Forslag til den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet"

Transkript

1 Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 162 Offentligt N O T A T Forslag til den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet 26. maj 2009 J.nr. LS/MDN/PER/KBP/THO Indledning Beskæftigelsesministeriet har med regeringsomdannelsen den 7. april 2009 fået tilført en række områder fra Velfærdsministeriet. Der er tale om en betydelig ressortomlægning, og i lyset heraf er der behov for at vurdere den nærmere sammenhæng mellem de nye områder og den hidtidige organisering af Beskæftigelsesministeriet. En arbejdsgruppe under departementet har haft til opgave at foretage en kortlægning og analyse af de nye og hidtidige områder under Beskæftigelsesministeriet med henblik på at vurdere relevante snitflader og sammenhænge i opgaverne. Se endvidere kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde i bilag 1. Afgrænsning af analysen Det har været en præmis for analysen, at enhedsorganisationen med et smalt departement og faglige styrelser fastholdes. Formålet med enhedsorganisationen er bl.a. at skabe en tæt sammenhæng mellem policyudvikling og drift og dermed højne kvaliteten i ministerbetjeningen. Nogle af de nye områder, som ministeriet har fået tilført i forbindelse med ressortændringen, ligger tæt op af de opgaver, som i dag varetages af Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og til dels Arbejdsskadestyrelsen. Analysen har derfor fokus på de tilførte opgaver i forhold til de tre styrelser. Ligestillingsafdelingen og pensionsområdet har endvidere visse snitflader til JAIC s område. Dette indgår ligeledes i analysen. Derimod omhandler analysen ikke de områder, der varetages af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilpasning af departementets organisering Overvejelserne om Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur gør det relevant også at se på departementets organisering, idet ændringer af styrelsesstrukturen kan medføre behov for tilpasninger af departementets struktur. Analysen tager her udgangspunkt i opgavernes mulige placering i ministeriets fremtidige organisering og de heraf afledte sagsgange i forhold til departementet.

2 Tematisk analyse af de centrale opgaver Der er i kommissoriet angivet fire fokuspunkter for analysen af de nye og hidtidige opgaver: Den aktive beskæftigelsesindsats og forsørgelse for mennesker i den erhvervsaktive alder Sammenhængen mellem de ligestillingsmæssige opgaver og den beskæftigelsesrettede indsats i beskæftigelsesministeriet Ydelser for personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet Tilsyns- og kontrolopgaver, der ligger i forlængelse af udbetaling af ydelser. Med afsæt i de 4 fokuspunkter tager analysen udgangspunkt i, hvorledes opgaverne mest hensigtsmæssigt kan placeres ud fra såvel en driftsmæssig som en udviklingsmæssig vinkel. Analysen af opgaverne er struktureret ud fra følgende centrale temaer: Aktiv beskæftigelsesindsats Ligestilling Pension Personlig støtte Arbejdsskader Internationale opgaver Tilsyn og kontrol Analysen er udarbejdet på baggrund af input fra de nye og eksisterende enheder. Enhederne har bidraget med opgavebeskrivelser, oversigter over lovgivning og finanslovskonti samt beskrivelser af enhedernes centrale samarbejdsrelationer og snitflader. 1. Opgaver i forhold til aktiv beskæftigelsesindsats Der kan identificeres en række opgaver, der alle har som primær målsætning - gennem en aktiv beskæftigelsesindsats at sikre, at udbuddet af arbejdskraft og beskæftigelsen er størst mulig. Den aktive beskæftigelsesindsats og de økonomiske incitamenter, dvs. ydelserne, spiller afgørende sammen i forhold til denne målsætning, hvilket også et løbende tæt samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet omkring policyudvikling vidner om. Der er således et væsentligt koordineringsarbejde i forhold til at få regler og indsatser på ydelsessiden til at spille sammen med reglerne på aktivsiden. Det skal præciseres, at det alene er de midlertidige forsørgelsesydelser, som er i fokus, da det er disse ydelser, der i særlig grad knytter sig til den aktive beskæftigelsesindsats. Opgaverne bliver i dag primært løftet af to enheder i Beskæftigelsesministeriet - Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. Det gælder bl.a. opgaver i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, fleksjob, forebyggelse af førtidspension, sygedagpenge, revalidering og den aktive indsats over for ledige. 2

3 Ydelseskontoret, som nu er en del af Beskæftigelsesministeriet, har det lovgivningsmæssige ansvar for reglerne om førtidspension og varetager specifikt opfølgning på førtidspensionsreformen. Ydelseskontoret har historisk set haft et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet om denne opgave. Det vil være nærliggende i en ny organisering af Beskæftigelsesministeriet at tænke i en samlet placering af disse opgaver, som i dag er spredt ud over Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ydelseskontoret. Det skal nævnes, at Sikringsstyrelsen løfter en række opgaver vedr. social sikring af vandrende arbejdstagere m.v., som hovedsagelig handler om erhvervsaktive borgere, der arbejder i udlandet. Det er her vurderingen, at disse opgaver fortsat er bedst placeret sammen med opgaverne om international pension m.v. på grund af et fælles EU-retsgrundlag og samarbejde i forhold til EU og udenlandske myndigheder, synergi i opgaverne vedr. vejledning af borgere, virksomheder og myndigheder samt samarbejde om digitalisering af udveksling af data og blanketter med danske og udenlandske myndigheder. Hvis man vælger at samle opgaver vedrørende den aktive indsats og de midlertidige ydelser, er det væsentligt at overveje snitfladen til de varige forsørgelsesydelser (førtidspension, efterløn og folkepension). Det er ikke mindst relevant set i lyset af de forskellige forslag, der kan komme i spil i forbindelse med en evt. førtidspensionsreform. På tværs af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ydelseskontoret løftes i dag yderligere en række opgaver, der handler om at understøtte en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser. I Arbejdsdirektoratet løftes opgaverne i forhold til efterløn, fleksydelse og delpension, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager opgaver i forhold til seniorindsats generelt, seniorjobloven samt spydspidskampagnen for den fleksible efterløn. I Ydelseskontoret er der aktuelt tale om opgaver i forhold til opsat pension, evaluering af jobplan (økonomiske incitamenter for pensionister til at søge supplerende beskæftigelse) og pensionstemaet på Borger.dk. Såfremt en fremtidig organisering tager udgangspunkt i en sondring mellem midlertidige og varige ydelser, skal det sikres, at der fortsat er et konstruktivt samarbejde mellem enhederne om at øge tilbagetrækningsalderen og den supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser. 2. Opgaver i forhold til ligestilling Blandt de nye områder, som er tilført Beskæftigelsesministeriet med ressortomlægningen, kan der i Ligestillingsafdelingen identificeres to grupper af opgaver: Opgaver, der er lovbundne i ligestillingsloven Mere tværgående ligestillingsopgaver Rammen for regeringens ligestillingsarbejde er, at ligestillingsministeren er ansvarlig for regeringens samlede ligestillingspolitik, og de enkelte ressortministerier er ansvarlige for ligestillingsarbejdet på deres egne områder. 3

4 Hvor JAIC har ansvaret for ligebehandlingsloven, ligelønsloven og barselloven, har de decentrale enheder i Beskæftigelsesministeriet ikke egentlige snitflader til ligestillingsarbejdet. Fælles er dog, at der arbejdes målrettet med ligestillingsvurderinger af lovforslag for derved at synliggøre ligestillingsaspekter af ny lovgivning. Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder for det størst mulige udbud af arbejdskraft samt med indsatsen for at få ledige hurtigst muligt i job. Disse indsatser har ikke et selvstændigt kønsperspektiv, men kønsligestillingsaspektet indtænkes som en del af de generelle politikker og implementering af lovgivningen i overensstemmelse med mainstreamingstankegangen. Derudover er der en sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og kønsligestilling på arbejdsmarkedet, jf. bl.a. det arbejde, der udføres i specialfunktionen for ligestilling, som har ansvaret for at fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Endvidere håndteres kønsmæssige ubalancer for så vidt, at de enten modvirker en forøgelse af arbejdsudbuddet, eller at den aktive beskæftigelsespolitik er kønsdiskriminerende. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem de opgaver, der løses i de respektive enheder. Spørgsmålet om en yderligere sammenhæng mellem opgaverne afhænger i første omgang af den politik, den nye ligestillingsminister ønsker gennemført. Dette gør sig gældende både i relation til de lovbundne og de ulovbundne ligestillingsopgaver. Ligestillingsloven er hovedsagligt udtryk for national regulering, men indeholder dog enkelte bestemmelser, der udspringer af EU-retten. Det juridiske udgangspunkt adskiller sig derved fra den øvrige lovgivning om ligestilling og ligebehandling på Beskæftigelsesministeriets område, også idet loven i højere grad indeholder pligter for den enhver tid siddende ligestillingsminister og er uløseligt forbundet med den politik, som ligestillingsministeren ønsker gennemført. Heroverfor står, at ligebehandlingsloven, ligelønsloven og barselreglerne har en tæt sammenhæng med reguleringen af det indbyrdes forhold mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Lovene er således uløseligt forbundet med den øvrige arbejdsretlige regulering, og arbejdsmarkedets parter har dermed store interesser på dette felt, bl.a. fordi en del af reglerne er afspejlet i de kollektive overenskomster. Denne tætte sammenhæng illustreres bl.a. også af, at fx ligeløn ofte er indgået (og indgår) som et overenskomstkrav, og at der således herigennem er en stærk forankring i det kollektive arbejdsretlige system. Yderligere er der det fællestræk for ligebehandlingsloven og ligelønsloven, at der er tale om lovgivning, der i høj grad relaterer sig til EU-regulering på lige fod med en lang række øvrige ansættelsesretlige love, der opererer med samme juridiske begrebsapparat. Det gør sig særlig gældende med hensyn til forskelsbehandlingsloven, men også lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven, der baserer sig på EU-partsaftaler, indeholder forbud mod forskelsbehandling og krav om ligebehandling i forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Den EU-retlige base samt det forhold, at det som altovervejende hovedregel overlades til arbejdsmarkedets parter at implementere EU-direktiver på det ansættelsesretlige område gennem kollektive overenskomster, knytter endvidere ligebehandlingsloven og ligelønsloven tæt til den ansættelses- og arbejdsretlige regulering, der håndteres i JAIC. 4

5 Det kunne være relevant at indtænke ligestillingsarbejdet sammen med en aktiv beskæftigelsesindsats og forholdene for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, uagtet at der ikke er nogen formuleret ligestillingsstrategi i Arbejdsmarkedsstyrelsen s primære opgavevaretagelse. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder særlige bestemmelser om samtlige grupper, men skal i overensstemmelse med mainstreamingsprincippet kunne tage højde for alles behov i forbindelse med adgangen til beskæftigelse. Med hensyn til den lovgivning på ligebehandlings- og ligestillingsområdet (ligeløn, ligebehandling og barsel), der vedrører relationen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, er det afgørende at bevare tilknytningen til den øvrige ansættelsesretlige regulering, jf. det ovenanførte om begrebsapparat, implementering og relation til det kollektive system. JAIC bør derfor fortsat varetage drift og udvikling på dette område. 3. Opgaver i forhold til pensionsområdet Pensionsområdet primært defineret som reguleringen af forholdene efter udtræden af arbejdsmarkedet har hidtil været varetaget både i Beskæftigelsesministeriet og i Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen i det tidligere Velfærdsministerium. Arbejdsdirektoratet har ansvaret for efterløn, mens lovansvaret for ATP og LD er placeret i JAIC. Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen varetager opgaver i forhold til folkepension og førtidspension. En række opgaver har været varetaget i samarbejde mellem de to ministerier. Der er tale om opgaver i relation til det generelle pensionsområde i forhold til fx oplysning og analyser omkring dækningsgrader og restgrupper samt Pensionsinfo og Borger.dk. Reguleringen af de områder, der samlet set kan grupperes under overskriften Pension, er relativt forskelligartede. En del af reguleringen vedrører selve adgangen til en bestemt ordning efter udtræden af arbejdsmarkedet (efterløn, folkepension og førtidspension). ATP området er karakteriseret ved regulering af både adgangen til ordningen, der i overvejende grad knyttes op på beskæftigelse, samt optjeningsbetingelser og bidragssatser, og reguleringen af udbetalinger, herunder efterlevende ydelser m.v. Arbejdet indebærer en høj grad af involvering af arbejdsmarkedets parter, der fastsætter bidraget via medlemskab af ATP s bestyrelse. Derudover indtænkes ATP i mere overordnede pensionspolitiske overvejelser, idet ATP udgør et supplement til folkepension. Der synes imidlertid at være basis for at se pensionsområdet i en større sammenhæng. Både Ydelseskontoret og JAIC og til dels Sikringsstyrelsen deltager således i Pensionsinfo og arbejdet i forbindelse med Borger.dk samt overvejelserne om en pensionsoversigt. Den generelle politikudvikling på pensionsområdet i form af fastholdelse på arbejdsmarkedet og motivation til at opspare til pension kunne med fordel tænkes sammen og derved optimeres. Arbejdet med restgruppeproblematikken, dvs. personer, der ikke sparer op til pension og derfor alene er henvist til folkepension, og dækningsgrader, vil ligeledes kunne tænkes mere på tværs i forhold til sikring til alderdommen, både i relation til arbejdsmarkedspensionerne, der er parternes domæne, samt ATP-området og fol- 5

6 kepension. En samlet organisatorisk placering af pensionsområdet er endvidere relevant i lyset af den demografiske udvikling. En omplacering af ATP vil medføre, at LD også flyttes, da de to ordninger begge betragtes som arbejdsretlige fonde, der har enslydende regelgrundlag med hensyn til forvaltning af midler, tilsyn, mv. Uanset at Sikringsstyrelsens områder primært er fokuseret på sagsbehandling i relation til udbetaling af passive ydelser til personer bosat i udlandet, vurderes en fælles placering med det øvrige pensionsområde at være mest nærliggende. 4. Opgaver i forhold til personlig støtte Blandt de nye områder, som er tilført Beskæftigelsesministeriet med ressortomlægningen, kan der identificeres en gruppe af opgaver, som omhandler støtte til personer, der ikke relaterer sig til personernes aktive deltagelse på arbejdsmarkedet. Ydelserne udbetales således både til personer i den erhvervsaktive alder og til personer, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Opgaverne har karakter af personlige tilskud, som udspringer af lav indkomst, dårligt helbred samt en række konkrete personlige udfordringer. Der er altså tale om opgaver, der falder udenfor kernen af Beskæftigelsesministeriets traditionelle faglige ressortområde, da ydelserne ikke relaterer sig til personens tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaverne eller ydelserne er i højere grad udtryk for sociale foranstaltninger, som udspringer af et socialpolitisk hensyn om at tilgodese svage grupper. Det vurderes, at der vil være en synergi i at tænke opgaverne fra Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen sammen. Det kan i den forbindelse overvejes, om opgaverne organisatorisk skal placeres i en selvstændig enhed eller integreres med andre opgaveområder i Beskæftigelsesministeriet. I så fald kan der peges på flere nært relaterede områder. For det første har opgaverne en meget tæt snitflade til hele diskussionen om fattigdom og ulighed - dvs. starthjælp, kontanthjælpsloftet, 300/450 timers reglen og 500 kr. nedsættelsen, som har været placeret i såvel Arbejdsdirektoratet som Ydelseskontoret. For det andet hænger opgaverne tæt sammen med pensionsområdet, idet en forholdsvis stor del af ydelserne er målrettet modtagere af social pension. 5. Internationale opgaver Der varetages internationale opgaver i såvel de nuværende enheder i Beskæftigelsesministeriet som i de nye enheder fra Velfærdsministeriet. De internationale opgaver i ministeriet strækker sig fra generelle opgaver såsom vejledning, lovgivning og koordinering i forhold til internationale spørgsmål over internationale forhandlinger og til specifikke problemstillinger af international karakter. 6

7 Opgaverne vægter meget forskelligt i enhederne. Eksempelvis kan det meste af Sikringsstyrelsens arbejde grupperes under kategorien internationale opgaver, idet styrelsens to hovedopgaver er international pension og social sikring af vandrende arbejdstagere. På den anden side fylder de internationale opgaver mindre i opgavebeskrivelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsskadestyrelsen. Flere enheder har givetvis ikke beskrevet alle internationale opgaver, fordi de i vid udtrækning tænkes ind i den almindelige faglige opgaveløsning Det giver anledning til en generel overvejelse om, hvorvidt man skal samle internationale opgaver med henblik på at vægte spidskompetencer på området, eller om de internationale opgaver mere hensigtsmæssigt skal indgå i den almindelige opgaveløsning. Der er en meget tæt snitflade mellem enhedernes internationale opgaver og den internationale del af JAIC. Som følge heraf er der også allerede nu placeret 3 medarbejdere fra det internationale kontor i det tidligere Velfærdsministerium i JAIC. Bevarelsen af den nuværende struktur med en decentral (og faglig) forankring af de internationale opgaver som et integreret led i den almindelige faglige opgaveløsning er nærliggende, jf. præmissen om et fortsat smalt departement. Det er endvidere vurderingen, at sager til DC og ministeren vedr. internationale forhold fortsat bør koordineres via JAIC. 6. Opgaver i forhold til arbejdsskader De centrale opgaver på arbejdsskadeområdet er behandling af arbejdsskadesager, dvs. sager vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt vejledende udtalelser i private erstatningssager. Sikringsstyrelsens 6. kontor samarbejder med Arbejdsskadestyrelsen vedrørende lovvalg for danske arbejdstagere under arbejde i udlandet og udlændinge på arbejde i Danmark med et begrænset antal sager. Der synes at være en lighed mellem de sagstyper, der i dag løses i Arbejdsskadestyrelsen og de sagstyper, som varetages af Sikringsstyrelsen, idet de begge behandler et stort antal konkrete personsager på baggrund af en kompleks lovgivning. Arbejdsprocesserne i de to enheder minder altså om hinanden, men indholdsmæssigt er der imidlertid ikke noget fagligt opgavesammenfald bortset fra administrationen af arbejdsskadesager, hvor danske og udenlandske arbejdstagere er kommet til skade i henholdsvis udlandet og Danmark. Dette giver alene grundlag for at overveje, om behandlingen af arbejdsskadesager med bl.a. ansøgninger vedrørende pensioner mv. til personer med bopæl i udlandet, der i dag behandles i Sikringsstyrelsen, kunne overføres til Arbejdsskadestyrelsen. For så vidt angår det indholdsmæssige i Sikringsstyrelsens opgaver er det imidlertid vurderingen, at der er et større overlap i forhold til opgaver vedrørende administrationen af de passive ydelser, jf. afsnittet om opgaver i forhold til pensionsområdet ovenfor. 7. Opgaver i forhold til tilsyn og kontrol 7

8 Der er i dag en lang række tilsynsopgaver i tilknytning til de enkelte enheders opgavevaretagelse. De enkelte enheder har hver især nogle opgaver i forhold til at føre kontrol med egen økonomi og opgavevaretagelse. Det kommer dog i varierende grad til udtryk i de bidrag, som enhederne har indsendt. Det er vurderingen, at den enkelte enhed fortsat selv bør have ansvaret for at føre egentilsyn. Herudover er der en række eksterne tilsynsopgaver, der handler om at føre tilsyn med kommunernes udbetaling af ydelser til borgerne, herunder kommunernes overholdelse af reglerne for udbetaling af offentlige ydelser. Arbejdsdirektoratet har ansvaret for hovedparten af disse opgaver. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i det nuværende system også en række opgaver i forhold til den kommunale revision og kontrol med udbetaling af refusionstilskud, men disse opgaver er under afvikling i forbindelse med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Det vil være relevant at sammentænke opgaver i relation til tilsynet med kommunerne, så denne opgave varetages i én enhed frem for som i dag at være spredt ud over flere enheder. Der er også en række opgaver i relation til tilsynet med a-kassernes administration og regnskab. Disse opgaver varetages af Arbejdsdirektoratet, ligesom Arbejdsdirektoratet også årligt udarbejder en benchmarking analyse af a-kasserne. Desuden er der en række opgaver i relation til kontrollen med de sociale ydelser med henblik på at modvirke socialt bedrageri. Disse opgaver varetages i dag primært af Arbejdsdirektoratet, men også Ydelseskontoret har en række opgaver på området. Der er formentlig mange fælles træk ved disse opgaver, idet de alle har til formål at udøve kontrol med modtagere af sociale ydelser. Set i lyset heraf vil der formentlig også være en række fordele ved at sammentænke disse opgaver i en ny struktur. Der kan endvidere argumenteres for, at idet Beskæftigelsesministeriet med ressortomlægningen har fået ansvaret for langt flere ydelser, vil en sammentænkning og ensretning af opgaverne på dette område kunne styrke kontrollen med udbetaling af sociale ydelser. Sammenfatning Som det fremgår af temaanalysen, er der en række centrale opgaver, som i dag løses på tværs af flere enheder. Nedenstående skema giver et overordnet overblik over opgavernes fordeling på enhederne. Tabel 1: Oversigt over opgavernes placering på enheder AMS ADIR ASK Ydelseskontoret Sikringsstyrelsen Ligestillingsafdeling Aktiv x x x indsats Ligestilling x x x Pension x x X x Personlig støtte x X JAIC 8

9 Arbejdsskader Internationale opg. Tilsyn og kontrol x X x x x x x X x x x x x Mulig model for et reorganiseret Beskæftigelsesministerium I det følgende præsenteres et forslag til en model, der indarbejder de nye ressortområder, som Beskæftigelsesministeriet har fået tilført i forbindelse med regeringsomdannelsen den 7. april I modellen foreslås det, at organisationen tænkes på tværs af den samlede opgavevaretagelse. Temaanalysen vidner som nævnt om, at der er en række opgaver, der i dag løses af flere enheder, som med fordel kan samles fremadrettet. Tilgangen er således, at såvel de nye som de gamle ressortområder placeres i en ny struktur ud fra en overordnet præmis om, at der skal være størst mulig indholdsmæssig sammenhæng og synergi mellem de opgaver, som varetages i den enkelte enhed. Samtidig er der taget hensyn til, at de nye enheder skal have en vis størrelse. Forslag til ny struktur for Beskæftigelsesministeriet Modellen tager som nævnt udgangspunkt i analysen af de temaer, der er udpeget som værende centrale for de af ministeriets opgaver, som er omfattet i arbejdet med den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet. De 7 temaer er som bekendt: Aktiv beskæftigelsesindsats Ligestilling Pension Personlig støtte Arbejdsskade Internationale opgaver Tilsyn og kontrol. På tværs af de syv temaer er der tre områder, der naturligt ud fra et indholdsmæssigt perspektiv kan definere evt. nye enheder i Beskæftigelsesministeriets organisation. De tre områder er beskrevet nedenfor. Aktiv beskæftigelsesindsats Det første område er den aktive indsats over for de målgrupper, der midlertidigt er på offentlig forsørgelse, fx kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge. Og hvor indsatsen handler om at hjælpe mennesker tilbage i job hurtigst muligt og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet. Som nævnt i temaanalysen, er der en sammenhæng mellem den aktive beskæftigelsesindsats og de økonomiske incitamenter, dvs. de ydelser, som borgerne modtager. Det vil derfor også være naturligt at samle de opgaver, der knytter sig til udformningen af den aktive indsats med de opgaver, der knytter sig til betingelserne for de midlertidige ydelser, som målgrupperne for den aktive indsats modtager. De midlertidige ydelser er arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, revalideringsydelse, starthjælp og sygedagpenge. Derimod knytter barselsdagpenge, 9

10 børnepasningsorlov og ferieloven sig ikke direkte til den aktive indsats og falder ikke i denne sammenhæng ind under de midlertidige ydelser. Organisatorisk består dette område af den eksisterende Arbejdsmarkedsstyrelse samt de områder i Arbejdsdirektoratet, der varetager opgaver i forhold til regelgrundlaget for de midlertidige ydelser. Hertil kommer, at ligestillingsindsatsen også kan ses i en sammenhæng med den aktive beskæftigelsesindsats, idet der er et indholdsmæssigt sammenfald, samt at der til begge indsatser knytter sig en stor del politikudvikling. Pension og personlig støtte Det andet område, som kan identificeres på tværs af de 7 temaer, knytter sig til ydelserne til de personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet (førtidspension, efterløn og folkepension) samt ydelser, der ikke har en direkte relation til den aktive beskæftigelsesindsats, fx barselsdagpenge, børnepasningsorlov samt ferieloven. Hertil kommer de ydelser, som ikke relaterer sig direkte til den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx boligstøtte og børnetilskud. Det er vurderingen, at pension og personlig støtte med fordel kan samles i én og samme enhed. Opgaverne under personlig støtte hænger tæt sammen med pensionsområdet, da en forholdsvis stor del af ydelserne som tidligere nævnt er målrettet modtagere af social pension. En samling af disse opgaver kan også ses i sammenhæng med Projekt objektiv sagsbehandling, hvor udbetaling af en række offentlige ydelser overvejes samlet, fx barselsdagpenge, folkepension, boligstøtte og børnebidrag. Samtidig vurderes denne enhed at få en tilstrækkelig størrelse opgjort i antal årsværk, hvilket ikke er tilfældet, hvis enten pension eller personlig støtte står alene. Dette område vil organisatorisk bestå af de dele af Arbejdsdirektoratet, der i dag har ansvaret for de varige forsørgelsesydelser, dvs. efterløn, førtidspension og folkepension, samt barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven. Hertil kommer Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret og de opgaver, der følger af ATP- og LDloven, som foreslås flyttet fra JAIC til denne nye enhed. Der vil i modellen være en klar opgavedeling mellem de to ovennævnte nye styrelser, hvor førstnævnte ( aktiv beskæftigelsesindsats ) vil være ansvarlig for indsats og ydelser, når borgerne er aktive på arbejdsmarkedet, og hvor sidstnævnte ( pension og personlig støtte ) vil håndtere de opgaver, der primært vedrører borgere, som varigt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Der vil dog naturligvis fortsat være snitflader mellem disse to enheder. For det første vil der være en snitflade i forhold til den beskæftigelsespolitiske udfordring, der består i at understøtte en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og øge den supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser. Jf. afsnittet om opgaver i forhold til en aktiv beskæftigelsesindsats løfter Arbejdsmarkedsstyrelsen i dag en række opgaver i forhold til seniorerne på arbejdsmarkedet, som med fordel kan ses 10

11 i sammenhæng med pensionsområdet. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager ligeledes indsatsen for at forebygge tilgangen til førtidspension, hvorfor der også her fortsat vil være en snitflade mellem de to enheder. For det andet vil der være en snitflade mellem de to enheder, hvad angår hele diskussionen om fattigdom og ulighed, hvor en række midlertidige forsørgelsesydelser vil være placeret i én enhed, mens de varige ydelser og personlige tilskud vil være organisatorisk forankret i en anden. Controller-funktion Det tredje område, som kan identificeres, er controlling i forhold til det eksterne system for så vidt angår udbetalinger og refusion til a-kasser og kommuner samt rådigheds- og visitationstilsynet. Dertil kommer opgaverne i forhold til bekæmpelse af socialt bedrageri. De ovenstående opgaver vil med fordel kunne sammentænkes i én enhed en specialiseret og effektiv controller-enhed, idet der en lang række fællestræk mellem de opgaver, som særligt Arbejdsdirektoratet, men også Arbejdsmarkedsstyrelsen og Ydelseskontoret i dag hver især har ansvaret for. Med den komplekse lovgivning og den meget omfattende udbetaling af offentlige ydelser, der er på ministeriets område, vil tilsynet i forhold til dette kunne styrkes med en ny enhed, der har fokus på controlling i forhold til administration af Beskæftigelsesministeriets lovgivning i kommuner og a-kasser, dvs. opfølgningen i forhold til det eksterne system, herunder sikre en korrekt administration af udbetalinger. Det er vurderingen, at der vil være et potentiale i at samle disse opgaver i forhold til det eksterne system. Det er i den forbindelse vurderingen, at enhedernes ansvar for egenkontrol bør bevares i de respektive styrelser. Der er dog behov for en nærmere afdækning af de præcise snitflader og eventuelle samarbejdsrelationer på området. Det er endvidere vurderingen, at behandlingen af klagesager i forhold til a-kasserne og klagesager i forhold til efterløn (dvs. de klagesager, der i dag ligger i Arbejdsdirektoratet) med fordel kan placeres i denne enhed. Det kan bidrage til at styrke og målrette controller-funktionens tilsynsarbejde. Figuren nedenfor illustrerer grafisk de nye enheder, som foreslås i modellen. 11

12 Figur 1: Forslag til ny struktur for Beskæftigelsesministeriet Figuren illustrerer, hvilke opgaver der i modellen foreslås samlet i de nye enheder. Pension og personlig støtte vil omfatte Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret, ATP fra JAIC samt de varige ydelser og barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven fra Arbejdsdirektoratet. I alt estimeres denne enhed umiddelbart at få en størrelse svarende til i alt ca. 176 årsværk 1. Aktiv indsats vil omfatte den eksisterende Arbejdsmarkedsstyrelse, Ligestillingsafdelingen samt de midlertidige ydelser fra Arbejdsdirektoratet 2. Denne enhed estimeres umiddelbart få en størrelse svarende til ca. 245 årsværk. Igen er det samlede antal årsværk sat for højt, da tilsyns- og kontrolopgaverne i Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke er fratrukket. Samtidig kan klagesagsbehandlingen fra Arbejdsdirek- 1 Antal årsværk fra Arbejdsdirektoratet er beregnet som antal årsværk, der i dag løfter opgaver med efterløn, delpension, barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven plus den andel af direktoratets stabsfunktioner, der modsvarer den relative fordeling af årsværk på hhv. varige ydelser, midlertidige ydelser samt tilsyn og kontrol. Tilsvarende beregningsmetode er anvendt i forbindelse med de midlertidige ydelser samt tilsyn og kontrol. 2 Omfattet af midlertidige ydelser er arbejdsløshedsforsikring, kontanthjælpsområdet, sygedagpengeområdet og ledighedsydelse. 12

13 toratet ikke umiddelbart udsondres fra de årsværk, der knytter sig til de midlertidige ydelser. Derfor er klagesagerne p.t. omfattet af det angivne antal årsværk. Controller-funktionen omfatter controlling af de eksterne systemer samt klagesagsbehandling i forhold til kommuner og a-kasser. De opgaver løftes i dag af Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsdirektoratets tilsyns- og kontrolopgaver kan estimeres til ca. 61 årsværk, mens det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at vurdere de ressourcer, der anvendes på tilsyn og kontrol i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dertil kommer de ressourcer, der i dag anvendes til klagesagsbehandling i Arbejdsdirektoratet. Arbejdsskadestyrelsen foreslås i modellen uændret i forhold til i dag. Fordele og ulemper ved forslaget til en ny struktur for Beskæftigelsesministeriet Det er muligt at identificere en række fordele og ulemper ved den foreslåede model. I tabellen nedenfor er de mest centrale fordele og ulemper ved modellen skitseret. Tabel 2: Fordele og ulemper ved modellen Fordele - Enheder med klart definerede opgaver af strategisk betydning for BM - Mulighed for helhedsorienteret tankegang, hvorved ansvaret for indsats og ydelser samles og dermed forbedring af incitamentsstruktur i forhold til ydelsesmodtagere - Letter koordinationsbehovet mellem opgaveområderne - Ruster BM til de fremtidige udfordringer i forhold til bl.a. arbejdskraftudbuddet og digitalisering (på pensionsområdet) - Etablering af en stærk enhed med fokus på pensionsområdet i forhold til udfordringen med at motivere udskydelse af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - Mulighed for at strømline ligestillingsarbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats Ulemper - Implementeringsfase af en vis længde med risiko for videns- og produktionstab og midlertidig usikkerhed for medarbejderne - Potentiel signalforvirring i forhold til argumentation om klar adskillelse af indsats og ydelser i jobcentrene - Fortsat vist koordinationsbehov i forhold til FØP-området Det er samlet set vurderingen, at den foreslåede model vil ruste Beskæftigelsesministeriet til de fremtidige udfordringer, idet modellen vil give mulighed for at styrke indsatserne på en række af Beskæftigelsesministeriets kerneområder, herunder særligt i forhold til at øge arbejdsudbuddet. Dette vil kunne understøttes via en helhedsorienteret tankegang mht. ydelser og indsatser samt via en stærk enhed på pensionsområdet, der kan håndtere udfordringen med at øge tilbagetrækningsalderen og den supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser, og ligeledes vil det være muligt at sammentænke denne indsats med politikken på folkepensionsområdet og det bredere pensionsområde. En sådan stærk enhed vil endvidere i forbindelse med overvejelserne om Projekt objektiv sagsbehandling kunne bidrage til at styrke sammenhængen mellem pensionspolitik, pensionsadministration og pensionsudbetaling og give administrative synergier. 13

14 I modellen tænkes den nuværende Ligestillingsafdeling i sammenhæng med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fordelen herved er, at ligestillingsarbejdet kan strømlines med den aktive beskæftigelsesindsats. Det vil medføre, at beskæftigelsesvinklen i forhold til ligestilling styrkes relativt set i forhold til de øvrige opgaver, som ligestillingsafdelingen varetager i dag. Dette afhænger i sidste ende af, hvilken profil ligestillingsministeren ønsker på området. Den foreslåede omorganisering vil medføre en vis implementeringsfase, hvilket medfører risiko for midlertidigt produktionstab og en vis usikkerhed for medarbejderne i en periode. Man skal desuden være opmærksom på, at der er en række udfordringer mht. de fysiske rammer for den fremtidige organisation, som skal håndteres i forbindelse med implementeringen. På samme måde skal det i implementeringsfasen nærmere overvejes, hvilke ressourcer de enkelte enheder skal tilføres blandt andet i forhold til at sikre de nødvendige støttefunktioner, fx i forhold til administration, analyse, kommunikation m.v. Departementets organisering De tilførte opgaver og den markante udvidelse af medarbejderstaben giver sammen med de foreslåede ændringer af organisationen behov for at overveje tilpasninger af departementets organisering. Der foreslås i modellen etableret en ny enhed ( aktiv beskæftigelsesindsats ), der omfatter Arbejdsmarkedsstyrelsen, de midlertidige ydelser fra Arbejdsdirektoratet samt Ligestillingsafdelingen. Det foreslås, at sager fra denne enhed som hovedregel går via PS. Sager vedrørende ligestilling foreslås dog at gå via JAIC, som vil få behov for flere ressourcer til at løfte denne øgede koordineringsopgave. Der etableres i modellen endvidere en ny enhed ( pension og personlig støtte ) bestående af de varige ydelser samt barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven fra Arbejdsdirektoratet, Ydelseskontoret, Sikringsstyrelsen og ATP og LD fra JAIC. Det foreslås, at sager vedrørende personlig støtte, barselsdagpenge, børnepasningsorlov, ferieloven, fattigdomsdiskussionen, førtidspension og folkepension går via PS, mens sager vedrørende generelle pensionstiltag (herunder Borger.dk, pensionsinfo m.v.), ATP og LD samt internationale opgaver går via JAIC. Som konsekvens af denne arbejdsdeling vil PS få behov for flere ressourcer, mens JAIC umiddelbart vurderes at kunne løfte de ekstra koordinationsopgaver qua de tre årsværk, som allerede er overflyttet fra Internationalt kontor i det tidligere Velfærdsministerium til JAIC. Specifikt i forhold til koordinering af sager vedrørende generelle pensionstiltag, ATP og LD foreslås det at flytte ét årsværk fra JAIC til den nye enhed. Sager fra den foreslåede controller-funktion foreslås som udgangspunkt at gå via PS, med undtagelse af klagesager der går via den juridiske controller-funktion i JAIC. 14

15 Modellen ændrer som nævnt grundlæggende på Beskæftigelsesministeriets struktur. Det betyder, at der vil være et behov for at justere teamstrukturen i PS, så den matcher den nye organisering af ministeriet. Der vil endvidere være behov for flere ressourcer i såvel PS som JAIC, hvis enhederne skal kunne løfte de koordineringsopgaver, der kommer med hhv. Ydelseskontoret og Ligestillingsafdelingen. Endelig vil der være et behov for en styrkelse af de tre specialistfunktioner (SAC, JAIC og KE) i departementet. Mængden af finanslovsarbejde, juridisk rådgivning og klagesagsbehandling samt taleskrivning, pressehåndtering m.v. vil naturligt øges som følge af de ekstra opgaver, der følger med Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret og Ligestillingsafdelingen. 15

16 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. den fremtidige struktur i Beskæftigelsesministeriet Ressortomlægning Beskæftigelsesministeriet har med regeringsomdannelsen den 7. april 2009 fået tilført en række områder fra Velfærdsministeriet. De store områder er Ligestillingsafdelingen, Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen, men også en række internationale opgaver er overført jf. vedlagte bilag. Omlægningen indebærer, at Beskæftigelsesministeriet bliver tilført omkring 200 nye kolleger. Der er tale om en betydelig ressortomlægning. I lyset heraf er der behov for at vurdere den nærmere sammenhæng mellem de nye områder og den hidtidige organisering af Beskæftigelsesministeriet. Analyse af Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur Det er besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal foretage en kortlægning og analyse af de nye og hidtidige områder under Beskæftigelsesministeriet med henblik på at vurdere relevante snitflader og sammenhænge i opgaverne. Analysen skal munde ud i anbefalinger vedr. koncernens fremtidige struktur herunder også departementets organisering i forbindelse med overførsel af de nye områder. Indtil en ny organisering er på plads, forelægger Ligestillingsafdelingen og Sikringsstyrelsen sager via JAIC, og Ydelseskontoret forelægger sager via PS. Rammerne for den fremtidige organisering af koncernen Det er en præmis for analysen, at enhedsorganisationen med et smalt departement og faglige styrelser fastholdes. Formålet med enhedsorganisationen er bl.a. at skabe en tæt sammenhæng mellem policyudvikling og drift og dermed højne kvaliteten i ministerbetjeningen. Fastholdelsen af ministeriets grundlæggende struktur indebærer, at styrelserne fortsat forelægger sager for departementschefen og ministeren via departementet. Analysen tager afsæt i de tilførte områder med henblik på at vurdere, hvilke snitflader disse har til eksisterende områder og opgaver under Beskæftigelsesministeriet. De nye områder, som ministeriet har fået tilført i forbindelse med ressortændringen, ligger tæt op af de opgaver, som i dag varetages af Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, samt Arbejdsskadestyrelsen. Analysen koncentreres derfor om de tilførte opgaver i forhold til de tre styrelser. Ligestillingsafdelingen og pen- 16

17 sionsområdet har endvidere visse snitflader til JAIC s område. Dette vil ligeledes indgå i analysen. Derimod vil analysen ikke omhandle de områder, der varetages af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Med ressortændringen er der behov for at overveje den eksisterende organisatoriske opdeling af ministeriet i forhold til de nye områder og se opgaverne i nye sammenhænge. Det bør overvejes, hvordan de nuværende og tilførte opgaver kan samles med udgangspunkt i, hvor der er en sammenhæng og et koordineringsbehov i forhold til opgavevaretagelsen. I overvejelserne vil bl.a. følgende punkter indgå: Den aktive beskæftigelsesindsats og forsørgelse for mennesker i den erhvervsaktive alder Sammenhængen mellem de ligestillingsmæssige opgaver og den beskæftigelsesrettede indsats i Beskæftigelsesministeriet. Ydelser for personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet Tilsyns og kontrolopgaver, der ligger i forlængelse af udbetaling af ydelser Analysen skal munde ud i en gennemgang af ministeriets samlede opgaver og belyse sammenhængen mellem opgaverne. Analysen kan evt. indeholde modeller for koncernens fremtidige struktur. Tilpasning af departementets organisering I forbindelse med overvejelserne om Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur er det relevant også at se på departementets organisering. Således vil dels den markante udvidelse af medarbejderstaben, dels ændringer af styrelsesstrukturen kunne medføre behov for tilpasninger af departementets struktur. Her er det naturligt at tage udgangspunkt i opgavernes placering i styrelserne og de afledte sagsgange i forhold til departementet. Organisering og proces Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af: Mette Dige Rønholt, LS Pernille Harden, LS Karina Beg Poulsen, LS Trine Hougaard, JAIC Arbejdsgruppen vil efter behov tage kontakt til ministeriets forskellige enheder med henblik på at indhente bidrag om nuværende opgaver, lovgivning og snitflader til beslægtede områder. Kommissoriet er blevet drøftet i KCL, der ligeledes vil drøfte det videre arbejde samt gruppens analyse mv. på de kommende KCL-møder. 17

18 Kontaktforum og SU vil blive inddraget i processen. Målet er, at den endelige afklaring vedr. Beskæftigelsesministeriets fremtidige struktur skal være på plads inden sommerferien. 18

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Marts 2011 Et jobcenter har til formål at hjælpe borgere tilbage i arbejde hurtigst muligt, og at hjælpe virksomheder med at fastholde og skaffe arbejdskraft.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning har en fælles ligestillingspolitik, som gælder for hele ministerområdet. Målet er at sikre som en attraktiv arbejdsplads for både mænd og kvinder, hvor arbejdsliv

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Notat 3. juni 2009 DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats De Økonomiske Råd (DØR) skriver om etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem

Læs mere

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 1 1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Mission: Vi arbejder for mennesker, som er kommet til skade eller

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Forsvarsministeriets departement 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Forsvarsministeriets

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2011 Årsresultat for 2011: Årsresultatet for 2011 er samlet kr. kr. 9.168.393 Det fremkommer således:

Læs mere

Erhvervsakademi Midtvest

Erhvervsakademi Midtvest Erhvervsakademi Midtvest Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Delpension. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Delpension. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Delpension Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Delpension - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.035,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

1 Revision af de sociale områder med statsrefusion

1 Revision af de sociale områder med statsrefusion 1 Revision af de sociale områder med statsrefusion 1.1 Generelt De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement LIGESTILLINGSREDEGØRELSE 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Skatteministeriets departement

Skatteministeriets departement Skatteministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Arbejdsskadestyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Arbejdsskadestyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Arbejdsskadestyrelsen Vores gode eksempler

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Socialstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Årsrapport Helhedsorienteret Sagsbehandling. Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser

Årsrapport Helhedsorienteret Sagsbehandling. Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2012 Helhedsorienteret Sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsresultat for 2012: Årsresultatet for 2012 er samlet Det fremkommer således: Fremadrettede besparelser

Læs mere

Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut EVA - Danmarks Evalueringsinstitut Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnskommandoen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Bornholm Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Bornholm Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Bornholm Kommune 5 Vores gode eksempler for Bornholm

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Statusrapport 2013. Kontrolgruppen

Statusrapport 2013. Kontrolgruppen Statusrapport 2013 Kontrolgruppen 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 3. Indsatsområder i 2013 s. 5 3.1 Aktion på Salten Marked s. 5 3.2 Samarbejde internt om anmeldelser vedr. snyd

Læs mere

19. Arbejdsmarkedspolitik

19. Arbejdsmarkedspolitik 9. ( i kr..000) 2009 200 20 202 Overslagsår 0 - fremskrevet 55.753 54.24 54.24 54.24 Arbejdsskadeforsikring -945-945 -945-945 Indkøbsaftaler 0 0 0 0 Ny Løn 2 2 2 2 Besparelse godkendt i byrådet d. 26.02.08-373

Læs mere

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Dania Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

FORSØRGELSE AF VOKSNE. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet

FORSØRGELSE AF VOKSNE. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet Love Aktivlov: Lov nr. 455 af 10/6 1997 om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13/11 2014 ændret ved:..............................

Læs mere

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Februar 2013 Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fakta om klagesager i BIF

Fakta om klagesager i BIF Indledning I fakta om klagesager illustreres udviklingen i antallet af klager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen både i forhold til specifikke lovområder for København og en mere generel sammenligning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Professionshøjskolen University College Nordjylland Professionshøjskolen University College Nordjylland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Resumé af sagsgangsanalyse

Resumé af sagsgangsanalyse Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt Resumé 1 Resumé af sagsgangsanalyse 1.1. Indledning I løbet af 2005 og 2006 var der øget fokus på Statsministeriets

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement

Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

Styrelsen for IT og Læring

Styrelsen for IT og Læring Styrelsen for IT og Læring Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Esbjerg Kommune. Bilag 2 til beretning af 9. august 2011

Esbjerg Kommune. Bilag 2 til beretning af 9. august 2011 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og Ministeriet for flygte, Indvandrere og Integrations områder regnskabsåret 2010 Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Tinglysning Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2010 Årsresultat for 2010: Årsresultatet for 2010 er samlet kr. 8.653.638. Det fremkommer således: Fremadrettede

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Nationalmuseet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : 20130410001 Dato... : 18.03.2013 Skrevet af : RAFH /3669 N O T A T om Resultatrevision 2012 Indledning Den årlige resultatrevision er en lovpligtig

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Statsforvaltningen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen UCC Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets departement

Beskæftigelsesministeriets departement Beskæftigelsesministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2011 på områder med statsrefusion for Halsnæs Kommune

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2011 på områder med statsrefusion for Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Byrådet Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 E-mail ams@ams.dk www.ams.dk CVR 55568510 EAN 5798000392014 Decisionsskrivelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Danmarks Statistik Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 7 ONSDAG DEN 22. AUGUST 2007, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Arbejdsmarkedsudvalget 22. august 2007 Side: 2 Fraværende: Ingen.

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere