Pensionsbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster
|
|
- Morten Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Juridisk Institut Forfatter: Natalia N. Olekhnik Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Pensionsbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster Handelshøjskolen, Århus Universitet 2009
2 Summary The subject of this thesis is taxation of pensions in compliance with the Danish law as well as in compliance with double tax treaties in a more international perspective. The thesis presents a detailed account of regulatory scope for private pension schemes both arisen from a former employment and those established individually. These pension plans are characterized by tax concessions or taxation on a concessional rate of pension contributions, taxation of pension savings yield, and finally taxation of pension payments. The tax benefit in Danish pension system is thus a tax deferral, which stimulates pension savings incentive. The ruling of the European Court of Justice in case C-150/40 Commission vs. Denmark on inconsistency of Danish pension regulations with the purpose of EU resulted in the adjustments of tax legislation. Now it is possible to achieve deduction in a Danish income for contributions to pension plans established in other EU/EEA countries provided an approval agreement with the Danish Tax Authorities. Elimination of the double taxation, when an individual changes the state of residence, as well as prevention of fiscal evasion is addressed in bilateral income tax treaties between the countries. The international income tax treatment of pensions is examined as based on provisions of OECD Model Tax Convention on Income and on Capital, which in Art. 18 allocates the sole taxing right of pensions to the state of residence. Absence of pension definition, variety of pension forms, and how countries classify them complicate attribution of a certain pension scheme to a certain article. There is therefore a number of border cases between Art. 18 on pensions in consideration of past employment, Art. 19 on pensions arisen from government services, and Art. 21 on other income covering individual pension schemes. Relief from juridical double taxation can be achieved by the methods of exemption or credit. Provisions in Art. 18 on taxation of pension payments in most of the double tax treaties, which Denmark has signed, deviate considerably from Model Tax Convention, allocating the taxing right to the country, where contributions to the pension schemes were made.
3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Disposition Afgrænsning Metodevalg Beskatning af pensionsordninger Betingelser for oprettelse af opsparing i pensionsøjemed Kapitalpension Ratepension Gældende regler Lovforslag Pensionsordninger med løbende udbetalinger Krav til pensionsudbyderen Overførsel mellem pensionsordninger Fradragsret og bortseelsesret for indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed Kapitalpension Ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger Gældende regler Lovforslag Beskatning af pensionsafkast Anbringelse af opsparingsmidler Skattepligten Opgørelse af beskatningsgrundlag og skattesats Ophævelse af pensionsordning Beskatning af udbetalinger Beskatning af kapitalpensionsopsparinger Gældende regler Lovforslag Beskatning af ratepensionsopsparinger og pensionsordninger med løbende udbetalinger Beskatning af pensionsopsparinger ved dødsfald Beskatning ved udbetaling af pensionsopsparinger før tid Beskatning ved udbetaling af pensionsopsparinger i utide Beskatning af pensionsordninger i til- og fraflytningssituationer Skattepligt til Danmark Ubegrænset skattepligt Ophør af skattepligt Begrænset skattepligt Tilflytningssituationer Oprettelse af en ny pensionsordning i udlandet Godkendelse af eksisterende pensionsordning i udlandet Overførsel af pensionsordninger mellem Danmark og udlandet Fraflytningssituationer Beskatning ved begrænset skattepligt Efterbeskatning ved fraflytning Beskatning af pensioner i OECD s modeloverenskomst
4 4.1 Anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Lempelsesmetoder Eksemptionsmetode Creditmetode Pensioner i art. 18 i OECD s modeloverenskomst Definition af begrebet pension Afgrænsning mellem art. 18, art. 19 og art Fordeling af beskatningsretten Beskatning af pensioner i danske dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatter omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomster Lempelsesregler Beskatning af pensionsafkast Fordeling af beskatningsretten til pensionsudbetalinger Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 2
5 1 Indledning Jeg er født og opvokset i Rusland. I 1997 flyttede jeg til Danmark. Næste år flytter jeg til Italien, hvor min mand bor. Beslutningen var naturligvis anledning til mange indgående overvejelser og udfordrende spørgsmål. Pludselig midt i disse filosofiske og livsforandrende tanker sneg der sig overraskende et helt uforventet spørgsmål ind - Hvad med min pensionsopsparing? Hvad hvis vi flytter til Danmark igen? Eller hvis jeg en dag ønsker at flytte tilbage til Rusland? Disse spørgsmål blev inspirationen til denne afhandling. Pensionsopsparing til alderdom er et emne, som bliver mere og mere aktuelt. Europas befolkning bliver ældre. I 2050 forventes det, at der vil være to personer i den erhvervsaktive alder per en pensionist, sammenlignet med forholdet fire til en i dag 1. Der er flere og flere mennesker, der ikke er indstillet på kun at leve af offentlige pensioner. Man er nødt til selv at spare op for ikke at få en stor indkomstnedgang, når man går fra den erhvervsaktive tilværelse til pensionisttilværelsen. Denne udviklingstendens stiller naturligvis større krav til pensionssystemerne, og der bliver specielt lagt vægt på arbejdsmarkedsaftaler og privat pensionsopsparing. I relation hertil er beskatningen den afgørende faktor. Skatteregler skal blandt andet skabe incitament til at få befolkningen til at spare op til pensionsformål, og det er væsentligt, at der ikke er for megen turbulens omkring skattereglerne, når disse skal anvendes i planlægningsøjemed. Pensionsbeskatningen begrænser sig ikke kun til de nationale danske regler. 3,5 mio. personer bosatte sig i de 27 EU-medlemslande i 2006, hvoraf 34% flyttede fra andre medlemslande, 14% flyttede tilbage til deres lande, og 52% kom fra 3.lande 2. Som følge af at flere og flere skifter bopælsland på et eller flere tidspunkter i deres liv, vil der være tiltagende opmærksomhed omkring, hvorledes danske pensionsordninger behandles i udlandet, og hvorledes udenlandske pensionsordninger behandles her i landet. Interessen 1 Adequate and sustainable pensions Synthesis report European Communities, 2006, s Herm, Anne: Recent migration trends: citizens of EU-27 Member States become ever more mobile while EU remains attractive to non-eu citizens. Eurostat Statistics in focus 98/2008, Population and social conditions, s. 3 3
6 for at undersøge pensionsbeskatningen set i et mere internationalt lys fører frem til følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at fremstille den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger i Danmark og ved fysiske personers fraflytning og tilflytning henholdsvis til og fra Danmark. Følgende overordnede spørgsmål søges derfor besvaret: Hvordan behandles skattemæssigt indbetalinger, afkast og udbetalinger af pensionsopsparinger i Danmark? Hvordan behandles skattemæssigt pensionsopsparinger ved fraflytning og tilflytning til og fra Danmark? Hvordan behandles pensionsbeskatning i OECD s modeloverenskomst? Hvordan behandles beskatning af pensionsopsparinger i henhold til danske dobbeltbeskatningsoverenskomster? 1.2 Disposition Der tages i afhandlingen udgangspunkt i en systematisk gennemgang af eksisterende regler på pensionsbeskatningsområdet omfattet af pensionsbeskatningsloven. Indledningsvis vil der blive opregnet, hvilke love der regulerer den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger. Først gennemgås betingelserne for oprettelse af diverse pensionsopsparinger, herunder kapitalpension, ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Her vil de krav der stilles til pensionsudbyderen blive beskrevet, især når pensionsordninger oprettes i andre EU/EØS-lande. Tilsvarende vil regler for overførsel mellem pensionsordninger blive beskrevet. Derefter ses der på fradragsregler for indbetalinger til diverse pensionsopsparinger. Det næste afsnit fokuserer på beskatningen af pensionsafkast. Der vil blive set på muligheder for 4
7 anbringelse af opsparingsmidler, hvem skattepligten påhviler, og hvordan beskatningsgrundlag opgøres. Endeligt vil der blive undersøgt, hvordan udbetalinger fra diverse pensionsopsparinger beskattes, når udbetalingen sker ifølge aftale, som følge af dødsfald, før tiden, og i utide. Ved gennemgang af de eksisterende regler vil regeringens seneste forslag til ændringer i pensionsbeskatningsloven løbende blive inddraget og diskuteret. I det næste kapitel begreberne ubegrænset og begrænset skattepligt samt betingelserne for, at skattepligten helt ophører indledningsvis blive klarlagt. Med udgangspunkt i denne begrebsramme vil det blive undersøgt, hvilke muligheder en tilflytter har i forhold til sin pensionsopsparing fra udlandet. Endvidere vil der blive set på, om der er hjemmel i de danske skatteregler til at beskatte pensionsopsparinger, når pensionsopspareren ikke længere er ubegrænset skattepligtig til Danmark. Desuden vil efterbeskatnings- og fraflytningsregler blive analyseret med henblik på, hvordan de skal modvirke skatteflugt. Derefter dannes et overblik over OECD s modeloverenskomst, som middel til at løse de problemer, der opstår indenfor international juridisk dobbeltbeskatning, herunder hvilke skatter er omfattet, og eksisterende lempelsesmetoder. Efterfølgende søges det at fastlægge en definition af pension i modeloverenskomsten, og specifikt analyseres fortolkningen af modeloverenskomstens art. 18 Pensioner samt afgrænsning i forhold til art. 19 Offentligt hverv og art. 21 Andre indkomster. Endelig ses der på muligheder for fordeling af beskatningsraten med hensyn til pensionsudbetalinger. Afslutningsvis behandles bilaterale overenskomster mellem Danmark og andre lande med henblik på at undersøge tendenser i fordeling af beskatningsretten ved beskatning af pensionsydelser mellem kildeland og bopælsland. Reglerne for beskatning af pensionsopsparinger er helt grundlæggende for denne afhandling og samtidig så omfattende, at det afspejles dispositionsmæssigt, hvorfor kapitlet om beskatning af pensionsopsparinger i Danmark er det mest omfangsrige i forhold til de andre. 5
8 1.3 Afgrænsning Denne afhandling vil primært omhandle private pensionsordninger og arbejdsgiverordninger. Den afgrænses derfor fra behandling af offentlige pensioner og andre sociale pensioner, undtagen de tilfælde, hvor det er relevant at inddrage disse. Det er de tre mest udbredte typer af pensionsopsparinger: kapitalpension, ratepension og ordninger med løbende udbetalinger, som er i fokus i denne afhandling. Der vil blive set bort fra indeksordninger, særlige ordninger for tidligere selvstændige erhvervsdrivende og pensionsordninger for sportsudøvere. Pensionsopsparinger kan være skattebegunstigede og ikke-skattebegunstigede. Ved indbetalinger til ikke-skattebegunstigede ordninger 3 opnås der ikke fradrag for indbetalinger, beskatningen sker straks, og som følge heraf er der ingen beskatning på udbetalingstidspunktet. Disse ordninger vælges det at se bort fra, idet de ikke passer i afhandlingens struktur. De fleste pensionsopsparinger indeholder en forsikringsdel, som tegnes til at dække i tilfælde af dødsfald eller tabt/nedsat arbejdsevne. Regler vedrørende forsikringsdelen af pensionsordninger vil der blive set bort fra i afhandlingen, undtagen i afsnittet om udbetaling af pensionsopsparinger før tiden. For at gøre teksten lettere at læse og undgå for mange gentagelser vil rateforsikringer i pensionsøjemed og rateopsparinger i pensionsøjemed betegnes samlet som ratepensionsopsparinger; kapitalforsikringer i pensionsøjemed og opsparinger i pensionsøjemed betegnes samlet som kapitalpensionsopsparinger. Pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven set i historisk perspektiv vil ikke blive behandlet. Det er de gældende regler og det seneste lovforslag, der sandsynligvis vil blive vedtaget lige inden aflevering af denne afhandling, som afhandlingen er baseret på. 3 Omtales også som Afsnit II-ordninger, idet de behandles i Afsnit II af pensionsbeskatningsloven 6
9 Beskatning af pensionsopsparinger i bilaterale aftaler mellem Danmark og andre lande på indkomstskatteområdet behandles med udgangspunkt i OECD s modeloverenskomst, idet det er denne overenskomst, som de dobbeltbeskatningsaftaler Danmark har indgået med andre lande er baseret på. 1.4 Metodevalg I relation til den juridiske analyse vil afhandlingen baseres på den retsdogmatiske metode, hvor man indsamler alt relevant stof, afvejer de enkelte bidrag og når frem til en konklusion. For hver konkret problemstilling skal man først definere informationsbehovet for herefter at overveje, hvilke retskilder, der kan være relevante. De danske retskilder er hierarkisk opbygget som Grundloven Andre love Bekendtgørelser Praksis, domspraksis og administrativ praksis Cirkulærer og vejledninger 4. Afhandlingen involverer international skatteret, hvilken adskiller sig fra andre internationale retsområder ved, at den internationale skatteret ikke afgør, hvilket lands regler der skal anvendes i tvistsituationer 5. Derfor vil det hierarkiske samspilssystem Dansk udlandsskatteret Folkeret, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne EU-retten altid holdes for øje. Der vil i opgaven henvises til lærebøger, artikler osv. som informationskilder, men det er loven, som altid forbliver den primære retskilde. 4 Evald, Jens: Retskilderne og den juridiske metode. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2. udgave, 2000, s Michelsen, Aage: International skatteret. Forlaget Thomson, 3. udgave, 2003, s. 23 7
10 2 Beskatning af pensionsordninger OECD s undersøgelse i 2008 kårede det danske pensionssystem som det bedste i Europa. Danmark beskrives som det land i EU, der står bedst rustet til fremtidens udfordringer: The overall pension system is comprehensive and almost unique in achieving high levels of private pension provision without much legal compulsion 6. Topplaceringen skyldes en kombination af offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. Endvidere bemærkes det, at the combination of pension tax concessions and generous tax deductibility of interest expenditure...mature tax planning 7. I dette kapitel vil det blive undersøgt, hvilke karakteristika ved den danske pensionsbeskatning, der gør investering i pension attraktivt for befolkningen. Den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger reguleres af Bekendtgørelse af lov om beskatning af pensionsordninger mv., LBK nr af 10. november 2006 og Pensionsafkastbeskatningslov, LOV nr af 19. december I forbindelse med gennemførelse af skattereformen Forårspakke 2.0 er der af regeringen blevet fremsat Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, L 200 (se bilag 1). Forslaget skal i 3. behandling i Folketinget den 29. maj Det anses derfor for hensigtsmæssigt ved gennemgang af de gældende pensionsbeskatningsregler at inddrage kommende ændringer og analysere tilsigtede og muligvis utilsigtede konsekvenser deraf. Gennemgang af den skattemæssige behandling af pensionsordninger vil følge pensionens livscyklus : indbetaling, fradragsret, afkast, udbetaling. 2.1 Betingelser for oprettelse af opsparing i pensionsøjemed Regler i pensionsbeskatningslovens (PBL) Afsnit I indeholder de krav, der stilles til indholdet, for at en pensionsordning får en skattemæssig begunstigelse. Afsnittet omfatter 6 Econonomic Survey of Denmark, OECD Policy Brief, February 2008, s Ibidem 8 Folketingets behandlinger af Skatteministeriets lovforslag 2008/2009 8
11 forskellige typer af skattebegunstigede pensionsordninger. De tre mest udbredte grupper er: pensionsordninger med løbende udbetaling, ratepension og kapitalpension Kapitalpension Ved oprettelse af en kapitalpension sikres udbetaling af en samlet kapital. Ordningen må tidligst komme til udbetaling ved ejerens fyldte 60. år eller ved død forinden og skal senest udbetales ved fyldte 70. år. Ordningen kan oprettes enten som en kapitalforsikring i et livsforsikringsselskab og kaldes så en kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PBL 10, eller som en opsparing i et pengeinstitut og kaldes da for en opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL 12. Kapitalpension kan oprettes både som en privatordning og som en arbejdsgiverordning. Det er muligt at tegne en kapitalforsikring, hvor forsikringssummen udbetales under alle omstændigheder, uanset om ejeren er i live eller er død; eller en livsbetinget forsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt, eller en ren dødsforsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis den forsikrede dør inden en vis alder. En kapitalpension skal efter gældende regler oprettes inden opspareren fylder 60 år. Det er dog muligt at oprette ordningen efter det fyldte 60. år, hvis pensionsopspareren på oprettelsestidspunktet har en anden kapitalpensionsordning, og afgiftspligt eller skattepligt for denne anden ordning endnu ikke er indtrådt. Et af elementerne i L 200 er et forslag om at ophæve 60-års grænsen 10. Dette begrundes med, at den foreslåede ophævelse af mellemskatten og reduktionen af bundskatten medfører, at de skattemæssige fordele ved indskud på kapitalpensionsordninger reduceres noget, idet afgiftssatsen ved udbetaling fastholdes på 40%. Den skattemæssige fordel vil derfor være mere knyttet til den lave afkastbeskatning og skal ses i sammenhæng med to andre 9 Andre typer af pensionsopsparinger, der findes i pensionsbeskatningsloven, er rateforsikringer, jf. 8, indeksordninger, jf. 15, pensionsordninger for sportsudøvere, jf. 15 B, pensionsordninger for tidligere selvstændige erhvervsdrivende, ophørspensioner, jf. 15 A, og de bliver ikke behandlet i denne afhandling. 10 L 200: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, s
12 forslag om forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner og forenkling af reglerne for indskud på kapitalpension, som bliver gennemgået senere i afhandlingen Ratepension Ratepension er en kapitalopsparing, hvor det er aftalt, at den opsparede sum udbetales i rater over et vist åremål (mindst 10 år), og hvor raterne ikke bortfalder ved kontohaverens død. Ratepension kan oprettes enten som en rateforsikring i livsforsikringsselskab, jf. PBL 8, eller som en rateopsparing i et pengeinstitut, jf. PBL 11 A. Ratepension kan oprettes af alle personer under 60 år, jf. PBL 8 og 11 A. Rateopsparing kan oprettes både som en privatordning og som en arbejdsgiverordning Gældende regler Ligesom med kapitalpension er det kun muligt at oprette en rateopsparing efter en person er fyldt 60 år, hvis vedkommende på oprettelsestidspunktet har en anden rateopsparing i pensionsøjemed, og afgiftspligt eller skattepligt for denne anden ordning endnu ikke er indtrådt. Raterne udbetales tidligst ved det fyldte 60. år, og senest fra det fyldte 76. år. Raterne kan desuden først udbetales 5 år efter, at pensionsopsparingen er oprettet. Den sidste rate skal udbetales det år, hvor pensionsmodtageren fylder 85 år. Hvis en ratepension oprettes efter 60 år, gælder den såkaldte halvdelsregel. Efter denne regel er værdien af forhøjelsen begrænset til halvdelen af værdien af den eksisterende ordning. Formålet hermed var at udelukke ikke tilsigtet skattemæssig udnyttelse af reglerne. Aldersgrænsen skulle sikre, at midlerne, der blev anbragt i en rateopsparing, normalt var bundet i mindst 5 år Lovforslag Med det foreslåede loft på kr. for årlige fradrags- og bortseelsesberettigede indskud på ratepensionsordninger (dette forslag behandles i afsnit om fradragsret), er der ikke længere de samme skattemæssige betænkeligheder ved at lade en rateopsparing oprette efter 60 år. Det foreslåede loft for indskud forventes effektivt at varetage de hensyn, der ligger bag de gældende regler om oprettelsestidspunkt samt 5-års 10
13 kravet. På den baggrund foreslås disse bestemmelser ophævet 11. Derudover er de gældende regler især om halvdelsreglen ganske komplicerede, og derfor burde en ophævelse af reglerne om oprettelsestidspunkt og 5-års reglen medføre en betydelig forenkling af reglerne om ratepensionsordninger Pensionsordninger med løbende udbetalinger En pensionsordning med løbende udbetalinger, eller en renteforsikring, efter PBL 2 12 giver ret til løbende livsbetingede ydelser. Det vil sige ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Det betyder dog ikke, at ydelserne nødvendigvis skal være livsvarige. Ydelserne kan være aftalt til at ophøre efter eksempelvis 10 eller 15 år. Sådanne pensionsordninger betegnes som livrenter, jf. PBL 2, nr. 4, litra a 13. Pensionsordninger med løbende udbetalinger kan oprettes i livsforsikringsselskab eller pensionskasse, men ikke i pengeinstitut. Pensionsordninger med løbende udbetalinger kan både være arbejdsgiverordninger og private ordninger. Ifølge PBL 2, stk. 4 skal pensionsordningen gå ud på udbetaling af alderspension, der begynder tidligst ved det fyldte 60. år og sker over minimum 10 år, invalidepension, ægtefælle- og samleverpension, eller børnepension, som skal ophøre senest ved barnets fyldte 24. år. En pensionsordning oprettes ofte som en kombination af ovenstående forskellige former for pensioner med løbende udbetalinger Krav til pensionsudbyderen Opsparinger og forsikringer i pensionsøjemed kan oprettes i livsforsikringsselskaber, jf. PBL 4, i pensionskasser, jf. PBL 3 eller, for så vidt angår kapitalpensionsopsparinger og rateopsparinger, i pengeinstitutter, jf. PBL 11 A og L 200: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, s Omfatter også tjenestemandspension, ATP-pension m.v. Disse bliver ikke behandlet i afhandlingen. 13 Andreasen, Ole m.fl.: Pensionsbeskatningsloven med kommentarer. Forlaget Thomson, 1. udgave, 2005, s
14 Tidligere var det kun muligt at oprette skattebegunstigede pensionsordninger i pensionsinstitutter, som havde tilladelse til at drive sådan virksomhed i Danmark af Finanstilsynet. For udenlandske pensionsinstitutter var det kun muligt gennem et fast driftssted i Danmark. Som konsekvens af sag C-150/04 Kommissionen mod Danmark, har Danmark været nødsaget til at foretage ændringer i den dagældende pensionsbeskatningslov. Dommen af den 30. januar 2007 fastlagde, at de danske regler var i strid med EUtraktaten. Det blev fundet, at de daværende danske regler gik imod EU-traktatens artikel 49, princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, og artikel 39 og 56, der omhandler princippet om arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, endelig artikel 43, der omhandler forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. En af mulige løsninger var helt at fjerne fradragsret samtidig med ikke at beskatte pensionsudbetalinger 14. Ulempen ved dette forslag var, at det sandsynligvis ville fjerne incitamentet for danskerne til at oprette pensionsopsparinger. Skatteyderne bliver opmuntret til at opspare via en pensionsopsparing ved at beskatningen udskydes til udbetalingstidspunktet. Løsningen blev i stedet en udvidelse af den eksisterende pensionsbeskatningslov til også at omhandle udenlandske pensionsordninger. Der er i den nye pensionsbeskatningslov 3, nr. 3 tilføjet, at pensionsinstitutterne nu skal have fast driftssted i et land inden for EU/EØS og i dette land have tilladelse til at drive pensionsvirksomhed. Dermed er det muligt at opnå fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsselskaber. Dette er dog betinget. For det første skal den udenlandske pensionsudbyder opnå godkendelse fra SKAT, jf. PBL 15 C, stk. 2. For det andet skal udbyderen, jf. PBL 15 C, stk.1, nr. 4, forpligte sig til at afgive en række oplysninger til de danske skattemyndigheder, dvs. opfylde de samme forpligtelser som danske pensionsselskaber. En af de pligter der i loven tænkes på er, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske pensionsudbydere. Dette er en del af aftalemodellen, hvor både pensionsudbyderen og 14 Forrai, Claus: Afdansningsbal for ratepensioner. Penge & Privatøkonomi nr.12, december
15 pensionsopspareren forpligter sig, hvis der skal opnås fradrag for indbetaling til pensionsopsparing. En mere detaljeret beskrivelse af reglerne kommer i kapitel Overførsel mellem pensionsordninger Beløb, der er opsparet i en pensionsordning, kan uden skattemæssige virkninger overføres til visse andre ordninger jf. PBL Det er en betingelse, at overførslen sker mellem ordninger, som tilhører samme person, jf. PBL 1, stk.1. Beløbets overførsel betragtes ikke som en indbetaling til den ordning, hvortil det overføres, hellere ikke som udbetaling. Der opnås derfor ikke fradragsret for det overførte beløb eller indtræffes skattepligt. Overførslen skal ske, inden der er indtrådt skatte- eller afgiftspligt for nogen af ordningerne, jf. PBL 44. Som udgangspunkt skal hele ordningen overføres. Denne begrænsning er indsat for at imødegå forsøg på at minimere pensionsafkastskatten ved at overføre en del af ordningen til en anden ordning 15. Der gives kun adgang til deloverførsel i tilfælde, hvor der ikke er en risiko for misbrug, såsom deloverførsel af beløb til en ren risikoforsikring, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet, jf. PBL 41, stk. 3, nr. 1, eller deloverførsel ved jobskift, når lov eller vedtægter forhindrer pensionstageren i at overføre alle tidligere pensionsrettigheder til den nye pensionsordning, jf. PBL 41, stk. 3, nr. 2. Overførsel kan ske mellem følgende ordninger: mellem ordninger med løbende udbetalinger, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 1 fra en rateforsikring/rateopsparing til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 2 fra en rateforsikring/rateopsparing til en anden rateforsikring/rateopsparing indtil der faktisk foretages udbetalinger fra en af ordningerne, eller når den ene eller begge ordninger er under udbetaling, under den betingelse, at påbegyndte rateudbetalinger fortsætter på samme vilkår, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 3 fra en kapitalforsikring/opsparing til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. PBL 41, stk. 1, nr Andreasen, Ole m.fl.: Pensionsbeskatningsloven med kommentarer. Forlaget Thomson, 1. udgave, 2005, s
16 fra en kapitalforsikring/opsparing til en anden kapitalforsikring/opsparing, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 5 fra en kapitalforsikring/opsparing til en rateforsikring/rateopsparing, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 6 Det er således ikke muligt at overføre pensionsordninger med løbende udbetalinger til ratepension eller kapitalpension, hellere ikke ratepension til kapitalpension. Dette kan forklares med de særlige begrænsninger, der er i adgangen til at indbetale på disse ordninger. Regler i forbindelse med overførsel af skattebegunstigede pensionsordninger mellem Danmark og udlandet vil blive gennemgået i kapitel Fradragsret og bortseelsesret for indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed Skattemæssig begunstigelse af pensionsopsparinger sker i form af enten fradrag i den personlige indkomst eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos arbejdstager. Det er først og fremmest en betingelse for fradrag, at opspareren er ubegrænset skattepligtig til Danmark, jf. PBL 54, stk. 1, med andre ord at man opfylder betingelser i Kildeskatteloven (KSL) 1. Der er endvidere forskel på, hvordan fradraget foretages, hvis ordningen er oprettet som en privat ordning, jf. PBL 18, eller som led i en ansættelsesaftale, jf. PBL 19. Ved en pensionsordning i et ansættelsesforhold er der såkaldt bortseelsesret, idet pensionsbidragene, selvom de er de facto en del af lønnen, ikke medregnes i lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Fradraget består i, at der ved beskatningen ses bort fra den del af indkomsten, som arbejdsgiveren indbetaler på en pensionsordning 16. Ved privattegnede ordninger kan præmier og indskud fradrages fuldt ud i den 16 Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 12. udgave, 2007, s
17 skattepligtige indkomst. Uanset hvem der har foretaget indbetalinger, tilkommer fradragsretten ejeren af pensionsordningen jf. PBL 54, stk. 2. Hvis en person både har arbejdsgiverordninger og privattegnede ordninger, udgør beløbsgrænsen summen af det samlede fradrag. Det gælder dog, at indbetalingerne til en arbejdsgiverordning går forud for indbetalingerne til en privattegnet pensionsordning, jf. PBL 18, stk. 2. Fradrag for indbetalinger for forsikringer i pensionsøjemed, jf. PBL 8 og 9, opnås i det indkomstår, hvori indbetalingen forfalder til betaling, jf. PBL 18, stk. 1, 1. pkt. Indbetalinger til ratepensionsopsparinger og kapitalpensionsopsparinger, jf. PBL 12 og 13, kan kun fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingen faktisk sker, jf. PBL 12, stk. 1, 2. pkt Kapitalpension Indbetalinger til en kapitalpensionsordning er underlagt to helt fundamentale krav: en maksimal indskudsgrænse, jf. PBL 18, stk. 2, 1. pkt., og at fradrag skal rummes i den personlige indkomst, jf. PBL 18, stk. 2, 3. pkt. Størrelsen af maksimale årlige indskud er reguleret efter Personskatteloven (PSL) 20 og udgør kr. i Overskrides grænsen, har ejeren af ordningen, jf. PBL 21 A, stk. 2, mulighed for, at det overskydende beløb tilbagebetales eller overføres til en anden (eksisterende eller nyoprettet) pensionsopsparing, uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Der stilles ikke krav i pensionsbeskatningsloven om faste indbetalinger. Der kan foretages engangsindskud, og indbetalingerne kan nedsættes eller standses uden skattemæssige konsekvenser. Den årlige indbetaling til kapitalpensionsordninger skal kunne rummes i den personlige indkomst, der opgøres efter reglerne i PSL 3. Dette betyder, at hvis man ikke kan rumme årets indskud i den personlige indkomst, kan der ikke gives fradrag for det overskydende beløb. Der gives således ikke mulighed for at fradrage overskydende beløb i kapitalindkomsten, ligesom der ikke gives mulighed for at fradrage i en ægtefælles uudnyttede personlige indkomst. 17 SKAT: Satser og beløbsgrænser
18 Endvidere tillægges indbetalinger til kapitalpensionsordninger ved beregning af topskat jf. PSL 7, stk. 1. I praksis betyder det, at der kun foretages fradrag i bund- og mellemskat, sundhedsskat og kommunal indkomstskat, hvilket gør kapitalpension mindre attraktiv for personer, der betaler topskat Ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger I forhold til fradrags- og bortseelsesret er ratepensionsordninger og pensionsordninger med løbende udbetalinger stort set identiske, hvilket fremgår af PBL 18, der beskriver reglerne fælles for de to former for pensionsordninger Gældende regler Der er fuld fradragsret ved opgørelsen af den personlige indkomst for bidrag til disse pensionsordninger både for privattegnede pensionsordninger og egne indskud m.v. i arbejdsgiveradministrerede ordninger, og fuld bortseelsesret for bidrag, som arbejdsgiveren foretager til de pågældende ordninger, hvor bidragene slet ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af hovedreglen i PBL 18, stk.1, at der ikke er begrænsninger for, hvor store bidrag, der kan foretages til ratepensionsordninger og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Dette gælder såvel privattegnede ordninger som ordninger oprettet i et ansættelsesforhold. For privattegnede ordninger gælder der dog regler om fordeling af fradragsretten over en længere årrække, jf. PBL 18, stk Der er to situationer. Fordelingen af fradraget skal ske, hvis der foretages et kapitalindskud på en privattegnet ratepensionsordning eller pensionsordning med løbende udbetalinger. Fradragsretten for indskuddet fordeles over en periode på 10 år, således at beløbet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Fordeling af fradraget skal ligeledes ske, hvis indbetalingsperioden for en privattegnet ratepensionsordning eller pensionsordning med løbende udbetalinger er mindre end 10 år. 16
19 Også i denne situation fordeles fradragsretten for bidragsbeløbet, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Såfremt det samlede årlige fradrag beregnet efter fradragsfordelingsreglerne i 2009 udgør et beløb mindre end kr. 18, kan pensionsopspareren foretage et såkaldt opfyldnings-fradrag op til den nævnte beløbsgrænse på kr. Dette opfyldningsfradrag har den virkning, at pensionsopspareren altid kan fradrage op til dette beløb, selv om det egentlige fradragsfordelingsbeløb er mindre. Hvis ejeren af en pensionsordning har fortaget fradrag og senere nedsætter eller standser betalingerne til ordningen, omberegnes fradraget i forhold til de faktisk betalte bidrag, og indkomstansættelserne forhøjes i overensstemmelse hermed, jf. PBL 18 A Lovforslag Det er ændringer i regler for fuld fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til ratepensionsordninger og pensionsordninger med løbende udbetalinger, som anses for at være det mest dramatiske i Lovforslaget L 200. Ændringen gælder for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter. Der foreslås indført et årligt loft på kr. (2010 niveau) for hvor meget der i alt kan indbetales til disse ordninger. Årsagen til, at fradragsretten for store indskud på netop disse ordninger foreslås begrænset, er at store indskud på sådanne ordninger i langt højere grad end store indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger må anses at tilgodese andre formål end egentlige pensionsformål. Endvidere skal indbetalinger til ophørende livrenter medregnes under loftet på kr., idet disse ordninger har lighedstræk med ratepensionsordninger. Hvis livrenten derimod har karakter af en livsvarig alderspension, skal indbetalingerne ikke medregnes under loftet. Regeringens målsætning er i videst muligt omfang at fremme egenforsørgelse i hele alderdommen i form af livsvarige livrenter frem for egenforsørgelse alene i den første del 18 SKAT: Satser og beløbsgrænser
20 af alderdommen i form af ratepensioner og ophørende livrenter. Det begrundes med, at supplerende indkomster i form af ratepensioner og ophørende livrenter i mindre grad aflaster de offentlige udgifter end livsvarige livrenter gør, fordi modregningen i pensionsog boligydelserne begrænses til en kortere årrække, indtil den ophørende livrente eller ratepensionsudbetaling ophører. Den foreslåede beløbsgrænse på kr. er en samlet beløbsgrænse, der omfatter bidrag til både ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Det vil sige, at de foreslåede regler får en tilsvarende virkning som de gældende regler om kapitalpension. Loftet skal efter forslaget derimod ikke gælde pensionsordninger med livsvarige løbende udbetalinger. Fradragsretten for indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, berøres hellere ikke af forslaget 19. Selv om fokus på pensionsordninger med livsvarige udbetalinger, som dækker hele pensionisttilværelsen, betragtes positivt, bliver et kr.-loft på ratepensioner betegnet af de fleste, ikke mindst pensions- og forsikringsbranchen, som et unødvendigt indgreb. Eksempelvis viser en analyse fra Forsikring og Pension 20, at loftet ingen finansiering giver til skattelettelser på arbejdsindkomst, da der typisk er tale om fremrykning af en udskudt skat, fordi en stor del af de personer, der indbetaler mere end kr. på en pensionsordning, med stor sandsynlighed også betaler topskat som pensionister. Det vil siger, at fradragsværdien ved indbetaling svarer ved givne satser - til den efterfølgende beskatning ved udbetaling. Et kr.-loft kan yderligere have utilsigtede virkninger, fordi udbredelsen af tilsagnspensioner i forbindelse med et ansættelsesforhold må forventes at vokse for vellønnede. En række lande har store problemer med den type pensionsordninger, da lønmodtagerens retsstilling kan være klar ved virksomhedslukninger og fusioner, og mobiliteten på arbejdsmarkedet reduceres L 200 af 22/4 2009: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove s Andersen, Jannik m.fl.: Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud. Forsikring & Pension, Analyserapport 2008:2, s Andersen, Jannik m.fl.: Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud. Forsikring & Pension, Analyserapport 2008:2, s
21 Den anden ændring går ud på at ophæve fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne for ratepensionsopsparinger og ophørende livrenter. Det skyldes, at loftet på kr. skal varetage samme hensyn, som fradragsfordelingsreglerne gør nu. Som sideeffekt forventes det, at pensionsopsparerer kommer til at opleve en forenkling af pensionsbeskatningsreglerne Beskatning af pensionsafkast Udvidelsen af fradrags- og bortseelsesretten for pensionsbidrag som følge af Dom C- 150/04 i pensionsbeskatningsloven nødvendiggjorde en omlægning af pensionsafkastbeskatning. Dette blev gennemført ved lov nr af 19. december I henhold til denne lov er afkast af pensionsordninger, der er oprettet i udenlandske pensionsselskaber, skattepligtigt, ligesom afkast af pensionsordninger oprettet i danske pensionsselskaber er skattepligtigt. Loven har først virkning fra og med indkomståret 2010, jf. pensionsafkastbeskatningslov (PAL) 36, stk. 1, da de danske pensionsinstitutter skulle have tid til de nødvendige omlægninger, som loven kræver. For udenlandske pensionsinstitutter er loven trådt i kraft allerede fra 2008, jf. PAL 36, stk Anbringelse af opsparingsmidler Pensionsopsparinger forrentes igennem investering i f.eks. obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser, konvertible obligationer samt fast ejendom. Tidligere var børsnoterede selskaber den eneste mulighed, når man ønskede pensionsmidlerne investeret i aktier. Herved har der været tilstræbt en begrænsning af risikoen, ligesom børsreglerne har tilsikret likviditet i aktierne samt løbende information om væsentlige ændringer i selskabernes økonomiske forhold. For at stimulere danskernes aktiekultur og for at lette finansieringen af de mindre selskaber er det fra 2006 blevet muligt også at investere i 22 L 200 af 22/4 2009: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove s
22 unoterede aktier og anparter i henhold til reglerne i Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. Mulighederne for investering i unoterede aktier, anparter og andele i kommanditselskaber (unoterede kapitalandele) kan kun benyttes for rate- eller kapitalpensionsopsparinger i pengeinstitutter, jf. PBL 17 A. Der kan også investeres i kapitalandele i udenlandske selskabskonstruktioner, der svarer til de danske juridiske former, og det pågældende selskab skal have hjemsted inden for EU/EØS eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område. Betingelserne for at investere pensionsmidler i unoterede kapitalandele er, jf. Bekendtgørelsens 12 og PBL 30 B: Der skal minimum investeres kr. i hvert selskab. Samlet ejerandel i det selskab, der investeres i, må ikke være 25% eller mere. For pensionsdepoter på under 2 mio. kr. må der maksimalt investeres 20% af midlerne i unoterede aktier. Har pensionsdepotet en værdi på mere end 2 mio. kr., men under 4 mio. kr., kan der investeres 20% af de første 2 mio. kr. og yderligere 50% af den overskydende del i unoterede aktier. Overstiger værdien af pensionsdepotet 4 mio. kr., kan investeringerne i unoterede aktier være 20% af de første 2 mio. kr., 50% af de næste 2 mio. kr. og endelig 75% af alt ud over 4 mio. kr. Den øvrige del af pensionsopsparingen skal bevare en værdi på minimum kr., for at bevare investeringerne i unoterede aktier. Der må ikke investeres i aktier med brugsrettigheder, hvor disse nedsætter afkastet af investeringen. Overholdes de angivne grænser for ejerandel og værdi af øvrige placeringer i depotet ikke, er der 3 måneder til at afhænde de unoterede aktier. Hvis denne tidsmæssige frist overskrides, vil der blive opkrævet 60% i afgift af de midler, der er placeret i unoterede kapitalandele, jf. PBL 30 B, stk
23 Inden indførelse af disse regler udtrykte Finansrådet bekymring for, at unoterede aktier eller anparter vil bære en betydelig risiko for at tabe de investerede penge. Desuden er reglerne komplicerede og administrativt tunge, og vil også af denne grund give anledning til problemer 23. Der findes dog ingen opgørelse af, hvor mange pensionsmidler der siden er blevet investeret i unoterede kapitalandele og med hvilket resultat Skattepligten Skattepligten, jf. PAL 1, skal fremover som hovedregel 24 påhvile de enkelte indehavere af pensionsordningerne, som efter pensionsbeskatningsloven er skattebegunstiget ved, at indbetalinger til ordningerne kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det betyder omlægning af skattepligten til individniveauet for samtlige typer af pensionsordninger. Det gælder uanset, om pensionsordningen er oprettet i et pensionsinstitut med hjemsted i Danmark eller i et pensionsinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS. Skattepligten placeres således hos den enkelte pensionsopsparer. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, som i dag gælder for pengeinstitutter. Omlægningen betyder ikke nye administrative opgaver for pensionsopsparerne, da det fortsat er pensionsinstituttet, der skal beregne, indeholde og indbetale skatten. Efter regler i den nye pensionsafkastbeskatningslov er det kun fuldt skattepligtige til Danmark, der skal beskattes efter denne lov, jf. PAL 1, og begrænset skattepligtige efter KSL 2 er ikke længere skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, som tilfældet var tidligere. Denne ændring angående fuld skattepligt betyder eksempelvis, at udstationerede medarbejdere, der flytter til udlandet og herved bliver begrænset skattepligtige til Danmark, ikke længere skal betale skat efter 23 Du r heller ikke. Kapital Nyt, nr. 3 april Undtaget er bl.a. pensionsopsparinger i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond samt hjælpe- og understøttelsesfonde, idet det ville være uhensigtsmæssigt at omlægge skattepligten for disse til individniveau. Samtlige undtagelser er opremset i PAL 1, stk. 1, nr. 1. Undtaget er derudover pensionskasser, der er etableret inden 28. november 2007, hvor det af vedtægterne fremgår, at der ikke kan optages nye medlemmer, også kaldet afviklingsselskaber. Ved disse pensionskasser er der dog valgfrihed mellem beskatning på institutniveau og individniveau, og valget er bindende i hele pensionskassens levetid, jf. PAL 1, stk. 2, nr. 9 21
24 pensionsafkastbeskatningsloven. Når de vender tilbage til Danmark, skal de så på ny betale skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, herunder af afkastet af de indbetalinger, der er foretaget til ordningen uden skattebegunstigelse Opgørelse af beskatningsgrundlag og skattesats Omlægning af skattepligten til individniveau indebærer behov for grundlæggende ændringer i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, idet beskatningsgrundlaget i henhold til de gamle regler forudsætter, at det er ejeren af pensionsformuen, der beskattes af denne, dvs. pensionsinstituttet. I stedet for skal beskatningsgrundlaget som udgangspunkt opgøres som det afkast, den enkelte pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen. Herved sikres det, at der er umiddelbar sammenhæng mellem det afkast, der tilskrives den enkelte ordning, og den skat, der påhviler ordningen. I henhold til regler for beregning af beskatningsgrundlaget, som findes i PAL 13-16, opgøres pensionsafkast som forskellen mellem et korrigeret ultimodepot og et korrigeret primodepot. Afkastet skal først beskattes, når det overføres fra de ufordelte hensættelser (bonusreserver) til de enkelte pensionsopspareres ordninger. Ved at afkastet først beskattes på dette tidspunkt, udskydes beskatningstidspunktet for det afkast, der kan henføres til de ufordelte hensættelser i forsikringsordningerne. For at udskydelsen af beskatningstidspunktet for afkast, der henføres til de ufordelte hensættelser, ikke skal give pensionsinstitutterne incitament til at undlade at tilskrive en andel af de ufordelte hensættelser til opsparernes depoter, skal der indføres en særlig løbende beskatning af tilvæksten i ufordelte hensættelser i livsforsikringsselskaber, som efterfølgende ophæves, når afkastet endelig tilskrives individuelle pensionsordninger 26. Siden vedtagelse af pensionsafkastbeskatningsloven blev der eftersøgt en enklere metode til opgørelse af pensionsafkastgrundlaget 27. Ved Lov nr af 19/ om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven indføres bl.a. en 25 Hansen, Hanne Søgaard: Nyt om pensionsbeskatningen. SR-SKAT 1/2008, s Hansen, Hanne Søgaard: Nyt om pensionsbeskatningen. SR-SKAT 1/2008, s /1 BTL 41: Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven 22
25 alternativ opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, der skal give pensionsinstitutterne mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget for de forsikrede på en mere enkel og direkte måde. Efter den alternative opgørelsesmetode sker der som udgangspunkt kun beskatning af kontorenten, dvs. aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den forsikredes depot. Satsen for pensionsafkastskat er 15%, jf. PAL 2. I beskatningsgrundlaget medregnes både positivt og negativt afkast, dvs. har der i et år været negativt afkast, f.eks. på grund af tab på aktier, fratrækkes tabet i beskatningsgrundlaget. I beskatningsgrundlaget kan fratrækkes eventuelle renteudgifter, der er påløbet i løbet af indkomståret, jf. PAL 9. Har der i løbet af året været afholdt udgifter til forvaltning af den skattepligtige formue, kan disse ligeledes fradrages, jf. PAL 9, stk. 2. Når beskatningsgrundlaget er negativt, beregnes der en negativ skat. Den negative skat kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget i de efterfølgende indkomstår, hvor der er en positiv pensionsafkastskat, jf. PAL 17, stk Fra 2010 erstattes et særligt indkomstår for beskatning af pensionsafkast, der nu løber fra 1. december til 30. november, med kalenderåret, jf. PAL 11, stk.1. Skatten skal fremover betales senest den 15. januar i året efter indkomståret Ophævelse af pensionsordning Hvis en pensionsordning ophæves i løbet af indkomståret, skal pengeinstituttet eller forsikringsselskabet lave den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget og beregne den skattepligtige andel, jf. PAL 23. Pengeinstituttet hæver derefter skatten på kontoen og indbetaler den til SKAT senest tre bankdage efter udbetalingstidspunktet. Er der tale om en negativ skat ved ophævelsen af en pensionsordning, kan beløbet udbetales til pensionsordningen og dermed pensionsopspareren. Et værdipapir anses for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen, for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over de forfaldne renter 28 På nuværende tidspunkt er det praktisk vanskeligt at udnytte den negativ afkastskat, da pengeinstitutterne ikke kommunikerer det ud til kunderne. Se Verup, Søren: Kend og optimer din PAL-skat. Penge & Privatøkonomi, 2009, nr. 4 23
26 medregnes de renter, der på ophævelsestidspunktet er påløbne, men ikke forfaldne, jf. PAL 23, stk. 1, 6. pkt. Der er ikke tale om ophævelse af en pensionsordning, når der blot sker en overførsel af ordningen inden for samme forsikringsselskab. Ligeledes er der ikke tale om en ophævelse af en pensionsordning, når der sker en overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut, jf. PAL 23, stk Beskatning af udbetalinger Aldersgrænsen for udbetaling af pensionsopsparinger i henhold til pensionsbeskatningsloven er 60 år. Ved Lov nr. 347 af 18/ blev aldersgrænsen, som en led i velfærdreformen, fastsat i forhold til efterlønsalderen for nytegnede pensionsordninger (se bilag 2) Beskatning af kapitalpensionsopsparinger Efter opnåelse af pensionsalder udbetales pensionskapitalen, og der skal erlægges en afgift på 40% af ordningens værdi, jf. PBL Gældende regler Pensionsopspareren vælger selv, hvornår opsparingen skal udbetales. En kapitalpensionsordning skal dog senest være udbetalt 10 år efter, at opspareren når efterlønsalderen. Tidsrummet, inden for hvilket en kapitalopsparing skal udbetales, er således 10 år, dvs. fra det fyldte 60. til det fyldte 70. år for personer med efterlønsalder 60. Det er ikke længere et krav, at alle kapitalpensionsordninger skal ophæves samtidigt. Når en kapitalpensionsordning er ophævet, og der er betalt afgift med 40%, er der ikke fradragsret for indskud på sådanne ordninger i efterfølgende indkomstår. Reglen skal sikre, at der ikke kan foretages indskud på en kapitalpension med en fradragsværdi på mere end 40%, mens indskuddet straks vil kunne hæves til 40%. 24
Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. december 2010 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereSkatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25
Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:
Læs mereSkatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 200 Bilag 16 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 20. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12
Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 391 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0014 Udkast (1) 17. august 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger
Læs mere2010/1 LSF 76 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag.
2010/1 LSF 76 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2010-353-0034 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt.
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 283 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven,
Læs mereVedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til
Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2017 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Målretning
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 11 Offentligt
Skatteudvalget L 200 - Bilag 11 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige
Læs mereCand.merc.aud. Forfattere: Inger Katrine Koch Nielsen Magdalena Knop
Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Juridisk Institut Forfattere: Inger Katrine Koch Nielsen Magdalena Knop Vejleder: Jane Bolander Pensionsbeskatning En afhandling der med udgangspunkt i gældende skatteregler
Læs mereKristian Jensen / Birgitte Christensen
J.nr. 2007-321-0006 Dato: 4. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 10 - Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 Vedtagne skattelovforslag Folketinget har i dag vedtaget fire lovforslag på skatteområdet, der omhandler alt fra skattefri omstrukturering
Læs mereGenerelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.
Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag
Læs mereSkatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11
Læs mere2. marts 2016 FM 2016/21
2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereNordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport
Nordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport af Hanne Søgaard Hansen, partner, Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-321-0010 Dato: 25. november 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 41 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven pensionsbeskatningsloven. (Ny valgfri metode for opgørelse
Læs mereUdbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.
Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mere17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19
17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereSKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst
Læs mereP E N S I O N S O R D N I N G E R
PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag
Læs merei forhold til pensionsopsparing
Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)
Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen
Læs merePræmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension
2015-16 Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension En mand klagede til ombudsmanden over, at skattemyndighederne havde afvist at tilbagebetale
Læs mereSKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler
Læs mereBankNordiks generelle vilkår for ratepension
Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 12. november 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. november 2010 15. oktober 2010. Nr. 1246. Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) Herved bekendtgøres lov om beskatningen
Læs mereI landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:
xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov
Læs mereRATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST
Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)
Læs mereInternational skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007
International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,
Læs mereTelia pensionsordning. Pension
Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning
Læs mereLOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017
LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2009-0012669 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1246
Læs mereNedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af skatteministeren Holger K. Nielsen Forslag til Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven
Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2009-10 Fremsat den 14. april 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Afskæring af fradragsret for nye indbetalinger
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 180 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 180 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret
Læs mereFå mest muligt ud af overskuddet i dit selskab
Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,
Læs mereForslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love
Skatteministeriet J. nr. 2010-353-0034 Udkast (1) Dette lovforslag er uddrag af lovforslag, der fremsættes den 17. november 2010. Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereTil. Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 196 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173687 Dato: 30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 196 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereHøringssvar vedrørende Forårspakke 2.0
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 26. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse
Læs mereSkattebilag Livs- og pensionsforsikring
Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter Side 1 af 6 En pensionsordning med løbende udbetalinger omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger
Læs mereVirksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje
Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs mere60 år. 61 år. 61½ år. 62 år
En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig
Læs mereLov om pensionsopsparing i Island, Danmark, Grønland og på Færøerne
Lov om pensionsopsparing i Island, Danmark, Grønland NFT og på 1/2005 Færøerne Lov om pensionsopsparing i Island, Danmark, Grønland og på Færøerne af Marianne Edler von Eyben På baggrund af et stipendieophold
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt 8. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereForslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og. (pensionsafkastbeskatningsloven),
Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Fremsat den 30. oktober 2008 af skatteminister (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Ny valgfri
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
xx. november 2015 FM 2016/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en
Læs mereTILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3
TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller
Læs mere2008/1 LSF 200 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 200 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-321-0013 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereSide 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. FORMÅL...
Læs mereFolketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 76 Folketinget
Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og
Læs mere/Birgitte Christensen
Skatteudvalget (2. samling) L 10 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2007-321-0006 Dato: 4. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 10 - Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov. Hermed sendes i 5 eksemplarer
Læs mereGrovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30
Grovboller og Generationsskifte Pensioner 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 hhp@hulgaardadvokater.dkdk Forårspakken - pensioner Forårspakken omlægning
Læs mere11.25.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove
Læs mereL 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 22 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs merePræmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension
FOU nr 2015.16 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: Folketinget Opfølgning / Opfølgning til Ingen 2015-16. Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift
Læs mereSkattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009
Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere
Læs mereTILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3
TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt 15. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 22 Folketinget 2009-10
Lovforslag nr. L 22 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige
Læs mereSkatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar
Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereO:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 83 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven
Læs mereKapitel 1: De realiserede delresultater
Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag
Læs mereRammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension
Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 0.0.0.0 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Aftale om
Læs mereLov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
LOV nr 1227 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0295976 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1126 af 10/10/2014 Lov
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 7 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 45 - Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereGENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION
GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder
Læs mereTil udvalgets orientering vedlægges høringsskema vedrørende uddrag af forslag nr. L 76 til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 6 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema vedrørende uddrag af forslag
Læs mereGenerelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således:
Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. 1. Ændring af SUPP-ordningen tekst fra lovforslaget i høring (4. sept. 2012). Normalt skrives navne fuldt ud i
Læs merePensionsbeskatningsloven
Kandidatafhandling Cand.merc.aud Juridisk Institut Forfatter: Janni Liegård Pedersen Vejleder: Jane Bolander Pensionsbeskatningsloven før, under og efter EF-Domstolens dom, Kommissionen mod Danmark Handelshøjskolen,
Læs mereSkatteministeriet J. nr Udkast Forslag. til. (Udvidelse af årsopgørelsesordningen og indberetning af udbytter m.v.
Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 12-0173537 Udkast 8.11.2012 Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse
Læs mereSkatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 16 Bilag 5 Offentligt 6. november 2017 J.nr. 2017-3772 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2011-12. Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) til
Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af lov om pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 209 Offentligt Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 13-0004720 Notat
Læs merePensionsordninger, skatter og afgifter
Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing
Læs mereBetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over
Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
Læs mere