Ansvar for fremtiden 2025-planen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvar for fremtiden 2025-planen"

Transkript

1 Ansvar for fremtiden 2025-planen

2 Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage. Vi skal bruge det begyndende opsving til at reformere og investere, så vi kan skabe et stærkere samfund, hvor flere bidrager og bliver en del af fællesskabet. Sådan ruster vi os bedst mod nye kriser. Beslutningerne kan ikke vente, men skal træffes i den kommende valgperiode. Vi skal ikke gentage fejlene fra 00 erne, hvor advarsler om krisetegn blev ignoreret og overforbrug sat over ansvarlighed. Vi skal tværtimod lære af krisen, skabe tryghed om job og bolig og sikre, at der er penge til velfærd. Vi skal tage ansvar for vores fælles fremtid. Radikale Venstres ambition er et samfund, hvor mere end halvdelen af befolkningen altid er i beskæftigelse. Fordi selvforsørgelse sætter mennesker fri og fordi flere i job giver mulighed for, at vi som samfund kan hjælpe sårbare og udsatte mennesker, som ikke får naturlig del i opsvinget. Vi skal investere, så flere får muligheder. Det kræver en stærk økonomi. Radikale Venstres 2025-plan er et bud. Reformer af skat, pension og international rekruttering skal ruste os til nye kriser og gøre os bedre i stand til at gribe de muligheder, som opsvinget skaber. Alternativet til reformer er enten ubetalte regninger til vores børn og børnebørn, markante forringelser i vores fælles velfærd eller højere skatter. Det handler om mennesker. Det handler om os alle sammen. 2

3 1. Læren af krisen Da krisen kom, kostede det Danmark dyrt, at der ikke var blevet reformeret i tide. Der blev tabt arbejdspladser, huspriserne faldt, mange familier blev gjort insolvente og Danmark måtte igen stifte gæld for at lukke hullet i statsfinanserne. Advarslerne var tydelige, men blev ignoreret alt for længe. Konkurrenceevnen faldt dramatisk op igennem 00 erne pga. manglende reformer. Under SR-regeringen er konkurrenceevnen igen styrket, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i konkurrenceevnen Pct Pct Produktivitet Lønkonkurrenceevne Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomien var aldrig holdbar under VKO, fordi man ikke gennemførte reformer i tide. Men det er reformer, der finansierer velfærden. Figur 2 illustrerer denne pointe. Hvis ikke tilbagetræknings- og dagpengereformerne var blevet gennemført, ville regeringen ikke have haft råd til at investere 39 mia. kr. i mere velfærd frem mod 2020, sådan som vi foreslår. Uden disse reformer ville der i stedet skulle skæres 7½ mia. kr. i det offentlige forbrug. 3

4 Figur 2: Uden reformer skulle der skæres i velfærden Mia.kr niveau mia. kr ,5 mia.kr. Kilde: Finansministeriet og egne beregninger. 2. Mål i 2025-planen SR-regeringen har foretaget et kraftigt oprydningsarbejde i økonomien efter nullernes fejlslagne politik. Det er sket med en økonomisk 2020-plan, hvor den reformkurs, der blev lagt med tilbagetrækningsreformen i 2011, videreføres med bl.a. reformer af skat, SU, kontanthjælp, førtidspension og beskæftigelsesområdet. Med flere i privat beskæftigelse, øget vækst og bedre konkurrenceevne er de vigtigste mål i 2020-planen tæt på at være realiseret. Reformerne virker, og vi er på vej ind i et opsving. Men hvis opsvinget skal omsættes til nye muligheder, skal vi turde tage fat på de strukturelle problemer, der lurer under det begyndende opsving. Vi skal have en plan for, hvad vi vil med vores samfund. Vi skal have en plan, der viser, hvordan vi skaber en stærk økonomi som grundlag for de ting, vi gerne vil. Forudsætningen for en stærk økonomi er, at flere bidrager med det, de kan. Så der skabes flere muligheder for dem, der ikke kan selv. Radikale Venstre ser stort på etablerede tabuer og fokuserer på de grundlæggende udfordringer i økonomien: Demografien ændrer sig, så der bliver flere ældre, der naturligt forventer en god seniortilværelse. Levetiden er markant længere end for blot få år siden, og derfor er pensionsperioden markant længere end det, økonomien er indrettet efter. Det koster samfundet dyrt og presser den of- 5 fentlige service, som især de mindre ressourcestærke ældre er afhængige af. Høje indkomstskatter betyder, at vækstmulighederne ikke udnyttes fuldt ud. 4

5 Mange virksomheder har allerede i dag svært ved at rekruttere den rette arbejdskraft, og flaskehalsproblemerne vil kun blive forstærket yderligere, når opsvinget for alvor sætter ind. Hvis virksomhederne ikke kan besætte ledige stillinger, vil produktionen enten standse eller flytte til udlandet. Vækstpotentialet er trods reformer stadig begrænset. OECD skønner det til det 6. laveste blandt alle medlemslande. Kort efter 2020 og frem truer store offentlige underskud. Det betyder større gældsætning og milliarder til øgede renteudgifter. Selvom færre i dag er fattige, er der kun en beskeden udvikling i den sociale mobilitet. Børns baggrund afgør fortsat alt for ofte deres fremtid. Hvis økonomen vokser uden vi samtidig gør os fri af fossile brændstoffer, vil CO2-udledningen stige i stedet for at falde. Hovedudfordringerne for dansk økonomi sammenfattes ofte af økonomer som hængekøjeproblemet. Det er et udtryk for, at underskuddene kort efter 2020 vokser sig så store, at gælden stiger og de regler, både vi selv og EU har fastsat for ansvarlige underskud, overskrides. Figur 3: Nye store offentlige underskud truer Pct. af BNP 0,50 Pct. af BNP 0,50 0,00 0,00-0,50-0,50-1,00-1,00-1,50-1,50-2,00-2, Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Vores bud på reformer er svar på, hvordan disse udfordringer kan imødegås. Det vigtigste er, at der bliver handlet, så problemerne løses i tide. Hovedmålene i vores 2025-plan er: Et stærkere fællesskab. Vores ambition er, at mere end halvdelen af befolkningen altid skal være i beskæftigelse - også når økonomien er i bund. Det kræver, at beskæftigelsen ikke kun løftes med de nye jobs, der kommer med opsvinget, men også løftes gennem nye reformer. Vores plan øger den strukturelle beskæftigelse med personer og styrker velstanden med ca. 30 mia. kr i

6 Råd til velfærd. Vi skal fortsat kunne betale for vores velfærd. Presset fra demografien på vores velfærd skal kunne håndteres, også efter Vi foreslår at den årlige vækst på 0,6 pct. årligt videreføres efter Investeringer i en bedre fremtid. Der skal skabes et råderum til investeringer i en bedre fremtid: grøn omstilling, bedre rammevilkår for virksomheder, herunder for iværksætteri, offentlige investeringer. Økonomisk ansvarlighed. Underskud skal vendes til overskud. Der skal være balance i de offentlige budgetter i Et stærkere fællesskab For Radikale Venstre er arbejdsmarkedet et fællesskab, der skal rumme både dem, der kan, og dem, der har brug for hjælp til at komme i beskæftigelse. Vores mål er enkelt: Mere end halvdelen af befolkningen skal være i beskæftigelse, så der altid er flere, der forsørger, end der forsørges. Derfor er vores ambition, at der altid er mindst 3 mio. i beskæftigelse i Danmark. Med det radikale bud på nye reformer løftes beskæftigelsen med personer frem mod 2025, hvoraf ca personer er et direkte bidrag fra reformerne. Dermed kommer vi i mål med mindst 3 mio. i arbejde allerede i årene omkring Figur 4: Beskæftigelsesudvikling med og uden 2025-planen Figur 4 Tusinde personer planen Grundforløb uden reformer Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. * Anm.: Beskæftigelsen i figur 4 er i antal personer og eksklusiv sygeorlov, men inkluderer personer på barselsorlov. Det skyldes, at personer på barsel har en stærk tilknytning til beskæftigelse generelt og indregnes i beskæftigelse. Antallet af personer på orlov har det seneste årti ligget relativt stabilt på ca personer ca. halvdelen på barselorlov og den anden halvdel på sygeorlov. Ved beregningen af 2025-planen og grundforløb i KP15 er beskæftigelse justeret for barselorlov. Der er dermed blot fratrukket personer i begge forløb. Desuden har vi indregnet beskæftigelsesbidraget fra international rekruttering på personer. 6

7 2.2. Råd til velfærd Det er sårbare og udsatte grupper, der rammes hårdest, hvis ikke vi investerer i skoler, uddannelse, sundhed og omsorg. Derfor ønsker vi, at der skal være penge til at imødegå det voksende pres fra befolkningsudviklingen. Fra 2020 vil dette pres ifølge Finansministeriet blive større, jf. figur 5. Hvis ikke udgifterne til dette pres på ældreomsorg, skoler med mere dækkes, vil mange opleve det som reelle nedskæringer i den offentlige service. Moderniseringen af den offentlige sektor, herunder fokus på tillid og afbureaukratisering, skal fortsætte, så de offentlige opgaver fortsat kan løses bedre. Figur 5: Udvikling offentligt forbrug samt demografisk træk Figur 5: Udvikling i offentligt forbrug samt demografisk træk Figur 5 1,0 1,0 PCT Pct. 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 Danmark på sikker vej Danmark på sikker vej Samlet Samlet offentligt Offentlig forbrug forbrug Heraf demografisk træk planen 2025-planen Heraf demografisk træk Kilde: Finansministeriet og egne beregninger Investeringer i en bedre fremtid Væksten i samfundet skal være bæredygtig og det kræver fortsat omstilling af energisektoren, så der anvendes mindre kul, olie og gas. Virksomhederne skal fortsat have bedre rammevilkår for at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i Danmark. Små virksomheder skal kunne vokse sig større. Regeringen har afskaffet iværksætterskatten og forbedret små virksomheders muligheder for at investere i forskning og udvikling, så nye ideer kan blive til noget vi kan leve af. Denne politik skal fortsætte, så opsvinget bruges til at skabes nye jobs. De arbejdspladser, der forsvandt under krisen, kommer ikke tilbage. Vejen til vækst er brolagt med uddannelse, og uddannelse er en af nøglerne til at bryde den negative sociale arv. Alle disse nye muligheder for en bedre fremtid kræver råderum for nye investeringer. Det råderum skaber vi i 2025-planen. 7

8 2.4. Økonomisk ansvarlighed De seneste fremskrivninger fra vismændene og regeringen viser, at der er underskud så langt øjet rækker. Hvis ikke der handles på dette, sender vi regningen videre til vores børn og børnebørn. Og påfører dem store udgifter til renter. Med Radikale Venstres bud på reformer, der øger beskæftigelsen, kan disse underskud vendes til overskud, jf. figur 6. Figur 6: Offentlige underskud med og uden 2015-planen 2025-planen Figur 6 Pct. af BNP Pct. af BNP 1,0 0,5 0,0-0,5-0,5-1,0-1,0-1,5-1,5-2,0-2, Grundforløb uden reformer 2025-planen Grundforløb, KP15 RV_plan samlet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 3. Radikale Venstres bud på reformer 3.1. Overblik Tabel 1 viser, hvordan 2025-planen skaber balance i de offentlige budgetter, sænker den samlede skat og finansierer det udgiftspres, som følger af befolkningsudviklingen. Tabel 1: 1: Den Den økonomiske gevinst fra reformerne i i 2025-planen Mia. kr. (2015-kroner) Fremrykning af indekseringen af pensionsalderen ½ 8 12 Lettere adgang for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark Øget beskæftigelse som følge af lavere skat på arbejde Ophævelse af skattestoppet på boliger Sparede renteudgifter Bidrag fra reformer i alt 1 ½ Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 8

9 Tabel 2: Balance i 2025-planen Tabel 2: Balance i 2025-planen Mia. kr. (2015-kroner) Reformskabt råderum i perioden , jf. 5½ Finansministeriets fremskrivninger Bidrag fra reformerne i 2025-planen 1½ Skatten lettes for alle Bedre velfærd - årlig vækst på 0,6 pct. i udgifterne til velfærd De forventede årlige offentlige underskud, som skal dækkes Investeringer i en bedre fremtid Offentlig balance Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Radikale Venstres bud på reformer, der styrker økonomien: Bedre balance mellem perioden i beskæftigelse og på pension. En fremrykning af den indeksering af tilbagetrækningsalderen, som Radikale Venstre har aftalt med Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er et bud. Vi lever markant længere end tidligere og pensionsperioden vil nu være markant længere end vi aftalte i sin tid. En sænkelse af skatten for alle arbejdende danskere. Samtidig vil vi ophæve skattestoppet og lade boligskatterne følge lønudviklingen efter Netto sænker vi skatten med ca. 13 mia. kr. En styrkelse af rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne mangler allerede i dag kvalificeret arbejdskraft. Det skal være lettere at rekruttere de medarbejdere, virksomhederne mangler, også i lande uden for EU. Fortsætte med at reformere, så de ca personer i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet, får lettere ved at komme i job Bedre balance mellem tilværelsen på pension og i beskæftigelse Danskerne lever længere. Det betyder, at vi har udsigt til flere år på pension end både tidligere og kommende generationer. Det er dyrt for samfundet. Særligt når befolkningsudviklingen trækker i retning af flere på pension. Det øger presset på de offentlige finanser. Ikke mindst fordi markant flere ældre naturligvis skal have adgang til sundheds- og ældretilbud af høj kvalitet. I 2006 og 2011 besluttede brede politiske flertal at hæve pensions- og efterlønsalderen. Danskerne er med disse aftaler blevet stillet i udsigt, at de kan regne med gennemsnitligt 14 ½ år på pension i gennemsnit. Men med den hastigt stigende levealder vil tiden på pension imidlertid være 18 år i gennemsnit. Radikale Venstre vil justere reglerne, så forholdet mellem tid på arbejde og pension i højere grad afspejler det, som danskerne er stillet i udsigt. 9

10 Én af mulighederne er, at vi fra 2025 hæver pensionsalderen fra 67 til 68 år. I stedet for som aftalt i Men Radikale Venstre er åbne over for andre forslag til, hvordan perioden på pension kommer tættere på løftet om 14 ½ år på pension. Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og År 30 Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og År fremskrivning fremskrivning fremskrivning fremskrivning Mænd Mænd Kvinde Kvinder Mænd Mænd KvindeKvinder Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiske konsekvenser af reformen: En justering af indekseringen af folkepensions- og efterlønsaldre ventes at øge beskæftigelsen med ca personer i På lidt længere sigt, fra 2030 og frem, kan beskæftigelsen øges med ca personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes at udgøre 12 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel Tabel 3: 3: Beskæftigelseseffekt og og bidrag til de offentlige finanser af af Radikale Venstres tilbagetrækningsreform Beskæftigelse, tusinde personer Beskæftigelse Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr. ½ 8 12 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Flere dygtige udlændinge til Danmark For Radikale Venstre er udlændinge en ressource. Og adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, om virksomhederne kan få fuld værdi af det begyndende opsving. Allerede nu meldes om flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder har svært ved at skaffe de kvalificerede hoveder og hænder, de skal bruge for at skabe vækst og nye arbejdspladser

11 Radikale Venstre ønsker, at virksomheder får en flaskehalsgaranti. Garantien indebærer, at virksomheder i Danmark får adgang til at hente arbejdskraften udefra, når de ikke kan finde den inden for landets grænser. Det skal modvirke, at produktion og arbejdspladser nedlægges eller flyttes til udlandet, fordi der mangler en eller flere nøglemedarbejdere. Konkret vil vi sænke beløbsordningen for udenlandske arbejdstagere fra kr. til kr. og styrke fastholdelsen af internationale arbejdstagere og deres familier. Initiativet ligger i forlængelse af regeringens reform i sommeren 2014, hvor det med et bredt politisk flertal blev besluttet at lette virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Figur Figur 8: 8: Udvikling Udvikling i udenlandske udenlandske arbejdstagere arbejdstagere med med bopæl bopæl i Danmark i siden Danmark 2008 siden 2008 Figur 7 Personer Udenlanske arbejdstagere med bopæl i Danmark Udenlandske Udenlanske arbejdstagere arbejdstagere med bopæl med i Danmark bopæl i Danmark Kilde: Jobindsats.dk. Økonomiske konsekvenser af reformen: Forslaget skønnes at øge beskæftigelsen med personer samt at styrke de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr, jf. tabel 4. Tabel Tabel 4: 4: Beskæftigelseseffekt Beskæftigelseseffekt og og bidrag bidrag til til de de offentlige offentlige finanser finanser af af forslaget om lettere adgang for kvalificeret arbejdskraft til til Danmark. Beskæftigelse, tusinde personer Beskæftigelse Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr Kilde: DI og egne beregninger. 11

12 3.4. Skat, der virker Skatten spiller en stor rolle for vækst og beskæftigelse. Hvis skatten på arbejde er for høj, så bliver der arbejdet mindre og skabt mindre værdi i samfundet. Regeringen gennemfører frem mod 2022 lettelser i skatten på arbejde i både top og bund. Det bidrager til at styrke beskæftigelsen. I forlængelse af vores skattereform fra 2012 ønsker Radikale Venstre at sænke skatten på arbejde yderligere. Vi foreslår at begrænse den skat, der betales af ekstra indkomst fra ekstra arbejde. Altså den såkaldte marginalskat. Fordi den hæmmer mobilitet og aktivitet i samfundet. Med vores forslag vil ingen skulle betale mere end 50 pct. af lønnen i skat. Hverken den enlige forsørger, den specialiserede metalarbejder eller direktøren. Det vil bidrage til flere arbejdspladser og mere vækst. Radikale Venstre letter skatten med samlet 13 mia. kr. Lettelserne finansieres samlet af reformer og råderum. Det betyder, at der er tale om et bidrag til et samlet mindre skattetryk. Radikale Venstres forslag til en ny samlet skattereform er: Vi vil sænke skatten for alle i arbejde Målet er at gøre det mere attraktivt at arbejde. Vi vil øge beskæftigelsesfradraget med 8 mia. kr., så alle får mere ud af at være i arbejde. Vi vil bevare topskatten men sænke satsen Vi er tilhængere af princippet om, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Men i dag er det ikke kun direktøren, men også den specialiserede maskinmester, elektromekanikeren og en halv million andre danskere, der betaler ca. 56 pct. i skat af den sidst tjente krone. Den høje marginalskat virker ifølge økonomerne hæmmende på væksten og det koster arbejdspladser. Derfor vil vi sænke den øverste marginalskat fra ca. 56 pct. til ca. 50. Højere modregning i børnechecken Radikale Venstre ønsker, at aftrapningen af børnechecken for de højeste indkomster (over kr.) forhøjes fra 2 pct. til 5 pct. Det reducerer de samlede udgifter til børne- og ungeydelse på 15 mia. kr. med ca. ½ mia. kr. Vi vil reducere den sammensatte marginalskat for enlige forsørgere I dag betaler mange enlige forsørgere ofte mere skat af den sidst tjente krone end dem med de højeste indkomster på grund af den høje sammensatte marginalskat. Det er ikke rimeligt. Derfor vil vi hæve grænsen for, hvor meget man som enlig forsørger kan tjene uden at miste sin friplads i daginstitutionen og få reduceret sin boligsikring. Grænsen skal hæves fra kr. til kr. Boligskatten skal følge lønudviklingen Det gode ved skattelettelser på arbejde er, at man skal arbejde for at få del i dem. Omvendt giver skattelettelser på bolig en gevinst, hvis blot man ejer en dyr bolig. 12

13 Dertil kommer, at yderligere lettelser i boligskatten ikke skaber beskæftigelse. Hvis der anvendes 13 mia. kr. på lettelser i skatten på arbejde, øges beskæftigelsen markant, jf. figur 9. Figur 9: Beskæftigelseseffekten af 13 mia. kr. anvendt på lettelser i skatten på henholdsvis arbejde og boliger Figur 9 Tusinde personer Antal personer i beskæftigelse Radikale Venstres skatteforslag Skattestop på bolig fortsætter Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne skøn. Forslaget om at ophæve skattestoppet medfører ikke højere ejendomsværdiskat end i dag. Den bliver blot mere forudsigelig. Figuren viser, at hvis blot ejendomsværdiskatten følger lønudviklingen efter 2020, vil skatten ligge på et fast og forudsigeligt niveau. Det vil endda være lavere end i dag. Figur 10: Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på boliger Figur 10. Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på Ejendomsværdiskatten, den effektive sats boliger 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,65 0,65 0,2 0,2 0, Fastholdelse af skattestop Fastholdelse af skattestop Afskaffelse af skattestop 2051 Afskaffelse af skattestop Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 13

14 Radikale Venstre vil samtidig normalisere betalingerne af grundskyld. I stedet for de nuværende stigningstakter på op til 7 pct. i grundskyldsbetalingerne skal betalingen af grundskyld ligeledes indekseres med lønudviklingen. Vores samlede skattereform forventes at øge beskæftigelsen med ca personer på lidt længere sigt. I 2030, når reformen er fuldt indfaset, vil den lavere marginalskat medføre, at beskæftigelsen stiger med ca personer, mens det forhøjede beskæftigelsesfradrag øger beskæftigelsen med ca personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes på den baggrund at udgøre ca. 3 mia. kr, jf. tabel 5. Tabel Tabel 5: 5: Beskæftigelseseffekt og og bidrag til til de offentlige finanser af af Radikale Venstres skattereform Beskæftigelse, tusinde personer Marginalskat på 50 pct Beskæftigelsesfradrag Samlet bidrag til de offentlige finanser, mia. kr Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Fortsatte reformer, der bringer flere i den erhvervsaktive alder i job I dag er der ca personer i den arbejdsdygtige alder, som er offentligt forsørgede. De modtager førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge eller er i fleksjob. Regeringen har gennemført reformer af alle disse overførsler, så antallet på forsørgelse falder i de kommende år. Reformerne skal naturligvis fortsætte. Alle skal have mulighed for at bidrage med det, de kan. Radikale Venstre vil: Lette skatten i bunden, så gruppen af personer med lav økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse bliver reduceret. Tilbyde særlige virksomhedsforløb for dem, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 2 år. Det er ofte sårbare mennesker, der ikke reagerer på økonomiske incitamenter, men har mulighed for at forblive på arbejdsmarkedet, når først de er hjulpet ind. Tilbyde opkvalificering og efteruddannelse af personer på kontanthjælp. Se nærmere på rådighedsreglerne, så vi sikrer, at de virker og praktiseres efter hensigten. Nu hvor der skabes job, skal der altid være ledige danskere, der er klar til at tage dem. Reformere integrationsindsatsen, så den i højere grad tager udgangspunkt i hvad flygtninge og indvandrere kan. Udlændinge skal mødes som en ressource, og derfor skal vi også stille krav til dem, som vi gør til os selv. Integrationsindsatsen skal ske hurtigere end i dag, og der skal fokus på jobindsats

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere