kasser, dvs. opfølgningen i forhold til det eksterne system, herunder sikre en korrekt administration af udbetalinger. Det er vurderingen, at der vil være et potentiale i at samle disse opgaver i forhold til det eksterne system. Det er i den forbindelse vurderingen, at enhedernes ansvar for egenkontrol bør bevares i de respektive styrelser. Der er dog behov for en nærmere afdækning af de præcise snitflader og eventuelle samarbejdsrelationer på området. Det er endvidere vurderingen, at behandlingen af klagesager i forhold til a-kasserne og klagesager i forhold til efterløn (dvs. de klagesager, der i dag ligger i Arbejdsdirektoratet) med fordel kan placeres i denne enhed. Det kan bidrage til at styrke og målrette controller-funktionens tilsynsarbejde. Figuren nedenfor illustrerer grafisk de nye enheder, som foreslås i modellen. 11

12 Figur 1: Forslag til ny struktur for Beskæftigelsesministeriet Figuren illustrerer, hvilke opgaver der i modellen foreslås samlet i de nye enheder. Pension og personlig støtte vil omfatte Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret, ATP fra JAIC samt de varige ydelser og barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven fra Arbejdsdirektoratet. I alt estimeres denne enhed umiddelbart at få en størrelse svarende til i alt ca. 176 årsværk 1. Aktiv indsats vil omfatte den eksisterende Arbejdsmarkedsstyrelse, Ligestillingsafdelingen samt de midlertidige ydelser fra Arbejdsdirektoratet 2. Denne enhed estimeres umiddelbart få en størrelse svarende til ca. 245 årsværk. Igen er det samlede antal årsværk sat for højt, da tilsyns- og kontrolopgaverne i Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke er fratrukket. Samtidig kan klagesagsbehandlingen fra Arbejdsdirek- 1 Antal årsværk fra Arbejdsdirektoratet er beregnet som antal årsværk, der i dag løfter opgaver med efterløn, delpension, barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven plus den andel af direktoratets stabsfunktioner, der modsvarer den relative fordeling af årsværk på hhv. varige ydelser, midlertidige ydelser samt tilsyn og kontrol. Tilsvarende beregningsmetode er anvendt i forbindelse med de midlertidige ydelser samt tilsyn og kontrol. 2 Omfattet af midlertidige ydelser er arbejdsløshedsforsikring, kontanthjælpsområdet, sygedagpengeområdet og ledighedsydelse. 12

13 toratet ikke umiddelbart udsondres fra de årsværk, der knytter sig til de midlertidige ydelser. Derfor er klagesagerne p.t. omfattet af det angivne antal årsværk. Controller-funktionen omfatter controlling af de eksterne systemer samt klagesagsbehandling i forhold til kommuner og a-kasser. De opgaver løftes i dag af Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsdirektoratets tilsyns- og kontrolopgaver kan estimeres til ca. 61 årsværk, mens det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at vurdere de ressourcer, der anvendes på tilsyn og kontrol i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dertil kommer de ressourcer, der i dag anvendes til klagesagsbehandling i Arbejdsdirektoratet. Arbejdsskadestyrelsen foreslås i modellen uændret i forhold til i dag. Fordele og ulemper ved forslaget til en ny struktur for Beskæftigelsesministeriet Det er muligt at identificere en række fordele og ulemper ved den foreslåede model. I tabellen nedenfor er de mest centrale fordele og ulemper ved modellen skitseret. Tabel 2: Fordele og ulemper ved modellen Fordele - Enheder med klart definerede opgaver af strategisk betydning for BM - Mulighed for helhedsorienteret tankegang, hvorved ansvaret for indsats og ydelser samles og dermed forbedring af incitamentsstruktur i forhold til ydelsesmodtagere - Letter koordinationsbehovet mellem opgaveområderne - Ruster BM til de fremtidige udfordringer i forhold til bl.a. arbejdskraftudbuddet og digitalisering (på pensionsområdet) - Etablering af en stærk enhed med fokus på pensionsområdet i forhold til udfordringen med at motivere udskydelse af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - Mulighed for at strømline ligestillingsarbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats Ulemper - Implementeringsfase af en vis længde med risiko for videns- og produktionstab og midlertidig usikkerhed for medarbejderne - Potentiel signalforvirring i forhold til argumentation om klar adskillelse af indsats og ydelser i jobcentrene - Fortsat vist koordinationsbehov i forhold til FØP-området Det er samlet set vurderingen, at den foreslåede model vil ruste Beskæftigelsesministeriet til de fremtidige udfordringer, idet modellen vil give mulighed for at styrke indsatserne på en række af Beskæftigelsesministeriets kerneområder, herunder særligt i forhold til at øge arbejdsudbuddet. Dette vil kunne understøttes via en helhedsorienteret tankegang mht. ydelser og indsatser samt via en stærk enhed på pensionsområdet, der kan håndtere udfordringen med at øge tilbagetrækningsalderen og den supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser, og ligeledes vil det være muligt at sammentænke denne indsats med politikken på folkepensionsområdet og det bredere pensionsområde. En sådan stærk enhed vil endvidere i forbindelse med overvejelserne om Projekt objektiv sagsbehandling kunne bidrage til at styrke sammenhængen mellem pensionspolitik, pensionsadministration og pensionsudbetaling og give administrative synergier. 13

14 I modellen tænkes den nuværende Ligestillingsafdeling i sammenhæng med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fordelen herved er, at ligestillingsarbejdet kan strømlines med den aktive beskæftigelsesindsats. Det vil medføre, at beskæftigelsesvinklen i forhold til ligestilling styrkes relativt set i forhold til de øvrige opgaver, som ligestillingsafdelingen varetager i dag. Dette afhænger i sidste ende af, hvilken profil ligestillingsministeren ønsker på området. Den foreslåede omorganisering vil medføre en vis implementeringsfase, hvilket medfører risiko for midlertidigt produktionstab og en vis usikkerhed for medarbejderne i en periode. Man skal desuden være opmærksom på, at der er en række udfordringer mht. de fysiske rammer for den fremtidige organisation, som skal håndteres i forbindelse med implementeringen. På samme måde skal det i implementeringsfasen nærmere overvejes, hvilke ressourcer de enkelte enheder skal tilføres blandt andet i forhold til at sikre de nødvendige støttefunktioner, fx i forhold til administration, analyse, kommunikation m.v. Departementets organisering De tilførte opgaver og den markante udvidelse af medarbejderstaben giver sammen med de foreslåede ændringer af organisationen behov for at overveje tilpasninger af departementets organisering. Der foreslås i modellen etableret en ny enhed ( aktiv beskæftigelsesindsats ), der omfatter Arbejdsmarkedsstyrelsen, de midlertidige ydelser fra Arbejdsdirektoratet samt Ligestillingsafdelingen. Det foreslås, at sager fra denne enhed som hovedregel går via PS. Sager vedrørende ligestilling foreslås dog at gå via JAIC, som vil få behov for flere ressourcer til at løfte denne øgede koordineringsopgave. Der etableres i modellen endvidere en ny enhed ( pension og personlig støtte ) bestående af de varige ydelser samt barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven fra Arbejdsdirektoratet, Ydelseskontoret, Sikringsstyrelsen og ATP og LD fra JAIC. Det foreslås, at sager vedrørende personlig støtte, barselsdagpenge, børnepasningsorlov, ferieloven, fattigdomsdiskussionen, førtidspension og folkepension går via PS, mens sager vedrørende generelle pensionstiltag (herunder Borger.dk, pensionsinfo m.v.), ATP og LD samt internationale opgaver går via JAIC. Som konsekvens af denne arbejdsdeling vil PS få behov for flere ressourcer, mens JAIC umiddelbart vurderes at kunne løfte de ekstra koordinationsopgaver qua de tre årsværk, som allerede er overflyttet fra Internationalt kontor i det tidligere Velfærdsministerium til JAIC. Specifikt i forhold til koordinering af sager vedrørende generelle pensionstiltag, ATP og LD foreslås det at flytte ét årsværk fra JAIC til den nye enhed. Sager fra den foreslåede controller-funktion foreslås som udgangspunkt at gå via PS, med undtagelse af klagesager der går via den juridiske controller-funktion i JAIC. 14

15 Modellen ændrer som nævnt grundlæggende på Beskæftigelsesministeriets struktur. Det betyder, at der vil være et behov for at justere teamstrukturen i PS, så den matcher den nye organisering af ministeriet. Der vil endvidere være behov for flere ressourcer i såvel PS som JAIC, hvis enhederne skal kunne løfte de koordineringsopgaver, der kommer med hhv. Ydelseskontoret og Ligestillingsafdelingen. Endelig vil der være et behov for en styrkelse af de tre specialistfunktioner (SAC, JAIC og KE) i departementet. Mængden af finanslovsarbejde, juridisk rådgivning og klagesagsbehandling samt taleskrivning, pressehåndtering m.v. vil naturligt øges som følge af de ekstra opgaver, der følger med Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret og Ligestillingsafdelingen. 15

16 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet Ressortomlægning Beskæftigelsesministeriet har med regeringsomdannelsen den 7. april 2009 fået tilført en række områder fra Velfærdsministeriet. De store områder er Ligestillingsafdelingen, Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen, men også en række internationale opgaver er overført jf. vedlagte bilag. Omlægningen indebærer, at Beskæftigelsesministeriet bliver tilført omkring 200 nye kolleger. Der er tale om en betydelig ressortomlægning. I lyset heraf er der behov for at vurdere den nærmere sammenhæng mellem de nye områder og den hidtidige organisering af Beskæftigelsesministeriet. Analyse af Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur Det er besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal foretage en kortlægning og analyse af de nye og hidtidige områder under Beskæftigelsesministeriet med henblik på at vurdere relevante snitflader og sammenhænge i opgaverne. Analysen skal munde ud i anbefalinger vedr. koncernens fremtidige struktur herunder også departementets organisering i forbindelse med overførsel af de nye områder. Indtil en ny organisering er på plads, forelægger Ligestillingsafdelingen og Sikringsstyrelsen sager via JAIC, og Ydelseskontoret forelægger sager via PS. Rammerne for den fremtidige organisering af koncernen Det er en præmis for analysen, at enhedsorganisationen med et smalt departement og faglige styrelser fastholdes. Formålet med enhedsorganisationen er bl.a. at skabe en tæt sammenhæng mellem policyudvikling og drift og dermed højne kvaliteten i ministerbetjeningen. Fastholdelsen af ministeriets grundlæggende struktur indebærer, at styrelserne fortsat forelægger sager for departementschefen og ministeren via departementet. Analysen tager afsæt i de tilførte områder med henblik på at vurdere, hvilke snitflader disse har til eksisterende områder og opgaver under Beskæftigelsesministeriet. De nye områder, som ministeriet har fået tilført i forbindelse med ressortændringen, ligger tæt op af de opgaver, som i dag varetages af Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, samt Arbejdsskadestyrelsen. Analysen koncentreres derfor om de tilførte opgaver i forhold til de tre styrelser. Ligestillingsafdelingen og pen- 16

17 sionsområdet har endvidere visse snitflader til JAIC s område. Dette vil ligeledes indgå i analysen. Derimod vil analysen ikke omhandle de områder, der varetages af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Med ressortændringen er der behov for at overveje den eksisterende organisatoriske opdeling af ministeriet i forhold til de nye områder og se opgaverne i nye sammenhænge. Det bør overvejes, hvordan de nuværende og tilførte opgaver kan samles med udgangspunkt i, hvor der er en sammenhæng og et koordineringsbehov i forhold til opgavevaretagelsen. I overvejelserne vil bl.a. følgende punkter indgå: Den aktive beskæftigelsesindsats og forsørgelse for mennesker i den erhvervsaktive alder Sammenhængen mellem de ligestillingsmæssige opgaver og den beskæftigelsesrettede indsats i Beskæftigelsesministeriet. Ydelser for personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet Tilsyns og kontrolopgaver, der ligger i forlængelse af udbetaling af ydelser Analysen skal munde ud i en gennemgang af ministeriets samlede opgaver og belyse sammenhængen mellem opgaverne. Analysen kan evt. indeholde modeller for koncernens fremtidige struktur. Tilpasning af departementets organisering I forbindelse med overvejelserne om Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur er det relevant også at se på departementets organisering. Således vil dels den markante udvidelse af medarbejderstaben, dels ændringer af styrelsesstrukturen kunne medføre behov for tilpasninger af departementets struktur. Her er det naturligt at tage udgangspunkt i opgavernes placering i styrelserne og de afledte sagsgange i forhold til departementet. Organisering og proces Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af: Mette Dige Rønholt, LS Pernille Harden, LS Karina Beg Poulsen, LS Trine Hougaard, JAIC Arbejdsgruppen vil efter behov tage kontakt til ministeriets forskellige enheder med henblik på at indhente bidrag om nuværende opgaver, lovgivning og snitflader til beslægtede områder. Kommissoriet er blevet drøftet i KCL, der ligeledes vil drøfte det videre arbejde samt gruppens analyse mv. på de kommende KCL-møder. 17

18 Kontaktforum og SU vil blive inddraget i processen. Målet er, at den endelige afklaring vedr. Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur skal være på plads inden sommerferien. 18

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning har en fælles ligestillingspolitik, som gælder for hele ministerområdet. Målet er at sikre som en attraktiv arbejdsplads for både mænd og kvinder, hvor arbejdsliv

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

FORSØRGELSE AF VOKSNE. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet

FORSØRGELSE AF VOKSNE. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet Love Aktivlov: Lov nr. 455 af 10/6 1997 om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13/11 2014 ændret ved:..............................

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2010 Årsresultat for 2010: Årsresultatet for 2010 er samlet kr. 8.653.638. Det fremkommer således: Fremadrettede

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion for Silkeborg Kommune

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Byrådet Søvej 1 8600 Silkeborg Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 E-mail ams@ams.dk www.ams.dk CVR 55568510 EAN 5798000392014 Decisionsskrivelse vedrørende

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 Statusrapport Kontrolgruppens arbejde 2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 3.1 Organisation... 2 3.2 Opgaver... 2 4. Indsatsområder i 2012... 2

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Feriedagpenge Side 1. Indhold

Feriedagpenge Side 1. Indhold FERIEDAGPENGE - i ferieåret 1. maj 2013 til 30. april 2014 Feriedagpenge Side 1 Indhold 1. Betingelser for udbetaling... 2 2. Optjening af feriedagpenge... 3 3. Optjent ferie hos en arbejdsgiver... 3 4.

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HEL-SAM 24. februar 2014 Årsrapport 2013 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HEL-SAM)

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Resultat af ligestillingsredegørelser 2013

Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 Hovedrapport Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Oktober 2014 Indhold Hovedrapport... 1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013

LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013 LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013 Kilde: foodculture.dk/samfund_og_forbrug 1 Baggrund Formålet med de kommunale ligestillingsredegørelser 2013 er at gøre status for ligestillingsindsatsen

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere