Ansvar for fremtiden 2025-planen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvar for fremtiden 2025-planen"

Transkript

1 Ansvar for fremtiden 2025-planen

2 Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage. Vi skal bruge det begyndende opsving til at reformere og investere, så vi kan skabe et stærkere samfund, hvor flere bidrager og bliver en del af fællesskabet. Sådan ruster vi os bedst mod nye kriser. Beslutningerne kan ikke vente, men skal træffes i den kommende valgperiode. Vi skal ikke gentage fejlene fra 00 erne, hvor advarsler om krisetegn blev ignoreret og overforbrug sat over ansvarlighed. Vi skal tværtimod lære af krisen, skabe tryghed om job og bolig og sikre, at der er penge til velfærd. Vi skal tage ansvar for vores fælles fremtid. Radikale Venstres ambition er et samfund, hvor mere end halvdelen af befolkningen altid er i beskæftigelse. Fordi selvforsørgelse sætter mennesker fri og fordi flere i job giver mulighed for, at vi som samfund kan hjælpe sårbare og udsatte mennesker, som ikke får naturlig del i opsvinget. Vi skal investere, så flere får muligheder. Det kræver en stærk økonomi. Radikale Venstres 2025-plan er et bud. Reformer af skat, pension og international rekruttering skal ruste os til nye kriser og gøre os bedre i stand til at gribe de muligheder, som opsvinget skaber. Alternativet til reformer er enten ubetalte regninger til vores børn og børnebørn, markante forringelser i vores fælles velfærd eller højere skatter. Det handler om mennesker. Det handler om os alle sammen. 2

3 1. Læren af krisen Da krisen kom, kostede det Danmark dyrt, at der ikke var blevet reformeret i tide. Der blev tabt arbejdspladser, huspriserne faldt, mange familier blev gjort insolvente og Danmark måtte igen stifte gæld for at lukke hullet i statsfinanserne. Advarslerne var tydelige, men blev ignoreret alt for længe. Konkurrenceevnen faldt dramatisk op igennem 00 erne pga. manglende reformer. Under SR-regeringen er konkurrenceevnen igen styrket, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i konkurrenceevnen Pct Pct Produktivitet Lønkonkurrenceevne Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomien var aldrig holdbar under VKO, fordi man ikke gennemførte reformer i tide. Men det er reformer, der finansierer velfærden. Figur 2 illustrerer denne pointe. Hvis ikke tilbagetræknings- og dagpengereformerne var blevet gennemført, ville regeringen ikke have haft råd til at investere 39 mia. kr. i mere velfærd frem mod 2020, sådan som vi foreslår. Uden disse reformer ville der i stedet skulle skæres 7½ mia. kr. i det offentlige forbrug. 3

4 Figur 2: Uden reformer skulle der skæres i velfærden Mia.kr niveau mia. kr ,5 mia.kr. Kilde: Finansministeriet og egne beregninger. 2. Mål i 2025-planen SR-regeringen har foretaget et kraftigt oprydningsarbejde i økonomien efter nullernes fejlslagne politik. Det er sket med en økonomisk 2020-plan, hvor den reformkurs, der blev lagt med tilbagetrækningsreformen i 2011, videreføres med bl.a. reformer af skat, SU, kontanthjælp, førtidspension og beskæftigelsesområdet. Med flere i privat beskæftigelse, øget vækst og bedre konkurrenceevne er de vigtigste mål i 2020-planen tæt på at være realiseret. Reformerne virker, og vi er på vej ind i et opsving. Men hvis opsvinget skal omsættes til nye muligheder, skal vi turde tage fat på de strukturelle problemer, der lurer under det begyndende opsving. Vi skal have en plan for, hvad vi vil med vores samfund. Vi skal have en plan, der viser, hvordan vi skaber en stærk økonomi som grundlag for de ting, vi gerne vil. Forudsætningen for en stærk økonomi er, at flere bidrager med det, de kan. Så der skabes flere muligheder for dem, der ikke kan selv. Radikale Venstre ser stort på etablerede tabuer og fokuserer på de grundlæggende udfordringer i økonomien: Demografien ændrer sig, så der bliver flere ældre, der naturligt forventer en god seniortilværelse. Levetiden er markant længere end for blot få år siden, og derfor er pensionsperioden markant længere end det, økonomien er indrettet efter. Det koster samfundet dyrt og presser den of- 5 fentlige service, som især de mindre ressourcestærke ældre er afhængige af. Høje indkomstskatter betyder, at vækstmulighederne ikke udnyttes fuldt ud. 4

5 Mange virksomheder har allerede i dag svært ved at rekruttere den rette arbejdskraft, og flaskehalsproblemerne vil kun blive forstærket yderligere, når opsvinget for alvor sætter ind. Hvis virksomhederne ikke kan besætte ledige stillinger, vil produktionen enten standse eller flytte til udlandet. Vækstpotentialet er trods reformer stadig begrænset. OECD skønner det til det 6. laveste blandt alle medlemslande. Kort efter 2020 og frem truer store offentlige underskud. Det betyder større gældsætning og milliarder til øgede renteudgifter. Selvom færre i dag er fattige, er der kun en beskeden udvikling i den sociale mobilitet. Børns baggrund afgør fortsat alt for ofte deres fremtid. Hvis økonomen vokser uden vi samtidig gør os fri af fossile brændstoffer, vil CO2-udledningen stige i stedet for at falde. Hovedudfordringerne for dansk økonomi sammenfattes ofte af økonomer som hængekøjeproblemet. Det er et udtryk for, at underskuddene kort efter 2020 vokser sig så store, at gælden stiger og de regler, både vi selv og EU har fastsat for ansvarlige underskud, overskrides. Figur 3: Nye store offentlige underskud truer Pct. af BNP 0,50 Pct. af BNP 0,50 0,00 0,00-0,50-0,50-1,00-1,00-1,50-1,50-2,00-2, Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Vores bud på reformer er svar på, hvordan disse udfordringer kan imødegås. Det vigtigste er, at der bliver handlet, så problemerne løses i tide. Hovedmålene i vores 2025-plan er: Et stærkere fællesskab. Vores ambition er, at mere end halvdelen af befolkningen altid skal være i beskæftigelse - også når økonomien er i bund. Det kræver, at beskæftigelsen ikke kun løftes med de nye jobs, der kommer med opsvinget, men også løftes gennem nye reformer. Vores plan øger den strukturelle beskæftigelse med personer og styrker velstanden med ca. 30 mia. kr i

6 Råd til velfærd. Vi skal fortsat kunne betale for vores velfærd. Presset fra demografien på vores velfærd skal kunne håndteres, også efter Vi foreslår at den årlige vækst på 0,6 pct. årligt videreføres efter Investeringer i en bedre fremtid. Der skal skabes et råderum til investeringer i en bedre fremtid: grøn omstilling, bedre rammevilkår for virksomheder, herunder for iværksætteri, offentlige investeringer. Økonomisk ansvarlighed. Underskud skal vendes til overskud. Der skal være balance i de offentlige budgetter i Et stærkere fællesskab For Radikale Venstre er arbejdsmarkedet et fællesskab, der skal rumme både dem, der kan, og dem, der har brug for hjælp til at komme i beskæftigelse. Vores mål er enkelt: Mere end halvdelen af befolkningen skal være i beskæftigelse, så der altid er flere, der forsørger, end der forsørges. Derfor er vores ambition, at der altid er mindst 3 mio. i beskæftigelse i Danmark. Med det radikale bud på nye reformer løftes beskæftigelsen med personer frem mod 2025, hvoraf ca personer er et direkte bidrag fra reformerne. Dermed kommer vi i mål med mindst 3 mio. i arbejde allerede i årene omkring Figur 4: Beskæftigelsesudvikling med og uden 2025-planen Figur 4 Tusinde personer planen Grundforløb uden reformer Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. * Anm.: Beskæftigelsen i figur 4 er i antal personer og eksklusiv sygeorlov, men inkluderer personer på barselsorlov. Det skyldes, at personer på barsel har en stærk tilknytning til beskæftigelse generelt og indregnes i beskæftigelse. Antallet af personer på orlov har det seneste årti ligget relativt stabilt på ca personer ca. halvdelen på barselorlov og den anden halvdel på sygeorlov. Ved beregningen af 2025-planen og grundforløb i KP15 er beskæftigelse justeret for barselorlov. Der er dermed blot fratrukket personer i begge forløb. Desuden har vi indregnet beskæftigelsesbidraget fra international rekruttering på personer. 6

7 2.2. Råd til velfærd Det er sårbare og udsatte grupper, der rammes hårdest, hvis ikke vi investerer i skoler, uddannelse, sundhed og omsorg. Derfor ønsker vi, at der skal være penge til at imødegå det voksende pres fra befolkningsudviklingen. Fra 2020 vil dette pres ifølge Finansministeriet blive større, jf. figur 5. Hvis ikke udgifterne til dette pres på ældreomsorg, skoler med mere dækkes, vil mange opleve det som reelle nedskæringer i den offentlige service. Moderniseringen af den offentlige sektor, herunder fokus på tillid og afbureaukratisering, skal fortsætte, så de offentlige opgaver fortsat kan løses bedre. Figur 5: Udvikling offentligt forbrug samt demografisk træk Figur 5: Udvikling i offentligt forbrug samt demografisk træk Figur 5 1,0 1,0 PCT Pct. 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 Danmark på sikker vej Danmark på sikker vej Samlet Samlet offentligt Offentlig forbrug forbrug Heraf demografisk træk planen 2025-planen Heraf demografisk træk Kilde: Finansministeriet og egne beregninger Investeringer i en bedre fremtid Væksten i samfundet skal være bæredygtig og det kræver fortsat omstilling af energisektoren, så der anvendes mindre kul, olie og gas. Virksomhederne skal fortsat have bedre rammevilkår for at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i Danmark. Små virksomheder skal kunne vokse sig større. Regeringen har afskaffet iværksætterskatten og forbedret små virksomheders muligheder for at investere i forskning og udvikling, så nye ideer kan blive til noget vi kan leve af. Denne politik skal fortsætte, så opsvinget bruges til at skabes nye jobs. De arbejdspladser, der forsvandt under krisen, kommer ikke tilbage. Vejen til vækst er brolagt med uddannelse, og uddannelse er en af nøglerne til at bryde den negative sociale arv. Alle disse nye muligheder for en bedre fremtid kræver råderum for nye investeringer. Det råderum skaber vi i 2025-planen. 7

8 2.4. Økonomisk ansvarlighed De seneste fremskrivninger fra vismændene og regeringen viser, at der er underskud så langt øjet rækker. Hvis ikke der handles på dette, sender vi regningen videre til vores børn og børnebørn. Og påfører dem store udgifter til renter. Med Radikale Venstres bud på reformer, der øger beskæftigelsen, kan disse underskud vendes til overskud, jf. figur 6. Figur 6: Offentlige underskud med og uden 2015-planen 2025-planen Figur 6 Pct. af BNP Pct. af BNP 1,0 0,5 0,0-0,5-0,5-1,0-1,0-1,5-1,5-2,0-2, Grundforløb uden reformer 2025-planen Grundforløb, KP15 RV_plan samlet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 3. Radikale Venstres bud på reformer 3.1. Overblik Tabel 1 viser, hvordan 2025-planen skaber balance i de offentlige budgetter, sænker den samlede skat og finansierer det udgiftspres, som følger af befolkningsudviklingen. Tabel 1: 1: Den Den økonomiske gevinst fra reformerne i i 2025-planen Mia. kr. (2015-kroner) Fremrykning af indekseringen af pensionsalderen ½ 8 12 Lettere adgang for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark Øget beskæftigelse som følge af lavere skat på arbejde Ophævelse af skattestoppet på boliger Sparede renteudgifter Bidrag fra reformer i alt 1 ½ Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 8

9 Tabel 2: Balance i 2025-planen Tabel 2: Balance i 2025-planen Mia. kr. (2015-kroner) Reformskabt råderum i perioden , jf. 5½ Finansministeriets fremskrivninger Bidrag fra reformerne i 2025-planen 1½ Skatten lettes for alle Bedre velfærd - årlig vækst på 0,6 pct. i udgifterne til velfærd De forventede årlige offentlige underskud, som skal dækkes Investeringer i en bedre fremtid Offentlig balance Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Radikale Venstres bud på reformer, der styrker økonomien: Bedre balance mellem perioden i beskæftigelse og på pension. En fremrykning af den indeksering af tilbagetrækningsalderen, som Radikale Venstre har aftalt med Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er et bud. Vi lever markant længere end tidligere og pensionsperioden vil nu være markant længere end vi aftalte i sin tid. En sænkelse af skatten for alle arbejdende danskere. Samtidig vil vi ophæve skattestoppet og lade boligskatterne følge lønudviklingen efter Netto sænker vi skatten med ca. 13 mia. kr. En styrkelse af rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne mangler allerede i dag kvalificeret arbejdskraft. Det skal være lettere at rekruttere de medarbejdere, virksomhederne mangler, også i lande uden for EU. Fortsætte med at reformere, så de ca personer i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet, får lettere ved at komme i job Bedre balance mellem tilværelsen på pension og i beskæftigelse Danskerne lever længere. Det betyder, at vi har udsigt til flere år på pension end både tidligere og kommende generationer. Det er dyrt for samfundet. Særligt når befolkningsudviklingen trækker i retning af flere på pension. Det øger presset på de offentlige finanser. Ikke mindst fordi markant flere ældre naturligvis skal have adgang til sundheds- og ældretilbud af høj kvalitet. I 2006 og 2011 besluttede brede politiske flertal at hæve pensions- og efterlønsalderen. Danskerne er med disse aftaler blevet stillet i udsigt, at de kan regne med gennemsnitligt 14 ½ år på pension i gennemsnit. Men med den hastigt stigende levealder vil tiden på pension imidlertid være 18 år i gennemsnit. Radikale Venstre vil justere reglerne, så forholdet mellem tid på arbejde og pension i højere grad afspejler det, som danskerne er stillet i udsigt. 9

10 Én af mulighederne er, at vi fra 2025 hæver pensionsalderen fra 67 til 68 år. I stedet for som aftalt i Men Radikale Venstre er åbne over for andre forslag til, hvordan perioden på pension kommer tættere på løftet om 14 ½ år på pension. Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og År 30 Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og År fremskrivning fremskrivning fremskrivning fremskrivning Mænd Mænd Kvinde Kvinder Mænd Mænd KvindeKvinder Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiske konsekvenser af reformen: En justering af indekseringen af folkepensions- og efterlønsaldre ventes at øge beskæftigelsen med ca personer i På lidt længere sigt, fra 2030 og frem, kan beskæftigelsen øges med ca personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes at udgøre 12 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel Tabel 3: 3: Beskæftigelseseffekt og og bidrag til de offentlige finanser af af Radikale Venstres tilbagetrækningsreform Beskæftigelse, tusinde personer Beskæftigelse Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr. ½ 8 12 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Flere dygtige udlændinge til Danmark For Radikale Venstre er udlændinge en ressource. Og adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, om virksomhederne kan få fuld værdi af det begyndende opsving. Allerede nu meldes om flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder har svært ved at skaffe de kvalificerede hoveder og hænder, de skal bruge for at skabe vækst og nye arbejdspladser

11 Radikale Venstre ønsker, at virksomheder får en flaskehalsgaranti. Garantien indebærer, at virksomheder i Danmark får adgang til at hente arbejdskraften udefra, når de ikke kan finde den inden for landets grænser. Det skal modvirke, at produktion og arbejdspladser nedlægges eller flyttes til udlandet, fordi der mangler en eller flere nøglemedarbejdere. Konkret vil vi sænke beløbsordningen for udenlandske arbejdstagere fra kr. til kr. og styrke fastholdelsen af internationale arbejdstagere og deres familier. Initiativet ligger i forlængelse af regeringens reform i sommeren 2014, hvor det med et bredt politisk flertal blev besluttet at lette virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Figur Figur 8: 8: Udvikling Udvikling i udenlandske udenlandske arbejdstagere arbejdstagere med med bopæl bopæl i Danmark i siden Danmark 2008 siden 2008 Figur 7 Personer Udenlanske arbejdstagere med bopæl i Danmark Udenlandske Udenlanske arbejdstagere arbejdstagere med bopæl med i Danmark bopæl i Danmark Kilde: Jobindsats.dk. Økonomiske konsekvenser af reformen: Forslaget skønnes at øge beskæftigelsen med personer samt at styrke de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr, jf. tabel 4. Tabel Tabel 4: 4: Beskæftigelseseffekt Beskæftigelseseffekt og og bidrag bidrag til til de de offentlige offentlige finanser finanser af af forslaget om lettere adgang for kvalificeret arbejdskraft til til Danmark. Beskæftigelse, tusinde personer Beskæftigelse Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr Kilde: DI og egne beregninger. 11

12 3.4. Skat, der virker Skatten spiller en stor rolle for vækst og beskæftigelse. Hvis skatten på arbejde er for høj, så bliver der arbejdet mindre og skabt mindre værdi i samfundet. Regeringen gennemfører frem mod 2022 lettelser i skatten på arbejde i både top og bund. Det bidrager til at styrke beskæftigelsen. I forlængelse af vores skattereform fra 2012 ønsker Radikale Venstre at sænke skatten på arbejde yderligere. Vi foreslår at begrænse den skat, der betales af ekstra indkomst fra ekstra arbejde. Altså den såkaldte marginalskat. Fordi den hæmmer mobilitet og aktivitet i samfundet. Med vores forslag vil ingen skulle betale mere end 50 pct. af lønnen i skat. Hverken den enlige forsørger, den specialiserede metalarbejder eller direktøren. Det vil bidrage til flere arbejdspladser og mere vækst. Radikale Venstre letter skatten med samlet 13 mia. kr. Lettelserne finansieres samlet af reformer og råderum. Det betyder, at der er tale om et bidrag til et samlet mindre skattetryk. Radikale Venstres forslag til en ny samlet skattereform er: Vi vil sænke skatten for alle i arbejde Målet er at gøre det mere attraktivt at arbejde. Vi vil øge beskæftigelsesfradraget med 8 mia. kr., så alle får mere ud af at være i arbejde. Vi vil bevare topskatten men sænke satsen Vi er tilhængere af princippet om, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Men i dag er det ikke kun direktøren, men også den specialiserede maskinmester, elektromekanikeren og en halv million andre danskere, der betaler ca. 56 pct. i skat af den sidst tjente krone. Den høje marginalskat virker ifølge økonomerne hæmmende på væksten og det koster arbejdspladser. Derfor vil vi sænke den øverste marginalskat fra ca. 56 pct. til ca. 50. Højere modregning i børnechecken Radikale Venstre ønsker, at aftrapningen af børnechecken for de højeste indkomster (over kr.) forhøjes fra 2 pct. til 5 pct. Det reducerer de samlede udgifter til børne- og ungeydelse på 15 mia. kr. med ca. ½ mia. kr. Vi vil reducere den sammensatte marginalskat for enlige forsørgere I dag betaler mange enlige forsørgere ofte mere skat af den sidst tjente krone end dem med de højeste indkomster på grund af den høje sammensatte marginalskat. Det er ikke rimeligt. Derfor vil vi hæve grænsen for, hvor meget man som enlig forsørger kan tjene uden at miste sin friplads i daginstitutionen og få reduceret sin boligsikring. Grænsen skal hæves fra kr. til kr. Boligskatten skal følge lønudviklingen Det gode ved skattelettelser på arbejde er, at man skal arbejde for at få del i dem. Omvendt giver skattelettelser på bolig en gevinst, hvis blot man ejer en dyr bolig. 12

13 Dertil kommer, at yderligere lettelser i boligskatten ikke skaber beskæftigelse. Hvis der anvendes 13 mia. kr. på lettelser i skatten på arbejde, øges beskæftigelsen markant, jf. figur 9. Figur 9: Beskæftigelseseffekten af 13 mia. kr. anvendt på lettelser i skatten på henholdsvis arbejde og boliger Figur 9 Tusinde personer Antal personer i beskæftigelse Radikale Venstres skatteforslag Skattestop på bolig fortsætter Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne skøn. Forslaget om at ophæve skattestoppet medfører ikke højere ejendomsværdiskat end i dag. Den bliver blot mere forudsigelig. Figuren viser, at hvis blot ejendomsværdiskatten følger lønudviklingen efter 2020, vil skatten ligge på et fast og forudsigeligt niveau. Det vil endda være lavere end i dag. Figur 10: Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på boliger Figur 10. Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på Ejendomsværdiskatten, den effektive sats boliger 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,65 0,65 0,2 0,2 0, Fastholdelse af skattestop Fastholdelse af skattestop Afskaffelse af skattestop 2051 Afskaffelse af skattestop Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 13

14 Radikale Venstre vil samtidig normalisere betalingerne af grundskyld. I stedet for de nuværende stigningstakter på op til 7 pct. i grundskyldsbetalingerne skal betalingen af grundskyld ligeledes indekseres med lønudviklingen. Vores samlede skattereform forventes at øge beskæftigelsen med ca personer på lidt længere sigt. I 2030, når reformen er fuldt indfaset, vil den lavere marginalskat medføre, at beskæftigelsen stiger med ca personer, mens det forhøjede beskæftigelsesfradrag øger beskæftigelsen med ca personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes på den baggrund at udgøre ca. 3 mia. kr, jf. tabel 5. Tabel Tabel 5: 5: Beskæftigelseseffekt og og bidrag til til de offentlige finanser af af Radikale Venstres skattereform Beskæftigelse, tusinde personer Marginalskat på 50 pct Beskæftigelsesfradrag Samlet bidrag til de offentlige finanser, mia. kr Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Fortsatte reformer, der bringer flere i den erhvervsaktive alder i job I dag er der ca personer i den arbejdsdygtige alder, som er offentligt forsørgede. De modtager førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge eller er i fleksjob. Regeringen har gennemført reformer af alle disse overførsler, så antallet på forsørgelse falder i de kommende år. Reformerne skal naturligvis fortsætte. Alle skal have mulighed for at bidrage med det, de kan. Radikale Venstre vil: Lette skatten i bunden, så gruppen af personer med lav økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse bliver reduceret. Tilbyde særlige virksomhedsforløb for dem, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 2 år. Det er ofte sårbare mennesker, der ikke reagerer på økonomiske incitamenter, men har mulighed for at forblive på arbejdsmarkedet, når først de er hjulpet ind. Tilbyde opkvalificering og efteruddannelse af personer på kontanthjælp. Se nærmere på rådighedsreglerne, så vi sikrer, at de virker og praktiseres efter hensigten. Nu hvor der skabes job, skal der altid være ledige danskere, der er klar til at tage dem. Reformere integrationsindsatsen, så den i højere grad tager udgangspunkt i hvad flygtninge og indvandrere kan. Udlændinge skal mødes som en ressource, og derfor skal vi også stille krav til dem, som vi gør til os selv. Integrationsindsatsen skal ske hurtigere end i dag, og der skal fokus på jobindsats

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Vores børn Vores ansvar

Vores børn Vores ansvar Vores børn Vores ansvar Danmarks ressourcer 2025 Det handler om mennesker Vores børn vores ansvar Danmarks ressourcer 2025 Radikale Venstres 2025-plan (fremlagt juni 2015, opdateret september 2016). Indhold:

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere